NOTAT
14. november 2017
2017041278-2
-SFS
Direktiv om iværksættelse af aftale om ændring af direktiv 2009/13/EF i
overensstemmelse med ændringsforslagene fra 2014 til ILO-konventionen
om søfarendes ansættelsesforhold af 2006
Revideret notat
Resume
Direktivet gennemfører en række ændringer til ILO-konventionen om
søfarendes arbejdsforhold fra 2006 (MLC). Ændringerne vedrører efter-
ladte søfarende og økonomisk kompensation til søfarende ved død eller
langvarig invaliditet som følge af arbejdsskade eller sygdom mv.
Formålet med direktivforslaget er at gennemføre en aftale indgået mel-
lem European Community Shipowners’ Association (ECSA) og European
Transport Workers’ Federation (ETF) om iværksættelse af ændring af
direktiv 2009/13/EF i overensstemmelse med MLC-ændringerne fra juni
2014. Forslaget giver EU-medlemsstaterne mulighed for at fastholde
eller fastsætte gunstigere standarder for arbejdstagerne og tage hensyn
til særlige nationale forhold.
Kommissionen ønsker med forslaget at skabe en konsolideret lovramme,
som skal regulere arbejdsvilkårene for søfarende for herigennem at for-
bedre leve- og arbejdsvilkårene for arbejdstagere i søfartssektoren og
sikre dem beskyttelse i tilfælde af, at de bliver efterladt, dør eller bliver
langvarigt invalide, som følge af arbejdsrelateret skade, sygdom eller
fare. Ifølge forslaget skal direktivet være implementeret to år efter ende-
lig vedtagelse.
MLC-ændringerne fra 2014 er gennemført i dansk ret. De danske regler
på området lever dermed i alt væsentligt op til kravene i direktivforslaget.
Forslaget kan dog give anledning til mindre præciseringer i bekendtgø-
relser. Da MLC-ændringerne allerede er indført i Danmark, vurderes
forslaget ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle,
erhvervsøkonomiske eller øvrige konsekvenser.
Regeringen stiller sig positiv over for direktivudkastet, ligesom man støttede
ændringerne til MLC.
1. Baggrund
Kommissionen har den 27. juli 2017 fremsat forslag til direktiv om iværksættel-
se af den aftale, der er indgået mellem ECSA og ETF, KOM (2017) 0406.