Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 166
Offentligt
1821996_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 10. november 2017
kl. 10.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Claus Kvist Hansen (DF), Erling
Bonnesen (V), Peter Hummelgaard Thomsen (S), Claus Larsen-
Jensen (S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og
Holger K. Nielsen (SF).
forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen og finansminister Kristian
Jensen
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3574 (udenrigsanliggender
forsvar) den 13. november
2017
EUU alm. del (17)
bilag 106 (kommenteret dagsorden)
Forsvarsministeren
ville forelægge rådsmødet for EU’s forsvarsministre
til orientering og
oplyste om, at der i forbindelse med rådsmødet ville være en fælles uformel arbejdsfro-
kost blandt EU’s udenrigs-
og forsvarsministre. Den ville han også omtale. Ministeren
kunne desværre ikke selv være til stede på rådsmødet den 13. november på grund af de
igangværende forsvarsforligsforhandlinger. Danmark ville på forsvarsministrenes del af
rådsmødet være repræsenteret af den danske PSC-ambassadør fra EU-
repræsentationen.
På rådsmødet skal der gøres status over de sikkerheds- og forsvarspolitiske initiativer,
som Det Europæiske Råd tilsluttede sig i december sidste år. Der er sket store fremskridt
det seneste år i forhold til at konkretisere og implementere initiativerne, og der er generelt
ingen tvivl om, at EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde står rigtig højt på
EU’s dagsorden. Det forventer jeg vil fortsætte.
Som jeg også gav udtryk for i forbindelse med min sidste forelæggelse for udvalget i maj,
støtter regeringen ambitionen om at styrke EU’s evne til at imødekomme Europas sikker-
hedsudfordringer. EU kan gøre nogle ting på den sikkerheds- og forsvarspolitiske bane,
som ikke nødvendigvis er NATO’s eller FN’s kerneekspertise.
Fra dansk side har vi fokus på, hvordan man kan styrke den civile del af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde. EU’s civile missioner yder i dag et vigtigt bidrag til Euro-
pas sikkerhed gennem kapacitetsopbygning i partnerlande på områder som grænsekon-
trol og maritim sikkerhed. Der er tale om et vigtigt supplement, der bør samtænkes med
EU’s militære og øvrige indsatser bl.a. i forhold til hybride-,
cyber- og terrortrusler.
Der er et enormt potentiale i et tæt samspil mellem et stærkere EU på sikkerheds- og for-
svarsområdet og NATO.
191
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
Samarbejdet i Middelhavet mellem EU’s operation Sophia og NATO’s operation Sea
Guardian er et eksempel på et område, hvor samarbejdet skaber konkret merværdi. Det
skyldes netop, at indsatsen bygger på en fælles forståelse af, hvad EU gør bedst og af,
hvad NATO gør bedst
og hvad der kan gøres endnu bedre, når de to organisationer
arbejder sammen.
I dansk optik giver det derfor god mening at støtte udviklingen
af EU’s særlige kompeten-
cer på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, samtidig med at det også vil kunne
understøtte vores samarbejde i NATO.
Det er klart, at selv om regeringen støtter denne ambition, så sætter forsvarsforbeholdet
som bekendt
og desværre
grænser for vores deltagelse.
1. Den sikkerheds-
og forsvarspolitiske implementering af EU’s globale strategi
Politisk drøftelse/rådskonklusioner
Rådsmøde 3574
bilag 3 (samlenotat side 2)
EUU alm. del (16)
bilag 805 (udvalgsmødereferat side 1072,
senest behandlet i EUU 11/5-17)
Forsvarsministeren:
Med disse indledende betragtninger vil jeg nu forelægge rådsmø-
dets første dagsordenspunkt, der omhandler den sikkerheds- og forsvarspolitiske imple-
mentering af EU’s globale strategi. Punktet vil blive drøftet af EU’s udenrigs-
og forsvars-
ministre under den fælles arbejdsfrokost.
Det initiativ, der forventes at stå særlig centralt i drøftelserne, er etableringen af et såkaldt
permanent struktureret samarbejde på forsvarsområdet, nemlig PESCO.
