ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 61
Offentligt

23. november 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017

1) Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag: Revision

af EU’s kapitalkravsregler

(CRR/CRD IV)

Generel indstilling

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

2) Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag: Ændring af direktivet om genopret-

ning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

Generel indstilling

KOM(2016)851, KOM(2016)852

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

3) Styrkelse af bankunionen

–

forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen

(EDIS)

Fremskridtsrapport

KOM(2015)586

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

4) Styrkelse af bankunionen

–

status på håndtering af misligholdte lån (NPL)

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Erhvervsministeriet og Finansministeriet

5) Fælles EU-liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet

6) Rådskonklusioner om beskatning af den digitale økonomi

Vedtagelse

KOM(2017)547

Materialet er udarbejdet af Skatteministeriet og Finansministeriet

7) Kommissionens vækstundersøgelse 2018 mv.

Præsentation og udveksling af synspunkter

KOM(2017)690, KOM(2017)771 og KOM(2017)770

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Vedtagelse

KOM(2017)801, KOM(2017)802 og KOM(2017)803

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Styrkelse af bankunionen

–

risikoreduktionstiltag:

revision af EU’s kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

KOM(2016)850 (revision af CRR), KOM(2016)854 (revision af CRD IV)

1. Resume

ECOFIN forventes 5. december 2017 at drøfte en styrkelse af bankunionen, herunder forslag

til yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag) i form af en lovgiv-

ningspakke vedr. bl.a. revision af EU-reglerne om kapitalkrav (CRR/CRD IV). Pakken

indeholder bl.a. også en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD), jf. separat dagsordens-

punkt. Pakken blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6. december

2016. Pakken omfatter alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen.

Forslaget vedr. CRR/CRD IV skal styrke kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabilitet,

og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU-landene. Forslagene ventes

at have væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. En mere modstandsdygtig europæisk

banksektor vil samtidig påvirke samfundsøkonomien positivt. Forslaget gennemfører bl.a. eksi-

sterende standarder fra Basel-Komitéen, herunder et gearingskrav, krav om stabil finansiering

(NSFR) og reviderede regler for markedsrisiko. Derudover indebærer revisionen øget proportio-

nalitet i reglerne for større og mindre banker, en vis harmonisering af EU-landenes og de kompe-

tente myndigheders valgmuligheder, herunder vedr. fastsættelsen af søjle II-krav (krav til institut-

ternes individuelle solvensbehov).

Det estiske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men mange EU-lande

er forbeholdne over for, om det er muligt, da der fortsat er væsentlige udståender i forhandlingerne.

Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes robusthed og den finan-

sielle stabilitet, samtidigt med at tiltagene understøtter effektiv kreditformidling, vækst og beskæf-

tigelse. Særlige danske prioriteter er ændringerne vedr. markedsrisiko, krav om stabil finansie-

ring (NSFR) og gearingskrav. Denne regulering kan have stor betydning for det danske real-

kreditsystem. Danske prioriteter vedrører derudover særligt rammerne for fastsættelse af søjle II-

krav og en revision af makroprudentielle værktøjer, reglerne om rapportering og offentliggørelse

samt ændring af aflønningsreglerne. Regeringen finder det generelt afgørende, at implementeringen

af globale standarder i EU, herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske for-

hold og velfungerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for de danske prio-

riteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på linje med dette forslag. Rege-

ringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af de danske interesser i forslaget.

Notatet beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhand-

lingerne og væsentligste danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget, som det

foreligger på tidspunktet for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som ventes justeret frem

mod og evt. på ECOFIN. Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

sagen, senest forud for ECOFIN 16. juni 2017, samt grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD

IV af 28. februar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag om revision af kapitalkravsforordningen

(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD IV) fra 2013. Pakken indeholder bl.a. også

en revision af krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og forhandles samlet. Kommis-

sionens forslag vedr. CRR/CRD IV har til formål at styrke EU-landenes kreditin-

stitutters modstandsdygtighed yderligere. Der henvises til separate dagsordens-

punkter for øvrige elementer i risikoreduktionen og styrkelsen af bankunionen.

Siden den finansielle krise er der i EU gennemført betydelige reformer af de lov-

givningsmæssige rammer for den finansielle sektor. Reformerne er gennemført for

dels at styrke de finansielle virksomheders modstandsdygtighed mod fremtidige

kriser, dels sikre, at der ikke for fremtiden vil være behov for, at EU-landene red-

der finansielle virksomheder, hvis de kommer i problemer, bl.a. med store statsfi-

nansielle konsekvenser til følge. CRR og CRD IV er væsentlige elementer i denne

styrkelse, herunder i form af skærpede kapital- og likviditetskrav, og udgør grund-

laget for reguleringen af banker og andre kreditinstitutter (inkl. realkreditinstitutter

o.l.) i EU. CRR/CRD IV fastsætter vilkår for tilladelse til at drive bankvirksom-

hed, herunder kapitalkrav, solvensregler, risikostyring, tilsyn mv.

Kommissionens forslag skal ydermere ses i lyset af arbejdet med at styrke bank-

unionen. Forslagene indgår som led heri, idet de kan reducere risici i den finansiel-

le sektor (såkaldte risikoreduktionstiltag). Forslagene omfatter og forhandles af

alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen. Der arbejdes parallelt med et for-

slag til øget risikodeling i bankunionen i form af en fælles indskydergaranti (EDIS)

og en permanent offentlig bagstopper for den fælles afviklingsfond (SRF).

Retsgrundlaget for forslaget til revision af CRR/CRD IV er artikel 114 i Traktaten

om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og

Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

Det bemærkes, at man har kørt en særskilt og hurtig lovgivningsproces for to ele-

menter i revisionen af CRR vedr. indfasning af den nye internationale regnskabs-

standard (IFRS 9) og en overgangsordning for udfasning af en undtagelse for vis-

se statsgældseksponeringer fra reglerne om store eksponeringer. Der blev opnået

enighed herom i ECOFIN 16. juni 2017 og enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet 15. november 2017.

3. Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD IV gennemfører bl.a. en række eksisterende interna-

tionale standarder fra Basel-Komitéen. Det drejer sig om de såkaldte Basel III-

standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om stabil finansiering

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

(NSFR).

Det drejer sig derudover om implementering af nye Basel-standarder

vedr. markedsrisiko.

Derudover skal forslagene forbedre de eksisterende regler, der blev indført efter

finanskrisen, ved bl.a. at sikre mere proportionalitet i lovgivningen. Endelig fore-

slås der en vis harmonisering af de valgmuligheder, som EU-landene og de kom-

petente myndigheder i dag har til rådighed, fx rammerne for fastsættelsen af søjle

II-krav (individuelt solvensbehov), hvilket bl.a. skal understøtte arbejdet med at

skabe et mere ens regelsæt i EU på området (en

”single rule book”).

Nedenfor beskrives udvalgte centrale elementer og danske prioriteter i Kommis-

sionens forslag og formandskabets kompromisforslag vedr. CRR/CRD IV:

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Markedsrisiko



Krav om stabil finansiering (NSFR)



Gearingskrav



Store eksponeringer



Rapportering og offentliggørelse



Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål



Revision af makroprudentielle værktøjer



Aflønning

Øvrige udvalgte emner er beskrevet i bilag 1 samt i grund- og nærhedsnotat om

CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

3.1. Forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR)

Markedsrisiko

Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard nye metoder for opgørelse af

kapitalkrav knyttet til markedsrisiko. Markedsrisiko vedrører risikoen for at et

institut lider tab som følge af kursudsving og andre ændringer på finansielle in-

strumenter, fx aktier og obligationer. Kapitalkrav knyttet hertil skal medvirke til at

kunne absorbere sådanne tab. Opgørelse af markedsrisiko opgøres på institutter-

nes

”positioner”

i handelsbeholdningen. Handelsbeholdningen omfatter positio-

ner i finansielle instrumenter, som institutterne aktivt handler mhp. et afkast.

Ligesom for de

”klassiske” kapitalkrav knyttet til institutternes udlånsrisici foreta-

ges ved fastsættelsen af kapitalkravene for markedsrisiko en vurdering af de kon-

krete risici forbundet med instituttets beholdninger (en ”risikovægtning”, som er

Gearingskravet og NSFR blev introduceret i CRR/CRD IV, men blev ikke fuldt implementeret, da Basel III-standarderne

herom ikke forelå i en endelig form på daværende tidspunkt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

højere des større risici er på de konkrete beholdninger). De risikovægtede ekspo-

neringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer ganget med de respektive ek-

sponeringers størrelse) er grundlaget for opgørelsen af institutternes kapitalkrav.

Ligesom for udlånsrisiko kan institutterne også for markedsrisiko anvende for-

skellige tilgange til opgørelsen:

Under standardmetoden benytter institutterne standardiserede risikovægte til at

opgøre markedsrisikoen. Der lægges som noget nyt op til, at institutter med store

handelsbeholdninger o.l. skal anvende en mere avanceret standardmetode end

hidtil, mens institutter med mindre handelsbeholdninger o.l. fortsat kan bruge den

gældende

–

simplere

–

standardmetode.

Under den interne metode benytter institutterne

–

under regulering og tilsyn

–

egne interne risikomodeller til at opgøre markedsrisikoen. Forslaget gør den inter-

ne metode mere risikofølsom og avanceret end hidtil og strammer reglerne for

institutternes muligheder for at benytte metoden. Der indføres samtidig krav om,

at institutter, der bruger metoden, løbende skal sammenligne resultatet af deres

interne opgørelser med den avancerede standardmetode.

Institutter med helt små handelsbeholdninger vil fortsat kunne undtages fra mar-

kedsrisikokravene. Forslaget hæver grænsen, så undtagelsen vil kunne anvendes af

institutter, hvis balanceførte og ikke-balanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er

mindre end 5 pct. af instituttets aktiver og 50 mio. euro.

Forslaget forventes samlet særligt at medføre øgede kapitalkrav til institutter, der

benytter standardmetoden (idet kapitalkravet tidligere er øget for så vidt angår den

interne metode). Dermed sikres også mere konsistens mellem metoderne.

Med den nye standardmetode og den nye interne metode vil kapitalkravet generelt

blive højere, særligt for kreditinstitutters beholdninger af realkreditobligationer. I

Danmark har bl.a. pengeinstitutter generelt betydelige mængder realkreditobligati-

oner i deres handelsbeholdning, og vil blive påvirket af ændringerne i markedsrisi-

koreglerne. Det skyldes bl.a., at realkreditobligationer ifølge Kommissionens for-

slag tildeles en risikovægt på 2 pct. til at dække kreditrisiko under den nye stan-

dardmetode. Risikovægten er lavere end den risikovægt på 4 pct., der på nuværen-

de tidspunkt foreslås af Basel-Komitéen.

Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for at sænke risikovægten

for realkreditobligationer fra de 2 pct. foreslået af Kommissionen til 1 pct., idet en

sådan risikovægt vurderes bedre at afspejle historisk observerede risici forbundet

med danske realkreditobligationer. Det danske forslag fremgår nu af kompromis-

forslaget.

Risikovægtene er grundlaget for opgørelsen af institutternes kapitalkrav. Det nominelle kapitalkrav for en given ekspone-

ring er eksponeringens størrelse gange risikovægten (i pct.) gange kapitalkrav (i pct.).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Markedsrisikoreglerne skal også sikre kapitalkrav, der afdækker institutternes valu-

takurs- og renterisiko. Kapitalkravet for valutakursrisiko forbundet med institut-

ternes positioner i EUR og fx danske kroner (DKK) øges ift. i dag. Forslaget tager

højde for det europæiske valutasamarbejde (valutakursmekanismen ERM II) ved,

at DKK likviditetsmæssigt bliver behandlet som en af de valutaer, hvor der er

mest likviditet (og dermed mindst risiko forbundet med valutakursudsving). Op-

gørelsen baseres dog på

ERM II’s

standardudsvingsbånd på +/- 15 pct. ift. en

centralkurs, og tager således ikke højde for, at DKK som følge fastkurspolitikken

overfor euroen følger EUR endnu tættere i kraft af et udsvingsbånd på kun +/-

2,25 pct. fra centralkursen på 746,038 DKK pr. 100 EUR. Forslaget tager heller

ikke højde for, at danske mellemlange og lange renter er tæt forbundne med EUR-

renter, herunder i lyset af fastkurspolitikken. Det medfører, at kapitalkravene til

afdækning af valutakursrisiko mellem DKK og EUR samt renterisiko mellem

DK-renter og EUR-renter øges ift. i dag og vurderes at blive højere, end hvad

risikoen reelt vil tilsige.

Fra dansk side har man stillet forslag og arbejdet aktivt for, at reguleringen fuldt

anerkender det snævrere danske udsvingsbånd i ERM-II, og at DKK-renter som

følge heraf er tæt forbundne til EUR-renter på mellem og langt sigt. I kompromis-

forslaget er risikovægten mellem EUR og DKK reduceret fra 21,2 til 4,5 pct., af-

spejlende den absolutte værdi af det indsnævrede udsvingsbånd. Korrelationspa-

rameteren mellem DK-renter og EUR-renter er øget fra 50 til 80 pct. for at afspej-

le den høje faktiske samvariation. Kompromisforslaget anerkender derfor implika-

tionerne af fastkurspolitikken.

Derudover ændres reglerne for, hvordan visse obligationer, herunder konverterba-

re realkreditobligationer, skal værdiudmåles og kapitalafdækkes. Det vil medføre

betydelige operationelle byrder for institutterne ved indførelse. Kravet afviger fra

nuværende praksis i EU, fra retningslinjerne fra Basel-Komitéen og fra praksis i

den danske finansielle sektor. I øjeblikket udgør de danske konverterbare realkre-

ditobligationer ca. 40 pct. af den samlede mængde danske realkreditobligationer.

