Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 77
Offentligt
1832203_0001.png
Fremsat den […] 2017
af erhvervsminister Brian Mikkelsen
Forslag
til
Lov om Vækstfonden
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe
størst muligt samfundsmæssigt afkast.
§ 2.
Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore
virksomheder og virksomheder, der investerer i virksomheder med vækstpotentiale.
Kapitel 2
Finansiering, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter
§ 3.
Vækstfonden kan for at opnå sit formål blandt andet anvende følgende finansieringsformer
1) lån,
2) garantier,
3) kautioner,
4) kapitalindskud, og
5) kapitaltilsagn.
Stk. 2.
Vækstfonden kan tilbyde direkte eller indirekte finansiering eller en kombination af forskellige
former for finansiering mod vederlag.
Stk. 3.
Vækstfonden inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse med
finansieringen af virksomheder.
Stk. 4.
Vækstfonden kan i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn udøve aktivt ejerskab.
§ 4.
Vækstfonden kan for at opnå sit formål tilbyde tjenesteydelser mod vederlag i form af blandt andet
1) formidling,
2) rådgivning og
3) kapitalforvaltning.
§ 5.
Vækstfonden kan for at opnå sit formål deltage i andre aktiviteter, herunder blandt andet:
1) forberede, etablere og deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder mv.,
2) understøtte udviklingen af markeder for finansiering,
3) yde tilskud og
4) igangsætte eller deltage i øvrige vækstinitiativer.
1
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0002.png
Stk. 2.
Vækstfonden kan i forbindelse med aktiviteter efter stk. 1 opkræve et gebyr til dækning af sine
omkostninger.
§ 6.
Vækstfonden kan for at opnå sit formål stifte selskaber, fonde og foreninger mv. samt eje, erhverve og
afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger mv.
§ 7.
Vækstfonden yder kun finansiering efter § 3, tilbyder tjenesteydelser efter § 4 samt deltager i andre
aktiviteter efter § 5 i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil påtage sig henset til arten,
omfanget eller risikoen forbundet hermed.
§ 8.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske og grønlandske virksomheders adgang til
finansiering, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6.
§ 9.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Vækstfonden kan varetage andre opgaver inden for sit
formål, jf. § 1.
Kapitel 3
Etablering og ejerskab
§ 10.
Vækstfonden etableres som en selvstændig offentlig virksomhed.
§ 11.
Vækstfonden viderefører den under Vækstfonden hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og
passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
§ 12.
Erhvervsministeren udøver i forhold til Vækstfonden de beføjelser, der efter selskabsloven tilkommer
generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren er således beføjet til at træffe beslutning om ethvert
forhold vedrørende Vækstfonden i overensstemmelse med disse regler, idet erhvervsministeren herved
sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Vækstfonden.
Stk. 3.
I Vækstfonden afholdes generalforsamlingen i form af et virksomhedsmøde.
Stk. 4.
Vækstfonden og dens vedtægter skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i
kapitel 2 i selskabsloven.
§ 13.
Lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og
arkivloven finder ikke anvendelse for Vækstfonden, dens eventuelle datterselskaber samt andre enheder
forvaltet af Vækstfonden for så vidt angår aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.
Stk. 2.
Selskabsloven, herunder de særlige bestemmelser for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for
Vækstfonden med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 3.
Årsregnskabsloven finder anvendelse for Vækstfonden med de fornødne tilpasninger.
Stk. 4.
Beslutninger truffet af Vækstfonden og dens eventuelle datterselskaber i forbindelse med aktiviteter
udøvet i medfør af kapitel 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Ledelse og økonomi
2
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0003.png
§ 14.
Vækstfonden ledes af en bestyrelse og en direktør.
Stk. 2.
Erhvervsministeren udpeger op til 6 medlemmer til bestyrelsen, herunder formanden, for en periode
på op til 2 år med mulighed for genudpegning. Erhvervsministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde
afsætte et eller flere af de udpegede medlemmer.
Stk. 3.
Medarbejderne vælger, ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer, op til 2 medlemmer
til bestyrelsen for en periode på op til 2 år med mulighed for genvalg.
Stk.4.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de nødvendige kompetencer til at varetage
virksomhedens formål, herunder den fornødne teknologiske, kommercielle, finansielle og ledelsesmæssige
baggrund og indsigt samt relevant international erfaring.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter honoraret til bestyrelsens medlemmer.
§ 15.
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden og er ansvarlig for
forvaltningen af Vækstfondens midler.
Stk. 2.
Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervsministeren en direktør til varetagelse
af den daglige ledelse. Bestyrelsen afskediger ligeledes direktøren efter forudgående orientering af
erhvervsministeren.
Stk. 3.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden og en direktionsinstruks.
Stk. 4.
Bestyrelsen holder erhvervsministeren orienteret om alle væsentlige forhold vedrørende
Vækstfonden, herunder væsentlige ændringer i Vækstfondens økonomi og politikker. Orienteringen skal ske
tids nok til, at erhvervsministeren kan udøve sine ejerbeføjelser.
Stk. 5.
Bestyrelsen fastsætter en vederlagspolitik, som erhvervsministeren modtager til orientering i
forbindelse med virksomhedsmødet.
§ 16.
Vækstfondens egenkapital skal til stadighed være af en sådan størrelse, at den sammen med
hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter.
Stk. 2.
Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter. Det samlede lånebeløb eksklusiv
renter kan ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg overstige 500 mio. kr.
§ 17.
Finansministeren kan lade Vækstfonden optage genudlån hos Danmarks Nationalbank, der skal sikre
Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af
lavkonjunktur eller et frosset venturemarked. Låneoptagelsen kan ske inden for en samlet ramme på
maksimalt 1 mia. kr.
Stk. 2.
Vækstfonden betaler for modtagelsen af genudlån en provision til staten på 0,15 pct. af
nominelt udestående.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 2, stk. 2, 4 og 5, i lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, jf. LB nr.
849 af 22. juni 2010, finder tilsvarende anvendelse.
§ 18.
Vækstfonden kan udbetale udbytte til staten. Bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden,
som godkendes af erhvervsministeren. Udbyttepolitikken skal udgøre et bilag til Vækstfondens vedtægter.
§ 19.
Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2.
Vækstfondens årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Revisionen
udføres i overensstemmelse med standard for offentlig revision, jf. § 3 i lov om revisionen af statens
3
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0004.png
regnskaber m.m. Den statsautoriserede revisor vælges efter indstilling fra bestyrelsen af erhvervsministeren på
det årlige virksomhedsmøde og kan genvælges.
Stk. 3.
Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på et virksomhedsmøde.
§ 20.
Staten indtræder i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser i det omfang, virksomhedens egenkapital og
hensættelser ikke er tilstrækkelige.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser
§ 21.
Erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden.
Stk. 2.
Vækstfonden skal efter anmodning straks stille enhver oplysning om virksomheden og dens
aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren.
§ 22.
Den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for
beslutninger i medfør af denne lovs §§ 3-6, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre
højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk.2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel
5.
§ 23.
Personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs §§ 3-6, har under ansvar efter
straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som de i den forbindelse får
kendskab til.
§ 24.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Bekendtgørelse af lov nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med efterfølgende ændringer, og
bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 816 af 2. juli 2015
ophæves ved denne lovs ikrafttræden.
Stk. 3.
Vækstfondens videreførelse af den hidtil drevne virksomhed sker i regnskabsmæssig henseende fra
den 1. januar 2018.
Stk. 4.
Den af Vækstfonden hidtil drevne virksomhed, herunder blandt andet investeringer, lån, garantier,
kapitalforvaltning, tilskud mv., foretaget af Vækstfonden på det grundlag, der ophæves ved denne lovs
ikrafttræden, jf. stk. 3, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne lov.
§ 25.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0005.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
INDLEDNING ................................................................................................................................................ 5
FORMÅL OG BAGGRUND .......................................................................................................................... 6
LOVFORSLAGETS NÆRMERE INDHOLD ................................................................................................ 7
3.1
Vækstfondens formål, målgruppe, produkter mv. ............................................................................. 7
3.1.1
3.1.2
3.2
3.2.1
3.2.2
3.3
3.3.1
3.3.2
Gældende ret ................................................................................................................... 7
Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold ............................................ 8
Gældende ret ................................................................................................................... 9
Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold .......................................... 10
Gældende ret ................................................................................................................. 12
Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold .......................................... 12
Virksomhedens etablering og ejerskab ............................................................................................. 9
Vækstfondens ledelse og økonomi ................................................................................................. 12
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE ........................ 14
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V. ............... 14
ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE ...................................................................... 14
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER ......................................................................................................... 14
FORHOLDET TIL EU-RETTEN.................................................................................................................. 14
HØRING........................................................................................................................................................ 14
SAMMENFATTENDE SKEMA .................................................................................................................. 15
1.
INDLEDNING
Vækstfonden blev ved lov nr. 937 af 2. december 1991 om Dansk Erhvervsudviklingsfond etableret med
virkning fra 1992 som en selvstændig forvaltningsenhed under navnet Dansk Erhvervsudviklingsfond.
Vækstfonden har siden dens etablering haft til formål at yde finansiering til især små og mellemstore
virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter med blandt andet teknologisk eller markedsmæssigt sigte i
den udstrækning, det private kapitalmarked ikke har villet påtage sig at yde den pågældende finansiering
henset til arten eller omfanget af risiciene forbundet hermed.
Rammerne for, hvordan Vækstfonden kunne anvende sin egenkapital til at fremme innovationsfinansiering,
blev ved lov nr. 105 af 13. februar 2001 om ændring af lov om Vækstfonden og ligningsloven væsentligt
ændret. Herved fik Vækstfonden adgang til i højere grad at anvende egenkapitallignende instrumenter,
ligesom målgruppen blev udvidet, således at Vækstfonden med sine finansieringer i et vist omfang også kunne
finansiere andre virksomheder, der ikke var
omfattet af EU’s definition af små og mellemstore virksomheder.
5
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0006.png
Siden da har en stigende efterspørgsel efter Vækstfondens ydelser samt introduktionen af en række nye
produkter dannet baggrund for løbende justeringer og tilpasninger af Vækstfondens lovgrundlag.
Lovforslaget har med afsæt heri til formål at modernisere, opdatere og forenkle den juridiske ramme for
Vækstfonden. Endvidere skal lovforslaget etablere hjemmel for en udbyttepolitik med henblik på udmøntning
af
Aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017.
Styrkelsen og moderniseringen af de juridiske rammer foreslås opnået ved at omdanne Vækstfonden fra en
selvstændig offentlig forvaltningsenhed til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV). Omdannelsen skal
sikre, at Vækstfonden også i fremtiden på bedst mulig vis kan leve op til sit formål og dermed fortsat
understøtte især små og mellemstore virksomheders vækst og fornyelse på en måde, der bedst supplerer og
tilskynder finansiering fra private med henblik på at opnå størst muligt samfundsøkonomisk afkast.
2.
FORMÅL OG BAGGRUND
Vækstfonden spiller en væsentlig rolle i forhold til at finansiere vækst og fornyelse i især små og mellemstore
virksomheder. Vækstfondens aktiviteter gør det muligt for virksomheder at opnå risikovillig og tålmodig
kapital i tilfælde, hvor private investorer og andre aktører ikke normalt vil eller kan stille kapital til rådighed.
Vækstfondens finansieringsaktiviteter er i dag delt op i tre forretningsområder:
Det første forretningsområde er indirekte investeringer eller fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden i
samarbejde med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter videreinvesterer kapitalen i
fonde, som endelig investerer kapitalen i virksomheder (fund-of-funds), eller hvor Vækstfonden i samarbejde
med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter investerer kapitalen i virksomheder.
Det andet forretningsområde er direkte investeringer, typisk venture investeringer, hvor Vækstfonden i
samarbejde med private eller offentlige investorer investerer egenkapital i virksomheder med et stort
vækstpotentiale.
Det tredje forretningsområde er lån, garantier og kautioner, hvor Vækstfonden i samarbejde med banker og
andre finansieringspartnere yder lån til små og mellemstore virksomheder samt kautionerer for lån, stiller
garantier og yder kreditter.
Vækstfonden har igennem de seneste år fået henlagt et antal nye opgaver, som blandt andet omfatter
muligheden for i samarbejde med banker og andre finansieringsinstitutter at stille låne- eller
garantiinstrumenter til rådighed med henblik på understøttelsen af finansieringen af vækstplaner i små og
mellemstore virksomheder, som har haft svært ved at opnå fuld finansiering fra det private marked.
Hertil kommer introduktionen af en række kapitalforvaltningsopgaver for tredjemand, f.eks. etableringen af
Dansk Vækstkapital I og II samt Dansk Landbrugskapital. Med lovforslaget sikres, at Vækstfonden også
fremadrettet kan påtage sig nye opgaver for at imødekomme efterspørgslen og tilpasse sig markedets behov,
herunder fleksibiliteten til at kunne lancere nye finansieringstilbud samt tilpasse sine eksisterende produkter.
6
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0007.png
Med lovforslaget foreslås Vækstfonden omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) for fremover
at sikre klare rammer for Vækstfondens virksomhed inden for en kendt og entydig tilsyns- og
governancestruktur. En SOV-konstruktion har, udover at give hjemmel til udbytteudbetaling, jf. nedenfor, til
formål at understøtte Vækstfondens forretningsmæssige drift og samtidig skabe de nødvendige muligheder
for, at Vækstfonden fortsat kan varetage sine sektorpolitiske opgaver af erhvervsfremmende karakter. Som
selvstændig offentlig virksomhed vil Vækstfonden fremover blive reguleret efter regler, der minder om
selskabslovens regler, og der vil blive etableret en governancemodel, som svarer til den, der gælder for
statslige aktieselskaber, samtidig med at erhvervsministerens almindelige sektortilsyn med Vækstfonden
bibeholdes.
