Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 51
Offentligt
1817519_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og rådets forordning om et regelsæt
for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske
Union, KOM (2017) 0487
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 13. september 2017 forslag til forordning om
et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU. Formå-
let med forslaget er at indføre et fælles regelsæt til screening af uden-
landske direkte investeringer i EU, der kan udgøre en trussel mod sikker-
hed eller offentlig orden. Forslaget tvinger ikke medlemsstaterne til at
indføre eller opretholde nationale screeningsmekanismer. Fokus er i ste-
det på at skabe fælles juridiske rammer for de medlemsstater, der ønsker
at screene følsomme investeringer samt at styrke samarbejdet herom og
give Kommissionen en mere indflydelsesrig rolle på området. Kompeten-
cen til at træffe beslutning om screening, og i sidste ende eventuel afvis-
ning af en udenlandsk direkte investering, bevares hos medlemsstaterne.
Forslaget kan få erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, som
dog er vanskelige at værdisætte på nuværende tidspunkt, fordi de i vid
udstrækning kan afhænge af måden, hvorpå reglerne implementeres i
Danmark. Endvidere kan det være forbundet med visse administrative
byrder for erhvervslivet.
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at et fælles EU-
regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer kan være for-
bundet med visse fordele i forhold til at kunne bremse investeringer, der
vurderes at være problematiske i relation til fx den nationale sikkerhed.
Omvendt må det ikke kunne anvendes til protektionistiske formål eller på
anden måde hæmme Danmarks evne til at tiltrække investeringer eller
selv investere i andre lande. Desuden er det vigtigt at være opmærksom
på de administrative byrder, der kan være forbundet med forslaget.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0002.png
2/14
2.
Baggrund
Den 13. september 2017 stillede Europa-Kommissionen forslag om at etab-
lere et fælles regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer, der
kan være til skade for sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller
dens medlemsstater. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 17.
oktober 2017. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 207.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Frankrig, Italien og Tyskland i
februar 2017 rettede henvendelse til Kommissionen, hvor man udtrykte be-
kymring over en asymmetrisk markedsadgang og i særlig grad over uden-
landske virksomheders forsøg på at få kontrol med europæiske aktiver, som
led i gennemførelsen af industripolitiske strategier i landet hvorfra investo-
ren kommer. Særligt bekymrende finder man det, når der er tale om investe-
ringer, der er subsidieret af staten. Løsningen skal ifølge Frankrig, Italien og
Tyskland findes i en europæisk mekanisme til håndtering af de pågældende
investeringer, der dog samtidigt bevarer eksisterende nationale screenings-
mekanismer.
Den 10. maj 2017 fulgte Kommissionen op på emnet i sit refleksionspapir
”Harnessing Globalisation”,
hvori man anerkendte udfordringen og lagde
op til handling overfor de udenlandske investeringer, der foretages i stra-
tegiske og følsomme sektorer af virksomheder, der nyder godt af kunstige
konkurrencefordele i form af fx subsidier. Stats- og regeringscheferne
hilste på Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 refleksionspapir vel-
komment, idet man pegede på, at medlemsstaternes kompetencer på inve-
steringsområdet må respekteres fuldt ud. Kommissionen blev anmodet om
at gå videre med sagen med henblik på konkrete løsninger. Forslaget er
efterfølgende blevet hastebehandlet i Kommissionen.
Kommissionen peger i forslaget på, at udenlandske investeringer i EU i sti-
gende grad er rettet mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investo-
ren opererer under statslig indflydelse og i nogle tilfælde ud fra en erklæret
strategi fra regeringens side. I enkelte tilfælde kan der være en risiko for, at
de udenlandske investorer søger at opnå kontrol over eller indflydelse på
europæiske virksomheder, hvis aktiviteter har direkte betydning for kritiske
teknologier, infrastruktur, input eller følsomme oplysninger. Dette kan sætte
den pågældende stat i stand til at anvende erhvervede aktiver til skade for
sikkerheden eller den offentlige orden.