Kommissionen foreslår en overgangsbestemmelse, så de nye regler vedr. markeds-

risiko indfases med en vægt på 65 pct. i en implementeringsperiode på tre år fra

ikrafttrædelse. Kommissionen kan ifølge forslaget forlænge indfasningen ved en

delegeret retsakt.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag om en indfas-

ningsperiode af de nye markedsrisikoregler, men forlænger perioden. Indførelsen

forventes at ske i form af først en implementeringsperiode (fire år ifølge kom-

promisforslaget fra ikrafttrædelse), hvor institutterne skal forberede sig på de

kommende krav, efterfulgt af en gradvis indfasningsperiode (to år ifølge kom-

promisforslaget). Forslaget om at Kommissionen har mulighed for at forlænge

indfasningen ved en delegeret retsakt slettes i kompromisforslaget. Kommissionen

skal i stedet rapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om kalibreringen af mar-

kedsrisikoreglerne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Krav om stabil finansiering (NSFR)

Forslaget gennemfører på basis af en Basel-standard et krav til institutternes stabi-

le finansiering (Net Stable Funding Ratio, NSFR), der skal sikre, at institutternes

udlån mv. i højere grad er finansieret af kilder med tilstrækkeligt lange løbetider.

Formålet er at forhindre, at udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres

med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte et kreditinstitut i en klemme, hvis

instituttet får vanskeligere ved at få adgang til kortsigtet finansiering, som det

f.eks. var tilfældet under den finansielle krise. NSFR skal konkret sikre, at kreditin-

stitutter til enhver tid kan fortsætte deres forretningsaktiviteter, herunder udlån,

mindst ét år ud i fremtiden uden at skulle tilføre ny finansiering.

NSFR stiller krav om, at såkaldt

tilgængelig

stabil finansiering skal være lig med eller

større end den

nødvendige

stabile finansiering.

Tilgængelig stabil finansiering

(Available Stable Funding, ASF) opgøres ud fra institut-

ternes passivside på balancen. De enkelte finansieringskilder (fx indlån, kapital,

udstedte realkreditobligationer mv.) tildeles en vægt (faktor) efter, hvor stabile

(længde af løbetider) de kan siges at være. Jo kortere restløbetid et passiv har, de-

sto mindre stabil finansiering (ASF) vurderes passivet at bidrage med.

Nødvendig stabil finansiering

(Required Stable Funding, RSF) opgøres ud fra institut-

tets aktivside på balancen. Jo mere likvidt et aktiv er, desto mindre stabil finansie-

ring er instituttet nødt til at skaffe for at finansiere det og desto lavere er RSF-

faktoren. Således tildeles f.eks. statsobligationer en RSF-faktor på 0 pct. af ekspo-

neringens pålydende, hvilket indebærer, at sådanne aktiver ikke kræver stabil fi-

nansiering. Tilsvarende tildeles beholdninger af de mest højlikvide realkreditobli-

gationer en vægt på 7 pct. af eksponeringens pålydende. Dvs. højlikvide realkre-

ditobligationer vil kræve mere stabil finansiering end statsobligationer.

Kommissionens forslag indeholder

–

i lighed med Basel-standarden

–

en undta-

gelsesmulighed til NSFR-kravet

for såkaldt ”indbyrdes afhængige” aktiver og pas-

siver, der har

samme løbetid

som eksempelvis danske realkreditlån og dertilhørende

realkreditobligationer med samme løbetid. Det vil indebære, at realkreditobligati-

oner og realkreditlån tildeles en ASF-faktor hhv. en RSF-faktor på 0 pct. Det vil i

praksis undtage udstedte realkreditudlån og

–obligationer

fra NSFR.

Derudover omfatter undtagelsesmuligheden også

kortere

realkreditobligationer, der

finansierer lån med længere løbetid, såfremt de bl.a. er omfattet af en såkaldt ikke-

diskretionær forlængelsestrigger, som det f.eks. kendes fra den danske refinansie-

ringslov, hvor der sker automatisk forlængelse af løbetiden på korte realkreditob-

I EU-reguleringen gives generelt en vis særbehandling til statsobligationer sammenlignet med andre typer af aktiver, fx

realkreditobligationer. Denne særbehandling findes fx i likviditetskravet, LCR, hvor statsobligationer pr. definition anses for

de mest likvide aktiver. Den findes også inden for kapitalkrav, hvor statsobligationer som hovedregel anses for risikofrie, så

der ikke stilles krav til fx kreditinstitutter om kapital til at modstå tab på statsobligationer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

ligationer, såfremt på forhånd definerede begivenheder indtræffer.

Med undtagel-

sesmuligheden kan den kompetente tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet)

inden for rammer fastlagt i forslaget tillade, at udstedte realkreditobligationer og -

udlån betragtes som indbyrdes afhængige. I praksis kan realkreditudlån og de kor-

tere realkreditobligationer, som finansierer dem, dermed også undtages fra NSFR.

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag om en undtagelsesmulig-

hed for indbyrdes afhængige aktiver og passiver, herunder for kortere realkredit-

obligationer, der finansierer lån med længere løbetid til situationer, når der gælder

en ikke-diskretionær forlængelsestrigger. Kompromisforslaget anerkender derfor

den danske refinansieringslov.

Kommissionen foreslår endvidere tilføjet en definition af såkaldt

ikke-obligatorisk

over-kollateral (OC)

i forbindelse med NSFR. OC er aktiver til ekstra sikkerhed for

realkreditobligationsejernes krav i tilfælde af, at udstederen får problemer med at

opfylde sine forpligtigelser. Ikke-obligatorisk OC er OC, der ikke er stillet som

følge af lovmæssige krav, ratingforhold mv.

Kompromisforslaget udvider definitionen af ikke-obligatorisk OC til at omfatte

OC, der er stillet som følge af ratingforhold og anden kreditvurdering. Kompro-

misforslaget indebærer også, at alt ikke-obligatorisk OC skal betragtes som væren-

de ubehæftet, dvs. frit tilgængeligt til opfyldelse af obligationsejernes krav (modsat

et behæftet aktiv). Idet kompromisforslaget anser OC for ubehæftet, så tildeles en

lavere RSF-vægt og et mindre krav til institutternes stabile finansiering. Kompro-

misforslaget bidrager i kraft af disse ændringer til, at fx danske realkreditinstitutter

kan opfylde NSFR-kravet.

Endvidere indeholder kompromisforslaget en lempeligere behandling af realkre-

ditlån generelt, idet aktiver (realkreditlån) placeret i et såkaldt kapitalcenter (cover

pool) tildeles en lavere RSF-vægt på 85 pct. fremfor 100 pct. som foreslået af

Kommissionen, hvilket indebærer et mindre krav til institutternes stabile finansie-

ring.

Samlet set medfører kompromisforslaget altså lempeligere krav for fx danske real-

kreditinstitutter, end det var tilfældet i Kommissionens forslag.

Gearingskrav

Kommissionen foreslår på basis af en Basel-standard, at institutterne skal opfylde

et gearingskrav på 3 pct., dvs. et minimumskrav til et kreditinstituts kernekapital i

forhold til instituttets samlede

ikke-risikovægtede

eksponeringer, f.eks. udlån.

Den danske refinansieringslov fra 2014 indebærer tvungen løbetidsforlængelse af korte realkreditobligationer, hvis en

refinansieringsauktion fejler, eller renten på obligationerne stiger mere end 5 pct.-point mellem to refinansieringsaktioner.

Kernekapitalen er egentlig kernekapital, fx aktiekapital, tillagt hybrid kernekapital, som er en mellemting mellem kapitalin-

strumenter og gældsinstrumenter.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Hensigten er, at gearingskravet fungerer som en bagstopper for de normale risi-

kovægtede kapitalkrav, hvor kapitalkravene fastsættes differentieret efter risikoen

på institutternes eksponeringer og ikke alene deres absolutte/nominelle størrelse.

Gearingskravet vil være et supplement til nuværende krav i CRD IV om, at

tilsyns-

myndighederne

skal vurdere institutternes eksponering mod risikoen for overdreven

gearing samt krav til institutterne om at beregne og offentligøre gearingsgraden.

Gearingskravet bliver et kapitalgrundlagskrav på linje med de øvrige lovbestemte

minimumskrav, hvor tilsynsmyndigheden kan inddrage kreditinstitutlicensen, hvis

gearingskravet ikke opfyldes.

Gearingskravet skal gælde på både institutniveau (dvs. f.eks. for penge- og real-

kreditinstitutter i samme koncern hver for sig) og koncernniveau (dvs. for penge-

og realkreditinstitutter samlet, når disse indgår i en finansiel koncern), ligesom det

er tilfældet for de risikobaserede kapitalkrav.

Derudover foreslås det at give mulighed for at indføre et tillæg til gearingskravet

for globale systemisk vigtige kreditinstitutter (G-SIFI’er), hvis der internationalt

opnås enighed herom i regi af Basel-komitéen.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag til gearingskrav,

herunder niveauet på 3 pct. Kommissionen skal på baggrund af internationale

drøftelser rapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om, hvorvidt det vil være

passende at indføre et tillæg til gearingskravet på 3 pct. for SIFI’er. Rapporten kan

ledsages af et forslag fra Kommissionen.

Store eksponeringer

Der gælder i dag en generel grænse for, hvor stor en eksponering, fx udlån til en-

keltvirksomheder, må udgøre af et kreditinstituts kapitalgrundlag. Denne grænse

er på 25 pct. af et kreditinstituts kapitalgrundlag (egentlig kernekapital, hybrid

kernekapital og supplerende kapital). Grænsen har til formål at sikre, at et institut

ikke bliver for voldsomt eksponeret mod enkelte kunder/udstedere. Hvis grænsen

overskrides, skal instituttet reducere den konkrete eksponering og/eller øge kapi-

talgrundlaget, så grænsen respekteres.

Med forslaget ændres beregningsmetoden for store eksponeringer på baggrund af

en Basel-standard. Kommissionen foreslår, at et instituts store eksponeringer

fremadrettet udmåles alene i forhold til kernekapitalen, hvor store eksponeringer i

dag udmåles i forhold til kapitalgrundlaget. Det vil alt andet lige stramme grænsen

for, hvornår noget udgør store eksponeringer.

Endvidere sættes specifikke grænser for G-SIFI’ers

eksponeringer mod hinanden,

henset til, at disse institutters indbyrdes forbundenhed vil kunne forstærke finan-

siel uro under en krise. Det foreslås således at sænke grænsen for store ekspone-

ringer mellem G-SIFI’er

fra den generelle grænse på 25 pct. til 15 pct.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

I de gældende regler er der en række undtagelser for store eksponeringer, der for

størstedelen foreslås videreført uændret. Undtagelsesmulighederne anvendes bl.a. i

forbindelse med dansk realkredit, idet der kortvarigt er meget store eksponeringer

i forbindelse med terminsbetalinger og i perioder med kunders omlægning af lån.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder undta-

gelsesmulighederne som anvendes i forbindelse med dansk realkredit.

Rapportering og offentliggørelse

Kommissionens forslag indeholder ændringer rettet mod at øge proportionaliteten

i både CRR og CRD IV fsva. rapportering og offentliggørelse, dvs. et mere diffe-

rentieret hensyn i reglerne afhængig af institutternes størrelse.

Det foreslås bl.a., at små institutters forpligtigelse til at rapportere til tilsynsmyn-

digheden reduceres fra mindst halvårligt til årligt på en række områder. Den redu-

cerede indberetningsforpligtelse omfatter kapitalkrav, tab i forbindelse med udlån

med sikkerhed i fast ejendom, store eksponeringer og gearingsgrad. Små institutter

defineres i Kommissionens forslag som institutter, der har samlede aktiver for

mindre end 1,5 mia. EUR.

Kommissionens forslag indarbejder endvidere øget proportionalitet i reglerne for

offentliggørelse, hvor Kommissionen foreslår tre regimer for offentliggørelse af-

hængig af institutternes størrelse. Der stilles de mest omfattende krav til offentlig-

gørelse for alle

SIFI’er

samt andre store institutter, på nogle områder færre krav til

institutter mellem de største og de mindste institutter (med en balance under 1,5

mia. EUR). De mindste institutter skal alene offentliggøre udvalgte forhold.

Med forslaget vil det fortsat være muligt at stille krav om offentliggørelse af det

individuelle solvensbehov (søjle II-kravet), som det er tilfældet i Danmark i dag.

Derudover lægges op til, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse

af deres risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, også skal offentliggø-

re deres risikovægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden.

Kompromisforslaget definerer små institutter som institutter, der har samlede

aktiver for mindre end 5 mia. EUR (i stedet for 1,5 mia. EUR i Kommissionens

forslag). Der gives fleksibilitet til, at landene kan reducere denne grænse. Derud-

over stiller forslaget en række supplerende kriterier, som skal reflektere instituttets

kompleksitet (krav til handelsbeholdningen, instituttet har størstedelen af sine

aktiviteter i EU, og at instituttet ikke anvender interne modeller).

Kravet om, at institutter, som anvender interne metoder til opgørelse af deres

risikovægtede eksponeringer og derved kapitalkrav, skal offentliggøre deres risiko-

I Danmark vil dette omfatte ca. 70 pct. af alle institutter.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

vægtede eksponeringer opgjort parallelt under standardmetoden, er fjernet fra

kompromisforslaget.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav

Forslaget giver tilsynsmyndigheder, som fører tilsyn med institutter i flere EU-

lande mulighed for at undtage datterselskaber fra kapital- og likviditetskravene

(kravene skal fortsat opfyldes af moderselskabet for hele koncernen). I dag skal

det være en fælles beslutning mellem tilsynsmyndigheden i det land, hvor datter-

selskabet er etableret (værtslandet), og tilsynsmyndigheden i det land, hvor moder-

selskabet er etableret (hjemlandet), at vælge at undtage et institut fra kapital- og

likviditetskrav. Forslaget søger at understøtte en mere effektiv kapital- og likvidi-

tetsstyring i grænseoverskridende kreditinstitutter.

