Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 60
Offentligt
1822035_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens meddelelse om ”Fuldføring
af dagsordenen om bedre
regulering
– Bedre løsninger for bedre resultater” (KOM(2017) 651)
Nyt notat
1.
Resumé
I meddelelsen
”Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering –
Bedre
løsninger for bedre resultater”
evaluerer Kommissionens arbejde med
bedre regulering og sætter samtidig retning for det fremtidige arbejde.
Kommissionen betoner især arbejdet for at styrke gennemsigtighed, legiti-
mitet og ansvarlighed gennem inddragelse af borgere og interesserenter,
som bl.a. kommer til udtryk via REFIT-Platformen og offentlige høringer.
Yderligere betoner Kommissionen det væsentlige arbejde med regelforenk-
ling og eliminering af erhvervsøkonomiske byrder, som understøttes af
Kommissionens princip om ”ev
alue
ring først”
og REFIT-Platformen.
Kommissionen vurderer, at den samlede indsats for bedre regulering har
skabt positive resultater, herunder øget legitimitet og ansvarlighed. Kom-
missionen vil i løbet af det næste år styrke dagsordenen yderligere, bl.a. ved
at øge indsatsen for at kvantificere indvirkningen af forslag og ved at ind-
drage interessenter mere systematisk ift. forslag til behov og potentiale for
regelforenkling.
Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-lovgivning. Re-
geringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende
indsats for bedre regulering med fokus på reduktion af unødige erhvervs-
økonomiske byrder, interessenternes oplevede byrder samt øget kvantifi-
cering af byrder.
2.
Baggrund
Kommissionen fremsatte den
24. oktober 2017 meddelelsen om ”Fuldfø-
ring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resulta-
ter” (KOM(2017) 651).
Meddelelsen ledsages af den årlige REFIT-
resultattavle, som giver en detaljeret oversigt over resultaterne af indsat-
sen samt en status for de igangværende initiativer, der er fremsat inden
for Kommissionens overordnede program for målrettet og effektiv regu-
lering, kaldet REFIT-programmet.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0002.png
Meddelelsen skal ses som opfølgning på en større reformpakke vedr. bed-
re regulering, som Kommissionen offentliggjorde den 19. maj 2015.
1
Reformpakken indeholdt REFIT-resultattavlen,
en ”værktøjskasse” med
konkrete redskaber til at udarbejde konsekvensvurderinger, etablering af
en ny
”regelforenklings-platform” (REFIT-platformen)
og
et nyt ”Udvalg
for Forskriftskontrol”
(Regulatory Scrutiny
Board) samt udkast til en ny
inter-institutionel aftale om bedre lovgivning.
Der er således tale om en evaluering af det forudgående arbejde om bedre
regulering, hvilket også vedrører en række elementer i reformpakken fra
2015, men meddelelsen sætter samtidig retning for nye initiativer, der kan
styrke dagsordenen for bedre regulering.
3.
Formål og indhold
Meddelelsen beskriver, hvordan tre principper siden 2015 har understøttet
Kommissionens arbejde med sikre bedre lovgivning i EU. De tre principper
er, 1) at nye lovforslag skal ledsages af konsekvensanalyser, 2) at alle revi-
sioner af eksisterende lovgivning skal evalueres, inden der fremsættes nye
forslag, og 3) at interessenter og borgere kan inddrages i hele den politiske
lovgivningsproces.
Samlet konkluderer meddelelsen, at Kommissionens tilgang til bedre regu-
lering og de tilhørende instrumenter udgør et solidt grundlag for den politi-
ske beslutningsproces. Offentlige høringer, systematisk evaluering, konse-
kvensvurderinger af høj kvalitet og styrket REFIT-tilgang har forbedret
vurderingen af nye forslag og eksisterende lovgivning med det formål at
skabe bedre regulering i EU.
Opnåede resultater på bedre reguleringsdagsordenen
Overholdelse af principperne for nærhed og proportionalitet
Meddelelsen viser, at Kommissionen siden 2015 har fremsat langt færre
forslag end tidligere. Dette er gjort for at understøtte Kommissionens re-
formdagsorden om, at Kommissionen kun skal gribe ind, hvor det er nød-
vendigt, og hvor det tilføjer værdi. Samtidig viser meddelelsen, at Kommis-
sionen har udarbejdet konsekvensvurderinger for de væsentligste initiativer
eller fremlagt dokumentation, i det omfang det har været muligt, for at un-
derstøtte sine forslag. Hvert år fremlægger Kommissionen desuden en rap-
port om det omfattende arbejde, den udfører på subsidiaritets- og proportio-
nalitetsområdet. Her er et vigtigt redskab det nyoprettede Udvalg for For-
skriftskontrol, der gennemfører uafhængige undersøgelser af Kommissio-
nens udkast til konsekvensvurderinger og større evalueringer.
Kommissionens meddelelse
”Bedre regulering for bedre resultater –
en EU-dagsorden”
(KOM(2015) 2015)
1
2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0003.png
Gennemsigtighed, legitimitet og ansvarlighed
Kommissionen har igennem de seneste år arbejdet for at sikre bedre ind-
dragelse af borgere og interessenter med henblik på at styrke gennemsig-
tighed, legitimitet og ansvarlighed i den politiske beslutningsproces.
