EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 12
Offentligt

MINISTEREN

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

28. september 2017

2016-5643

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har i brev af 20. marts 2017 stillet be-

skæftigelsesministeren følgende spørgsmål (ERU alm. del), som jeg hermed

skal besvare for så vidt angår Transport-, Bygnings- og Boligministeriets områ-

de. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V).

Spørgsmål nr. 83:

”I forlængelse af ministerens besvarelse af 31.

januar 2017 af ERU alm. Del

–

spørgsmål 54 bedes ministeren

–

eventuelt ved indhentelse af bidrag fra rele-

vante ministerier

–

tilsende udvalget en oversigt over samtlige bekendtgørelser

på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag

–

der

implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning, og oplyse i hvilke af disse be-

kendtgørelser, der efter regeringens opfattelse sker en overimplementering. For

så vidt angår de bekendtgørelser, der efter regeringens opfattelse overimple-

menterer EU-lovgivningen, bedes for hvert enkelt bekendtgørelses vedkom-

mende oplyst a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regeringens

opfattelse adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen, b) begrundel-

serne for, at regeringen mener, at man er gået videre end minimumskravene i

EU-reguleringen, c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter re-

geringens vurdering pågældende overimplementering, d) den oprindelige vur-

dering af de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige af

implementeringen, e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet m.v. af implementeringen, f) den oprin-

delige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af implemen-

teringen, g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af

implementeringen. Det bedes for hvert af punkterne d, e, f og g oplyst, om rege-

ringen er enig i de oprindelige vurderinger af konsekvenserne af implemente-

ringen. Hvis regeringen ikke er enig heri, bedes oplyst regeringens vurdering af

konsekvenserne nævnt i punkt d, e, f og g for hvert enkelt bekendtgørelse. Hvis

spørgsmålet ikke kan besvares inden for den normale 4 ugers frist, bedes op-

lyst, hvornår svaret kan forventes.”

Svar:

Jeg skal hermed besvare spørgsmålet for så vidt angår Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets område.

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 12: Kopi af ERU alm. del - foreløbigt svar på spm. 83 om en oversigt over samtlige bekendtgørelser på alle ministerområder for den forrige regeringsperiode og frem til i dag – der implementerer erhvervsrettet EU-lovgivning,

Som det fremgår af vedlagte bilag (liste over bekendtgørelser, der implemente-

rer erhvervsrettede EU-retsakter), er der på Transport-, Bygnings- og Boligmi-

nisteriets område 113 bekendtgørelser, som implementerer erhvervsrettet EU-

regulering. En besvarelse af ovenstående spørgsmål, hvorefter ministeriet

for

så vidt angår hvert enkelt af de 113 bekendtgørelser systematisk skal belyse

a) på hvilke områder og måder bekendtgørelsen efter regeringens opfattelse

adskiller sig fra minimumskravene i EU-lovgivningen,

b) begrundelserne for, at regeringen mener, at man er gået videre end mini-

mumskravene i EU-reguleringen,

c) på hvis foranledning/ønske, der er foretaget den efter regeringens vurdering

pågældende overimplementering,

d) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser

for det offentlige af implementeringen,

e) den oprindelige vurdering af de økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet m.v. af implementeringen,

f) den oprindelige vurdering af de administrative konsekvenser for borgerne af

implementeringen, og

g) den oprindelige vurdering af de miljømæssige konsekvenser af implemente-

ringen,

kan ikke lade sig gøre med de ressourcer og oplysninger, ministeriet råder over,

ligesom der for de fleste bekendtgørelsers vedkommende ikke foreligger skrift-

ligt materiale, der vil kunne belyse spørgsmålene.

Der er på den baggrund valgt

følgende tilgang til besvarelsen af spørgsmålet:

Ministeriet har foretaget en høring af relevante aktører fra erhvervslivet

på ministeriets område. Erhvervslivet er blevet bedt om at melde tilfæl-

de af bebyrdende overimplementering tilbage til ministeriet. Hensigten

er således at tage udgangspunkt i den overimplementering, som opleves

i det daglige i erhvervslivet.

Side 2/7

2. Ministeriet har i tillæg hertil foretaget en egen gennemgang af er-

hvervsrettede bekendtgørelser på ministeriets område med særlig fokus

på at få belyst kendte tilfælde af overimplementering.

3. Endelig har ministeriet som nævnt udarbejdet vedlagte liste over be-

kendtgørelser på ministeriets område, som implementerer erhvervsret-

tet EU-lovgivning. Hermed er det muligt at få et samlet indblik i rets-

grundlaget for national implementering på ministeriets område ved be-

kendtgørelser.

