Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 14
Offentligt
1796634_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 48. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 8. september 2017
kl. 11.00
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Jan E. Jørgensen (V), Peter Hummelgaard Thomsen
(S), Søren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT) og Holger K.
Nielsen (SF).
justitsminister Søren Pape Poulsen og integrations- og udlændingemi-
nister Inger Støjberg.
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Danmarks Pelagiske Producentorganisation m.fl.
vedr. Brexit og dansk fiskeri
Esben Sverdrup-Jensen, direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation
Niels Wichmann, direktør, Danmarks Fiskeriforenings Producent Organisation
Poul Melgaard Jensen, direktør, Danish Seafood Association
Jonas Sørensen, konsulent, Marine Ingredients Denmark
Niels Wichmann
indledte med at nævne, at det var usikkert for fiskeriet, hvad Brexit ville
betyde, fordi man ikke vidste, om Brexit ville blive blød eller hård. Han henviste til et omdelt
kort, der viste tre områder: Storbritanniens eget område, når de trådte ud af EU,
EU’s fort-
satte område efter Brexit og endelig Norges område. Han oplyste, at 40 pct.
af EU’s fiskeri
lige nu fandt sted i britisk farvand, og at værdien udgjorde ca. 30 pct. af vores samlede
landingsværdi. Fiskeriorganisationerne havde sat nogle analyser i gang for at få et fuld-
stændigt overblik over den økonomiske betydning nationalt og regionalt. Han understre-
gede, at det har stor lokal betydning, hvor man lander, handler med og forarbejder fisk,
selvom den nationaløkonomiske betydning er lille. Organisationerne havde stillet en række
krav til Brexit-forhandlingerne. Et af dem var, at de faste fordelingsnøgler og den relative
stabilitet med hensyn til kvoter, der var blevet fastlagt i 1983, skulle fastholdes. Et andet
var, at europæiske fiskere fortsat skulle have adgang til britisk farvand indtil 12 sømil fra
den britiske kyst. De ville gerne have disse krav koblet på handelsforhandlingerne og gerne
højt op på dagsordenen for at sikre så stor frihed for fiskeriet til at skaffe råvarer til indu-
strien som muligt. Organisationerne søgte aktuelt at påvirke EU-kommissionens forhand-
lere gennem European Unions Fisheries Alliance (EUFA), og de havde kontakt med kom-
missær Michel Barnier, som godt kunne forstå synspunkterne. Når forhandlingerne var af-
sluttet, skulle EU og briterne gerne fortsat have fælles fiskebestande, fælles videnskabelig
rådgivning
som med nordmændene hidtil
og en fælles forståelse af forvaltningen.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide, hvorfor det norske territorium var interessant i forhold
til Brexit.
1402
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
Kenneth Kristensen Berth
spurgte, hvilke lande der ellers fiskede i det britiske farvand?
Det var vigtigt at vide, fordi de måtte kunne regnes for Danmarks alliancepartnere.
Jan E. Jørgensen
erklærede, at en samlet forhandlingsløsning, hvor fiskeri indgår, havde
høj prioritet for regeringen, da Danmark er et af de lande, der fisker mest i britisk farvand.
Formanden
spurgte, hvor mange arbejdspladser der var i spil ved henholdsvis en hård og
en blød Brexit.
Esben Sverdrup Jensen
svarede Rasmus Nordqvist, at EU og Norge havde indgået en
bilateral fiskeriaftale, og at det derfor var afgørende at bevare adgangen til norsk farvand.
I sit svar til Kenneth Kristensen Berth henviste han til den nævnte alliance EUFA, hvor
Danmark, Holland, Frankrig, Tyskland, Belgien, Irland, Spanien, Sverige, Portugal og Po-
len er medlemmer. Landene havde forskellige interesser: F.eks. fisker spanierne ikke me-
get i britisk farvand, men er afhængige af torsk, som man bytter sig til i norsk farvand. Det
land, der havde flest interesser til fælles med Danmark i denne sammenhæng, var Holland.
Niels Wichmann
udtrykte over for Jan E. Jørgensen glæde over, at regeringen foreløbig
var opmærksom på sektorens specielle status, men indvendte, at det hele jo ikke var på
plads endnu. Han nævnte, at der var etableret en taskforce i Miljø- og Fødevareministeriet
med en specialgruppe for fiskeri, som skulle flytte med i forbindelse med fiskeriets overflyt-
ning til Udenrigsministeriet.
Esben Sverdrup Jensen
svarede formanden, at Copenhagen Economics var blevet bedt
om en analyse med henblik på at få et præcist tal. Han tilføjede, at det drejede sig om
arbejdspladser i kystsamfund som Skagen, Hirtshals, Thyborøn og Hanstholm
i fiske-
melssektoren, på silde- og makrelfabrikkerne, omkring havnen og på bådene.