PESCO blev muliggjort med en række bestemmelser i Lissabontraktaten i 2009, men er
endnu ikke blevet igangsat. Med etableringen af PESCO vil det blive muligt at indgå i et
bindende intensiveret samarbejde for de medlemslande, som kan og vil indgå mere ambi-
tiøse forpligtigelser på forsvarsområdet, og som lever op til en række nærmere definere-
de adgangskrav.
Beslutningen om at etablere PESCO forventes truffet af Rådet til december ved kvalifice-
ret flertal. Forud herfor skal de medlemslande, der ønsker at tilslutte sig samarbejdet,
notificere EU’s udenrigsrepræsentant herom, og der vil derfor på rådsmødet på mandag
være en fælles ceremoni mellem EU’s udenrigs-
og forsvarsministre, hvor notifikationen
underskrives.
Danmark vil ikke deltage i PESCO på grund af forsvarsforbeholdet, og vi vil derfor ikke
underskrive notifikationen.
192
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
Rådet forventes endvidere at vedtage rådskonklusioner, der hilser arbejdet med at ud-
mønte både de forsvarsmæssige og de civile initiativer velkommen. Udover PESCO for-
ventes rådskonklusionerne på forsvarsområdet bl.a. at omhandle gennemførelsen af årli-
ge koordinerede gennemgange af medlemslandenes forsvarskapaciteter samt om arbej-
det med at konkretisere Kommissionens forslag om en europæisk forsvarsfond.
For så vidt angår opfølgningen på de civile initiativer, forventes rådskonklusionerne bl.a.
andet at opfordre til, at EU’s udenrigsrepræsentant skal fremsætte forslag, der kan give
de civile missioner et kvalitativt løft, således at de i endnu højere grad kan understøtte det
høje ambitionsniveau for EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide mere om finansieringen af den globale strategi. Re-
geringen lagde vægt på, at den finansieres via omprioriteringer inden for de eksisterende
rammer, men kunne man risikere, at der blev taget penge fra f.eks. udviklingsbistand til
de militære og sikkerhedsmæssige dele af den globale strategi? Ville udviklingsmidler i
højere grad blive brugt på f.eks. grænsekontrol?
Søren Søndergaard
spurgte, om der var nogen, der havde antydet det, som regeringen
gjorde opmærksom på i sin generelle holdning i samlenotatet: ”Regeringen lægger vægt
på, at drøftelsen ikke foruddiskonterer indholdet af den næste flerårige finansielle ramme
gældende fra 2021.” Hvorfor
tog regeringen det forbehold?
Flere partier, inklusive ministerens eget, var for en afskaffelse af forsvarsforbeholdet, og
derfor var det vigtigt at vide mere om det forstærkede samarbejde og PESCO. Han bad
ministeren uddybe følgende tekst: ”Hvad angår
de forpligtelser, som PESCO-
medlemslandene vil indgå, ventes disse at omfatte bl.a. krav til stigende forsvarsbudget-
ter og måltal for investeringer, forskning og udvikling. Dertil kommer krav om en aktiv del-
tagelse i EU’s kapabilitetsudvikling samt krav til bidrag til EU’s operationer.” Betød det, at
et flertal i PESCO kunne træffe bindende beslutninger for PESCO-landene om forsvars-
udgifter og deltagelse i bestemte militære operationer? Da forsvarsministeren fremlagde
nyt om PESCO i maj 2017, sagde han,
at ”der blandt nogle medlemslande er en vis be-
kymring i forhold til PESCO-samarbejdet, som må forventes drøftet, men ikke løst på
rådsmødet.” Hvad var der sket med den uenighed? Det ville være rart med en oversigt
over, hvilke lande der bakkede op om et forstærket samarbejde, og hvilke der var imod?
Han ville i øvrigt gerne vide, om Danmark skulle deltage i den fælles underskriftsceremoni
blandt udenrigs- og forsvarsministrene den 13. december 2017.
Claus Larsen-Jensen
spurgte, om Danmarks nordiske samarbejdspartnere og ikke-
NATO-medlemslandene Finland og Sverige skulle deltage i PESCO.
Forsvarsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at det længe havde været dansk politik
at omprioritere inden for budgetrammen, hvis et område skal have flere midler. Det havde
han også redegjort for i sin tid som finansminister. Der forelå endnu ikke et forslag til,
hvordan man ville foretage omprioriteringerne.