Det følger heraf, at det i sagens natur ikke kan udelukkes, at tilfælde af overim-

plementering ikke fremgår af besvarelsen. Men med inddragelsen af særligt

aktører fra erhvervslivet er det ministeriets vurdering, at alle væsentlige ek-

sempler på bebyrdende overimplementering belyses i besvarelsen.

Side 3/7

Ad 1. Høring af erhvervslivet

Transport-, Bygnings-og Boligministeriet har som nævnt foretaget en høring af

erhvervslivet med henblik på at få identificeret, hvor man oplever problemer

som følge af overimplementering. Følgende aktører er blevet hørt:

Advokatrådet, Akademisk Arkitektforening, Andelsboligforeningernes Fælles-

repræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arriva Danmark A/S, ATP-

Ejendomme, Autobranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industrifor-

ening, BAT-kartellet, Beredskabsstyrelsen, Billund Lufthavn, Boligselskabernes

Landsforening, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen for bygningssagkyndige og energikonsulen-

ter, Bryggeriforeningen, Bygherreforeningen, Campingbranchen, Cyklistfor-

bundet, Danske Busvognmænd, Dansk Taxi Råd, DAKOFA, Danmarks Lejer-

foreninger, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-

marks Skibsmæglerforening, Dansk Autohjælp, Dansk Banegods, Dansk Bil-

brancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæg-

lerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri,

Dansk Iværksætterforening (Børsen), Dansk Jernbaneforbund, Dansk Kranfor-

ening, Dansk Kørelærer-Union, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,

Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Biludlejere, Danske

Boligadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske

Landskabsarkitekter, Danske Kørerlæreres Landsforbund, Danske Maritime,

Danske Motorcyklister, Danske Speditører, DB Cargo, De Danske Bilimportø-

rer, DI Byg, DONG, DTU Transport, Ejendomsforeningen Danmark, ERFA-

gruppen Bilsyn, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Falck, FDL, FDM, Fi-

nansrådet, Forening for rådgivende ingeniører, Foreningen Danske Kraftvar-

meværker, Forening for Energi og Udvikling, Forsikring og Pension, Forsvarets

Køreskole, Forum for Bæredygtig Udvikling, Frie Danske Lastbilvognmænd,

Grundejernes Investeringsfond, HK Trafik & Jernbane, Håndværksrådet, In-

ternational Transport Danmark, KL, Kommunekredit, Konstruktørforeningen,

Københavns Lufthavne A/S, Køreprøvesagkyndiges Landsforening, Landdi-

strikternes Fællesråd, Landsbyggefonden, Landsforening for Forsvarsadvoka-

ter, Landsforening af Polio og Trafik- og Ulykkesskadede, Lejernes Landsorga-

nisation i Danmark, Midtjyske Jernbaner, Molslinjen A/S, Niras, Olie Gas

Danmark, Partnerskabet for Brint og Brændselsceller, Politiforbundet i Dan-

mark, Realkreditrådet, Rejsekort, Rejsearrangerer i Danmark, Rådet for Bære-

dygtig Trafik, SEAS NVE, SKAD, Sund & Bælt, Tekniq, Trafikselskaberne i

Danmark, Transporterhvervets Uddannelser, Veltek, Vindmølleindustrien,

Vinduesindustrien og 3F.

Erhvervslivet er blevet bedt om at anføre konkrete bestemmelser/retsakter,

belyse, hvori overimplementeringen består, samt evt. komme med input til,

hvordan en mere hensigtsmæssig implementering kan gennemføres. Erhvervs-

livet har på den baggrund bidraget med følgende tilfælde af overimplemente-

ring:

Kapitalkravet i forbindelse med godstilladelser

I henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning 1071/2009 om fælles regler om betin-

gelser for udøvelse af vejtransporterhvervet, skal virksomheder, der ønsker at

få udstedt en gods- eller buskørselstilladelse, råde over en egenkapital på

mindst 9000 euro (ca. 67.500 kr.) for den første tilladelse og 5000 euro (ca.

37.500 kr.) for de efterfølgende tilladelser. I henhold til bekendtgørelse om

godskørsel § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om buskørsel § 9, stk. 1, skal danske

gods- og busvirksomheder råde over en egenkapital på mindst 150.000 kr. for

de to første tilladelser og 40.000 kr. for hver efterfølgende tilladelse. Der stilles

således højere adgangskrav i Danmark end krævet. Dette rammer i særlig grad

vejtransportvirksomheder, som kun har brug for én tilladelse.

