Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del Bilag 100
Offentligt
1810340_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 2. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
torsdag den 12. oktober 2017
kl. 11.15
vær. 2-133
Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF),
næstformand, Eva Kjer Hansen (V), Nikolaj Villumsen (EL) og Rasmus
Nordqvist (ALT).
statsminister Lars Løkke Rasmussen
Desuden deltog:
Statsministeren:
Der var digitalt topmøde den 29. september i Tallinn, og torsdag og fre-
dag i næste uge er der møde i Det Europæiske Råd. I forlængelse deraf er der møde i
artikel 50-formatet
–
altså uden Storbritannien. På torsdag skal vi bl.a. diskutere migration,
den digitale dagsorden, EU’s fremtid, forsvar og Tyrkiet. Fredag i EU-27-formatet
skal vi
gøre status over Brexit-forhandlingerne. Jeg forventer også, at sagen om genplaceringen
af de to agenturer, der i dag ligger i London, kort vil blive berørt.
Først et par kommentarer til det møde, der fandt sted i Tallinn. Det var et uformelt møde,
der gav rum for en fri og strategisk drøftelse om, hvordan vi sikrer vores førerposition og
vores interesser i en globaliseret verden, der bliver stadig mere digital. Der er mange vinkler
på den debat: For nogle handler det mest om at adressere store multinationale digitale
virksomheders dominans på det indre marked, mens det for andre
–
herunder regeringen
–
handler nok så meget om, hvordan man understøtter innovation og sikrer, at også små
virksomheder kan få fodfæste.
Der var også en drøftelse af digitaliseringen af den offentlige sektor. Her var jeg blevet bedt
om at holde et indlæg om den danske førerposition. Det er godt at blive mindet om, at vi
har en sådan, for når man taler om it og den offentlige sektor, er det tit de ting, der ikke
fungerer, som vi fokuserer på. Et eksempel kunne være den digitale tinglysning, hvor ny-
hedsdækningen var stor, mens der var indkøringsproblemer, men nu, hvor fungerer det
perfekt, og vi har det mest effektive tinglysningssystem i hele verden, taler vi ikke så meget
om det. Så er det jo rart, at der er nogle, der inviterer, for det minder os om, at det ikke ser
så ringe ud endda. Der var en stor interesse for emnet
–
og også for vores disruptionsråd.
Der var også en drøftelse om cybersikkerhed, der bl.a. tog udgangspunkt i Kommissionens
nye pakke, men det var som sagt et uformelt møde, hvor der ikke blev truffet beslutninger.
Formandskabet har rundsendt egne konklusioner efter mødet, og sagen er også på dags-
ordenen torsdag og fredag.
Aftenen inden var der er en uformel
middagsdrøftelse om EU’s fremtid i lyset af en række
taler, der er holdt på det seneste: kommissionsformands Junckers tale om Unionens til-
stand, Macrons Sorbonnetale og den portugisiske premierministers tale i Brugge. Der var
mulighed for at uddybe synspunkter og udveksle holdninger og overvejelser i forhold til de
temaer, som talerne bragte op. Det var altså en fri debat. Grundlæggende var der en positiv
87
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-17
2. Europaudvalgsmøde 12/10 2017
og konstruktiv tone og atmosfære, men det står også klart, at der er mange forskellige
holdninger til både ambitionsniveauet for eventuelle nye integrationsprojekter og til spørgs-
målet om, hvordan man skal gribe det an
–
altså, hvordan man skal organisere en sådan
debat. Min fornemmelse er, at det meget store flertal er glade for Bratislavadagsordenen,
som vi besluttede sidste år, og ikke har synderlig travlt med at starte nye processer, der
kan udfordre sammenholdet blandt EU’s 27 medlemslande. Under drøftelsen
fremhævede
formanden for Det Europæiske Råd netop vigtigheden af at fastholde EU-27-sammenhol-
det. Min opfattelse er, at nu har vi været igennem mange kriser
–
bankkrise, finanskrise og
migrationskrise
–
og tingene begynder at flytte sig i den rigtige retning. Der er vækst i hele
Europa. Migrationsstrømmen er ikke under kontrol, men tallene er for nedadgående, så jeg
tror, at man skal passe lidt på med ikke at finde en krise selv ved at starte alt for vidtløftige
processer og projekter. Vi får se.
