ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 58
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017

Indhold

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse

af de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af

konkurrencereglerne (ECN+), KOM (2017) 142....................................... 2

3. Industripolitisk strategi for Europa ...................................................... 28

4. Konkurrenceevnetjek: globale værdikæder, regionale aspekter .......... 31

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

2/33

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af

de nationale konkurrencemyndigheders håndhævelse af konkurren-

cereglerne (ECN+), KOM (2017) 142.

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 27. april 2017. Ændringerne er fremhævet med

fed/kursiv

Resumé

Kommissionen har den 22. marts 2017 fremsat forslag til direktiv om styr-

kelse af de nationale konkurrencemyndigheders forudsætninger for at

håndhæve konkurrencereglerne effektivt og sikring af et velfungerende

indre marked, KOM (2017) 142.

Forslaget betegnes også ECN+.

Forslaget vedrører medlemsstaternes muligheder for at

håndhæve EU’s

konkurrenceregler over for virksomheder, der agerer inden for det in-

dre marked.

Baggrunden for forslaget er, at det gældende decentrale system for hånd-

hævelse af EU’s konkurrenceregler i TEUF artikel 101 (forbud mod kon-

kurrencebegrænsende aftaler) og artikel 102 (forbud mod misbrug af do-

minerende stilling) er mangelfuldt. Systemet, der blev indført i 2003 via

forordning 1/2003, både bemyndiger og forpligter de nationale konkur-

rencemyndigheder i EU til at håndhæve artikel 101 og 102 parallelt med

Kommissionen i sager, hvor aftalen eller adfærden kan påvirke samhand-

len mellem medlemsstaterne. Imidlertid har mange konkurrencemyndig-

heder i EU ikke de nødvendige redskaber og systemer til at kunne hånd-

hæve artikel 101 og 102 både ensartet og effektivt. Mangelfuld håndhæ-

velse af EU-konkurrencereglerne giver ulige vilkår for virksomhederne i

EU, hvilket er skadeligt for

både

vækst, innovation og produktivitet.

Formålet med forslaget er at styrke de nationale konkurrencemyndighe-

der og sikre, at de ved anvendelsen af det identiske retsgrundlag (TEUF

artikel 101 og 102) i sager, der har grænseoverskridende karakter, har de

nødvendige redskaber til at sikre en reelt ensartet og fælles håndhævelse

af konkurrencereglerne i Europa.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller admini-

strative konsekvenser for erhvervslivet.

Regeringen støtter overordnet, at der vedtages regler, der kan sikre en

effektiv håndhævelse af EU-konkurrencereglerne og dermed styrke det

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

3/33

indre marked.

Regeringen lægger i den forbindelse betydelig vægt på, at

forslaget ikke indeholder krav om, at de nationale konkurrencemyndighe-

der enten kan pålægge virksomheder administrative bøder (dvs. bøder

pålagt af konkurrencemyndigheden) eller kan anmode domstolene om i

en civil sag at pålægge bøder. Det er samtidig vigtigt, at en virksomheds

beliggenhed i det indre marked ikke giver mulighed for at kunne und-

drage sig effektive sanktioner for overtrædelsen af EU’s konkurrence-

regler. Det er derfor vigtigt, at der på EU-plan etableres ensartede red-

skaber, der kan sikre en effektiv håndhævelse af regelsættet uanset

hvilken medlemsstat den pågældende virksomhed befinder sig i.

Baggrund

Kommissionen har den 22. marts 2017 fremsat forslag om Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om styrkelse af de nationale konkurrence-

myndigheders forudsætninger for at håndhæve konkurrencereglerne effek-

tivt og sikring af et velfungerende indre marked, KOM (2017) 142.

Forslaget er oversendt til Rådet den 30. marts 2017 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 103

vedr. anvendelsen af

art. 101 og 102

og artikel 114

vedr. det indre markeds funktion

og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og Europa-Parlamentet er

medlovgiver. Kommissionen begrunder valget af hjemmel med, at forslaget

forfølger en række formål, der er uløseligt forbundet, idet det skal sikre den

frie og lige konkurrence, som er en forudsætning for et velfungerende indre

marked.

Forslaget bygger på en offentlige høring om styrkelse af de nationale kon-

kurrencemyndigheder med henblik på en mere effektiv håndhævelse, som

Kommissionen iværksatte i november 2015.

Forslaget skal supplere det decentrale håndhævelsessystem, der blev indført

ved Rådets forordning 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af

konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (nu artikel 101 og 102).

Artikel 101

forbyder

konkurrencebegrænsende aftaler, og 102

forbyder

misbrug af dominerende stilling.

Det gælder i begge tilfælde alene sager,

der

har en grænseoverskridende dimension.

Tidligere

var det alene Kom-

missionen, der håndhævede bestemmelserne. For at øge antallet af håndhæ-

vende instanser blev de nationale konkurrencemyndigheder i EU ved for-

ordning 1/2003 bemyndiget samt forpligtet til at håndhæve EU-

konkurrencereglerne i artikel 101 og artikel 102 parallelt med Kommissio-

nen i sager, hvor aftalen eller adfærden kan påvirke samhandlen mellem

medlemsstaterne. De nationale konkurrencemyndigheder står dermed sam-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

4/33

men med Kommissionen for den offentlige håndhævelse af artikel 101 og

102 og anvender de samme forbudsbestemmelser. Fordelingen er normalt,

at Kommissionen undersøger konkurrencebegrænsende aftaler eller adfærd,

der påvirker konkurrencen i tre eller flere medlemsstater, eller når det er

relevant for at danne præcedens for hele Europa, mens de nationale konkur-

rencemyndigheder behandler de øvrige sager med grænseoverskridende

karakter.

Kommissionen og de nationale konkurrencemyndigheder arbejder tæt sam-

men om at håndhæve artikel 101 og 102 inden for rammerne af Det Euro-

pæiske Konkurrencenetværk (ECN). Dette netværk danner grundlaget for,

at alle håndhævende myndigheder anvender EU's konkurrenceregler konse-

kvent.

Forordning 1/2003 fastsætter dog ikke, hvilke håndhævelsesredskaber de

nationale konkurrencemyndigheder skal have til rådighed, og mange myn-

digheder i EU har

ifølge Kommissionen

utilstrækkelige redskaber til at

kunne håndhæve artikel 101 og 102 ensartet og effektivt. Fx har flere kon-

kurrencemyndigheder ikke effektive beføjelser til at indsamle beviser eller

til at pålægge mærkbare bøder. Endvidere er der forskelle i de nationale

ordninger for straflempelse. Herudover kan et flertal af konkurrencemyn-

digheder fx ikke få inddrevet bøder for overtrædelse af artikel 101 og 102 i

andre EU-lande, ligesom nogle mangler de nødvendige ressourcer eller ikke

er beskyttet imod politisk indblanding i deres afgørelser.

Der er også for-

skelle på sanktionsniveauet i landene, ligesom det ikke er alle nationale

konkurrencemyndigheder, der kan sanktionere virksomheder for over-

trædelser a

f EU’s konkurrenceregler på samme måde som EU

Kommissionen. Desuden finder Kommissionen, at de få lande, som alene

har strafferetlige sanktioner i deres system, ikke håndhæver reglerne lige

så effektivt som de øvrige EU-lande.

Formål og indhold

Forslaget

vedrører medlemsstaternes muligheder for at håndhæve EU’s

konkurrenceregler over for virksomheder, der agerer inden for det in-

dre marked.

Hvis

det aktuelle

system med ensartet men decentral håndhævelse af TEUF

artikel 101 og 102 i hele EU varetaget af Kommissionen og de nationale

konkurrencemyndigheder i fællesskab skal kunne fungere, forudsætter det,

at de enkelte nationale konkurrencemyndigheder i EU har de samme befø-

jelser og redskaber til deres rådighed. Forslaget skal derfor styrke de natio-

nale konkurrencemyndigheder og sikre, at de ved anvendelsen af det identi-

ske retsgrundlag (artikel 101 og 102) har de nødvendige håndhævelsesred-

skaber til at sikre en reelt ensartet og fælles håndhævelse af konkurrencereg-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

5/33

lerne i Europa. De foreslåede beføjelser mv. svarer stort set til de beføjelser,

som Kommissionen allerede er tildelt, og som Kommissionen anvender, når

denne selv håndhæver artikel 101 og 102 direkte over for virksomheder i de

enkelte EU-lande.

Forslaget skal

for det første

styrke håndhævelsen af artikel 101 og 102 ved

at sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder har de nødvendige befø-

jelser til effektivt at håndhæve disse bestemmelser

over for virksomheder

(ikke fysiske personer).

Forslaget skal

for det andet

sikre, at konkurrencen i det indre marked ikke

fordrejes og herunder, at forbrugere og virksomheder ikke stilles ringere på

grund af uensartet håndhævelse af EU-konkurrencereglerne i de enkelte

medlemsstater, fordi de nationale konkurrencemyndigheder ikke har de

nødvendige håndhævelsesredskaber til rådighed.

Forslaget skal

for det tredje

sikre, at de nationale konkurrencemyndigheder

effektivt kan yde gensidig bistand til hinanden og hermed beskytte et vel-

fungerende indre marked og det tætte samarbejde inden for Det Europæiske

Konkurrencenetværk (ECN) og sikre lige konkurrencevilkår for virksomhe-

der i EU.