På baggrund af en anbefaling fra Implementeringsrådet iværksatte det davæ-

rende Transport- og Bygningsministerium i 2016 et nabotjek af kapitalkravene

for at sammenligne med de krav, som stilles i Polen, Holland og UK. Dette na-

botjek supplerede et allerede gennemført nabotjek af reglerne i Tyskland og

Sverige. Det kan på baggrund af de gennemførte sammenligninger konstateres,

at Danmark som det eneste land har et væsentligt højere krav til virksomheders

egenkapital, end hvad EU-reglerne foreskriver.

Det skal bemærkes, at Transport-, Bygnings- og Boligministeriet ved flere lej-

ligheder har forsøgt at afskaffe det danske særkrav, bl.a. i forbindelse med

fremsættelse af forslag til ændring af lov om godskørsel i 2011. Forslaget om

afskaffelse af det danske særkrav er dog ved disse lejligheder stødt på mod-

stand fra dele af branchen, herunder DTL

–

Danske Vognmænd, og der har

ikke kunnet samles et politisk flertal for afskaffelse af særkravet.

Regeringen vil gerne arbejde for at afskaffe det danske særkrav til virksomhe-

ders egenkapital og vil opfordre branchen til at støtte op om det.

Ad 2. Ministeriets egen gennemgang

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets undersøgelse viser overimplemen-

tering i følgende tilfælde:

Kørekortområdet

Direktiv 2006/126/EF af 20. december 2016 (3. kørekortdirektiv) fastsætter

regler om kørekort. Direktivet er implementeret i kørekortbekendtgørelsen

–

bekendtgørelse nr. 815 af 21. juni 2017 om kørekort

–

der dog i visse tilfælde

stiller strengere krav end, hvad der følger af kørekortdirektivets mindstekrav.

Det gælder bl.a. for begrænsninger i kørekorts gyldighedsperiode, nationale

Side 4/7

særkrav i forbindelse med erhvervsmæssig personbefordring på busområdet,

visse helbredskrav for førere og køretøjer, der anvendes til øvelseskørsel og

praktisk prøve, samt køretøjets udstyr.

De dele af kørekortbekendtgørelsen, som vurderes at være erhvervsrettet regu-

lering, og hvor der er konstateret overimplementering, vil blive vurderet og

håndteret i forbindelse med kommende ændringer af kørekortbekendtgørelsen.

Det bemærkes, at ministeriet ikke har modtaget høringssvar fra erhvervslivet

på dette område.

Det køretekniske område

På det køretøjstekniske område er der fastsat regler i diverse direktiver og ECE-

regulativer. Området er meget teknisk, men der er en formodning om, at der

kan være overimplementering i bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016

om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr. Der gennemføres på

den baggrund i 2017 et nabotjek, hvor sammenlignelige landes implementering

af de EF-regulativer og ECE-regulativer, der i Danmark er implementeret ved

detailforskrifter for køretøjer, kortlægges. I denne udredning vil ligeledes indgå

en afdækning af, om - og i så fald i hvilket omfang - der er sket overimplemen-

tering. Resultatet af nabotjekket skal forberede en eventuel tilretning af regel-

grundlaget med henblik på effektiv og tidssvarende regulering.

Køre- og hviletidsområdet

Forordning 165/2014 (takografforordningen), artikel 24, stk. 3, litra a og b,

indeholder bl.a. regler om, at der skal føres tilsyn med autoriserede installatø-

rers og værksteders procedurer for håndtering af takografen mindst hvert an-

det år. Tilsynet skal blandet andet målrettes mod de trufne sikkerhedsforholds-

regler og håndteringen af værkstedskort. De pågældende tilsyn kan foretages

uden at gennemføre et besøg på stedet. Der skal endvidere foretages uanmeldte

tekniske tilsyn hos autoriserede installatører og værksteder for at kontrollere

de udførte kalibreringer, kontroller og installeringer. Disse tilsyn skal årligt

omfatte mindst 10 % af de autoriserede installatører og værksteder.

I henhold til § 4, stk. 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1484 af 13. december 2013 om

autorisation af værksteder til udførelse af arbejder på takografer inden for vej-

transport med senere ændringer, skal værkstedet en gang om året modtage

tilsynsbesøg af en tilsynsvirksomhed, der er godkendt af Trafik-, Bygge-, og

Boligstyrelsen. Værkstedet sender den originale tilsynsrapport til Trafik-, Byg-

ge- og Boligstyrelsen senest 1 måned efter tilsynet. Værkstedet er endvidere

forpligtet til at modtagetilsynsbesøg fra en tilsynsvirksomhed ud over det peri-

odiske tilsyn, hvis Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen beslutter dette.

