EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 1013
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

21. september 2018

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat procesdele-

gation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af general-

advokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske rege-

ring, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom. General-

advokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens hjemmeside

(http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-207/16

Titel og kort sagsresumé

Ministerio Fiscal

1) Er det muligt at fastslå, om der er tale om en tilstrække-

lig grov kriminalitet, som retfærdiggør et indgreb i de

grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartrets arti-

kel 7 og 8, ved alene at tage den straf i betragtning, som

kan idømmes for den efterforskede forbrydelse, eller er det

tillige nødvendigt at fastslå, at der i forbindelse med den

kriminelle adfærd foreligger særlige niveauer for krænkelse

af individuelle og/eller kollektive retsgoder? 2) Hvis man

ved fastsættelsen af forbrydelsens grovhed udelukkende

henholder sig til den straf, der kan idømmes, og til Unio-

nens forfatningsmæssige principper, som Domstolen har

anvendt i dom af 8. april 2014 som kriterium for en streng

efterprøvelse af direktivet, hvad bør denne minimums-

grænse i påkommende tilfælde da være? Ville det være for-

eneligt med en generel bestemmelse om en grænse på tre

års fængsel?

A e.a

1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af

29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animal-

ske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes således,

at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og rengøring ikke

må indeholde nogen form for synlig kontaminering? 2)

Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004

af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for ani-

malske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) kontaminerin-

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

02.10.18

C-347/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

ger med fækalier, galde og kroindhold? 3) Såfremt det før-

ste spørgsmål besvares bekræftende: Skal bilag III, afsnit

II. kapitel IV, nr. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hy-

giejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139 af

30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal

ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af

synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske

under køling eller partering eller ved pakningen?

4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I, af-

snit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige

kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af

30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe

fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt

under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, og der således må

restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:

Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmel-

ser for animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004) i så

fald fortolkes? På hvilken måde nås i så fald denne forord-

nings mål, nemlig at sikre en høj standard for beskyttelsen

af folkesundheden?

C-425/17

Günter Hartmann Tabakvertrieb

1. Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU fortolkes så-

ledes, at det alene er tyggetobak, der i traditionel forstand

kan anses for »tobaksprodukter, der er bestemt til […] at

[…] tygges«?2. Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU

fortolkes således, at »tobaksprodukter, der er bestemt til

[…] at […] tygges«, kan sidestilles med »tyggetobak« som

omhandlet i direktivets artikel 2, nr. 6)? 3. Skal der ved af-

gørelsen af, om et tobaksprodukt er »bestemt til […] at

[…] tygges« i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i ar-

tikel 2, nr. 8), i direktiv 2014/40/EU alene foretages en ob-

jektiv vurdering af produktet, hvorved der ikke tages hen-

syn til de af producenten angivne oplysninger eller til for-

brugernes faktiske anvendelse heraf? 4. Skal artikel 2, nr. 8),

i direktiv 2014/40/EU fortolkes således, at det ved afgørel-

sen af, om et tobaksprodukt er bestemt til at tygges, kræ-

ves, at det som følge af dets konsistens og fasthed objektivt

set er beregnet til at skulle tygges, og at tygningen af to-

baksproduktet bevirker, at dets indholdsstoffer udløses? 5.

Skal artikel 2, nr. 8), i direktiv 201/40/EU fortolkes såle-

des, at det for, at et tobaksprodukt kan anses for at være

»bestemt til […] at […] tygges«, tillige er nødvendigt og til-

strækkeligt, at flere af produktets indholdsstoffer udløses

ved gentagne lette tryk med tænderne eller tungen, end hvis

det blot ligger i munden? 6. Eller er det for, at tobakspro-

duktet kan anses for at være »bestemt til […] at […] tyg-

ges«, alene nødvendigt, at der ikke udløses nogen indholds-

stoffer, når det blot ligger i munden eller der suttes på det?

7. Kan et tobaksprodukt også anses for at være »bestemt til

[…] at […] tygges« som omhandlet i artikel 2, nr. 8), i di-

rektiv 2014/40/EU, selv om der ikke er tale om typiske

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Sikkerhedsstyrelsen

Sundheds-og

Ældreministeriet

Dom

17.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

former for forarbejdet tobak, såsom f.eks. tobak, der findes

i breve fremstillet af cellulose?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-165/17

Titel og kort sagsresumé

Morgan Stanley & Co International

1) Såfremt de udgifter, der er afholdt af en filial, som er belig-

gende i én medlemsstat, udelukkende er anvendt til transakti-

oner udført af selskabets hovedsæde, som er beliggende i en

anden medlemsstat, skal bestemmelserne i artikel 17, stk. 2, 3

og 5, og artikel 19, stk. 1, i Rådets sjette direktiv

77/388/EØF, gentaget i artikel 168, 169 og 173-175 i Rådets

direktiv 2006/112/EF, da fortolkes således, at de indebærer,

at filialens medlemsstat på disse udgifter anvender filialens

pro rata-sats for momsfradraget som fastslået ud fra de trans-

aktioner, den udfører i sin registreringsmedlemsstat, og på

baggrund af de gældende regler i denne stat, selskabets ho-

vedsædes pro rata-sats for momsfradraget, eller en specifik

pro rata-sats for momsfradraget, hvor den kombinerer de

gældende regler i de medlemsstater, hvor filialen og selska-

bets hovedsæde er beliggende, isærunder hensyntagen til

eventuel valgfrihed med hensyn til at pålægge transaktioner

moms? 2) Hvilke regler bør finde anvendelse i den særlige si-

tuation, hvor de udgifter, som filialen afholder, både anven-

des til at udføre dens transaktioner i registreringsstaten og til

at udføre selskabets hovedsædes transaktioner, især med hen-

syn til begrebet generalomkostninger og pro rata-satsen for

momsfradraget?

Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato -

Antitrust et Coopservice

Sagen vedrører:

1) Kan artikel 2, stk. 5, og artikel 32 i direktiv 2004/18/E[F]

samt artikel 33 i direktiv 2014/24/EU fortolkes således, at

det er tilladt at indgå en rammeaftale, hvor en ordregivende

myndighed handler i eget navn og på vegne af andre specifikt

angivne ordregivende myndigheder, der imidlertid ikke di-

rekte deltager i indgåelsen af den nævnte rammeaftale; mæng-

den af de ydelser, som de ordregivende myndigheder, der

ikke indgår rammeaftalen, kan bestille ved deres indgåelse af

efterfølgende kontrakter baseret på denne rammeaftale, ikke

er fastlagt? 2) Såfremt spørgsmål 1) besvares benægtende, kan

artikel 2, stk. 5, og artikel 32 i direktiv 2004/18/E[F] samt ar-

tikel 33 i direktiv 2014/24/EU da fortolkes således, at det er

tilladt at indgå en rammeaftale, hvor en ordregivende myn-

dighed handler i eget navn og på vegne af andre specifikt an-

givne ordregivende myndigheder, der imidlertid ikke direkte

deltager i indgåelsen af den nævnte rammeaftale; mængden af

de ydelser, som de ordregivende myndigheder, der ikke ind-

går rammeaftalen, kan bestille ved deres indgåelse af efterføl-

gende kontrakter baseret på denne rammeaftale, fastlægges

med henvisning til deres sædvanlige behov?

