Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 159
Offentligt
1816691_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 5. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 27. oktober 2017
kl. 10.00
vær. 2-133
Kenneth Kristensen Berth (DF), næstformand, Bertel Haarder (V),
Claus Larsen-Jensen (S) og Rasmus Nordqvist (ALT).
miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3571 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 6. november
2017
EUU alm. del (17)
bilag 67 (kommenteret dagsorden)
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at han ville forelægge landbrugsdelen af rådsmødet
for landbrug og fiskeri den 6. november 2017. Alle punkter var til orientering og punkt 5 til
tidlig forelæggelse.
1. International handel og landbrug
Orientering og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3571
bilag 1 (samlenotat side 2)
Rådsmøde 3556
bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde 17-18/7-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Kommissionen forventes at orientere om status over
handelsaftaler og forhandlinger på landbrugsområdet. Fra dansk side er vi særlig glade for
sommerens enighed om en frihandelsaftale mellem EU og Japan. Det gjorde jeg også meget
ud af, da jeg besøgte Japan her i oktober. Omfattende og ambitiøse frihandelsaftaler er
generelt i Danmarks interesse. Det er et vigtigt skridt på vejen til at opnå adgang til en række
store markeder med deraf følgende forøgede eksportmuligheder og vækst i Danmark.
Rasmus Nordqvist
havde bidt mærke i, at Landbrug & Fødevarer interesserede sig for, om
man i forbindelse med frihandelsaftaler skulle splitte investering og handel og dermed for-
handle om to søjler. Mente ministeren, at det var en god idé?
Miljø- og fødevareministeren
ønskede ikke, at forhandlingerne skulle adskilles i flere søjler,
for det giver god mening i arbejdet med tilblivelsen af modellerne for aftalerne og i udførslen
at strømline det i en aftale. Meget bliver til i tæt samarbejde mellem myndigheder og virk-
somheder, og en stor styrke i den danske handels- og eksportpolitik er, at man ofte har en
myndighedsbaseret forudsætning for eksportdelen.
142
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/10-17
5. Europaudvalgsmøde 27/10 2017
Rasmus Nordqvist
synes, at det ville være fornuftigt at overveje at have en investordel og
en handelsdel, for det er sammenblandingen af beskyttelse af investorer og handel, der ska-
ber diskussion. I aftalen med Japan var der ikke en vidtgående investorbeskyttelse. Han
havde bragt det op, da synspunktet kom fra Landbrug & Fødevarer, som ministeren ple-
jede at lytte meget til.
Miljø- og fødevareministeren
respekterede synspunktet.
.
2. Konference om bæredygtig jordforvaltning
Orientering og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3571
bilag 1 (samlenotat side 6)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 2 er information om en konference om
jordforvaltning, der blev afholdt af det estiske formandskab. Der er mange forskellige
vinkler på emnet fra miljø og klima over til ejerforhold. Det er grundlæggende et emne,
hvor medlemslandene i vid udstrækning skal have mulighed for at håndtere det nationalt
eller regionalt.
3. Markedssituationen for mælk og intervention af skummetmælkspulver
Orientering og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3571
bilag 1 (samlenotat side 8)
EUU alm. del (17)
bilag 70 (udvalgsmødereferat side 71, senest behandlet
i EUU 6/10-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 3 handler om markedssituationen for mælk. Kom-
missionen har præsenteret et arbejdsdokument om skummetmælkspulver. Prisen på smør
er rekordhøj, mens prisen på skummetmælkspulver fortsat er lav.
Kommissionen er bekymret for, at der på grund af de relativt lave priser på skummetmælks-
pulver vil blive opkøbt for store interventionslagre.
Kommissionen lægger op til at kunne styre opkøbet til interventionslagre bedre, så det ikke
længere sker til en fast pris. Vi er åbne overfor at drøfte, hvordan det kan håndteres. P.t.
ser det ud til, at drøftelsen skydes til et senere tidspunkt.