Forslaget skal give de nationale konkurrencemyndigheder et minimumssæt

af fælles værktøjer og effektive håndhævelsesbeføjelser til at sikre, at de

bl.a.:



Kan handle uafhængigt i forbindelse med håndhævelsen af EU's konkur-

renceregler og varetage deres opgaver uvildigt uden at modtage instruk-

ser fra offentlige eller private organer.



Råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer til at

varetage deres arbejde.



Har alle nødvendige beføjelser til at indhente relevant bevismateriale, fx

retten til at undersøge mobiltelefoner, bærbare computere og tablets.



Har passende beføjelser til at pålægge forholdsmæssige og afskrækken-

de sanktioner for overtrædelser af EU's konkurrenceregler og herunder

regler om moderselskabers og overtagende enheders hæftelse, således at

virksomheder ikke kan unddrage sig betaling af bøder ved at foretage

omstruktureringer.



Har koordinerede straflempelsesordninger, som tilskynder virksomhe-

derne til at stå frem med beviser for ulovlige karteller.



Har mulighed for at få inddrevet bøder hos virksomheder, der ikke har

en juridisk repræsentation

eller aktiver

på deres eget territorium, i andre

EU-lande.

I forslagets artikel 3

understreges vigtigheden af at respektere virksomhe-

dernes grundlæggende rettigheder. Myndighederne er derfor forpligtede til

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

6/33

at overholde passende garantier ved udøvelsen af deres beføjelser i overens-

stemmelse med

EU-rettens almindelige principper og

EU's charter om

grundlæggende rettigheder.

Reglerne i forslaget kan overordnet inddeles i 7 grupper:

Uafhængighed og ressourcer

Håndhævelsesredskaber

Bøder og tvangsbøder

Straflempelse

Gensidig bistand

Forældelse

Generelle bestemmelser

Der er på alle områder tale om minimumsharmonisering bortset fra be-

stemmelserne under pkt. 4 om straflempelse, hvor der

på udvalgte områder

foreslås totalharmoniserede regler.

Baggrunden herfor er at karteller ofte

opererer på tværs af grænserne, hvorfor det er vigtigt, at reglerne om

straflempelse er ens i alle EU-landene. Derved sikres, at en virksomhed,

som står frem med oplysninger om et kartel, er underlagt de samme ram-

mer for straflempelse i alle de lande, som kartellet har ageret i

1) Uafhængighed og ressourcer (artikel 4 og 5)

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nationale konkurrence-

myndigheder kan udøve deres beføjelser uafhængigt af politisk og anden

udefrakommende indflydelse. Såvel ansatte som medlemmer af beslut-

ningsorganerne i konkurrencemyndighederne må fx ikke modtage instrukser

fra regering eller andre offentlige eller private enheder, når de håndhæver

TEUF artikel 101 og 102.

Forslaget stiller alene krav om funktionel uaf-

hængighed, således at en national konkurrencemyndighed fortsat godt

kan være en del af en (anden) offentlig myndighed (ligesom det er tilfæl-

det i Danmark) og ikke strukturel uafhængighed, som kræver, at myndig-

heder er udskilt i separate enheder.

Endvidere kan medlemmer af beslutningsorganerne kun afskediges under

særlige omstændigheder. Det skal også sikres, at ansatte og medlemmer af

beslutningsorganerne afstår fra enhver uforenelig beskæftigelse i en rimelig

periode efter endt ansættelse.

Medlemsstaterne skal desuden sikre, at de nationale konkurrencemyndighe-

der frit kan prioritere deres håndhævelse af artikel 101 og 102 og herunder

afvise at behandle klager ud fra prioriteringshensyn.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

7/33

Endelig skal medlemsstaterne sikre, at de nationale konkurrencemyndighe-

der er udstyret med fornødne menneskelige, finansielle og tekniske ressour-

cer til at håndhæve artikel 101 og 102 effektivt.

2) Redskaber til håndhævelse (artikel 6-11)

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nationale konkurrence-

myndigheder

–

med henblik på undersøgelse af, hvorvidt artikel 101 og 102

er overtrådt

–

kan gennemføre kontrolundersøgelser i både virksomheder og

private hjem. Kontrolundersøgelserne skal omfatte adgang til bl.a. virksom-

heders og privates lokaler, ejendomme og transportmidler, og myndigheder-

ne skal kunne gøre sig bekendt med og tage bl.a. kopi af enhver oplysning,

forsegle lokaler mv., indtil kontrolundersøgelsen er afsluttet, og forlange

mundtlige forklaringer om faktiske forhold mv.

Hvis kontrolundersøgelsen finder sted i private hjem mv. (fx direktørers,

lederes eller andre medarbejderes boliger), forudsætter dette, at konkurren-

cemyndighederne har

rimelig grund til

mistanke om, at der på det pågæl-

dende sted findes dokumenter mv. af relevans for sagen. Kontrolundersøgel-

se i private hjem kan

efter direktivet

kun ske med retskendelse, hvorimod

direktivet ikke opstiller krav om retskendelse for kontrolundersøgelser hos

virksomheder,

men heller ikke hindrer det

Herudover opstiller forslaget en række minimumskrav til de redskaber, som

enhver konkurrencemyndighed i EU skal have til rådighed ved anvendelsen

af artikel 101 og 102, herunder:

Beføjelse

til at kræve enhver nødvendig oplysning hos virksomheder

og sammenslutninger af virksomheder;

Beføjelse

til at udstede påbud, herunder påbud, der bringer en over-

trædelse af artikel 101 og 102 til ophør;

Beføjelse til at pålægge

adfærdsmæssige og strukturelle påbud

;

Beføjelse til at pålægge

foreløbige påbud.

Endvidere skal konkurrencemyndighederne have mulighed for at kunne

afslutte en sag med bindende tilsagn fra en virksomhed, som imødekommer

konkurrenceretlige betænkeligheder hos myndigheden i relation til artikel

101 og 102.

3) Bøder og tvangsbøder (artikel 12-15)

Forslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at de nationale konkurrence-

myndigheder enten kan pålægge administrative bøder (dvs. bøder pålagt af

Strukturelle påbud

betyder, at konkurrencemyndighederne kan pålægge de involverede i konkur-

rencesager fx at frasælge dele af virksomheden.

Adfærdsmæssige påbud

betyder, at konkurrence-

myndighederne kan pålægge en virksomhed fx at ophæve en konkurrencebegrænsende aftale og

undlade at indgå lignende aftaler fremover.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

8/33

konkurrencemyndigheden) eller kan anmode domstolene om i en civil sag at

pålægge bøder. Bøder skal kunne pålægges for overtrædelser, der er begået

forsætligt eller uagtsomt.

Forslaget om administrative/civile bøder omfatter både bøder for overtræ-

delse af artikel 101 og 102 og bøder for mere proceduremæssige overtrædel-

ser, fx hvis en virksomhed obstruerer en kontrolundersøgelse eller nægter at

svare, når konkurrencemyndighederne kræver oplysninger, som der er pligt

til at udlevere.

Det fremgår endvidere af forslaget, at virksomhedsbegrebet i relation til

pålæggelse af bøder skal forstås således, at

nationale konkurrencemyndig-

heder skal kunne vælge at holde et moderselskab

ansvarlig for overtrædel-

ser begået af et datterselskab, hvis de sammen udgør en økonomisk enhed,

ligesom juridiske og/eller økonomiske omorganiseringer af en virksomhed

ikke skal kunne føre til, at der ikke kan pålægges strafansvar.

Herudover indeholder forslaget en række bødeudmålingsprincipper. Bl.a.

skal der ved beregningen af en bøde både tages hensyn til overtrædelsens

grovhed og varighed, ligesom der skal gælde et bødeloft på mindst 10 pct. af

virksomhedens globale omsætning i det regnskabsår, som går forud for på-

læggelse af bøden.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, at de nationale konkur-

rencemyndigheder skal kunne udstede tvangsbøder. Tvangsbøder skal kun-

ne udstedes i tilfælde af, at en virksomhed nægter at lade sig underkaste en

kontrolundersøgelse, nægter at besvare en henvendelse fra konkurrence-

myndighederne, som der er pligt til at besvare, eller nægter at handle i over-

ensstemmelse med påbud mv. fra konkurrencemyndighederne. Tvangsbø-

derne skal udregnes i forhold til virksomhedens omsætning, således at de

har en størrelse, som gør, at de er effektive, proportionale og har en af-

skrækkende virkning.

Forslaget fastlægger også regler for opkrævning af bøder hos virksom-

hedssammenslutninger og disses medlemmer. Der lægges op til, at de na-

tionale konkurrencemyndigheder skal have beføjelse til at opkræve bi-

drag fra medlemsvirksomheder og medlemmer af besluttende organer i

en virksomhedssammenslutning, hvis virksomhedssammenslutningen

får pålagt en bøde, som den ikke kan betale. Hvor det er nødvendigt for

at garantere betaling af det fulde bødebeløb, sikrer medlemsstaterne, at

de nationale konkurrencemyndigheder har beføjelse til at opkræve det

udestående beløb hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter

var medlem af sammenslutningens besluttende organer. I det omfang

det stadig er nødvendigt, skal de nationale konkurrencemyndigheder

også have beføjelse til at opkræve det udestående beløb hos ethvert med-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

9/33

lem af sammenslutningen, der var aktivt på det marked, hvor overtræ-

delsen fandt sted. Der kan imidlertid ikke opkræves betaling hos de

medlemmer af sammenslutningen, som ikke deltog i overtrædelsen, og

som enten ikke havde kendskab til overtrædelsen eller aktivt havde taget

afstand fra den, inden undersøgelsen blev indledt.