Det er med omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed (SOV) ikke hensigten at
ændre Vækstfondens formål, men derimod at forenkle, modernisere og styrke det nuværende lovgrundlag,
således at det sikres, at lovgrundlaget er tilpasset de opgaver, Vækstfonden udfører i dag og forventes at
udføre i fremtiden.
Det er samtidig vigtigt, at Vækstfonden har tilstrækkelige finansielle ressourcer til at understøtte finansiering
af vækstvirksomheder. Dette princip har været gennemgående for lovreguleringen af Vækstfondens aktiviteter
siden fondens stiftelse i 1992 og er også vigtigt på sigt. Vækstfonden har siden 2001 arbejdet ud fra en strategi
om en mere aktiv anvendelse af fondens kapital ved i højere grad at anvende egenkapitalindskud i
virksomheder og fonde for derved at give Vækstfonden del i det kommercielle afkast, som fondens midler er
med til at skabe. Dette har givet fonden en række positive resultater i de senere år og dermed et bedre
kapitalgrundlag til at kunne tilføre risikovillig kapital til flere virksomheder.
Med lovforslaget lægges der desuden op til en generel ensretning og sanering i Vækstfondens lovgrundlag,
ligesom der med lovforslaget lægges op til en mere entydig organisering og ensretning af Erhvervsministeriets
selskaber, idet hovedparten heraf er etableret og drives som SOV’er i dag.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF indgik den 22. marts 2017
aftale om udvikling af Nordsøen, herunder om finansiering ved etablering af en udbyttepolitik for
Vækstfonden. I henhold til det nuværende lovgrundlag skal Vækstfonden være revolverende, dvs.
selvfinansierende på mellemlang og lang sigt. Afkastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser,
renteindtægter og lignende indgår således i fonden til finansiering af fremtidige medfinansieringer og
investeringer. Med lovforslaget indføres der en udbyttebestemmelse og en fastlagt udbyttebetaling fra
Vækstfonden til dens ejer. På baggrund heraf lægges der i lovforslaget ligeledes op til, at Vækstfondens forsat
har adgang til at finansiere sine aktiviteter igennem lån, samt at Vækstfonden gives adgang til at finansiere sig
ved statsligt genudlån inden for nærmere fastlagte rammer.
3.
LOVFORSLAGETS NÆRMERE INDHOLD
3.1
Vækstfondens formål, målgruppe, produkter mv.
3.1.1
Gældende ret
Vækstfondens formål er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder og især små og mellemstore
virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfonden anlægger et bredt
kommercielt fokus for sine aktiviteter, som anvendes på tværs af forskelligartede brancher.
7
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0008.png
Vækstfondens formål opnås gennem medfinansiering af især små og mellemstore virksomheders
omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter inden for blandt andet
forskning og udvikling, produktionsmetoder, serviceydelser og markedsudvikling samt gennem
medfinansiering af danske og udenlandske venturefonde og udskilte datterselskaber (fx spinoff virksomheder,
der ikke falder inden
for EU’s definition af små og mellemstore
virksomheder). Vækstfondens formål opnås
endvidere gennem udstedelse af lånegarantier til kreditinstitutters og andre udlåns- og
finansieringsvirksomheders udlån til udviklingsaktiviteter i små og mellemstore virksomheder.
Vækstfonden kan for at opnå sit formål blandt andet yde tilskud, lån med forskellige former for
tilbagebetalingsvilkår, kapitalindskud, erhverve aktier og udstede garantier. I forbindelse med at Vækstfonden
indskyder kapital i en virksomhed, kan Vækstfonden tilføre virksomheden forretnings- og ledelsesmæssige
kompetencer, ligesom Vækstfonden under særlige omstændigheder kan tilgodese sit formål gennem udførelse
af tjenesteydelser for tredjemand, herunder ved blandt andet formidling, rådgivning og kapitalforvaltning.
Vækstfonden kan herudover tage initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og
små og mellemstore virksomheder, ligesom Vækstfonden kan tage andre initiativer, som kan fremme
udviklingen af et velfungerende marked for finansiering.
Endelig kan erhvervsministeren henlægge varetagelsen af andre statslige erhvervsfremmeordninger
vedrørende formidling af risikovillig kapital til Vækstfonden, hvilket blandt andet er tilfældet med Dansk
Vækstkapital I og II samt Dansk Landbrugskapital.
Vækstfonden kan alene yde finansiering til aktiviteter, som ikke uden Vækstfondens medvirken ville blive
gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af den pågældende finansiering fra
Vækstfonden.
3.1.2
Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Formålet med lovforslaget er i forhold til Vækstfondens formål, målgruppe, produkter mv. grundlæggende at
videreføre Vækstfondens aktiviteter uændret, dog således at Vækstfondens formål, målgruppe, produkter mv.
udskilles i særskilte bestemmelser med henblik på at skabe større klarhed og ensretning i forhold til, hvordan
Vækstfonden arbejder.
Vækstfondens fokus skal også fremadrettet være på især små og mellemstore virksomheder, og Vækstfonden
skal som hidtil lægge vægt på virksomhedernes vækstpotentiale i forbindelse med sin vurdering af, om
Vækstfonden kan yde finansiering til den pågældende virksomhed. Nogle af virksomhederne i Vækstfondens
målgruppe har et betydeligt vækstpotentiale og ambitiøse vækstplaner, som kræver kapital samt en
tålmodighed, der rækker ud over de fleste private investorers tidshorisonter. Hensigten med lovforslaget er
derfor at give Vækstfonden fleksibilitet til at investere i virksomheder med et vækstpotentiale, som det private
marked ikke i tilstrækkeligt omfang kan imødekomme med risikovillig kapital eller tilstrækkelig tålmodighed,
og til at holde fast i virksomhederne længere og derigennem bidrage til at accelerere væksten i
virksomhederne.
8
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0009.png
Det er endelig hensigten, at Vækstfonden i forbindelse med sin virksomhed fortsat skal kunne lægge vægt på
aktivitetens effekt på det danske erhvervsliv og samfundsmæssige afkast, når der investeres. Det er således
hensigten, at Vækstfonden også fremadrettet skal kunne yde finansiering til udenlandske initiativer i det
omfang, dette forventes at have en positiv effekt på dansk erhvervsliv. Således har konkrete erfaringer gennem
investeringer i Dansk Vækstkapital vist, at investeringer i udenlandske fonde afstedkommer investeringer i
Danmark, der er større end Vækstfondens investeringer i de udenlandske fonde. Samtidig betyder den øgede
tilgang af udenlandske aktører, at det danske marked får fordel af de kompetencer, herunder f.eks. i form af
kendskab til og viden om ny teknologi, samt det internationale netværk, aktørerne bringer med sig.
Med lovforslaget foreslås det således, at Vækstfonden fremadrettet har til formål at fremme vækst og
fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast, og at
Vækstfondens målgruppe udgøres af virksomheder med et vækstpotentiale, herunder især små og mellemstore
virksomheder samt virksomheder, der investerer i virksomheder med et vækstpotentiale.
Det foreslås samtidig, at Vækstfonden for at opnå sit formål blandt andet kan anvende lån, garantier,
kautioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn, samt at Vækstfonden kan tilbyde en kombination af forskellige
former for finansiering. Det understreges med lovforslaget, at Vækstfonden skal inddrage miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige forhold i sin virksomhed, samt at Vækstfonden kan udøve aktivt ejerskab, når der
foretages kapitalindskud og kapitaltilsagn, dvs. når Vækstfonden enten direkte eller indirekte bliver delvist
ejer af en virksomhed.
Det foreslås endvidere, at Vækstfonden kan tilbyde tjenesteydelser i form af blandt andet formidling,
rådgivning og kapitalforvaltning, samt at Vækstfonden kan deltage i øvrige aktiviteter som blandt andet
partnerskaber, samarbejder, understøttelse af udviklingen af markedet for finansiering mv.
Derudover præciseres det, at Vækstfonden alene kan yde finansiering, tilbyde tjenesteydelser samt deltage i
øvrige aktiviteter i den udstrækning, som det private marked ikke normalt påtager sig finansiering, leverer
tjenesteydelser eller deltager i øvrige aktiviteter af den pågældende art, omfang eller risiko. Vækstfondens
finansiering skal således ses som et supplement til det private marked, som tilbydes for enten at fremme en
aktivitet, som ellers ikke ville være igangsat, eller for væsentligt at fremskynde en sådan aktivitet.
3.2
Virksomhedens etablering og ejerskab
3.2.1
Gældende ret
Vækstfonden blev etableret i 1992 som en selvstændig forvaltningsenhed under navnet Dansk
Erhvervsudviklingsfond. En selvstændig forvaltningsenhed er en juridisk person, der i henhold til lov
varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning. Enheden har en selvstændig indtægt og formue.
Dansk Erhvervsudviklingsfond havde til formål at yde medfinansiering af især små og mellemstore
virksomheders risikobetonede udviklingsprojekter med et teknologisk eller markedsmæssigt sigte.
Erhvervsudviklingsfonden blev etableret som en uafhængig enhed for at sikre fleksibilitet og handlekraft, og
Erhvervsudviklingsfonden var således hverken omfattet af statens bevillingssystem eller af statens
bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår m.v. Derimod var Erhvervsudviklingsfonden i forhold
9
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0010.png
til den generelle forvaltningsretlige lovgivning betragtet som en del af den offentlige forvaltning. Samtidig var
det centralt i forbindelse med Erhvervsudviklingsfondens oprettelse, at der blev etableret en tæt sammenhæng
til det øvrige erhvervsfremmesystem.
Dansk Erhvervsudviklingsfond blev allerede i 1993 omdøbt til Vækstfonden. Vækstfonden og det
bagvedliggende regelgrundlag har siden udviklet sig væsentlig både i forhold til de finansieringsmuligheder,
som Vækstfonden kan tilbyde virksomheder, fonde, m.fl., men også i forhold til de øvrige aktiviteter, i form af
blandt andet kapitalforvaltning og udvikling af markeder for finansiering, som Vækstfonden kan deltage i.
Den mest gennemgribende ændring af lov om Vækstfonden fandt således sted i 2001 på baggrund af
anbefalingerne fra det såkaldte VækstFondsudvalg om Vækstfondens virksomhed og sammenhæng med
udviklingen i markedet for risikovillig kapital. VækstFondsudvalget fremhævede blandt andet vigtigheden af,
at Vækstfonden fik mulighed for at operere hurtigere, mere smidigt og endnu mere effektivt i fremtiden. Et
væsentligt element i de gennemførte ændringer blev
–
inspireret af udenlandske aktører og en stigende
erkendelse af, at markedet for venturekapital var en af de afgørende faktorer for udnyttelse af det innovative
potentiale i erhvervslivet
–
derfor indførelsen af muligheden for at anvende flere midler til
egenkapitalinvestering i risikobetonede projekter både direkte og indirekte gennem fonde, og dermed også et
skifte væk fra brugen af tilskud som det primære finansieringsinstrument. Dette skete gennem en aktivering af
Vækstfondens egenkapital, mens det samtidigt blev sikret, at fonden fik del i det kommercielle afkast, som
fondens midler var med til at skabe. Formålet hermed var at give fonden et bedre kapitalgrundlag og
derigennem øge muligheden for at tilføre risikovillig kapital til endnu flere virksomheder.
Der er i forbindelse med udviklingen af Vækstfonden og det bagvedliggende regelgrundlag dog ikke sket en
ændring af, at Vækstfonden er en uafhængig selvstændig forvaltningsenhed med en selvstændig indtægt og
formue, der varetager en bestemt del af den offentlige forvaltning.
3.2.2
Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Siden Vækstfondens oprettelse som selvstændig forvaltningsenhed er konstruktionen med selvstændige
offentlige virksomheder blevet en udbredt organisationsform for forretningsmæssige aktiviteter i en statslig
kontekst. Senest er Finansiel Stabilitet, Fjordforbindelsen Frederikssund og EKF Danmarks Eksportkredit
blevet henholdsvis omdannet til og stiftet som selvstændige offentlige virksomheder (SOV). Samtidig er
rammen om statsligt ejerskab og etableringen af statslige selskaber i flere omgange blevet opdateret og
styrket, senest med statens ejerskabspolitik fra april 2015. Det har medført et behov for at forenkle,
modernisere og opdatere lovgrundlaget vedrørende Vækstfonden, ligesom den gældende regulering er blevet
ændret en række gange i takt med, at Vækstfondens virksomhed er blevet udvidet og tilpasset behovet for
offentlig risikofinansiering.
Vækstfonden løser først og fremmest opgaver af forretningsmæssig karakter til gavn for dansk erhvervsliv på
områder, hvor markedet ikke på egen hånd kan levere en samlet finansieringsløsning til perspektivrige
projekter. Vækstfondens aktiviteter og virksomhedens tætte samarbejde med kommercielle erhvervsdrivende
aktører, herunder iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, venture- og kapitalfonde, banker og
andre finansieringsinstitutter, betyder, at Vækstfonden i hovedsagen agerer som en kommerciel virksomhed,
og derfor har brug for at være organiseret i en juridisk form, der modsvarer dette.