Interessent

Skatteministeriet

SKAT

Proces-

skridt

Dato

03.10.18

C-216/17

Moderniserings-

styrelsen

03.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

C-449/17

A&G Fahrschul-Akadimie

Sagen vedrører: 1. Omfatter begrebet skole- og universitets-

undervisning i artikel 132, stk. 1, litra i) og j), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem (momsdirektivet) køreskoleundervisning til er-

hvervelse af kørekort til kategori B og C1? 2. Såfremt spørgs-

mål 1 besvares bekræftende: Kan anerkendelsen af sagsøge-

ren som et organ med tilsvarende formål i den forstand,

hvori udtrykket er anvendt i artikel 132, stk. 1, litra i), i Rå-

dets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det

fælles merværdiafgiftssystem, udledes af lovbestemmelserne

om kørelærerprøven og udstedelse af kørelærer- og køresko-

legodkendelse i Gesetz über das Fahrlehrerwesen (lov om kø-

relærere og køreskoler) af 25. august 1969 (Bundesgesetzblatt

I 1969, 1336), senest ændret ved lov af 28. november 2016

(Bundesgesetzblatt I 2016, 2722, kørelærerloven), og af den

almene interesse i, at køreskoleelever uddannes til sikre, an-

svarsbevidste og miljøbevidste trafikanter?3. Såfremt spørgs-

mål 2 besvares benægtende: Forudsætter begrebet »privatti-

mer« i artikel 132, stk. 1, litra j), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem, at den afgiftspligtige person er en individuel er-

hvervsdrivende? 4. Såfremt spørgsmål 2 og 3 besvares be-

nægtende: Giver den, der underviser, altid »privattimer« som

omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra j), i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdi-

afgiftssystem, når den pågældende handler for egen regning

og på eget ansvar, eller skal der stilles yderligere krav til krite-

riet »privattimer«?

Syed

1) Kan der, når varer med beskyttede motiver ulovligt udby-

des til salg i en butik, foreligge en krænkelse af ophavsman-

dens eneret til spredning i henhold til artikel 4, stk. 1, i direk-

tiv 2001/29, også for så vidt angår varer med lignende moti-

ver, som er oplagret af den, som udbyder varerne? 2) Har det

nogen betydning, at varerne er oplagret i tilknytning til butik-

ken eller på et andet sted?

Ahmedbekova

1. Følger det af artikel 78, stk. 1 og 2, litra a), d) og f), i trakta-

ten om den

Europæiske Unions funktionsmåde samt af tolvte betragtning

til og artikel 1 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/32/EU af 26.

juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af

international beskyttelse (omarbejdning), at den begrundelse

for en afvisning af ansøgninger om international beskyttelse,

der er hjemlet i dette direktivs artikel 33, stk. 2, litra e), udgør

en bestemmelse med direkte virkning, som medlemsstaterne

ikke må undlade at anvende, f.eks. idet de anvender gunsti-

gere bestemmelser i national ret, hvorefter den første ansøg-

ning om international beskyttelse, som krævet i medfør af di-

rektivets artikel 10, stk. 2, først skal vurderes ud fra, om ansø-

geren kan anerkendes som flygtning, og dernæst ud fra, om

den pågældende kan indrømmes subsidiær beskyttelse? 2.

Følger det af artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv 2013/32,

sammenholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 3, og artikel

SKAT

03.10.18

C-572/17

Kulturministeriet

03.10.18

C-652/16

Udlændinge- og

Integrations-

ministeriet

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til direktivet, at en an-

søgning om international beskyttelse, der er indgivet af en

forælder på vegne af en ledsaget mindreårig, under omstæn-

digheder som dem, der foreligger i hovedsagen, kan afvises,

såfremt ansøgningen begrundes med, at barnet er familie-

medlem til den person, der har ansøgt om international be-

skyttelse med den begrundelse, at den pågældende er flygt-

ning som omhandlet i Genèvekonventionens artikel 1, afsnit

A? 3. Følger det af artikel 33, stk. 2, litra e), i direktiv

2013/32, sammenholdt med samme direktivs artikel 7, stk. 1,

og artikel 2, litra a), c) og g), samt 60. betragtning til direkti-

vet, at en ansøgning om international beskyttelse, der er ind-

givet på vegne af en voksen person, under omstændigheder

som dem, der foreligger i hovedsagen, kan afvises, såfremt

ansøgningen i proceduren for den kompetente administrative

myndighed alene begrundes med, at ansøgeren er familie-

medlem til den person, der har ansøgt om international be-

skyttelse med den begrundelse, at den pågældende er flygt-

ning som omhandlet i Genèvekonventionens artikel 1, afsnit

A, og ansøgeren på tidspunktet for indgivelsen af ansøgnin-

gen ikke har ret til at udøve erhvervsmæssig beskæftigelse?4.

Kræves det i henhold til artikel 4, stk. 4, i Europa-Parlamen-

tets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011

om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelands-

statsborgere eller statsløse som personer med international

beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for per-

soner, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for ind-

holdet af en sådan beskyttelse (omarbejdning), sammenholdt

med 36. betragtning til dette direktiv, at vurderingen af, hvor-

vidt der foreligger en velbegrundet frygt for forfølgelse eller

en reel risiko for at lide alvorlig overlast alene skal ske på

grundlag af kendsgerninger og omstændigheder, der vedrører

ansøgeren?5. Tillader artikel 4 i direktiv 2011/95, sammen-

holdt med 36. betragtning hertil, og artikel 31, stk. 1, i direk-

tiv 2013/32 en national retspraksis i en medlemsstat, hvoref-

ter:

a) den kompetente myndighed er forpligtet til at behandle an-

søgninger om international beskyttelse indgivet af medlem-

mer af samme familie under ét, når disse ansøgninger begrun-

des med de samme kendsgerninger, i det konkrete tilfælde

med den påstand, at blot et af familiemedlemmerne er flygt-

ning,

b) den kompetente myndighed er forpligtet til at udsætte pro-

ceduren vedrørende ansøgningerne om international beskyt-

telse, som er indgivet af de familiemedlemmer, der personligt

ikke opfylder betingelserne for en sådan beskyttelse, indtil

proceduren vedrørende ansøgningen indgivet af det familie-

medlem, hvilken ansøgning er indgivet med den begrundelse,

at den pågældende er flygtning som omhandlet i Genèvekon-

ventionens artikel 1, afsnit A, er afsluttet, og er denne rets-

praksis også tilladt ud fra betragtninger om barnets tarv, op-

retholdelse af familiens enhed og respekt for retten til fami-

lie- og privatliv samt retten til at forblive i medlemsstaten,

indtil behandlingen af ansøgningen er afsluttet, nærmere be-

tegnet på grundlag af artikel 7, 18 og 47 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, 12. og 60. be-

tragtning til og artikel 9 i direktiv 2013/32, 16., 18. og 36. be-

tragtning til og artikel 23 i direktiv 2011/95, og 9., 11. og 35.