4) Straflempelse (artikel 16-22)

Forslaget indeholder en række bestemmelser om straflempelse for deltagelse

i et kartel. Straflempelse indebærer, at der under en række nærmere angivne

betingelser enten kan opnås fritagelse eller nedsættelse af den straf, som

ellers ville være blevet pålagt for karteldeltagelsen.

Forslagets bestemmelser om straflempelse er på udvalgte områder udtryk

for totalharmoniserede regler. Baggrunden herfor er, at karteller ofte ope-

rerer på tværs af grænserne, hvorfor det er vigtigt, at reglerne om straf-

lempelse er ens i alle EU-landene. Derved sikres, at en virksomhed, som

står frem med oplysninger om et kartel, er underlagt de samme rammer

for straflempelse i alle de lande, som kartellet har ageret i.

Fritagelse for straf kan kun opnås for den første virksomhed, som søger om

straflempelse. Efterfølgende ansøgere kan

ikke opnå fritagelse for straf,

men kan

opnå nedsættelse af straffen. Det er en betingelse, at den pågæl-

dende virksomhed samarbejder fuldt ud med konkurrencemyndighederne

om sagens oplysning, ligesom virksomheden ikke må have tvunget andre til

at deltage i kartellet. Endvidere skal virksomheden på tidspunktet for ansøg-

ningens indgivelse have afsluttet sin deltagelse i kartellet, ligesom virksom-

heden ikke må have destrueret bevismateriale.

Det fremgår af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at ansøgninger om

straflempelse kan indgives skriftligt, samt at de nationale konkurrencemyn-

digheder skal have systemer, som sætter dem i stand til at modtage straf-

lempelsesredegørelser enten mundtligt eller på andre måder, som ikke fører

til fremlæggelse af dokumenter mv., som ender i ansøgerens besiddelse.

Det foreslås endvidere, at der skal kunne indgives en foreløbig ansøgning

bødefritagelse

. En sådan foreløbig ansøgning vil kunne sikre ansøgeren

en ”plads i køen” af ansøgere. Den foreløbige ansøgning skal fuldendes

inden for en af konkurrencemyndighederne fastsat frist.

Det foreslås tillige, at konkurrencemyndighederne skal kunne modtage for-

kortede ansøgninger. Forkortede ansøgninger anvendes i tilfælde, hvor en

virksomhed har indgivet en fuld ansøgning om straflempelse til Europa-

Kommissionen, og hvor virksomheden ved indgivelse af forkortede ansøg-

ninger til de medlemsstater, som overtrædelsen omfatter, ønsker at sikre sig

en plads i køen af straflempelsesansøgere i disse lande. Hvis Europa-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

10/33

Kommissionen ikke behandler sagen, vil ansøgeren således allerede have

sikret sig en plads i køen af ansøgere om straflempelse i de medlemsstater,

som herefter kan tænkes at behandle sagen.

Det foreslås derudover, at fysiske personer (nuværende og tidligere ansatte)

skal være omfattede af en straflempelsesansøgning.

5) Gensidig bistand (artikel 23-26)

Der er i Rådsforordning 1/2003 bestemmelser om, at medlemsstaternes

konkurrencemyndigheder kan udføre kontrolundersøgelser

eller anden ind-

samling af oplysninger

på vegne af og efter anmodning fra

et andet med-

lemsstats konkurrencemyndighed

. I den forbindelse foreslås det i direktiv-

udkastet, at ansatte fra den anmodende konkurrencemyndighed skal have ret

til at deltage i og

aktivt bistå den bistandssøgende nationale konkurren-

cemyndighed under

gennemførelsen af kontrolundersøgelsen i det anmo-

dede land.

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at en konkurrencemyndighed i

ét

EU-

land

kan anmode en myndighed i et andet EU-land om bl.a. at få med-

delt foreløbige klagepunkter

(konkurrencemyndighedens foreløbige vurde-

ring af sagen)

vedrørende formodede overtrædelser af artikel 101 og 102 og

afgørelser herom samt dokumenter vedrørende inddrivelse af bøder. Den

bistandssøgte myndighed skal sikre, at meddelelsen sker i overensstemmel-

se med gældende ret eller administrativ praksis i det bistandssøgte land.

Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om gensidig bistand mellem

medlemsstaterne til fuldbyrdelse af afgørelser om bøder eller tvangsbøder.

En myndighed i én medlemsstat kan således anmode en myndighed i en

anden medlemsstat om at fuldbyrde afgørelser om

pålæg af

bøder eller

tvangsbøder, hvis den sanktionerede virksomhed ikke har en juridisk tilste-

deværelse i den medlemsstat, der anmoder om bistand, eller hvis det tydeligt

fremgår, at den sanktionerede virksomhed ikke besidder tilstrækkelige akti-

ver i den bistandssøgte myndigheds medlemsstat.

Med forslaget indføres

der en pligt for Danmark til at kunne fuldbyrde bøder (dvs. både admini-

strative, civile og strafferetlige) for overtrædelse af TEUF artikel 101 og

102 pålagt eller idømt i andre EU-lande. Det er forudsat i forslaget, at

fuldbyrdelsen skal ske i overensstemmelse med de regler, der allerede

gælder herfor i de enkelte medlemsstater.

Forslaget fastslår, at

hvis der er

tvister om

selve foranstaltningen

, der skal

meddeles, eller

selve afgørelsen

, der pålægger bøder og tvangsbøder, så

skal disse tvister behandles af den medlemsstat

, der anmoder om bistand.

Hvis der er tvister

vedrørende

fuldbyrdelsen

eller

vedrørende

gyldigheden

af en meddelelse,

der er

foretaget i

en andet medlemsstat

(

det

, der er

an-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

11/33

modet

om bistand),

så skal tvisten behandles af

de kompetente myndighe-

der og

i henhold til

lovgivningen i

dette

land.

6) Forældelse (artikel 27)

Efter forslaget skal medlemsstaterne sikre, at forældelsesfristerne for de

nationale konkurrencemyndigheders pålæggelse af bøder eller tvangsbø-

der suspenderes i hele det tidsrum, hvor nationale konkurrencemyndighe-

der i andre medlemsstater eller Kommissionen behandler sager om over-

trædelse i forbindelse med den samme aftale, vedtagelse af sammenslut-

ning eller samordnede praksis. Suspensionen gælder fra det tidspunkt,

hvor den virksomhed, som er genstand for sagen, meddeles den første

formelle undersøgelsesforanstaltning. Den ophører på den dag, hvor den

berørte myndighed lukker sagen og underretter virksomheden herom.

Suspensionens varighed berører ikke de absolutte forældelsesfrister, der

måtte gælde efter national ret.

Det fremgår således af direktivforslaget, at andre medlemsstaters medde-

lelse af formelle undersøgelsesforanstaltninger som udgangspunkt skal

suspendere forældelsesfristen. Hensigten er, at systemet med parallelle

kompetencer inden for rammerne af ECN skal fungere optimalt, og at

andre konkurrencemyndigheder ikke forhindres i efterfølgende at gribe

ind, fordi der er indtrådt forældelse.

7) Generelle bestemmelser (artikel 28-31)

Forslagets kapitel IX indeholder generelle bestemmelser om henholdsvis

konkurrencemyndighedens rolle i ankebehandlingen af myndighedens afgø-

relser, om myndighedens adgang til at bruge oplysninger indsamlet med

hjemmel i bestemmelser afledt af forslaget samt om, hvilke beviser myndig-

heden har pligt til at anerkende i konkurrencesager.

Efter forslaget skal det sikres, at nationale konkurrencemyndigheder, hvis

afgørelser kan indbringes for domstolene, har fuld ret til at deltage i proces-

sen for domstolen som enten anklager,

sagsøgt

eller

indstævnet

og til at

nyde de samme rettigheder i processen, som sådanne parter nyder.

Det fremgår af forslaget, at oplysninger indhentet på grundlag af direktivets

bestemmelser udelukkende bør bruges til de formål, hvortil de er indhentet.

Dette ville indebære

, at

man

ikke som

hidtil i Danmark ville kunne idøm-

fysiske personer bøder på baggrund af

oplysninger indhentet i medfør

af direktivets bestemmelser

Kommissionen har imidlertid tilkendegivet, at

dette ikke var hensigten, og at bestemmelsen derfor vil blive ændret.

Forslaget indeholder begrænsninger i retten til indsigt mv. i

samarbejdser-

klæringer (straflempelsesansøgning) og forligsindlæg (bruges ikke direkte

i Danmark)

Det skal sikre, at oplysninger afgivet af virksomheden selv

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

12/33

alene anvendes til det formål, hvortil de er indhentet. Herudover

er der

fastsat

begrænsninger

for

, i hvilket omfang

oplysninger fra

sådant materia-

le kan indgå i en

retssag ved de nationale domstole. Forslaget opstiller

også begrænsninger for, fra hvilket tidspunkt visse kategorier af oplysnin-

ger indhentet i forbindelse med en sag ved en national konkurrencemyn-

dighed kan benyttes i nationale retssager.

Der er herudover begrænsninger for, i hvilket omfang samarbejdserklæ-

ringer kan udveksles mellem de nationale konkurrencemyndigheder.

Der

er endvidere bestemmelser om, hvilke typer af beviser, som en national

konkurrencemyndighed skal kunne inddrage i sin sagsbehandling, herunder

bl.a. dokumenter, mundtlige erklæringer, optagelser mv.

