Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Til:
Dato:
Erhvervsministeren
1. december 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
ERU alm. del
Spørgsmål 63
Vil ministeren kommentere følgende problematik fra henvendelse fra Jakob
Mikkelsen, ejer af Sky ApS: Sky ApS har udviklet en betalingsapp, der hjæl-
per gymnasier med at indkræve betaling for studieture, fester mv. fra de stu-
derende. Pr. 1. januar 2018 træder nye regler i kraft, hvor Sky ApS ikke læn-
gere må lægge et kortgebyr over på kunderne eller skelne mellem de benytte-
de kreditkort. De kan selvfølgelig vælge at hæve deres administrationsgebyr
over for kunderne – det såkaldte billetgebyr. I så fald vil det blive hævet med
den højeste procentsats, som de betaler for kortindløsning. Problemet er der-
for, at når for eksempel Viborg Katedralskole laver en tur til Bruxelles, og ele-
verne skal betale 4.500 kr., så vil deres gebyr stige fra 5 kr. til 137,75 kr., dvs.
de 1.200 elever på skolen vil samlet set skulle betale 165.300 kr. i billetgebyr
mod 6.000 kr. før. Det skyldes, at mange unge benytter MasterCard, der har
et højere kortgebyr end Dankort, og hvis ikke Sky ApS ved, hvor mange af
disse kort det drejer sig om, så sætter de prisen efter, at alle kort er Master-
Card for ikke at få underskud. Regningen ender derfor hos de unge. Der hen-
vises til L 157 (folketingsåret 2016-17)
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Gaardsted (S).
På udvalgets vegne
Morten Bødskov
formand
1/1