143
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/10-17
5. Europaudvalgsmøde 27/10 2017
4. Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om
medlemsstaternes nationale handlingsplaner og om fremskridt i gennemførelsen
af direktiv 2009/128/EF om bæredygtig anvendelse af pesticider
Præsentation
KOM (2017) 0587
Rådsmøde 3571
bilag 1 (samlenotat side 10)
Rådsmøde 3571
bilag 2 (supplerende samlenotat, høringssvar)
Miljø- og fødevareministeren:
Rapporten giver et overblik over gennemførelsen af pe-
sticiddirektivet fra 2009. Kommissionen fremsætter ikke nye lovforslag om tilpasning af
direktivet.
Der er kritik af medlemslandene på en række punkter. Danmark bliver dog generelt
fremhævet positivt for ambitiøse mål og gode indsatser.
På rådsmødet er det alene en præsentation, men det vil blive fulgt op med mere detal-
jerede drøftelser på ekspertniveau, i forhold til hvordan gennemførelsen af direktivet
kan forbedres.
5. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om økologisk produktion
og mærkning af økologiske produkter
Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 6. november
2017, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på
vedtagelse
KOM (2014) 0180
Rådsmøde 3571
bilag 1 (samlenotat side 13)
Rådsmøde 3556
bilag 6 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde 17-18/7-17)
Miljø- og fødevareministeren:
Punkt 5 er økologiforslaget, hvor det endelige kompromis
snart forventes sat til afstemning. Der er elementer i kompromiset, som vi ikke er tilfredse
med. Det gælder f.eks. spørgsmålet om højbede i væksthuse, hvor der dog foreslås en 10-
årig overgangsperiode. Det gælder kontrol i supermarkederne, der risikerer at blive meget
tung. Vi ser dog ud til her efter sommerferien at have fået Kommissionen og formandskabet
til at finde en teknisk løsning på spørgsmålet om muslingeproduktion. Det er positivt.
Overordnet set tror jeg ikke, at kompromiset bliver bedre. Vi risikerer, at uklarheder i den nu-
værende forordning på bl.a. væksthuse og muslinger kan skabe problemer, hvis vi ikke får en
ny forordning. Det er også positivt, at der med den nye forordning efterfølgende vil blive fastlagt
mere detaljerede og ensartede regler for fjerkræproduktion. Det er der brug for. Får vi en teknisk
løsning på muslingespørgsmålet, tror jeg, at vi alt i alt står os bedst ved at støtte kompromis-
teksten.
144
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/10-17
5. Europaudvalgsmøde 27/10 2017
Den nye forordning burde efter min mening og de danske økologers mening have været
mere ambitiøs, men hvis vi beholder den nuværende forordning, risikerer vi også at løbe
ind i problemer. Derfor anbefaler jeg at støtte kompromisforslaget.
Rasmus Nordqvist
henviste til høringssvaret fra Økologisk Landsforening om, at bilaget
om akvakultur risikerede at betyde, at den danske produktion af økologiske linemuslinger
måtte lukkes ned. Dette vigtige punkt var ikke nævnt i regeringens holdning. I høringssva-
rene fra Biodynamisk Forbrugersamfund og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug bemær-
kede man, at anvendelsen af biodynamiske præparater ikke var nævnt i forslaget, men at
det var vigtigt at sørge for deres fortsatte anvendelse. Var der noget at sige til den del, for
det er essentielt også at understøtte biodynamikken?
Den fungerende formand
bad ministeren redegøre for konsekvenserne for højbedspro-
duktionen. Hvad skulle der ske efter den 10-årige periode?
Miljø- og fødevareministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at han også i sin forelæggelse
havde været inde på, at der blev forhandlet med Kommissionen om muslinger, og at man
formentlig ville finde en løsning, så muslingeproduktionen kan fortsætte. Ministeren tilfø-
jede, at den biodynamiske produktion kunne fortsætte uanfægtet.