Forslaget lægger op til en implementeringsfrist på højest to år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF art. 294) medlovgiver. Forslaget behandles af ECON-udvalget

med Andreas Schwab (DE, EPP) som ordfører. IMCO-udvalget vil ligele-

des afgive rapport om forslaget. ECON-udvalget forventes at stemme om

udkastet til betænkning den 4. december 2017.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, da dets mål ikke i tilstrækkelig grad kan nås af medlemsstaterne

selv. Der er således et klart behov for tiltag på fællesskabsplan for at sikre,

at systemet etableret ved forordning 1/2003, hvorved de enkelte EU-lande

blev bemyndiget til parallelt med Kommissionen at anvende EU-

konkurrencereglerne i artikel 101 og 102 kan fungere effektivt, og at regler-

ne kan håndhæves ensartet i de enkelte medlemsstater. Det er regeringens

vurdering, at forslaget respekterer nærhedsprincippet, idet forslaget skal

styrke medlemsstaternes ensartede håndhævelse af EU-regler.

Gældende dansk ret

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmel til at håndhæve konkurren-

cereglerne, herunder TEUF artikel 101 og 102 er fastsat i konkurrenceloven,

jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 8. juli 2015.

En række af minimumskravene og de foreslåede beføjelser i direktivet er

allerede gældende eller i vidt omfang gældende dansk ret. Fx er Konkurren-

cerådets og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens uafhængighed lovfæstet,

ligesom Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen allerede er udstyret helt eller

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

13/33

delvist med flere af de håndhævelsesredskaber, som Kommissionen ønsker

indført med forslaget.

Uafhængighed og ressourcer

Bekendtgørelse om forretningsorden for Konkurrencerådet, udstedt i medfør

af § 14, stk. 5, i konkurrenceloven, fastslår, at Konkurrencerådet er uaf-

hængigt af erhvervsministeren. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er til-

svarende uafhængig af ministeren ved den daglige administration af konkur-

renceloven og regler udstedt i medfør heraf.

Alle ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

samt Konkurrencerådets

medlemmer er

underlagt de almindelige bestemmelser om inhabilitet og er

underlagt tavshedspligt

efter forvaltningsloven

Tavshedspligten gælder

også efter ansættelsens/embedets ophør

. Brud på tavshedspligten er

strafbelagt efter straffelovens § 152.

Gældende ret om inhabilitet og

tavshedspligt imødekommer en væsentlig del af de hensyn, der ligger

bag forslaget. Der er dog ikke bestemmelser

i gældende ret, som s

peci-

fikt imødegår de interessekonflikter, der kan opstå ved, at fratrådte

medarbejdere i

efterfølgende private ansættelsesforhold beskæftiger sig

med specifikke sager eller typer af sager

, som

den pågældende

har

be-

skæftiget sig med hos konkurrencemyndigheden

Dansk ret indeholder ikke specifikke bestemmelser, som udtømmende

opremser samtlige afskedigelsesgrunde for hverken Konkurrencerådets

medlemmer eller for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktion

Håndhævelsesredskaber

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan med hjemmel i konkurrencelovens

§ 18 efter forudgående retskendelse gennemføre kontrolundersøgelser, der

indebærer, at styrelsen får adgang til virksomheders lokaler og transportmid-

ler. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke efter den gældende lov

hjemmel til at foretage kontrolundersøgelser i private hjem mv.

Sådanne

undersøgelser foretages i stedet af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk

og International Kriminalitet (SØIK) efter bestemmelserne i retsplejelo-

ven om ransagning, jf. nedenfor

SØIK er sammen med Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen notificeret som dansk konkurrencemyndighed

Ifølge bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 9 kan Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen kun kan gennemføre en kontrolundersøgelse efter konkur-

rencelovens § 18

hos en virksomhed

, hvis der ikke foreligger en rimelig

grund til mistanke om et strafbart forhold. Såfremt dette er tilfældet, skal der

i stedet gennemføres en ransagning af

SØIK

efter bestemmelserne i retsple-

jeloven.

SØIK

har efter disse bestemmelser også adgang til at foretage ran-

sagning i private hjem.

Ransagning sker på baggrund af en retskendelse

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

14/33

og forudsætter bl.a., at der foreligger rimelig grund til mistanke om over-

trædelsen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan efter konkurrencelovens § 17 kræ-

ve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for udførelsen af de opgaver,

som styrelsen er tillagt efter konkurrenceloven. Såfremt styrelsen har kon-

kret mistanke om en strafbar overtrædelse af konkurrenceloven, følger det

dog af bestemmelsen om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10, at

der ikke er pligt til at udtale sig om forhold, som kan have betydning for

bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Efter konkurrencelovens § 16 kan styrelsen udstede påbud om at bringe en

overtrædelse af artikel 101 eller 102 til ophør og kan i den forbindelse ud-

stede adfærdsmæssige påbud. § 16 hjemler i sin nuværende udformning

ikke udstedelse af strukturelle påbud.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan endvidere efter konkurrencelovens

§ 18 b udstede foreløbige påbud, ligesom styrelsen med hjemmel i § 16 a,

kan afslutte en sag, der rejser betænkeligheder i relation til artikel 101 og

102, med bindende tilsagn afgivet af den pågældende virksomhed.

De to

bestemmelser sigter på forskellige situationer. Konkurrencelovens § 16 a

udgør et ressource- og tidsbesparende instrument til at lukke en sag, der

rejser betænkeligheder uden, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en-

deligt konstaterer, at der foreligger en overtrædelse af konkurrenceregler-

ne. Konkurrencelovens § 18 b anvendes til midlertidigt at standse en over-

trædelse, indtil Konkurrencerådet har truffet endelig afgørelse om, at der

foreligger en overtrædelse. § 18 b er tiltænkt situationer, hvor det er vigtigt

at kunne gribe hurtigt ind, således at overtrædelsen ikke pågår, mens den

fulde konkurrencesag behandles.

Bøder og tvangsbøder

mv.

Overtrædelse af konkurrenceloven er strafbelagt efter lovens § 23. Virk-

somheder og fysiske personer, som forsætligt eller groft uagtsomt har over-

trådt konkurrenceloven, kan således straffes med bøde. Fysiske personer kan

endvidere under en række nærmere angivne betingelser straffes med fæng-

sel, hvis der er tale om en kartelaftale.

Det er i dansk retspleje et grundlæggende princip, at straf, herunder

bødestraf, kun kan pålægges under domstolenes medvirken og i straffe-

retsplejens former ud fra hensynet til den sigtedes retssikkerhed

. Bøder

for overtrædelse af konkurrenceloven er

således

strafferetlige sanktioner.

Det er

i Danmark

SØIK, der rejser tiltale, og bøder pålægges ved domsto-

lene. Såfremt vedkommende kan erkende sig skyldig, kan SØIK dog også

udstede et bødeforelæg, som vedkommende kan vedtage i stedet for gen-

nemførelse af en domstolsbehandling.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

15/33

Herudover er der efter konkurrencelovens § 23b mulighed for, at Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen i visse tilfælde kan udstede bødeforelæg til

afslutning af en straffesag. Det forudsætter bl.a., at vedkommende erklærer

sig skyldig i overtrædelsen, at der foreligger

fast

retspraksis på området, og

at SØIK

giver samtykke

til, at sagen afgøres på den måde. Sådanne bøder er

ligeledes strafferetlige, da de reelt udstedes ”på vegne af” SØIK.

Konkurrencelovens § 22 indeholder hjemmel til, at Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens direktør kan pålægge daglige eller ugentlige tvangsbøder til

virksomheder eller fysiske personer, der undlader at give de oplysninger,

som styrelsen kan kræve efter konkurrenceloven. Der kan endvidere gives

tvangsbøder, hvis et vilkår, påbud eller bindende tilsagn efter konkurrence-

loven ikke efterkommes.

Ved beregning af bøder for overtrædelse af konkurrenceloven tages ud-

gangspunkt i tre faktorer: 1) overtrædelsens grovhed, 2) overtrædelsens

varighed og 3) virksomhedens omsætning. Ved fastlæggelsen af overtræ-

delsens grovhed sondres mellem ”mindre alvorlige overtrædelser”, ”alvor-

lige overtrædelser” og ”meget alvorlige overtrædelser”

. Det er i forarbej-

derne til konkurrenceloven forudsat, at grundbeløbet for en mindre alvor-

lig overtrædelse bør ligge i størrelsesordenen op til fire mio. kr. For en

alvorlig overtrædelse bør grundbeløbet ligge fra fire til 20 mio. kr., og for

en meget alvorlig overtrædelse bør grundbeløbet ligge i størrelsesordenen

fra 20 mio. kr. og opefter. Grundbeløbet kan hæves som følge af overtræ-

delsens varighed og/eller virksomhedens omsætning. Omsætningen opgø-

res som den samlede omsætning for den koncern, virksomheden indgår i,

og angår samtlige de varer og tjenesteydelser, som virksomheden produ-

cerer eller distribuerer. Der er dog et bødeloft, som indebærer, at en virk-

somhed ikke kan pålægges en bøde, der overstiger 10 pct. af virksomhe-

dens samlede koncernomsætning. Erhvervsministeren har den 4. oktober

2017 ved L 6/2017 fremsat forslag om, at det bliver klargjort i konkurren-

celoven, at det er den globale koncernomsætning, der skal lægges til

grund

Bøder opkræves efter gældende ret hos den, der er dømt.

Det følger af

straffuldbyrdelseslovens § 90, at en bøde skal betales til politiet, med-

mindre andet er bestemt i afgørelsen, og politiet kan på skyldnerens

anmodning tillade henstand med eller afdragsvis betaling af bøden.