Kommissionen har bl.a. indført krav om, at interessenter skal opføres i et
åbenhedsregister ved møder i Kommissionen, og Kommissionen har fore-
slået et obligatorisk åbenhedsregister, der skal gælde for både Kommissi-
onen, Europa-Parlamentet og Rådet.
Kommissionen lægger vægt på, at interessenter og borgere skal inddrages
mest muligt. Kommissionen har bl.a. oprettet en hjemmeside med én ind-
gang for borgere og interessenter til information om lovgivningsprocessen
og muligheder for deltagelse.
2
På hjemmesiden kan der ligeledes gives
feedback på Kommissions ideer til nye initiativer. Kommissionen opfordrer
endvidere interessenter og borgere til at deltage aktivt via sociale medier via
#EUHaveYourSay, navnlig i forbindelse med prioriterede forslag. Input fra
de sociale medier har bl.a. bidraget til ændringer ift. regler for rimelig brug
af roaming.
Forenkling af lovgivningen og håndtering af unødvendige omkostninger
Kommissionen understreger, at arbejdet med enklere lovgivning og reduk-
tion af administrative byrder ikke er det samme som deregulering. Hvor der
er behov for regulering for at opnå politiske mål, såsom arbejdssikkerhed og
miljøbeskyttelse, vil Kommissionen fortsat foreslå ambitiøs regulering.
Enklere og smartere lovgivning sikrer bedre håndhævelse og dermed bedre
resultater. Kommissionen vurderer, at den mest effektive måde at reducere
unødvendige omkostninger og administrative byrder er ved at se på mål fra
sag til sag.
Kommissionen arbejder ud fra
”evaluering først”-princippet.
Dvs., der skal
foretages en evaluering af eksisterende lovgivning, før der fremsættes for-
slag til revision eller ny lovgivning. Dermed undersøges potentialet for for-
enkling og reduktion af omkostninger. I 2017 er der således gennemført
evalueringer i 70 pct. af alle konsekvensvurderinger.
Det fremhæves desuden, at REFIT-platformen indtil nu har offentliggjort 58
udtalelser om mulige forenklingsinitiativer, som Kommission følger op på i
sine årlige arbejdsprogrammer. Kommission har således igangsat 137 for-
enklingsinitiativer siden 2015 som led i REFIT-programmet.
Vurdering af alternative tilgange til at forenkle og nedbringe omkostnin-
gerne
2
Hjemmeside om hvordan borgere og interessenter kan bidrage til lovgivningsproces-
sen:
https://ec.europa.eu/info/law/contribute-law-making_da
3
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0004.png
Som følge af den inter-institutionelle aftale om bedre lovgivning fra 2016
mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet har Kommissionen
gennemført en vurdering af alternative tilgange til forenkling og reducering
af omkostninger. Kommissionen vurderer på denne baggrund, at en tilgang
med forhåndsmålsætninger for reduktion af byrder (enten byrdereduktions-
mål aggregeret eller sektorspecifikt niveau) ikke vil medføre bedre resulta-
ter end den nuværende tilgang med vurdering fra sag til sag med tæt inddra-
gelse af interessenter. Kommissionen ønsker i stedet at fokusere på at for-
bedre sin tilgang og vil se på, hvordan konsekvensvurderingerne for de en-
kelte forslag kan kvantificeres med henblik på at sætte et klart byrdereduk-
tionsmål, som Europa-Parlamentet og Rådet kan tage højde for i deres lov-
givningsarbejde.
Kommission har desuden i juli 2017 offentliggjort en opdateret
”værk-
tøjskasse” med konkrete redskaber for bedre regulering, herunder ret-
ningslinjer for udarbejdelse af konsekvensvurderinger og kvantificering
af byrder.
Ny tilgang til håndhævelse af EU-lovgivning
Kommissionen vil fortsat styrke sin håndhævelse af EU-lovgivningen for at
sikre bedre overholdelse i medlemsstaterne. I Kommissionens håndhævel-
ses- og traktatbrudspolitik fra 2016 understreges det, at Kommissionen øn-
sker en mere strategisk tilgang for at sikre bedre gennemførelse af EU-
retten. Det medfører bl.a., at Kommissionen i højere grad vil se på brugen af
finansielle sanktioner, ligesom der vil ske forfølgelse af EU-domme mv.
Kommissionen vil desuden indgå i en mere systematisk dialog med med-
lemsstaterne om overholdelse af EU-lovgivning.
Samarbejde med øvrige EU-institutioner
Den inter-institutionelle aftale om bedre regulering fra 2016 gør bedre regu-
lering til et fælles institutionelt ansvar. Kommissionen vurderer, at den har
leveret på de fleste af sine forpligtelser i aftalen, herunder ajourføring af
komitologibestemmelser, nyt register for delegerede retsakter samt opdate-
ring af ”værktøjskassen”. Derudover vurderer Kommissionen, at man un-
derstøtter hensigten om at opstille mål for nedbringelse af unødvendige om-
kostninger i vigtige sektorer.