I praksis vil det kun være den fælles tilsynsmekanisme i bankunionen (SSM), der

kan anvende undtagelsen, da SSM er eneste myndighed, der i dag fører tilsyn med

koncernforbundne moder- og datterselskaber i flere EU-lande samtidigt. Kom-

missionens forslag er således rettet mod bankunionslande (aktuelt kun eurolande),

ud fra et princip om, at SSM har den tilstrækkelige indsigt i både datterselskaber

og moderinstitutter lokaliseret i forskellige EU-lande til at beslutte, om undtagel-

sen skal anvendes. Undtagelsesmuligheden betinges af, at moderinstituttet stiller

en garanti til datterselskabet, hvis det kommer i problemer.

Kompromisforslaget lægger op til at slette Kommissionens forslag om mulige

undtagelser fra kapital- og likviditetskrav, hvilket skal ses i lyset af den modstand,

der har været mod forslaget fra en række EU-lande, herunder værtslande for dat-

terselskaber og filialer.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRR (se bilag 1)

Forslaget implementerer derudover nye metoder til at opgøre kapitalkrav til mod-

partsrisiko i en derivattransaktion. Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at et kre-

ditinstituts modpart misligholder sine forpligtelser. Derivater er et finansielt in-

strument, hvis værdi afhænger af værdien af et underliggende aktiv, f.eks. en aktie

eller rente, og kan spænde over en kortere eller længere aftaleperiode. Modpartsri-

siko kan således medføre et tab for kreditinstituttet i denne periode og skal derfor

opgøres og afdækkes med kapital.

Forslaget reducerer derudover kreditinstitutters kapitalkrav for eksponeringer

mod

små og mellemstore virksomheder (SMV’er).

Sådanne eksponeringer har

allerede en lempeligere behandling i reglerne i dag. Der lægges op til yderligere et

lempe denne behandling. Kommissionen foreslår ligeledes en lempeligere behand-

ling af eksponeringer vedr. infrastruktur.

3.2. Forslaget til revision af kapitalkravsdirektivet (CRD IV)

Søjle II-krav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Kommissionens forslag indebærer ændringer af rammerne for opgørelse af et

instituts individuelle solvensbehov (søjle II-kravet). Søjle II-kravet er institutspeci-

fikt, fastsættes af den kompetente tilsynsmyndighed i dialog med det pågældende

institut, og har til formål at adressere de af et instituts risici, som ikke er dækket af

søjle I-krav (de lovbestemte minimumskapitalkrav). Forslaget indebærer en bevæ-

gelse væk fra national fleksibilitet i fastsættelsen af søjle II-kravet over mod en

mere harmoniseret tilgang, fx mht. de faktorer, som den kompetente tilsynsmyn-

dighed skal vurdere, når et instituts søjle II-krav fastsættes.

Forslaget lægger op til, at tilsynsmyndigheden altid skal opgøre et solvenskrav for

alle institutter, og ikke kun hvis tilsynsmyndigheden er uenig med instituttets egne

opgjorte solvensbehov (som i dag). Forslaget lægger derudover op til en begræns-

ning af tilsynsmyndighedens mulighed for at indføre yderligere indberetningskrav.

Det foreslås ligeledes, at instituttet som led i den interne vurdering af sit solvens-

behov, og efter at have rådført sig med tilsynsmyndigheden, skal fastsætte et pas-

sende

vejledende kapitalniveau.

Det vejledende kapitalniveau skal ligge over kapital-

kravene i søjle I, det kombinerede bufferkrav (bestående af kapitalbevaringsbuffe-

ren, SIFI kapitalbuffer og den kontracykliske kapitalbuffer) og søjle II-krav, dvs.

over instituttets samlede krav til kapitalgrundlag.

Hvis et institut imidlertid undla-

der at tilvejebringe eller opretholde et vejledende kapitalniveau, kan tilsynsmyn-

digheden fastsætte et højere søjle II-krav.

Det vejledende kapitalniveau skal sikre, at instituttet kan absorbere tab uden brud

på kapitalkravene over et konjunkturforløb. Det vejledende kapitalniveau skal bl.a.

anvendes til at dække potentielle tab identificeret ved stresstest.

Det foreslås, at tilsynsmyndigheden jævnligt vurderer det vejledende kapitalniveau

fastsat af hvert enkelt institut. For koncerner med tilsynskollegier skal der foreta-

ges en fælles vurdering af det vejledende kapitalniveau ved de relevante tilsyns-

myndigheder. Et tilsynskollegium er etableret for grænseoverskridende koncerner

med deltagelse af de lande, hvor instituttet har aktiviteter. Kollegiet har til formål

at koordinere tilsynet med instituttets aktiviteter i de pågældende lande.

Forslaget indebærer derudover en ændring af tilsynsmyndighedens mulighed for at

kunne bruge søjle II-kravet til at adressere systemiske og makroprudentielle risici.

Risikoudmålingen i søjle II skal således fremadrettet alene baseres på en mikrop-

rudentiel tilgang (dvs. med afsæt i de

individuelle institutters

risici). EU-landene skal i

stedet håndtere systemiske og makroprudentielle risici gennem andre (makropru-

dentielle) tilsynsværktøjer, herunder med reviderede makroprudentielle værktøjer.

Ændringen har til hensigt at ensarte risikohåndteringen på tværs af landegrænser.

Det bemærkes, at i Danmark har søjle II-kravet generelt været anvendt som et

mikroprudentielt instrument med få undtagelser.

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning, herunder det kombinerede bufferkrav, er vist i bilag 2.

Systemiske og makroprudentielle risici er økonomiske og finansielle risici relevant for flere institutter, fx vedr. boligmar-

kedet, konjunkturer mv. Modsat vedrører mikroprudentielle risici specifikt et enkelt institut.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Kompromisforslaget ændrer Kommissionens forslag, men fastholder fortsat en

vis generel indsnævring af den nationale fleksibilitet, som de kompetente tilsyns-

myndigheder i dag har til at fastsætte søjle II-kravet. Kompromisforslaget fasthol-

der fx, at søjle II-krav ikke må anvendes makroprudentielt, men alene til mikrop-

rudentielle formål. Forslaget ledsages af en revision af de makroprudentielle værk-

tøjer (jf. nedenfor), der skal kompensere herfor.

Det vejledende kapitalniveau er videreført i kompromisforslaget. Ifølge kompro-

misforslaget skal institutterne fastsætte et tilstrækkeligt internt kapitalniveau, der

skal dække alle risici, som instituttet er eksponeret mod. Der er ikke krav om, at

institutterne skal rådføre sig med tilsynsmyndigheden ved fastsættelse af det inter-

ne kapitalniveau. Desuden skal tilsynsmyndigheden ifølge kompromisforslaget

meddele et vejledende kapitalniveau til det enkelte institut, som i udgangspunktet

vil være undtaget fra kravet om offentliggørelse i medfør af markedsmisbrugsfor-

ordningen (MAR). Ifølge kompromisforslaget kan de kompetente tilsynsmyndig-

heder kræve offentliggørelse af det vejledende kapitalniveau.

Revision af makroprudentielle værktøjer

I lyset af Kommissionens forslag om begrænsning af søjle II-kravet til mikropru-

dentielle formål indeholder kompromisforslaget en række ændringer af rammerne

for brug af makroprudentielle værktøjer. De kompetente myndigheder vil have

mulighed for at anvende disse værktøjer, men der stilles ikke krav om anvendelse.

Ændringerne har til formål at sikre, at EU-landene fortsat har tilstrækkelig fleksi-

bilitet til at adressere makroprudentielle risici, hvor der er behov for det. Kom-

promisforslaget forventes bl.a. at lægge op til følgende ændringer:



Det gøres klarere, at der kan fastsættes både en systemisk kapitalbuffer (med

formål at adressere generelle systemiske og makroprudentielle risici) og et

SIFI kapitalbufferkrav (med formål at adressere risici, som systemisk vigtige

kreditinstitutter indebærer for økonomien og det finansielle system).

Det vil være muligt at anvende den systemiske buffer på særskilte sektorer

(fx ejendomsmarkedet) og ikke nødvendigvis på alle et instituts eksponerin-

ger på én gang.

Den systemiske buffer kan fastsættes op til 3 pct. (af et instituts risikovæg-

tede eksponeringer) med notifikation til Kommissionen, det europæiske sy-

stemiske risikoråd (ESRB) og EBA, mellem 3 og 5 pct., såfremt Kommissi-

onen ikke gør indsigelse baseret på vurdering fra ESRB og EBA, og over 5

pct. efter godkendelse af Kommissionen. I dag skal Kommissionen god-

kende, når den systemiske buffer sættes over 3 pct.

Muligheden for at anerkende andre EU-landes aktivering af den systemiske

buffer tydeliggøres (såkaldt reciprocitet).



Reciprocitet er fx relevant, når et kreditinstitut hjemmehørende i et land har en filial i et andet land, som gør brug af den

systemiske buffer. Her kan instituttets hjemland aktivere den systemiske buffer fsva. filialens eksponeringer i det andet land.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren



Et SIFI kapitalbufferkrav

for andre SIFI’er end G-SIFI’er (dvs. SIFI’er, som

ikke er G-SIFI’er

men udpeget i landene som SIFI’er pga. deres systemiske

betydning i landene) skal kunne fastsættes op til enten 3 eller 3,5 pct. (af et

instituts risikovægtede eksponeringer). Det er endnu ikke afklaret, hvilken af

de to satser kompromisforslaget vil indeholde. I dag kan SIFI-

kapitalbufferkravet for andre SIFI’er end G-SIFI’er højst sættes til

2 pct.

Det bemærkes, at der allerede i dag kan sættes højere ekstra kapitalkrav til

SIFI’er end 2 pct., når der gøres brug af den systemiske buffer.

Et overordnet loft for det samlede bufferkrav (den systemiske buffer og

SIFI kapitalkravsbufferen tilsammen) på 5 pct. Overstiger det samlede buf-

ferkrav de 5 pct., kræves godkendelse af Kommissionen.

ESRB skal samle og videreformidle information og notifikationer om EU-

landenes anvendelse af de makroprudentielle tiltag

Der skal ikke længere som i dag være en bestemt rækkefølge for anvendel-

sen af de makroprudentielle værktøjer, hvor værktøjer vedr. søjle I (risiko-

vægte mv.) generelt skal overvejes anvendt før buffere. Det skal i stedet væ-

re muligt for EU-landene at anvende det mest hensigtsmæssige værktøj.

Notifikationskravene ved brug af den kontracykliske kapitalbuffer forenkles.

Det bemærkes, at i Danmark anvendes i dag den systemiske buffer til at fastsætte

ekstra kapitalkrav til danske systemiske vigtige institutter (SIFI-krav). Det ekstra

kapitalkrav til danske SIFI’er udgør aktuelt 1-3

pct. afhængig af institutternes sy-

stemiske vigtighed (se bilag 2).

Aflønning

Med forslaget indføres en bagatelgrænse, hvor mindre institutter og variable løn-

ninger kan undtages fra en række krav i aflønningsreglerne. Der undtages bl.a. fra

instrumentkravet, som betyder, at 50 pct. af den variable løn skal udbetales i aktier

eller lignende ejerandele, og udskydelseskravet om, at minimum 40 pct. af den

variable løn skal udskydes til udbetaling over 3-5 år. Der undtages også fra kravet

om, at for medarbejdere, der forlader virksomheden uden at gå på pension, skal

udbetalingen af eventuelt skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udskydes i 5 år.

For alle institutter uanset størrelse gælder, at medarbejdere, hvis årlige variable løn

er 50.000 EUR eller mindre, og hvor den variable løn ikke overstiger 25 pct. af

deres samlede årlige løn, også vil falde under bagatelgrænsen.

Den foreslåede bagatelgrænse er en følge af, at mange EU-lande allerede har ind-

ført bagatelgrænser baseret på det almene EU-retlige proportionalitetsprincip. De

nationale bagatelgrænser er ikke hjemlet i de eksisterende regler om aflønning i

CRD IV og har således ført til forskellig praksis i EU.

Kommissionens forslag indebærer, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber med en værdi på 5 mia. EUR eller mindre målt i gennem-

snit over de seneste fire afsluttede regnskabsår, er omfattet af bagatelgrænsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Kompromisforslaget indebærer nogle ændringer til Kommissionens forslag. Lan-

dene kan ifølge kompromisforslaget ændre bagatelgrænsen på 5 mia. EUR, dog

ikke til mere end 15 mia. EUR. Der lægges derudover op til, at medarbejdere, hvis

årlige variable løn er 50.000 EUR (som i Kommissionens forslag) eller mindre, og

hvor den variable løn ikke overstiger 50 pct. af deres samlede årlige løn (sammen-

lignet med 25 pct. i Kommissionens forslag), omfattes af bagatelgrænsen. Landene

kan ifølge kompromisforslaget vælge at reducere denne grænse ud fra hensyn til

nationale forhold vedr. aflønning. Ifølge kompromisforslaget skal små institutter

omfattet af bagatelgrænsen have et passende forhold mellem deres samlede vari-

able og faste aflønning.

Det er vurderingen, at de danske aflønningsregler i udgangspunktet kan fortsættes,

idet indførelsen af en fælles EU-tilgang til bagatelgrænse dog kan medføre visse

justeringer af udformningen af den nuværende danske bagatelgrænse, dog ikke

niveauet for denne på 100.000 kr., som fortsat vil kunne opretholdes.

Udvalgte øvrige elementer i revisionen af CRD IV (se bilag 1)

Forslaget indebærer ændringer i beregningen af det beløb, som institutterne kan

udbetale i udbytter mv. og betale i variabel løn. Formålet er at sikre, at institutter-

nes kapitalgrundlag ikke udvandes.

Forslaget indebærer krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansiel-

le holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges di-

rekte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og blandede finan-

sielle holdingselskaber (fx bank og forsikringsvirksomhed i et selskab) de samme

krav som andre kreditinstitutter underlægges på konsolideret niveau.

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Kravet vil

gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller samlet har aktiver for

mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og forenkle en eventuel

afvikling af disse store institutter, som har moderselskab uden for EU.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens

forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder foranstaltninger på EU-niveau mest hensigtsmæssige.