Der gælder ikke efter konkurrenceloven regler, hvorefter en virksomhed

kan pålægges at hæfte for betalingen af en bøde pålagt andre virksom-

heder. Bødehæftelsesbestemmelser har tidligere været almindeligt fore-

kommende, men i dag er sådanne bestemmelser sjældent forekommende

i danske ret.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

16/33

Efter straffelovens § 25 kan en juridisk person straffes med bøde, når

det er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Konkurrencelovens § 23, stk.

4, fastslår i overensstemmelse hermed, at der kan pålægges juridiske

personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel (§§ 25-27).

Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens

virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til

den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som

sådan, jf. straffelovens § 27, stk. 1.

I udgangspunktet sker der efter dansk retspraksis ikke identifikation mel-

lem et moderselskab og et datterselskab i relation til pålæggelse af straf-

ansvar.

Ansvaret for en overtrædelse i et datterselskab gøres som udgangs-

punkt gældende over for dette selskab og ikke moderselskabet. Hvis der er

tale om en koncern, hvor ansvaret for visse aktiviteter er placeret hos datter-

selskabet, men hvor de reelle beslutninger træffes på koncernniveau, dvs. i

moderselskabet, rejses tiltalen mod såvel moderselskabet som datterselska-

bet.

Efter dansk retspraksis udelukker det ikke strafansvar, at den overtræ-

dende juridiske person efter overtrædelsen ændrer selskabsform eller til-

svarende. Efter en konkret vurdering kan strafansvar dog være udelukket,

hvis den pågældende ændring bevirker en ændring i aktiviteter, ejerskab

eller ledelse. Opløses et selskab efter at have begået en overtrædelse ved

fusion, vil det modtagende selskab hæfte for bødeansvar, som kan rettes

mod det indskydende selskab. Er et selskab spaltet efter overtrædelsen, vil

spørgsmålet om strafferetlig ansvarssuccession afhænge af, om det ene

eller begge selskaber efter spaltningen med hensyn til drift, aktionærer,

ledelse m.v. kan siges at fortsætte den for straffesagen relevante del af

selskabets virksomhed.

Straflempelse

Med virkning fra 1. juli 2007

blev der indført

et straflempelsesprogram i

konkurrencelovens § 23 a. Straflempelsesprogrammet indebærer, at den, der

har deltaget i en kartelaftale, efter ansøgning kan opnå tiltalefrafald eller

nedsættelse af den straf, som vedkommende ellers ville være blevet pålagt,

hvis vedkommende opfylder en række betingelser, herunder at der samar-

bejdes fuldt ud med myndighederne.

En ansøgning om straflempelse fra en virksomhed omfatter automatisk nu-

værende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende medarbejdere eller

andre ansatte, forudsat at de individuelt opfylder betingelserne for straflem-

pelse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

17/33

Der er ikke i dag bestemmelser i det danske straflempelsesprogram om

foreløbige ansøgninger, som sikrer ansøgere en ”plads i køen”, men er-

hvervsministeren har den 4. oktober 2017 ved L 6/2017 fremsat forslag

herom. Der lægges i lovforslaget op til, at adgangen til at indgive foreløbi-

ge ansøgninger skal gælde for alle, dvs. ikke kun for den første ansøger

I tilfælde, hvor en ansøger indgiver ”hovedansøgningen” til Kommissio-

en og en forkortet version af ansøgningen (en såkaldt ”summary appli-

cation”) til Konkurrence

- og Forbrugerstyrelsen, oplyser styrelsen ikke

allerede på dette tidspunkt, hvorvidt ansøgeren er den første i køen af an-

søgere. Baggrunden herfor er et ønske om i videst muligt omfang at op-

retholde incitamentet til at søge om straflempelse og samarbejde med

myndighederne.

Gensidig bistand

Efter artikel 22, stk. 1, i forordning 1/2003 kan en EU-

konkurrencemyndighed på vegne af en konkurrencemyndighed i et an-

det EU-land og i dennes navn foretage enhver form for kontrolunder-

søgelse eller anden indsamling af oplysninger på sit område i henhold

til national ret for at fastslå, om der foreligger en overtrædelse af trak-

tatens TEUF artikel 101 eller 102.

Da der i praksis har været væsentlige forskelle mellem landene i forhold

til, i hvilket omfang repræsentanter fra den anmodende konkurrence-

myndighed kunne deltage i en kontrolundersøgelse, som den assisteren-

de konkurrencemyndighed udførte, udstedte generaldirektørerne i ECN

(dvs. direktørerne for de nationale konkurrencemyndigheder i EU) i

2013 en (ikke-bindende) rekommandation om assistance til kontrolun-

dersøgelser. Her anbefales det, at en assisterende konkurrencemyndig-

hed, som udfører en kontrolundersøgelse i henhold til art. 22, stk. 1, i

størst muligt omfang skal tillade, at repræsentanter fra den anmodende

konkurrencemyndighed deltager i undersøgelsen på lige fod med re-

præsentanterne fra den assisterende konkurrencemyndighed. Når Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen udfører kontrolundersøgelser på veg-

ne af en konkurrencemyndighed i en anden EU-medlemsstat, tillader

styrelsen i overensstemmelse hermed, at repræsentanter fra den pågæl-

dende konkurrencemyndighed deltager i kontrolundersøgelsen, og at de

i den forbindelse fuldt ud har adgang til at udføre de samme opgaver,

som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udfører (men heller ikke me-

re).

I Danmark meddeles foreløbige klagepunkter og afgørelser fra konkur-

rencemyndigheden med elektronisk post. Tvangsbøder mv. kan pålægges

af visse myndigheder, herunder fx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

og SKAT. Meddelelsens form beror på den enkelte myndighed, men må

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

18/33

forudsættes at ske ved elektronisk post, når der er tale om virksomheder.

Hvis bøden eller tvangsbøden sendes til inddrivelse hos restanceinddri-

velsesmyndigheden, skal virksomheden have besked fra fordringshave-

ren om, at bøden eller tvangsbøden oversendes til inddrivelse, i medfør

af § 2, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Restanceind-

drivelsesmyndigheden har forskellige inddrivelsesværktøjer til sin rå-

dighed, bl.a. erindringsskrivelse, afdragsordning, lønindeholdelse og

udlæg. Alt efter hvilket værktøj der anvendes, er der fastsat regler om

tidsfrister og indhold af meddelelsen i medfør af lov om inddrivelse af

gæld til det offentlige, bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det of-

fentlige og retsplejeloven (for udlægs vedkommende). I alle disse tilfæl-

de kan meddelelse ske elektronisk, hvis modtageren ikke er fritaget fra

Digital Post, og meddelelsen sendes i henhold til lov om Digital Post fra

offentlige afsendere.

Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe giver i et vist omfang

mulighed for, at Justitsministeriet (Rigsadvokaten) kan træffe afgørelse om

fuldbyrdelse her i landet af strafferetlige bøder, der er pålagt i en anden EU-

medlemsstat.

En afgørelse om bødestraf pålagt i en anden EU-

medlemsstat kan i medfør af § 16 i lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. febru-

ar 2013 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæi-

ske Union (med senere ændringer) fuldbyrdes i Danmark, når der er tale

om:

1. En endelig afgørelse, der pålægger en fysisk eller juridisk person

en bødestraf

;

2. Afgørelsen skal være truffet af en domstol eller en anden myndig-

hed, forudsat af den pågældende person har haft lejlighed til at få

sagen prøvet ved en domstol med kompetence i straffesager.

Herudover er der efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og

Sverige angående fuldbyrdelse af straf mv.

og lov om international fuld-

byrdelse af straf mv. i visse tilfælde mulighed for at inddrive strafferetlige

bøder idømt i andre lande.

Bøder pålagt i andre lande, der kan fuldbyrdes i Danmark, opkræves ved,

at politiet skriftligt opfordrer skyldneren til inden 20 dage at indbetale

beløbet til politiet. Består det skyldige beløb af tvangsbøder, fastsættes fri-

sten dog til 10 dage. De nævnte frister kan fraviges, hvis særlige grunde

taler for fastsættelse af en kortere frist, jf. § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr.

409 af 9. april 2015 om opkrævning af visse bøder, offerbidrag, konfi-

Ved en ”bødestraf” forstås i medfør af lovens § 17 en pligt til at betale et beløb, som ved en af

gø-

relse er pålagt en person som straf for at have begået en lovovertrædelse, samt en ved samme afgø-

relse pålagt pligt til at betale bl.a. erstatning til ofre for den strafbare handling og pengebeløb til

dækning af sagsomkostninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

19/33

skationsbeløb, sagsomkostninger m.v. samt afgørelse om udståelse af

forvandlingsstraf for bøde (bødebekendtgørelsen).

Efter bødebekendtgørelsens § 5 oversender politiet bøden til SKAT med

henblik på inddrivelse, hvis skyldneren ikke betaler det samlede beløb.

Dette gælder også, hvor en del af det skyldige beløb består af tvangsbø-

der. Det er en forudsætning for oversendelse til SKAT, at politiet forin-

den skriftligt har anmodet skyldneren om inden 10 dage at indbetale det

skyldige beløb eller afdrag, og skyldneren ikke har efterkommet dette.

Denne frist gælder dog ikke, hvis tvangsbøder indgår i det skyldige be-

løb. Politiet skal skriftligt orientere skyldneren om sagens oversendelse

til restanceinddrivelsesmyndigheden

SKAT kan inddrive udenlandske krav, forudsat at kravet er omfattet af en

international aftale om bistand til inddrivelse. Med hensyn til bøder, som er

pådømt som en strafferetlig sanktion for overtrædelse af konkurrenceregler-

ne, kan SKAT kun bistå med inddrivelse, hvis de er omfattet af den før om-

talte nordiske bødeaftale, som Danmark har indgået med de øvrige nordiske

lande (LBK 555 af 25. maj 2011).

