ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 97: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. januar 2018, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 97
Offentligt

11. januar 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 23. januar 2018

1) Videreudvikling af ØMU’en

Udveksling af synspunkter

KOM(2017)821-827

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

2) Præsentation af bulgarsk formandskabsprogram

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet, Erhvervsministeriet og Finansmi-

nisteriet

3) Rådskonklusioner mv. om Kommissionens pakke vedr. det europæiske semester for

2018

Rådskonklusioner

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

4) Status for Rådets handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 97: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 23. januar 2018, som er relevante for Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af bulgarsk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Bulgarien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2018. Det bulgarske formandskab ventes

på ECOFIN 23. januar 2018 at præsentere sit arbejdsprogram. Der ventes på den baggrund

en overordnet drøftelse af de væsentligste sager på ECOFIN’s dagsorden i foråret.

Fra dansk side venter man generelt at kunne støtte formandskabets prioriteter. De danske hold-

ninger til de enkelte sager fastlægges, når de bliver aktuelle.

2. Baggrund

Bulgarien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2018. Det bulgarske formandskab

ventes på ECOFIN 23. januar 2018 at præsentere sit arbejdsprogram og priorite-

ter. Præsentationen vil være en lejlighed til at drøfte de vigtigste sager på ECOFIN

i de kommende måneder.

3. Formål og indhold

Bulgarien ventes som formand for ECOFIN at prioritere en række finansielle,

økonomiske og skattemæssige sager, herunder i forlængelse af arbejdet under de

foregående formandskaber. Der henvises til

bilag 1

for en oversigt over aktuelt

verserende sager i ECOFIN.

På det finansielle område ventes en hovedprioritet for formandskabet at være

arbejdet med

styrkelse af bankunionen.

Formandskabet vil således fortsætte arbejdet med

risikoreduktionstiltag,

dvs. tiltag til

at reducere risici for kriser i den finansielle sektor. Det gælder navnlig

forslagene til

tilpasninger af den finansielle regulering,

som blev præsenteret på ECOFIN den 6. de-

cember 2016 og senest drøftet på ECOFIN 5. december 2017. Pakken af lovgiv-

ningsforslag vedrører ændring af kapitalkravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravs-

forordningen (CRR), ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kredit-

institutter (BRRD), samt ændring af forordningen om den fælles afviklingsmeka-

nisme i bankunionen (SRM). Det bulgarske formandskab ventes at forsøge at op-

nå enighed i Rådet om pakken.

Formandskabet vil tilsvarende fortsætte arbejdet med

risikodelingstiltag,

særligt i

form af den

fælles indskyderforsikringsordning

i bankunionen (EDIS). Der ventes også

en videreførelse af det tekniske arbejde med en

permanent offentlig bagstopper

for den

fælles afviklingsfond (SRF).

Drøftelserne af bankunionen tager udgangspunkt i den køreplan for færdiggørelse

af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016. Det forventes, at EU-

landene frem mod juni 2018 vil forhandle en opdatering af køreplanen.

Som led i arbejdet med bankunionen er der desuden fokus på det videre arbejde

med at håndtere problemer med misligholdte lån (non-performing

loans,

NPL) i EU,

herunder forventes Kommissionen i foråret 2018 at stille forslag til forskellige

tiltag på området, jf. separat dagsordenspunkt.

Formandskabet ventes derudover at prioritere det fortsatte arbejde med

kapital-

markedsunionen

med en række fremlagte og kommende initiativer med det overord-

nede formål at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i

EU. Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der løbende

fremsættes og behandles. Projektet omfatter også en række høringer.

I det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen forventes formandskabet at prio-

ritere forhandlingerne om forslaget vedr.

et personligt paneuropæisk pensionsprodukt

(PEPP-forordningen). Derudover forventes bl.a. et

lovforslag om såkaldte dækkede

obligationer (’covered

bonds’), herunder danske realkreditobligationer,

som ventes at være

baseret på erfaringer fra allerede velfungerende nationale markeder, såsom den

danske realkreditmodel. Derudover ventes bl.a. et forslag vedr. bæredygtig finan-

siering. Bæredygtig finansiering vedrører overvejelser om, hvordan den finansielle

sektor kan bidrage til at kanalisere private investeringer til den grønne omstilling

og understøtte økonomiens robusthed over for klimarelaterede risici.

Formandskabet forventes også at prioritere forslaget om

markedsinfrastruktur og

tilsyn med centrale modparter

(ændring i EMIR-forordningen fsva. tilsyn og 3. lande)

og forslaget om

afvikling og genopretning af centrale modparter.

Derudover forventes

formandskabet at prioritere forhandlingerne i Rådet om revision af forordninger-

ne for de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne).

På det økonomiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere arbejdet med

videreudviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) med udgangspunkt

i drøftelserne herom i udvidet eurogruppe og eurotopmøde i efteråret 2017 og

Kommissionens ØMU-pakke af 6. december 2017, jf. særskilt dagsordenspunkt.

Formandskabet ventes også at prioritere gennemførelsen af det

europæiske semester

for 2018, bl.a. en drøftelse af opfølgningen på de landespecifikke anbefalinger fra

2017 og gennemførelsen af reformer mhp. at styrke produktivitet på ECOFIN 13.

marts 2018. Der ventes også løbende opfølgning på implementeringen af

Stabili-

tets- og Vækstpagten,

herunder efterlevelse af eksisterende henstillinger og pålæg og

krav om fremskridt mod mellemfristede mål for den strukturelle saldo m.v.

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteund-

gåelse.

Formandskabet forventes at søge at opnå politisk enighed om forslaget til

ændring af direktiv om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC6)

fsva. indberetningspligt for skatterådgivere mht. oplysninger om skattekonstrukti-

oner, der kan facilitere skatteundgåelse. Herudover ventes formandskabet bl.a. at

fortsætte drøftelserne af forslaget om

en fælles selskabsskattebase (CCTB).