Kommissionen fremhæver risikoen for konkurrenceforvridning eller mindsket fri

kapital bevægelighed som nye, forskelligartede

nationale

regler vil kunne medføre.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

da det er nødvendigt med ensartede regler for at sikre lige konkurrencevilkår og

understøtte det indre marked i EU.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med tilhørende

bekendtgørelser. Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRR og

CRD IV forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhø-

rende bekendtgørelser. Revisionen af CRR vil være direkte gældende i Danmark.

Revisionen af CRD IV skal efterfølgende implementeres i dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslagene

bidrager til en mere robust finansiel sektor, der bedre kan modstå nye finansielle

kriser, som alt andet lige mindsker statsfinansielle risici fra den finansielle sektor.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan bi-

drage til at styrke institutternes robusthed, finansiel stabilitet, vækst og beskæfti-

gelse. Det kan således generelt have positive samfundsøkonomiske effekter at

adressere risici i den finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være

håndteret i den eksisterende regulering.

Forslagene forventes at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser,

særligt i form af øgede kapitalkrav som følge af de nye markedsrisikoregler, en

række nye krav til rapportering og offentliggørelse, mens der dog samtidig foreslås

en række administrative lettelser for særligt små institutter. Sådanne konsekvenser

skal ses i sammenhæng med forslagets samfundsøkonomiske konsekvenser.

8. Høringer

Der henvises til grund- og nærhedsnotat om revision af CRR/CRD IV af 28. fe-

bruar 2017 oversendt til Folketingets Europaudvalg for gennemgang af høringen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslagene. Landene har tilkendegivet

støtte til arbejdet med forslagene i forbindelse med vedtagelsen af køreplanen om

bankunionen på ECOFIN 17. juni 2016. Landene har forskellige holdninger til

indholdet af forslagene og udformningen af de konkrete krav. En række lande

lægger som Danmark generelt vægt på, at der tages højde for særlige europæiske

forhold, når globale standarder, herunder Basel-standarder, indføres i EU, mens

andre lande omvendt lægger vægt på at EU-reguleringen skal være tættest muligt

på Basel-standarderne.

En række lande har udtrykt skepsis overfor om det er muligt at opnå enighed på

ECOFIN 5. december 2017 om risikoreduktionspakken (revision af CRR/CRD

IV og revision af BRRD). Landene ser foreløbigt stadig en række udeståender.

Det er endnu uklart, om landene vil kunne støtte en samlet løsning på basis af

kompromisforslaget.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil forhandle ud fra og tage stilling til et kompromisforslag på grund-

lag af nedenstående prioriteter. Der henvises også til regeringens holdning i

grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28. februar 2017.

Det foreliggende kompromisforslag vurderes i tilstrækkelig grad at tage højde for

de danske prioriteter, og man vil fra dansk side således kunne støtte en løsning på

linje med dette forslag. Regeringen vil dog fortsat arbejde for yderligere sikring af

de danske interesser i forslaget.

Regeringen støtter generelt formålet om at understøtte kreditinstitutternes ro-

busthed og den finansielle stabilitet, kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Re-

geringen finder det væsentligt at sikre, at allerede besluttede initiativer fungerer

effektivt. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi

sammenlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som

opfølgning på krisen. Regeringen lægger vægt på, at ny finansiel lovgivning skal

bidrage til finansiel stabilitet såvel som til øget vækst og beskæftigelse i EU.

Regeringen finder det afgørende, at implementeringen af globale standarder i EU,

herunder Basel-standarder, tager hensyn til særlige europæiske forhold og velfun-

gerende forretningsmodeller, f.eks. dansk realkredit. Kommissionens forslag og

kompromisforslaget ligger som udgangspunkt godt ift. disse hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at de risikobaserede kapitalkrav fortsat udgør rygraden

i kapitalkravsreguleringen i EU. Kalibreringen af nye metoder skal undersøges

grundigt for at sikre, at krav til kreditinstitutters kapital afspejler risici på institut-

ternes eksponeringer. Det vil sikre en incitamentsstruktur, hvor større risiko også

medfører højere kapitalkrav. Regeringen finder det derfor vigtigt at fastholde det

af Kommissionen foreslåede generelle gearingskrav på 3 pct. og ikke højere, som

tilfældet er med kompromisforslaget.

Regeringen finder det vigtigt, at der eksisterer ét regelsæt, som er fælles for kredit-

institutter beliggende i og uden for bankunionen, så det indre marked bevares.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionens forslag fastholder et fælles re-

gelsæt for alle EU-lande. Regeringen finder det derudover vigtigt, at der er mulig-

hed for at tage højde for særlige nationale forhold på visse områder, og at national

fleksibilitet og valgmuligheder bibeholdes i tilstrækkeligt omfang, hvor disse er

begrundet i hensynet til særlige nationale forhold og systemer.

Markedsrisiko (revision af CRR)

Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang til opgø-

relsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad af-

spejler et niveau, der kan rumme historisk observerede risikoniveauer. Regeringen

lægger vægt på, at kapitalkravet vedr. beholdninger af danske realkreditobligatio-

ner i højere grad end i Kommissionens forslag afspejler den faktiske risiko. Rege-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

ringen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget, der følger det danske

forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissio-

nens forslag.

Regeringen støtter, at den nye metode til opgørelse af markedsrisiko indfases over

en begrænset årrække, fx en implementerings- og indfasningsperiode på samlet

seks år. I den forbindelse arbejder regeringen for, at kalibreringen af de nye meto-

der undersøges grundigt, herunder at alle relevante forhold tages i betragtning.

Regeringen arbejder for, at markedsrisikoreglerne i højere grad tager højde for den

danske fastkurspolitik, der medfører, at valuta- og renterisikoen mellem danske

kroner og euro, og deraf også eksponeringer i euro, er stærkt begrænset. Regerin-

gen arbejder derfor for at fastholde kompromisforslaget, der følger det danske

forslag og således sikrer en bedre afspejling af den faktiske risiko end Kommissio-

nens forslag.

Krav om Stabil finansiering (NSFR) (revision af CRR)

Regeringen støtter overordnet formålet med et stabilt finansieringskrav. Regerin-

gen finder det positivt, at Kommissionen i forslaget i vid udstrækning tager hen-

syn til særlige europæiske forretningsmodeller, herunder det danske realkreditsy-

stem, f.eks. gennem bestemmelser vedrørende ”indbyrdes afhængige” aktiver og

passiver. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at fastholde, at kravet

anerkender den danske refinansieringslov.

Regeringen arbejder for, at behandlingen af mindre realkreditobligationsserier

afspejler den reelle likviditet i obligationerne under normale markedsforhold.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at kompromisforslagets udvidelse af defi-

nitionen af ikke-obligatorisk OC fastholdes, så OC, der er stillet som følge af ra-

tingforhold og anden kreditvurdering også omfattes af definitionen.

Gearingskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter et harmoniseret generelt gearingskrav på EU-niveau i søjle I på

3 pct., og finder det afgørende, at det generelle gearingskrav ikke bliver højere end

3 pct.

Store eksponeringer (revision af CRR)

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag vedr. store eksponeringer,

herunder at de gældende undtagelser er fastholdt i forslaget. Regeringen lægger

vægt på, at reglerne også fremover indeholder tilstrækkelig national fleksibilitet.

Rapportering og offentliggørelse (revision af CRR)

Regeringen støtter forslaget om proportionalitet i kravene til mindre institutters

rapportering i form af færre eller mere simple indberetningskrav. Regeringen ar-

bejder for, at der for visse rapporteringer, f.eks. på kapitalområdet, er mulighed

for en hyppigere rapporteringsfrekvens, når en risikovurdering tilsiger dette.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Regeringen støtter også proportionalitet i offentliggørelseskravene. Regeringen

arbejder for, at institutterne ikke pålægges unødige nye offentliggørelseskrav. Re-

geringen lægger vægt på, at det fastholdes, at det er muligt at offentliggøre institut-

ternes solvensbehov (søjle II-krav) og det vejledende kapitalniveau.

Undtagelser fra kapital- og likviditetskrav (revision af CRR)

Regeringen støtter ikke Kommissionens foreslåede ændringer om at udvide mu-

lighederne for undtagelse fra kapital- og likviditetskrav og foretrækker at beholde

de gældende regler på området, som vurderes bedre at sikre EU-landenes mulig-

hed for at sikre finansiel stabilitet. Det støttes i det lys, at disse bestemmelser er

udgået i kompromisforslaget.

Søjle II-kapitalkrav: Harmonisering, vejledende kapitalniveau og formål (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt forslaget om en mere harmoniseret anvendelse af søjle

II-kravet på tværs af EU-landene, herunder hvad angår det vejledende kapitalni-

veau og principperne for fastsættelsen heraf, men hvor der i højere grad end i

Kommissionens forslag er den fornødne fleksibilitet til at adressere alle væsentlige

institutspecifikke risici i søjle II-kravet. Regeringen kan støtte forslaget om fast-

sættelse af et vejledende kapitalniveau for hvert enkelt institut, hvor der lægges

vægt på en tilstrækkelig fleksibilitet i udmøntningen overfor institutterne.

Regeringen kan støtte en begrænsning af søjle II-kravet til mikroprudentielle for-

mål under forudsætning af, at værktøjerne til at adressere makroprudentielle risici

revideres.

Revision af makroprudentielle værktøjer (revision af CRD IV)

Regeringen støtter generelt kompromisforslaget om en revision af de makropru-

dentielle værktøjer, som vurderes at styrke landenes mulighed for at adressere

makroprudentielle risici og opvejer, at landenes mulighed for at adressere makrop-

rudentielle risici under søjle II begrænses med kompromisforslaget.

Aflønning (revision af CRD IV)

Regeringen finder generelt, at reglerne om aflønning er vigtige, da de bidrager til

den generelle målsætning om begrænsning af overdreven risikotagning i den fi-

nansielle sektor. Regeringen lægger vægt på at fastholde de strammere danske

regler for bonusser mv. til direktører og bestyrelser i de finansielle virksomheder.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 6. december 2016. Grund- og nærhedsnotat om CRR/CRD IV af 28.

februar 2017 er oversendt til Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1: Øvrige emner i revisionen af CRR/CRD IV

Kapitalkravsforordningen (revision af CRR):



Standardmetoden for modpartsrisiko



SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer



Eksponeringer mod centrale modparter (CCP’s)



Aktieinvesteringer i fonde



Kontrol af investeringsselskaber

Standardmetoden for modpartskreditrisiko

Forslaget implementerer tre nye standardmetoder for opgørelse af kapitalkrav til

modpartsrisiko vedr. derivattransaktioner på baggrund af en Basel-standard.

Modpartsrisiko vedrører risikoen for, at modparten i en derivattransaktion mislig-

holder sine forpligtelser inden endelig afvikling af transaktionen.

Forslaget indeholder tre nye standardmetoder:



Ny standardmetode,

der er mere risikofølsom, men også mere kompleks.

Simpel udgave af den nye standardmetode,

der kan anvendes af institutter, hvis

balanceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 10 pct.

af instituttets samlede balance og 150 mio. euro.

En ny udgave af den oprindelige eksponeringsmetode,

som er mindre kompleks end

den simple standardmetode, og som kan anvendes af institutter, hvis balan-

ceførte og ikke-balanceførte derivatforretninger er mindre end 5 pct. af in-

stituttets samlede balance og 20 mio. euro.

De alternative simple metoder skal ses i lyset af, at den nye standardmetode kan

være byrdefuld at implementere og anvende for institutter med et mindre omfang

af derivatforretninger. Hvis en af de to simplere metoder anvendes, vil kapitalkra-

vet blive opgjort mere konservativt end under den nye standardmetode.

Der er i kompromisforslaget ikke foretaget væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

SMV-støttefaktor og behandling af infrastruktureksponeringer

Kommissionen foreslår at udvide nedvægtningen af eksponeringer mod små og

mellemstore virksomheder (SMV’er), hvilket alt andet lige vil medføre et lavere

kapitalkrav for eksponeringer mod

SMV’er.

I de nuværende regler kan et institut vælge at gange dets risikovægtede ekspone-

ring mod en SMV med 0,7619, forudsat at udlånet til denne SMV ikke overstiger

1,5 mio. euro. Overstiger udlånet 1,5 mio. EUR kan instituttet ikke anvende SMV-

faktoren på den pågældende SMV.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Kommissionen foreslår dels at lempe SMV-faktoren til 0,7162, dels at udvide mu-

ligheden til også at omfatte eksponeringer mod SMV’er, der overstiger 1,5 mio.

euro. Sidstnævnt sker ved at foreslå, at den del af den risikovægtede eksponering,

der overstiger 1,5 mio. euro, kan ganges med 0,85.

Kommissionen foreslår ligeledes lavere kapitalkrav mod enheder, som er oprettet

med henblik på at drive eller finansiere infrastruktur, som yder eller understøtter

væsentlige offentlige tjenesteydelser. Den risikovægtede eksponering vil af institut-

terne kunne ganges med en faktor 0,75 med revurdering efter 3 år.

Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Eksponeringer mod centrale modparter (CCPs)

Forslaget justerer på baggrund af en Basel III-standard kapitalkravene for institut-

ternes eksponering over for centrale modparter, CCP’er.

En central modpart age-

rer mellemled mellem parterne i en værdipapirhandel ved at agere modpart mod

sælger og modpart mod køber og sikrer en ordnet afvikling af handlen.

Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Aktieinvesteringer i fonde

Forslaget justerer risikovægtningen af eksponeringer (i form af andele eller aktier)

mod kollektive investeringsordninger (CIU), fx investeringsforeninger, på bag-

grund af en standard fra Basel-Komitéen. Ændringerne har til formål at gøre kapi-

talkravene til disse eksponeringer mere risikofølsom og internationalt konsistent.

Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Kontrol af investeringsselskaber

Kommissionen foreslår, at revisionen af CRR og CRD IV ikke skal gælde for ik-

ke-systemiske investeringsselskaber, hvilket skal ses i lyset af, at Kommissionen

forventes at fremsætte et særskilt forslag vedr. disse selskaber. Investeringsselska-

ber er omfattet af det gældende CRR og CRD IV og er således i udgangspunktet

underlagt mange af de samme kapitalkrav som pengeinstitutter mv. Investerings-

selskaber omfatter i Danmark fx fondsmæglerselskaber og investeringsrådgivere,

som både kan være enkeltpersoner og finansielle virksomheder.

Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommis-

sionens forslag.

Kapitalkravsdirektivet (revision af CRD IV):



Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb



Fritagne enheder

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren



Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Intermediært moderselskab i Unionen

Sammenhæng mellem kapitalgrundlag og maksimalt udlodningsbeløb

Forslaget indebærer en revision af beregningen af det maksimale udlodningsbeløb

(MDA). MDA fastlægger det beløb, som institutterne kan udlodde af den egentli-

ge kernekapital, betale i variabel løn eller betalinger på hybride kernekapitalin-

strumenter. Formålet med opgørelsen af MDA er, at der kan pålægges instituttet

begrænsninger ift. udlodninger for at sikre, at kapitalgrundlaget ikke udvandes.

Revisionen fastlægger også regler for, hvornår et institut anses for at bryde med

det kombinerede bufferkrav. Forslaget indebærer, at et institut, som bryder det

kombinerede bufferkrav, ikke må foretage udlodning vedr. egentlig kernekapital.

Instituttet begrænses ligeledes hvad angår udbetaling af variabel løn og bonusser,

indtil instituttet har foretaget betalinger af renter mv. på hybride kernekapitalin-

strumenter. Således får betalinger på hybride kernekapitalinstrumenter forrang i

forhold til de øvrige restriktionsbelagte handlinger (udlodning i forbindelse med

CET1 og udbetaling af variabel løn).

MDA skal beregnes på baggrund af den egentlige kernekapital, som ikke benyttes

til at opfylde det samlede kapitalgrundlagskrav, søjle II-kravet og krav til ned-

skrivningsegnede passiver (NEP-krav). Det betyder i praksis, at søjle II-kravet

bliver en del af MDA-beregningen, hvilket den ikke har været hidtil. Derudover

bliver NEP-kravet ligeledes en del af MDA-beregningen.

Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Fritagne enheder

Kommissionen foreslår at opdatere listen over institutter, der er undtaget fra be-

stemmelserne i CRD IV og CRR. Derudover foreslås det at give Kommissionen

beføjelser til at opdatere listen over undtagne institutter ved en delegeret retsakt

efter en række definerede kriterier.

Kommissionen foreslår også at begrænse muligheden for at lade andre virksom-

heder end kreditinstitutter modtage indskud fra offentligheden. I henhold til gæl-

dende ret kan andre virksomheder end kreditinstitutter modtage indlån fra offent-

ligheden, når det er reguleret i nationale regler (undtagelsen anvendes hovedsage-

lig for almindelige virksomheders udstedelse af erhvervsobligationer).

Kompromisforslaget lægger op til at slette Kommissionens beføjelse til at vedtage

en delegeret retsakt. Derudover lægger forslaget op til at fastholde gældende ret,

hvor andre virksomheder end kreditinstitutter kan modtage indlån fra offentlighe-

den, når det er reguleret i national ret. Samtidig stiller forslaget krav om, at alle

anvendelser af undtagelsen skal indberettes til EBA.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Indførelse af ændrede bestemmelser om renterisiko

Kommissionens forslag indebærer nye regler for opgørelsen af renterisiko på posi-

tioner udenfor handelsbeholdningen, der dækker over risikoen for tab som følge

af ændringer i renteniveauet. Det er eksempelvis renterisikoen på fastforrentede

ind- og udlån og bankens egne obligationsudstedelser. Stigninger i renteniveauet

kan indebære et fald i kursværdien af et instituts obligationsbeholdning.

Det foreslås, at der indføres flere stressscenarier for renteudviklingen, som insti-

tutterne skal beregne konsekvenserne af. Efter de eksisterende bestemmelser af-

kræves institutterne alene at beregne tabsrisikoen ved ét renteudviklingsscenarie.

Der er i kompromisforslaget ikke foretages væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens forslag.

Finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber

Kommissionens forslag indfører krav om, at finansielle holdingselskaber og blan-

dede finansielle holdingselskaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og

underlægges direkte tilsyn. Sigtet er at underlægge finansielle holdingselskaber og

blandede finansielle holdingselskaber de samme krav som andre kreditinstitutter

underlægges på konsolideret niveau. Forslaget skal ses i lyset af, at introduktionen

af en international standard fra Finansiel Stability Board om tabsabsorberende

kapital (TLAC) ifølge Kommissionen kan give incitament til at lave gældsudste-

delser ud af holdingselskaber, hvorfor der ifølge Kommissionen er behov for at

indlemme holdingselskaber i det finansielle tilsyn.

Kompromisforslaget fastholder i det væsentligste Kommissionens forslag om at

indføre krav om, at finansielle holdingselskaber og blandede finansielle holdingsel-

skaber skal have tilladelse af tilsynsmyndigheden og underlægges direkte tilsyn. De

væsentligste ændringer i kompromisforslaget er, at det præciseres, at der snarere er

tale om en godkendelse fremfor en egentlig tilladelse. Endvidere introducerer

kompromisteksten en undtagelsesmulighed fra godkendelseskravet. Herudover

adresserer kompromisteksten tilfælde, hvor den koncerntilsynsførende myndighed

ikke er den samme som etableringslandets tilsynsmyndighed (værts-

/hjemlandsproblematik) med krav om, at myndighederne skal arbejde sammen

mhp. at træffe en fælles afgørelse. I tilfælde af uenighed lægger kompromisteksten

op til, at sagen forelægges for den relevante europæiske tilsynsmyndighed (ESA,

for enten bank (EBA), forsikring/pension (EIOPA) og værdipapirer/markeder

(ESMA)), der træffer den endelige afgørelse.

Intermediært moderselskab i Unionen

Forslaget indfører en pligt for tredjelandskoncerner om at oprette et datterselskab

inden for EU, hvis koncernen har to eller flere institutter inden for EU. Dattersel-

skabet skal fungere som ”EU moderselskab” for de institutter, som er lokaliseret i

EU, der individuelt og konsolideret skal opfylde betingelserne i CRR og CRD.

Kravet vil alene gælde koncerner, som enten er udpeget som G-SIFI’er,

eller sam-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

let har aktiver for mindst 30 mia. EUR inden for EU. Forslaget skal styrke og

forenkle en eventuel afvikling af disse store internationale koncerner, som har

moderselskab uden for EU.

Kompromisforslaget lægger bl.a. op til, at reglerne vedr. intermediært modersel-

skab i Unionen først skal finde anvendelse fire år efter direktivets ikrafttrædelse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Bilag 2: Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

De risikobaserede kapitalkrav til banker og realkreditinstitutter er inddelt i søjle I-

krav (de lovgivningsmæssigt fastsatte minimumskrav), et individuelt søjle II-krav

og det kombinerede kapitalbufferkrav, som består af en kapitalbevaringsbuffer,

SIFI kapitalkrav og en kontracyklisk buffer. Samlet giver det et solvenskrav til

hvert institut. CRR/CRD IV vedtaget i 2013 indebærer skærpede risikobaserede

kapitalkrav, som er under indfasning frem til 2019,

jf. figur 1.

De stiplede bokse i

figur 1 afspejler det maksimale niveau, den kan sættes til i de enkelte år.

De risikobaserede kapitalkrav søger at tage højde for risikoen på et instituts ek-

sponeringer. Denne risiko udtrykkes gennem risikovægte på en eksponering, fx

udlån, som er højere, desto større risikoen for tab er på en eksponering og om-

vendt. De risikovægtede eksponeringer (risikovægte for de enkelte eksponeringer

ganget med de respektive eksponeringers størrelse) ganges med kapitalkravet (i

pct.) for at opnå det nominelle kapitalkrav.

Figur 1

Vedtagne risikobaserede kapitalkrav under indfasning

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+1,50 pct.

+1,00 pct.

2,50 pct.

2,00 pct.

2013

2014

2015

2016

2017

4,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

+0,50 pct.

+0,60 pct.

+Søjle II

+1,20 pct.

+0,625 pct.

+Søjle II

+1,80 pct.

+1,25 pct.

+Søjle II

Pct. af risikovægtede eksponeringer

+3,00 pct.

+2,40 pct.

+1,875 pct.

+2,50 pct.

+2,00 pct.

+2,50 pct.

+Søjle II

2,00 pct.

1,50 pct.

2,00 pct.

1,50 pct.

4,50 pct.

2018

2019

Krav til min. egentlig kernekapital

Krav. til supplerende kapital

Kapitalbevaringsbuffer

Kontracyklisk kapitalbuffer

Krav til hybrid kernekapital

Søjle II (individuelt, fx 2 pct.)

SIFI-buffer

Anm.:

Højere kapitalkrav i Danmark i medfør af EU’s kapital-

og likviditetskravsregler (CRR/CRD IV) indfases i

perioden 2014-19, svarende til minimumskravene. Den kontracykliske kapitalbuffer kan fuldt indfaset variere

fra 0 til i udgangspunktet 2,5 pct. afhængig af konjunkturerne (udlånsvækst mv.). Den modcykliske kapital-

buffer er aktuelt 0 pct. Søjle II-tillægget er institutspecifikt. Det ligger typisk i niveauet 2-3 pct. af et instituts

risikovægtede eksponeringer, men kan være både lavere og højere. I figuren er et tillæg på 3 pct. angivet som

illustration.

Ekstra krav til danske SIFI’er er i intervallet 1-3

pct. Kravene til hybrid kernekapital og supple-

rende kapital kan dækkes af egentlig kernekapital, som er af højere kvalitet. Det kombinerede kapitalbuffer-

krav består af kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske kapitalbuffer og SIFI kapitalbufferen. Det kom-

binerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kredit-

institutter (BRRD)

KOM(2016)851 og KOM(2016)852

1. Resumé

ECOFIN forventes 5. december 2017 at drøfte en styrkelse af bankunionen, herunder forslag

til yderligere at reducere risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag) i form af en lovgiv-

ningspakke vedr. bl.a. revision af EU-direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter (BRRD) samt forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen). Pak-

ken af risikoreduktionsforslag blev fremsat 23. november 2016 og præsenteret på ECOFIN 6.

december 2016. Pakken omfatter generelt alle EU-lande, uanset deltagelse i bankunionen. Dog

gælder SRM-forordningen kun for bankunionslande.

Forslaget vedr. BRRD har som hovedformål at indføje en global standard for tabsabsorberede

kapital for globale SIFI’er (TLAC-standarden)

i EU, samt at tilpasse det tilsvarende krav til

nedskrivningsegnede passiver (NEP-kravet), der allerede eksisterer for alle kreditinstitutter i

EU, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente. Formålet med ændringerne i SRM-

forordningen er at indføje de samme substansændringer for de deltagende lande i bankunionen,

herunder ift. at give de fælles myndigheder i bankunionen de direkte beføjelser, som BRRD giver

de nationale myndigheder efter national implementering. Regeringen støtter generelt forslagene.

Det estiske formandskab lægger op til enighed om sagen på ECOFIN, men et meget bredt fler-

tal af EU-landene er forbeholdne over for, om det er muligt, da der fortsat er væsentlige udståen-

der i forhandlingerne. Efter enighed i Rådet skal forslagene forhandles med Europa-Parlamentet.

Sagen beskriver et prioriteret uddrag af sagen med fokus på udvalgte centrale emner i forhandlin-

gerne og centrale danske prioriteter, og med udgangspunkt i kompromisforslaget på tidspunktet

for notatet til Folketingets Europaudvalg, men som ventes ændret frem mod og på ECOFIN.

Der henvises til samlenotater til Folketingets Europaudvalg om sagen, senest forud for ECO-

FIN 16. juni 2017, samt grund- og nærhedsnotater om BRRD/SRM-forordningen af 31.

januar 2017 for yderligere oplysninger om indholdet af Kommissionens forslag.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 23. november 2016 en pakke af lovgivningsforslag vedr.

regulering af kreditinstitutter i EU, som blev præsenteret på ECOFIN 6. decem-

ber 2016. Pakken indeholdt bl.a. forslag til ændring af direktivet om genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD)

og forslag til

ændring i forordningen om den fælles afviklingsmekanisme (SRM-forordningen),

der gennemfører ændringerne i BRRD inden for bankunionen. Der henvises til

separate dagsordenspunkter for øvrige elementer i risikoreduktionen og styrkelsen

af bankunionen.

I samme pakke indgik tillige separat ændringsforslag til BRRD fsva. harmonisering af kreditorrækkefølge. Rådet enedes

om et kompromis på dette forslag 16. juni 2017, og Rådet og Europa-Parlamentet vedtog et fælles kompromis 15. novem-

ber 2017. Der henvises til samlenotat sendt til Folketinget forud for ECOFIN 16. juni for en gennemgang af dette forslag.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Baggrunden

for forslaget til ændring i BRRD er bl.a. den globale standard ”Total

Loss-Absorbing

Capacity”-standard

(TLAC). Standarden er udarbejdet af Financi-

al Stability Board (FSB), som samler tilsynsmyndigheder, centralbanker og rele-

vante ministerier fra de største økonomier og finansielle centre. TLAC skal sikre,

at de største og vigtigste banker

–

de såkaldte globalt systemisk vigtige banker (G-

SIFI’er) –

har tilstrækkeligt tabsabsorberende passiver i en afviklingssituation.

Med tabsabsorberende passiver forstås overordnet egenkapital (fx aktiekapital)

eller gældsbeviser, hvis værdi kan nedskrives

af afviklingsmyndighederne i en

situation, hvor banken skal krisehåndteres. Aktionærer kan således fx få nedskre-

vet værdien af deres tilgodehavender i en afviklingssituation. TLAC-standarden

gælder alene G-SIFI’er

. Der er aktuelt ingen G-SIFI’er

med moderselskab place-

ret i Danmark.