betragtning til samt artikel 6 og 12 i Europa-Parlamentets og

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

Rådets direktiv 2013/33/EU af 26. juni 2013 om fastlæggelse

af standarder for modtagelse af ansøgere om international be-

skyttelse? 6. Følger det af 16., 18. og 36. betragtning til og ar-

tikel 3 i direktiv 2011/95, sammenholdt med 24. betragtning

til og artikel 2, litra d) og j), artikel 13 og artikel 23, stk. 1 og

2, i samme direktiv, at en national bestemmelse som den i

hovedsagen omhandlede artikel 8, stk. 9, i Zakon za ube-

zhishteto i bezhantsite (asyl- og flygtningeloven), på grundlag

af hvilken også familiemedlemmer til en udlænding, der er

blevet tildelt flygtningestatus, anses for flygtninge, såfremt

dette er foreneligt med deres personlige status, og der ikke i

henhold til den nationale lovgivning foreligger grunde til at

udelukke tildeling af flygtningestatus, er lovlig? 7. Følger det

af ordningen vedrørende grundene til forfølgelse i artikel 10 i

direktiv 2011/95, at et sagsanlæg ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol mod den pågældendes hjemland,

medfører, at denne tilhører en bestemt social gruppe som

omhandlet i samme direktivs artikel 10, stk. 1, litra d), eller at

sagsanlægget skal anses for at være en politisk anskuelse som

omhandlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra e)? 8. Følger det

af artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at retten er forpligtet

til at

foretage en materiel prøvelse af nye grunde til international

beskyttelse, der gøres gældende under retsforhandlingerne,

men som ikke var anført under sagen til prøvelse af afgørel-

sen om afslag på international beskyttelse? 9. Følger det af ar-

tikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, at retten under retssagen til

prøvelse af afgørelsen om afslaget på international beskyttelse

er forpligtet til at undersøge, om ansøgningen om internatio-

nal beskyttelse kan antages til behandling på grundlag af dette

direktivs artikel 33, stk. 2, litra e), såfremt ansøgningen i den

anfægtede afgørelse, som krævet i medfør af direktivets arti-

kel 10, stk. 2, først blev vurderet ud fra, om ansøgeren kan

anerkendes som flygtning, og dernæst ud fra, om den pågæl-

dende kan indrømmes subsidiær beskyttelse?

C-389/17

EVP International

Den Europæiske Unions Domstol anmodes om en præjudi-

ciel afgørelse af spørgsmålet, om artikel 5, stk. 2, sammen-

holdt med artikel 6, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/110/EF af 16. september 2009 om ad-

gang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elek-

troniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed, ændring

af direktiv 2005/60/EF og 2006/48/EF og ophævelse af di-

rektiv 2000/46/EF bør fortolkes således, at følgende under

omstændigheder som de i denne sag omhandlede skal anses

for betalingstjenester, der (ikke) er knyttet til udstedelsen af

elektroniske penge: a) en betalingstransaktion, hvorved elek-

troniske penge (indløselige midler), der er indløst til pa-

riværdi, efter anmodning (instruks) fra indehaveren af elek-

troniske penge til e-pengeinstituttet (udstederen) overføres til

en tredjemands bankkonto b) en betalingstransaktion, hvor-

ved køberen (betaler) af varer og/eller tjenesteydelser efter

sælgerens instruks betaler for varerne og/eller tjenesteydel-

serne ved at foretage en overførsel/betaling af midler til et e-

pengeinstitut (udsteder af elektroniske penge), som efter

modtagelse af midlerne udsteder elektroniske penge til sælge-

ren (indehaver af elektroniske penge) til de modtagne midlers

pariværdi.

Finanstilsynet

Erhvervsstyrelsen

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

C-668/16

Europa-Kommissionen mod Forbundsrepublikken

Tyskland

Påstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 2006/40/EF

(1)(klimaanlægsdirektivet) og direktiv 2007/46/EF (2) (ram-

medirektivet),

—

idet den ikke har truffet de fornødne foran-

staltninger for, at køretøjer af type 246, 176 og 117 atter

kunne blive bragt i overensstemmelse med de godkendte ty-

per (rammedirektivets artikel 12 og artikel 30),

—

idet den

ikke har truffet de foranstaltninger, der er nødvendige for at

iværksætte sanktionerne (artikel 46, sammenholdt med artikel

5 og 18, i rammedirektivet), og

—

idet den den 17. maj 2013

imødekom en ansøgning fra Daimler AG om udvidelse af

den gældende køretøjstype 245G til køretøjer, for hvilke der

allerede før var meddelt en anden typegodkendelse, som de

nye betingelser i klimaanlægsdirektivet finder anvendelse på,

og derved har omgået klimaanlægsdirektivet.

- Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Kamenova

Skal artikel 2, litra b), og litra d), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhe-

ders urimelige handelspraksis fortolkes således, at en fysisk

persons virksomhed, som på et websted er registreret med

henblik på salg af varer og samtidig har offentliggjort i alt

otte annoncer om salg af forskellige varer via dette websted,

er en erhvervsdrivende som omhandlet i artikel 2, litra b), ud-

gør virksomheders handelspraksis over for forbrugerne som

omhandlet i artikel 2, litra d), og er omfattet af direktivets an-

vendelsesområde i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1?

ING-DiBa Direktbank Austria

Skal artikel 4, nr. 14), i direktiv 2007/64/EF om betalingstje-

nester i det indre marked (betalingstjenestedirektivet) fortol-

kes således, at også en onlineopsparingskonto, på hvilken den

enkelte kunde (med dagligt forfald og uden bankens særlige

medvirken) via telebanking kan foretage indbetalinger og

hævninger på en referencekonto (en girokonto i Østrig) i den

pågældendes navn, er omfattet af begrebet »betalingskonto«

[artikel 4, nr. 14)] og derfor falder ind under direktivets an-

vendelsesområde?