Arbejdet

med det forstærkede EU-samarbejde om en

afgift på finansielle transaktioner (FTT)

ventes også fortsat af de 10 deltagerlande i løbet af det bulgarske formandskab.

Endeligt ventes formandskabet at indlede drøftelser af et ventet forslag om be-

skatning af den digitale økonomi.

På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med

Kommissionens

momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.

maj 2016. Der blev på ECOFIN 16. juni 2017 ikke opnået enighed om forslaget

vedr. mulighed for midlertidigt i visse EU-lande at kunne indføre

generel omvendt

betalingspligt for moms

mhp. bekæmpelse af momssvig eller forslaget om

mulighed for

nedsat moms på aviser, bøger m.v.

Formandskabet vil muligvis arbejde videre på disse

forslag.

Kommissionen har i 2. halvår 2017 i forlængelse af momshandlingsplanen fremsat

forslag om nye regler for grænseoverskridende salg mellem virksomheder og øget

administrativt samarbejde. Tiltagene forventes drøftet på ECOFIN under bul-

garsk formandskab. Derudover ventes tillige drøftelser af to forslag, som Kom-

missionen planlægger at fremsætte i 1. halvår af 2018. Det drejer sig om en reform

af systemet for momssatser hhv. et forslag til forenklinger af momssystemet for

små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Endvidere ventes formandskabet at prioritere en række EU-budgetsager. Der ven-

tes bl.a. enighed om retningslinjer for

EU’s 2019-budget,

vedtagelse af

revisionen af

EU’s finansforordning

samt

decharge for 2016-budgettet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets har ingen formel rolle ift. præsentationen af formandskabs-

programmet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 1. halvår 2018 vil imidlertid

kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det bulgarske formandskabs ar-

bejdsprogram og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2018, som i høj grad ligger i

forlængelse af arbejdet under de foregående formandskaber.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det bulgarske formandskabs arbejdsprogram og

prioriteter. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete

sager i takt med at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Pakke af risikoredukti-

onsforslag

–

forslag til

revision af kapitalkravs-

reglerne (CRR/CRD IV)

og afviklingsreglerne

(BRRD/SRM)

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke

af lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinstitutter

i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en revision

af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR), forslag til

ændring af direktivet om genopretning og afvikling af

kreditinstitutter (BRRD), samt forslag til ændring af

forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i

bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles og ved-

tages i regi af ECOFIN (alle EU-lande). Forslagene ind-

går samtidig som risikoreduktionstiltag i arbejdet med at

styrke bankunionen, jf. ECOFIN’s køreplan af 17. juni

2016.

Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om

stabil finansiering (NSFR), samt en Basel-standard om

revision af markedsrisikoreglerne. Desuden gennemfø-

res en standard om nedskrivningsegnede passiver i de

største globalt systemiske vigtige kreditinstitutter

(TLAC). Der foreslås også ændringer for at sikre større

proportionalitet i reglerne, fx ved at lette kravene til

rapportering fra mindre institutter til myndighederne.

Der foreslås også ændringer af aflønningsreglerne. Der-

udover foreslås en vis harmonisering af den fleksibilitet,

som reglerne giver EU-landene. Det gælder fx i fastsæt-

telsen af institutternes søjle II-krav (individuelle sol-

vensbehov), som fastsættes af tilsynsmyndigheden i

dialog med de enkelte institutter. Desuden foreslås æn-

dringer i kapitalkravene for at understøtte finansiering til

små- og mellemstore virksomheder og i infrastruktur.

Under bulgarsk formandskab vil der pågå videre drøftel-

ser i Rådet om pakken. Der forventes enighed i Rådet

om pakken under det bulgarske formandskab. Derefter

skal forslaget forhandles med Europa-Parlamentet.

Pakke af forslag vedr.

Kommissionen ventes i 1. halvår 2018 at præsentere en

misligholdte lån (NPL

–

pakke af forslag møntet på at håndtere NPL, bl.a. som

Non Performing Loans) opfølgning på NPL-handlingsplan vedtaget på ECO-

FIN 11. juli 2017. Pakken ventes bl.a. at indeholde en

skabelon for, hvordan virksomheder der håndterer NPL

på sekundære markeder, såkaldte ”asset management

companies”, kan etableres ud fra bedste praksis. Pakken

ventes også bl.a. at indeholde tiltag, der skal øge beskyt-

telsen af sikrede kreditorer ifm. insolvens og tiltag, der

skal bidrage til at videreudvikle de sekundære NPL-

markeder for NPL i EU.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om disse forslag.

Fælles indskyderforsik-

ringsordning i bankuni-

onen (EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag

om en fælles indskyderforsikringsordning (European

Deposit Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for lande-

ne i bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som

deltager i bankunionen, herunder eventuelle deltagende

ikke-eurolande, og skal reducere det negative samspil

mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor

skrøbelige banksystemer og svage offentlige finanser

påvirkede hinanden negativt. EDIS drøftes aktuelt på

teknisk niveau.

Den fælles indskyderforsikringsordning er en del af det

igangværende arbejde med at styrke bankunionen.

ECOFIN vedtog 17. juni 2016 en køreplan (”road-

map”) for dette arbejde. ECOFIN’s køreplan indebærer,

at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med

EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort

tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion (jf. neden-

for). Det er muligt, at EU-landene frem mod juni 2018

vil forhandle en opdatering af køreplanen.

Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige

emner af EDIS-forslaget, herunder udformningen og

indfasningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyt-

tes en mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele

af EDIS, fx selve fonden.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen inde-

holder bud bl.a. på mulige kompromiser om EDIS, her-

under en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af

indskydergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle

betingelser er opfyldte.

Det bulgarske formandskab ventes at fortsætte forhand-

lingerne om den fælles indskyderforsikringsordning.

Permanent offentlig

bagstopper for den fæl-

les afviklingsfond

EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres

en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Sing-

le Resolution Fund

–

SRF), der omfatter landene i

bankunionen.

Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finan-

siering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer

(bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er

tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bag-

stopperen skal være finanspolitisk neutral på mellemlang

sigt, dvs. den skal ikke indebære omkostninger for del-

tagerlandene over tid.

Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt novem-

ber 2016 og vil fortsætte i 1. halvår 2018. Spørgsmålet

om bagstopper indgår i forslaget om videreudvikling af

ESM i ØMU-pakken af 6. december 2017.

Basel IV

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter,

som benytter interne modeller til at opgøre deres kapi-

talkrav. Kapitalgulvet vil betyde et højere kapitalkrav for

de danske penge- og realkreditinstitutter. Regeringen har

nedsat en ekspertgruppe, hvis beregninger viser, at de

nye standarder fra Basel-komitéen vil forhøje kapital-

kravene i de danske institutter med ca. en tredjedel i

forhold til de gældende kapitalkrav vedtaget med

CRR/CRD IV i 2013, når fuldt indfasede.

Kommissionen skal nu tage stilling til, hvordan og

hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-

lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre

og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale

lovgivningsprocedure. Det er uvist, hvornår forslag fra

Kommissionen vil blive fremsat og drøftet på ECO-

FIN.

Genopretning og afvik-

ling af centrale modpar-

ter (CCP’er)

Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

forordning om genopretning og afvikling af centrale

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og

sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er

at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,

at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.

Det er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater

(optioner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem

køber og sælger består over en længere periode.

CCP’er er reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).

Der findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning

og afvikling af CCP’er, således som der gør for kreditin-

stitutter i kraft af BRRD.

Forslaget indebærer

bl.a., at CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,

hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan

blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at

blive det.

Det bulgarske formandskab forventes at forsøge at op-

nå enighed i Rådet om forslaget.

Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til

ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet

med centrale modparter

(CCP’er) grundet deres grænse-

overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-

sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af

(EMIR tilsyns-forslaget)

CCP’er er obligatorisk for

såkaldte OTC-derivater (som

handles direkte mellem sælger og køber og ikke via fx

børser).

Forslaget indeholder 1) justeringer af de lovgivnings-

mæssige rammer for den europæiske tilsynsmyndighed

for værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele

øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med CCP’er

både inden for og uden for EU og 2) ændret metode til

at vurdere og håndtere tredjelandes CCP’er og tilknytte-

de ækvivalensvurderinger af tredjelande, dvs. spørgsmål

om i hvilket omfang tredjelande har lignende regler som

i EU som forudsætning for at få adgang til det europæi-

ske marked. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-

forhandlingerne idet en stor del af clearing af transakti-

oner denomineret i euro i dag sker i UK.

Det bulgarske formandskab ventes at arbejde med for-

slaget i Rådet mhp. at forsøge at opnå enighed.

Pan-europæisk pen-

sionsprodukt (PEPP)

Kommissionen fremsatte 29. juni 2017 et lovforslag om

et fælleseuropæisk pensionsprodukt med formål om at

øge den grænseoverskridende aktivitet for simple pensi-

onsprodukter. Kommissionen finder, at pensionskapital

er velegnet som langsigtet investeringskapital.

Revision af forordning

om OTC-derivater, cen-

trale modparter og

transaktionsregistre

(EMIR)

Det bulgarske formandskab ventes at fortsætte forhand-

lingerne om forslaget, der er en del af det videre arbejde

med kapitalmarkedsunionen.

Revision af de europæi- Kommissionen fremsatte 20. september 2017 forslag til

ske finansielle tilsyns-

revision af kompetencerne i de europæiske finansielle

myndigheder (ESA’erne)

tilsynsmyndigheder

(ESA’erne –

EBA (tilsynsmyndig-

hed for kreditinstitutter), ESMA (tilsynsmyndighed for

værdipapirer og markeder) og EIOPA (tilsynsmyndig-

(ESA-review)

hed for forsikring og pension)).

Forslaget skal styrke ESA’ernes evne til at udføre effek-

tivt tilsynsmæssigt arbejde og dermed bidrage til velfun-

gerende kapitalmarkeder. Forslaget styrker ESA’ernes

beføjelser mhp. yderligere tilsynsmæssig ensretning i

EU. Konkret foreslås det at centralisere en række til-

synskompetencer direkte hos ESA’erne og ændre

ESA’ernes interne organisering

for at styrke den fælles

EU-beslutningstagning.

Derudover foreslås finansieringen af ESA’erne ændret i

retning af direkte opkrævning fra den finansielle sektor

frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Det bulgarske formandskab ventes at fortsætte arbejdet

i Rådet med forslaget.

Revideret ramme for

investeringsselskaber

Kommissionen fremsatte 20. december 2017 et forslag

til en revideret ramme for regulering af investeringssel-

skaber (i Danmark fondsmæglerselskaber). Investerings-

selskaber tilbyder investeringsydelse til deres kunder, fx

køb og salg af værdipapirer på en børs. Investeringssel-

skaber må ikke yde lån. De er i udgangspunktet under-

lagt samme kapitalkrav som kreditinstitutter. Forslaget

indfører bl.a. proportionalitet for selskaber, der ikke er

systemiske eller som ikke har en forretningsmodel der

ligner kreditinstitutter.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om forslaget.

Forslag om en europæisk Kommissionen forventes i foråret 2018 at fremsætte

ramme for regulering af forslag til en europæisk ramme for regulering af dække-

dækkede obligationer

de obligationer (herunder dansk realkredit). Forslaget er

en del af kapitalmarkedsunionen og forventes at bygge

på velfungerende nationale modeller som fx den danske.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om forslaget.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen forventes i 1. halvår 2018 at fremsætte

finansiering

en handlingsplan og konkrete forslag mhp. at fremme

bæredygtig og grøn

finansiering (”sustainable finance”).

Det skal bl.a. sikre, at den finansielle sektor bidrager til

at kanalisere investeringer i den grønne omstilling, og at

det finansielle system er robust over for klimarelaterede

risici.