I næste uge mødes vi så igen. Torsdag er bl.a. migration på dagsordenen. Vi har set, som
jeg også lige antydede, et fald i migrationsstrømmen, særlig på den centrale middelhavs-
rute, men situationen er fortsat ustabil, og smuglerne giver sig nok ikke uden videre. Billedet
ændrer sig hele tiden, så det er fornuftigt at gøre status over
EU’s indsats på samtlige ruter
og sikre, at alle relevante EU-instrumenter tages i brug og tilpasses, så de får den størst
mulige effekt. Det handler bl.a. om at få fuld kontrol med den ydre grænse og operationel
støtte til de mest berørte medlemslande. Det gælder også samarbejdet med transit- og
oprindelseslande om migrationshåndtering og fjernelse af årsagerne til migration. Danmark
støtter et stærkt EU-fokus på migrationsudfordringen, og indsatsen er som sagt begyndt at
virke, men vi er langt fra i mål endnu.
Jeg forventer også, at stats- og regeringscheferne vil drøfte fremskridt inden for reformen
af det fælles europæiske asylsystem, herunder revisionen af Dublinforordningen. Det er en
meget vanskelig sag, der ikke har flyttet sig meget i den seneste tid. De fremskridt, man
kan drøfte, er altså nok beskedne.
Der vil også være en drøftelse af det digitale Europa, hvor formålet er at følge op på Tal-
linnmødet og presse på for, at der arbejdes målrettet for at få vedtaget alle initiativerne i
strategien for det digitale indre marked inden udgangen af næste år. Det har vi stor inte-
resse i at sikre fra dansk side. Her er der lagt op til relativt detaljerede konklusioner, og vi
har sammen med 14 andre lande presset på med et indspil til Kommissionen, som jeg
synes er godt afspejlet.
På mødet vil vi også drøfte forsvar med fokus på forberedelserne af et forstærket forsvars-
samarbejde. Her er der igangsat en række konkrete tiltag, der har til formål at styrke det
operative samarbejde i forbindelse med fælles missioner og at sikre grundlaget for r en
stærkere og mere innovativ europæisk forsvarsindustri. Der er grundlæggende enighed
om, at EU-NATO-samarbejdet skal styrkes yderligere, og at de medlemslande, der kan og
vil, skal have mulighed for at samarbejde yderligere gennem et forstærket forsvarssamar-
bejde. Det er forventningen, at der i forlængelse af drøftelserne i næste uge vil blive truffet
en beslutning om dette emne på DER-mødet i december.
88
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-17
2. Europaudvalgsmøde 12/10 2017
Grundlæggende er det positivt, at EU bidrager mere til Europas sikkerhed. Det er godt for
Europa, for NATO og for Danmark, men der er selvfølgelig den udfordring, at selv om vi
ikke kender konturerne af det her i alle detaljer, forventes det, at Danmark ikke kan deltage
på grund af forsvarsforbeholdet.
Vi vil også have en generel drøftelse om EU’s relationer til Tyrkiet. Punktet er sat på dags-
ordenen, fordi vi er flere, som har svært ved at se meningen i, at vi opretholder optagelses-
forhandlinger med Tyrkiet i en situation, hvor udviklingen i landet gør, at det ikke på nogen
måder er realistisk at se Tyrkiet som et EU-land. I min optik har Erdogan selv lukket den
dør, og jeg kan ikke se det Tyrkiet, vi oplever i dag, blive medlem af EU. Det synes jeg man
skal drage konsekvensen af frem for at forstille noget andet. Det fornemmer jeg også en
forståelse for hos flere af mine kolleger. Det er er min opfattelse, at alle deler det synspunkt,
at det Tyrkiet, vi kender i dag, ikke kan blive medlem af EU, men indtil videre er det kun
Tyskland og Østrig, der sammen med Danmark har givet udtryk for den skarpe konklusion.