Bogatu

1) Kræver [forordning nr. 883/2004], og særligt forordnin-

gens artikel 67, sammenholdt med dens artikel 11, stk. 2, at

en person for at være berettiget til »familieydelse« som defi-

neret i forordningens artikel 1, litra z), enten skal være ar-

bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i den kompe-

tente medlemsstat [som defineret i forordningens artikel 1,

litra s)], eller modtage en kontantydelse i den forstand, hvori

dette udtryk er anvendt i forordningens artikel 11, stk. 2?

2) Skal henvisningen til »kontantydelser« i forordningens arti-

kel 11, stk. 2, fortolkes således, at den alene omfatter en peri-

ode, i hvilken ansøgeren faktisk modtog kontantydelser, eller

omfatter begrebet enhver periode, i hvilken en ansøger frem-

tidigt har ret til en kontantydelse, uanset om der er blevet

gjort krav på denne ydelse på det tidspunkt, hvor ansøgnin-

gen om familieydelsen indgives?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

04.10.18

C-105/17

Forbrugerombuds-

manden

Dom

04.10.18

C-191/17

Finanstilsynet

Dom

04.10.18

C-322/17

Beskæftigelsesmini-

steriet

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

C-345/17

Buivids

Sagen vedrører: [1] Er aktiviteter som de i den foreliggende

sag omhandlede, dvs. optagelse på en politistation af polititje-

nestemænd, der udfører proceduremæssige foranstaltninger,

og offentliggørelse af videooptagelsen på webstedet

www.youtube.com, omfattet af anvendelsesområdet for di-

rektiv 95/46?

[2] Skal direktiv 95/46 fortolkes således, at de nævnte aktivi-

teter kan anses for behandling af personoplysninger i journa-

listisk øjemed som omhandlet i nævnte direktivs artikel 9?

Europa-Kommissionen mod Den Franske Republik

Påstande:— Det fastslås, at Den Franske Republik har til-

sidesat sine forpligtelser i henhold til ækvivalensprincippet og

effektivitetsprincippet og i henhold til artikel 49, artikel 63 og

artikel 267, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde ved at opretholde virkningerne af de bestem-

melser, der har til formål at afskaffe økonomisk dobbeltbe-

skatning af udbytte, som tillader et moderselskab at mod-

regne den skattegodtgørelse, som er tilknyttet udbytte udlod-

det af datterselskaber, hvis det hidrører fra et datterselskab

etableret i Frankrig i den forskudsskat, som moderselskabet

skal betale, når det til sine aktionærer videreudlodder dette

udbytte, men som ikke giver en tilsvarende modregningsad-

gang, hvis udbyttet stammer fra et datterselskab, der er etab-

leret i en anden medlemsstat, eftersom denne lovgivning i

dette tilfælde ikke giver ret til en skattegodtgørelse i anledning

af udbytte fra dette datterselskab, for så vidt som der ifølge

Conseil d’États retspraksis er givet medhold i anmodningerne

om tilbagebetaling af forskudsskat opkrævet i strid med EU-

retten som omhandlet i Domstolens dom i sag C-310/09 Ac-

cor (1) med følgende tre begrænsninger:

—

Adgangen til til-

bagebetaling af uretmæssigt opkrævet forskudsskat er be-

grænset af afslaget på at medregne den beskatning, som dat-

terdatterselskaber etableret uden for Frankrig, er udsat for.

—

Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet for-

skudsskater begrænset af de uforholdsmæssige beviskrav.

—

Adgangen til tilbagebetaling af uretmæssigt opkrævet for-

skudsskater begrænset af skattegodtgørelsens begrænsning til

en tredjedel af det i Frankrig videreudloddede udbyttebeløb,

som stammer fra et datterselskab etableret uden for Frankrig,

og samtidig med at Conseil d’État, som forvaltningsdomstol,

der træffer afgørelse i sidste instans, har opstillet disse be-

grænsninger uden at spørge Domstolen om disse begræns-

ninger er forenelige med EU-retten.

—

Den Franske Republik tilpligtes at betale sagsomkostnin-

gerne.

Justitsministeriet

04.10.18

C-416/17

Skatteministeriet

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

C-557/17

Y.Z. e.a.

1. Skal artikel 16, stk. 2, litra a), i Rådets direktiv 2003/86/EF

af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT

2003, L 251) fortolkes således, at denne bestemmelse er til

hinder for at inddrage en opholdstilladelse, der er meddelt i

forbindelse med en familiesammenføring, såfremt opholdstil-

ladelsen er opnået ved svigagtige oplysninger, men familie-

medlemmet ikke vidste, at der var tale om svigagtige oplys-

ninger? 2. Skal artikel 9, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv

2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsbor-

geres status som fastboende udlændinge (EUT 2004, L 16)

fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for at

inddrage en status som fastboende udlænding, såfremt denne

status er opnået ved svigagtige oplysninger, men den fastbo-

ende udlænding ikke vidste, at der var tale om svigagtige op-

lysninger?

Belgien mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 20.

juli 2017 i sag T-287/16, Belgien mod Kommissionen

(EU:T:2017:531) ophæves.

—

Kommissionen gennemførel-

sesafgørelse (EU) 2016/417 af 17. marts 2016 (1) annulleres,

for så vidt som den udelukker et beløb på 9 601 619,00 EUR

fra EU-finansiering (budgetpost 6701).

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Daimler mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens afgørelse SG.B.5/MF/rc

—

sg.dsg1.b.5(2013) 3963453

—

GESTDEM 2013/4643 af 13.

december 2013, annulleres.Kommissionen tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

Grækenland mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 17.

marts 2016 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse ud-

gifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne

af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL) (meddelt under nummer C(2016) 1509),

offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 22.

marts 2016, L 75, s. 16, annulleres: a) for så vidt som denne

udelukker et samlet beløb på 166 797 866,22 EUR, som er af-

holdt under posten Afkoblet direkte støtte for regnskabs-

årene 2012 og 2013, fra EU-finansiering og navnlig fastsæt-

ter: 1) en fast finansiel korrektion på 25 % for 2012 og 2) en

fast finansiel korrektion og en punktvis finansiel korrektion

for 2013, b) for så vidt som denne udelukker et samlet beløb

på 3 880 460,50 EUR, som er afholdt under posten Udvik-

ling af landdistrikterne ELFUL, Akse 1 + 3

—

investerings-

foranstaltninger (2007-2013), fra EU-finansiering og navnlig

fastsætter: 1) en fast finansiel korrektion på 5 % for regn-

skabsårene 2010-2013 vedrørende foranstaltning 125 og 2) en

punktvis korrektion for regnskabsårene 2011-2013, c) for så

vidt som den ikke foretager en fuldstændig gennemførelse af

Den Europæiske Unions Rets endelige dom af 19. november

2015, sag T-107/14, og Den Hellenske Republik således ikke

straks udbetales et beløb på 29 366 975,06 EUR.