Næste skridt med henblik på at fuldføre dagsordenen om bedre regulering
Kommissionen vurderer, at den samlede indsats for bedre regulering har
skabt positive resultater, men peger også på konkrete områder, hvor
Kommissionen vil styrke sin indsats fremadrettet. Kommissionen vil un-
der hensyn til REFIT-programmet fokusere på at kvantificere indvirkningen
af forslag og dermed
hvor det er muligt
opsætte et klart mål for redukti-
on af byrden. Målet er, at alle konsekvensvurderinger fra 1. november 2017
så vidt muligt bør kvantificere og præsentere resultaterne af REFIT-relateret
4
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0005.png
arbejde og alle informationer om initiativets omkostninger og fordele på en
sammenhængende måde.
Kommissionen vil desuden arbejde på, at konsekvensvurderingerne for de
enkelte forslag er kvantificeret så vidt muligt med henblik på at sætte et
klart byrdereduktionsmål for Europa-Parlamentet og Rådet, ligesom med-
lemsstater kan bruge byrdereduktionsmålet som vejledning i forbindelse
med implementering.
Kommissionen vil derudover fortsat gennemføre periodiske evalueringer
af EU-lovgivning og sikre, at interessenter bliver hørt systematisk ift.
forenklingspotentialet i lovgivning.
Endelig vil Kommissionen sammen med Europa-Parlamentet og Rådet
optrappe sin indsats for at implementere bestemmelserne i den inter-
institutionelle aftale med henblik på at inkludere relevante monitorerings-
og evalueringsmekanismer ved ny lovgivning. Kommissionen vil derud-
over se nærmere på, hvor der kan være behov for yderligere indsatser sam-
men med Europa-Parlamentet og Rådet, bl.a. ved at overveje nye mål for
overvågnings- og evalueringsordninger i ny lovgivning.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i sagen.
5.
Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige kon-
sekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske
eller erhvervsmæssige konsekvenser.
Der omtales imidlertid en række initiativer, som har til formål at reducere
de erhvervsøkonomiske byrder for erhvervslivet, myndigheder og borge-
re. Ligeledes kan Kommissionens fremadrettet arbejde med bedre regule-
5
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0006.png
ring, som skitseres i meddelelsen, medvirke til at reducere de erhvervs-
økonomiske byrder yderligere.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Meddelelsen har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet
eller øvrige konsekvenser for Danmark.
8.
Høring
Erhvervsministeriet har sendt Kommissionens meddelelse i høring i EU-
specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med
frist 13. november 2017. Der er modtaget bemærkninger fra Forbrugerrå-
det Tænk, KL, Finans Danmark, Dansk Erhverv, DI samt et fælles svar
fra LO, FTF og Akademikerne.
Forbrugerrådet Tænk går ind for, at erhvervslivet ikke skal udsættes for
unødvendige byrder, såfremt at forbrugerbeskyttelses-niveauet ikke sæn-
kes. De minder om, at en virksomhed f. eks. kan anse det for byrdefuldt
at overholde sikkerhedsbestemmelser for varer, hvilket imidlertid aldrig
bør kunne anses for en byrde af den art, som berettiget kan drages i tvivl i
forbindelse med overholdelse af regler og lovgivning.
Forbrugerrådet Tænk beklager, at det ikke længere står specifikt i teksten,
at beskyttelsesniveauet ikke må sænkes, da det vil kunne medføre, at bor-
gerne ikke har tillid til EU lovgivningen.
Generelt er det også Forbrugerrådet Tænks opfattelse, at det er vigtigt at
Kommissionen i takt med mindre lovgivning lægger vægt på håndhævel-
se af reglerne, også i de tilfælde hvor der skal skubbes på de nationale
myndigheder. Forbrugerrådet Tænk er også enig i, at det er vigtigt at ska-
be et "level playing field mht. implementering i andre lande, så danske
virksomheder ikke stilles vanskeligere i konkurrencen.
Ift. forenkling af information til forbrugerne, som både forventes at gøre
det nemmere for erhvervslivet og for forbrugerne, er Forbrugerrådet
Tænk enige i, at en begrænsning i den samlede informationsmængde til
forbrugerne kan gennemføres på en måde, så forbrugerne får bedre og
mere målrettet information. De påpeger dog, at det imidlertid ikke opnås,
hvis man alene fokuserer på at slække på informationskravene. Det kræ-
ver tværtimod, at man præciserer hvilke information forbrugerne skal
have tydeliggjort og i hvilken situation informationerne gives.
De bemærker især, at fx information om fortrydelsesretten ved e-handel
må anses for en vigtig information.
6
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0007.png
I betragtning af at det står i et afsnit med overskriften "Helping consu-
mers" bør det derfor tilføjes, at det skal sikres, at det først og fremmest
forbedrer forbrugernes stilling, og hvis det samtidig også gør det mindre
byrdefuldt for erhvervslivet er det acceptabelt..