Nu får vi debatten, og jeg hilser den velkommen. Det er selvfølgelig vigtigt at have en ba-
lance, for selv om man måtte suspendere eller stoppe optagelsesforhandlingerne, er der
brug for at fastholde en dialog, for det får ikke Tyrkiet eller problemer i landet til at gå væk.
Dertil kommer, at Tyrkiet har en geografisk placering, der gør det til en vigtig partner for
både Danmark og EU i relation til migrations- og terrorbekæmpelse. Tyrkiet er også NATO-
allieret, så det er godt, at vi får den debat.
Vi
skal også drøfte EU’s fremtid som
opfølgning på den frie middagsdrøftelse i Tallinn om
bl.a. Macrons ideer. I går mødtes
jeg med DER’s
formand, Donald Tusk, og jeg brugte det
møde til at understrege, at den danske regering fortsat støtter den plan, som vi gav hinan-
den hånden på i Bratislava med fokus på at levere konkrete resultater på konkrete områder,
der har konkret betydning for borgerne: vækst og beskæftigelse, effektiv håndtering af mi-
grationsudfordringen og sikkerhed og tryghed. Det er områder, hvor man faktisk gør frem-
skridt, og hvor vi kan gøre yderligere fremskridt, hvis vi fastholder fokus. Det skal ikke for-
stås sådan, at jeg ikke er parat til at diskutere nye ideer eller nye initiativer, der kan være
til gavn for Danmark og for Europa, men at vi hellere skal bruge kræfterne på at løse kon-
krete problemer end på at diskutere vidtløftige ideer. Vi er noget bekymrede for at få igang-
sat processer, som i selve den måde, de er designet på, rummer en risiko for en splittelse
mellem de 27 tilbageværende EU-lande. Nogle af de ideer, som bl.a. Macron har luftet, er
ideer på områder, hvor Danmark har forbehold. Det gælder bl.a. videreudviklingen af eu-
rosamarbejdet og en række forslag om forsvarssamarbejdet og det retlige samarbejde. Her
vil Danmark under alle omstændigheder ikke kunne deltage. Det betyder ikke, at vi kan,
skal eller vil forhindre andre i at gå videre, hvis de er enige om det, men det er klart, at vi
har en objektiv interesse i at presse på for, at det procesmæssigt bliver tilrettelagt på en
måde, hvor man ikke på forhånd ekskluderer folk. Der skal være transparens i tingene.
Derfor glæder jeg mig også over, at formanden for Rådet har lagt op til en proces, hvor de
her spørgsmål drøftes i EU-27-kredsen. Jeg hilser det også meget velkomment, at han har
taget lederskabet på sig
–
bl.a. ved at besøge en række lande en 10-12 EU-lande og have
bilaterale telefonsamtaler med resten for på en effektiv måde at kunne sætte sig i spidsen
for processen. Det er jeg meget tilfreds med.
89
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-17
2. Europaudvalgsmøde 12/10 2017
Endelig et par ord om artikel 50-topmødet, der finder sted på næste fredag. Her skal vi
gøres status over forhandlingerne om skilsmissespørgsmålene i fase 1: borgernes situa-
tion, Irlandsspørgsmålet og det finansielle mellemværende. Her står det allerede nu klart,
at EU’s chefforhandler,
Michel Barnier, ikke mener, at der har været tilstrækkelige frem-
skridt i forhandlingerne med Storbritannien til, at han vil anbefale os at gå videre til fase 2 i
forhandlingerne. Der er anerkendelse af de fremskridt, der er opnået, og af de generelle
tilkendegivelser, som den britiske premierminister, Theresa May, er kommet med i den tale,
hun holde i Firenze for få uger siden. Men der er også meget bred enighed om, at der er
behov for, at man fra britisk side omsætter talen til klarere og mere konkrete meldinger ved
forhandlingsbordet, før der kan opnås de nødvendige fremskridt i forhold til de overordnede
principper for skilsmissen. Der er vi ikke endnu, og derfor forventer jeg heller ikke, at der
vil blive truffet en beslutning om at gå videre til fase 2 i oktober.