Herudover kan SKAT inddrive straffe-

retlige bøder, der er omfattet af Rådets Rammeafgørelse af 24. februar

2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse af bødestraf-

fe, som nævnt tidligere.

For så vidt angår administrative bøder pålagt af

andre landes konkurrencemyndigheder er der er ikke indgået internationale

aftaler, som tillægger SKAT kompetence til at inddrive dem. Inddrivelse af

bøder pålagt af EU-Kommissionen for overtrædelse af TEUF artikel 101 og

102 ses ikke at være henlagt til SKAT.

Der findes desuden regler om tvangsfuldbyrdelse af civilretlige krav i rets-

plejeloven. Det fremgår således af retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 1, at

tvangsfuldbyrdelse bl.a. kan ske på grundlag af domme og kendelser afsagt

af domstole eller af andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen

kan tvangsfuldbyrdes. Bestemmelsen omfatter ikke afgørelser af udenland-

ske domstole og myndigheder. Det fremgår således af retsplejelovens § 479,

stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser

af udenlandske domstole og myndigheder om borgerlige krav og vedtagel-

ser om sådanne krav kan fuldbyrdes her i riget, såfremt de kan fuldbyrdes i

den stat, hvor afgørelsen er truffet, eller efter hvis ret vedtagelsen skal be-

dømmes, og såfremt fuldbyrdelsen ikke vil være åbenbart uforenelig med

landets retsorden. Bestemmelsen er alene blevet udnyttet ved gennemførel-

sen af to internationale aftaler om underholdspligt og om konkurs.

Forældelse

En lovovertrædelse straffes

efter dansk ret

ikke, når der er indtrådt foræl-

delse. De generelle regler herom findes i straffelovens kapitel 11. Forældel-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

20/33

sesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse

er ophørt.

På konkurrencelovens område gælder en særlig forældelsesbestemmelse (§

23, stk. 6), hvorefter forældelsesfristen for bødestraf er 5 år.

Forældelsen for fængselsstraf (for fysiske personer i kartelsager) følger af

den almindelige bestemmelse om forældelse i straffelovens § 93, stk. 1. Det

betyder, at forældelse af fængselsstraf efter konkurrencelovens § 23, stk. 3,

(fængsel indtil 1 år og 6 måneder) forældes efter 5 år, mens fængselsstraf

efter straffelovens

§ 299 c om indgåelse af kartelaftale under særlig skær-

pende omstændigheder

(fængsel indtil til 6 år) forældes efter 10 år.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den pågæl-

dende

gøres

bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder

om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en

person, der efter retsplejelovens § 157 a, kan modtage forkyndelser på den

juridiske persons vegne.

Det kan f.eks. være et direktionsmedlem, et besty-

relsesmedlem eller en anden, som har ansvar for den juridiske persons

anliggender, på den juridiske persons postadresse eller digitale adresse.

Forkyndelse kan endvidere ske for den juridiske persons ansatte på den

juridiske persons postadresse eller digitale adresse.

Generelle bestemmelser

Efter konkurrencelovens § 19, stk. 1, jf. § 24, kan afgørelser om overtrædel-

se af artikel 101 og 102 indbringes for Konkurrenceankenævnet og herefter

for domstolene, jf. 20, stk. 3. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ansatte

forestår normalt selv behandlingen af afgørelser for Konkurrenceankenæv-

net og er i en eventuel efterfølgende anke af afgørelsen til domstolene sag-

søgt i sagen (repræsenteret af Kammeradvokaten).

Der

mellem

Konkur-

renceankenævnet

og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indgået en pro-

cesaftale om,

at det er Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der agerer som

sagsøgt i sådanne retssager i stedet for Konkurrenceankenævnet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oversender i dag

til SØIK

oplysninger

indhentet i forbindelse med en konkurrencesags oplysning, herunder oplys-

ninger indhentet under kontrolundersøgelser, hvis Konkurrencerådet finder

sagen egnet til strafferetlig forfølgning. SØIK kan anvende disse oplysnin-

ger i forbindelse med strafforfølgning af såvel juridiske som fysiske perso-

ner.

I civile retssager, dvs. sager, hvor der ikke er spørgsmål om at pålægge

strafferetlige sanktioner, gælder princippet om fri bevisførelse, hvilket

indebærer, at parterne ikke på forhånd er afskåret fra at fremlægge

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

21/33

visse typer af dokumenter eller visse typer af oplysninger. Det er som

følge heraf op til parterne at bestemme, hvilke dokumenter der skal

fremlægges under sagen. Retten kan imidlertid efter en konkret vurde-

ring i medfør af retsplejelovens § 341 afskære bevisførelse, herunder

fremlæggelse af dokumenter, der skønnes at være uden betydning for

sagen. Retten foretager i det enkelte tilfælde en vurdering af, om frem-

læggelsen af et dokument vil være uden betydning for sagen. Ifølge

retspraksis kan det bl.a. indgå i denne vurdering, om dokumentet inde-

holder oplysninger, som åbenbart kan forlanges unddraget offentlighe-

den.

Der er ikke i dag bestemmelser om, hvilke typer beviser, de danske konkur-

rencemyndigheder (SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen) skal

acceptere. For så vidt angår beviser for domstolene fremgår det af retspleje-

lovens § 344, stk. 1, at på grundlag af det, der er passeret under forhandlin-

gerne og bevisførelsen, afgør retten, hvilke faktiske omstændigheder der

skal lægges til grund for sagens pådømmelse. Rettens bevisbedømmelse er

således ikke efter retsplejelovens almindelige ordning begrænset af lovreg-

ler, og retten kan som udgangspunkt frit skønne over de beviser, som er

blevet fremlagt under en retssag.

Som nævnt oven for er der efter konkurrencelovens § 23

–

udover for virk-

somheder

–

strafansvar for fysiske personer, som forsætligt eller groft uagt-

somt har overtrådt konkurrencelovgivningen. Fysiske personer kan således

straffes med bøde eller

–

hvis der er tale om en kartelaftale og vedkommen-

de har handlet forsætligt

–

med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Hvis kar-

telaftalen er indgået under særligt skærpende omstændigheder, kan fysiske

personer straffes med fængsel indtil 6 år, jf. straffelovens § 299 c.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil kræve ændringer i konkurrenceloven, i bekendtgørelser ud-

stedt i medfør heraf

eller i anden relevant lovgivning, herunder retsple-

jeloven. Det gælder

i forhold til forslagets bestemmelser om:



Afskedigelse af medlemmer af konkurrencemyndighedernes beslut-

ningstagende organer;



Håndtering af interessekonflikter i forhold til fratrådte medarbejdere;



Strukturelle påbud;



Pålæggelse af bøder, herunder tilregnelseskrav, idet en konsekvens

kan være, at det vil omfatte simpel uagtsomhed;



Virksomhedssammenslutningers hæftelsesansvar for bøder;

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

22/33



Moderselskabsansvar og succession;

Assistance fra andre konkurrencemyndigheder i Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsens kontrolundersøgelser;

Forældelse;

Fastsættelse af tvangsbøder;

Begrænsninger i brug af information indsamlet efter bestemmelser i

direktivet;

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens pligt til at anerkende specifikke

former for bevis samt evt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ret til

at deltage i behandlingen af ankesager ved de civile domstole.

Det vurderes umiddelbart, at direktivforslagets bestemmelser om gensi-

dig bistand samt de generelle bestemmelser om begrænsning i brugen af

oplysninger vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, som dog natur-

ligvis afhænger af den endelige afklaring under forhandlingerne af

forslagets bestemmelser om disse emner.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige erhvervsøkonomiske eller

statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen vurderer, at direktivforslaget i sin nuværende form ikke med-

fører administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Forslaget vurderes samlet set at medføre positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, fordi det vil medføre en mere effektiv håndhævelse af

EU’s konkurrenceregler og fremme en sund konkurrencekultur i Euro-

pa. Dette vil skabe åbne og konkurrenceprægede markeder og bidrage

til vækst og beskæftigelse og flere investorer. Øget konkurrence frem-

mer desuden produktivitet, som er en central drivkraft for økonomisk

vækst. Det er vanskeligt at anslå den samlede værdi af disse forventede

positive konsekvenser, fordi de foreslåede ændringer har en karakter,

der er vanskelige at kvantificere. Det skyldes, at effektiv håndhævelse af

konkurrenceregler typisk vil have gavnlige effekter for samfundet og

økonomien som et hele.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

23/33

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist den 5. april 2017.

Dansk Erhverv, DI, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Landbrug &

Fødevarer og Danmarks Rederiforening (herefter ”erhvervsorganisationer-

ne”) har afgivet fælles

bemærkninger til forslaget. Herudover har Forbruger-

rådet Tænk afgivet bemærkninger.

Erhvervsorganisationerne finder det positivt, at det fremhæves i direktivets

artikel 3, at de nationale konkurrencemyndigheders udøvelse af deres befø-

jelser i henhold til direktivet skal være underlagt passende retsgarantier.

Organisationerne foreslår, at der fastsættes et yderligere krav om, at virk-

somheder, der har været genstand for en undersøgelse, inden for en relativ

kort frist har krav på at få oplyst, om undersøgelsen fører til en klage-

punktsmeddelelse eller ej.