—

Europa-

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Udlændinge- og

Integrationsministe-

riet

04.10.18

C-587/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

04.10.18

T-128/14

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Miljøstyrelsen

Dom

04.10.18

T-272/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

T-914/16

Proof IT mod EIGE

Påstande:

—

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem

Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med ud-

budsproceduren med henblik på tildelingen af en rammekon-

trakt vedrørende »Vedligeholdelse og ajourføring af EIGE’s

værktøjer og midler til kønsstatistikker«,

EIGE/2016/OPER/01-Parti 1 og EIGE/2016/OPER/01-

Parti 2, og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 14. oktober

2016, om at afvisesagsøgerens bud og tildele rammekontrak-

ten til tredjemand annulleres.

—

Sagsøgeren tilkendes erstat-

ning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af mi-

stet mulighed og/eller for tabet af selve kontrakten, på 128

480 EUR.

—

EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Erdősi

Galcsikné mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2017)2755900

af 1. juni 2017 annulleres.

—

Kommissionens afgørelse

C(2017)5146 final af 17. juli 2017 annulleres.

—

Det pålægges

Europa-Kommissionen at give sagsøgeren aktindsigt i alle

dokumenter vedrørende EU Pilot-procedure 8572/15 CHAP

(2015)00353, hvad enten de allerede er forelagt Kommissione

n eller først på et senere tidspunkt forelægges denne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Sárossy mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2017)2929030

af 1. juni 2017 annulleres.

—

Kommissionens afgørelse

C(2017)5147 final af 17. juli 2017 annulleres.

—

Det pålægges

Europa-Kommissionen at give sagsøgeren aktindsigt i alle

dokumenter vedrørende EU Pilot-procedure 8572/15 CHAP

(2015)00353, hvad enten de allerede er forelagt Kommissio-

nen eller først på et senere tidspunkt forelægges denne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Pint mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse Ares (2017)2755260

af 1. juni 2017 annulleres.

—

Kommissionens afgørelse

C(2017)5145 final af 17. juli 2017 annulleres.

—

Det pålægges

Europa-Kommissionen at give sagsøgeren aktindsigt i alle

dokumenter vedrørende EU Pilot-procedure 8572/15 CHAP

(2015)00353, hvad enten de allerede er forelagt Kommissio-

nen eller først på et senere tidspunkt forelægges denne.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Dicu

Skal artikel 7 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at den

er til hinder for en national bestemmelse, som ved fastlæggel-

sen af en arbejdstagers ferieperiode ikke medregner en peri-

ode med forældreorlov i forbindelse med et barn under 2 år

som faktisk arbejdstid?

Fathi

1. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, i forordning

(EU) nr. 604/2013, sammenholdt med 12. betragtning til og

artikel 17 i forordningen, at en medlemsstat kan vedtage en

afgørelse, som udgør en behandling af en til den indgivet an-

søgning om international beskyttelse som omhandlet i for-

Erhvervsministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

04.10.18

T-632/17

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTK)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.10.18

T-633/17

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTK)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.10.18

T-634/17

Udenrigsministeriet

(JTEU og JTK)

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.10.18

C-12/17

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

04.10.18

C-56/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

(Asyl- og Visumkon-

toret)

Dom

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

ordningens artikel 2, litra d), uden at der udtrykkeligt er truf-

fet afgørelse om denne medlemsstats ansvar i henhold til for-

ordningens kriterier, når der i den konkrete sag ikke er holde-

punkter for en afvigelse i henhold til forordningens artikel

17? 2. Følger det af en fortolkning af artikel 3, stk. 1, andet

punktum, i forordning nr. 604/2013, sammenholdt med 54.

betragtning til direktiv 2013/32/EU, at der under de i hoved-

sagen foreliggende faktiske omstændigheder, hvis der ikke

sker en afvigelse som omhandlet i forordningens artikel 17,

stk. 1, skal træffes en afgørelse om en ansøgning om interna-

tional beskyttelse i henhold til forordningens artikel 2, litra b),

hvorved medlemsstaten forpligter sig til at behandle ansøg-

ningen efter forordningens kriterier, og som støttes på, at

forordningens bestemmelser gælder for ansøgeren? 3. Skal ar-

tikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU fortolkes således, at

retten i en klageprocedure til prøvelse af en afgørelse om af-

slag på international beskyttelse i henhold til 51. betragtning

til direktivet skal bedømme, om bestemmelserne i forordning

(EU) nr. 604/2013 finder anvendelse på ansøgeren, når med-

lemsstaten ikke udtrykkeligt har truffet afgørelse om sit an-

svar for at behandle ansøgningen om international beskyt-

telse efter forordningens kriterier? Skal det på grund af 54.

betragtning til direktiv 2013/32 lægges til grund, at

–

når der

ikke er holdepunkter for at anvende artikel 17 i forordning

nr. 604/2013, og ansøgningen om international beskyttelse

på grundlag af direktiv 2011/95 er blevet behandlet af den

medlemsstat, hvor den er indgivet

–

den pågældendes retsstil-

ling også er omfattet af forordningens anvendelsesområde i

tilfælde, hvor medlemsstaten ikke udtrykkeligt har truffet af-

gørelse om sit ansvar i henhold til forordningens kriterier? 4.

Følger det af artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU,

at forfølgelsesgrunden »religion« foreligger under de i hoved-

sagen foreliggende omstændigheder, når ansøgeren ikke har

afgivet erklæringer og fremlagt dokumenter vedrørende alle

religionsbegrebets komponenter som omhandlet i denne be-

stemmelse, som er af grundlæggende betydning for den på-

gældendes tilhørsforhold til en bestemt religion? 5. Følger det

af artikel 10, stk. 2, i direktiv 2011/95/EU, at der foreligger

forfølgelsesgrunde baseret på religion som omhandlet i direk-

tivets artikel 10, stk. 1, litra b), når ansøgeren under omstæn-

dighederne i hovedsagen gør gældende, at han er blevet for-

fulgt på grund af sit religiøse tilhørsforhold, men han ikke har

afgivet erklæringer eller fremlagt beviser vedrørende omstæn-

digheder, som er karakteristiske for en persons tilhørsforhold

til en bestemt religion, og som for forfølgeren ville være en

grund til at antage, at den pågældende tilhører denne religion

–

herunder omstændigheder, som har forbindelse til foreta-

gelsen eller undladelsen af religiøse handlinger eller til religi-

øse udtalelser

–

eller vedrørende adfærdsformer for enkelt-

personer eller samfund, som er baseret på en religiøs overbe-

visning eller er foreskrevet i henhold til denne? 6. Følger det

af en fortolkning af artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv

2011/95/EU, sammenholdt med artikel 18 og 19 i Den Eu-

ropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og

religionsbegrebet som omhandlet i direktivets artikel 10, stk.