10
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0011.png
Samtidig er det væsentligt, at Vækstfonden ledes af en professionel bestyrelse med den relevante erfaring og
kompetence, som er ansvarlig for Vækstfondens drift og strategiske udvikling, da dette er med til at sikre den
fornødne fleksibilitet til at kunne tilpasse sig den fremtidige udvikling og efterspørgsel. Med omdannelsen til
en SOV skabes den nødvendige ramme for, at Vækstfonden kan varetage eventuelle sektorpolitiske
erhvervsfremmende opgaver samtidig med, at Vækstfonden kan videreføres inden for selskabslovens rammer
og det regelgrundlag, der gælder for ledelse i kapitalselskaber, med de modifikationer, der følger af
virksomhedens karakter af en SOV, samt foretage udbytteudbetalinger. Det betyder, at Vækstfonden som
udgangspunkt reguleres som et aktieselskab efter selskabslovens regler, herunder de bestemmelser i
selskabsloven, der gælder for statslige aktieselskaber. Vækstfonden har imidlertid ikke en nominel
selskabskapital svarende til en aktiekapital, hvorfor selskabslovens regler om aktiekapital ikke vil finde
anvendelse i forhold til Vækstfonden. Da Vækstfonden er oprettet ved særskilt lov, vil selskabslovens regler
om blandt andet opløsning, fusion, spaltning og omdannelse heller ikke finde direkte anvendelse på
virksomheden.
Med virksomhedsformen skabes rammerne for, at Vækstfonden fortsat kan spille en væsentlig rolle i
understøttelsen af især iværksætter- samt små og mellemstore virksomheders vækst med henblik på
samfundsøkonomisk afkast på en måde, der bedst supplerer og tilskynder finansiering fra private aktører.
Vækstfondens finansieringer i perspektivrige virksomheder betyder blandt andet, at virksomhederne kan opnå
risikovillig og tålmodig kapital
–
også i de tidlige udviklingsfaser, hvor det private marked ikke i samme grad
er villigt til påtage sig risici af den pågældende art eller omfang. Det samme gør sig gældende i perioder med
økonomisk tilbagegang, hvor der ligeledes vil være et særligt øget behov for Vækstfondens deltagelse.
Vækstfonden medvirker derigennem til vækst og udvikling i hele samfundet, da ny vækst og jobskabelse især
kommer fra nye virksomheder, der hurtigt vokser sig store. Det er essentielt for Vækstfondens muligheder for
at kunne tilpasse sig markedets behov for nye initiativer, at Vækstfonden inden for en klar og entydig tilsyns-
og governancestruktur har den nødvendige fleksibilitet til at kunne tilpasse sig markedet ved løbende at
lancere nye finansieringstilbud samt tilpasse sine eksisterende produkter.
Ud over den egentlige finansieringsmæssige understøttelse af primært iværksættere samt små og mellemstore
virksomheders vækst og fornyelse er Vækstfonden ligeledes involveret i andre initiativer, hvor det primære
formål ikke skal findes i muligheden for at skabe et egentlig afkast, men derimod i initiativernes
erhvervsfremmende potentiale. Som eksempler her kan nævnes Vækstfondens medvirken til stiftelse og drift
af et
”business
angel” netværk`, dvs. et netværk for professionelle, mindre investorer, der specialiserer sig i
investeringer i nye, mindre virksomheder, og foreningen DenmarkBridge samt Vækstfondens rolle i
opbygningen af viden og statistik om venturefinansiering i Danmark og udlandet. Vækstfondens aktiviteter
udgør dermed en hybrid mellem erhvervsfremme og egentlig markedsfinansiering, som ikke egner sig til at
blive placeret i et egentligt aktieselskab eller i en klassisk forvaltningsmyndighed, som f.eks. en styrelse. Det
er på den baggrund, at en organisering af Vækstfonden som en SOV, hvor den selskabsretlige og
offentligretlige regulering finder anvendelse i det omfang, virksomhedens aktiviteter tilsiger det, er fundet
hensigtsmæssigt.
Vækstfondens status som selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at virksomhedens formue fortsat
holdes adskilt fra statens. Det betyder blandt andet, at virksomheden inklusiv eventuelle datterselskaber har en
selvstændig formue, og at indtægter og omkostninger ikke vil fremgå af finansloven, ligesom Vækstfonden
heller ikke fremadrettet vil være omfattet af statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesvilkår
11
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0012.png
m.v. Vækstfonden vil dog fortsat indgå i statsregnskabet via Erhvervsministeriets ejerskab. Vækstfonden vil
som følge af den selvstændige juridiske status ikke indgå i det almindelige administrative hierarki og er som
sådan ikke en del af den offentlige forvaltning. Beslutninger truffet af Vækstfonden og eventuelle
datterselskaber i forbindelse med udøvelsen af aktiviteterne kan derfor ikke påklages til en højere
administrativ myndighed.
3.3
Vækstfondens ledelse og økonomi
3.3.1
Gældende ret
Vækstfonden ledes i dag af en bestyrelse bestående af 6 medlemmer. Bestyrelsesmedlemmer udpeges for
indtil 3 år ad gangen, og genudnævnelse op til 2 gange kan finde sted. Bestyrelsen er Vækstfondens øverste
myndighed, mens den daglige ledelse varetages af en direktør, der udpeges og afskediges af
erhvervsministeren efter indstilling fra bestyrelsen.
Vækstfondens økonomi er i dag opbygget af egenkapital og en række muligheder for lånoptagelse. Ved
stiftelsen af Vækstfonden blev der indskudt 2 mia. kr. i egenkapital til finansiering af Vækstfondens
aktiviteter, der har siden været tilført kapitalindskud fra staten, og egenkapitalen er over tid blevet forrentet til
i ultimo 2016 at udgøre ca. 4,9 mia. kr.
Vækstfonden har med hjemmel i den eksisterende lovgivning og tekstanmærkningerne til finansloven adgang
til at optage statsgaranterede lån for i alt ca. 7,9 mia. kr. Lånene kan anvendes til forskellige, øremærkede
formål.
Vækstfonden har endelig mulighed for at optage lån hos Danske Pensionsselskaber for i alt ca. 3,1 mia. kr. til
finansiering af Vækstfondens kapitalindskud i Dansk Vækstkapital I, samt mulighed for at optage lån fra
private investorer på i alt op til 3 mia. kr. til finansiering af Vækstfondens kapitalindskud i Dansk
Vækstkapital II.
3.3.2
Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Lovforslaget indebærer, at Vækstfonden også fremadrettet vil være ledet af en bestyrelse og en direktion. Det
foreslås, at bestyrelsen skal bestå af op til 8 medlemmer, hvoraf op til 6 medlemmer udpeges af
erhvervsministeren for en periode op til 2 år. Ud over de af erhvervsministeren udpegede medlemmer vælger
medarbejderne op til 2 medlemmer til bestyrelsen for en periode på 2 år. Bestyrelsen skal varetage den
overordnede og strategiske ledelse af Vækstfonden og vil være underlagt samme forpligtelser og ansvar som
en bestyrelse i et aktieselskab. Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer
til at varetage virksomhedens formål, herunder den fornødne teknologiske, kommercielle, finansielle og
ledelsesmæssige baggrund og indsigt samt relevant international erfaring.
Bestyrelsen ansætter efter forudgående orientering af erhvervsministeren en direktør til varetagelse af
virksomhedens daglige ledelse. Bestyrelsen skal i samarbejde med direktøren til enhver tid sikre den
nødvendige kvalitet i beslutningerne med henblik på en forsvarlig drift af virksomheden og af egen drift
informere erhvervsministeren om forhold, som vil kunne have væsentlig betydning for Vækstfondens drift,
økonomi, politikker eller lignende.
12
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0013.png
Erhvervsministeren vil i forbindelse med organiseringen af Vækstfonden som en selvstændig offentlig
virksomhed blive sidestillet med en eneaktionær og vil som følge heraf udøve de beføjelser, der normalt
varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministerens beføjelser vil derfor primært blive
udøvet gennem ministerens ejerskabsrolle på eksempelvis det årlige ordinære virksomhedsmøde, der
sidestilles med generalforsamlingen i et aktieselskab. På virksomhedsmødet vil årsrapporten for det
foregående år blive forelagt med henblik på ministerens godkendelse, ligesom øvrige ejerbeslutninger,
herunder udpegning af bestyrelse, fastsættelse af bestyrelseshonorar mv. foretages på virksomhedsmødet.
Erhvervsministeren fører et overordnet tilsyn med og følger udviklingen i virksomheden og sikrer herunder, at
der sker en omkostningseffektiv drift. Erhvervsministeren afholder i den sammenhæng løbende
orienteringsmøder med Vækstfonden i det omfang, det er nødvendigt. På møderne orienteres om status og
udvikling samt øvrige væsentlige forhold. Erhvervsministeren har endvidere mulighed for at indkalde til ad-
hoc møder, hvis nødvendigt, ligesom bestyrelsen i visse tilfælde vil være underlagt en forpligtelse til af egen
drift at indkalde til sådanne møder. Med lovforslaget fastholdes således adskillelsen mellem det
forretningsmæssige ansvar for Vækstfondens virksomhed, som ligger hos Vækstfondens bestyrelse, og
erhvervsministerens politiske ansvar og overordnede tilsyn med, at lovgivningen overholdes, og lovforslaget
fastholder samtidigt princippet om armslængde mellem ministeren og Vækstfonden. Princippet om
armslængde sikrer, at erhvervsministerens ejerskab udøves under respekt for bestyrelsens kompetence.
Dermed overlader erhvervsministeren den faktiske ledelse af Vækstfonden til bestyrelsen, hvilket skaber en
klar fordeling af ansvaret, så der derved kan opnås et større fokus på den forretningsmæssige drift og
værdiskabelse, inden for hvilken Vækstfonden kan drives på egne præmisser og ud fra, hvad der tjener
virksomheden bedst.
I forhold til Vækstfondens økonomi er det hensigten med lovforslaget, at Vækstfonden fortsat skal have
mulighed for at finansiere sine aktiviteter ved låneoptag. Endvidere foreslås det at give Vækstfonden mulighed
for at optage lån hos staten i form af statslige genudlån. Lovforslaget vil sikre fleksibilitet i forhold til
fremover at fastlægge rammerne for Vækstfondens samlede låneoptag på den mest effektive måde, hvilket har
betydning for de finansieringsvilkår, som Vækstfonden kan tilbyde danske virksomheder.
Der gives som opfølgning på den fastlagte udbyttepolitik for Vækstfonden, der følger af Nordsøaften, adgang
til statslige genudlån på maksimalt 1 mia. kr. Der er tale om en genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens
aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et
frosset venturemarked.
Dette vil understøtte Vækstfondens realisering af den fastlagte udbyttepolitik.
Der gøres inden udgangen af 2018 gøres status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle situation i
øvrigt.
Det er ikke hensigten med lovforslaget, at de vilkår, som er knyttet til Vækstfondens nuværende finansiering
gennem tekstanmærkninger på finansloven, bortfalder, men derimod at disse vilkår revideres i forbindelse
med udløb af de enkelte adgange til finansiering med henblik på, at vilkårene enten bortfalder eller videreføres
i ændret eller uændret form afhængig af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt.
13
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0014.png
4.
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
Vækstfonden videreføres med sine nuværende aktiver, og Vækstfondens åbningsbalance vil dermed svare til
balancen ved udgangen af 2017.
Med lovforslaget indestår staten fortsat for Vækstfondens forpligtelser i det tilfælde, at Vækstfondens
egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Lovforslaget vil dermed potentielt kunne have negative
økonomiske konsekvenser for staten, idet forslaget medfører, at staten fortsat, i det omfang Vækstfondens
egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, hæfter for Vækstfondens forpligtelser, og således indestår
herfor.
Lovforslaget forventes at have positive økonomiske konsekvenser for staten i forbindelse med udbetaling af
udbytte fra Vækstfonden til statskassen. Med lovforslaget sikres det, at Vækstfonden kan bidrage til
finansieringen af Nordsøaftalen.
Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser for det offentlige.
Når der foreligger en revideret åbningsbalance, oversendes et orienterende aktstykke til Folketingets
finansudvalg om de konsoliderede statsfinansielle konsekvenser.
5.
ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
Lovforslaget forventes at have visse positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslagets
forslag om omdannelse til SOV vil gøre Vækstfonden i stand til hurtigere at tilpasse sig virksomhedernes og
investorernes skiftende behov.
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6.
ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
Det vurderes, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for borgere.
7.
MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
Det vurderes, at lovforslaget ikke har miljømæssige konsekvenser.
8.
FORHOLDET TIL EU-RETTEN
Vækstfondens aktiviteter er til dels omfattet af EU’s statsstøtteregler, og skal
fortsat i nødvendigt omfang
godkendes af Europa Kommissionen.
9.
HØRING
Et udkast til lovforslaget vil i perioden fra den 7. december 2017 til 9. januar 2018 blive sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
14
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0015.png
Akademikerne (AC), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),
Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations
Forening
–
DIRF, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Danske Advokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, DVCA- Danish Venture Capital and Private Equity Association, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen
–
Team Effektiv
Regulering, FinansDanmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, FSR
–
danske revisorer, Garantifonden for indskydere og investorer,
Håndværksrådet, IDA, InvesteringsForeningsRådet, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af
forsvarsadvokater, Landsdækkende Banker, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Rigsrevisionen.
10.
SAMMENFATTENDE SKEMA
Negative
konsekvenser/Merudgifter
Med lovforslaget indestår staten
fortsat
for
Vækstfondens
forpligtelser i det tilfælde, at
Vækstfondens egenkapital og
hensættelser ikke er tilstrækkelige.
Lovforslaget vil dermed potentielt
kunne have negative økonomiske
konsekvenser for staten, idet
forslaget medfører, at staten
fortsat,
i
det
omfang
Vækstfondens egenkapital og
hensættelser ikke er tilstrækkelige,
hæfter
for
Vækstfondens
forpligtelser, og således indestår
herfor.