Organisationerne finder det af hensyn til retssikkerheden afgørende, at den

nuværende strafferetlige proces ved domstolene for bedømmelse af skyld og

sanktioner i konkurrencesager i Danmark bevares.

Organisationerne efterspørger, at det ikke overlades til medlemsstaterne at

beslutte, om kontrolundersøgelser i virksomheders forretningslokaler kræver

dommerkendelse, men at der fastsættes krav herom i direktivet, ligesom

direktivet indeholder krav om dommerkendelse ved kontrolundersøgelser på

andre lokaliteter.

Organisationerne opfordrer desuden til, at det gældende danske hæftelsesan-

svar fastholdes. Organisationerne finder herudover ikke, at der er grundlag

eller behov for at indføre hjemmel til, at de nationale konkurrencemyndig-

heder kan udstede strukturelle påbud.

Endelig opfordrer organisationerne til, at de nationale konkurrencemyndig-

heder ligesom Kommissionen skal have en uafhængig høringskonsulent

(hearing

officer

), som skal beskytte parternes proceduremæssige rettigheder

og sikre, at alt går rigtigt og retfærdigt til under forløbet af en konkurrence-

sag.

Forbrugerrådet/Tænk støtter umiddelbart forslaget og fremhæver, at forsla-

get har til formål at give nationale konkurrencemyndigheder mulighed for at

sætte ind med effektive midler og instrumenter til at finde beviser for over-

trædelser af konkurrencereglerne. Forbrugerne vil ifølge Forbrugerrå-

det/Tænk nyde godt af de fordele, som øget konkurrence bringer til marke-

det i form af større udvalg og bedre produkter. På mange områder går for-

brugerne i dag glip af fordelene pga. manglende håndhævelse fra konkur-

rencemyndighederne. Forbrugerrådet Tænk håber

–

på linje med forslaget

–

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

24/33

at forslaget vil beskytte forbrugerne fra forretningspraksis, der holder pri-

serne på varer og tjenesteydelser kunstigt høje, og dermed øge deres valg af

innovative varer og tjenesteydelser til overkommelige priser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget behandles stadig i rådsarbejdsgruppen. Første gennemlæsning

af forslaget blev afsluttet i oktober 2017. Der har været afholdt seks mø-

der, og der er planlagt yderligere to møder under estisk formandskab.

De foreløbige tilkendegivelser fra de øvrige EU-lande viser, at der er ge-

nerel opbakning til forslaget. En række medlemsstater har haft forbehold

for visse dele af direktivforslaget bl.a. i forhold til straflempelsesområdet.

De fleste andre EU-lande har ligesom Kommissionen sanktionssystemer,

der lever op til forslaget om indførelse af administrative eller civile bøder.

De forbehold, som de øvrige lande har rejst under forhandlingerne, vur-

deres for de fleste landes vedkommende at have en sådan karakter, at for-

slaget vil kunne vedtages inden udgangen af 2019.

Det bemærkes, at Kommissionen imidlertid har tilkendegivet, at direktivets

bestemmelser om, at oplysninger indhentet på grundlag af direktivets be-

stemmelser udelukkende bør bruges til de formål, hvortil de er indhentet,

vil blive ændret.

10.

Regeringens generelle holdning

Konkurrencereglerne er et vigtigt redskab til skabelsen af velfungerende

markeder, herunder det indre marked. Velfungerende markeder øger vækst,

innovation og produktivitet og skaber dermed velstand til gavn for hele det

danske samfund. En virksomheds beliggenhed i det indre marked bør ikke

spille nogen rolle i forhold risikoen for at ifalde sanktioner for overtrædelse

af EU-konkurrencereglerne. Det er derfor vigtigt, at der nationalt sker en

effektiv håndhævelse, så virksomhederne ikke kan unddrage sig ansvar ved

at agere i EU-lande, der ikke effektivt håndhæver reglerne.

Ellers vil det

give

ulige vilkår for

danske og

øvrige virksomheder, som er aktive i EU,

hvilket i sidste ende

vil komme

forbrugerne til skade. Regeringen støtter

derfor overordnet, at der vedtages regler, som kan sikre en effektiv håndhæ-

velse af EU-konkurrencereglerne og dermed styrke det indre marked.

Uafhængighed og ressourcer

Regeringen støtter generelt forslagets krav om, at de nationale konkurren-

cemyndigheder skal have de fornødne ressourcer og den fornødne uaf-

hængighed i forbindelse med håndhævelsen af EU's konkurrenceregler.

Derfor støtter regeringen, at der indføres regler, der imødegår interesse-

konflikter, idet det bør sikres, at fratrådte medarbejdere mv. ikke efterføl-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

25/33

gende beskæftiger sig med sager, som den pågældende har beskæftiget sig

med hos konkurrencemyndigheden.

Imidlertid lægger regeringen vægt på, at direktivets krav til uafhængig-

hed for konkurrencemyndighederne kun begrænser sig til krav om funk-

tionel men ikke strukturel uafhængighed. Det muliggør, at den danske

konkurrencestyrelse fortsat kan indgå i en organisation med andre myn-

digheder. Derudover arbejder regeringen for, at forslaget giver medlems-

staterne fleksibilitet med hensyn til, hvorledes afskedigelsesgrunde for

konkurrencemyndighedens beslutningsorganer skal være fastlagt. Det er

vurderingen, at sådanne krav også kan opfyldes ved at have et system som

det danske, der sikrer mod vilkårlig og ikke sagligt begrundet afskedigelse.

Derudover arbejder regeringen også for, at forslaget ikke berører områder

vedrørende konkurrencemyndighedens sagsbehandling, der ikke er egnet

til harmonisering. Det gælder fx bestemmelser om overordnede tidsram-

mer for sagsbehandling, obligatorisk klageadgang ved afvisning m.v. af

klager ud fra prioriteringshensyn og obligatorisk markedstest af eller be-

grænsning i mulighederne for at anvende tilsagn.

Håndhævelsesredskaber

I forhold til de foreslåede håndhævelsesredskaber er det vigtigt, at regler-

ne tager højde for, hvordan virksomheder anvender og opbevarer data mv.

Derfor lægger regeringen vægt på, at forslaget giver mulighed for, at

konkurrencemyndighederne som udgangspunkt kan kræve alle de oplys-

ninger udleveret, som virksomhederne selv har adgang til. Det betyder, at

virksomheder også vil skulle udlevere oplysninger og data, som de har

adgang til via fx cloud-baserede løsninger, og ikke alene oplysninger, som

de har i deres besiddelse.

Med hensyn til strukturelle påbud er det regeringens opfattelse, at

strukturelle påbud, vil gribe ind i virksomhedernes mulighed for at ind-

rette deres forretning frit. Henset til, at de danske konkurrenceregler

allerede giver mulighed for at udstede adfærdsmæssige påbud, finder

regeringen det ikke nødvendigt at supplere med denne videregående

beføjelse. Derfor lægger regeringen vægt på, at der med forslaget ikke

indføres krav om, at medlemsstaternes myndigheder ligesom Kommissi-

onen skal kunne udstede strukturelle påbud.

Bøder og tvangsbøder

Det er i dansk retspleje et grundlæggende princip, at bødestraf kun på-

lægges under domstolenes medvirken og i strafferetsplejens former ud fra

hensynet til de sigtedes retssikkerhed. Regeringen lægger derfor betyde-

ligt vægt på, at forslaget ikke indeholder krav om, at de nationale konkur-

rencemyndigheder enten kan pålægge virksomheder administrative bøder

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

26/33

(dvs. bøder pålagt af konkurrencemyndigheden) eller kan anmode dom-

stolene om i en civil sag at pålægge bøder.

Med henblik på at sikre, at bøder har en tilpas afskrækkende effekt, læg-

ger regeringen vægt på, at der skal gælde et bødeloft på mindst 10 pct., og

at dette skal beregnes ud fra virksomhedens globale omsætning. Af sam-

me grund støtter regeringen også, at moderselskaber samt retlige eller

økonomiske efterfølgere under visse betingelser kan pålægges bøder for

overtrædelser af EU’s konkurrenceregler.

Straflempelse

Straflempelsesordninger er et centralt værktøj til at bekæmpe karteller.

Det er derfor vigtigt, at der i arbejdet med at opdage og sanktionere kartel-

ler er gode incitamenter for virksomhederne til at søge om straflempelse.

Regeringen lægger vægt på, at incitamentet til at søge om straflempelse

styrkes ved, at der indføres ensartede regler om straflempelse i hele EU.

Regeringen arbejder i den forbindelse for, at adgangen til at indgive fore-

løbige ansøgninger om straflempelse ikke begrænses til at angå den første

ansøger. Regeringen arbejder endvidere for, at medlemsstaterne ikke i

forbindelse med indgivelse af en forkortet ansøgning om straflempelse

forpligtes til at oplyse, om ansøgeren er den første til at indgive en ansøg-

ning. Hvis sådan oplysning gives, vil det kunne mindske andre potentielle

ansøgeres incitament til at søge om straflempelse.

Gensidig bistand

For i højere grad at sikre effektiv håndhævelse støtter regeringen, at re-

præsentanter fra andre EU-konkurrencemyndigheder kan deltage i og

aktivt bistå i kontrolundersøgelser, som de anmoder en anden EU-

konkurrencemyndighed om at udføre på deres vegne. For at sikre at kon-

trolundersøgelser foretages under iagttagelse af nationale regler herom,

er det vigtigt at sikre, at det sker under instruks fra den udførende kon-

kurrencemyndighed, hvilket regeringen derfor arbejder for.