Formanden
opfordrede deputationen til at arrangere et møde med Brexit-følgegruppen,
hvor der ville blive mere tid.
1403
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
Punkt 2. Rådsmøde nr. 3559 (retlige og indre anliggender) den 14. september 2017
EUU alm. del (16)
bilag 872 (kommenteret dagsorden)
Under dette rådsmøde forelagde justitsministeren punkt 1 og udlændinge- og integrati-
onsministeren punkt 2.
1. Terrorbekæmpelse: Opdatering om nylige hændelser
Udveksling af synspunkter
KOM (2017) 0466
Rådsmøde 3559 - RIA (2017-18)
bilag 2 (samlenotat)
Justitsministeren:
Jeg nævner sagen til orientering, da der er tale om ikke-lovgivnings-
mæssige tiltag. Den 29. august blev terrorbekæmpelse sat på dagsordenen af det estiske
formandskab med henblik på en udveksling af synspunkter. Det forventes, at Kommissi-
onen vil give en overordnet opdatering om de nylige terrorhændelser i Europa og vigtig-
heden af at samarbejde i EU om terrorbekæmpelse. Det forventes, at Kommissionen vil
nævne angrebet i Barcelona den 17. august og give ordet til Spanien, der så vil give en
status over situationen efter angrebet i Barcelona. Dette har typisk været ved tidligere
rådsmøder, når et medlemsland er blevet angrebet, og det er jo desværre sket alt for tit.
Derudover forventes det, at Kommissionen med udgangspunkt i et orienteringspapir fra
formandskabet vil give en overordnet status over en række EU-spor på terrorbekæmpel-
sesområdet. Kommissionen vil formentlig i den forbindelse opfordre medlemsstaterne til
at implementere EU-tiltag, som der i længere tid har været fokus på i EU. Det drejer sig
overordnet bl.a. om områder som radikalisering, informationsudveksling og lignende om-
råder. Vi forventer ikke en substantiel diskussion af disse emner.
Det må i øvrigt forventes, at en god del af rådsmødet vil gå med Spaniens indlæg og
efterfølgende sympatitilkendegivelser fra de øvrige medlemslande. Vi forventer fra dansk
side at kunne tage Kommissionens opdatering om nylige hændelser til efterretning.
Fra dansk side er vi i øvrigt overordnet positive over for EU’s indsats på terrorbekæmpel-
sesområdet. Et af de elementer, som vi fra dansk side lægger stor vægt på, er nødven-
digheden af, at vi som medlemslande holder hinanden informerede og deler oplysninger
og erfaringer.
Tidligere terrorangreb har jo på tragisk vis illustreret, at angreb i et europæisk land kan
planlægges og forberedes i et eller flere andre europæiske lande. Her skal vi selvfølgelig
stå sammen og hjælpe hinanden.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om Danmark, Det Europæiske Råd eller Kommissionen på
mødet ville fremlægge mere konkrete bud på, hvordan man kan forebygge radikalisering.
Justitsministeren
svarede, at rådsmødet ville blive en politisk mere overordnet diskus-
sion, hvor man nok ikke kom så langt ned i de enkelte områder, men at Kommissionen
1404
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
den 11. september til gengæld ville nedsætte en højniveaugruppe om radikalisering, som
Danmark skulle deltage i. Man forventede, at gruppen ville afgive sin første rapport med
anbefalinger til rådsmødet i december.
1405
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
2. Migration: Status og næste skridt
Udveksling af synspunkter
KOM (2017) 0323, KOM (2017) 0350, SEK (2017) 0339
Rådsmøde 3559 - RIA
bilag 1 (samlenotat) EUU alm. del (16)
bilag 853 (udvalgsmødereferat side 1217, senest behandlet i
EUU 2/6-17)
Udlændinge- og integrationsministeren:
Vi er nået til det første formelle rådsmøde un-
der estisk formandskab. Det består af en formiddagssession og muligvis også en arbejds-
frokost.
Dagsordenen omfatter for mit vedkommende kun et enkelt punkt, nemlig migration. Der er
lagt op til en statusdrøftelse. Formandskabet har ladet forstå, at man udarbejder et diskus-
sionspapir, der vil blive udsendt umiddelbart forud for mødet. Derfor er det også fortsat
uklart, hvor præcist formandskabet vil lægge op til en drøftelse af det.
Inden jeg orienterer om mine forventninger til rådsmødet i næste uge, vil jeg gerne give en
status over situationen i Middelhavet, for så vidt angår migrationsstrømmene, og herunder
en kort tilbagemelding på det uformelle rådsmøde i Tallinn i begyndelsen af juli
og ikke
mindst optakten til det møde.