Forbrugerrådet Tænk deler Den Europæiske Forbrugeroganisations (BE-
UC) tilfredshed med, at man ikke længere foreslår ex ante mål for ned-
sættelse af byrderne, fordi det ville kunne medføre lavere kvalitet i lov-
givningen og i processen. Ligeledes er det positivt, at Kommissionen er
gået bort fra ideen om, at der ved indførelse af en regel skal fjernes en
anden (one-in one-out). Forbrugerrådet Tænk er således enige i, at hver
regel skal bedømmes for sig med henblik på indhold og egnethed og ikke
efter dens "byrde indhold".
Forbrugerrådet Tænk finder, at det er vigtigt, at der er øget gennemsigtig-
hed i processen, understreger, at det bør sikres, at den strukturelle ubalan-
ce mellem aktørerne på markedet afvejes, således at alle interessenter er
repræsenteret for at beskytte forbrugernes sundhed, sikkerhed og juridi-
ske og økonomiske rettigheder.
Forbrugerrådet Tænk tilføjer, at der fortsat er mange områder fx inden for
fødevarer, kemi, miljø og anden forbrugerlovgivning, der mangler, hvor-
for juryen stadig er ude med hensyn til, om det endelige resultat af REFIT
vil blive en forbedring eller forværring for forbrugerne.
KL støtter Kommissionens dagsorden for Bedre Regulering, og bakker op
om Kommissionens bestræbelser på at skabe bedre regulering i EU med
fokus på overholdelse af principperne om nærhed og proportionalitet,
transparens i lovgivningsprocessen, forenkling af lovgivningen samt re-
ducering af de administrative byrder.
KL finder det positivt, at Kommissionen har skabt gennemsigtighed i
forhold til, hvem der sidder i ekspertgrupper og i forhold til rekruttering
af eksperter.
KL finder det positivt, at der er skabt et centralt websted, hvor det bl.a. er
muligt at komme med feedback på udkast til delegerede retsakter og gen-
nemførelsesretsakter, da det før var en yderst lukket proces, hvor kun få
havde adgang til at komme med input og indvendinger. Dette er et vigtigt
skridt i den rigtige retning, da disse retsakter kan have stor betydning for
administrationen i den offentlige sektor, og derfor er det vigtigt for at
sikre en bedre og mere effektiv regulering, at de som har erfaringen med
lovgivningen, har mulighed for at blive hørt. Ligeledes er det positivt, at
Kommissionen har sat fokus på, og vil gøre yderligere for, at sikre en
mere effektiv håndhævelse af implementeringen af EU-lovgivningen og
tilbyder medlemsstaterne støtte til implementeringsprocessen.
7
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0008.png
KL håber, at det vil kunne reducere behovet for ny lovgivning på en ræk-
ke områder, fx på arbejdsmarkedsområdet, da effekten af korrekt imple-
menteret lovgivning vil slå igennem, og derved reducere udfordringerne
med, at eksisterende lovgivning ikke er implementeret som tiltænkt, og
dermed undgå, at der bliver lavet lov på lov.
Der er dog to områder, hvor KL mener, at Kommissionen kunne arbejde
på at skabe mere transparens i forhold til lovgivningsprocessen og i for-
hold til at sikre en bedre og mere effektiv regulering:
KL savner fortsat mere transparens og åbenhed i trilogforhandlinger. Et
skridt på vejen kunne være at oprette en web-page, hvor der er oplysnin-
ger om, hvilke triolog-forhandlinger der er i gang
hvem der deltager i
forhandlingerne og evt. i det omfang det er muligt at offentliggøre doku-
menterne fra forhandlingerne. Ift. Principperne om nærhed og proportio-
nalitet mener KL's, at Kommissionen bør huske, at der er forskel på, om
principperne overskrides i traktatmæssig forstand eller om t kommende
lovgivning ligger inden for traktatens rammer, men ikke er nødvendig
eller i virkeligheden kun nødvendig for en række medlemsstater. De med-
lemsstater, der allerede har en effektiv lovgivning/regulering på et givent
område, vil formentlig ikke få gavn af yderligere EU-lovgivning. Derfor
kan Kommissionen med fordel i højere grad inddrage medlemsstaternes
lovgivning og praksis på et givent område, før der fremføres EU-
lovgivning.
KL ønsker, at Kommissionen i sine konsekvensanalyser forholder sig til
den administrative/økonomiske byrde i den offentlige sektor
i første
omgang i de lovforslag, hvor det er tydeligt, at implementeringen primært
påhviler den offentlige sektor/kommunerne. Det er særlig vigtigt, da of-
fentlige budgetter er under pres samtidig med at det forventes at det of-
fentlige leverer effektiv service af en høj kvalitet til borgerne.
Der skabes ikke et korrekt billede af en lovgivnings eventuelle økonomi-
ske omkostninger, hvis konsekvensanalyserne primært tager udgangs-
punkt i den private sektor og konkurrencevilkårene. I Danmark bliver
store dele af EU-lovgivningen implementeret af kommunerne, og derfor
har det en væsentlig betydning for en kommunernes budget, hvis de øko-
nomiske og administrative konsekvenser af en lovgivning er meget byr-
defulde.