Ingen
Positive
konsekvenser/Mindre
udgifter
Økonomiske konsekvenser
Med lovforslaget sikres det, at
for stat, kommuner
Vækstfonden
kan
bidrage
til
og regioner
finansieringen af Nordsøaftalen i form
udbyttebetaling til staten.
Administrative konsekvenser
Ingen
for stat, kommuner og
regioner
Økonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes at have visse Ingen
for erhvervslivet
positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet,
idet
lovforslagets
forslag om omdannelse til SOV vil
gøre Vækstfonden i stand til hurtigere
at tilpasse sig virksomhedernes og
investorernes skiftende behov
Administrative konsekvenser
Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
Ingen
Ingen
15
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0016.png
for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Vækstfondens aktiviteter er til dels omfattet af EU’s statsstøtteregler, og
skal fortsat i nødvendigt omfang godkendes af Europa Kommissionen.
Overimplementering af EU-
Ja
Nej
retlige
minimumsforpligtigelser
X
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere
ændringer, at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Dette medfører, at Vækstfonden i sin vurdering af
projekter og aktiviteter tager hensyn til, om der kan forventes andet udbytte af den offentlige medfinansiering
end den rent privatøkonomiske fordel, som den støttede virksomhed må antages at opnå.
Det foreslås med lovforslagets
§ 1,
at Vækstfonden har til formål at fremme vækst og fornyelse i dansk
erhvervsliv med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast.
Den foreslåede formålsbestemmelse er
–
på linje med det øvrige lovforslag
–
dels en videreførelse af de hidtil
gældende regler og dels en modernisering heraf. Vækstfondens formål er i den eksisterende regulering angivet
i flere forskellige bestemmelser, og i flere tilfælde er formålet så tæt forbundet med målgruppen og produktet,
at disse ikke kan adskilles fra hinanden.
Med den foreslåede bestemmelse udskilles Vækstfondens formål således i en særskilt bestemmelse, mens
Vækstfondens målgruppe fastlægges i lovforslagets § 2 og Vækstfondens produkter til opnåelse af formålet i
lovforslagets §§ 3-6.
Med den foreslåede bestemmelse er der ikke ændret ved, at Vækstfonden har til formål at fremme vækst og
fornyelse i danske virksomheder med henblik på at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast, og det vil
således stadig være Vækstfondens formål at skabe et samfundsmæssigt afkast, der ligger ud over det, der kan
realiseres med de finansieringsløsninger, der kan opnås i markedet. For at Vækstfonden kan yde finansiering,
kræves det således, at den konkrete finansiering fremmer vækst og fornyelse i danske virksomheder, og at
virksomhederne ikke kan forventes at opnå finansiering i samme omfang eller inden for samme tidshorisont
uden Vækstfondens deltagelse. Hermed er det et krav, at den finansiering, som Vækstfonden yder, forventes at
skabe en effekt for dansk erhvervsliv, men det betyder ikke, at selve finansieringen nødvendigvis skal ydes
16
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0017.png
direkte til en dansk virksomhed. Investeringen kan således også ske i en udenlandsk fond eller virksomhed i
forventning om, at det vil skabe øgede investeringer i Danmark.
Tilsvarende har Vækstfonden i dag, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, mulighed for at
investere i udenlandske fonde, der blandt andet forventes at investere i danske virksomheder.
Med den foreslåede formålsbestemmelse gives Vækstfonden mulighed for at anvende sine tilgængelige
finansielle produkter, tjenesteydelser samt øvrige aktiviteter i relation til danske virksomheder, men ligeledes
også i mindre udstrækning til udenlandske virksomheder med henblik på at fremme vækst og fornyelse i
danske virksomheder.
Det skal hertil bemærkes, at der i praksis og i forhold til den enkelte investering ikke kan gives en garanti for,
at der opnås den ønskede effekt, ligesom Vækstfondens stilling som mindretalsinvestor kan medføre, at de
forventede gevinster ikke kan realiseres til fulde. Men det forudsættes med lovforslaget, at Vækstfonden i
overensstemmelse med sin formålsbestemmelse løbende sikrer og dokumenterer, at investeringerne på langt
sigt skaber den størst mulige effekt for dansk erhvervsliv.
Særligt for udenlandske investeringer skal det bemærkes, at de foreløbige erfaringer gennem investeringer i
Dansk Vækstkapital I viser, at investeringer i udenlandske fonde kan give investeringer i Danmark af op til tre
gange investeringen i den udenlandske fond. Endvidere viser erfaringerne, at en øget tilgang af udenlandske
aktører i Danmark medfører øget tilførsel af kompetencer, herunder f.eks. kendskab til og viden om ny
teknologi, til det danske marked samt bidrager positivt til internationaliseringen af de danske virksomheder.
De nærmere retningslinjer
for anvendelse af de konkrete finansielle produkter, tjenesteydelser og øvrige
aktiviteter vil
blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt politikker.
Til § 2
Vækstfondens formål er ifølge § 1 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere
ændringer, at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast. Vækstfondens primære målgruppe er i dag små og
mellemstore virksomheder, idet Vækstfonden dog samtidig har mulighed for at anvende en mindre del af sin
egenkapital til investeringer i andre selskaber, herunder f.eks. udskilte datterselskaber (spinoff virksomheder,
der ikke ligger inden
for EU’s definition af små og mellemstore virksomheder).
Med bestemmelsen foreslås det, at Vækstfondens målgruppe er virksomheder med et vækstpotentiale,
herunder især små og mellemstore virksomheder, og virksomheder der investerer i virksomheder med
vækstpotentiale, hvor det for alle virksomheder gælder, at de ikke kan forventes at opnå finansiering i samme
omfang eller inden for samme tidshorisont uden Vækstfondens deltagelse.
Med den foreslåede bestemmelse udskilles Vækstfondens målgruppe således i en særskilt bestemmelse, mens
Vækstfondens formål fastlægges i lovforslagets § 1 og Vækstfondens produkter til opnåelse af formålet i
lovforslagets §§ 3-6.
17
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0018.png
Med den foreslåede bestemmelse kan Vækstfonden foretage finansiering direkte i enkelte virksomheder med
et vækstpotentiale eller indirekte gennem finansiering af andre virksomheder, som venturefonde, funds of
funds og lignende, som stiller finansiering til rådighed for virksomheder med et vækstpotentiale.
Den foreslåede bestemmelse er en sammenfatning, præcisering og opdatering af de eksisterende bestemmelser
om Vækstfondens målgruppe. Der er således ikke tilsigtet en ændring i, at Vækstfondens primære fokus er og
forsat skal være på små og mellemstore virksomheder. Formålet er dog samtidig at give Vækstfonden en
større fleksibilitet i forbindelse med udøvelsen af sine aktiviteter, da praksis har vist et behov herfor særligt i
forbindelse med Vækstfondens direkte investeringer, som efter den af Vækstfonden foretagne investering
vokser og dermed ikke længere falder ind under kategorien af små og mellemstore virksomheder. Sådanne
virksomheder kan fortsat have vanskeligt ved at opnå risikovillig og tålmodig kapital i markedet uden
Vækstfondens fortsatte langsigtede medvirken, ligesom det kan have negative konsekvenser for
virksomhedernes vækst, hvis en central investor trækker sin finansiering ud af virksomheden midt i
vækstforløbet.
Den nærmere afgrænsning af Vækstfondens målgruppe, herunder hvor stor en del af Vækstfondens midler, der
kan anvendes til finansiering af de enkelte typer af virksomheder omfattet heraf, vil blive fastlagt i
Vækstfondens vedtægter samt politikker.
Til § 3
Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 4, 5 og 7, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med
senere ændringer yde tilskud, lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, kapitalindskud, herunder
erhvervelse af aktier, stille garantier og andre lignende finansieringsinstrumenter
Vækstfondens finansieringsaktiviteter er på den baggrund i dag delt op i tre forretningsområder:
Det første forretningsområde er indirekte investeringer eller fondsinvesteringer, hvor Vækstfonden i
samarbejde med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter videreinvesterer kapitalen i
fonde, som endelig investerer kapitalen i virksomheder (fund-of-funds), eller hvor Vækstfonden i samarbejde
med private eller offentlige investorer investerer i fonde, som derefter investerer kapitalen i virksomheder.
Det andet forretningsområde er direkte investeringer, typisk ventureinvesteringer, hvor Vækstfonden i
samarbejde med private eller offentlige investorer investerer egenkapital i virksomheder med et stort
vækstpotentiale.
Det tredje forretningsområde er lån, garantier og kautioner, hvor Vækstfonden i samarbejde med banker og
andre finansieringspartnere yder lån til små og mellemstore virksomheder samt kautionerer for lån, stiller
garantier og yder kreditter.
Der er med den foreslåede bestemmelse i § 3 ikke tiltænkt en ændring heri.
18
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0019.png
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at Vækstfonden for at opnå sit formål blandt andet kan anvende lån,
garantier, kautioner, kapitalindskud og kapitaltilsagn. Dette svarer til de finansieringsformer, som
Vækstfonden har til rådighed i dag. I lighed med de øvrige bestemmelser i lovforslaget vedrørende
Vækstfondens formål, jf. den foreslåede bestemmelse i § 1, og målgruppe, jf. den foreslåede bestemmelse i §
2, foreslås det at udskille beskrivelsen af Vækstfondens produkter til særskilte bestemmelser. Dette ændrer
ikke på, at Vækstfonden, som i dag, kan tilbyde et eller flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom
dette kan ske i kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre
aktiviteter til samme virksomhed.
Vækstfonden kan med den foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 1,
yde alle former for lån, herunder eksempelvis lån med
forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, konvertible lån, ansvarlige og efterstillede lån.
Vækstfonden kan med den foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 2,
stille garantier.
Vækstfonden kan med den foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 3,
yde kautioner.
Vækstfonden kan med den foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 4,
indskyde enhver form for kapitalindskud i
virksomheder.
Vækstfonden kan med den foreslåede
§ 3, stk. 1, nr. 5,
yde kapitaltilsagn til blandt andet fonde.
Oplistningen er ikke udtømmende, og med den foreslåede bestemmelse kan Vækstfonden således i takt med,
at der opstår nye behov og udvikles nye finansieringsformer, også imødekomme de ændrede behov og tilbyde
sådanne nye produkter. Formålet hermed er at sikre, at Vækstfondens handlemuligheder til enhver tid følger
markeds- og samfundsudviklingen.
De nærmere retningslinjer for Vækstfondens produkter vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt i
politikker for anvendelse af de pågældende produkter.
Det foreslås i
stk. 2,
at Vækstfonden kan tilbyde direkte og indirekte finansiering samt en kombination af
forskellige former for finansiering mod vederlag.
Med den foreslåede bestemmelse, der er en sammenfatning af det hidtil gældende retsgrundlag for
Vækstfondens finansielle produkter, fastslås det, at Vækstfonden imod vederlag kan tilbyde flere forskellige
former for finansiering eller kombinationer heraf til en virksomhed. Dette kan ske direkte til virksomheden
eller indirekte, f.eks. gennem finansiering via fonde eller fonde, der investerer i fonde (funds of funds).
Vækstfonden kan foretage investeringen eller yde finansieringen alene eller i samarbejde med andre, i det
udgangspunktet dog er, at det sker i samarbejde med andre. Det af Vækstfonden modtagne vederlag kan bestå
af f.eks. ejerandele i virksomheder, renter, gebyrer, præmier mv.
Vækstfonden kan som udgangspunkt ikke besidde bestemmende indflydelse i en virksomhed, men behovet for
at kunne agere i f.eks. rekonstruktionssituationer, eller situationer, hvor der i udstrakt grad er mangel på anden
risikovillig kapital, kan gøre det nødvendigt for Vækstfonden midlertidigt at være den største investor i en
virksomhed. Ligesom i andre tilfælde, hvor Vækstfonden måtte yde finansiering, skal Vækstfondens ejerandel
19
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0020.png
i virksomhederne også i sådanne tilfælde være kommercielt begrundet i hensynet til virksomhedernes
udviklingspotentiale.
Det foreslås i
stk. 3,
at Vækstfonden inddrager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold i forbindelse
med finansieringen af virksomheder. Den foreslåede bestemmelse er en sproglig opdatering af § 1, stk. 2, i
bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, ifølge hvilken miljømæssige og etiske aspekter inddrages i
Vækstfondens konkrete aktiviteter. Vækstfonden tager i dag afsæt i FN’s
retningslinjer for
Menneskerettigheder og Erhverv for virksomheders arbejde med samfundsansvar og UN Global Compact.
Vækstfondens politik for samfundsansvar har til formål at sikre, at Vækstfonden opererer i henhold til
internationalt aftalte principper for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtig udvikling. Vækstfondens
mål er i videst muligt omfang at forebygge og afbøde de negative indvirkninger på bæredygtigheden, som
Vækstfondens virksomhed måtte have. Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring heraf.
Det foreslås i
stk. 4,
at Vækstfonden i forbindelse med kapitalindskud og kapitaltilsagn kan udøve aktivt
ejerskab. Dette kan ske på forskellig vis afhængig af, om der er tale om direkte investeringer i virksomheder
eller indirekte investeringer i fonde, og kan f.eks. konkret ske ved deltagelse i og afstemning på
generalforsamlinger, indsættelse af egne eller eksterne repræsentanter som bestyrelsesmedlemmer i
virksomheder, indsættelse af medlemmer i advisory boards og lignende aktiviteter.