Kommissionen mener derfor, at EU’s åbenhed overfor udenlandske direkte
investeringer bør ledsages af stærke og effektive politikker, der på den ene
side kan hjælpe med at åbne andre økonomier og sikre at alle spiller efter
samme regler, og på den anden side kan beskytte vigtige europæiske aktiver
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0003.png
3/14
mod investeringer, der vil skade Unionens eller medlemsstaternes legitime
interesser.
Forslaget er fremlagt uden en konsekvensanalyse, hvorfor Kommissionen
inden udgangen af 2018 vil foretage en mere tilbundsgående analyse af de
indadgående udenlandske direkte investeringer i EU, især inden for strategi-
ske sektorer og aktiver, der kan give anledning til betænkelighed vedrørende
sikkerheden, den offentlige orden eller kontrollen med kritiske aktiver. Sær-
lig fokus vil være på de tilfælde, hvor investoren ejes eller kontrolleres af et
tredjeland eller modtager betydelige statssubsidier.
3.
Formål og indhold
Formålet med forslaget er at etablere et fælles regelsæt for screening af
udenlandske direkte investeringer i EU. Det sker ved indførelse af en for-
ordning, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Forslaget skal indføre sammenhængende regler for den screening af uden-
landske direkte investeringer, der foretages i EU af hensyn til sikkerheden
eller den offentlige orden. I den forbindelse skal reglerne fremme et tæt
samarbejde om screening medlemsstaterne imellem og mellem medlemssta-
terne og Kommissionen, hvilket bl.a. indebærer øget udveksling af oplys-
ninger. Et mål med forslaget er at øge gennemsigtigheden af de følsomme
investeringer og styrke mulighederne for at håndtere dem nationalt og i rela-
tion til den omgåelse af de nationale screeninger, der måtte forekomme.
Endeligt giver forslaget mulighed for at screene investeringer, der kan give
betænkeligheder i forhold til sikkerhed og offentlig orden i forbindelse med
projekter eller programmer af interesse for Unionen. Forlaget berører ikke
medlemsstaternes beføjelser på området.
12 medlemsstater, herunder Danmark, har indført nationale mekanismer til
screening af følsomme udenlandske direkte investeringer. De resterende 16
medlemsstater har ingen sådanne mekanismer. Forslaget indfører en fælles
ramme for de medlemsstater, der ønsker at screene udenlandske direkte in-
vesteringer eller i det mindste etablere en ramme herfor. Omvendt pålægger
det ikke medlemsstaterne at indføre eller opretholde en screeningsmekanis-
me eller foretage konkrete screeninger.
Forslagets rækkevidde
De medlemsstater der ønsker at have en screeningsmekanisme bevarer en
stor grad af frihed i udformningen af deres individuelle set up, hvilket med-
fører, at de i vid udstrækning selv kan definere rækkevidden og den prakti-
ske tilgang, når blot screeningerne er baseret på hensyn til sikkerhed og of-
fentlig orden. Forslaget sætter således ikke klare grænser for hvilke investe-
ringer, der kan screenes. I stedet indeholder det en ikke udtømmende liste
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
4/14
over hensyn medlemsstaterne og Kommissionen kan tage i deres screening
baseret på hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Listen rummer bl.a. inve-
steringer inden for kritisk infrastruktur, kritiske treknologier, forsyningssik-
kerhed og adgang til følsomme oplysninger. Endvidere refererer forslaget
til, at der i vurderingen af hvorvidt en investering på de nævnte områder er
foretaget af en udenlandsk investor, der kontrolleres af regeringen i tredje-
landet. Kompetencen til at træffe beslutning om konsekvenserne af eventu-
elle screeninger bevares hos myndighederne i det land, hvor den pågælden-
de investering foretages.
Forslaget bidrager således i særlig grad til at skabe en fælles juridisk ramme,
der skal styrke restsikkerheden, indføre en samarbejdsmekanisme, modvirke
omgåelse, øge transparens, sikre ligebehandling og muliggøre at Kommissi-
onen får visse beføjelser i relation til screening af investeringer af betydning
for unionens interesser.