Finans Danmark følger better-regulation dagsordenen og støtter generelt
konklusionerne i Kommissionens meddelelse. har siden offentliggørelsen
af Kommissionens pakke om better regulation i maj 2015 bemærket, at
Juncker-Kommissionen i højere grad lægger vægt på transparens og ind-
dragelse af interessenter, herunder ikke mindst ved gennemførelsen af
Kommissionens Call for Evidence om finansielle tjenesteydelser fra ulti-
mo 2015 til primo 2016.
8
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0009.png
Finans Danmark bemærker, at den finansielle sektor i Europa lagde bety-
delige kræfter i at besvare denne høring, som vedrørte finansiel EU-
regulering i bred forstand. Selvom de konkrete resultater af øvelsen indtil
videre har været beskedne, sendte den dog en klar besked om, at Kom-
missionen er villig til at gå i dialog med omverden om, hvordan regule-
ringen kan opnå sit formål på den mest effektive og proportionale måde.
På trods heraf er den samlede mængde af gældende såvel som kommende
EU-regulering for den finansielle sektor fortsat betydelig, herunder ikke
mindst på le-vel 2-niveau. Derfor er der fortsat behov for at skabe mere
overblik over og åbenhed om lovgivningsprocessen, særligt hos
ESA’erne der har en afgørende rolle i udformningen af den mere tekniske
regulering.
Finans Danmark har således i forbindelse med ESA reviewet gjort gæl-
dende, at der udover nye principper for transparens vedrørende level 3-
regulering fortsat er behov for en mere åben level 2-proces og mere reali-
stiske deadlines for implementering af ny regulering.
Dansk Erhverv støtter Kommissionens agenda om bedre regulering og er
aktivt involveret i arbejdet bl.a. gennem REFIT Platformen. Der er sket
forbedringer i processen under den nuværende Kommission og Dansk
Erhverv er enige i Kommissionens tre grundprincipper på området: kon-
sekvensanalyse,
”evaluering først”, og interessent involvering. Der er
fortsat behov for forbedring og fokus på området.
Dansk Erhverv anerkender, at Juncker kommissionen er kommet med
mindre lovgivning end dens forgængere og hilser denne udvikling vel-
kommen. Det understreges i meddelelsen at Regulatory Scrutiny Board er
et vigtigt værktøj til at sikre bedre regulering. Det er Dansk Erhverv
grundlæggende enige i, hvorfor de også finder det ærgerligt, at Boardets
anbefalinger ofte ikke bliver tilstrækkeligt fulgt op. Ser man på rapporten
over Boardets arbejde i 2016 fremgår det, at af de 16 forslag som blev
afvist blev 15 af dem godkendt kort tid efter, selvom anbefalingerne kun
delvist var blevet fulgt. Ét forslag blev også afvist i anden omgang, men
det til trods blev forslaget fremsat af Kommissionen to måneder senere.
Det fremgår ligeledes af meddelelsen af Bordet er uafhængigt. Teknisk
set består Boardet af syv medlemmer, seks menige medlemmer og en
formand. Tre menige medlemmer er rekrutteret udefra, de resterende tre
og formanden er rekrutteret internt fra Kommissionen. Det mener Dansk
Erhverv ikke er at betragte som uafhængigt. For at dette værktøj virkelig
skal kunne gøre en forskel skal anbefalingerne være bindende og Boardet
skal være uafhængigt.
Dansk Erhverv går ind for åbenhed og grundig konsultation med alle inte-
ressenter i hele lovgivningsprocessen. De mener dog ikke, at Kommissio-
nens forslag om et bindende åbenhedsregister vil bidrage til dette. De
9
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0010.png
henviser i denne sammenhæng til vores høringssvar til forslaget af 1. no-
vember 2016.
Dansk Erhverv hilser den nye online høringsportal velkommen og særligt
muligheden for at give feedback på køreplaner, pre-konsekvensanalyser
samt delegerede og implementerende retsakter. Ifølge Dansk Erhverv er
det dog fortsat nødvendigt at øge kendskabet til denne portal og forbedre
brugervenligheden .
Ifølge Dansk Erhverv er
”Evaluering først” et godt princip, og
Dansk
Erhverv bidrager til arbejdet med evaluering af eksisterende lovgivning
både på enkeltsager og igennem REFIT platformen. De anerkender, at
Kommissionen har gjort en stor indsats for at forbedre datagrundlagene
for evalueringerne, men desværre er der fortsat store problemer med den
måde data indsamles og bruges på. De finder Offentlige høringer vigtige,
men mener at de ofte vil resultere i et relativt lavt antal svar fra selvud-
valgte respondenter. Resultaterne af offentlige høringer skal derfor bruges
meget varsomt, hvilket Kommissionen ikke altid gør. Eurobarometre og
andre store spørgeskemaundersøgelser har et stort og repræsentativt antal
respondenter, men desværre stilles spørgsmålene ofte ledende eller på en
måde, der giver misvisende svar. Dansk Erhverv har i flere omgang påtalt
Kommissionens brug af spørgeskemaer og resultaterne heraf. Både i for-
hold til offentlige høringer og konsekvensvurderingerne har der været
problemer på trods af Kommissionens stærke fokus på bedre evidensba-
seret regulering. Det er Dansk Erhvervs principielle holdning, at sådanne
offentlige konsultationer eller andre former for dataindsamling, der ikke i
tilfredsstillende omfang bidrager til at belyse de problemstillinger de om-
handler, bør påtales overfor Kommissionen, især i de tilfælde hvor så-
danne resultater efterfølgende bruges i konsekvensvurderinger og ligne-
de. Dansk Erhverv kan levere konkrete eksempler i det omfang det måtte
ønskes.