BRRD giver i forvejen EU-landenes afviklingsmyndigheder (i Danmark Finansiel

Stabilitet og Finanstilsynet) mulighed for at stille alle kreditinstitutter og fonds-

mæglerselskaber et individuelt tilpasset minimumskrav til deres kapitalgrundlag og

nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav

), som kan sammenlignes med TLAC.

NEP-kravet

kan stilles til alle institutter, dvs. ikke kun de globale SIFI’er.

Mens TLAC-kravet er ens for alle G-SIFI’er,

fastlægges NEP-kravet

derimod af

afviklingsmyndigheden som et individuelt krav til det enkelte institut. NEP-kravet

skal fastsættes, så det sikrer tilstrækkelig med passiver i det enkelte institut til at

absorbere tab og evt. rekapitalisere instituttet, hvis det skulle blive nødlidende.

EU-lande, herunder Danmark, ventes i starten af 2018 at begynde at stille NEP-

krav, der ventes at være bindende fra 1. januar 2019.

Hovedformålet med forslaget er således at indføje TLAC-standarden i EU for

globale SIFI’er, og at tilpasse det tilsvarende NEP-krav,

der allerede eksisterer i

EU for alle kreditinstitutter, så TLAC- og NEP-kravene bliver konsistente.

Retsgrundlaget for forslagene til ændring af BRRD og ændring af SRM-

forordningen er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde

(TEUF), hvilket er samme retsgrundlag som det eksisterende direktiv og den eksi-

sterende forordning. SRMR skal forhandles og vedtages af alle EU-lande, uanset

deltagelse i bankunionen eller ej.

3. Formål og indhold

Forslagene indfører ændringer ift. følgende områder, som uddybes efterfølgende:

1. TLAC

2. Fastsættelse af NEP-krav

3. Konsekvenser af brud på NEP-krav

Den nominelle værdi af gældsbeviser og aktier kan nedskrives, og gældsbeviser kan konverteres til aktier.

Der er aktuelt 30 G-SIFI’er

på globalt plan, og 13 i EU. Nordea er nordens eneste G-SIFI.

På engelsk MREL- minimum requirement for own funds and eligible liabilities.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

4. Rapportering- og offentliggørelseskrav

5. Interne NEP-krav

6. Undtagelser fra NEP-krav

7. Moratorium

8. SRM-forordningen

1. TLAC

Kommissionen foreslår i overensstemmelse med den globale standard at imple-

mentere TLAC-standarden i EU-lovgivningen alene for G-SIFI’er.

Denne imple-

mentering sker vha. ændringer fordelt over BRRD, kapitalkravsforordningen

(CRR) og kapitalkravsdirektivet (CRD). Kommissionen holder fast i den globale

standard, hvilket betyder at TLAC-kravet er et dobbelt krav:



16 pct. af et instituts risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 18 pct. fra

2022, og

6 pct. af et instituts ikke-risikovægtede aktiver fra 1. januar 2019, og 6,75

pct. fra 1. januar 2022.

Instituttet skal opfylde begge krav. Formandskabets kompromisforslag ændrer

ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

2. Fastsættelse af NEP-krav

2.1 Beregning

NEP-kravet fastsættes under BRRD som en procentsats af de samlede passiver

(ikke risikovægtet). Kommissionens forslag ændrer dette til et dobbelt krav:



en procentsats af de samlede risiko-vægtede aktiver og

en procentsats ift. de samlede ikke-risikovægtede aktiver.

Instituttet skal opfylde begge krav. Denne tilpasning er begrundet i, at det ligger

tættere på TLAC-tilgangen. De konkrete procentsatser fastsættes af afviklings-

myndigheden ud fra en individuel vurdering af risici i instituttet. Formandskabets

kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

2.2 Kalibrering og fleksibilitet

Der er i dag to komponenter i NEP-kravet: et tabsabsorberingsbeløb og et rekapi-

taliseringsbeløb. Der er i EU nogle overordnede retningslinjer for, hvordan begge

komponenter af NEP-kravet bør blive sat. Disse retningslinjer overlader en del

fleksibilitet til afviklingsmyndighederne, til at udforme den konkrete tilgang. Der-

udover er der almen fleksibilitet til at justere et instituts NEP-krav ud fra fx insti-

tuttets forretningsmodel, risiko- eller finansieringsprofil.

Hvordan de to komponenter af NEP-kravet sættes, afhænger generelt af planen

for, hvordan et institut håndteres, hvis det bliver nødlidende.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

For

systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er)

er det generelt planen både i Dan-

mark og i resten af EU, at de i en afviklingssituation skal absorbere tab og rekapi-

taliseres og forblive på markedet, fordi de har en kritisk funktion for samfunds-

økonomien.

For

ikke-SIFI’er

er det generelt planen i Danmark, at der skal foretages en kontrol-

leret afvikling, hvor instituttets levedygtige aktiviteter bliver solgt, mens resten i en

periode bliver videreført og afviklet i regi af Finansiel Stabilitet (FS). For ikke-

SIFI’er har nogle EU-lande

den samme tilgang som Danmark, mens andre EU-

lande ikke vil lave en kontrolleret afvikling af et institut, men afvikle det via mere

formelle konkursprocedurer, hvor instituttet ikke forbliver på markedet.

Målet med tabsabsorberingsbeløbet er at kunne dække tab i en afviklingssituation.

De generelle retningslinjer i EU for denne del af NEP-kravet er, at det for alle

pengeinstitutter vil blive sat lig med kapitalkravet inkl. kapitalbuffere

I Danmark er det forventningen, at for

ikke-SIFI’er

vil tabsabsorberingsbeløbet i

udgangspunktet blive sat højere end kapitalkravet inkl. buffere, bl.a. for at absor-

bere de tab, der har vist sig at opstå grundet en strengere værdiansættelse af insti-

tuttet i afviklingssituationen (”valuation-2”-tillæg).

For SIFI’er

ventes det, at belø-

bet vil være lig kapitalkravet inkl. kapitalbuffere.

Tabsabsorberingsbeløbet vil ifølge Kommissions forslag og det aktuelle kompro-

mis, skulle være lig med kapitalkravet inkl. buffere. Der er som udgangspunkt ikke

samme fleksibilitet som nu. Det kan kræve ændringer i den tiltænkte danske til-

gang for ikke-SIFI’er.

Målet med rekapitaliseringsbeløbet er at kunne rekapitalisere de dele af et institut,

der skal forblive på markedet i en afviklingssituation.

For SIFI’er

vil der derfor generelt blive sat et rekapitaliseringsbeløb, der kan reka-

pitalisere hele SIFI’en i en afviklingssituation, og beløbet vil derfor i udgangs-

punktet være lig med instituttets kapitalkrav. I EU er der generelt fleksibilitet for

de enkelte afviklingsmyndigheder til at bestemme, om dette rekapitaliseringsbeløb

også skal inkludere kapitalbuffere eller ej. I Danmark vil det formentlig i udgangs-

punktet blive inkl. kapitalbuffere.

For

ikke-SIFI’er

er det generelle udgangspunkt i EU, at rekapitaliseringsbeløbet vil

blive sat til nul for pengeinstitutter, der vil blive afviklet via konkurs. For ikke-

SIFI’er, hvor der planlægges en kontrolleret afvikling i stedet for konkurs, kan der

sættes et rekapitaliseringsbeløb, der skal rekapitalisere den del af instituttet, der i

en afviklingssituation ikke umiddelbart vil kunne videresælges og derfor ville skul-

le drives videre i en periode (i Danmark af FS). Der vil formentlig blive sat sådan-

Et eksempel på kapitalkravets sammensætning er illustreret i figur 1 nedenfor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

ne tillæg i Danmark, da ikke-SIFI’er

som hovedregel vil blive genstand for kon-

trolleret afvikling og delvis videreførelse, og ikke konkurs.

Tabel 1

giver en oversigt over de generelle retningslinjer i EU, og den forventede

danske tilgang.

Tabel 1

NEP-krav ifølge forslaget

Tabsabsorberingsbeløb

SIFI

EU:

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

DK:

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

Ikke-SIFI

(små og mellem-

store institutter)

EU:

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

DK:

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere + ”valuation-2”-

tillæg

Rekapitaliseringsbeløb

EU:

Beløb = kapitalkrav. Fleksibilitet ift. buffere

DK:

Beløb = kapitalkrav inkl. buffere

EU:

Beløb = Nul hvis instituttet håndteres i

konkurs, ellers rekapitaliseringstillæg

DK:

Beløb = rekapitaliseringstillæg (ingen hånd-

teres i konkurs).

Anm.: Med EU udgangspunkt menes delegeret forordning C(2016)2976, fsva. tekniske standarder der præciserer

kriterierne ifm. metoden til fastsættelse af NEP-krav. EU-landenes afviklingsmyndigheder preciserer

yderligere deres tilgang ift. dette. Den fælles afviklingsmyndighed for SIFI’er i bankunionen (SRB) og hhv.

de svenske og danske afviklingsmyndigheder, kan fx vælge forskellig praksis ift. om kapitalbuffere skal

inkluderes når der opgøres et rekapitaliseringsbeløb.

”Valutation-2”-tillæg

der som udgangspunkt skal dække det tab, som instituttet vil opleve som følge af den

mere forsigtige værdiansættelse ved ophør af normal drift.

Rekapitaliseringstillæget skal anvendes til at kapitalisere den del af instituttets aktiviteter, som Finansiel

Stabilitet (FS) skønner ikke umiddelbart i forbindelse med en afvikling kan videresælges og derfor skal drives

videre i en periode af FS.

Kilde: Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2.3 Vejledning

Udgangspunktet i EU er i dag, at tabsabsorberingsbeløbet sættes ift. kapitalkravet,

inkl. kapitalbuffere, og at der er fleksibilitet for den enkelte afviklingsmyndighed

for at vælge, om rekapitaliseringsbeløbet også skal inkludere kapitalbuffere.

Kommissionens forslag indfører et ”vejlednings”-koncept

i stedet for pr. automa-

tik at indregne kapitalbuffere i NEP-kravet. Formålet med dette er, at afviklings-

myndighederne dermed har mulighed

for at sætte højere, men samtidig ”blødere”

NEP-krav. I modsætning til NEP-kravet skal institutterne ikke til stadighed over-

holde NEP-vejledningen, men ved gentagne og grove overtrædelser kan afvik-

lingsmyndigheden gøre NEP-vejledningen

til et ”hårdt” NEP-krav.

Formandska-

bets kompromis ændrer ikke væsentligt på Kommissionens forslag på dette punkt.

Et eksempel på sammensætningen af et instituts NEP-krav før og efter denne

ændring er søgt illustreret i

figur 1.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Figur 1

Eksempel på kapital- og NEP-krav, pct. af instituttets (risiko-vægtede) aktiver

Vejledning

Rekapitalisering

Kapitalbuffere

Søjle II

Tabsabsorbering

Søjle I

Tabsabsorbering

Kapitalkrav

Søjle I

Søjle II

Kapitalbuffere

NEP (før)

Tabsabsorbering

NEP (efter)

Rekapitalisering

Vejledning

Anm.: Kapitalkravene er summen af de lovgivningsmæssige krav (søjle I), de institutspecifikke tillæg i kapitalkrav,

fastsat af tilsynsmyndigheden (Søjle II), samt forskellige kapitalbuffere. Udgangspunktet i dag er generelt, at

NEP-kravet sættes med udgangspunkt i det samlede kapitalkrav, inkl. buffere. Forslaget lægger op til, at det

”hårde” NEP-krav

skal sættes med udgangspunkt i kapitalkravet ekskl. buffere, men at

afviklingsmyndigheden oven i det kan sætte NEP-vejldning. De instrumenter, institutterne bruger til at over-

holde deres kapitalkrav, tæller i udgangspunktet også med ift. at overholde NEP-kravet.

Kilde: Finansministeriet, Erhvervsministeriet

3. Brud på NEP-krav og -vejledning

Kommissionens forslag indfører som noget nyt mere harmoniserede bestemmel-

ser om reaktioner i tilfælde af brud på NEP-kravet. Det tydeliggøres i denne be-

stemmelse, at der skal være en tæt koordination mellem tilsynsmyndighed og af-

viklingsmyndighed mhp. at der bl.a. kan træffes beslutning om, hvorvidt der skal

sættes krav om udbytterestriktioner. Ved brud på NEP-vejledningen er der ikke i

samme grad mulighed for sanktioner i form af udbytterestriktioner.

Kommissionen lægger op til, at der kan anvendes administrative sanktioner ved

brud på NEP-kravet, men ikke ved brud på NEP-vejledningen. I formandskabets

aktuelle kompromis gives de kompetente myndigheder generelt de samme mulig-

heder for administrative sanktioner ved brud på NEP-vejledningen som ved brud

på NEP-kravet. Forslaget berører dog ikke EU-landenes ret til at fastsætte og

iværksætte strafferetlige sanktioner. Formandskabets kompromis ændrer ikke væ-

sentligt på Kommissionens forslag på disse punkter.

4. Rapportering og offentliggørelse

Indberetningen af data til myndighederne (i Danmark Finanstilsynet) vedr. fast-

sættelse og overvågning af NEP-niveau har indtil videre foregået på en ad-hoc

måde, da der aktuelt ikke stilles eksplicitte krav til indberetning. Kommissionen

foreslår derfor, at EBA udarbejder en implementerende teknisk standard (ITS) til

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

årlig indberetning af NEP-data. Med formandskabets kompromis bedes EBA

udarbejde en ITS til halvårlig indberetning.

I forhold til offentliggørelse af NEP er der aktuelt intet krav til dette. Kommissio-

nen foreslår at indføre et krav om offentliggørelse af NEP-krav. Dette er fastholdt

i formandskabets kompromis.