Den fælles juridiske ramme skal skabe retssikkerhed for medlemsstater, der
har en screeningsmekanisme eller ønsker at indføre en sådan. Dette er ifølge
Kommissionen vigtig, fordi udenlandske direkte investeringer henhører
under handelspolitikken (TEUF artikel 207), som EU med Lissabon-
traktaten fik enekompetence over.
Den nye samarbejdsmekanisme og informationsudveksling
Samarbejdsmekanismen indebærer i praksis, at de nationale myndigheder
og Kommissionen kan udveksle oplysninger om udenlandske direkte inve-
steringer, der kan have betydning for sikkerhed eller offentlig orden på
tværs af de nationale grænser. Det indebærer en informationsforpligtelse om
igangværende screeninger. Ligeledes medfører det, at medlemsstaterne får
ret til at fremsætte bemærkninger til konkrete investeringer i andre med-
lemsstater, når disse vurderes at kunne påvirke egen sikkerhed eller offentli-
ge orden. Kommissionen får også mulighed for at afgive en udtalelse om
investeringer, der vurderes at kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige
orden i en eller flere medlemsstater. Der opstilles frister i forordningen, der
for medlemsstaternes evt. bemærkninger beløber sig til 25 dage og for
Kommissionens holdningstilkendegivelser yderligere op til 25 dage.
Den medlemsstat, hvor investeringen finder sted, er forpligtet til uden for-
sinkelse at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at andre med-
lemsstater kan afgive bemærkninger, og Kommissionen kan tilkendegive en
holdning. Endvidere skal den pågældende medlemssat tage behørigt hensyn
til de indkomne bemærkninger og holdningstilkendegivelser.
De oplysningskrav forslaget indebærer, omfatter aspekter såsom ejerskabs-
strukturen hos den udenlandske investor, værdien og finansieringen af inve-
steringen samt oplysninger om varer, tjenesteydelser og erhvervstransaktio-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0005.png
5/14
ner hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvori investeringen
har fundet sted eller er planlagt.
Kommissionens screeningsbeføjelser
Reglerne for Kommissionens screening af udenlandske direkte investeringer
af relevans for Unionens interesser indebærer i praksis, at Kommissionen
også kan udstede en holdning til investeringer, som kan påvirke projekter og
programmer af interesse for Unionen ud fra hensyn til sikkerhed og offentlig
orden. Et bilag til forslaget præciserer, at der er tale om større EU-
programmer såsom Horisont 2020, Transeuropæisk transportnet (TEN-T),
Transeuropæisk energinet (TEN-E), Transeuropæisk telenet mv. Også her
kan Kommissionen anmode medlemsstaten, hvor en potentielt følsom inve-
stering foretages eller planlægges, om at udlevere de nødvendige oplysnin-
ger. Når dokumenterne er udleveret har Kommissionen 25 dage til at levere
sin udtalelse. I disse sager af relevans for Unionens interesser formidles
udtalelsen til alle medlemsstater, og den medlemsstat, hvor investeringen
finder sted skal i videst mulig omfang tage hensyn til udtalelsen. Når den
ikke følges skal den pågældende medlemsstat begrunde det overfor Kom-
missionen.
Transparens og ligebehandling
For at sikre transparens og ligebehandling skal medlemsstaterne bl.a. fast-
lægge kriterier, detaljerede procedureregler og frister under deres scree-
ningsmekanismer. Afgørelserne der følger af konkrete screeninger skal kun-
ne prøves ved domstolene og følsomme oplysninger skal holdes fortrolige,
herunder når de udveksles på tværs af medlemsstater og med Kommissio-
nens. Endvidere skal medlemsstaterne forelægge en årlig rapport for Kom-
missionen om anvendelsen af deres mekanismer. De medlemsstater, der
ikke har en mekanisme, skal på grundlag af til rådighed værende oplysnin-
ger forelægge en rapport om de udenlandske direkte investeringer, der har
fundet sted på eget geografiske område.