Dansk Erhverv har argumenteret for at Kommissionen skulle sætte et mål
for bydereduktion på EU niveau, da de har haft gode erfaringer med den
tilgang i Danmark. De finder det derfor ærgerligt, at Kommissionen har
valgt ikke at sætte et mål.
Det værende sagt hilser Dansk Erhverv det velkomment Kommissionen
opfordrer medlovgiverne til at udfører konsekvensanalyser på de ændrin-
ger de foretager på Kommissionens forslag. Da det er de færdigforhand-
lede tekster som virksomhederne skal leve op til, giver det god mening at
konsekvenserne af disse bliver analyseret.
Dansk erhverv finder det positivt at Kommissionen vil udarbejde flere
implementeringsplaner og understreger at medlemslandene skal gøre det
tydeligt, når de i forbindelse med en implementering eller transposition
10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0011.png
tilføjer elementer, der ikke relaterer sig til EU lovgivningen. Særligt
sidstnævnte ligger godt i tråd med den danske indsats imod overimple-
mentering og den nylige ændring af ”Vejledningen om lovkvalitet”, hvor
det nu tydeligt skal markeret om lovgivning implementeres i strid med
regeringens 5 principper om overimplementering. Bedre samarbejde om
implementering via implementerings- og håndhævelsesgrupper samt im-
plementeringsplaner er ligeledes noget Dansk Erhverv længe har efter-
lyst.
Dansk Erhverv kan kun støtte op om Kommissionens ambitioner om at
tage en stærkere og mere systematisk tilgang til håndhævelse og indgå i
en mere systematisk dialog med medlemslandene om dette. De finder
ligeledes konceptet om at kortlægge og adressere implementering meget
interessant, og mener at Kommissionen bør udbrede denne praksis til alle
politik områder.
Dansk Erhverv hilser det velkomment at alle konsekvensanalyser fra 1.
november skal kvantificere og fremlægge resultaterne af REFIT relateret
arbejde og information om omkostninger og fordele ved forslaget. Dette
skal dog ses i sammenhæng med vores kommentarer til punkterne oven-
for.
DI kvitterer for Kommissionens løbende indsats i forbindelse med regel-
forenklingsarbejdet. Kommissionen har et stort fokus på at styrke regel-
forenklingsarbejdet, hvilket blev understreget med lanceringen af regel-
forenklingspakken i maj 2015. Med pakken har Kommissionen sat et højt
ambitionsniveau, som siden er blevet fulgt af en række gode initiativer
med fokus på at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og øget
transparens. Initiativer, der omfatter regelforenklingsprogrammet (RE-
FIT) og etableringen af REFIT-platformen, der sikrer både bedre kvalitet
i nye EU-love og går den eksisterende erhvervsrettede EU-lovgivning
kritisk efter i sømmene.
Etableringen af REFIT-Platformen er et vigtigt skridt på vejen mod kraf-
tigt at reducere byrdefulde regler og procedurer i EU. En lang række for-
slag er allerede blevet behandlet i REFIT-Platformen og er efterfølgende
blevet vedtaget af Kommissionen, hvilket er meget positivt. Der er imid-
lertid behov for at følge Kommissionens gode intentioner helt til dørs. DI
efterlyser et større fokus på, at de vedtagne forslag implementeres effek-
tivt og hurtigt, så de foreslåede ændringer fører til reelle lettelser for er-
hvervslivet, som REFIT-Platformen er med til at udmønte.
DI har med tilfredshed noteret sig, at EU-Kommissionen med den inter-
institutionelle aftale har lagt pres på Rådet og Europa-Parlamentet for at
indføre systematiske konsekvensvurderinger af væsentlige ændringsfor-
11
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0012.png
slag gennem hele lovgivningsprocessen. Aktuelle konsekvensvurderinger
giver et oplyst beslutningsgrundlag for politikerne, så eventuelle afledte
omkostninger for erhvervslivet kommer helt frem i lyset og i bedste fald
kan ryddes af vejen.
Selvom den inter-institutionelle aftale er tiltrådt af de tre institutioner, så
anvendes muligheden for at få foretaget en konsekvensvurdering af fore-
slåede ændringer meget sjældent i praksis. DI ser alt for ofte, at byrdeful-
de krav og regler rettet mod erhvervslivet finder vej i de europæiske rets-
akter uden at være blevet tilstrækkeligt belyst i lovgivnings-processen.
Alle beslutninger truffet i Rådet og Europa-Parlamentet bør baseres på et
fuldt oplyst grundlag, hvorfor også konsekvensen af ændringsforslag bør
klarlægges.