Bestemmelsen svarer til det nuværende retsgrundlag i blandt andet § 2, stk. 8, i bekendtgørelse af lov om
Vækstfonden, hvorefter Vækstfonden kan tilføre forretnings- og ledelsesmæssige kompetencer, og der er ikke
tiltænkt en ændring heri. Om og hvordan Vækstfonden i givet fald udøver det aktive ejerskab af den konkrete
virksomhed eller i forbindelse med Vækstfondens investeringer i fonde, afhænger af en konkret vurdering af
den enkelte virksomheds eller fonds behov, allerede tilstedeværende kompetencer hos virksomheden eller
fonden selv eller hos andre medinvestorer, virksomhedens udviklingsstadie samt Vækstfondens ejerandel.
De nærmere retningslinjer for Vækstfondens finansielle produkter og instrumenter som omtalt i
bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 1-5, vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt politikker for
anvendelse af de konkrete finansielle produkter.
Til § 4
Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 9, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere
ændringer under særlige omstændigheder tilgodese sit formål gennem udførelse af tjenesteydelser for
tredjemand, herunder bl.a. formidling, rådgivning og kapitalforvaltning. Aktiviteterne består af at forestå
tjenesteydelser, herunder eksempelvis kapitalforvaltning, hvor fonden for tredjemand forestår placering og
administration af investeringer i vækstvirksomheder.
Det foreslås, at Vækstfonden for at opnå sit formål kan tilbyde tjenesteydelser i form af blandt andet
formidling, rådgivning og kapitalforvaltning. Bestemmelsen er en videreførelse af reglerne i § 2, stk. 9, i
bekendtgørelse af lov om Vækstfonden. Dette ændrer ikke på, at Vækstfonden som i dag kan tilbyde et eller
flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan ske i kombination med, at Vækstfonden
tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til samme virksomhed.
20
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0021.png
Herved har Vækstfonden adgang til at tilbyde udførelsen af tjenesteydelser, i det omfang det tjener til at
opfylde Vækstfondens formål om at fremme vækst og fornyelse. Et eksempel på en sådan tjenesteydelse er
kapitalforvaltning, hvor Vækstfonden for tredjemand foretager placering og administration af investeringer i
vækstvirksomheder, og som eksempler herpå kan blandt andet nævnes Dansk Vækstkapital I og II, Dansk
Landbrugskapital og Danmarks Grønne Investeringsfond. Der er med dette lovforslag ikke tilsigtet en ændring
heri.
De nærmere retningslinjer for Vækstfondens tjenesteydelser vil blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter samt i
politikker for anvendelse af de pågældende tjenesteydelser.
Til § 5
Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 7, nr. 1 og stk. 11, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om
Vækstfonden med senere ændringer, anvende tilskud til medfinansiering af udviklingsaktiviteter samt
opkræve gebyrer til dækning af initiativer, der sigter på at formidle kontakt mellem private investorer og små
og mellemstore virksomheder.
Det foreslås i
stk. 1,
at Vækstfonden for at opnå sit formål blandt andet kan yde tilskud, forberede, etablere og
deltage i partnerskaber, indgå i samarbejder mv., understøtte udviklingen af markeder for finansiering samt
tage øvrige vækstinitiativer. Den foreslåede bestemmelse er en sproglig opdatering af den gældende
bestemmelse i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden § 2, stk. 7, nr. 1 og stk. 11. Dette ændrer ikke på, at
Vækstfonden som i dag kan tilbyde et eller flere af sine produkter til samme virksomhed, ligesom dette kan
ske i kombination med, at Vækstfonden tilbyder en eller flere af sine tjenesteydelser eller andre aktiviteter til
samme virksomhed.
Vækstfonden har med hjemmel i den eksisterende regulering således eksempelvis været med til at stifte og
drive et business angels netværk og foreningen DenmarkBridge. Endvidere har Vækstfonden løbende bidraget
til at opbygge viden og statistik om finansiering i Danmark og udlandet med henblik på at understøtte
udviklingen af et velfungerende kapitalmarked, udvikling af fondens ydelser samt formidling af viden og
information til virksomhederne og markedet.
De aktiviteter, som Vækstfonden kan igangsætte og drive med den foreslåede bestemmelse, er ikke
udtømmende angivet, idet det er formålet, at Vækstfonden ligesom i dag kan tage initiativ til og drive
erhvervsfremmende initiativer i takt med, at behovet herfor opstår.
I relation til tilskudsinstrumentet bemærkes, at det fortsat er hensigten, at det kun anvendes i meget begrænset
omfang.
De nærmere retningslinjer for Vækstfondens aktiviteter som omtalt i bestemmelserne vil blive fastlagt i
Vækstfondens vedtægter samt politikker.
Det foreslås i
stk. 2,
at Vækstfonden i forbindelse med aktiviteter efter stk. 1 kan opkræve et gebyr til dækning
af sine omkostninger. Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i bekendtgørelse af lov om
21
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0022.png
Vækstfonden § 2, stk. 11, og der er i den forbindelse ikke tiltænkt en ændring heri. Vækstfonden kan således
også fremadrettet beslutte, om der skal opkræves et gebyr i forbindelse med de omfattede aktiviteter, og
Vækstfonden kan dermed også træffe beslutning om at gennemføre de omfattede aktiviteter uden at opkræve
betaling. Det forudsættes i den forbindelse, at Vækstfonden i overensstemmelse med hidtidig praksis som
udgangspunkt ikke vil opkræve gebyr for aktiviteter i relation til et projekt, som Vækstfonden samtidig yder
tilskud til efter stk.1, nr. 3. I det omfang Vækstfonden beslutter at opkræve et gebyr, må gebyret i
overensstemmelse med almindelig praksis ikke overstige de direkte omkostninger forbundet med den konkrete
aktivitet.
Til § 6
Vækstfonden kan ifølge § 2, stk. 7, nr. 3, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med
senere ændringer erhverve aktier i forbindelse med medfinansiering af udviklingsaktiviteter.
Det foreslås med bestemmelsen, at Vækstfonden for at opnå sit formål kan stifte selskaber, fonde og
foreninger mv. og eje, erhverve og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger mv., og der er
dermed tale om en udvidelse af den eksisterende mulighed for at erhverve aktier forbindelse med
medfinansiering af udviklingsaktiviteter. For så vidt angår fonde omfattet af lov om fonde og visse foreninger
samt lov om erhvervsdrivende fonde bemærkes, at der ikke kan ske afhændelse af hele eller dele af sådanne
fonde, idet disse er selvejende.
Bestemmelsen skal sikre, at Vækstfonden har den fornødne fleksibilitet med henblik på at opnå
virksomhedens formål og giver hjemmel til, at Vækstfonden kan stifte selskaber, fonde og foreninger samt
erhverve og afhænde ejerandele i andre selskaber, fonde og foreninger mv.
De nærmere retningslinjer for Vækstfondens muligheder for at stifte selskaber, fonde og foreninger mv. samt
erhverve, eje og afhænde hele eller dele af selskaber, fonde og foreninger mv., vil blive fastlagt i
Vækstfondens vedtægter samt politikker herfor.
Til § 7
Vækstfonden yder i dag kun finansiering som et supplement til det private marked og til aktiviteter, som ikke
uden Vækstfondens medvirken ville kunne ventes gennemført, eller som bliver væsentligt fremskyndet som
følge af finansieringen. Hovedparten af Vækstfondens investeringer og lån mv. sker sammen med private
investorer, banker og lignende, og der er med bestemmelsen ikke tiltænkt en ændring i Vækstfondens
muligheder for at investere med og understøtte investeringer fra det private marked.
Som oftest vil Vækstfonden i forbindelse med, at der ydes finansiering til en virksomhed, enten tage den
yderste del af risikoen eller indgå i risikodelingen på lige fod med andre private investorer. Det gælder både i
forbindelse med ydelse af lån, hvor Vækstfonden oftest yder mindst halvdelen af en given finansiering for at
sikre, at en samlet finansieringsløsning falder på plads, og i forbindelse med både direkte og indirekte
investeringer, hvor Vækstfonden indgår i investeringerne sammen med, og som udgangspunkt på samme
vilkår som øvrige investorer.
22
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0023.png
Dermed kan Vækstfonden agere løftestang for det private marked i de tidlige investeringsstadier, hvor risikoen
overstiger de forventede gevinster inden for en kommerciel investeringshorisont, og hvor de private investorer
derfor tøver med at tage del i investeringen. I nogle situationer må Vækstfonden dog forventes at være ene-
investor fx i de tidlige stadier. Endelig vil det i nogle perioder, f.eks., særligt under en lavkonjunktur og i
kriseår, være naturligt, at Vækstfonden øger sine aktiviteter for at holde hånden under et ellers, i normale tider,
velfungerende marked. Dette var eksempelvis tilfældet under den globale finansielle krise, hvor selv
veletablerede og sunde små og mellemstore virksomheder havde svært ved at opnå finansiering på normale
vilkår.
Det foreslås med bestemmelsen i § 7, at Vækstfonden kun yder finansiering efter § 3, tilbyder tjenesteydelser
efter § 4 samt deltager i andre aktiviteter efter § 5 i den udstrækning, som det private marked ikke normalt vil
påtage sig henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed. Den foreslåede bestemmelse er en
sammenfatning, præcisering og opdatering af den eksisterende praksis om Vækstfondens muligheder for at
yde finansiering, tilbyde tjenesteydelser og deltage i andre aktiviteter i forhold til det private marked.
Formålet med bestemmelsen er således fortsat, at Vækstfonden ved sin virksomhed ikke påfører det private
marked konkurrence, men dækker og tilskynder til finansiering dér, hvor det private marked ikke ønsker, eller
ikke i tilstrækkelig grad formår, at yde den nødvendige finansiering, tjenesteydelse mv. Vækstfonden skal med
andre ord supplere det private marked. Bestemmelsen medfører ikke, at Vækstfondens begrænses i sine
muligheder for at udøve aktiviteter af erhvervsfremmende karakter, jf. lovforslagets § 5.
Ansvaret for at foretage vurderingen af omfanget og arten af Vækstfondens aktiviteter, og dermed ansvaret for
at undgå, at Vækstfonden påfører det private marked konkurrence, påhviler, jf. organiseringen som en SOV,
Vækstfondens ledelse.
Vækstfondens ledelse er dermed løbende forpligtet til at sikre sig, at aktivitetsomfanget er passende i forhold
til markedsforholdene, herunder i lyset af konjunktursituationen og virksomhedernes efterspørgsel og behov.
Erhvervsministeren vil som led i tilsynet med virksomheden løbende blive orienteret om og på den baggrund
vurdere, hvordan Vækstfonden forvalter opgaven og udøver aktiviteterne, jf. lovforslagets § 16.
Til § 8
Virksomheder på Færøerne eller i Grønland kan ifølge § 2, stk. 13, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002
om Vækstfonden med senere ændringer i overensstemmelse med reglerne i § 7, stk. 6-8 og 11, opnå
medfinansiering perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter, udviklingsselskaber, jf. § 7, stk. 2 og 3
og lånegarantier, jf. § 7, stk. 4 og 5. Erhvervsministeren fastsætter jf. § 7, stk. 14, i lovbekendtgørelse nr. 549
af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer nærmere regler om, hvilken form for medfinansiering,
som virksomheder på Færøerne eller i Grønland kan ansøge om.
Vækstfonden har dermed i dag mulighed for at investere i og yde lån til virksomheder på Færøerne og i
Grønland. Vækstfonden kan i den forbindelse give virksomheder på Færøerne og i Grønland adgang til en
23
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0024.png
række af Vækstfondens produkter inden for den nu aftalte udvidelse af den statsgaranterede låneramme, som
følger af Udviklingspakken fra marts 2012 og udvidet med Kreditpakken fra november 2012.
Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om færøske og grønlandske
virksomheders adgang til finansiering, tjenesteydelser og øvrige aktiviteter fra Vækstfonden, jf. §§ 3-6.
Erhvervsfremmeområdet er overtaget af både det færøske hjemmestyre og det grønlandske selvstyre, og loven
gælder derfor ikke på Færøerne og i Grønland, ligesom den ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning.
Det foreslås, at i det omfang, virksomheder på Færøerne og i Grønland får adgang til finansiering,
tjenesteydelser mv. fra Vækstfonden, så sker det på tilsvarende vilkår med danske virksomheder. Hvorvidt en
færøsk eller grønlandsk virksomhed konkret skal have adgang til finansiering eller andre ydelser fra
Vækstfonden, besluttes af Vækstfonden efter samme procedurer og retningslinjer, som gælder for danske
virksomheder, og de konkrete vilkår for de enkelte engagementer vil svare til dem, som gælder for danske
virksomheder. Forslaget har dermed til formål i videst muligt udstrækning at ligestille færøske og grønlandske
virksomheder med danske virksomheder.
Det skal bemærkes, at adgangen for færøske og grønlandske virksomheder til finansiering, tjenesteydelser mv.
ikke skal betragtes som finansiering til udenlandske virksomheder. Dette er en konsekvens af
Rigsfællesskabet, ifølge hvilket landsstyret på Færøerne og selvstyret i Grønland som ligeværdige partnere
med den danske regering har overtaget en lang række sagsområder, og dermed har den lovgivende og
udøvende magt på disse områder.
Til § 9
Vækstfonden sekretariatetsbetjener i dag Danmarks grønne investeringsfond, jf. § 5 i lov nr. 1285 af 09.
december 2014 om Danmarks Grønne Investeringsfond samt Dansk Landbrugskapital, jf. § 2 i bekendtgørelse
nr. 1688 af 20. december 2016 om Dansk Landbrugskapital.
Med bestemmelsen foreslås det, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Vækstfonden kan varetage
andre opgaver inden for sit formål, jf. § 1. Formålet med bestemmelse er således, at etablere en særskilt
hjemmel til, at Vækstfonden kan varetage andre opgaver indenfor sit formål.