Evaluering
Forslaget indebærer, at forordningens anvendelse evalueres senest 3 år efter
dens ikrafttræden med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen. Om
nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsforslag.
Juridisk holdbarhed
Kommissionen lægger vægt på, at forordningens gennemførelse bør være i
overensstemmelse med diverse internationale aftaler, som Unionen eller
dens medlemsstater er parter i.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0006.png
6/14
5.
Nærhedsprincippet
Forslaget hører ind under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1,
litra e) og artikel 207 i TEUF om den fælles handelspolitik. En vurdering
af nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
I dansk lovgivning eksisterer der ikke en generel hjemmel til at screene
investeringer, men der findes forskellige sektorspecifikke lovhjemler, som
giver mulighed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer.
Dette drejer sig bl.a. om krigsmateriel, cybersikkerhed, forsyningssikker-
hed (herunder for el og gas), aktiviteter i det ydre rum og investeringer fra
tredjelande i finansielle virksomheder.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Der vil som led i implementeringen af Kommissionens forslag skulle
træffes beslutning om, hvorvidt der evt. skal etableres et samlet lovgrund-
lag for screening af udenlandske direkte investeringer i Danmark under
hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Som udgangspunkt for overvejel-
serne vil der blive foretaget en nærmere undersøgelse af lovgrundlaget og
erfaringerne fra andre lande, der har nationale screeningsmekanismer.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at få visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog
er vanskeligt at værdisætte på nuværende tidspunkt. Rækkevidden af de
statsfinansielle konsekvenser vil i vid udstrækning afhænge af måden,
hvorpå forslaget håndteres på nationalt niveau.
Uanset omfanget af screeningsindsatsen fra dansk side, vil det være nød-
vendigt at etablere en myndighedsfunktion, men ressourceforbruget vil
afhænge af mekanismens rækkevidde og den praktiske fremgangsmåde.
Oplysningspligten til andre medlemsstater og Kommissionen kan være
forbundet med et ressourcetræk, som det ligeledes er vanskeligt at værdi-
sætte på nuværende tidspunkt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan få visse samfundsøkonomiske konsekven-
ser, om end rækkevidden er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0007.png
7/14
Konsekvenserne vurderes i vid udtrækning at afhænge af måden, hvorpå
en national screeningsmekanisme implementeres i Danmark. Særligt hvis
en national mekanisme anvendes til at screene en væsentlig andel af de
udenlandske investeringer ind i Danmark, kan det ikke udelukkes, at det
vil have en negativ påvirkning på investeringslysten og adgangen til
udenlandsk kapital. Såfremt værdien af de samlede investeringer falder,
vil det alt andet lige have en negativ samfundsøkonomisk effekt. Ligele-
des kan det ikke udelukkes, at forslaget vil blive opfattet som protektioni-
stisk af EU’s handelspartnere, og at
øget brug af screening eller selve ek-
sistensen af en screeningsmekanisme i visse tilfælde kan komplicere dan-
ske virksomheders adgang at foretage investeringer på disse markeder.
Omvendt kan nationale screeninger dog medføre positive samfundsøko-
nomiske konsekvenser i visse tilfælde, herunder hvis det forhindrer, at
kontrol med danske virksomheder overtages af statsstøttede investorer,
der har mere strategiske industripolitiske målsætninger med investerin-
gen, herunder fx opererer efter en målsætning om at trække teknologi og
viden ud af Danmark.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes i visse tilfælde at kunne få væsentlige negative øko-
nomiske konsekvenser for virksomheder, der har brug for kapitaltilførsel,
som blokeres eller forsinkes i forbindelse med en national eller Kommis-
sionsforanstaltet screeningsproces. Endvidere kan forpligtelserne til at
udlevere oplysninger medlemsstaterne imellem eller fra medlemsstat til
Kommissionen ikke udelukkes at pålægge virksomhederne nye admini-
strative byrder. Endvidere kan danske virksomheders adgang til at inve-
stere i tredjelande problematiseres som følge af dansk screening, eller
hvis forslaget som sådan opfattes som protektionistisk og diskrimineren-
de. Omvendt kan det ikke udelukkes, at forslaget kan være forbundet med
positive økonomiske konsekvenser for virksomheder, der måtte risikere at
miste et konkurrencemæssigt forspring som følge af en strategisk baseret
udenlandsk direkte investering.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8.