Forslagene vil potentielt omhandle 1) inkorporeringen

af miljøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater,

2) et klassifikationssystem for bæredygtige projekter,

hvorpå man kan basere produkt-standarder o.l. og 3)

lempelser i kapitalkrav for investeringer i grønne projek-

ter.

Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhand-

lingerne om disse forslag.

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det europæiske semester Kommissionen offentliggjorde 22. november 2017 sin

årlige vækstundersøgelse 2018, varslingsrapport under

proceduren for makroøkonomiske ubalancer 2018 samt

udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed for 2018.

ECOFIN vil i januar 2018 vedtage rådskonklusioner

vedr. vækstundersøgelsen og varslingsrapporten og ved-

tage anbefalingerne til euroområdet som helhed. Efter

en drøftelse på DER 22.-23. marts 2018 vil disse indgå

som input til de enkelte landes stabilitets- eller konver-

gensprogrammer samt nationale reformprogrammer,

som skal foreligge senest i april.

Kommissionens økonomiske analyser af hvert enkelt

land som fremlægges i februar, vil ligeledes danne bag-

grund for landenes programmer samt en drøftelse i

ECOFIN 13. marts 2018 af landenes opfølgning på

landespecifikke anbefalinger fra 2017 og implemente-

ring af reformer mhp. af styrke produktivitet.

For de lande, som ifølge varslingsrapporten har eller er i

fare for at blive påvirket af ubalancer, vil der i Kommis-

sionens økonomiske analyser for hvert EU-land indgå

en dybdegående analyse af de mulige ubalancer. Dette

vil endvidere kunne give anledning til forslag til Rådet i

maj om anbefalinger eller henstillinger om at korrigere

ubalancerne.

ECOFIN skal i juni 2018 enes om landespecifikke anbe-

falinger samt rådsudtalelser om EU-landenes program-

mer, som Kommissionen fremlægger udkast til i maj

2018. Senere i juni endosserer DER de landespecifikke

anbefalinger, og ECOFIN vedtager dem formelt i juli.

Det bulgarske formandskab ventes at prioritere gen-

nemførelsen af det europæiske semester for 2018.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de sene-

re år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af

ØMU’en.

I efteråret 2017 foregik drøftelserne ligeledes i

udvidet eurogruppe og på udvidet eurotopmøde (for

EU27). Aktuelt vedrører drøftelserne særligt bankunio-

nen, fælles finanspolitiske regler/fælles finanspolitik

(bl.a. en form for fælles budget for eurolandene til øko-

nomisk stabilisering) og videreudvikling af eurolandenes

krisefond, ESM.

I øjeblikket diskuteres den videre proces, herunder ræk-

kefølgen af kommende drøftelser, snarere end substan-

sen. Videreudvikling af ØMU’en ventes bl.a. behandlet

på ECOFIN i januar 2018.

Udgangspunktet for drøftelserne er bl.a. Kommissio-

nens ØMU-refleksionspapir fra maj 2017 og Kommis-

sionens ØMU-pakke af 6. december 2017. Sidstnævnte

indeholder mere eller mindre konkrete forslag om bl.a.

videreudvikling af ESM (med en rolle ift. bankunionen),

integrering af finanspagten i EU-retten, et fælles budget

for eurolandene og en fælles finansminister. Der ventes

ikke substansbeslutninger om disse eller andre forslag på

kort sigt.

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes

efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

litets- og Vækstpagten

landenes henstillinger.

To lande (Frankrig og Spanien) har fortsat henstillin-

ger/pålæg

under EU’s procedure for uforholdsmæssigt

store underskud (EDP) med frister i hhv. 2017 og 2018.

Efter offentliggørelsen af stabilitets- og konvergenspro-

grammer og Kommissionens forårsprognose (maj) med

skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-landene

ventes vurderinger af landenes implementering af eksi-

sterende henstillinger og pålæg. Det kan give anledning

til rådsbeslutninger om ophævelser eller fristforlængel-

ser, hvis betingelserne er opfyldt, eller optrapning af

proceduren, hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.

Der kan desuden løbende blive tildelt nye EDP-

henstillinger til lande, som vurderes at overtræde Stabili-

tets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på EDP-henstillinger, overvåger

Kommissionen løbende, om de lande, som ikke har

henstillinger, lever op til de

forebyggende regler

i Stabilitets-

og Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene over-

holde deres mellemfristede mål for den strukturelle ba-

lance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre en vis

tilpasning imod MTO. Rumænien har aktuelt, som ene-

ste land, en MTO-henstilling

for at overskride EU’s

forebyggende finanspolitiske regler og skal rapportere

om tiltag til efterlevelse af henstillingen 15. april 2018.

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1)

(om at indskrive en strukturel budgetbalanceregel i nati-

onal lov) i de lande, som deltager i og er bundet af pag-

ten (herunder Danmark). Danmark har implementeret

artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.

Kommissionen fremlagde i februar 2017 sin vurdering

af landenes implementering (hvor Danmarks implemen-

tering godkendtes), og der pågår nu en landegennem-

gang på teknisk niveau, som muligvis vil munde ud i en

afrapportering og evt. drøftelse på ECOFIN.

Kommissionens har desuden fremsat et forslag om in-

tegrering af finanspagten i EU-retten, jf. sagen om

ØMU’ens videreudvikling.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Fælles (konsolideret)

selskabsskattebase

(CC(C)TB)

Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag

om hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corpo-

rate Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skatte-

base (Common Consolidated Corporate Tax Base

(CCCTB)).

Forslagene erstatter et tidligere forslag fra 2011, som

grundet manglende fremdrift i forhandlingerne blev

trukket tilbage. De to forslag skal nu vedtages trinvis

efter hinanden, dvs. EU-landene skal først forhandle

den fælles base, og først derefter drøfte konsolideringen

af denne.

