Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 132
Offentligt
1817866_0001.png
Kære medlem af Folketinget
Det glæder os at kunne meddele, at Den Europæiske Revisionsret netop har offentliggjort
særberetningen
"Udvikling af landdistrikterne: behov for mindre kompleksitet og større fokus på
resultater"
(nr. 16/2017), som er udarbejdet under ledelse af Janusz Wojciechowski, medlem af
Revisionsretten.
Den nye proces for planlægning af EU’s udgifter til udvikling af landdistrikterne tager for lang tid og
er for kompleks, og der er mangler, som forhindrer både performance og resultatopnåelse.
Revisorerne konstaterede også, at gennemførelsen af programmerne på trods af Europa-
Kommissionens indsats ikke startede tidligere, og at afholdelsen af udgifter begyndte langsommere
end i den foregående periode.
EU's politik for udvikling af landdistrikterne har til formål at gøre landbruget mere
konkurrencedygtigt, sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne og opnå en afbalanceret
territorial udvikling af økonomien og samfundene i landdistrikterne. EU planlægger at bruge næsten
100 milliarder euro på landdistriktsudvikling i perioden 2014 til 2020.
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne yder finansiel støtte til
foranstaltninger, som medlemsstaterne gennemfører via nationale eller regionale
landdistriktsprogrammer, som medlemsstaterne udarbejder og Kommissionen godkender.
"Det
er altid et problem, at planlægningen af en ny periode begynder, før der foreligger tilstrækkelige
relevante data fra tidligere perioder",
siger Janusz Wojciechowski, det medlem af Den Europæiske
Revisionsret, der er ansvarlig for beretningen.
"Vi
konstaterede, at programmeringsdokumenterne
er for komplekse og omfangsrige og endnu ikke har tilstrækkelig fokus på de forventede resultater".
EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 132: Den Europæiske Revisionsrets særberetning om udvikling af landdistrikterne i EU (nr. 16/2017)
1817866_0002.png
Du kan finde særberetningen og pressemeddelelsen, som foreligger på 23 EU-sprog, ved at klikke
her.
Du er velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger om Revisionsrettens arbejde eller til
at besøge vores websted
eca.europa.eu.
Med venlig hilsen
_________________________
Den Europæiske Revisionsret
Direktoratet under Formandens Kontor
Kommunikation og institutionelle forbindelser
[email protected]
eca.europa.eu