Høring
Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst
og forbrugerspørgsmål. Der er modtaget bemærkninger fra DI, Dansk
Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Danske Maritime og Rederiforeningen.
Generelle bemærkninger
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
8/14
Høringssvarene er i varierende grad skeptiske overfor forslaget, om end
flere organisationer peger på, at et mere målrettet og snævert fælles euro-
pæisk regelsæt kan være forbundet med visse fordele.
DI
påpeger, at EU og Danmark er og bør være en åben destination for
udenlandske investeringer, som bidrager til at skabe jobs, tilfører ny tek-
nologi og øger produktiviteten af virksomhederne. Man bør derfor være
meget varsom med at indføre tiltag, der kan begrænse adgangen for uden-
landske investorer. Indgribende tiltag bør derfor være baseret på grundige
vurderinger af, hvilke udfordringer de skal håndtere og hvordan.
DI
fin-
der samtidigt, at udenlandske investeringer skal foretages på gennemsig-
tige og lige vilkår. Investeringer foretaget med statslige midler i ryggen
kan medvirke til at skævvride konkurrencen til ugunst for europæiske
investorer. Man kan derfor bakke op om regulering, der begrænser en
sådan skævvridning.
Dansk Erhverv
vurderer, at Kommissionens kan bidrage positivt til at
skabe en mere koordineret og ensartet tilgang til screening af udenlandske
direkte investeringer, der forhåbentligt kan øge transparensen og medvir-
ke til, at instrumentet ikke anvendes protektionistisk. Man er positive
overfor, at beslutningskompetencen bevares på nationalt niveau, og det
skal fastholdes i forhandlingerne. Samtidigt lægger man vægt på, at
screeningerne ikke forsinker investeringer fra tredjelande, og at virksom-
hederne ikke må blive pålagt disproportionale informationskrav. Man
ønsker ikke, at forhandlingerne går i en retning, hvor et hensyn til reci-
procitet i handelsrelationerne bliver en målsætning.
Rederiforeningen
anser, at der kun har været ganske få udenlandske in-
vesteringer i EU, der har udgjort en trussel mod sikkerhed og offentlig
orden, men givet at nogle medlemsstater ønsker at kunne screene føl-
somme investeringer, finder man det hensigtsmæssigt med en fælles
ramme. En sådan ramme bør være målrettet, således at den alene fokuse-
rer på at håndtere reelle potentielle trusler mod sikkerhed og offentlig
orden i medlemsstaterne. Til det formål bør det defineres meget klart og
utvetydigt, hvilke kategorier af udenlandske investeringer, der kan under-
lægges screening, og hvilke forudsætninger der skal opfyldes for, at
screening ikke kommer på tale.
Rederiforeningen
finder endvidere, at forslaget potentielt kan reducere
investeringsniveauet i EU og være undergravende for europæiske investe-
ringer i tredjelande. Risikoen vil dog være betydeligt mindre, såfremt en
tilbageholdende og snæver tilgang følges. Man tilføjer, at der er behov for
analyse af, hvordan forslaget kan påvirke handel og investeringer fremad-
rettet. Man er enige med Kommissionen i, at der er behov for at sætte
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
9/14
rammer, have klare kriterier, tydelige frister og transparens, herunder for
at sikre ikke-diskrimination. Vigtigst for
Rederiforeningen
er det, at EU
er opmærksom på, at forslaget ikke må være i modstrid med EU’s egen
målsætning om at indgå handels og investeringsaftaler med tredjelande,
herunder ved at det bliver opfattet som et protektionistisk redskab. Også
derfor bør forslagets rækkevidde defineres meget klart.