5. Interne NEP-krav

På linje med TLAC-kravet foreslår Kommissionen, at der skal fastsættes interne

NEP-krav i alle dele af en koncern. Det betyder, at udover at koncernen skal ud-

stede NEP-instrumenter til eksterne investorer, så skal der også udstedes interne

NEP-instrumenter, mellem de forskellige dele af en koncern. Fx skal datterselska-

berne i en koncern udstede NEP-instrumenter til moderselskabet i koncernen.

Formålet er, at såfremt et sådant datterselskab (med kritiske funktioner) er nødli-

dende, kan man nedskrive eller konvertere NEP-instrumenterne til egenkapital, og

på den måde overføre datterselskabets tab til moderselskabet, og således rekapita-

lisere datterselskabet.

Der gælder generelt de samme krav om rapportering og offentliggørelse af det

interne NEP-niveau som for det eksterne NEP-niveau, ligesom der gælder de

samme mulige konsekvenser for brud på disse krav.

Kommissionen foreslår, at udstedelse af nedskrivningsegnede passiver til opfyldel-

se af interne NEP-krav, helt eller delvist kan erstattes med garantier med sikker-

hedsstillelse mellem moderselskabet og datterselskaber. Endvidere kan afvik-

lingsmyndigheden i visse situationer fritage datterselskaber for de interne NEP-

krav, fx hvis moder- og datterselskabet er beliggende i samme land.

Formandskabets kompromis begrænser muligheden for anvendelsen af garantier.

Det vil kun være en mulighed mellem moder- og datterselskaber beliggende i

samme land, og der vil skulle stilles sikkerhed på mindst 50 pct. af garantien.

6. Undtagelser for NEP-krav

BRRD overlader i dag til de enkelte EU-lande selv at bestemme hvorvidt realkre-

ditinstitutter (eller andre tilsvarende institutter, der udlåner imod pant i fast ejen-

dom, uden at modtage indlån) skal være omfattet af NEP-kravet.

Kommissionens og formandskabets forslag viderefører denne mulighed for at

undtage realkredit fra NEP-kravet med yderligere specifikationer særligt i relation

til koncerner, hvor realkreditinstitutter indgår. Det er imidlertid uklart om der i

praksis er den samme nationale valgfrihed som i de gældende regler.

I Danmark er det besluttet netop at undtage realkreditinstitutter fra NEP-kravet, og der er i stedet indført et særligt dansk

krav til realkreditinstitutterne i form af en gældsbuffer på 2 pct. af realkreditinstitutternes samlede ikke-risikovægtede udlån.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

7. Moratorium

Kommissionen foreslår, at EU-landenes afviklingsmyndigheder skal have beføjel-

ser til diskretionært at udsætte kreditinstitutters honorering af krav og forpligtel-

ser, fx ift. kreditorer (et såkaldt ”moratorium”). Med forslaget harmoniseres an-

vendelsesområde, den tidsmæssige horisont og de betingelser, der kan nødvendig-

gøre, at tilsyns- eller afviklingsmyndigheden gør brug af disse beføjelser.

Redskabet kan ifølge forslaget anvendes både før afviklingsbetingelserne er op-

fyldt, og både under afvikling og restrukturering. Der introduceres således to for-

skellige redskaber, dels et før-afviklingsmoratorium, dels et efter-

afviklingsmoratorium. Der lægges op til en maksimal udsættelse på 5 dage og ud-

sættelsen kan for eksempel gives, fordi det er nødvendigt af hensyn til at kunne

vurdere, om afviklingsbetingelserne er opfyldt.

I Kommissionens forslag var visse passiver undtaget, bl.a. dækkede indskud. I

formandskabets kompromis kan EU-landene selv vælge, om dækkede indskud

skal være omfattet af moratoriet.

8. SRM-forordningen

Kommissionens forslag til ændringer af SRM-forordningen svarer indholdsmæs-

sigt til BRRD-ændringerne, men er gældende for deltagere i bankunionen, dvs.

eurolande og eventuelle deltagende ikke-eurolande (pt. ingen). Den parallelle form

skyldes, at det institutionelle set-up i SRM anderledes, fordi der er etableret en

fælles afviklingsmyndighed (Single Resolution Board, SRB), der har ansvaret for at

sætte NEP-krav for signifikante institutter i landene i bankunionen, og som såle-

des gennem SRM-forordningen skal tildeles de direkte gældende kompetencer,

som i BRRD tildeles de nationale myndigheder efter national implementering.

Selvom det er SRB, der får en række af de beføjelser, der ellers tildeles de nationa-

le afviklingsmyndigheder, er der lagt op til fortsat koordination mellem SRB og de

nationale afviklingsmyndigheder i de deltagende lande.

Formandskabets kompromis ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette

punkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin holdning til de foreslåede ændrin-

ger i BRRD.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet der er tale om implementering af internationale

standarder, ville EU-landene hver især skulle iværksætte foranstaltninger til gen-

nemførelse af standarden. For at undgå forskelligartede nationale regler, der kan

skævvride konkurrencen, vurderer Kommissionen, at en harmoniseret tilgang til

implementeringen af TLAC-relaterede bestemmelser er nødvendig.

Det er regeringens vurdering, at forslaget generelt er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Det gældende direktiv om genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber er implementeret i dansk ret i lov om finansiel virksomhed og

lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder samt tilhø-

rende bekendtgørelser og vejledninger.

Kommissionens forslag til revision af BRRD vil indebære behov for ændringer i

lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder med henblik på, at lovgivningen tilpasses de nye definitioner

og begreber, der introduceres. Desuden skal de nye krav vedrørende NEP-

ressourcer og brud på NEP-kravet implementeres i dansk lovgivning.

Ændringerne i SRM-forordningen vil ikke medføre behov for ændringer til dansk

lovgivning, så længe Danmark ikke er medlem af Bankunionen.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser, da Finanstil-

synets udgifter dækkes af den finansielle sektor. Forslaget er potentielt med til at

gøre BRRD-regimet mere robust. Et robust BRRD-regime er med til at sikre for-

målet om, at stater ikke skal redde kriseramte banker, og vil i den forstand mind-

ske statsfinansielle risici.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske konsekven-

ser, idet det kan bidrage til at styrke kreditinstitutterns tabs- og rekapitaliserings-

evne, hvilket kan understøtte finansiel stabilitet samt vækst og beskæftigelse. Det

kan således have positive samfundsøkonomiske effekter at adressere risici i den

finansielle sektor, som ikke i tilstrækkeligt omfang er håndteret i den eksisterende

regulering.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive administrative konsekvenser, da rapporte-

ringskravene systematiseres og ensrettes, hvilket ventes at reducere de administra-

tive omkostninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

8. Høring

Kommissionens forslag blev sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansiel-

le sektor med frist 4. januar 2017. Der henvises til Grund- og Nærhedsnotatet

oversendt til Folketinget 31. januar 2017 for gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt opbakning til at implementere TLAC-standarden i EU-retten samt

at sikre konsistens mellem TLAC- og NEP-kravene. Der er generelt delte menin-

ger om bl.a. hvordan NEP-kravet udformes, og hvor stor fleksibilitet afviklings-

myndighederne skal gives ift. at sætte NEP-krav.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt implementeringen af TLAC-standarden i EU og støt-

ter, at TLAC-kravet alene skal gælde for G-SIFI’er,

da det lignende allerede ved-

tagne NEP-krav i udgangspunktet gælder for alle andre kreditinstitutter, hvilket

understøtter lige konkurrencevilkår.

Regeringen støtter at NEP-kravet tilpasses til TLAC. Regeringen lægger vægt på,

at afviklingsmyndigheden stadig skal have tilstrækkelig fleksibilitet til at foretage

en individuel tilpasning af NEP-kravet, herunder fsva. tabsabsorberingsbeløbet.

I lyset af usikkerheden om rækkevidden af de præcise formuleringer om mulighe-

der for at undtage realkredit fra NEP-krav i Kommissionens og formandskabets

forslag arbejdes for justeringer, der formelt og reelt sikrer den samme nationale

valgfrihed som gælder i dag.

Regeringen er skeptisk over for Kommissionens forslag om, at udstedelse af ned-

skrivningsegnede passiver til opfyldelse af koncern-interne NEP-krav, delvist kan

erstattes med garantier, da der alt andet lige er større sikkerhed for, at midlerne fra

udstedelse af nedskrivningsegnede passiver vil være til stede i en tabs- og restruk-

tureringssituation sammenlignet med garantier, hvor der ikke foretages betalinger

før en eventuel aktivering. Regeringen kan støtte formandskabets kompromis på

dette punkt, da brugen af garantier begrænses.

Regeringen lægger endvidere afgørende vægt på, at den eksisterende valgmulighed

i BRRD mellem administrative og strafferetlige sanktioner videreføres og dermed

omfatter de nye ændringer til BRRD. Det er tilfældet i det foreliggende kompro-

misforslag.

Regeringen støtter ligeledes muligheden for indførelsen af et moratorium-redskab,

dog således at dette sker under hensyntagen til allerede eksisterende regulering,

dvs. Finansiel Stabilitets nuværende mulighed for at foretage betalingsudsættelse.

Samlet set kan regeringen støtte et kompromis på linje med formandskabets nu-

værende forslag, men vil arbejde for forbedringer frem mod ECOFIN 5. decem-

ber.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev 2. december 2016 forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring ifm. forelæggelse af dagsorden for ECOFIN-rådsmødet 6. december 2016,

hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3:

Styrkelse af bankunionen

–

forslag til en fælles ind-

skydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

KOM(2015)586

1. Resume

ECOFIN 5. december 2017 forventes at drøfte en styrkelse af bankunionen, herunder gøre

status for forhandlingerne om forslaget om en fælles indskydergarantiordning i bankunionen

(EDIS) fremsat 24. november 2015. Det estiske formandskab ventes at præsentere en frem-

skridtsrapport om status for forhandlingerne om EDIS som basis for drøftelsen.

Arbejdet

med EDIS sker på grundlag af ECOFIN’s køreplan for færdiggørelsen af bankunio-

nen vedtaget 17. juni 2016. Køreplanen fastlægger samspillet mellem risikodelingstiltag (EDIS

mv.) og risikoreduktion (herunder revision af EU-reglerne om kapitalkrav mv., jf. separat dags-

ordenspunkt), bl.a. at der først skal føres politiske drøftelser om EDIS, når der er sket til-

strækkelig fremskridt med risikoreduktion. Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om

færdiggørelse af bankunionen søger at skabe fremdrift i forhandlingerne om EDIS mv. i lyset af

EU-landenes forskellige synspunkter om forslaget.

Samlenotatet beskriver sagen i et prioriteret uddrag. Der henvises til samlenotater om EDIS

oversendt til Folketingets Europaudvalg, senest forud for ECOFIN 17. juni 2016, samt til

grund- og nærhedsnotat om EDIS oversendt til Folketingets Europaudvalg 13. januar 2016.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergaranti-

ordning (EDIS) i bankunionen

som supplement til bankunionens fælles tilsyn (SSM)

og fælles afviklingsregime (SRM). EDIS er et såkaldt risikodelingstiltag i den for-

stand, at deltagende lande i fællesskab bærer nogle risici ved bankkriser i de enkel-

te lande. EDIS vil omfatte bankunionens deltagerlande, som aktuelt kun er euro-

lande. Ikke-eurolande kan vælge at deltage i bankunionen, og dermed også EDIS.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en meddelelse om færdiggørelse af

bankunionen, der bl.a. indeholder et bud på mulige kompromiser i forhandlinger-

ne om EDIS. Dette er uddybet nedenfor.

Udgangspunktet for arbejdet med risikodelings- og risikoreduktionstiltag er den

køreplan for færdiggørelse af bankunionen, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016.

Køreplanen fastlægger overordnet, hvordan den videre proces for arbejdet skal

være, herunder samspillet mellem risikodelings- og risikoreduktionstiltag.

Det er muligt, at EU-landene frem mod juni 2018 vil forhandle en opdatering af

køreplanen. Det bemærkes i den forbindelse, at eurogruppen i et udvidet format

(alle EU-lande ekskl. UK) drøftede færdiggørelse af bankunionen 5. november

forud for ECOFIN 6. november 2017 og forventes at drøfte sagen igen 4. de-

cember forud for ECOFIN 5. december 2017. Eurotopmødet ifm. Det Europæi-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

ske Råd 14. december 2017, som ligeledes vil være i udvidet format, forventes

ligeledes at drøfte sagen.

3. Formål og indhold

Kommissionens 2015-forslag til en fælles indskydergarantiordning i bankunionen

Kommissionen præsenterede i november 2015 forslag om en fælles indskydergaran-

tiordning (EDIS) for lande i bankunionen, herunder en fælles sektorfinansieret ind-

skydergarantifond (DIF). EDIS vil skulle supplere bankunionens fælles tilsyn (SSM)

og det fælles afviklingsregime (SRM), som allerede er i funktion.

Forslaget indebærer en gradvis overgang til en fuldstændig deling af indskyderga-

rantirisici i bankunionen fra 2024 i tre faser:



En genforsikringsfase 2017-19

(”reinsurance” fase), hvor DIF

dækker

oversky-

dende

tab og likviditetsbehov efter en national indskydergarantiordning, dvs.

efter den nationale ordning er helt opbrugt;



en fælles forsikringsfase 2020-23

(”co-insurance” fase), hvor DIF i stigende

grad dækker tab og likviditetsbehov

sammen

med en national indskydergaranti-

ordning, dvs. DIF skal bidrage fra første euro;



en fuld forsikringsfase fra 2024 (”full insurance” fase), hvor DIF dækker 100

pct. af tab og likviditetsbehov.

DIF skal ifølge forslaget udgøre 0,8 pct. af de dækkede indlån i bankerne i delta-

gerlandene. DIF skal ifølge forslaget nå dette målniveau i 2023. Undervejs i op-

bygningsperioden betaler institutterne bidrag til både EDIS og den relevante nati-

onale indskydergaranti parallelt. Midlerne i DIF vil gradvist udgøre en større og

større andel af de samlede midler sammenlignet med de midler, som er til rådig-

hed i de nationale indskydergarantifonde i de deltagende lande.