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncernen

vil således fortsat skulle opgøre sine skattepligtige ind-

komster separat i hvert enkelt land, som den har aktivi-

teter i, men altså efter samme metode. Reglerne er obli-

gatoriske for koncerner med en samlet årlig omsætning

på over 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for

øvrige koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCCTB vil derfor også indebære en fordelingsnøgle til

fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligti-

ge indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen

har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhæn-

ge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og

omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat

efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-

pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal be-

skattes i det pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er blevet behandlet på tek-

nisk niveau under hhv. det maltesiske og estiske for-

mandskab i 2017. Forslaget ventes fortsat behandlet

under det bulgarske formandskab. Der ventes givet en

status på sagen på ECOFIN i 1. halvår 2018.

Beskatning af digitale

selskaber

Kommissionen forventes i 1. halvår at fremsætte et for-

slag om beskatning af digitale selskaber.

Der er de seneste år set eksempler på, at digitale virk-

somheder har betalt meget lav selskabsskat i EU-lande,

selvom de har en betydelig omsætning i disse lande. Der

er fokus på problemstillingen i OECD- og EU-regi.

OECD forventes efter opdrag fra G20 at offentliggøre

en foreløbig rapport om eventuelle justeringer af de

internationale selskabsskatteregler i marts 2018 og en

endelig rapport i 2020.

I EU fremsatte Kommissionen 21. september en med-

delelse om udfordringerne forbundet med beskatning i

den digitale økonomi. ECOFIN vedtog 5. december

rådskonklusioner, der ser frem til Kommissionens for-

slag i starten af 2018.

Problemstillingen blev desuden drøftet blandt stats- og

regeringscheferne på det uformelle DER i Tallinn i sep-

tember og på DER i oktober.

Kommissionens kommende forslag ventes præsenteret

og drøftet på ECOFIN i løbet af 1. halvår 2018.

Forslag til ændring af

direktiv om administra-

tivt samarbejde på be-

skatningsområdet (DAC

Kommissionen fremsatte 21. juni 2017 forslag til æn-

dring af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt

samarbejde på beskatningsområdet (DAC).

Forslaget indfører en obligatorisk indberetningspligt af

oplysninger om skatteforhold i forbindelse med grænse-

overskridende transaktioner.

Baggrunden for forslaget er, at de seneste lækagesager,

som fx Panama-papers-sagen, har fremhævet behovet

for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes rådgi-

vere faciliterer forretningsmodeller og skattekonstrukti-

oner til klienter med det formål at fremme skatteundgå-

else. Kommissionens forslag er inspireret af

OECD/G20’s BEPS-forslag

nr. 12 (BEPS

–

Base Ero-

sion and Profit Shifting), der nærmere beskriver en

rammemodel for en tidlig oplysningspligt.

Kommissionens forslag vil medføre, at EU-landene skal

indføre regler, der forpligter rådgivere til at indberette

oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder

om bestemte grænseoverskridende transaktioner eller

om forretningsmodeller. Forretningsmodeller og græn-

seoverskridende transaktioner, der bliver omfattet af

den nævnte indberetningspligt, vil blive identificeret på

baggrund af en række foruddefinerede kendetegn (hall-

marks), som i særlig grad kendetegner forretningsmodel-

ler og rådgivning, der har til hensigt at facilitere skatte-

undgåelse. Det fremgår af forslaget, at oplysningspligten

bl.a. omfatter oplysninger om rådgiverens og skatteyde-

rens (klientens) identitet, samt nærmere oplysninger om

indholdet af den konkrete rådgivning eller forretnings-

model, som vedrører den grænseoverskridende transak-

tion, herunder hvilke EU-lande transaktionen vedrører.

De nationale skattemyndigheder udveksler efter forsla-

get de modtagne oplysninger indbyrdes.

Af Kommissionens forslag fremgår det endvidere, at

EU-landene skal fastsætte sanktioner ved manglende

eller mangelfuld indberetning.

Formålet med oplysningspligten er, at skattemyndighe-

der på et tidligt tidspunkt skal kunne identificere og

kaste lys over grænseoverskridende omgåelseskonstruk-

tioner. Formålet er endvidere, at give EU-landene et

oplysningsgrundlag, som kan danne grundlag for nye

lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke

smuthuller i lovgivningen for sådanne konstruktioner.

Det forventes, at formandskabet vil søge at opnå poli-

tisk enighed om forslaget i 1. halvår 2018.

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om beskatning af finansielle

transaktioner (FTT) i lyset af, at der ikke kunne opnås

den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en FTT for alle EU-lande. For-

slaget skal indføre en harmoniseret FTT blandt de 10

EU-lande, der deltager i det forstærkede samarbejde

(Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Græken-

land, Slovenien, Italien, Spanien og Slovakiet).

De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede

samarbejde om FTT. De ikke-deltagende lande, herun-

der Danmark, deltager i nogle drøftelser af FTT sam-

men med de deltagende lande, men har ikke stemmeret.

Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016.

Deltagerlandene har aftalt overordnede principper for

afgiften, men det er fortsat uklart, hvilken form for FTT

der evt. vil kunne opnås endelig enighed om. Formand-

skabet ventes at give en status på sagen i 1. halvår 2018.

Forslag om reducerede

momssatser på elektro-

niske bøger, aviser og

tidsskrifter

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag om

moms på bøger, aviser og tidsskrifter. Der har siden 1.

halvår af 2017 foreligget et kompromisforslag om, at

EU-landene, der pr. 1. januar 2017 anvendte en nedsat

sats på trykte bøger, aviser eller tidsskrifter, ligeledes kan

vælge at anvende reducerede momssatser for elektroni-

ske bøger, aviser eller tidsskrifter, således at disse

momsmæssigt kan sidestilles med fysiske bøger, aviser

eller tidsskrifter.

Forslaget blev behandlet på ECOFIN 1. halvår 2017,

hvor der ikke kunne opnås enstemmighed. Det er uvist

om forslaget behandles igen i 1. halvår 2018.