Danske Maritime
anfører ligesom DI, at EU og Danmark er og børe væ-
re åbne for udenlandske investeringer, der bidrager til at bevare arbejds-
pladser, tiltrække teknologi og styrke virksomhedernes produktivitet.
Danmark har fx haft stor gavn af, at mange maritime udstyrsvirksomheder
er udenlandsk ejede. Man bør være meget varsom i forhold tiltag, der kan
begrænse investeringsmulighederne, og sådanne tiltag bør derfor være
baseret på grundig vurdering af hvilke problemer, man ønsker at løse,
samt hvordan det gøres effektivt. Ligesom DI finder man, at udenlandske
investeringer foretaget på grundlag af statsstøtte kan skævvride handel og
konkurrence til ugunst for europæiske investorer der agerer på markeds-
økonomiske vilkår. Regulering der dæmmer op for dette, kan man bakke
op om.
Danske maritime
kan overordnet set støtte, at der indføres en
europæisk ramme for, at EU og medlemsstaterne kan screene udenland-
ske investeringer, hvis de vurderes at være en trussel mod sikkerhed eller
offentlig orden. Samtidigt lægger Danske Maritime stor vægt på, at EU i
størst mulig omfang indgår handels- og investeringsaftaler, der skaber
mere åben, fri og ikke-diskriminerende investeringsadgang for europæi-
ske og danske virksomheder.
Landbrug & Fødevarer
ser ikke umiddelbart et behov for at vedtage en
EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer. Man ser en
risiko for, at man i visse tredjelande vil se forslaget i sammenhæng med
Kommissionens forslag om at modernisere EU’s defensive handelsin-
strumenter, og som et instrument rettet mod udvalgte lande, der udgør
vigtige eksportmarkeder for den danske landbrugs- og fødevareklynge. En
EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer bør holdes
så fleksibel som muligt og baseres på højest mulige grad af frivillighed
for medlemsstaternes deltagelse og videreformidling af oplysninger.
Hensynet til sikkerhed og offentlig orden
Der peges generelt på et behov for at tydeliggøre og indsnævre, hvad der
menes med sikkerhed og offentlig orden, således at begreberne ikke kan
misbruges til at screene for andre formål.
DI
finder, at det kan være fornuftigt at screene udenlandske investeringer,
hvis de er til fare for landets sikkerhed eller den offentlige orden. Samti-
digt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der menes med disse be-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
10/14
greber, som kan forekomme elastiske.
DI
peger på, at nogle medlemssta-
ter fx kunne se sig fristet til at definere risikoen for udflytninger af ar-
bejdspladser i forbindelse med en udenlandsk investering som værende en
trussel mod den offentlige orden.
I forhold til de faktorer, der kan tages i betragtning under hensyn til sik-
kerhed og offentlig orden, påpeger
DI,
at Danmark allerede har regler om,
at energiinfrastrukturen forbliver under offentligt ejerskab. Man anser
ikke, at der behov for at udvide screeningen i relation til kritisk infrastruk-
tur. Man anmoder endvidere om påpasselighed i forhold til screening ba-
seret på trusler mod kritisk teknologi, fordi det kan vise sig meget omsig-
gribende givet, at mange europæiske virksomheder beskæftiger sig med
fx robotteknologi. I forhold til forsvarsindustrien påpeger man, at Dan-
mark allerede har regler om, at forsvarsindustrielle virksomheder ikke kan
sælges til udlandet uden forudgående tilladelse fra Justitsministeriet.
DI
påpeger endvidere, at forslaget synes at rette fokus på at håndtere den
teknologioverførsel, der kan ske ved en investering i virksomheder der
producerer dual use produkter. Man påpeger i den forbindelse, at en sådan
teknologioverførsel allerede er reguleret i EU’s regler om eksportkontrol,
hvorfor der ikke synes at være behov for yderligere regulering.