Han svarede den fungerende formand, at Danmark, Sverige og Finland var de eneste lande
med højbede i gartnerierne. Visse lande havde ønsket, at denne produktion skulle ophøre
med henvisning til den måde, som man forstår økologisk produktion på og til, hvordan jord-
sammensætningen kan være i højbede og lignende. Ministeren mente, at man var ude i en
studentikos diskussion, for højbede havde igennem mange år vist sig at være en god pro-
duktionsform. Man havde tilkæmpet sig en 10-årig overgangsordning, i løbet af hvilken der
ville blive lavet undersøgelser og forsket i, hvad man kan gøre for ikke at få den slags
økologisk produktion udfaset. Det ville man opklare ved bl.a. at se på bedenes størrelse,
højde og jordforhold.
Den fungerende formand
spurgte, hvad ministerens konklusion var. Forventede han ikke
en øget import til Danmark af økologiske produkter fra udlandet? Man kunne antage, at der
ville blive importeret fra Italien og andre steder, hvilket ville medføre en stor udledning til af
C0
2
under transport og lignende til last for miljøet.
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at det var regeringens ambition, at der ikke skulle
være en mindre økologisk produktion af grøntsager i Danmark, ligesom man så en stor
omlægning til det ordinære økologiske areal. Det er klart, at hvis der slet ikke kan produ-
ceres i højbede i Danmark efter overgangsperioden, vil det betyde noget, men da Danmark
har verdens største hjemmemarked for økologisk fødevareomsætning i detailhandlen,
skulle man gerne fortsat kunne levere en meget høj andel af det.
145
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/10-17
5. Europaudvalgsmøde 27/10 2017
Bertel Haarder
bad ministeren give et aktuelt eksempel på
her forud for Nordisk Råd i
Helsinki
hvordan de nordiske lande samarbejder og taler sammen før møder i EU-sam-
menhænge. Hans erfaring var, at når de gør det, får de deres vilje og vice versa.
Miljø- og fødevareministeren
sagde, at REACH-UP-indsatsen var et godt eksempel på
nordisk samarbejde, hvor bl.a. Danmark og Sverige var ledende i opfølgningsarbejdet. Der
var også eksemplet med 3 plus 3-samarbejdet, hvor Danmark, Sverige og Finland havde
et tæt samarbejde med de tre baltiske lande. Så vidt ministeren huskede, var man blandt
de ti største økonomier i Europa, når man forenede synspunkterne. Der var også et meget
gavnligt samarbejde med den tyske landbrugsminister. Han tilføjede, at der ikke var tvivl
om, at det ofte var gavnligt at koordinere i nordisk regi.
Den fungerende formand
spurgte i forlængelse deraf, om ministeren mente, at Danmark,
Sverige og Finland havde fået opfyldt ønskerne i forhold til økologiske højbede.
Miljø- og fødevareministeren
svarede bekræftende, for ønsket var, at landene kunne fort-
sætte med at producere i højbede. Det var dog klart, at landene ikke havde ønsket sig en
10-årig overgangsordning. Selv om der er tale om tre små kæmper, var det ikke altid, de
nordiske lande fik deres sager igennem, men det skete med jævne mellemrum, og det
nordiske samarbejde var af stor værdi.
146
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 159: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/10-17
5. Europaudvalgsmøde 27/10 2017
6. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
7. Siden sidst
Miljø- og fødevareministeren:
Under siden sidst vil jeg orientere om, at der falder dom i
en sag i EU-Domstolen, som Danmark har interveneret i til fordel for Kommissionen. Det
er sag C-691/15 P.
Det er en appelsag ved EU-Domstolen, som helt kort fortalt handler om, hvilken metode,
der skal anvendes til klassificering af et tjærestof
CTPHT. Desuden handler den om,
hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte den foretagne klassificering som giftig for vand-
miljøet, og om Retten har overskredet grænserne for sin legalitetskontrol, da den
annullerede en Kommissionsforordning med denne klassificering.
Generaladvokaten er kommet med forslag til afgørelse af sagen den 7. september 2017.
Indstillingen er, at Kommissionens appel afvises.
Jeg vil ikke sige mere om sagen nu, men blot at dommen falder den 22. november 2017,
og at I kan se mere om sagen i orienteringsnotatet oversendt den 13. juni 2016.
Mødet sluttede kl. 10.15
147