Det er derfor fortsat i dag et behov for at den danske regering skubber på
for øget brug af konsekvensvurderinger i EU-lovgivningsprocessen. Der
er brug for et fuldt oplyst grundlag, når nye ændringsforslag er til for-
handling i EU’s institutioner,
så man undgår, at erhvervslivet rammes af
unødvendige byrder, som er ude af proportioner med lovens hensigt. Når
først EU-lovgivningen er vedtaget og på vej til at blive implementeret i
national lovgivning er det for sent. Konsekvensvurderinger af ændrings-
forslag i Rådet og Europa Parlamentet bør som minimum indeholde en
vurdering i forhold til proportionalitet og subsidiaritet.
Kommissionen har i en indledende konsekvensanalyse af 8. juni 2017
tilkendegivet, at Kommissionen vil revidere EU’s SMV-definition.
Kommissionen har i den anledning planlagt at komme med en evalue-
ringsrapport samt igangsætte en offentlig høring forud for fremsættelse af
et reelt forslag til revision inden 2019.
99 procent af alle danske virksomheder kan kategoriseres som små og
mellemstore virksomheder, hvorfor definitionen har en stor betydning
langt hovedparten af danske virksomheder. Samtidig har SMV-
definitionen stor betydning for regelforenklingsdagsordenen, da regule-
ring ofte rammer SMV’er hårdere end store
virksomheder pga. deres be-
grænsede administrative ressourcer. For at afhjælpe disproportionaliteten
tilbydes SMV’er lettere regimer, når det gælder eksempelvis ansøgninger
til EU-fonde (Horizon 2020) ligesom de kan opkræves lavere gebyrer for
at opnå visse tilladelser.
DI støtter op om SMV-definitionen i sin nuværende afgrænsning og an-
befaler, at den danske regering arbejder for en mindre justering af SMV-
definitionen. De nuværende kvantitative kriterier skal fastholdes med
forbehold for en eventuel inflationsjustering. Fremfor alt skal det dog
fremadrettet være enkelt og ligetil for virksomheder med forskellige ejer-
strukturer at vurdere, hvorvidt de falder ind under SMV-definitionen eller
ej.
12
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0013.png
DI har fokus på, at Kommissionens høringer er transparente og har rime-
lige deadlines, så alle relevante interessenter og eksperter har mulighed
for at svare på høringerne. DI kvitterer for Kommissionens bestræbelser
på at forbedre udformningen og brugen af hørings-værktøjer, senest gen-
nem retningslinjerne for interessenthøringer, som er indeholdt i retnings-
linjerne for bedre regulering.
På trods af at retningslinjerne og bestræbelserne er nogle høringer fortsat
forvirrende og ensidige, da spørgsmålene er udformet meget subjektivt
eller negativt, hvilket gør det svært at komme med objektive svar. DI
anbefaler, at den danske regering har fokus på denne forhindring, og støt-
ter op om initiativer, der medfører større kvalitet til høringerne.
Mange høringer fra Kommissionen bliver samtidig rettet mod enkelte
personer i EU-landene. Selvom dette kan bidrage til at minimere en kløft
mellem på den ene side, hvad der opfattes som "Bruxelles-boblen", og på
den anden side de borgere, der bor i Europa, har det også ført til en situa-
tion, hvor høringerne omfatter spørgsmål, der kun er rettet til de enkelte
borgere. Det medfører bl.a., at relevante interessenter har ikke mulighed
for at give input til spørgsmålene på samme vis. Der skal derfor fokus på,
hvordan det undgås, at relevante interessenter, herunder paraplyorganisa-
tioner, bedre kan indgå i disse høringer. DI anbefaler endvidere, at hø-
ringssvar bør vægtes efter repræsentativitet således, at paraplyorganisati-
onernes stemmer vægter tungere end en enkelt personers svar i vurderin-
gen.
På trods af flere konkrete regelforenklingsinitiativer har Kommissionen
endnu ikke fastsat kvantitative målsætninger for regelforenklingsarbejdet
i EU. DI så gerne, at Kommissionen fremadrettet introducerede en kvan-
titativ nettomålsætning for reduktion af erhvervslivets byrder forbundet
med EU-lovgivning. Alternativt opfordres den danske regering til at ar-
bejde for, at Kommissionen som minimum fastsætter mål for reduktion af
erhvervslivets byrder inden for specifikke politikområder i EU. Disse kan
eksempelvis knyttes til udvalgte politikområder, som Kommissionen alle-
rede har identificeret som de mest byrdefulde i EU.
Både danske og internationale erfaringer har vist, at der skal en konkret
byrdemålsætning til for at skabe det nødvendige pres i embedsværket,
hvis vi for alvor skal opnå en forenkling af den eksisterende lovgivning
og fjerne unødige byrder for erhvervslivet.
Nye kvantitative målsætninger vil holde arbejdet med reduktion af de
administrative byrder højt på den politiske dagsorden og gøre en reel for-
skel for de små og mellemstore virksomheder i EU.
13
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0014.png
LO, FTF og Akademikerne er positivt indstillet over for en dagsorden,
der letter virksomhederne for unødvendigt bureaukrati og byrder og øn-
sker at fastholde fokus på, at dette ikke på nogen måde må svække be-
skyttelsesniveauerne for arbejdstagerne
eller for miljøet og forbrugerne.