Status over situationen på Middelhavet
Antallet af ankomster til Italien steg med 18 pct. i 2016 i forhold til 2015. I alt ankom 181.000
i 2016. I år frem til slutningen af august har Italien registreret knap 100.000 ankomster. Det
svarer til et fald på 10 pct. i forhold til samme periode i 2016. Det er en positiv udvikling.
Mere interessant er det dog, at der er sket et markant fald i antallet af ankomster fra Libyen
til Italien fra midten af juli i år. Der ankom ca. 10.000 irregulære migranter i juli, og langt
hovedparten ankom i første halvdel af måneden. Der er tale om et fald på 57 pct. i forhold
til juni måned. Det er særlig vigtigt at notere sig, at antallet af omkomne er faldet til 18
personer i august mod 610 i maj og 537 i juni.
Frontex, der monitorerer situationen på Middelhavet nøje, er endnu ikke kommet med en
forklaring på det markante fald i antallet af ankomster i de sidste knap 2 måneder. Frontex
har dog bemærket, at der i løbet af juli har været væbnede kampe om kontrollen med
havnebyen Sabratha mellem Tripoli og den tunesiske grænse, hvor de fleste både er sejlet
ud fra. Derudover kan en øget tilstedeværelse af Libyens kystvagt have påvirket antallet af
både, som smuglerne sender af sted.
Med andre ord tyder det på, at vi i øjeblikket befinder os i en meget omskiftelig og ustabil
periode. Ingen kan på nuværende tidspunkt forudsige, hvordan situationen vil udvikle sig i
den kommende tid. Derfor er det fortsat afgørende, at vi har meget stort fokus på udviklin-
gen.
1406
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
Det uformelle rådsmøde i Tallinn den 6. juli 2017
På det uformelle rådsmøde den 6. juli i Tallinn var der lagt op til den velkendte diskussion
om solidaritet og ansvar samt en fortsættelse af drøftelsen af Kommissionens forslag til en
mere effektiv anvendelse af det eksisterende regelsæt om udsendelse. Alt sammen drøf-
telser, der har været oppe på tidligere rådsmøder. Forventningerne til mødet var derfor ikke
store.
På grund af et ekstraordinært stort antal ankomster til Italien i og omkring weekenden umid-
delbart forud for mødet i juli udsendte min italienske ministerkollega et brev den 4. juli om
aftenen, hvor Italien anmodede om ekstraordinær hjælp fra EU. Brevet blev samme aften
fulgt op af et forslag til handlingsplan fra Kommissionen til støtte for Italien, tiltag til reduk-
tion af migrationspresset og øget solidaritet.
Rådsmødet tog derfor en helt anden drejning end planlagt. Konklusionen på mødet var, at
man bakkede op om, at EU skulle støtte Italien i den vanskelige situation, ligesom der var
opbakning til Italiens planer om at udarbejde et adfærdskodeks for ngo’ernes aktiviteter på
Middelhavet.
Migration
Og så til rådsmødet i næste uge. Som jeg nævnte, har formandskabet annonceret, at de
vil udsende et diskussionspapir forud for mødet. Jeg forventer, at formandskabet vil lægge
op til at gøre status over den seneste udvikling på migrationsruterne over Middelhavet
og særligt den centrale middelhavsrute. Men jeg forventer også, at flere af mine kolleger
vil komme ind på udviklingen langs de østlige og vestlige middelhavsruter.
Kort om den østlige og vestlige middelhavsrute
På den vestlige middelhavsrute fra Marokko til Spanien har Frontex konstateret en stigning
i juli måned sammenlignet med sidste år. Primo august var der ankommet næsten 11.000,
hvilket er mere end for hele 2016.
Når det kommer til ruten fra Tyrkiet til Grækenland er det generelle billede fortsat, at antallet
af ankomster er lavt. [Der har dog i august været enkelte dage med betydeligt højere ind-
rejsetal.] Det er min forventning, at formandskabet vil søge medlemsstaternes opbakning
til fortsat at have fokus på den centrale Middelhavsrute gennem kapacitetsopbygning af
relevante myndigheder i Libyen, men også i Tchad og Niger, samt et endnu tættere sam-
arbejde med UNHCR og IOM om bl.a. at forbedre modtageforholdene i Libyen.
Jeg forventer også, at der vil være fokus på, at vi skal være mere effektive i forhold til
tilbagesendelse af irregulære migranter.
1407
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
Endelig er det min forventning, at vi fortsat skal have fokus på de andre ruter, herunder den
østlige rute fra Tyrkiet, og de græske myndigheders kapacitet til at gennemføre EU-Tyrkiet-
aftalen.
Fra dansk side støtter vi op om tiltag, der kan begrænse tilstrømningen af irregulære
migranter og flygtninge, herunder gennem effektiv implementering af indgåede aftaler på
EU-niveau.