Vækstfonden har gennem årene opbygget en stor erfaring og faglig indsigt inden for finansiering af
virksomheder med et vækstpotentiale, som kan anvendes i forbindelse med nye tiltag, der ligger inden for
Vækstfondens formålsbestemmelser. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af sådanne yderligere
opgaver ved lov, bekendtgørelse eller aktstykke. Vækstfondens ledelse har ansvaret for at forvalte disse
opgaver, og det er fastlagt, at lovens bestemmelser finder anvendelse ved administration af opgaverne.
Som udgangspunkt skal henlæggelse af sådanne opgaver som minimum være omkostningsneutrale for
Vækstfonden, hvilket konkret afgøres i forbindelse med henlæggelsen af opgaven til Vækstfonden.
24
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0025.png
Til § 10
Vækstfonden er i dag en selvstændig forvaltningsenhed forankret under erhvervsministeriet. Det følger af
Vækstfondens status af selvstændig forvaltningsenhed, at fonden ikke indgår i det almindelige administrative
hierarki, ligesom Vækstfondens formueforhold er adskilt fra staten.
Det foreslås med bestemmelsen at omdanne Vækstfonden fra en selvstændig forvaltningsenhed til en
selvstændig offentlig virksomhed. Virksomhedens navn forbliver uændret som led i omdannelsen og vil derfor
fortsat være Vækstfonden. Selvom betegnelsen
”fond” anvendes i virksomhedens navn, er den selvstændige
offentlige virksomhed ikke at anse som hverken en erhvervsdrivende eller almenvelgørende fond.
Erhvervsministeren kan tilføje binavne i medfør af de selskabsretlige regler herom, hvilket i givet fald vil ske
på et virksomhedsmøde eller i forbindelse med fastsættelsen eller ændringen af vedtægterne for
virksomheden.
Det følger af omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed, at Vækstfonden i retlig henseende forbliver
en selvstændig juridisk enhed, der kan agere som sådan inden for rammerne fastsat i lovgivning og i
virksomhedens vedtægter. Dette medfører også, at Vækstfondens formue fortsat holdes adskilt fra statens
formue. Vækstfonden disponerer således selvstændigt over anlægs- og driftsmidler m.v., inden for de rammer,
der er fastlagt i loven og regler udstedt i medfør heraf.
Til § 11
Bestemmelsen er ny og skal ses i forlængelse af den foreslåede bestemmelse i § 10. Med bestemmelsen
foreslås det, at omdannelsen af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed medfører, at alle aktiver
og passiver fra den selvstændige forvaltningsenhed Vækstfonden videreføres i den selvstændige offentlige
virksomhed Vækstfonden, der også indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
Vækstfonden viderefører endvidere alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har
været gældende før omdannelsen. Vækstfonden videreføres således med den kapital, der var i Vækstfonden
ved omdannelsen. En lignende model for videreførelsen af aktiviteter mv. blev anvendt i forbindelse med
omdannelsen af EKF Danmarks Eksportkredit til en selvstændig offentlig virksomhed.
Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed, at Vækstfonden forbliver en
selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivningen og vedtægter, kan
optræde som sådan. Der er tale om samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Dette betyder blandt
andet, at Vækstfonden viderefører det hidtidige CVR-nummer. Omdannelsen af Vækstfonden til selvstændig
offentlig virksomhed anses for sket ved erhvervsministerens afholdelse af stiftende virksomhedsmøde i
medfør af den foreslåede bestemmelse i § 10.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes eller aftaleparters samtykke. Dette skal ses i lyset af, at der
med omdannelsen ikke sker et debitorskifte, idet der er tale om samme juridiske enhed før og efter
omdannelsen. Endvidere sker der ved omdannelsen ikke en ændring i ejerforholdet, idet Vækstfonden også
efter omdannelsen vil være ejet af staten, og der vil derfor ikke være tale om en ændring af den eksisterende
statslige kontrol med Vækstfonden. Der vil heller ikke være nogen kreditorer eller aftaleparter i øvrigt, der
stilles økonomisk ringere ved omdannelsen, da staten også efter omdannelsen vil indestå for Vækstfondens
25
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0026.png
rettigheder og forpligtelser i det omfang virksomhedens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige, se i
øvrigt den foreslåede bestemmelse i § 20.
Til § 12
Vækstfonden indgår i dag ikke som en del af det almindelige administrative hierarki, og i modsætning til hvad
der gælder for den almindelige statsforvaltning, er erhvervsministeren således tilsvarende ikke tillagt en
generel instruktionsadgang over for Vækstfonden.
De beføjelser, som erhvervsministeren i dag udøver overfor Vækstfonden er således udtrykkelig lovhjemlet,
hvoraf der som eksempel kan nævnes erhvervsministerens mulighed for at give Vækstfonden adgang til at
udstede lånegarantier til medfinansiering af jobskabelse på særlige vilkår i virksomheder, jf. § 2, stk. 5 i
bekendtgørelse af lov om Vækstfonden, samt erhvervsministerens adgang til at henlægge varetagelsen af
andre statslige erhvervsfremmeordninger vedrørende formidling af risikovillig kapital til innovation og
fornyelse til Vækstfonden i medfør af § 2, stk. 12 i samme lov.
Det foreslås med bestemmelsens
stk. 1,
at erhvervsministeren som følge af omdannelsen af Vækstfonden til en
selvstændig offentlig virksomhed sidestilles med en eneaktionær i virksomheden og udøver de beføjelser, der
normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab. Da erhvervsministeren anses som eneejer, vil
ministeren
–
tilsvarende en generalforsamling i et aktieselskab
–
de facto kunne træffe beslutning om ethvert
forhold vedrørende virksomheden med de få undtagelser, der følger af selskabslovens regler herom. Disse
undtagelser vedrører f.eks. beslutning om udbetaling af udbytte og udlodning i forbindelse med
kapitalnedsættelser. Erhvervsministeren forudsættes dog ikke at træffe beslutning i et sådant omfang, at der
herved sker en overtagelse af den faktiske ledelse af Vækstfonden fra bestyrelsen og direktøren, og med den
foreslåede bestemmelse forudsættes ministerens beføjelser altså således ikke udvidet i forhold til, hvad der
ellers måtte gælde for en eneejer i f.eks. et aktieselskab.
De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, vil primært blive udøvet på det årlige
ordinære virksomhedsmøde. Tilsvarende vil erhvervsministerens beføjelser således blandt andet omfatte
godkendelse af årsrapporten, fastsættelse af bestyrelsens vederlag, godkendelse af bestyrelsens beslutning om
udlodning af udbytte samt udpegning af op til 6 af de op til 8medlemmer til bestyrelsen og udpegning af en
statsautoriseret revisor. Om end erhvervsministerens ejerbeføjelser primært forventes udøvet på det årlige
virksomhedsmøde, vil ministeren, henset til de løbende orienterings- og ad-hoc møder, som bestyrelsen skal
foranledige afholdt med ministeren, ligeledes være berettiget til at udøve sine ejerbeføjelser herigennem.
Vækstfonden er, ud over lovreguleringen beskrevet ovenfor, reguleret af en forretningsorden, et strategisk
ejerskabsdokument, forretningsgange og politikker, der fastlægger rammerne for driften af Vækstfonden, og
således regulerer samme forhold som en vedtægt og øvrige selskabsretlige dokumenter sædvanligvis ville
regulere.
Den nugældende praksis ønskes således kodificeret med den forslåede bestemmelse i
stk. 2,
hvorefter det
foreslås, at erhvervsministeren i overensstemmelse med blandt andet Statens ejerskabspolitik fastsætter
vedtægter for den selvstændige offentlige virksomhed Vækstfonden. Vedtægterne skal indeholde nærmere
retningslinjer for udøvelsen af Vækstfondens virksomhed, og det forudsættes, at vedtægterne udarbejdes med
26
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0027.png
udgangspunkt i selskabslovens mindstekrav til aktieselskaber samt de særlige krav, der gælder for statslige
aktieselskaber. Vedtægterne vil overordnet set blive fastlagt efter principperne i selskabslovens §§ 28-29
vedrørende vedtægters krav for kapitalselskaber og de særlige krav, der gælder for statslige aktieselskaber,
men med de tilpasninger, der følger af denne lov, og Vækstfondens karakter af en selvstændig offentlig
virksomhed. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om overordnede dispositioner, der skal
forelægges erhvervsministeren til godkendelse på et virksomhedsmøde eller til orientering på et
orienteringsmøde, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsen er forpligtet til at orientere erhvervsministeren
om emner af væsentlig betydning for virksomheden med henblik på at muliggøre udøvelsen af ministerens
kontrol, tilsyn og ejerskab med Vækstfonden. Vedtægterne vil også indeholde nærmere retningslinjer for
virksomhedens udøvelse, herunder bestemmelser om risikostyring samt omkostningseffektiv drift af
Vækstfonden. Vedtægterne skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige.
Erhvervsministeren kan ændre vedtægterne efter behov og i overensstemmelse med de selskabsretlige regler
herom.
Vækstfonden har hidtil foranlediget afholdelse af et årligt virksomhedsmøde, som i form og indhold har svaret
til de virksomhedsmøder, der afholdes i andre selvstændige offentlige virksomheder.
I naturlig forlængelse heraf foreslås det i bestemmelsens
stk. 3,
at Vækstfonden
–
tilsvarende andre
selvstændige offentlige virksomheder
–
skal afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.
Virksomhedsmødet svarer herefter til generalforsamlingen i et aktieselskab. Erhvervsministeren fastsætter
nærmere bestemmelser vedrørende virksomhedsmødets afholdelse i Vækstfondens vedtægter.
Vækstfonden skal efter det foreslåede
stk. 4
anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal
blandt andet indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhedens første regnskabsperiode samt fulde
navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer. Vedtægterne skal endvidere
anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige.
Til § 13
Vækstfonden har hidtil været omfattet af den forvaltningsretlige lovgivning, herunder forvaltningsloven og
offentlighedsloven. En stor del af oplysningerne vedrørende Vækstfondens virksomhed er i dag konkret
undtaget fra aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen. Dette skyldes, at Vækstfondens
virksomhed udøves i tæt samarbejde med erhvervslivet, pengeinstitutter og diverse organisationer, og at det
har stor betydning for Vækstfondens virke, at virksomhedens kommercielle samarbejdspartnere kan stille
materiale til rådighed for Vækstfondens vurdering af enkeltsager uden, at der kan kræves aktindsigt i
materialet eller i kommercielle beslutninger, som Vækstfonden har truffet i forhold til de enkelte
virksomheder. Vækstfonden fungerer i hovedsagen som en finansiel virksomhed og har derfor behov for dyb
indsigt i samarbejdspartnernes økonomiske og forretningsmæssige forhold. Vækstfonden er derfor særligt
følsom over for ethvert brud på den forretningsmæssige diskretion og udlevering af følsomme oplysninger af
betydning for virksomheders økonomi og konkurrenceforhold.
En række af Vækstfondens samarbejdspartnere er pengeinstitutter og andre finansieringsinstitutter, som
Vækstfonden blandt andet kan yde vækstkaution til med det formål at dække pengeinstituttets tab på
erhvervsfinansiering. Pengeinstitutterne er underlagt særlige regler om hemmeligholdelse af oplysninger. Det
27
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0028.png
er derfor afgørende, at Vækstfonden kan garantere sine samarbejdspartnere samme fortrolighed, idet der ellers
kan opstå situationer, hvor pengeinstitutterne vurderer, at risikoen for offentliggørelse af oplysninger vejer
tungere end ønsket om finansiering og risikodækning af en forretning.
Det foreslås i bestemmelsens
stk. 1,
at lov om offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand,
forvaltningsloven og arkivloven ikke finder anvendelse for Vækstfonden og dens eventuelle nuværende og
kommende datterselskaber for så vidt angår disses forretningsmæssige aktiviteter udøvet i medfør af kapitel 2.
Idet den foreslåede undtagelse kun omfatter Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter, vil lov om
offentlighed i forvaltningen, lov om Folketingets Ombudsmand, forvaltningsloven og arkivloven finde
anvendelse i forbindelse med f.eks. personalesager eller organisatoriske spørgsmål. Vækstfondens ansatte vil
fortsat være underlagt tavshedspligt i medfør af straffelovens § 152, jf. også bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3. En tilsvarende model er anvendt i forhold til EKF
–
Danmarks
Eksportkredit i forbindelse med omdannelsen til SOV.
Med den foreslåede undtagelse fra forvaltningsloven præciseres det endvidere, at reglerne om sagsbehandling
mv. hos offentlige myndigheder ikke finder anvendelse for Vækstfondens udøvelse af sine aktiviteter efter det
foreslåede kapitel 2. Reglerne er udformet med henblik på at fastsætte en række minimumskrav i forbindelse
med offentlige myndigheders sagsbehandling. I forbindelse med sin virksomhed træffer Vækstfonden
beslutninger om at indgå kontrakter med en eller flere parter om ydelsen af finansiering ud fra en række
kommercielle overvejelser. Der er dermed tale om, at Vækstfonden indgår i gensidigt bebyrdende, finansielle
aftaler, og Vækstfonden træffer således ikke afgørelser i forvaltningsmæssig forstand. Reglerne er dermed
heller ikke egnede til at danne rammen om Vækstfondens virksomhed, herunder den i hovedsagen
forretningsmæssige stillingtagen til nye forretninger, som finder sted i Vækstfonden.