193
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
Ministeren oplyste Claus Larsen-Jensen om, at EU-landene med undtagelse af Danmark,
Storbritannien og Malta deltager i PESCO-samarbejdet. Det betød, at Sverige og også
Finland deltager. Finland havde i hvert fald ikke antydet, at de ikke ville deltage i samar-
bejdet. Deltagelse sker på projektbasis, hvor landene tilmelder sig projekter alt efter poli-
tisk indstilling og ønsker. Landene har stadig deres suveræne ret til at afgøre, om og
hvad de vil deltage i.
Ministeren sagde til Søren Søndergaard, at han som sagt ikke selv kunne deltage i råds-
mødet, så han skulle ikke overvære ceremonien. Han kunne ikke udelukke, at der ville
være en dansk repræsentant til stede i lokalet under ceremonien.
Når Danmark mente, at der kan være fornuft i et forsvarssamarbejde, skyldes det, at EU
har nogle kompetencer, som NATO ikke har. Det gælder f.eks. stabiliseringsmissioner og
genopbygning af civilsamfund.
Rasmus Nordqvist
uddybede, at han blev bekymret, når der bare stod, at der skulle fi-
nansieres via omprioriteringer. Det var let at sige, og han fik tit selv spørgsmålet om fi-
nansiering i hovedet fra regeringen, når han foreslog noget. Han ville bringe det faktum
op over for finansministeren senere på mødet, at Rådet havde lagt op til en ret markant
budgetnedskæring inden for udgiftskategori 4 (det globale EU), og at man samtidig ville
omprioritere flere midler til det militære og forsvarsmæssige inden for kategorien. Eller
ville man tage pengene andre steder fra end fra kategori 4?
Søren Søndergaard
var ikke tilfreds med svaret. Ministeren sagde, at alle lande undta-
gen Danmark, Malta og Storbritannien var med i samarbejdet. Sidstnævnte var på vej ud
af EU, Danmark har en undtagelse, og hvis Malta ændrede linje, ville der ikke længere
være tale om et forstærket samarbejde, men om et normalt EU-samarbejde. Så hvad lå
der i det, når der i samlenotatet står, at landene underlægger sig krav til stigende for-
svarsudgifter og til bidrag til EU’s operationer. Det fungerer ikke generelt sådan i EU, at
man kan sige fra over for en del af et integreret samarbejde, men ville man kunne det
her?
Forsvarsministeren
læste op
fra et beredskabsnotat: ”Lissabontraktaten indeholder mu-
ligheden for, at medlemslandene indgår et såkaldt permanent struktureret samarbejde på
forsvarsområdet. Der har de seneste måneder pågået forhandlinger blandt medlemslan-
dene om, hvordan disse bestemmelser skal udmøntes. Der er tale om et frivilligt, intensi-
veret samarbejde blandt medlemslande, som kan og vil indgå mere ambitiøse og binden-
de forpligtelser på forsvarsområdet, og som lever op til en række nærmere definerede
adgangskrav. Det vigtigste adgangskrav er, at man skal kunne stille kampenheder
og/eller støtteelementer til rådighed for EU. Desuden forpligter landene i PESCO-gruppen
sig til stigende forsvarsbudgetter og måltal for investeringer, forskning og udvikling. Dertil
kommer krav om aktiv deltagelse
i EU’s kapabilitetsudvikling og faktiske bidrag til EU’s
operationer. Beslutningen om at etablere et samarbejde i rammen af PESCO træffes ved
kvalificeret flertal i Rådet. Beslutningen om at etablere samarbejdet ventes truffet inden
udgangen af i år. Lanceringen af PESCO forventes at blive ledsaget af en række konkre-
194
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
te projekter, men der er endnu ikke helt overblik over, hvilke det bliver. På tale er bl.a.
udviklingen af fælles cyberforsvarsenheder samt samarbejde om sikkerhed og overvåg-
ning af maritime områder og i luften. Desuden kan det forventes, at man i rammen af
PESCO vil se på, hvordan man kan styrke militær mobilitet på tværs af Europas grænser.