Samtidig støtter regeringen tiltag, der kan effektivisere tilbagesendelse af personer uden
lovligt ophold og uden behov for beskyttelse.
Afslutningsvis vil jeg lige nævne, at næste rådsmøde finder sted den 12.-13. oktober. Her
er der tale om et traditionelt rådsmøde, hvor vi vil drøfte alle de aktuelle
lovgivningsmæssige tiltag og formentlig også vil komme ind på spørgsmålene om
solidaritet og ansvarlighed.
Rasmus Nordqvist
spurgte i lyset af udenrigsministerens og statsministerens nye
udmeldinger om forhandlingerne om tyrkisk EU-medlemskab, om man fra dansk side tager
noget nyt med vedrørende optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Flygtningeaftalen med
Tyrkiet byggede jo på optagelsesforhandlingerne, så hvis man fra dansk side mente, at
forhandlingerne nu skulle stoppes, hvilken konsekvens ville det så have for
flygtningeaftalen?
Peter Hummelgaard Thomsen
ville for det første gerne vide, om regeringen havde en
vurdering af, hvilke konsekvenser det ville have for Tyrkietaftalen og en eventuel
genopblomstring af østbalkanruten, når eller hvis man tog skridt til at opsige
optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet. For det andet ville han gerne vide, om der kunne
gives en bredere status dels over EU-indsatsen for tilbagesendelsesaftaler med
tredjelande, dels over forløbet efter de allerede indgåede aftaler? De sidste tal viste en
både politisk, socialt og juridisk uholdbar situation, hvor 1,2 mio. mennesker i Europa var
omfattet af en tilbagesendelsesaftale, men alligevel stadig opholdt sig der, fordi det i praksis
var umuligt at sende dem hjem.
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede, at spørgsmålene var meget relevante,
men at hun ikke kunne give en prognose. Statsministerens og udenrigsministerens
meldinger skulle ses i lyset af kansler Merkels tilkendegivelser, som måtte formodes at
være et led i den tyske valgkamp. Ministeren havde ikke umiddelbart tænkt sig at bringe
emnet på banen på DER-mødet, om end den tyske kollega eventuelt selv kunne tænkes
at berøre det.
1408
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 14: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 8/9-17
48. Europaudvalgsmøde 8/9 2017
Ministeren svarede Peter Hummelgaard Thomsen, at befolkningerne ville miste tilliden til
asylsystemet, hvis ikke det lykkedes at få hjemsendelserne sat i værk. Hun kendte ikke
nogen, der ikke havde lyst til at hjælpe mennesker i nød, men hjælpen skulle gå til dem,
der havde behov for det, og så længe de havde behov for det. Derfor var igangsættelsen
af hjemsendelser et stort diskussionsemne på DER-møder, også bilateralt mellem landene.
Ministeren havde lige været i Norge for at se, hvad grunden var til, at landet havde større
succes med hjemsendelser end Danmark. En anden rejse var gået til Nigeria sammen med
udviklingsministeren. Nigerias udenrigsminister gjorde det her klart, at han ønsker
bilaterale aftaler og ikke en fælles aftale med EU. Ministeren foretrak ganske vist fælles
EU-aftaler, men de var ikke altid mulige at indgå. Danmark måtte agere aktivistisk på dette
område, og ministeren planlagde flere lignende besøg i andre lande, ligesom Nigeria selv
ville besøge Danmark næste gang. I det hele taget var tilbagesendelsesaftaler blevet en
stadig højere prioritet for ministeren, om end de krævede meget tid.
Rasmus Nordqvist
indvendte, at kansler Merkel vist talte om en suspension af Tyrkiets
EU-optagelsesforhandlinger, ikke et decideret stop, som de danske ministre ellers havde
talt om. Han spurgte, hvor meget flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet var bundet op på
optagelsesforhandlingerne. Ministeren behøvede ikke at svare her og nu, men man skulle
i hvert fald være forberedt på konsekvenserne for flygtninge- og visumsituationen, hvis
optagelsesforhandlingerne pludselig blev stoppet.
Udlændinge- og integrationsministeren
svarede, at EU-aftalerne var blevet indgået af
statslederne, ikke justits- og integrationsministrene. Tyrkiet bevægede sig efter ministerens
personlige mening længere og længere væk fra Europa på mange felter, bl.a. hvad angik
pressefrihed, så der var altså ikke kun tale om en ny holdning fra Tysklands eller Danmarks
side, men også om en egenhændig forskubning i forkert retning fra tyrkisk side. Men hvis
flygtningeaftalen med Tyrkiet brød sammen, ville det have stor betydning for tilstrømningen
til Europa. De forskellige scenarier blev derfor diskuteret meget i korridorerne på DER-
møder.
3. Eventuelt
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministrene havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 12.09
1409