1, litra b), under de i hovedsagen foreliggende omstændighe-

der, at: a) begrebet »religion« som omhandlet i EU-retten ikke

omfatter handlinger, som efter medlemsstaternes nationale

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

ret anses for kriminelle? Kan sådanne handlinger, som i ansø-

gerens oprindelsesstat anses for kriminelle, udgøre forfølgel-

seshandlinger? b) Skal begrænsninger, som er indført for at

beskytte andres rettigheder og friheder og den offentlige or-

den i ansøgerens oprindelsesland i forbindelse med forbuddet

mod proselytisme og forbuddet mod handlinger, som er i

strid med den religion, som love og regler i dette land er ba-

seret på, anses for lovlige? Udgør de nævnte forbud som så-

dan forfølgelseshandlinger som omhandlet i de nævnte be-

stemmelser i direktivet, når overtrædelsen af disse kan sankti-

oneres med dødsstraf, selv om lovene ikke udtrykkeligt er

rettet mod en bestemt religion? 7. Følger det af en fortolk-

ning af artikel 4, stk. 2, i direktiv 2011/95/EU, sammenholdt

med bestemmelsens stk. 5, litra b), artikel 10 i Den Europæi-

ske Unions charter om grundlæggende rettigheder og artikel

46, stk. 3, i direktiv 2013/32/EU, at vurderingen af kendsger-

ningerne og omstændighederne under de i hovedsagen fore-

liggende omstændigheder kan ske kun på grundlag af de af

ansøgeren afgivne erklæringer og fremlagte dokumenter, men

det dog er tilladt at forlange dokumentation for de mang-

lende komponenter, som er omfattet af religionsbegrebet

som omhandlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra b), når:–

ansøgningen om international beskyttelse uden disse oplys-

ninger måtte anses for grundløs i henhold til artikel 32, sam-

menholdt med artikel 31, stk. 8, litra e), i direktiv

2013/32/EU, og

–

den kompetente myndighed ifølge natio-

nal ret skal fastslå alle relevante omstændigheder for behand-

lingen af ansøgningen om international beskyttelse, og retten

i tilfælde af anfægtelse af afslaget skal henvise til, at den på-

gældende ikke har tilbudt og fremlagt beviser?

C-423/17

Warner-Lambert Company

1. Skal artikel 11 i direktiv 2001/83 eller nogen anden EU-

retlig bestemmelse fortolkes således, at en meddelelse, hvor-

med den, der ansøger om eller som er indehaver af en mar-

kedsføringstilladelse til et generisk lægemiddel som omhand-

let i artikel 10 i direktiv 2001/83, meddeler myndigheden, at

de dele af produktresumeet for referencelægemidlet, som

henviser til indikationer eller doseringsformer, der er beskyt-

tet af tredjemands patent, ikke er anført i produktresumeet og

på indlægssedlen, skal betragtes som en ansøgning om be-

grænsning af markedsføringstilladelsen med den virkning, at

markedsføringstilladelsen ikke eller ikke længere gælder for

de patenterede indikationer eller doseringsformer?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, er arti-

kel 11 og artikel 21, stk. 3, i direktiv 2001/83 eller nogen an-

den EU-retlig bestemmelse til hinder for, at den kompetente

myndighed i forbindelse med en i henhold til artikel 6, jf. arti-

kel 10, i direktiv 2001/83 meddelt tilladelse offentliggør pro-

duktresumeet og indlægssedlen inklusive de dele, der henviser

til indikationer eller doseringsformer, der er beskyttet af tred-

jemands patent,såfremt ansøgeren om eller indehaveren af en

markedsføringstilladelse har meddelt myndigheden, at de dele

af produktresumeet for referencelægemidlet, der henviser til

indikationer eller doseringsformer, der er beskyttet af tredje-

mands patent, ikke er anført i produktresumeet og på ind-

lægssedlen?

3. Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, at den

kompetente myndighed kræver, at markedsføringstilladelsens

Lægemiddelstyrelsen

Patent- og Vare-

mærke-styrelsen

04.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

indehaver på indlægssedlen, som skal være indeholdt i det på-

gældende lægemiddels pakning, skal optage en henvisning til

myndighedens websted, hvor produktresumeet er offentlig-

gjort inklusive de dele, der henviser til indikationer eller dose-

ringsformer, der er beskyttet af tredjemands patent, når disse

dele i henhold til artikel 11 i direktiv 2001/83 ikke er anført

på indlægssedlen?

C-393/17

Kirschstein

1. Skal Europa Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF

af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis

over for forbrugerne på det indre marked fortolkes således, at

det er til hinder bestemmelsen i artikel II.75, stk. 6, i [org. s.

17] Codex Hoger Onderwijs af 11. oktober 2013, der inde-

holder et almindeligt forbud mod, at ikke-anerkendte under-

visningsinstitutioner anvender betegnelsen »master« på de ek-

samensbeviser, som de udsteder, når denne bestemmelse skal

beskytte et hensyn af almen interesse, nemlig nødvendighe-

den af at sikre et højt undervisningsniveau, hvorved det skal

kunne kontrolleres, om de krævede kvalitetskrav er opfyldt?

2. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked fortolkes således, at. det er til hinder bestem-

melsen i artikel II.75, stk. 6, i Codex Hoger Onderwijs af 11.

oktober 2013, der indeholder et almindeligt forbud mod, at

ikke-anerkendte uddannelsesinstitutioner anvender betegnel-

sen »master« på de eksamensbeviser, som de udsteder, når

denne bestemmelse skal beskytte et hensyn af almen inte-

resse, nemlig beskyttelsen af modtagerne af tjenesteydel-

serne?

3. Er den af de flamske myndigheder fastsatte straffebestem-

melse for ikke anerkendte undervisningsinstitutioner, der ud-

steder »master« eksamensbeviser, i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, således som det fremgår af artikel

9, stk. 1, litra c), og artikel 10, stk. 2, i Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked?