Nogle kalder det en slags militær Schengensamarbejde, og udgangspunktet er, at det
skal være muligt hurtigt at flytte militærudstyr rundt i Europa i tilfælde af en krise. Jævnfør
traktatens artikel 46, stk. 6, træffes beslutninger inden for rammerne af PESCO som ud-
gangspunkt med enstemmighed. Kun beslutninger om medlemslande, der 1) senere øn-
sker at tilslutte sig PESCO eller 2) ikke længere opfylder adgangskravene besluttes ved
kvalificeret flertal, hvor pågældende medlemsland dog er undtaget.”
Ministeren tilføjede, at der var enighed om, at NATO og EU ikke skal duplikere hinanden,
men supplere hinanden i kapacitet. Ministeren havde været til NATO-møde onsdag og
torsdag, hvor man havde talt meget om det militære Schengensamarbejde. Der var et
ønske, at man i en krisesituation hurtigt kan flytte tropper og udstyr fra et sted i Europa til
andet sted. Den diskussion var aktualiseret af den russiske Zapad 2017-øvelse, der viste,
at russerne kunne gøre det lynhurtigt. Der var eksempler i Europa på, at man sad fast
ved en grænseovergang af bureaukratiske årsager, og det er selvfølgelig ikke smart i en
krisesituation at skulle afvente, at papirer bringes i orden. Det ville man arbejde på at få
løst.
Om omprioriteringer sagde ministeren, at det skete til fonde. Når man lavede konkrete
projekter i PESCO, forpligtede landene sig til selv at betale. Han kunne først svare på
spørgsmålet, når Kommissionens udspil kom. Ministeren havde noteret sig Rasmus
Nordqvists synspunkt, men bemærkede, at det var et politisk spørgsmål at fordele pen-
gene.
Søren Søndergaard
ville gerne have oversendt beredskabsnotatet fra ministeren. Det
skulle afklares, hvordan man forholder sig til et forstærket samarbejde, og hvad man bin-
der sig til. Han ville også gerne vide, hvad det vil betyde for kommende regeringer, hvis
en regering hæver forsvarsbudgettet og sammen med andre lande stemmer for en fælles
rammestigning for forsvarsudgifter. Vil efterfølgende folketing også være bundet af sådan
en beslutning?
Forsvarsministeren
bekræftede, at han ville sende notatet, og at Søren Søndergaards
spørgsmål skulle afklares.
195
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
2. EU-NATO-samarbejde
Status
Rådsmøde 3574
bilag 3 (samlenotat side 6)
EUU alm. del (16)
bilag 805 (udvalgsmødereferat side 1073, senest
behandlet i EUU 11/5-17)
Forsvarsministeren:
Det er min
forventning, at EU’s forsvarsministre sammen med EU’s
udenrigsrepræsentant og NATO’s generalsekretær vil gøre status over implementeringen
af fælleserklæringen, som blev
underskrevet af EU’s og NATO’s ledere i forbindelse med
NATO-topmødet i Warszawa i juli 2016.
I erklæringen blev der som bekendt udpeget en række områder, hvor samarbejdet med
fordel kunne styrkes. Det gjaldt bl.a. områder som cyber, det maritime,
kapacitetsopbygning og øvelser. Med udgangspunkt i erklæringen er der efterfølgende
blevet identificeret en række konkrete forslag. Implementeringen af tiltagene er i rigtig god
gænge, og man oplever meget konkrete fremskridt på de enkelte samarbejdsområder. Et
godt eksempel er etableringen af det operationelle samarbejde mellem EU’s operation
Sophia og NATO’s operation Sea Guardian i Middelhavet, som jeg nævnte tidligere.
Derudover kan det nævnes, at gennemførelsen af EU-øvelsen EU PACE 2017 i
september og oktober
skete parallelt med gennemførelsen af NATO’s CMX 2017-øvelse.
Frem mod december, hvor der afholdes ministermøder i både EU og NATO, vil der blive
arbejdet på at vedtage en række nye samarbejdstiltag. Fra regeringens side ser vi store
fordele i videreudviklingen af EU-NATO-samarbejdet, og vi ser derfor meget gerne
samarbejdet udbygget på nye områder. Det kunne eksempelvis være inden for
terrorbekæmpelse, da det er et område, hvor de to organisationer i høj grad kan supplere
hinanden med hver sin værktøjskasse.