Endelig forventer jeg en kort statusdrøftelse om genplaceringen af de to agenturer, Medi-
cinalagenturet og Bankagenturet. Her er der lagt op til en afrapportering fra drøftelserne
om samme spørgsmål på rådsmødet for almindelige anliggender den 17. oktober. Jeg for-
venter ikke, at der vil være en substansdrøftelse af, hvor agenturerne skal placeres.
Det var, hvad jeg vil fremhæve fra det møde, der har fundet sted, og de møder, der skal
finde sted.
Kenneth Kristensen Berth
bad statsministeren om at sige et par ord om, hvordan netop
præsident Macrons tale var blevet modtaget. Om migration sagde han, at han kunne forstå,
at der var udfordringer i forhold til udskibning af personer fra Tunesien. Det undrede ham,
at EU ikke kunne komme i nærmere dialog med tuneserne om problemet. Ville det blive
taget op på mødet?
Han var tilfreds med regeringens holdning i forhold til tyrkisk medlemskab af EU, men ville
gerne vide mere om den videre proces. Skulle der ikke på et tidspunkt trækkes en streg i
sandet med besked til Tyrkiet om et stop eller afbrydelse af optagelsesforhandlingerne?
Kenneth Kristensen Berth henviste i øvrigt til et interview med den danske finansminister i
The Guardian,
hvor han talte om behov for mere fleksibilitet fra EU’s side
i Brexit-forhand-
lingerne. Han kunne forstå, at ministeren efterfølgende havde følt sig misforstået, men var
det statsministerens opfattelse, at man fra EU’s side ikke havde været fleksibel nok i for-
handlingerne? Statsministeren skulle ikke stå til regnskab for, hvad udenrigsministeren
havde sagt på udvalgsmødet den 6. oktober 2017, men udenrigsministeren havde været
mere optimistisk og mente ikke, at Junckers udtalelse om, at der skulle ske et mirakel for
at komme videre med forhandlinger, var et reelt udtryk for, hvad der var foregået i EU. På
det tidspunkt var det i udenrigsministerens optik muligt at komme videre. Hvad havde æn-
dret sig fra den optimistiske tone og til, at man nu var der, hvor man var?
Nikolaj Villumsen
henviste til den dårlige udvikling i Tyrkiet, hvor Amnestyansatte sad
fængslet under absurde anklager om at være medlemmer af en terrororganisation, og dan-
ske skatborgere blev nægtet udrejsetilladelse. Det Europæiske Råd havde nu på mødet
90
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-17
2. Europaudvalgsmøde 12/10 2017
den 20. oktober en unik mulighed for at lægge pres på Tyrkiet. Enhedslisten havde i årevis
foreslået en suspendering af optagelsesforhandlingerne, hvilket ville lægge et massivt pres
på Erdogan, idet forhandlingerne kun kunne genoptages, hvis demokratiet blev sikret. Det
ville også være en gave til den tyrkiske opposition. Et stop i forhandlingerne, som regerin-
gen ønskede, ville derimod lette presset på Erdogan. Det undrede Nikolaj Villumsen, at
udenrigsministeren havde meldt ud, at den danske regering ønskede at fortsætte dialogen
med Tyrkiet om en udvidet toldunion. Det var en vigtig sag for Erdogan, og valgte man at
fortsætte dialogen, ville det ikke presse Erdogan. Hvorfor for-spildte man sin chance og lod
forhandlingerne om toldunionen bestå, når man kunne suspendere dem, indtil den demo-
kratiske situation i landet var forbedret?
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvordan det gik med diskussionen om beskatning af danske
digitale virksomheder. Og hvad
med debatten om EU’s fremtid?
Juncker og Macron havde
fremsat tanker om, hvordan man kan styrke demokratiet i EU, og der havde været tale om
paneuropæiske lister, når der bliver pladser i overskud i Parlamentet oven på Brexit. Skulle
man diskutere det på mødet? Og hvad var den danske regerings holdning til tiltag, der kan
forbedrede den demokratiske proces?