Vækstfonden er ikke i dag omfattet af de selskabsretlige regler. Som en naturlig følge af den foreslåede
omdannelse af Vækstfonden til en selvstændig offentlig virksomhed foreslås det i bestemmelsens
stk. 2,
at
Vækstfonden omfattes af selskabsloven, herunder reglerne for statslige aktieselskaber, med de tilpasninger,
der følger af dette lovforslag og Vækstfondens karakter af en selvstændig offentlig virksomhed. Da der ikke
vil være en nominel selskabskapital svarende til en aktiekapital, vil selskabslovens bestemmelser om
aktiekapital ikke finde anvendelse, ligesom reglerne om blandt andet opløsning, fusion, spaltning og
omdannelse i selskabsloven heller ikke finder direkte anvendelse, idet Vækstfonden er oprettet ved særskilt
lov. Ligeledes vil reglerne vedrørende kapitalforhøjelser samt kapitalnedsættelser i selskabsloven heller ikke
finde anvendelse, idet der i virksomheden ikke eksisterer en selskabskapital, hvis nominelle værdi henholdsvis
kan henholdsvis forhøjes eller nedsættes. Hvorimod reglerne for kapitalnedsættelser ikke finder anvendelse,
vil de selskabsretlige regler for udlodning af udbytte finde anvendelse, se herunder den foreslåede
bestemmelse i § 18.
Ifølge den nugældende regulering af Vækstfonden finder årsregnskabsloven ikke anvendelse for Vækstfonden,
som derfor aflægger årsregnskab efter principperne om god regnskabsskik. Det foreslås i
stk. 3,
at
årsregnskabsloven skal finde anvendelse for Vækstfonden med de fornødne tilpasninger, som følger af
Vækstfondens særlige virksomhed som offentligt finansieringsinstitut.
28
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0029.png
Udgangspunktet er, at årsregnskabet aflægges i overensstemmelse med årsregnskabslovens indregnings- og
målingskriterier. Men med henblik på at aflægge det mest retvisende regnskab vil Vækstfonden i visse tilfælde
være nødsaget til at fravige enkelte af årsregnskabslovens regler. Baggrunden herfor skal ses i lyset af
Vækstfondens særlige status som offentligt finansieringsinstitut og den struktur, som følger heraf, med
finansiering af og kapitalindskud i private virksomheder. Der er således særligt to punkter, hvor
årsregnskabsloven ikke skaber en retvisende forståelse af Vækstfondens aktiver, passiver og finansielle stilling
samt resultatet af Vækstfondens aktiviteter og pengestrømme. Dette gælder årsregnskabslovens skemakrav,
idet Vækstfondens regnskab præsenterer resultatet for de enkelte forretningsområder i stedet for ved
årsregnskabslovens grundlæggende bruttoprincip samt udarbejdelse af et koncernregnskab, idet dette ikke
vurderes at bidrage yderligere til forståelsen af Vækstfondens regnskab.
Alle tilpasninger fastsættes af Vækstfondens bestyrelse, og de væsentligste tilpasninger vil blive anført i
årsregnskabet under anvendt regnskabspraksis med henblik på tydelig og klart overfor revisorer og andre
regnskabsbrugere at gøre opmærksom på disse.
Da der er tale om en opretholdelse af den gældende retstilstand, da Vækstfondens virksomhed i hovedsagen
vil være uændret efter omdannelsen, og da regnskabet revideres af både rigsrevisionen og en uafhængig
statsautoriseret revisor, er det vurderingen, at det giver det mest retvisende billede at fortsætte med den
hidtidige praksis.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
svarer med visse tilpasninger til den hidtidige gældende retstilstand.
Omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed indebærer, at Vækstfonden fortsat ikke er en del af det
administrative forvaltningsretlige hierarki. Følgelig vil der fortsat ikke være rekursadgang til
Erhvervsministeriet for så vidt beslutninger, der angår Vækstfondens forretningsmæssige aktiviteter udøvet i
medfør af kapitel 2.
Til § 14
Vækstfonden ledes i dag af en bestyrelse samt en af erhvervsministeren udnævnt direktør indstillet af
bestyrelsen.
Bestyrelsen består af en formand og 5 andre medlemmer, der udnævnes af erhvervsministeren. Bestyrelsen
kan vælge en næstformand. Medlemmerne afgår på skift, og der udnævnes ikke suppleanter. Formanden og
medlemmerne udpeges for indtil 3 år ad gangen og kan udnævnes i alt 2 gange. Bestyrelsens sammensætning
skal reflektere en bred erhvervsmæssig indsigt i ledelse, afsætning, finansiering og ventureinvestering,
teknologi samt de særlige forhold, der knytter sig til små og mellemstore virksomheder
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at Vækstfonden ledes af en bestyrelse og en direktør. Bestyrelsen er
ansvarlig for at sikre, at Vækstfonden drives forsvarligt og i overensstemmelse med virksomhedens formål.
Bestyrelsen træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, dog med de begrænsninger
loven opstiller vedrørende eksempelvis Vækstfondens formål og økonomi samt inden for de retningslinjer,
som er fastlagt af erhvervsministeren. De nærmere retningslinjer for bestyrelsens og direktørens virke
fastsættes i vedtægterne for Vækstfonden, i en forretningsorden for bestyrelsen og i en særskilt instruks for
direktøren.
29
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0030.png
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at erhvervsministeren udpeger op til 6 medlemmer til Vækstfondens
bestyrelse, og at medlemmerne udpeges for en periode på højest 2 år med mulighed for genudpegning.
Erhvervsministeren fastsætter i vedtægterne nærmere regler om bestyrelsens størrelse, periode for udpegning
m.v. samt eventuelle begrænsninger i muligheden for genudpegning. Det foreslås endvidere, at
erhvervsministeren som eneejer af Vækstfonden til enhver tid på et virksomhedsmøde kan afsætte et eller flere
af de udpegede bestyrelsesmedlemmer.
Med bestemmelsen i det foreslåede
stk. 3
fastlægges det, at medarbejderne i Vækstfonden til hver en tid har
ret til at vælge op til 2 medlemmer til Vækstfondens bestyrelse med mulighed for genvalg i overensstemmelse
med selskabsloven regler herom, dog således at selskabelige regler vedrørende antal af medarbejdervalgte
bestyrelsesmedlemmer ikke finder anvendelse, ligesom medarbejderne i eventuelle datterselskaber ikke har
mulighed for at vælge koncernrepræsentanter. Som medarbejderrepræsentant kan enhver fuldtidsansat i
Vækstfonden vælges med undtagelse af direktionsmedlemmer.
Almindelige habilitetsprincipper, herunder de selskabsretlige krav hertil, vil finde anvendelse for både de af
erhvervsministeren udpegede bestyrelsesmedlemmer og for de medarbejdervalgte medlemmer i forhold til de
af bestyrelsen behandlede sager. Dertil kommer endvidere de særlige fortrolighedshensyn beskrevet under
lovforslagets § 23.
Efter det foreslåede
stk. 4
skal bestyrelsen samlet set have de nødvendige kompetencer til at varetage
Vækstfondens formål, herunder skal bestyrelsen blandt andet have den fornødne teknologiske, kommercielle,
finansielle, ledelsesmæssige baggrund og indsigt samt relevant international erfaring.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 5,
at bestyrelseshonoraret bliver fastsat af erhvervsministeren. Honoraret
vil blive fastsat i overensstemmelse med den gældende praksis for fastsættelse af honorar for
bestyrelsesmedlemmer med sammenlignelige kompetencer, og det er ambitionen, at niveauet muliggør
tiltrækning af relevante kompetencer fra det private erhvervsliv uden at være lønførende. Honoraret fastsættes
for det kommende år i forbindelse med det ordinære virksomhedsmøde.
Til § 15
I medfør af den nugældende regulering skal bestyrelsen sikre varetagelsen af den overordnede strategiske
ledelse, den finansielle og ledelsesmæssige kontrol med fonden samt løbende vurdering af direktørens arbejde,
hvorimod fondens direktør skal sikre varetagelsen af den daglige ledelse. Bestyrelsen fastsætter i medfør af de
gældende regler en forretningsorden for udøvelse af sin virksomhed.
Fondens daglige ledelse varetages af Vækstfondens direktør, som refererer til bestyrelsen. Erhvervsministeren
udnævner direktøren efter indstilling fra bestyrelsen.
Med bestemmelsen i
stk. 1
fastslås det, at bestyrelsen skal varetage den overordnede og strategiske ledelse af
Vækstfonden. Bestyrelsen skal herudover fastsætte de relevante politikker og mål for Vækstfonden, herunder
kredit- og investeringspolitikker, der af bestyrelsen vurderes at være relevante med henblik på at sikre en
forsvarlig og omkostningseffektiv styring af Vækstfonden. Den overordnede ledelse af Vækstfonden
indebærer desuden, at bestyrelsen skal påse, at direktøren udøver sit hverv på forsvarlig måde, hvilket betyder,
30
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0031.png
at direktøren driver virksomheden forsvarligt og i overensstemmelse med Vækstfondens formål og
bestyrelsens udstukne rammer.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at direktøren ansættes og afskediges af bestyrelsen efter forudgående
orientering af erhvervsministeren, og at direktøren er ansvarlig for at varetage den daglige ledelse på baggrund
af loven og retningslinjer fastsat af bestyrelsen i en direktionsinstruks.
Med bestemmelsen i
stk. 3
foreslås det, at bestyrelsen er ansvarlig for at fastsætte sin forretningsorden.
Bestyrelsen skal endvidere fastsætte en direktionsinstruks, der vil være et bilag til forretningsordenen. Såvel
bestyrelsens forretningsorden som direktionsinstruksen sendes til erhvervsministeren til orientering. Inden for
rammerne af denne lov og Vækstfondens vedtægter fastsættes i direktionsinstruksen blandt andet de
nødvendige bemyndigelser fra bestyrelsen til direktøren med henblik på, at direktøren kan udøve sit ansvar for
den daglige drift.
Det foreslås i
stk. 4,
at bestyrelsen er forpligtet til af egen drift at holde erhvervsministeren orienteret om alle
væsentlige forhold vedrørende Vækstfonden og dens aktiviteter, herunder men ikke begrænset til væsentlige
ændringer i Vækstfondens økonomi, indtægter, omkostninger, kapitalpolstring, risikoeksponering samt
politikker. Dette er for at sikre, at erhvervsministeren dels kan føre tilsyn på et oplyst grundlag dels kan udøve
sine ejerskabsbeføjelser, og derved tillægges mulighed for at vedtage de fornødne foranstaltninger, såfremt der
måtte være behov herfor.
Vækstfonden er ikke underlagt statens bestemmelser med hensyn til løn- og ansættelsesforhold,
personalebevillinger og lignende, hvilket til dels skyldes Vækstfondens organisering, og dels behovet for at
kunne tiltrække særlige finansielle kompetencer mv. Siden fondens etablering har det medført, at
medarbejdere fra det private erhvervsliv er blevet rekrutteret, og at ansættelsesforholdene er tilpasset de
aktuelle vilkår på det private arbejdsmarked, herunder implementering af incitamentsordninger efter
præsterede resultater. I overensstemmelse hermed foreslås det i
stk. 5,
at bestyrelsen fastsætter en
vederlagspolitik, der godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmødet. Der tilsigtes således ingen
ændring af den nugældende retstilstand.
Til § 16
Vækstfondens egenkapital består i dag af den ved etableringen i 1992 indbetalte indskudskapital på 2 mia. kr.,
senere kapitalindskud fra staten og den løbende forrentning heraf. Vækstfondens egenkapital udgør dermed
ultimo 2016 ca. 4,9 mia. kr. og anvendes som en aktiv del af Vækstfondens finansiering. Vækstfondens
egenkapital skal samtidigt altid være af en sådan størrelse, at den danner et forsvarligt grundlag for de
forpligtelser, som Vækstfonden påtager sig, samt danne det kapitalmæssige grundlag for det fremtidige
forretningsomfang.
Det foreslås i
stk. 1,
at Vækstfondens egenkapital til stadighed skal være af en sådan størrelse, at den sammen
med hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forpligtelser og aktiviteter.
31
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0032.png
Der er med den foreslåede bestemmelse ikke tiltænkt en ændring i den eksisterende retstilstand, og dermed
kan Vækstfonden også fremadrettet anvende sin egenkapital til at udstede blandt andet lån, garantier og
kautioner samt foretage egenkapitalinvesteringer i virksomheder og fonde. De nærmere retningslinjer herfor,
herunder blandt andet også krav til Vækstfondens soliditetsgrad, kapitalberedskab og likviditetsberedskab, vil
blive fastlagt i Vækstfondens vedtægter.
Vækstfonden har med henvisning til § 5, stk. 3, i bekendtgørelse af lov om Vækstfonden i dag mulighed for at
optage statsgaranterede lån på 500 mio. kr. eksklusive renter. Denne mulighed er ved tekstanmærkning 118 i
lov om tillægsbevilling for 2012 blevet forhøjet til 6 mia. kr. eksklusive renter gældende frem til 2020, ved
tekstanmærkning 119 i lov om tillægsbevilling for 2012 forhøjet med yderligere 350 mio. kr. eksklusive renter
gældende frem til 2015, af hvilke der stadig udestår forpligtelser for 223 mio. kr., og ved tekstanmærkning
123 i lov om tillægsbevilling for 2013 forhøjet med yderligere 1,05 mia. kr. eksklusive renter gældende frem
til udgangen af 2017. Samlet set har Vækstfonden dermed mulighed for at optage lån for i alt 7,273 mia. kr.
Herudover er der ved tekstanmærkning 123 på finansloven etableret en låneramme på 500 mio. kr. frem til
2030 til etablering af en accelerationspulje til virksomheder med særligt vækstpotentiale. Accelerationspuljen
administreres af Vækstfonden, hvilket der med dette lovforslag ikke ændres ved.