Fra dansk side tillægger vi EU-NATO-samarbejdet stor betydning, ligesom det er vigtigt,
at udviklingen af EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde sker uden nødvendig
duplikation af NATO.
3. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
196
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
1821996_0007.png
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3576 (økonomi og finans
budget) den 17. november 2017
EUU alm. del (17)
bilag 106 (kommenteret dagsorden)
1. EU's 2018-budget
Politisk enighed
KOM (2017) 0400, KOM (2017) 0615
Rådsmøde 3576
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (16)
bilag 895 (udvalgsmødereferat side 1337
FO, forhandlingsoplæg forelagt EUU 14/6-17)
Finansministeren:
De af jer, der har været her noget tid, vil vide, at det er en
tilbagevendende begivenhed, at vi her i november måned skal lægge sidste hånd på et
budget, og at der på nuværende tidspunkt er tre forslag til budget. Jeg skal for en god
ordens skyld sig, at mødet i Økofin (budget) den 17. november forelægges til orientering.
Folketingets Europaudvalg gav den 14. juni forhandlingsmandat til regeringen
vedrørende EU’s budget for 2018. Kommissionen har efterfølgende opdateret sit
budgetforslag
i form af et såkaldt ændringsbrev: tekniske justeringer, der samlet set
reducerer udgiftsniveauet med nogle få promiller. Kommissionens ændringsbrev indgår
nu som en del af de samlede forhandlinger om 2018-budgettet mellem Rådet og Europa-
Parlamentet.
Jeg vil ganske kort gennemgå Kommissionens, Rådets og Europa-Parlamentets forslag
til EU’s 2018-budget.
Kommissionen
Kommissionens ændringsbrev vedrører primært en teknisk nedjustering af solidaritets-
fonden og af landbrugsbudgettet. Ændringsbrevet nedjusterer Kommissionens forslag
med i alt 0,3 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 0,2 mia. euro i betalingsbevillinger.
Kommissionens opdaterede budgetforslag indeholder således forpligtelsesbevillinger for
160,3 mia. euro og betalingsbevillinger for 145,3 mia. euro.
Rådet
Rådets position for 2018-budgettet lægger op til et udgiftsniveau, der er lavere end Kom-
missionens. Det er et niveau på 158,9 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 144,4 mia.
euro i betalingsbevillinger. I forhold til Kommissionens budgetforslag, er Rådets position
1,4 mia. euro lavere i forpligtelsesbevillinger og 0,8 mia. euro lavere i betalingsbevillinger.
Rådets position friholder migrationstiltag og humanitær bistand fra nedjusteringer i forhold
til Kommissionens forslag.
Det samlede udgiftsniveau er et udtryk for:
1) et ønske om, at der skal være manøvrerum under forpligtelsesloftet i 2018, så EU vil
kunne håndtere uforudsete udgifter.
197
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
1821996_0008.png
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
2) et behov for en overordnet tilpasning af betalingsniveauet for at sikre så retvisende
budgettering som muligt.
3) ændringsbudget 6 i 2017, som også er sendt til udvalget til orientering, nedjusterer
betalingsniveauet med 7,7 mia. euro. Det viser en konsekvent overbudgettering i de
seneste år.
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet ønsker i lighed med tidligere år et betydeligt højere udgiftsniveau
end både Rådet og Kommissionen. Europa-Parlamentet lægger i deres forslag for 2018-
budgettet op til et udgiftsniveau på 162,6 mia. euro i forpligtelsesbevillinger og 146,7 mia.
euro i betalingsbevillinger.
Europa-Parlamentet foreslår budgetstigninger på alle udgiftsområder. Niveauet i forplig-
telsesbevillingerne i Europa-Parlamentets forslag er derfor 2,3 mia. euro højere end
Kommissionens forslag og 3,7 mia. euro højere end Rådets forslag.
Niveauet for betalingsbevillingerne i Europa-Parlamentets ændringsforslag er 1,4 mia.
euro højere end Kommissionens og 2,3 mia. euro højere end Rådets forslag. Det betyder,
at både Kommissionen og Europa-Parlamentets budgetterer således helt op til og over
forpligtelsesloftet.