Statsministeren
påpegede, at hvis man skulle suspendere eller stoppe optagelsesfor-
handlingerne, skulle der enstemmighed til. Der ville være forskellige indspil til, hvordan den
sag skulle landes, og han forventede ikke, at man kunne ramme en konsensus på det
kommende møde. Han var først og fremmest glad for at få drøftelsen
–
også med den
ærlighed, som han selv lagde op til. Det spiller en rolle, at befolkningerne forstår situatio-
nen, og mange har svært ved at forstå, at EU fører optagelsesforhandlinger med Tyrkiet,
når man ser på udviklingen i landet. Den danske udmelding var et spørgsmål om at skabe
sync mellem realitet og formalitet, så befolkning kan forstå, hvad man gør. Der var mange
dimensioner i forhold til Tyrkiet, hvor man også skulle værne om, at Tyrkiet er et NATO-
allieret land. Man var nødt til at holde fast i relationerne til landet, satse på, at de kan bygges
op, og samtidig passe på ikke at slukke lyset for den store demokratiske opposition i landet.
Statsministeren mente ikke, at der var diskrepans mellem det, som udenrigsministeren og
han selv mente. Udenrigsministeren havde haft sagen oppe i udvalget, mens den femte
forhandlingsrunde var i gang og havde ganske givet udtrykt et håb for den. Statsministeren
delte nu mere det, der ville være Barniers vurdering, når man ramte næste uge, nemlig at
der ikke havde været tilstrækkelig fremgang i fase 1 til, at man kunne gå videre til fase 2.
Det forekom ham centralt, at de indledende spørgsmål om EU-borgeres rettigheder, om
Irland og om den finansielle bodeling blev løst, før man gik videre.
Til Kenneth Kristensen Berth sagde statsministeren, at han ikke kendte til sagen med Tu-
nesien, men ville se nærmere på den. Migrationsstrømmen til Italien udviklede sig i positiv
retning: I juli 2017 var 10.000 personer ankommet til Italien. Det var fald på 57 pct. sam-
menlignet med måneden inden. I august kom der 4.500 mod 21.000 samme måned sidste
år. Tallene var stadig for høje, men pilen pegede i den rigtige vej. Det var resultatet af en
flerstrenget indsats: kapacitetsopbygninger, en libysk kystvagt, partnerskabsaftaler og
mere hårdhed i tilgangen til, at hjemsendelsesaftaler er en forudsætning for andre aftaler.
91
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-17
2. Europaudvalgsmøde 12/10 2017
Man skulle også holde sig for øje, at dem, der lever af menneskestrømmen, ikke bare retter
ind.
På Rasmus Nordqvists spørgsmål om beskatning svarede statsministen, at Kommissionen
havde givet nuanceret og godt bidrag til debatten. Ideelt set var det en global udfordring og
burde håndteres et internationalt forum, men han kunne ikke udelukke, at man kunne lave
nogle gode kortsigtede løsninger på europæisk plan.
Om Macrons tale sagde statsministeren, at det ville være en overdrivelse at sige, at man
var nået til substansdrøftelserne. Der var tanker om uddybe eurosamarbejdet og om et
eurobudget og en eurofinansminister. Det havde endnu ikke været diskuteret, idet det nu
mere var til debat, hvordan man skulle tilrettelægge diskussionen. Det havde været på tale,
at Frankrig ville initiere debatten. Statsministeren havde givet udtryk for en bekymring for,
at diskussionen ikke skulle foregå centralt og havde fremsat det synspunkt, at man bør
prøve at holde sammen på EU-27 og ikke holde særlige møder i særlige kredse. Det havde
han tilkendegivet i Tallinn, og han ville også gøre det over for Donald Tusk i på mødet. Det
var hans opfattelse, at flere andre lande var enige i det synspunkt.
Til Rasmus Nordqvist sagde statsministeren, at der efter hans mening ikke ville komme
pladser i overskud. De ekstra sæder skulle bare væk ved den britiske udtræden, idet de
afspejler en interesse, der ikke er der mere. Beklageligvis. En af grund var, at man også
måtte tage den økonomiske konsekvens af Brexit, for hvem skulle ellers dække de udgif-
terne. Statsministeren var heller ikke sikker på, at den danske befolkning vil opleve det som
yderligere demokratisering af EU, at man i stedet for at stemme på danske partier skal
stemme på paneuropæiske lister eller at formanden for Det Europæiske Råd og formanden
for Kommissionen slås sammen i en præsidentskikkelse. Den folkelige opbakning til EU
står og falder med, at man bruger samarbejdet til at få løst problemer, man ikke selv kan
løse nationalt, og med ikke masse floromvunden symbolik. Det er heller ikke klogt, at en
folkelig debat
om EU’s fremtid skal orkestreres
i Bruxelles efter en paneuropæisk model.