Dette forbehold er nævnt i tidligere meddelelser, men fremgår ikke af den
nyligt fremsendte. Det ønskes gerne understreget.
LO, FTF og Akademikerne er bekymrede over det fortsatte fokus på mål-
bar reduktion af byrder. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der dels
er positive effekter af lovgivningen og dels at nogle tiltag skal gennemfø-
res og pålægges virksomhederne uanset byrderne, hvis de øger beskyttel-
sesniveauerne. Der lægges i meddelelsen op til øget kvantificering af re-
duktionsmål. Det er en tilgang fagbevægelsen også på europæisk niveau
har advaret imod, da de positive konsekvenser
fx i besparelser på ar-
bejdsskader
ikke opgøres.
LO, FTF og Akademikerne er tilfredsstillende, at Kommissionen lægger
op til at droppe one-in-one-out princippet, der repræsenterede en tilgang
til lovgivning, hvor der ikke blev set på behovet herfor men på antallet af
regler og love.
LO, FTF, og Akademikerne hilser det velkomment, at der lægges op til
øget fokus på gennemførelsen i medlemsstaterne, for som det fremgår på
s. 12 ”full implementation
of EU environment legislation could save the
EU economy EUR 50 billion every year in health costs and direct costs to
the environment”.
LO, FTF og Akademikerne har længe opfordret til at have fokus på
manglende implementering og håndhævelse i medlemsstaterne. De støtter
derfor, at denne tilgang udvides til andre områder end miljøområdet. Der-
til kommer, at manglende håndhævelse i nogle medlemsstater er konkur-
renceforvridende, og dermed øger omkostningerne for virksomhederne i
de lande, hvor lovgivningen håndhæves.
LO, FTF og Akademikerne bemærker derfor, at der er positivt, at der i
meddelelsen lægges op til, at medlemsstaterne skal støttes i implemente-
ring og håndhævelse og, at der lægges op til hurtigere forfølgelse af sa-
ger, hvor medlemsstater ikke efterkommer retlige afgørelser om imple-
mentering af EU-lovgivning.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er blandt medlemslandene bred opbakning til Kommissionens indsats
for bedre regulering. Flere medlemsstater ønsker yderligere initiativer på
området, eksempelvis i form af en overordnet kvantitativ målsætning for
regelforenklingen.
14
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0015.png
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen.
Regeringen støtter generelt arbejdet med forenkling af EU-regulering.
Regeringen arbejder for, at der på EU-niveau sikres en sammenhængende
indsats for bedre regulering, der resulterer i en forenkling af EU-
reguleringen og reduktion af unødige erhvervsøkonomiske byrder.
Regeringen støtter endvidere, at indsatsen for at reducere regulerings-
mæssige byrder i EU-regulering kommer til at indeholde et styrket fokus
på interessenterne og disses oplevede byrder, bl.a. gennem en forbedring
af Kommissionens høringsprocedurer og systematisering af Kommissio-
nens feedback til interessenterne. Det er regeringens holdning, at interes-
senter bør have lige adgang i Kommissionens høringsprocesser.
Regeringen hilser opdateringen af Kommissionens ”værktøjskasse” for
arbejdet med bedre regulering velkommen og hæfter sig ved, at Kommis-
sionen bl.a. har styrket den digitale dimension i sine retningslinjer for
udarbejdelse af konsekvensvurderinger. Regeringen er imidlertid op-
mærksom på, at der ligger en væsentlig opgave i at sikre, at EU-
regulering understøtter innovation, nye forretningsmodeller og digitalise-
ring. Regeringen arbejder derfor for at fremme agil og fremtidssikker
lovgivning på EU-plan, der understøtter brugervenlige digitale løsninger.
Regeringen bakker op om Kommissionens synspunkt om, at der er behov
for at sikre, at politikudvikling er baseret på fakta og beviser. EU-
reguleringen bør i højere grad baseres på analyser af effekter og ad-
færdsmæssige indsigter. Regeringen opfordrer derfor Europa-
Kommissionen til at anvende sådanne konsekvensanalyser og adfærds-
mæssige indsigter, når der indføres ny lovgivning, eller når eksisterende
lovgivning evalueres og revideres
Regeringen støtter endvidere arbejdet for at forbedre konsekvensvurde-
ringer bl.a. gennem øget kvantificering af byrder, gennem Udvalget for
Forskriftskontrol
og gennem ”evaluer først”-princippet.
Regeringen støt-
ter desuden yderligere kvantificering af resultaterne i den årlige REFIT-
resultattavle, så resultaterne giver det bedst mulige overblik over frem-
driften i REFIT-programmet.
Regeringen støtter desuden, at Kommissionen bør fastsætte overordnede
byrdereduktionsmål med fokus på områder, som er særligt byrdefulde for
små og mellemstore virksomheder. Byrdereduktionsmålet bør være et
nettomål mhp. at begrænse nye erhvervsøkonomiske byrder i EU-
regulering.
15
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 60: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Kommissionens meddelelse om Fuldføring af dagsordenen om bedre regulering: Bedre løsninger for bedre resultater
1822035_0016.png
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
16