EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1014: Kopi af MOF alm. del - bilag 705. Henvendelse af 11/9-18 fra Peter Pagh, professor, dr.jur. om artikel Tidsskrift for Miljø, der belyser EU-domstolenes seneste domme om fortolkning af habitatdirektivets regler om beskyttelse af Natura 2000-områder

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 1014
Offentligt

Professor dr. Jur. Peter Pagh

Degnehusene 70,

2620 Albertslund

tlf.: 21820038/35323127

email: [email protected]

Folketingets Miljø- og Fodevareudvalg

Christiansborg

1218 København K

11. september 2018

Vedr.: Artikel i TfM 2018, s. 277 om nye EU-domme om habitatdirektivets art. 6 med en

kommentar til Miljøstyrelsens tilladelse af 13. august 2018 til etablering af vildsvinehegn

ved den dansk-tyske landegrænse meddelt efter bemyndigelse i lov nr. 694 af 8. juni 2018

om projektering og anlæg afvildsvinehegn v. den dansk-tyske landegrænse

Jeg tillader mig herved uopfordret til udvalgets orientering at fremsende en netop offentliggjort

artikel i Tidsskrift for Miljø, der belyser EU-domstolenes seneste domme om fortolkning af

habitatdirektivets regler om beskyttelse af Natura 2000-områder. EU-domstolens seneste dommes

fortolkning af habitatdirektivet betyder efter min vurdering en underkendelse af de danske

miljømyndigheders hidtidige fortoikning af habitatdirektivets art. 6, og dommene vil derfor efter

min opfattelse kræve lovændringer og ændret praksis mht. bl.a. fiskeri i marine Natura 2000-

områder og vandområdeplaner.

I artiklen i TiM er i fodnote 12 anført, at loven om etablering af vindsvinehegn ikke ses at give

problemer, da forarbejdeme til denne lov udtrykkeligt understreger, at Miljø- og

Fødevareministerens tilladelse kun kan meddeles i overensstemmelse med EU-domstolens

fortolkning af habitatdirektivets art. 6, stk. 3 og 4, hvorved bemærkes, at bekæmpelse af spredning

af svinepest må antages at være blandt de væsentlige samfundshensyn som kan begrunde, at der

alligevel kan tillades skadelige virkninger i Natura 2000-område.

Efter manus blev indleveret, er jeg blevet opmærksom på, at Miljøstyrelsen den 13. august 2018 har

meddelt tilladelse til Naturstyrelsens ansøgning om vildsvinehegn langs den dansk-tyske grænse, og

at både Naturstyrelsens ansøgning og Miljøstyrelsens anlægstilladelse efter min opfattelse må anses

i meget klar modstrid med EU-domstolens fortoikning.

Naturstyrelsen har i ansøgningen bl.a. forudsat, at hegnets barrierevirkning for migrerende arter

herunder arter til og fra Natura 2000-områder er imødegået med mindre komdorer i hegnet for

padder, krybdyr, små pattedyr mv., og ved regelmæssigt at åbne hegnet, og at en egentlig

konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3 derfor ikke er nødvendig, da disse

afværgeforanstaitninger er tilstrækkelige til at hindre væsentlig påvirkning afNatura 2000-områder.

—

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1014: Kopi af MOF alm. del - bilag 705. Henvendelse af 11/9-18 fra Peter Pagh, professor, dr.jur. om artikel Tidsskrift for Miljø, der belyser EU-domstolenes seneste domme om fortolkning af habitatdirektivets regler om beskyttelse af Natura 2000-områder

Miljøstyrelsen har i anlægstilladelsen tilsluttet sig denne foreløbige vurdering, idet det i

anlægstilladelsen bl.a. anføres (s. 19), at Naturstyrelsens:

“grundige gennemgang af mulige påvirkninger i ansøgningen, og de på denne baggrund fundne resultater og

vurdering har betydet, at Miljøstyrelsen vurderer, at de omfattet Natura 2000-områder og disses naturtyper eller arter

ikke påvirkes væsentligt.

