Finanstilsynet
Høring om Kommissionens forslag til ændring af det europæi-
ske finanstilsynssystem
Forsikring & Pension takker for muligheden for at bidrage til ovennævnte høring.
Nedenstående kommentarer til høringen skal ses på baggrund af en anerkendelse
af, at det europæiske tilsynssystem siden dets etablering pr. 1 januar 2011 har
ydet et væsentligt bidrag til udviklingen af en stærk og velreguleret finansiel sek-
tor i EU. I den forbindelse har Forsikring & Pension med tilfredshed noteret sig
gentagne meldinger fra såvel Kommissionen som EIOPA om, at der i årene frem-
over vil være øget fokus på tilsynskonvergens med afsæt i den allerede eksiste-
rende, meget omfattende regulering af sektoren. Erfaringerne fra bl.a. sagen om
Gable Insurances og Husejernes Forsikrings konkurser viser, at der er behov for
opstramninger og effektiviseringer, ikke mindst i forhold til tilsynet med det egent-
lige grænseoverskridende salg af forsikringer.
Forsikring & Pension ser derfor ikke grundlag for at foreslå mere grundlæggende
ændringer i det europæiske tilsynssystem.
Nedenestående kommentarer og forslag vedrører primært EIOPA.
12.10.2017
Forsikringsorganisationernes
Fællessekretariat F.M.B.A.
Philip Heymans Allé 1
2900 Hellerup
Tlf.:
Fax:
41 91 91 91
41 91 91 92
www.forsikringogpension.dk
Danske Bank 31004001060104
IBAN DK30 30004001060104
SWIFT-BIC DABADKKK
Claus Tønnesen
Juridisk rådgiver
Dir.
41919047
Sagsnr.
GES-2015-00239
347708
Ændring af governancestrukturen
Forsikring & Pension støtter, at der gennemføres ændringer i de øverste ledelser
i ESA’erne, således at der tilføres ledelserne uafhængig ekspertise som supple-
ment til eller erstatning for de eksisterende, reelt helt tilsynsdominerede ledelser.
Gable-sagen har efter Forsikring & Pensions opfattelse tydeligt illustreret svaghe-
derne i den relativt lukkede tilsynskultur, som har været dominerende i hvert fald
i EIOPA. Tilstedeværelsen af eksterne, uafhængige personer i EIOPAs ledelse vil
efter Forsikring & Pensions opfattelse medvirke til mere åbne og friere debatter
mellem repræsentanterne for de involverede nationale tilsynsmyndigheder og
dermed bidrag til opbygningen af en tilsynskultur med øget fokus på ensartede,
høje tilsynsstandarder i alle EU-landene.
Efter Forsikring & Pensions opfattelse vil der kunne hentes inspiration i den hjem-
lige bestyrelsesmodel for Finanstilsynet.
Finansiering af ESA’erne
DokID