Der er tale om overimplementering, idet forordningen alene kræver tilsyn

mindst hvert andet år, mens de danske regler kræver, at der modtages tilsyns-

Side 5/7

besøg hvert år. Endvidere kan det overvejes, om der er tale om en overimple-

mentering, når tilsynene i Danmark altid gennemføres ved et besøg på stedet,

mens forordningen foreskriver, at de pågældende tilsyn

–

med undtagelse af de

uanmeldte tekniske tilsyn

–

kan foretages uden at gennemføre et besøg på ste-

det. Der pågår et arbejde med at afklare, i hvilket omfang der er tale om over-

implementering.

Synsområdet

Der er fundet overimplementering i reglerne for syn af registreringspligtige

motorredskaber samt af udlejningsbiler og skolevogne. Direktiv 2014/45/EU

om periodisk teknisk kontrol med motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

indeholder ikke bestemmelser om syn af motorredskaber. Alligevel er der i

synsbekendtgørelsens § 55, stk. 1 og 2, fastsat regler om, at registreringspligtige

motorredskaber og personbiler til højst 9 personer, føreren medregnet, der

benyttes til udlejning uden fører eller til øvelseskørsel, er underkastet periodisk

syn første gang 1 år efter første registrering og derefter med 1 års mellemrum.

Syn af registreringspligtige motorredskaber afskaffes pr. 1. januar 2018 i med-

før af bekendtgørelse nr. 633 af 19. maj 2017 om ændring af bekendtgørelse af

godkendelse og syn af køretøjer (synsbekendtgørelsen). Reglerne om syn af

personbiler til udlejning og skolekørsel lempes pr. 1. januar 2018 i medfør af

synsbekendtgørelsen til først at gælde fra tidspunktet 4 år efter første registre-

ring, og derefter skal periodisk syn alene ske hvert andet år. Med afskaffelsen af

syn af registreringspligtige motorredskaber og lempelsen af synsintervallet for

udlejningsbiler og køreskolebiler, vil der ikke længere være tale om overimple-

mentering.

Vejtransport

I henhold til forordning 1071/2009, artikel 8, stk. 1, skal en transportleder i en

gods- eller busvirksomhed dokumentere kundskaber inden for vejtransportom-

rådet ved en skriftlig prøve. En medlemsstat kan pålægge en ansøger at gen-

nemgå kursus forud for prøven. I medfør af bekendtgørelse om godskørsel § 9,

stk. 1, og bekendtgørelse om buskørsel § 10, stk. 1, skal en transportleder i en

gods- eller busvirksomhed gennemføre et vognmandskursus på 144 lektioner

og bestå en skriftlig prøve. Det vil formentlig inden for rammerne af forordnin-

gen kunne lade sig gøre at tilrettelægge et mere lempeligt kursusforløb, men

det bemærkes, at der heller ikke her er modtaget høringssvar fra erhvervslivet.

Vejlovgivning

Direktivet om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af

højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EP/Rdir 2014/61 EU) er im-

plementeret ved lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v. for

så vidt angår gravearbejder i vejarealer for offentlige veje og private fællesveje i

byer og bymæssige områder. I medfør af vejloven er der udstedt bekendtgørelse

Side 6/7

om gravearbejder i offentlige vejarealer og private fællesveje i byer og bymæs-

sigt område (bekendtgørelse nr. 1650 af 16. december 2015), hvoraf der bl.a.

fremgår et krav om koordinering af gravearbejder og mulighed for vilkår om

samgravning. Kravene gælder for alle ledningstyper og ikke blot, som i direkti-

vet, ledninger til højhastighedsnet.

Ønsket om bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder var en del af

den politiske stemmeaftale om en ny vejlov og har til hensigt at være med til at

forbedre fremkommeligheden. Eftersom hensynet til fremkommenlighed hviler

på et nationalt ønske, der

–

bortset fra krav i direktivet om foranstaltninger for

et reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk

kommunikation

–

ikke er EU-reguleret, kan der næppe være tale om overim-

plementering. Det er derfor ikke hensigten at ændre på måden, hvorpå direkti-

vet er implementeret.

Ad 3. Liste over erhvervsrettet lovgivning

Vedlagt er oversigt over bekendtgørelser på ministeriets område, som imple-

menterer erhvervsrettet EU-lovgivning. De bekendtgørelser, som er omtalt i

dette svar, er markeret i oversigten med en stjerne (*).

Side 7/7

Med

venlig

hilsen

Ole Birk Olesen