Forhandlingerne er i gang, og det forventes, at de også i år vil være hårde. Situationen er
velkendt, og derfor forventer jeg, at man i lighed med tidligere år vil kunne nå en aftale
om EU’s budget for 2018, og at den vil kunne blive indgået den 17. november.
Forhandlingssituation
Rådet og Europa-Parlamentet er langt fra hinanden. Der forventes hårde forhandlinger
igen i år. Jeg forventer dog, at en aftale om EU’s budget for 2018 er mulig og vil blive ind-
gået d. 17. november.
Regeringens holdning
Regeringens tilgang til forhandlingerne svarer til det forhandlingsmandat, der blev hentet i
Europaudvalget i juni. Regeringen lægger således fortsat vægt på, at der sikres et retvi-
sende udgiftsniveau og en tilstrækkelig forpligtelsesmargin til, at der kan tages højde for
uforudsete udgifter i løbet af 2018 inden for de gældende udgiftslofter. Jeg synes, at Rå-
dets position udgør et godt grundlag for forhandlingerne, og jeg vil arbejde for, at den po-
sition i videst muligt omfang fastholdes.
Rasmus Nordqvist
udbad sig ministerens holdning til nogle af de udgiftsstigninger, som
Parlamentet så for sig. Her tænkte han specielt på udgiftskategori 4, hvor regeringen og-
så havde lagt vægt på, at man skal sikre den humanitære bistand. Udvalget havde netop
haft besøg af forsvarsministeren og havde diskuteret omprioriteringer til finansiering af
den globale strategi og sikkerhedspolitikken. Hvordan ville man rykke rundt på pengene?
198
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
Det ville være ærgerligt at bruge humanitær bistand på grænsekontrol i stedet for at sikre
den langsigtede udvikling. Han ville også gerne have forklaret, at der i ændringsbrevet
står, at man vil nedjustere med 5 mio. euro fra den globale kategori til administration i
forhold til Udenrigstjenesten i Afghanistan. Var det et rent administrativt tiltag?
Claus Kvist Hansen
var opmærksom på, at ministeren i andre sammenhænge havde
givet udtryk for, at man skal sætte tæring efter næring. Der forekom ham at være mangel
på realitetssans i EU, og det lod til, at man ikke havde tanke på, at Storbritannien inden
længe forsvinder ud af EU og derfor ikke længere spytter i kassen. Han havde forventet,
at man af den grund ville reducere i budgettet og ikke kun foretage den promilletilpasning,
som ministeren talte om. Hvad mente ministeren om det og om, at Europa-Parlamentet
udviste økonomisk uansvarlighed ved at afvise reduktionsforslag?
Søren Søndergaard
henviste til ministerens udtryk ”budgetansvarlige lande”. Det måtte
betyde, at der også er budgetuansvarlige lande. Hans egen definition på et budgetuan-
svarligt land måtte være et land, der bruger mange flere penge, end det kræver ind. Dis-
kussionen om et stort eller lille budget er derimod en ren politisk diskussion, og ikke så
meget et spørgsmål om uansvarlighed eller ansvarlighed. Der er ikke noget ansvarligt i at
have lave skatter, men høje udgifter og heller ikke noget uansvarligt i at have høje skatter
og høje udgifter. Hvorfor brugte ministeren et så værdiladet ord? Hvis budgetuansvarlig
dækkede over lande, der foreslår, at man bruger flere penge, end man har, var han enig i
den definition.
Søren Søndergaard kunne konstatere, at Danmark i 2018 skal betale mindst 21,1 mia. kr.
til EU. Betød det, at der ikke var noget kvalificeret skøn over det økonomiske tilbageløb til
Danmark, når der i samlenotatet stod: ”De samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser
kan dog ikke kvantificeres, men afhænger især af, hvor stor en andel af budgettet, der
tildeles
vækstpolitikken”?