Det er bedre at afholde folkehøringer, som udvalget havde gjort, og på den måde inddrage
befolkningen på en dansk måde.
Kenneth Kristensen Berth
gentog sit spørgsmål om artiklen i The Guardian. Det var inte-
ressant at høre om Macrons tanker om fremtiden for EU. Han kunne forstå på statsmini-
steren, at flere havde ide om, at der skulle tilrettelægge en diskussion om det, som Macron
gerne ville. På den måde imødekom man Macron. Havde Macron selv offensivt havde gjort
sig nogle tanker, som han havde indviet europæiske kolleger i, om, hvordan han forestil-
lede sig, at man fik opfyldt de franske mål
–
f.eks. via et nyt konvent med en ny forfatnings-
traktat
–
eller var det stadig bare korridorsnak?
Nikolaj Villumsen
spurgte, om målet for regeringen var at lægge pres på den tyrkiske
præsident? Hvis ja, skulle man bruge de midler, der lægger et reelt pres. Han kunne ikke
se, at regeringens model lagde pres på Erdogan.
92
 EUU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 100: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 12/10-17
2. Europaudvalgsmøde 12/10 2017
Statsministeren
bekræftede, at målet var at skabe balance mellem realitet og formalitet
for dermed at skabe forståelse hos befolkningen, og man ville også bidrage til at skabe et
pres. EU-perspektivet fremstod ikke som værende en meget klar Erdoganprioritet.
Om artiklen i The Guardian sagde statsministeren, at det var svært at finde belæg for over-
skriften i selve artiklen, for citaterne fra finansministeren var klar: Det er et EU-27-forhand-
lingsbord, og vi forhandler samlet.
Statsministerens tolkning af Macrons Sorbonnetale var, at Macron ønskede, at dem, der
ville være med, skulle melde sig, og at det så var i den kreds, man skulle udvikle det euro-
pæiske projekt yderligere. Mange af de fremsatte ideer og temaer var forekom ham rele-
vante at diskutere: den europæiske ungdom, migration, vækst etc. De var dog også at finde
på Bratislavadagsordenen, så statsministerens ønske var, at man på mødet skulle forholde
sig til at bud fra Donald Tusk på, hvordan man kan arbejde med de temaer. Der var et
ønske fra mange sider om, at man gav den slags diskussioner mere energi, så hans for-
ventninger var, at der ville komme flere møder, end dem der umiddelbart var planlagt, så
man på lederniveau kunne få en debat om de centrale temaer. Bekymringen gik på paral-
lelspor uden for det institutionelle setup. Derfor var det også udgangen på det uformelle
møde, som der ikke var formelle konklusion fra, at man skulle tale om det på den kom-
mende uges møde, og at det var Rådets formands opgave at komme med bud på, hvordan
man skulle håndtere diskussionen på en inkluderende måde med alle EU-27-lande.
Nikolaj Villumsen
mente, at det var et klart svar fra statsministeren. Fokus var ikke på at
lægge pres, men på at få understreget, at Tyrkiet ikke skal med i EU. Det hjalp bare ikke
oppositionen i Tyrkiet. Det forklarede også, hvorfor den danske regering lod forhandling-
erne om toldunionen gå videre. I hans optik var det en forkert prioritering, for det afgørende
måtte være at lægge pres på Erdogan for at stoppe den voldsomme undertrykkelse. Man
risikerede, at situationen eskalerede yderligere.
Statsministeren
svarede, at det ene ikke udelukkede det andet. Forhandlingerne om told-
unionen lå stadig på bordet, men der lå de også helt stille.
Mødet sluttede kl. 11.56
93