Forslag om omvendt

betalingspligt for moms

Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag

vedr. mulighed for i enkelte EU-lande at indføre generel

omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer

bl.a., at EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil

kunne ansøge Kommissionen om tilladelse til midlerti-

digt at indføre omvendt betalingspligt for moms på alle

indenlandske leverancer mellem virksomheder på over

10.000 euro pr. faktura.

Forslaget har været behandlet på ECOFIN i 1. halvår

2017, hvor der ikke kunne opnås enstemmighed om

forslaget. Det er uvist om forslaget vil blive behandlet

igen i 1. halvår 2018.

Forslag vedr. momssy-

stemet på grænseover-

skridende salg mellem

virksomheder.

Kommissionen fremsatte 4. oktober 2017 forslag om

principperne til det endelige momssystem ved grænse-

overskridende varehandel mellem virksomheder. I dag

er der omvendt betalingspligt på grænseoverskridende

salg mellem virksomheder i EU. Det endelige momssy-

stem foreslås indrettet således, at den sælgende virk-

somhed betaler moms til forbrugslandet via. et fælles

IT-system kaldet One-Stop-Shop. Overgangen til det

endelige system skal ske i to etaper. I første etape vil

særligt pålidelige virksomheder kunne fortsætte med at

bruge det eksisterende system og først i anden etape

overgå til det endelige system. Derudover foreslås enkel-

te forbedringer af det nuværende momssystem.

Forhandlingerne er gået i gang og ventes fortsat i 1.

halvår 2018, inkl. en drøftelse på ECOFIN. Forslaget

ventes ligeledes at blive fulgt op af forslag med teknisk

udmøntning af principperne i 1. halvår 2018.

Forslag om øget admini- Kommissionen fremsatte 30. november 2017 forslag til

strativt samarbejde på

styrket administrativt samarbejde på momsområdet.

momsområdet

Formålet er at forbedre EU-landenes skatteforvaltnin-

gers samarbejde med hinanden og med andre retshånd-

hævende organer for derigennem at imødegå grænse-

overskridende momssvig.

Elementerne i det fremsatte forslag er: 1) forbedre EU-

landenes muligheder for fælles kontroller af virksomhe-

der, 2) styrke samarbejdet mellem myndighederne med

behandling og analyse af oplysninger, 3) give

EU’s anti-

svigsenhed OLAF og den fælles anklagemyndighed EP-

PO adgang til udveksling af information om grænse-

overskridende momssvig af væsentligt omfang, 4) for-

bedre udveksling af information mellem skattemyndig-

hederne vedrørende data om import af varer, der er

fritaget for moms, når de ankommer til EU, 5) forbedre

udveksling af information mellem skattemyndighederne

vedrørende data om bilregistreringer. Desuden indar-

bejder forslaget oplysningerne om godkendte afgiftsplig-

tige personer i informationssystemet VIES og landenes

samarbejde ifm. inddrivelse af momsgæld styrkes.

De tekniske forhandlinger om forslaget ventes igangsat i

1. halvår af 2018, inkl. en drøftelse på ECOFIN.

Forslag om reform af

Kommissionen forventes i 1. halvår af 2018 at fremsæt-

systemet for momssatser te forslag om en reform af momssatserne. Det forven-

tes, at Kommissionen bl.a. vil foreslå en øget adgang for

EU-landene til at anvende nedsatte momssatser.

De tekniske forhandlinger om forslaget ventes igangsat i

1. halvår af 2018. Forslaget forventes behandlet på

ECOFIN i 1. halvår 2018.

Forslag om forenklinger

af momssystemet for

små og mellemstore

virksomheder (SMV’er)

Kommissionen forventes i 1. halvår af 2018 at fremsæt-

te forslag om forenklinger af momssystemet for små og

mellemstore virksomheder.

De tekniske forhandlinger om forslaget ventes igangsat i

1. halvår af 2018. Forslaget forventes behandlet på

ECOFIN i 1. halvår 2018.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2019

Rådet forventes at vedtage

retningslinjer for EU’s 2019-

budget på ECOFIN 20. februar 2018.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s

budget for 2019 maj/juni 2018, hvorefter Rådet fastlæg-

ger sin position til budgetforslaget senest på ECOFIN-

Budget 23. juli 2018 under østrigsk formandsskab.

Kommissionen har i efteråret 2016 præsenteret et om-

fattende forslag til revision af EU’s finansforordning.

Finansforordningen indeholder de principper og regler,

der styrer gennemførelsen af Unionens budget.

Da der er opnået principiel enighed om en foreløbig

politisk aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet

ventes revisionen af finansforordningen afsluttet under

bulgarsk formandskab i løbet af foråret 2018.

Revision af finans-

forordningen

Decharge for EU-

budgettet 2016

Revisionsretten præsenterede i november 2017 sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2016.

Rapporten danner grundlag for dechargeproceduren,

hvor Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet,

meddeler Kommissionen decharge for budgetgennem-

førelsen.

Processen vedr. decharge for 2016-budgettet igangsæt-

tes som det første under det bulgarske formandskab og

ventes endeligt afsluttet på ECOFIN 20. februar 2018.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-

holdninger til og følge op på IMF- og G20-møder, sær-

ligt IMF’s årsmøde 18.-22.

april 2018.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle gover-

nance-spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status

for forpligtelserne om at reducere de udviklede europæi-

ske landes repræsentation i IMF til fordel for udviklings-

og vækstøkonomier.

Dagsordenspunkt 4: Status for Rådets handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

1. Resumé

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af misligholdte lån i EU-

landene. Kommissionen har efterfølgende annonceret, at man i foråret 2018 vil offentliggøre en

pakke med en række tiltag, som skal følge op på handlingsplanen. Bankunionens Fælles Til-

synsmekanisme (SSM), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Det Europæiske

Systemiske Risikoråd (ESRB) og Den Europæiske Centralbank (ECB) er ligeledes undervejs

med tiltag, der implementerer handlingsplanen. På ECOFIN 23. januar 2018 ventes der gjort

status på fremskridtene.