EDIS skal anvendes til at finansiere tab på indskud og likviditetsbehov, så indsky-

dergarantien i EU på 100.000 euro kan opretholdes. Det bemærkes, at indskud

ikke omfattet af indskydergaranti og indskydergarantiordninger har en prioritets-

stilling i EU-reglerne (jf. BRRD), dvs. de står sidst til at dække tab efter egentlig

kernekapital, hybrid kernekapital, supplerende kapital, junior kreditorer og senior

kreditorer. Det er såkaldt indskyderpræference.

Prioritetsstillingen reducerer alt

andet lige risikoen for, at indskydergarantifonde, fx EDIS/DIF, skal dække tab,

og mindsker følgeligt også alt andet lige risikoen for, at nationale indskydergaran-

tiordninger får brug for at trække på en fælles indskydergaranti.

Forslaget forhandles aktuelt på teknisk niveau i Rådet. Ifølge køreplanen skal poli-

tiske drøftelser afvente tilstrækkelige fremskridt med risikoreduktionstiltag. Endnu

udestår enighed om alle centrale elementer af forslaget, herunder om udformning

og indfasning af EDIS, og om hvorvidt dele af EDIS, fx DIF, skal etableres via en

mellemstatslig aftale (IGA) i stedet for i EU-lovgivningen.

Indskydergarantiordninger kan påføres tab, når de skal sikre, at indskydergarantien på 100.000 euro opretholdes, så

indskud omfattet af indskydergarantien friholdes fra tab.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Kommissionens meddelelse af 11. oktober 2017 om færdiggørelse af bankunionen

EU-landene har delte meninger om EDIS-forslaget. En række lande ser EDIS

med fuld deling af indskydergarantirisici som en central del af bankunionen og

ønsker en automatisk overgang hertil som i Kommissionens 2015-forslag eller

hurtigere. Andre lande er tilbageholdende og ønsker en lav grad af deling af ind-

skydergarantirisici, afhængig af forudgående risikoreduktion, fx stop efter genfor-

sikringsfasen og ingen overgang til fuld risikodeling.

Kommissionen foreslår i sin meddelelse af 11. oktober 2017 som et muligt kom-

promis, at EDIS til en start vil indebære en genforsikringsordning, hvor EDIS

alene kan yde lån (likviditet) til nationale indskydergarantiordninger til at dække

overskydende likviditetsbehov, men ikke bidrage til at dække overskydende tab som i

Kommissionens 2015-forslag. Lån fra EDIS kan dække en gradvist stigende del af

overskydende likviditetsbehov, dvs. efter at nationale indskydergarantiordninger har

bidraget. Tab vil skulle håndteres af de nationale indskydergarantiordninger alene.

Meddelelsen fremlægger endvidere muligheden for en

betinget indfasning af EDIS,

hvor

overgangen fra genforsikringsordningen (fase 1) til en fælles forsikringsordning (fa-

se 2) ikke sker automatisk (som i Kommissionens 2015-forslag), men afhængig af

forskellige betingelser vedrørende risikoreduktion. Betingelserne kan fx vedrøre

en ny aktivgennemgang i bankerne for at adressere nødlidende lån (NPL). Kom-

missionen lægger op til, at det skal være op til Kommissionen at vurdere, om be-

tingelserne for at overgå fra en fase til en anden er opfyldte.

Under den fælles forsikringsordning skal EDIS fuldt kunne dække likviditetsbehov

og i stigende grad kunne dække tab parallelt med nationale indskydergarantiord-

ninger. Det kan potentielt indebære, at EDIS i sin endelige form ikke nødvendigvis

vil indebære en fuld deling af indskydergarantirisici, men kun en delvis deling, mao.

at fase 3 i 2015-forslaget kan suspenderes.

Kommissionen påpeger dog, at man fortsat finder, at en fælles tilgang til indskudsbe-

skyttelse ville sikre indskydere i bankunionen bedst, idet en fælles ordning vil kunne

bære større tab og dermed bedre sikre, at eventuelle fremtidige bankkriser ikke ville

betyde, at landene i bankunionen ville skulle stille offentlige midler til rådighed.

Kommissionen peger også på, at der i overgangen til EDIS er behov for yderlige-

re harmonisering af nationale indskydergarantiordninger, hvor der ifølge Kom-

missionen fortsat er væsentlige forskelle, fx i anvendelsen og finansieringen af

indskydergarantifonde. Yderligere harmonisering vil ifølge Kommissionen bidrage

til at styrke både bankunionen og det indre marked.

Kommissionen peger derudover på, at der for at styrke nationale indskydergaran-

tiordninger og understøtte EDIS er behov for at ændre EU’s indskydergarantidi-

rektiv (DGS-direktivet) ved at styrke koordination og informationsudveksling

mellem nationale indskydergarantiordninger, kompetente tilsynsmyndigheder, den

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

fælles afviklingsmyndighed i bankunionen (SRB) og den europæiske banktilsyns-

myndighed (EBA). Kommissionen finder, at EBA skal gives beføjelser til at bi-

drage til denne proces. Kommissionen peger på, at en styrket koordination og

informationsudveksling vil lette ikke-eurolandes indtrædelse i EDIS.

Kommissionen finder, at politiske drøftelser om EDIS nu skal startes mhp. at nå

til enighed i Rådet i 2. halvår 2018, og at nå til enighed mellem Rådet og Europa-

Parlamentet inden udgangen af 2018.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på EDIS-forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til EDIS-forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

og finder, at tilsyn, afvikling og indskydergaranti bør forankres på samme niveau,

således at en indskydergaranti også bør være fælles (dvs. at bankunionens deltager-

lande deler indskydergarantirisici), når der er fælles tilsyn og afvikling.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af nærhedsprincippets overholdelse.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

I den situation hvor Danmark ikke deltager i bankunionen, vil EDIS-forslaget

ikke have lovgivningsmæssige konsekvenser. Hvis Danmark tiltræder bankunio-

nen, vil det for så vidt angår EDIS være nødvendigt at ændre lovgivningen og

tilhørende bekendtgørelser vedr. den danske indskydergaranti.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

EDIS vil være fuldt finansieret af kreditinstitutter i de deltagende lande. EDIS-

forslaget har således ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. Forslaget kan,

afhængig af sin udformning og gennemførelse, have indirekte positive statsfinan-

sielle konsekvenser i de deltagende lande og i EU som helhed, i det omfang for-

slaget understøtter en højere grad af finansiel og økonomisk stabilitet.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Formålet med EDIS-forslaget er bl.a. at bidrage til en højere grad af finansiel sta-

bilitet og kan i givet fald have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. De

samfundsøkonomiske konsekvenser for de enkelte deltagende lande vil bl.a. af-

hænge af, om der er væsentlige forskelle i risici for træk på EDIS på tværs af lan-

de. EDIS har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark i den situation,

hvor Danmark ikke deltager.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

8. Høringer

Sagen har været i ekstern høring ifm. regeringens udarbejdelse af grund- og nær-

hedsnotat om EDIS til Folketingets Europaudvalg. Der henvises til grund- og

nærhedsnotatet for høringssvarene oversendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En række lande ser EDIS med fuld deling af indskydergarantirisici som en central

del af bankunionen, mens andre lande er tilbageholdende og ønsker en deling af

indskydergarantirisici, som er mere begrænset og mere afhængig af forudgående

risikoreduktion. Det er uklart, om Kommissionens meddelelse kan bidrage til at

løse forhandlingssituationen op.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage formandskabets fremskridtsrapport til efterretning.

Regeringen lægger vægt på, at alle EU-lande, herunder ikke-eurolande, indgår i

arbejdet med EDIS-forslaget, og at det fastholdes, at ikke-eurolande har mulighed

for at deltage i bankunionen, herunder EDIS, på ligeværdige vilkår med eurolan-

de. Der lægges vægt på rimelige vilkår for ikke-eurolandes eventuelle ind- og ud-

træden af EDIS.

Regeringen støtter arbejdet med risikoreduktion og risikodeling, herunder EDIS,

på basis af køreplanen for bankunionen. Kommissionens meddelelse vurderes at

give et konstruktivt bud på kompromiser om EDIS mv. Regeringen er åben for at

drøfte, hvordan EDIS kan konstrueres i sammenhæng med risikoreduktionstiltag.

En mulighed er, at etableringen og indfasning af EDIS betinges af fremskridt med

på forhånd aftalte risikoreduktionstiltag. Det bør i givet fald være op til Rådet

snarere end Kommissionen at beslutte, hvornår betingelserne er opfyldte.

EDIS vurderes potentielt at kunne bidrage til at bryde linket mellem et lands stats-

finanser og banker og derved styrke bankunionen. De allerede vedtagne elementer

af bankunionen i form af fælles tilsyn og afviklingsregime, herunder princippet om

at omkostninger ved nødlidende banker skal håndteres via nedskrivning af aktio-

nærer og kreditorer (bail-in) og ikke via statsfinanserne (bail-out), vurderes dog at

være langt de vigtigste elementer i bankunionen. Dette skal også ses i lyset af, at

EU-reglerne giver indskud en præferencestilling i afviklingssituationer, hvor ind-

skud bærer tab sidst, hvilket alt andet lige reducerer behovet for EDIS.

Regeringen støtter, at konsekvenserne af EDIS analyseres nærmere, herunder

betydningen af EDIS for det indre marked. Det er relevant for at vurdere mer-

værdien af EDIS.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. EDIS for Folketingets Europaudvalg,

herunder senest ifm. ECOFIN 16. juni 2017, samt til grund- og nærhedsnotat

sendt til Europaudvalget 13. januar 2016.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Styrkelse af bankunionen

–

status på håndtering af mislig-

holdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resumé

ECOFIN forventes 5. december 2017 som led i drøftelsen af styrkelsen af bankunionen, at gøre

status på forskellige initiativer til at håndtere udfordringerne med misligholdte lån (NPL) i EU.

Der henvises derudover til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN 16. juni og 11. juli 2017.

Misligholdte lån

i kreditinstitutter (”non-performing loans” –

NPL), er fortsat en

betydelig udfordring i flere EU-lande, selvom mængden af NPL er nedadgående.

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for at adressere NPL i EU-

landene. Handlingsplanen fremhæver, at indsatsområder for at adressere NPL er

tiltag vedr. tilsyn, insolvens, sekundære markeder for NPL (dvs. handel med NPL

efter den oprindelige långivning) og restrukturering af kreditinstitutter.

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en meddelelse om færdiggørelse

af bankunionen. Kommission varsler bl.a. en pakke af forslag møntet på at hånd-

tere NPL, bl.a. i opfølgning på

ECOFIN’s

handlingsplan. Pakken ventes fremsat i

foråret 2018. Kommissionen lægger op til, at pakken bl.a. vil bestå i retningslinjer

(blueprint) for etablering af nationale selskaber til at håndtere NPL inden for EU-

reglerne, herunder EU’s statsstøtteregler,

tiltag til udvikling af sekundære marke-

der for NPL, tiltag til at styrke beskyttelsen af sikrede kreditorer ifm. låneinddri-

velse, benchmarking af nationale regimer for håndtering af NPL mhp. at finde

”best-practice” metoder,

samt nye tiltag vedr. NPL-data. Endelig ventes Kommis-

sionen at fremlægge en rapport, evt. ledsaget af forslag til ændring af kapitalkravs-

forordningen (CRR), vedr. minimumsniveauer for hensættelser til tab på NPL.

Den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (ECB/SSM) offentliggjorde i oktober

2017 et supplement til sine tilsynsmæssige retningslinjer offentliggjort i marts 2017

for bankunionens kreditinstitutters håndtering af NPL. SSM’s supplerende ret-

ningslinjer indebærer minimumsniveauer for kreditinstitutters hensættelser til tab

på NPL med det formål at styrke institutternes robusthed overfor NPL.

ECOFIN forventes 5. december 2017 som led i drøftelsen af styrkelsen af bank-

unionen at gøre status på initiativer til at adressere misligholdte lån (NPL) i EU.

Drøftelsen vil muligvis vedrøre ECOFIN’s NPL-handlingsplan,

Kommissionens

kommende initiativ vedr. NPL, samt SSM’s supplerende retningslinjer vedr. NPL.

4. Europa-Parlamentets holdning

2. og 3. Baggrund, formål og indhold

Europa-Parlamentet forventes ikke at udtale sig om sagen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 61: Samlenotat for det punkt på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2017 med relevans for udvalget, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Initiativer til at adressere NPL kan have statsfinansielle konsekvenser. Der tages

stilling hertil, når der måtte blive fremsat konkrete forslag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Initiativer til at adressere NPL kan have samfunds- og erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. Der tages stilling hertil, når der måtte blive fremsat konkrete forslag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landene ventes at tage statusdrøftelsen om NPL til efterretning. Nogle lande læg-

ger vægt på hurtige fremskridt med at adressere NPL i EU-landene, herunder

tiltag på EU-niveau. Andre lande lægger vægt på, at NPL først og fremmest bør

adresseres nationalt og af bankerne selv, og at eventuelle tiltag skal respektere de

generelle regelsæt, herunder særligt krisehåndteringsdirektivet (BRRD) og stats-

støttereglerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at de EU-lande, der har størst NPL-problemer, aktivt søger at

få løst disse. Regeringen støtter generelt også relevante initiativer på EU-plan, der

kan bidrage til at adressere NPL. Regeringen vil tage stilling til konkrete forslag,

når de måtte blive fremsat. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at tiltag

skal respektere de generelle regelsæt, herunder særligt krisehåndteringsdirektivet

(BRRD) og statsstøttereglerne. Regeringen forventer at tage statusdrøftelsen på

ECOFIN 5. december 2017 om sagen til efterretning.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til samlenotater sendt til Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN 16. juni og 11. juli 2017.