Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 124
Offentligt
1816657_0001.png
Den 9. november 2017
MFVM 402
13.11.17
ORIENTERENDE NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om afstemning om fornyet godkendelse af glyphosat i medfør af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler
På mødet i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 9. november
2017 fremsatte Kommissionen forslag om en fornyet godkendelse af glyphosat i en 5-årig periode.
Afstemningen viste, at der ikke kunne opnås kvalificeret flertal for Kommissionens forslag, idet 14
medlemsstater stemte for forslaget, 9 medlemsstater stemte imod og 5 medlemsstater undlod at
stemme.
Kommissionen har sendt det nuværende forslag til appeludvalget, hvor det skal behandles den 27. eller
den 28. november.
Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen
ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager
Kommissionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan
Kommissionen vedtage forslaget.
Den nuværende godkendelse af glyphosat udløber den 15. december 2017.
Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget om fornyet godkendelse af
glyphosat den 27. september 2017.
Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.