Arib

1) Skal artikel 32 i forordning (EU) 2016/399 af 9. marts

2016, der fastsætter, at hvis der genindføres grænsekontrol

ved de indre grænser, finder de relevante bestemmelser i af-

snit II (om de ydre grænser) tilsvarende anvendelse, fortolkes

således, at den kontrol, der er genindført ved en medlems-

stats indre grænser, skal sidestilles med en kontrol, der foreta-

ges ved en ydre grænse i det tilfælde, hvor en tredjelandsstats-

borger, der ikke har ret til indrejse, passerer denne grænse? 2)

Tillader denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv nr. 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesen-

delse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i en til-

svarende situation, hvor der er genindført kontrol ved de in-

dre grænser, at den mulighed, der er fastsat i dette direktivs

artikel 2, stk. 2, litra a), og som giver medlemsstaterne mulig-

hed for fortsat at anvende forenklede nationale tilbagesendel-

sesprocedurer ved deres ydre grænser, anvendes på en tredje-

landsstatsborger, der passerer en grænse, hvor der er genind-

ført kontrol? 3) Såfremt spørgsmål 2 besvares bekræftende,

er direktivets artikel 2, stk. 2, litra a), og artikel 4, stk. 4, da til

Forbrugerombuds-

manden

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Erhvervsstyrelsen

16.10.18

C-444/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

16.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

hinder for en national lovgivning, såsom artikel L. 621-2 i

code de l'entrée et du séjour des étrangers et du droit d'asile

(lov om udlændinges indrejse og ophold og om ret til asyl),

der foreskriver fængselsstraf for ulovlig indrejse på det natio-

nale område foretaget af en tredjelandsstatsborger, med hen-

syn til hvilken den tilbagesendelsesprocedure, der er fastsat i

direktivet, endnu ikke er blevet afsluttet?

T-10/17

Proof IT mod EIGE

Påstande:

—

Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem

Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med ud-

budsproceduren med henblik på tildelingen af en »Ramme-

kontrakt for onlinetjenester« EIGE/2016/OPER/03-Parti 1,

og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 28. oktober 2016, om

at indplacere sagsøgerens bud på andenpladsen og tildele

rammekontrakten for parti 1 til et tredje selskab, annulleres.

—

Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsø-

geren har lidt som følge af mistet mulighed og/eller for tabet

af selve kontrakten, på 72 270 EUR.

—

EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.

TestBioTech eV, European Network of Scientists for

Social and Environmental Responsibility eV og Sambucus eV

mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dommens konklusion 1) og 2) ophæves.

—

Dommen ændres, og der træffes en ny afgørelse om annulla-

tion af Kommissionens afgørelser, således som påstået for

Retten, subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på

en komplet fornyet behandling. Beslutningen herom afhæn-

ger af, hvilke appelanbringender der tiltrædes.

—

Kommissionen tilpligtes at betale appellanternes omkost-

ninger.

—

Der træffes afgørelse om enhver anden foranstaltning, der

findes at være nødvendig.

Klohn

5.1 Kan bestemmelserne vedrørende »ikke uoverkommeligt

dyre« i artikel 10a i direktivet om offentlig deltagelse potenti-

elt finde anvendelse i en sag som den foreliggende, hvor den

byggetilladelse, der er anfægtet i sagen, blev indrømmet inden

[org. s. 15] gennemførelsesdatoen for dette direktiv, og hvor

sagen vedrørende den relevante byggetilladelse også var ble-

vet iværksat inden denne dato? Finder bestemmelserne ved-

rørende »ikke uoverkommeligt dyre« i artikel 10a i direktivet

om offentlig deltagelse da potentielt anvendelse på alle om-

kostninger, der er opstået under sagen, eller kun på omkost-

ninger, der er opstået efter gennemførelsesdatoen? 5.2 Har en

national domstol, som har skønsbeføjelser med hensyn til at

tilpligte en tabende part til at betale sagens omkostninger,

hvis den pågældende medlemsstat ikke har vedtaget en speci-

fik retsakt til gennemførelse af artikel 10a i direktivet om of-

fentlig deltagelse, når den træffer en afgørelse om at pålægge

sagsomkostninger i sager, der er omfattet af denne bestem-

melse, pligt til at sikre, at den pågældende afgørelse ikke gør

sagen »uoverkommeligt dyr«, enten fordi de omhandlede be-

stemmelser har direkte virkning, eller fordi den berørte med-

lemsstats domstol har pligt til at fortolke det nationale pro-

cesreglement på en sådan måde, at det i videst muligt omfang

er i overensstemmelse med formålene med artikel 10a 5.3

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Erhvervsministeriet

Dom

16.10.18

C-82/17 P

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

17.10.18

C-167/17

Nævnenes Hus

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

17.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

Når en afgørelse om at pålægge omkostninger ikke indehol-

der nogen begrænsninger og i henhold til national ret må an-

ses for endelig, da der ikke foreligger en klage, kræves det da i

henhold til EU-retten, at:a) en taxing master, som ifølge nati-

onal ret er pålagt opgaven med at fastsætte den vindende

parts rimelige sagsomkostninger, eller b) en domstol, der skal

prøve en sådan afgørelse truffet af en taxing master, alligevel

forpligtes til at fravige ellers gældende bestemmelser i den na-

tionale lovgivning og fastsætter de sagsomkostninger, der skal

pålægges, på en sådan måde, at de pålagte omkostninger ikke

gør sagen uoverkommeligt dyr?

C-249/17

Ryanair

a) Er en fremtidig hensigt om at levere administrationsydelser

til målet for en erhvervelse, såfremt det lykkes at gennemføre

erhvervelsen, tilstrækkelig til at godtgøre, at den potentielle

erhverver udøver økonomisk virksomhed i henhold til sjette

momsdirektivs artikel 4, således at moms, som den potenti-

elle erhverver opkræves på varer eller tjenesteydelser, der le-

veres med henblik på at fremme den relevante erhvervelse,

potentielt kan anses for indgående moms for denpåtænkte

økonomiske aktivitet, der består i levering af sådanne admini-

strationsydelser, og (b) er der tale om en sådan tilstrækkelig

»direkte og umiddelbar tilknytning« som opstillet af Domsto-

len [i dom af 27. september 2001, Cibo Participations (C-

16/00, EU:C:2001:495)] mellem tjenesteydelser, leveret af

fagfolk, i forbindelse med en sådan potentiel erhvervelse og

udgående ydelser, der består i den potentielle levering af ad-

ministrationsydelser til målet for erhvervelsen i tilfælde af, at

det lykkes at gennemføre erhvervelsen, således at der består

en ret til fradrag for så vidt angår den moms, der skal betales

af disse tjenesteydelser, leveret af fagfolk?«

Deutsche Post

Skal artikel 24, stk. 1, i Kommissionens gennemførelsesfor-

ordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennem-

førelsesbestemmelser til visse bestemmelser i Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-

toldkodeksen fortolkes således, at toldmyndighederne kan

opfordre en ansøger til at give de for beregningen af ind-

komstskat kompetente skattemyndigheder meddelelse om de

skatteregistreringsnumre, som Bundeszentralamt für Steuer

[det centrale forbundsskattekontor] har tildelt ansøgerens be-

styrelsesmedlemmer, administrerende direktører, afdelings-

chefer, økonomidirektører, chef for toldafdelingen samt de

personer, der er ansvarlige for toldanliggender, og de perso-

ner, der behandler toldanliggender, med henblik på opkræv-

ning af indkomstskat?