Det betyder, at Miljøstyrelsen vurderer, at der

ildce

er behov for at iværksætte en egentlig konsekvensvurdering.

Dertil kommer, at Miljøstyrelsen finder, at screeningen, som Naturstyrelsen

har

foretaget, er grundigt udført og

nærmest har karakter af en konsekvensvurderrng”. (min understregning).

Som retligt grundlag for, at det er tilstrækkeligt med en foreløbig screening af det ansøgte projekt

og ikke nødvendigt med en ‘egentlig konsekvensvurdering’ har Miljøstyrelsen i anlægstilladelsen

anført (s. 15), at efter hjertemuslingedommen i sag

C-127102

fra 2004 tog stilling til, hvornår der

kræves konsekvensvurdering, “er [der] ikke i øvrigt i dornstolspraksis

[.]

yderligere aJklaring af

hvad der er væsentligt”.

Som det fremgår af min artikel i

TfM

og især dommen i sag C-323/1 7 People Over Wind

mfl.

fra

april, er Miljøstyrelsens oplysning om EU-domstolens retspraksis ikke korrekt. Efter den seneste

dom i C-323/1 7 kan der således ikke meddeles anlægstilladelse til bl.a. hegn på grundlag af en

foreløbig vurdering, hvis skadelige virkninger på udpegningsgrundlagets migrerende arter

forudsættes imødegået ved afværgeforanstaitninger i form af bl.a. biotop-kon-idorer, idet der i så

fald kræves en egentlig konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. Det må derfor

undre, at Miljøstyrelsen efter dommen i sag C-323/1 7 har meddelt tilladelse på grundlag af en

foreløbig vurdering.

Det må i

øvrigt

give anledning til forundring, at Miljøstyrelsen kan hævde at være uvidende om

EU-domme efter 2004, da kommunerne og Miljøstyrelsen i flere sager netop er blevet underkendt

af Natur- og Miljøklagenævnet og Miljø- og fødevareklagenævnet med henvisning til EU

domstolens senere domme om, hvornår det efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3 er tilstrækkelig med

en foreløbig vurdering, og hvornår en konsekvensvurdering giver tilstrækkelig sikkerhed for, at det

kan tillades uden anvendelse af undtagelsen for væsentlige samfundshensyn. Som eksempler kan

nævnes klagenævnets ophævelse af tilladelse til undeijordisk lager for naturgas ved Lovns Bredning

(MAD 2016.430 Nmk), hvor nævnet bl.a. henviste til EU-domstolens dom i sag C-25$/11 om

påvirkning af 0,5 % af en prioriteret naturtypes areal. Endvidere kan nævnes klagenævnets

ophævelse af Kystdirektoratets lovliggørende tilladelse til 100 fortøjningspæle i Odense fjord

grundet manglende konsekvensvurdering (MAD 2017.221 Mflc), hvilket bl.a. skete med henvisning

til EU-domstolens dom i sag C-142/16 om konsekvensvurdering af projekter som påvirker

migrerende arter til Natura 2000-områder beliggende 500 km. opstrøms.

Såfremt en miljøorganisation vil anfægte Miljøstyrelsens anlægstilladelse fra august 201$ til

vildsvinehegn ved domstolene, er der derfor i lyset af EU-domstolens fortoikning og EU

domstolens dom i sag C-243/1

betydelig risiko for, at tilladelsen bliver underkendt som ugyldig,

fordi Miljøstyrelsen ikke har fulgt den korrekte fremgangsmåde. Dette er ikke udtryk for, at EU

rettens krav til naturbeskyttelse udelukker et hegn ved grænsen for at undgå spredning af svinepest,

men alene udtryk for, at FU-reglerne kræver en fremgangsmåde, der sikrer, at konsekvenserne er

tilstrækkeligt belyst, inden tilladelsen meddeles.

Med