Regeringen støtter generelt handlingsplanen og tiltag til nedbringelse af mængden af misligholdte

lån i EU. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at alle tiltag på EU-plan og på nationalt

plan overholder statsstøttereglerne og bankkrisedirektivet (BRRD). De øvrige EU-lande støtter

ligeledes generelt arbejdet med at nedbringe mængden af misligholdte lån i EU-landene.

2. Baggrund

I flere EU-lande, særligt i Syd- og Østeuropa, er kreditinstitutterne bl.a. som følge

af finanskrisen tynget af en høj andel misligholdte lån

(NPL

–

Non Performing Lo-

ans), jf. figur 1.

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået i den rigtige retning,

med støt faldende niveau af NPL,

jf. figur 2.

Figur 1

NPL i udvalgte EU-lande, Dec14-Juni17.

Figur 2

EU gns. for NPL Dec14-Juni17

GR PT

dec-14

jun-15

HU RO

dec-15

DK DE

7,0

6,0

5,0

4,0

1,0

3,0

4,0

3,0

2,0

1,0

0,0

dec-14

maj-15

okt-15

mar-16

aug-16

jan-17

0,0

jun-17

jun-16

dec-16

jun-17

Anm.: NPL er defineret som andelen af misligholdte lån, som procent af alle udestående lån.

Kilde: EBA risk dashboard Q2 2017

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket

med at betale et aftalt afdrag.

En høj mængde NPL i banksystemerne kan bl.a. lægge en dæmper på udlån til

sunde virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt) og med-

føre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabi-

litet, og dermed øge sandsynligheden for behov for offentlig intervention i bank-

sektoren, fx til afvikling af et nødlidende kreditinstitut. Desuden kan høje andele

af NPL gøre det sværere for centralbankerne at styre inflationen med deres pen-

gepolitiske instrumenter, fordi svækkede kreditinstitutter i mindre grad reagerer på

centralbankernes renteændringer gennem ændringer i kreditgivningen. Derudover

er den europæiske banksektor generelt integreret på tværs af hele EU. NPL er

derfor både en national udfordring, en udfordring for bankunions-landene og en

sag af relevans for hele EU. ECOFIN vedtog derfor 11. juli 2017 en rapport om

NPL-problemet og en handlingsplan for håndtering af denne i EU-landene.

Handlingsplanen lægger op til en indsats, som både skal nedbringe mængden af

eksisterende NPL og forebygge opbyggelsen af nye NPL, særligt med tiltag på flg.

områder: 1) Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL

hos tilsynsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres

håndtering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm., 2) Erfaringsde-

ling med og reformer af nationale insolvensregimer og andre (udenretlige) proce-

durer, herunder mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkur-

ser. Dette for at debitorer og langsomme juridiske processer ikke blokerer for, at

kreditinstitutter hurtigt kan få afklaring og udbetaling af (den relevante andel af)

deres tilgodehavende og få nedskrevet eventuelle tab, så mængden af NPL ned-

bringes, 3) styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne for-

bedres for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer (evt. også

til offentlige afviklingsselskaber), som bedre kan håndtere risikoen ved lånene. 4)

Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere ikke-

levedygtige banker, men uden konkrete tiltag knyttet op herpå i handlingsplanen.

Rådet opfordrer i handlingsplanen de relevante institutioner, herunder Kommissi-

onen, til at tage konkrete skridt mhp. implementering af planen.

Kommissionen annoncerede som opfølgning på handlingsplanen i sin meddelelse

af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen, at man i foråret 2018 vil

offentliggøre en pakke med konkrete initiativer møntet på håndtering af NPL og

opfølgning på Rådets NPL-handlingsplan.

ECOFIN ventes 23. januar 2018 at gøre status på fremskridtene med NPL-

handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionen indikerer i meddelelsen af 11. oktober 2017, at pakken, som

kommer i foråret 2018, vil indeholde følgende foranstaltninger:



En skabelon

(”blueprint”) –

baseret på hidtidige landeerfaringer

–

for ind-

retning af

”asset management companies” (en slags ”dårlige banker”)

der

kan overtage og administrere håndteringen af NPL fra kreditinstitutterne.



Tiltag til videreudvikling af et sekundært marked for NPL, som bl.a. sigter

mod at gøre det nemmere at sælge og overføre NPL mellem banker og in-

vestorer generelt.

Tiltag, der skal øge beskyttelsen af sikrede kreditorer (dvs. kreditorer, som

har ydet lån med sikkerhed) ifm. insolvens og restrukturering, således at

kreditorer hurtigt og effektivt kan få adgang til de aktiver, der er stillet

som sikkerhed og evt. nedskrive tilgodehavender, der ikke kan dækkes.

Udførelsen af en benchmarking af nationale regimer for indkrævning af

NPL,

for dernæst at finde en form for fælles ”best-practice” metode,

som

sikrer effektive indkrævningsprocesser.

Kommissionen vil også fremlægge en rapport og

–

om nødvendigt

–

kon-

krete lovgivningsforslag vedr. styrkede krav til kreditinstitutters kapitalbe-

holdning, møntet på at håndtere NPL. Det kan potentielt være krav om

minimumshensættelser ved udstedelsen af nye lån, som skal kunne dække

eventuelle fremtidige tab ved misligholdelse af disse lån. Kommissionen

vil også overveje at introducere en fælles definition af misligholdte ekspo-

neringer.

Nye tiltag til forbedret adgang til og harmonisering af data vedr. NPL.

Dette er rettet mod at gøre markedet for NPL mere gennemsigtigt og der-

ved åbne for flere aktører, der kan aftage NPL.

Derudover nævner Kommissionen i meddelelsen bl.a., at Kommissionen i 2016

fremsatte forslag til et direktiv om forebyggende rekonstruktion og mulighed for en

”ny chance”

(insolvensdirektiv), som har til formål at lette processen med gældssa-

nering, insolvensbehandling og forebyggende rekonstruktion på tværs af EU. Tekni-

ske forhandlinger om direktivet pågår i Rådet i regi af retlige og indre anliggender.