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Påstande:

—

Det fastslås, at Det Forenede Kongerige har til-

sidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 95/60/EF (1)

ved at tillade anvendelsen af mærket brændstof som brænd-

stof til private fritidsfartøjer.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til-

pligtes at betale sagsomkostningerne.

Skatteministeriet

Dom

17.10.18

C-496/17

SKAT

Dom

17.10.18

C-503/17

Skatteministeriet

Dom

17.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

C-504/17

Europa-Kommissionen mod Irland

Påstande:

—

Det fastslås, Irland har tilsidesat sine forpligtel-

ser i henhold til artikel 4 og 7 i Rådets direktiv 2003/96/EF

(1) af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestem-

melserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ved

at undlade at sikre anvendelsen af minimumsafgiftssatserne

for motorbrændstof som fastsat i dette direktiv.

—

Det fast-

slås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rå-

dets direktiv 95/60/EF (2) af 27. november 1995 om afgifts-

mærkning af gasolier og petroleum ved at tillade anvendelsen

af mærket brændstof til fremdrift af private fritidsfartøjer,

selv om sådant brændstof ikke har været genstand for nogen

fritagelse fra eller nedsættelse af punktafgift.

—

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Europa-Kommissionen mod Det Forenede Kongerige

Storbritannien og Nordirland

Påstande:— Det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbri-

tannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i hen-

hold til artikel 4, stk. 1, i og bilag II og III til direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter (1), idet det ikke har udpeget lokaliteter med henblik

på beskyttelse af arten phocoena phocoena (marsvin).

—

Det

fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nord-

irland ligeledes har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til

samme direktivs artikel 3, stk. 2, idet det tilsvarende har und-

ladt at bidrage til oprettelsen af Natura 2000-netværket i for-

hold til andelen af levestederne for arten marsvin (phocoena

phocoena), der er repræsenteret på dets område.

—

Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland til-

pligtes at betale sagens omkostninger.

Bastei Lübbe

1. Skal artikel 8, stk. 1 og 2, sammenholdt med artikel 3, stk.

1, i direktiv 2001/29/EF fortolkes således, at der stadig er

tale om »effektive og afskrækkende sanktioner ved overtræ-

delser af retten til tilrådighedsstillelse af et værk for almenhe-

den«, når et erstatningsansvar for indehaveren af den inter-

netforbindelse, ved hjælp af hvilken der er begået overtrædel-

ser af ophavsretten ved fildeling, bortfalder, såfremt forbin-

delsesindehaveren nævner mindst et familiemedlem, som for-

uden den pågældende selv havde adgang til denne internet-

forbindelse, uden at have undersøgt og meddelt nærmere de-

taljer vedrørende tidspunktet for og arten af dette familie-

medlems brug af internettet? 2. Skal artikel 3, stk. 2, i direktiv

2004/48/EF fortolkes således, at der stadig er tale om »effek-

tive foranstaltninger for at sikre håndhævelsen af de intellek-

tuelle ejendomsrettigheder«, når et erstatningsansvar for inde-

haveren af den internetforbindelse, ved hjælp af hvilken der

er begået overtrædelser af ophavsretten ved fildeling, bortfal-

der, såfremt forbindelsesindehaveren nævner mindst et fami-

liemedlem, som foruden den pågældende selv havde adgang

til denne internetforbindelse, uden at have undersøgt og

meddelt nærmere detaljer vedrørende tidspunktet for og ar-

ten af dette familiemedlems brug af internettet?

- Skal ansøgerens interesse i at opretholde sagen som om-

handlet i artikel 46, [stk. 2], andet afsnit, i proceduredirektiv

Skatteministeriet

Dom

17.10.18

C-669/16

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

18.10.18

C-149/17

Kulturministeriet

Patent- og Varemær-

kestyrelsen

Dom

18.10.18

C-662/17

Udlændinge- og Inte-

grationsministeriet

Dom

18.10.18

EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1013: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28/9-18

II fortolkes således, at subsidiær beskyttelsesstatus ikke giver

de samme rettigheder og fordele som flygtningestatus i til-

fælde, hvor udlændinge, som er tildelt international beskyt-

telse, ganske vist ifølge national ret gives samme rettigheder

og fordele, men såfremt varigheden eller ophøret af internati-

onal beskyttelse fastsættes på forskellig måde, idet flygtninge-

status tildeles tidsubegrænset, men den pågældende ophører

med at være anerkendt som flygtning, når de omstændighe-

der, ifølge hvilke den pågældende er blevet anerkendt som

flygtning, ikke længere består, hvorimod subsidiær beskyttelse

tildeles i en tidsbegrænset periode og forlænges, såfremt

grunden fortsat består? - Skal ansøgerens interesse i at opret-

holde sagen som omhandlet i artikel 46, [stk. 2], andet afsnit,

i proceduredirektiv II fortolkes således, at subsidiær beskyt-

telsesstatus ikke giver samme rettigheder og fordele som

flygtningestatus i tilfælde, hvor udlændinge, som tildeles in-

ternational beskyttelse, ganske vist ifølge national ret gives

samme rettigheder og fordele, men såfremt de accessoriske

rettigheder, som er baseret på disse rettigheder og fordele, er

forskellige? - Er det på baggrund af appellantens individuelle

situation nødvendigt at vurdere, hvorvidt tildeling af flygtnin-

gestatus i appellantens konkrete situation giver den pågæl-

dende flere rettigheder end dem, som den pågældende aner-

kendes ved tildeling af subsidiær beskyttelse, eller er det for at

der skal foreligge en interesse som omhandlet i artikel 46,

[stk. 2], andet afsnit, i proceduredirektiv II tilstrækkeligt med

en regulering i loven, hvorefter der sondres mellem de acces-

soriske rettigheder, som er baseret på de til de to former for

international beskyttelse knyttede rettigheder og fordele?