Søren Søndergaard spurgte også, hvilke forslag den danske regering ville stille for at
undgå, at den delte kompetence fører til fejl og svindel. En rapport fra Revisionsretten vil
om nogle år vise, at også 2018-budgettet i urimelig grad er behæftet med fejl, svindel og
svig. Det vil især være markant inden for samhørighedspolitikken og i det hele taget på
de områder, hvor der er delt kompetence. For at undgå en sådan konstatering var man i
budgettets tilblivelsesfase nødt til at stille nogle krav i forhold til den delte kompetence.
Finansministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at niveauet for humanitær bistand lå på
ca. 1,1 mia. euro
både i Kommissionens og i Rådets forslag. Det var 20 pct. højere end
i 2015, da flygtningekrisen kom. Der var altså både i Kommissionens og i Rådets forslag
afsat midler til, at EU har en global stemme. Inden for demokrati og menneskerettigheder,
fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, civilbeskyttelse etc. lå Kommissionen og Rådet på
linje, og ministeren fremhævede vigtigheden af at være et kontinent, der i højeste grad
bærer ansvaret for en positiv udvikling inden for menneskerettigheder, miljø, bekæmpelse
af årsager til migration og den humanitære indsats. Det var der afsat midler til i de to for-
199
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
slag. Han bad om at få spørgsmålet om administrative midler til Udenrigstjenesten i Af-
ghanistan skriftligt.
Til Claus Kvist Hansen sagde ministeren, at han var meget spændt på, hvad der ville
komme til at ske efter Brexit, men at Brexit ikke ville påvirke 2018-budgettet. Storbritanni-
en forbliver fuldgyldigt medlem og betaler i 2018. I december måned og i starten af 2018
skulle man diskutere, hvad der skal ske i 2019 og i den mellemfristede finansieringsperi-
ode, MMF’en. Ministeren mente, at man skulle se på at nedbringe
de eksisterende udgif-
ter og tilpasse udgiftsniveauet fra 1 pct. af EU-28’s
BNI til et udgiftsniveau på 1 pct. af
EU-27’s
BNI. Derved tilpasser man udgifterne til EU’s størrelse. Nogle så gerne, at man
holder fast i udgiftsniveauet og øger indtægterne, men det var regeringen uenig i.
Ministeren gjorde opmærksom på, at ændringsbrevet er ren teknik. Udgangspunktet var,
at der er tre budgetforslag: Parlamentets som det vidtgående, Kommissionens i midten,
og Rådets som det mest sparsommelige. Det var klart, at det er vigtigt med et budget,
som viser økonomisk ansvarlighed og et, der holder sig under det loft, der er vedtaget i
MMF’en. Man har aftalt et udgiftsmaksimum, og det er ikke ansvarligt at lægge sig over
det. Man kunne overføre det til den danske situation med forskellige budgetlofter for, hvor
meget man kan bruge for at styre udviklingen i den offentlige sektor og samfundsøkono-
mien generelt.
Ministeren var enig med Søren Søndergaard i, at man godt kan være budgetansvarlig
med et højt udgiftsniveau, hvis man også har et højt indtægtsniveau. Og omvendt. Når
man bruger ordet budgetansvarlig, handler det om de lande, der respekterer den grænse,
der er lagt for forbruget, i de aftaler, der er indgået. Aftaler har jo ingen værdi, hvis man
ikke overholder dem. Man har brugt og vil bruge mange kræfter fremover på at diskutere
MMF’en for at lægge rammerne for udgiftsudviklingen i EU. En række lande er budgetan-
svarlige og vil sikre respekten for udgiftslofter og sørge for, at man også kan håndtere
uforudsete udgifter. Der er også nogle lande, der synes, at man skal gå til grænsen for
udgiftsniveauet og måske også over. Det er ikke ansvarligt.
Om de erhvervsøkonomiske konsekvenser sagde ministeren, at Danmark er et at de lan-
de, der får mest ud af være med i EU og det indre marked. 500.000 job er afhængige af
EU-medlemskabet. Grunden til, at man ikke kunne lave en opgørelse for det kommende
budget, var, at man ikke kunne vide, hvordan man fordeler de enkelte punkter. Det ville
også ske på baggrund af, hvor gode universiteter og virksomheder er til at hjemtage
forskningsmidler til landene. Hvis man i Danmark er rigtig god til at hjemtage EU-midler,
vil det have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser. Man kunne lave et stilistisk reg-
nestykke, når man havde det endelige budget, som var baseret på uændret hjemtagelse
af midler.