Udover Kommissionens konkrete pakke ventes der i den kommende tid også initia-

tiver fra andre relevante EU-institutioner, herunder bankunionens Fælles Tilsynsme-

kanisme (SSM), Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske

Centralbank (ECB).

Tabel 1

giver et overblik over tiltag i handlingsplanen og status

på opfølgningen herpå.

KOM(2016) 723 final

Tabel 1

Status på opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan

Element i handlingsplanen

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin fortolk-

ning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapitalkravsdirektivet

(CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes beføjelser til at stille krav

til bankers hensættelser på NPL (da der er uklarhed herom).

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en

rapport om den foreløbige implementering af SSM,

hvori Kommissionen giver sin fortolkning af den relevan-

te EU-lovgivning for tilsynsmyndighederne ift. bl.a. NPL.

Status

Kommissionen opfordres til, i regi af den igangværende revision af

CRD IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje at stille

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til hensættelser på

nye NPL.

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsynsmyndigheder,

fra udgangen af 2018, at implementere en tilpasset version af de

Udestår

offentliggjorte NPL-vejledninger (for de største banker under

SSM’s direkte tilsyn) også

for mindre banker i bankunionen.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende generelle

vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL samt deres udlåns-

standarder, vedr. fx vurderinger af kreditværdighed, bankernes

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018

interne processer og transparens ifm. långivning osv.

EBA’s

vejledning

vil svare til SSM’s (jf. ovenfor), men skal gælde for

alle

banker i hele EU

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfordres til, inden

Udestår

udgangen af 2018, at udvikle makroprudentielle tiltag til at fore-

bygge systemisk opbygning af NPL i EU-landenes banksystemer.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at offentlig-

gøre detaljerede resultater af den igangværende benchmarking

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

øvelse af EU-landenes insolvens-regimer, samt at styrke fokus på

insolvens-reformer i det europæiske semester.

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for at forbed-

re beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kreditorer der har

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

udstedt lån med sikkerhed.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at foretage

gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinandens insolvens-

regimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage vejlednin-

ger om, hvilke informationer, banker bør have til rådighed om

deres lån, dvs. vejledninger om data-kvalitet internt i bankerne.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet.

Udestår

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til, inden

udgangen af 2018, at implementere styrkede offentliggørelseskrav

Indgår i EBA’s arbejdsprogram

for 2018.

til banker ift. information om kvaliteten af bankernes aktiver,

herunder deres misligholdte lån.

Indgår i EBA’s arbejdsprogram for 2018.

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommissionen

opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå tiltag, der kan

styrke data-infrastrukturen for sekundære markeder for NPL,

herunder at overveje oprettelsen af såkaldte platforme, hvor der

kan købes og sælges NPL.

Kommissionen opfordres til, sammen med andre relevante EU-

institutioner, inden udgangen af 2017, at udarbejde en skabelon

med principper for

”asset management companies”,

i overens-

stemmelse med statsstøttereglerne og med den EU-

lovgivningsmæssige ramme på området, herunder BRRD

som,

for at beskytte skatteborgerne, bl.a. begrænser myndighedernes

muligheder for at indskyde offentlige midler i banker, som ikke er

under afvikling, herunder gennem køb af dårlige lån.

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt

”Anacredit”, om et datasæt, der skal indeholde detalje-

ret information om individuelle banklån i eurozonen.

Dataindsamlingen ventes at begynde i september 2018.

Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at udvikle

en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barrierer for at banker

kan skille sig af med deres NPL, samt fjerne barrierer for at andre Ventes at indgå i Kommissionens pakke i foråret 2018

banker og ikke-banker (fx specialiserede investeringsfonde)

derefter må købe og eje disse NPL.

Kilde: Finansministeriet og Erhvervsministeriet

BRRD foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig støtte (”bail-in”).

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. I det

omfang handlingsplanen udmøntes i konkrete initiativer kan disse få lovgivnings-

mæssige konsekvenser. Der tages stilling til eventuelle lovgivningsmæssige konse-

kvenser, når der måtte foreligge konkrete forslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En

reduktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at mindske usikkerhe-

den ift. den finansielle stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed

bidrage til at understøtte en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i

de lande, som er hårdest ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre

EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren, primært i de lande som er hårdest ramt af NPL-problemer, men

også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Statusorienteringen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. Der ventes umid-

delbart en begrænset drøftelse, da der alene er tale om en status, og da Kommissi-

onens konkrete forslag endnu ikke foreligger. EU-landene støtter generelt arbejdet

med handlingsplanen og nedbringelse af NPL, men der kan være forskellige hold-

ninger til de konkrete midler (herunder ift. kapitalkrav, statsstøtteregler og

BRRD), som kan give sig til udtryk, når Kommissionen fremlægger sine konkrete

forslag i foråret 2018.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter over-

ordnet Rådets handlingsplan. Regeringen støtter, at især de EU-lande, der har

størst NPL-problemer, aktivt søger at få løst disse. Regeringen støtter generelt

også relevante initiativer på EU-plan, der kan bidrage til at sikre, at der i hele EU

er gode rammer for at håndtere de nuværende NPL-problemer, samt forebygge en

eventuel fremtidig ophobning af NPL. Det kan fx være ved at sikre, at der i alle

EU-lande er hensigtsmæssigt indrettede og velfungerende insolvens-regimer.

Der tages stilling til de konkrete forslag i takt med, at de fremsættes. Fra regerin-

gens side lægges der i den forbindelse vægt på, at nye initiativer har merværdi, er

proportionale og er baseret på tilstrækkelige konsekvensanalyser. Regeringen læg-

ger stor vægt på, at alle tiltag på EU-plan og på nationalt plan skal overholde stats-

støttereglerne og BRRD.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg

forud for ECOFIN 11. juli 2017 med henblik på orientering. Der henvises til sam-

lenotat oversendt 29. juni 2017.