Det er vigtigt, at en virksomhed ikke kan slippe for at betale en bøde ud-

stedt af et EU-land, blot fordi virksomheden ikke er etableret eller har

aktiver i det land, hvor overtrædelsen er begået. Regeringen støtter derfor

indførelse af regler om gensidig bistand til meddelelse af foreløbige klage-

punkter og afgørelser samt fuldbyrdelse af afgørelser om pålæg af bøder

eller tvangsbøder. Imidlertid arbejder regeringen for, at reglerne ikke bli-

ver mere byrdefulde for den bistandsydende medlemsstat, end formålet

tilsiger, og at anmodninger kan afslås under visse betingelser.

Generelle bestemmelser

For så vidt angår forslagets krav om, hvilke oplysninger der kan ind-

drages i en sag, lægger regeringen vægt på, at forslaget ikke forhindrer,

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

27/33

at fysiske personer kan straffes for overtrædelse af konkurrenceregler-

ne på baggrund af oplysninger indhentet i medfør af bestemmelserne i

forslaget. Dette med henblik på at sikre, at man i Danmark fortsat kan

straffe fysiske personer, fx direktører eller bestyrelsesmedlemmer, for

overtrædelse af konkurrencereglerne.

Endvidere lægger regeringen betydelig vægt på, at forslaget indeholder

den fleksibilitet, som er nødvendig for at kunne fastholde det grundlæg-

gende princip om fri bevisførelse i civile sager, således at parterne i disse

sager ikke på forhånd afskæres fra at fremlægge visse typer af doku-

menter. På den måde vil det

–

ligesom i dag

–

fortsat være domstolene,

der kan bestemme, i hvilket omfang beviser kan inddrages i sagen.

Endeligt arbejder regeringen for, at fristen for at implementere forslaget

ikke er under 36 måneder, da der er tale om et helt nyt direktiv, hvor der

kan blive tale om en række ændringer af gældende dansk ret af omfatten-

de karakter.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er orienteret om sagen ved grund- og nær-

hedsnotat oversendt den 27. april 2017.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

28/33

3. Industripolitisk strategi for Europa

Resumé

Formandskabet har sat et punkt om EU's industripolitiske strategi på dags-

ordenen for rådsmødet den 30. november.

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner for en fremtidig

strategi for EU’s industri

politik, der ventes drøftet mhp. vedtagelse på råds-

mødet. Konklusionerne tager udgangspunkt i Kommissionens nyligt fremlag-

te meddelelse: Investering i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri -

en ny strategi for Unionens industripolitik.

Hverken meddelelsen eller rådskonklusionerne har i sig selv lovgivnings-

mæssige eller økonomiske konsekvenser.

Baggrund

Det Europæiske Råd (DER) vedtog i december 2016 konklusioner, der op-

fordrer Rådet og Kommissionen til at evaluere virkningen af at integrere

industripolitik i EU's strategiske initiativer og til at overveje konkrete skridt

til at styrke og modernisere det indre markeds industrigrundlag. Denne op-

fordring blev gentaget i DER-konklusionerne fra marts 2017, der understre-

gede, at der er behov for konkret handling på europæisk niveau for at sikre et

stærkt og konkurrencedygtigt industrigrundlag.

Rådet (konkurrenceevne) vedtog desuden rådskonklusioner den 29. maj

2017, hvor Kommissionen opfordres til at fremkomme med en industripoli-

tisk strategi snarest muligt. Kommissionen fremlagde den 13. september (i

dansk sprogversion den 27. oktober) meddelelsen; Investering i en intelli-

gent, innovativ og bæredygtig industri - en ny strategi for Unionens industri-

politik (JOM(2017) 479 final).

Det er det estiske formandskabs hensigt på rådsmødet (konkurrenceevne)

den 30. november at vedtage rådskonklusioner, der kvitterer for Kommis-

sionens meddelelse, men samtidig opfordrer Kommissionen til at frem-

lægge yderligere tiltag til at sikre europæisk industris konkurrenceevne.

Formål og indhold

Formandskabet har som opfølgning på DER-konklusionerne, rådskonklu-

sionerne fra maj samt Kommissionens meddelelse om intelligent, innova-

tiv og bæredygtig industri udarbejdet udkastet til rådskonklusioner om

”en fornyet industripolitisk strategi for EU”.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

29/33

Kommissionens meddelelse Investering i en intelligent, innovativ og bæ-

redygtig industri - en ny strategi for Unionens industripolitik

(KOM(2017) 479 final) samler alle eksisterende og nye horisontale og

sektorspecifikke initiativer fra den siddende Kommission i én sammen-

hængende industripolitisk strategi. Det er ifølge Kommissionen EU-

institutionerne, medlemsstaterne og regionerne, der i fællesskab bærer

ansvaret for at omsætte strategien til praksis.

Med meddelelsen igangsætter Kommissionen desuden en proces, hvor en

bred vifte af interessenter vil bliver inddraget. Og der nedsættes et højni-

veau panel samt etableres en tilbagevendende industridag.

I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til dels at arbejde

videre med en industripolitisk strategi, dels at lave en vurdering af betyd-

ning af den hidtidige indsats for at tænke industripolitikken ind på tværs af

politikområder (mainstreaming). Derudover opfordres Kommissionen til at

fremkomme med et stærkt monitoreringssystem, der skal sikre fortsat fokus

på området.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Hverken rådskonklusionerne eller meddelelsen har lovgivningsmæssige

konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Hverken rådskonklusionerne eller meddelelsen har i sig selv statsfinan-

sielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne og meddelelsen har ingen administrative konsekven-

ser for erhvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

30/33

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

9. Forhandlingssituation

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådets arbejdsgruppe for

konkurrenceevne og vækst.

Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne til rådskonklusionernes

overordnede formål om at sikre det rette erhvervsklima for europæisk

industri. Der har dog været uenighed om, hvorvidt den nyligt fremlagte

strategi fra Kommissionen var tilstrækkelig, eller om der skulle opfordres

til yderligere tiltag fra Kommissionen. Balancen mellem horisontale og

sektorspecifikke tiltag har desuden været genstand for debat.

10. Regeringens generelle holdning

Den danske regering støtter overordnet Rådets udkast til konklusioner om

en fornyet strategi for europæisk industripolitik.

Regeringen hilser desuden generelt Kommissionens meddelelse

investe-

ring i en intelligent, innovativ og bæredygtig industri - en ny strategi for

Unionens industripolitik

velkommen.

Regeringen arbejder for, at der generelt skabes gode rammevilkår for alle

virksomheder og ikke fokuseres på enkelte sektorer.

Regeringen arbejder for, at rådskonklusionerne reflekterer betydningen af

digitalisering og bedre regulering for at sikre gode rammer for den euro-

pæiske industri. Regeringen arbejder desuden for, at potentialet i omstil-

lingen til en cirkulær økonomi for europæisk industri, understreges i kon-

klusionerne.

Regeringen arbejder for, at der kun indføres måltal for industriens bidrag

til økonomien i det omfang, at det kan godtgøres, at det er muligt at udar-

bejde meningsfulde indikatorer og det ikke kolliderer med andre fælles-

skabsmålsætninger.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

31/33

4. Konkurrenceevnetjek: globale værdikæder, regionale aspekter

Revideret notat. Ændringer markeret med

fed og kursiv

Resume

Det estiske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek på

dagsordenen for konkurrenceevnerådsmødet den 30. november 2017.

Konkurrenceevnetjekket vil tage form af en drøftelse af

Europas konkur-

renceevne i en global kontekst.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give møderne et mere

horisontalt tværgående præg.

Formandskabet har annonceret, at

det regionale aspekt

vil være temaet

for konkurrenceevnetjekket. Der vil ikke være noget skriftligt diskussions-

oplæg.

Baggrund

Det estiske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceevnetjek på

konkurrenceevnerådsmødet den 30. november 2017.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Formandskabet har annonceret, at det regionale aspekt, der blandt an-

det omhandler samhørighedspolitikken samt mulighederne for bedre at

understøtte, at man regionalt, nationalt og tværregionalt arbejder mål-

rettet for at fremme erhvervsmæssige styrkepositioner lokaliseret i om-

rådet.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Konkurrenceevnerådet og dels at give Konkurrenceevnerå-

det et mere tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væ-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

32/33

sentlig betydning for konkurrenceevnen i EU. Det kan også give grundlag

for bedre koordination på nationalt niveau.

Konkret er formålet med konkurrenceevnetjekket på rådsmødet at have en

drøftelse af, hvordan man også sikrer en regional forankring af indsatsen

for et bedre erhvervsklima.

Kommissionen indleder med en kort præsentation. Der vil ikke være skrift-

lige diskussionsoplæg. Ministrene forventes derfor at reagere på præsentati-

onerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-

tjekket som debatform.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 58: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

33/33

Det forventes, at øvrige medlemsstater vil hilse et fokus på de ændrede

vilkår for det indre marked og europæiske virksomheders konkurrence-

evne velkomment.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Konkurrenceevnerådet bør spille en vigtig rolle i

forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre

kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen er generelt positiv overfor, at der fokuseres på at sikre, at nye

indre markeds-politikker er gearet til en global økonomi i hastig udvik-

ling, herunder at der fokuseres på at sikre, at europæiske virksomheder og

forbrugere høster det fulde potentiale af digitaliseringen.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det såkaldte konkurrenceevnetjek blev senest forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 19. maj 2017 forud for rådsmødet (konkurrenceevne)

den 29. maj 2017.