Ministeren oplyste, at fejlraten heldigvis var faldende. I det regnskab, man skulle give de-
charge til på Økofin-mødet i december, var fejlraten faldet fra 3,8 til 3,1 pct. Det var dog
stadig for højt i forhold til den besluttede standard på 2,0 pct. Fra dansk side havde man
arbejdet på at sikre kontrol og klare regler for den procedure, som landene skal leve op
200
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
til, inklusive at betalinger sker i henhold til forståelige regler for alle lande. Det ville man
vende tilbage til i starten af 2018, men først og fremmest ville der være en diskussion om
EU’s regnskabsaflægning på Økofin
i december måned
og dermed i Europaudvalget
forud for Økofin.
Rasmus Nordqvist
henviste til, at forsvarsministeren havde peget på omprioriteringer
inden for kategori 4. Rasmus Nordqvist opfordrede til, at man ikke begyndte at kalde styr-
kelse af grænsekontrol for udviklingshjælp eller lign. Ministeren skulle holde fast på de
områder, der er afgørende, når man taler global strategi og sikkerhedspolitiske udfordrin-
ger i EU. Han ville sende et skriftligt spørgsmål til ministeren om de administrative midler.
Søren Søndergaard
henviste til, at der om budgetansvarlighed stod i samlenotatet: ”I
lyset af de senere års betydelige fejlskøn fra Kommissionens side i relation til opstarten af
nye strukturfondsprogrammer samt manglende afløb på strukturfondsprogrammer vil re-
geringen jf. rådsdiskussionerne arbejde for et lavere og mere retvisende udgiftsniveau”.
Der er ikke noget problem i at overbudgettere, hvis man ikke bruger pengene, men hvor-
for var strukturfondsprogrammerne ikke iværksat? Hvorfor havde Kommissionen lavet det
fejlskøn? Det hang måske også sammen med spørgsmålet om den faldende fejlrate. Det
var vel ikke forkert at sige, at fejlraten er mest permanent der, hvor der er delt kompeten-
ce? Delt kompetence er det centrale begreb, og når der diskuteres, kan Kommissionen
hver gang sige, at den ikke kan gøre noget ved det, fordi der er tale om delt kompetence.
Med mindre man gør noget og eventuelt indfører klarere sanktioner mod de lande, der
laver fejl, vil situationen forblive den samme. Det ville være fint at tage diskussionen med
ministeren i december, men også hensigtsmæssigt at bruge budgetforhandlingerne til at
rejse diskussionen om fejl og svig og komme med forslag til, hvordan man kommer af
med det.
Finansministeren
kunne konstatere, at kategori 4, det globale Europa, ikke indeholdt en
overskrift om grænsekontrol. Migration hørte under kategori 3, sikkerhed og borgerskab.
Ministeren var enig i, at man skal passe på, hvad man kalder hvad, og håbede, at der var
enighed om at bekæmpe årsagerne bag migration. Han gjorde opmærksom på, at der
ikke alene fra 2015-budgettet til 2018-budgettet, men også fra 2017 til 2018 var en vækst
i den humanitære bistand.
Til Søren Søndergaard sagde ministeren, at man fra det danske budget skal reservere en
større del, hvis EU har en konsekvent overbudgettering i stedet for at kunne bruge det på
forskellige danske prioriteter. Ministeren ville langt hellere have en ærlig budgettering.
Om delt kompetence og fejlrate sagde minister, at man ville komme tilbage til det, når
man skulle tale om decharge af budgettet forud for Økofin i december. Han mente også,
at man skal gøre, hvad man kan for at nedbringe fejlraten og var enig i, at der var aspek-
ter af den delte kompetence, der var komplicerede. Han glædede sig over, at der var me-
re og mere lydhørhed over for de danske og nordiske synspunkter om nedbringelse af
fejlraten, og at det nu også kunne måles i en nedgang fra 3,8 til 3,1 pct. Det betød, at
201
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 166: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/11-17
7. Europaudvalgsmøde 10/11 2017
man fik en anden og mere positiv revisorpåtegning
om end det ikke ville blive en blank
revisorpåtegning.
2. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.02
202