Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1822873_0001.png
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
T: +45 7741 7741, F: +45 7741 7742, [email protected], taenk.dk
Til erhvervsminister Brian Mikkelsen
[email protected]
24. november 2017
Dok. 172076
Kære Brian Mikkelsen
Økonomisk Ugebrev har i en række numre (bl.a. nr. 29 fra 17. september 2017, nr. 30 fra 24.
september 2017 og nr. 32 fra 8. oktober 2017) sammen med Jyllands-Posten sat fokus på et
forslag fra tre økonomi-professorer om, at Nykreditkoncernen bør vælge en forretningsmo-
del, hvor kunderne skal stille med aktiekapital til koncernen ved optagelse af realkreditlån.
Vi skriver til dig, fordi modellen
og især Finanstilsynets reaktion på den
rejser nogle
grundlæggende store (?!) bekymringer hos os.
Selve modellen går ud på, at Nykredit som koncern skal rejse kapital ved at opfordre kunder-
ne til at købe aktier i Nykredit, samtidig med at kunderne får stillet et mere fordelagtigt real-
kreditlån. Helt konkret er det foreslået, at kunderne skal have 1,5 % af lånebeløbet udbetalt i
aktier i Nykredit. Alternativt skal kunden låne 1,5 % af lånebeløbet i et pengeinstitut til køb af
aktierne. Aktierne vil til gengæld give en rabat på bidragssatsen på realkreditlånet og på den
måde være økonomisk attraktivt for kunderne.
Det kan give nogle meget uheldige følgevirkninger, som vi ellers lærte vigtigheden af at be-
grænse i forbindelse med finanskrisen:
Det sætter Nykredits og Totalkredits rådgivere i en uholdbar dobbeltrolle, hvor de både
skal sælge egne aktier og samtidig rådgive kunderne om deres privatøkonomiske forhold.
Ikke mindst finder vi det uheldigt, at Nykredit både skal råde kunderne til at købe kon-
cernens egne aktier og lånefinansiere dette køb.
Aktierne er kun omsættelige, hvis andre kunder ønsker at købe dem. Det kan skabe en
indlåsning af kunder, som ellers ønsker at opsige deres lån, eller tvinge dem til at sælge
med tab. Vi har set en række garantsparekasser lukke for indfrielse af garantkapital efter
finanskrisen. Herudover kan det hæmme mobiliteten på realkreditmarkedet, som i forve-
jen har behov for at blive forbedret.
Vi er derfor bekymrede over, at selve modellen har potentielt skadelige konsekvenser for
forbrugerne og for stabiliteten i den finansielle sektor som sådan.
Hele konstruktionen leder unægteligt tankerne hen på Roskilde Bank, og det var derfor også
vores opfattelse, at der var sat en stopper for en sådan model med lovgivningen og opstram-
ningen af reglerne, der fulgte i kølvandet på skandalen om denne bank.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Henvendelse af 24/11-17 fra Forbrugerrådet Tænk, vedrørende Nykredits lån til køb af egne aktier
Derfor er vi meget forundrede over Finanstilsynets syn på denne sag, som det fremgår af
Økonomisk Ugebrev (nr. 32
–8.
oktober 2017, side 8):
”Det helt afgørende stridspunkt er, hvem der
må finansiere køb af aktier i Nykredit A/S
(tidligere Nykredit Holding). Her er der i modellen (beskrevet i ØU nr. 29 og 30) lagt op til,
at det enten er låntageren selv, eller hvis låntageren ikke selv har pengene, så et pengeinsti-
tut, der dog ikke må være Nykredit Bank.
I modellen er det af forsigtighedshensyn antaget, at pengene til aktiekøb ikke må komme
fra Nykreditkoncernen. Denne antagelse er baseret på, at der kan være en risiko for, at det
vil støde sammen med nogle regler i Lov om finansielle virksomheder. Der er dels tale om
dele af § 46, som er den såkaldte Roskilde Bank-regel, og dels tale om § 43, som vedrører
god skik.
Nykreditkoncernen meldte således bl.a. ud, at man som finansielt institut ikke må låne
penge ud til kundernes køb af egne aktier. Johannes Raaballe har tidligere præciseret, at
det heller ikke er det, der er tale om, hvis man som kunde i stedet benytter et vilkårligt pen-
geinstitut, der dog ikke må være Nykredit Bank, til at finansiere aktiekøbet. Men Finanstil-
synet fastslår nu over for Ugebrevet, at der ikke er de begrænsninger i loven, som Nykredit
har vurderet.
Men mulighederne går faktisk et skridt videre. For når der i § 46 stk. stk. 2 står, at et pen-
geinstitut ikke samtidig må lånefinansiere en kundes køb af aktier i det pågældende penge-
institut, så skal det forstås på selskabsniveau, og ikke på koncernniveau. Et pengeinstitut
må altså ikke lånefinansiere samtidigt køb af aktier i pengeinstituttet.
Men pengeinstituttet må gerne finansiere køb af aktier i andet end lige præcis pengeinsti-
tuttet. Det fremgår her af, at Finanstilsynet ikke mener, der er et problem med modellen
ifht. at efterleve reglerne, idet Nykredit A/S er et finansielt holdingselskab og ikke omfattet
af forbuddet i lov om finansiel virksomhed.”
Det vil, som Forbrugerrådet Tænk læser det, betyde, at en bank helt lovligt vil kunne yde lån
til køb af bankens egne aktier
og endda stille krav om det som forudsætning for andre en-
gagementer
hvis blot banken har et børsnoteret holdingselskab som ejer af selve banken.
Alternativt kunne banken have et helejet finansieringsselskab, som alene beskæftigede sig
med rådgivning og udlån til køb af bankens egne aktier.
Som historien om bl.a. Roskilde Bank viser, kan det gå grueligt galt, hvis en bank i problemer
søger at løse disse ved at få tilført kapital fra sine kunder. Netop i denne situation, hvor ban-
ken vil være mest interesseret i at få kunderne til at købe aktier, vil disse aktiekøb være al-
lermest risikable. Det var baggrunden for, at adgangen til en sådan fremgangsmåde blev
begrænset efter finanskrisen.
2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 62: Henvendelse af 24/11-17 fra Forbrugerrådet Tænk, vedrørende Nykredits lån til køb af egne aktier
1822873_0003.png
Vi opfatter ikke den beskrevne fremgangsmåde som i overensstemmelse med intentionen i
de regelstramninger, der er lavet fra politisk side efter finanskrisen. Og vi vil derfor opfordre
dig til at overveje, om reglerne på området er hensigtsmæssige fra et forbrugerperspektiv og
for sektoren som helhed, eller om der er behov for justering af reglerne.
Vi har sendt kopi af dette brev til Folketingets Erhvervsudvalg og Finanstilsynet.
Med venlig hilsen
Anja Philip
Formand
Lars Pram
Direktør
3