Derudover har Vækstfonden i dag i medfør af tekstanmærkning 3 på finansloven adgang til at optage lån hos
anerkendte danske og/eller udenlandske finansieringsinstitutter inden for en ramme på 125 mio. kr. til
finansiering af såkaldte Syndikeringslån.
Det foreslås i
stk. 2,
at Vækstfonden kan optage lån til finansiering af sine aktiviteter, og at det samlede
lånebeløb eksklusive renter ikke uden godkendelse fra Folketingets Finansudvalg kan overstige 500 mio. kr.
Lovforslaget ændrer ikke ved disse allerede etablerede lånemuligheder eller de vilkår, der er tilknyttet dem.
Det er imidlertid hensigten, at de etablerede lånemuligheder, i takt med, at den pågældende bevilling udløber,
revideres og enten udgår eller videreføres i uændret eller ændret form alt afhængig af de opnåede erfaringer,
markedsudviklingen mv.
Til § 17
Det foreslås med bestemmelsen, at der kan ydes statslige genudlån til Vækstfonden.
Bestemmelsen er ny og indført med henblik på at sikre fleksibilitet i forhold til fremover at fastlægge
rammerne for Vækstfondens samlede låneoptag på den mest effektive måde, hvilket har betydning for de
finansieringsvilkår, som Vækstfonden kan tilbyde danske virksomheder.
Der gives som opfølgning på den fastlagte udbyttepolitik for Vækstfonden, der følger af Nordsøaften, adgang
til statslige genudlån på maksimalt 1 mia. kr. Lånene kan optages i en tidsubegrænset periode. Der er tale om
en genudlånsadgang, der skal sikre Vækstfondens aktiviteter i de tilfælde, hvor Vækstfondens likviditet
kommer under pres i tilfælde af lavkonjunktur eller et frosset venturemarked. Dette vil understøtte
Vækstfondens realisering af den fastlagte udbyttepolitik.
Fonden betaler for modtagelsen af genudlån en provision til på 0,15 pct. af nominelt udestående.
32
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0033.png
Der gøres inden udgangen af 2018 gøres status for virksomhedens likviditetsbehov og finansielle situation i
øvrigt.
Til § 18
Afkastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser, renteindtægter og lignende indgår i dag Vækstfonden
jf. § 6, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002. med senere ændringer Vækstfonden kan dermed i
dag ikke udbetale udbytte.
Det foreslås med bestemmelsen, at Vækstfonden fremadrettet kan udbetale udbytte. Det foreslås endvidere, at
bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som godkendes af erhvervsministeren, samt at
udbyttepolitikken udgør et bilag til Vækstfondens vedtægter.
Bestemmelsen har sin baggrund i den politiske aftale om udvikling af Nordsøen af 22. marts 2017, i medfør af
hvilken det blev besluttet, at aftalen skal finansieres ved blandt andet at indføre udbyttebetaling for
Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit.
I overensstemmelse med statens ejerskabspolitiks anbefalinger om kapitalstruktur og udbytte vil
erhvervsministeren i samarbejde med selskabets bestyrelse dermed fremadrettet ikke kun fastsætte mål for
selskabets kapitalstruktur, men også - efter drøftelse med bestyrelsen - fastlægge forventninger til udbyttet,
herunder i form af en udbyttepolitik. Den nærmere udbyttepolitik vil, som foreslået i bestemmelsen, blive
fastlagt af bestyrelsen. Udbyttepolitikken skal fastsættes under hensyn til Vækstfondens økonomi,
kapitalstruktur og resultater, dels under hensyn til udbyttebetalingen i henhold til Nordsøaftalen
Den konkrete model for udbyttepolitikken i Vækstfonden skal i overensstemmelse med statens
ejerskabspolitik fremgå på de årlige bevillingslove.
Det oplyses, at det forventes, at udbyttepolitikken for Vækstfonden, der finansierer Aftale om udvikling af
Nordsøen af marts 2017, aktuelt vil tage afsæt i en model for udbyttepolitikken, hvor selskabet udbetaler
udbytter på op til 50 pct. af overskuddet i det forrige regnskabsår, dog maksimalt 125 mio. kr. i 2017,
maksimalt 200 mio. kr. i 2018-2020 og maksimalt 100 mio. kr. fra 2021-2025. Under alle omstændigheder
medfører den foreslåede bestemmelse, at bestyrelsen fastsætter en udbyttepolitik for Vækstfonden, som
godkendes af erhvervsministeren på virksomhedsmødet.
Det følger af Vækstfondens omdannelse til en SOV, at selskabslovens regler om udlodning af udbytte,
herunder særligt selskabslovens §§ 179-183, vil finde anvendelse for Vækstfondens udbetaling af udbytte, idet
bestemmelserne dog alene vil finde anvendelse med de naturlige modifikationer og ændringer, som følger af
bestyrelsens forpligtelse til at udbetale udbytte efter den politiske aftale om udvikling af Nordsøen. Der kan
ikke udloddes mere udbytte end det, som bestyrelsen indstiller til virksomhedsmødets godkendelse.
Det er i den forbindelse forudsætningen, at der, i det omfang, Vækstfonden gennem Nordsøaftalen eller på
anden vis forpligtes til at udbetale udbytte, meddeles decharge til bestyrelsen for selve udbetalingen, da denne
beslutning dermed ikke vil blive taget af bestyrelsen ud fra kommercielle og andre driftsmæssige overvejelser,
men derimod som følge af en politisk beslutning. Bestyrelsen vil, i forbindelse med at der meddeles decharge
33
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0034.png
for selve udbetalingen, ikke blive frigjort fra sit generelle ansvar for driften af Vækstfonden, men alene for
beslutningen om at udbetale udbytte for det pågældende år. Der kan herudover meddeles decharge efter de
almindelige regler i selskabsloven i det omfang, som det er relevant.
Til § 19
Af § 8 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at
Vækstfondens revideres af Rigsrevisionen og en statsautoriseret revisor, som bestyrelsen udnævner for 3 år ad
gangen. Det fremgår herudover, at valget skal godkendes af erhvervsministeren, samt at udnævnelsen til
enhver tid kan tilbagekaldes. Det fremgår endeligt, at § 18, stk. 2 og 3, og § 19 i lov om revision af statens
regnskaber m.m. finder anvendelse forså vidt angår revision af Vækstfondens regnskaber.
Af § 9 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002. om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at det
reviderede årsregnskab indsendes efter godkendelse af bestyrelsen til erhvervsministeren.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 1,
at Vækstfondens regnskabsår er kalenderåret, det vil sige perioden fra
den 1. januar til den 31. december.
Vækstfonden er omfattet af lov om revisionen af statens regnskaber, og virksomhedens regnskaber skal efter
den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
revideres af rigsrevisor og den til enhver tid værende statsautoriserede
revisor i Vækstfonden. Revisionen foretager revision i overensstemmelse med standard for offentlig revision,
jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og
juridisk-kritisk revision. Revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er
omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og
sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn
ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
Det forudsættes i overensstemmelse med den hidtidige praksis, at revisionen af Vækstfonden, som er delt
mellem en statsautoriseret revisor og rigsrevisor, fremadrettet også vil blive foretaget, så hver part i sin
revision har haft fokus på sit særlige kompetenceområde, dvs. at den statsautoriseret revisor foretager en
finansiel revision mens rigsrevisor foretager en forvaltningsrevision.
Det foreslås endvidere, at den statsautoriserede revisor udpeges for 3 år ad gangen, og at denne vælges af
erhvervsministeren i forbindelse med virksomhedsmødet. Den statsautoriserede revisor kan genvælges.
Den reviderede årsrapport skal efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
forelægges erhvervsministeren til
godkendelse på virksomhedsmødet. Herved godkendes årsrapporten ligeledes af erhvervsministeren.
Til § 20
Med den foreslåede bestemmelse følger, at staten indtræder i Vækstfondens rettigheder og forpligtelser, i det
omfang Vækstfondens egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Det følger samtidig, at staten, i givet
34
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0035.png
fald, kan indtræde i samtlige rettigheder og forpligtelser i et eller flere kontraktforhold, hvis det måtte blive
nødvendigt. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtidige retstilstand.
Det sikres samtidig med den foreslåede bestemmelse, at Vækstfonden fortsat være omfattet af art. 201 i
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012
(kapitalkravsforordningen), da staten med den foreslåede bestemmelse stiller en passende sikkerhed for
Vækstfondens virksomhed.
Til § 21
Af § 7 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer fremgår, at
erhvervsministeren fører tilsyn med Vækstfonden, herunder med Vækstfonden anbringelse af midler efter §§ 3
og 6 i samme lov.
Det fastslås i den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
at erhvervsministeren, ud over det almindelige
forvaltningsmæssige tilsyn, fører tilsyn med Vækstfonden og dens virksomhed, herunder at denne lov og de
efter loven fastsatte vedtægter, jf. § 12, stk. 2, efterleves. Tilsynet vil herudover blive ført på baggrund af de af
bestyrelsen opstillede politikker og mål for Vækstfonden og vil blive udøvet aktivt gennem de løbende
orienterings- og ad-hoc møder mellem Erhvervsministeriet og Vækstfonden. Herudover vil erhvervsministeren
som supplement til de årlige virksomhedsmøder mødes med Vækstfondens ledelse med henblik på at drøfte
status på Vækstfondens virksomhed og den mere overordnede udvikling heraf.
I medfør af den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
skal Vækstfonden efter anmodning stille enhver oplysning om
sin virksomhed og aktiviteter til rådighed for erhvervsministeren. Det betyder, at erhvervsministeren til enhver
tid kan opnå fuld indsigt og kan kræve alle oplysninger i forbindelse med udøvelse af tilsynet fremlagt.
Til § 22
Af § 12, stk. 3 og 5 i lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med senere ændringer
fremgår, at den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for en
sags afgørelse, straffes med bøde eller fængsel i indtil 4 måneder, medmindre strengere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, samt at der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Det foreslås i
stk. 1,
at den, der afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for beslutninger, i medfør af denne lovs §§ 3-6 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Det foreslås i stk.
2,
at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
De foreslåede bestemmelser dermed er en videreførelse af de hidtil gældende regler i bekendtgørelse i lov om
Vækstfonden § 12, stk. 3 og 5.
35
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0036.png
Til § 23
Det foreslås med bestemmelsen, som er ny, at personer, som medvirker til aktiviteter i henhold til denne lovs
§§ 3-6, under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning, som
de i den forbindelse får kendskab til.
Denne særlige tavshedspligt for de omhandlede personer skal ses på baggrund af karakteren af de oplysninger,
som vil blive tilvejebragt i forbindelse med Vækstfondens virksomhed, jf. herved lovforslagets §§ 3-6. Der vil
således være tale om virksomhedsfølsomme oplysninger om tekniske indretninger eller fremgangsmåder og
om drifts- eller forretningsforhold eller lignende med en væsentlig økonomisk betydning for virksomheden.
Bestemmelsen er en videreførelse af de hidtil gældende regler i bekendtgørelse i lov om Vækstfonden § 12,
stk. 2.
Tavshedspligten vil ikke kun gælde for de personer i Vækstfonden, men også ansatte i banker, venturefonde
eller lignende, som medvirker til Vækstfondens virksomhed.
Omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen vil endvidere blandt andet være personer, der som særlige eksterne
sagkyndige mv. yder rådgivning og anden form for bistand i forbindelse med Vækstfondens virksomhed i
henhold til loven.
Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættelses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens
§§ 152-152 e.
Den foreslåede særlige tavshedspligtsbestemmelse vil i øvrigt have den virkning, at der under alle
omstændigheder ikke vil være aktindsigt efter offentlighedsloven i de af bestemmelsen omfattede oplysninger,
jf. § 13, stk. 1.
Til § 24
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft 1. juli 2018.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
ophæves bekendtgørelse af lov nr. 549 af 1. juli 2002 om Vækstfonden med
efterfølgende ændringer, og bekendtgørelse nr. 1013 af 17. august 2007 med senere ændringer samt
bekendtgørelse nr. 816 af 2. juli 2015 bortfalder som følge heraf. De bevillinger og bestemmelser vedrørende
Vækstfondens forhold, der er fastsat i finanslov, tekstanmærkninger og aktstykker mv., ophæves ikke ved
lovens ikrafttræden.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 3,
at overtagelse af den statslige enheds hidtil drevne virksomhed med
tilhørende aktiver og passiver i regnskabsmæssig henseende sker med virkning fra den 1. januar 2018.
Bestemmelsen indebærer, at der vil kunne udarbejdes en regnskabsaflæggelse for hele kalenderåret, uanset at
omdannelsen først sker midt i regnskabsåret.
Det foreslås i
stk. 4,
at den af Vækstfonden hidtil drevne virksomhed, herunder blandt andet investeringer, lån,
garantier, kapitalforvaltning, tilskud mv., foretaget af Vækstfonden på det grundlag, der ophæves ved denne
lovs ikrafttræden, jf. stk. 3, videreføres på baggrund af de regler, der følger af denne lov. Den foreslåede
36
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 77: Høring af forslag til lov om Vækstfonden (lovudkast), fra erhvervsministeren
1832203_0037.png
bestemmelse indebærer, at Vækstfonden ikke skal operere med to forskellige regelsæt frem til afviklingen af
de allerede foretagne investeringer, lån, garantier mv., der vil kunne opretholdes i en længere periode.
Til § 25
Det følger af lovforslaget, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da erhvervsfremme er et hjemtaget
område for både Færøerne og i Grønland. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af gældende ret.
37