DI
anser,
at der er væsentlig usikkerhed om forslagets fokus på, at forsyningssik-
kerhed for kritiske inputvarer kan være udslagsgivende for screening af
hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Konkret er man usikker på, om
EU's fokus på forsyningssikkerhed handler om tilgangen til råvarer eller
forstyrrelser af forsyningskæderne, som følge af udenlandske investerin-
ger inden for sektoren.
Dansk Erhverv
finder det uklart om faktorer, der jf. forslaget kan indgå i
overvejelserne om eventuel screening af hensyn til offentlig orden og sik-
kerhed, er udtømmende. Det bør således udspecificeres, således at den
juridiske usikkerhed mindskes, og et meget bredt defineret område ikke
kan misbruges til protektionistiske formål.
Rederiforeningen
finder det afgørende, at forslaget udelukkende fokuse-
rer på udenlandske direkte investeringer, der har et reelt potentiale til at
true sikkerheden og den offentlige orden i medlemsstaterne. Det må ikke
misbruges ud fra kortsigtede hensyn til nationale økonomiske interesser
eller til at fremme reciprocitet, da markedsadgangsproblematikker adres-
seres bedre andre steder. Det er meget vigtigt, herunder af hensyn til
transparens, at forslaget i højere præciserer, hvilke faktorer, der kan tages
i betragtning ved screeninger baseret på hensyn til national sikkerhed eller
offentlig orden.
Danske Maritime
anser det for legitimt at screene udenlandske investe-
ringer, der er til fare for medlemsstaternes sikkerhed eller offentlige or-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
11/14
den, men samtidigt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås
ved disse begreber, som forslaget ikke definerer tydeligt. Ligeledes er de
listede faktorer, der kan indgå i overvejelserne om evt. screening uklar og
åben for fortolkning. Screeningerne må ikke kunne anvendes til at af-
skærme for udenlandske investeringer, der er foretaget på markedsvilkår.
Samarbejdsmekanismen og informationsforpligtelser
Der udtrykkes i særlig bekymring for potentielle negative konsekvenser af
forslagets informationsforpligtelser, herunder i forhold til administrative
byrder, opsættende virkninger på investeringer og misbrug af informatio-
nerne.
DI
påpeger, at den information Kommissionen og andre medlemsstater
kan kræve udleveret i relation til investeringer i danske virksomheder
reelt vil skulle udleveres af den pågældende virksomhed selv og, at in-
formationerne måske kan misbruges af virksomhedens konkurrenter. Det
vækker bekymring, hvorfor det bør defineres klarerer, hvilke informatio-
ner virksomheder kan blive pålagt at udlevere.
Dansk Erhverv
peger på de bestemmelser i forslaget, der indebærer, at
andre medlemsstater og Kommissionen af egen drift kan anmode om op-
lysninger for at vurdere, om en investering i en anden medlemsstat kan
udgøre en trussel mod egen sikkerhed eller offentlige orden. Man finder
det uklart, i hvilket omfang bestemmelserne medfører nye informations-
forpligtelser, der kan bebyrde både den danske stat og danske virksomhe-
der, der pålægges at udlevere oplysningerne. Der er potentielt tale om nye
administrative byrder, hvorfor informationsforpligtelsen bør begrænses så
meget som muligt. Man er endvidere usikker på, hvilke informationsfor-
pligtelser, der reelt påhviler medlemsstater, der ikke har screeningsmeka-
nismer.
Dansk Erhverv
er stærkt bekymrede over, at andre medlemsstater og
Kommissionen har adgang til at kræve oplysninger fra danske virksom-
heder, og det må ikke være muligt for disse at påtvinge en medlemsstat at
gennemføre screeninger, som medlemsstaten ikke selv finder nødvendige,
eller at udlevere oplysninger om sådanne investeringer. Det bør tilføjes
forslaget, at kompetencen til at bede virksomheder om oplysninger alene
ligger hos den medlemsstat, der har kompetence til at træffe en endelig
beslutning. Man er endvidere bekymret for, at forslagets indbyggede fri-
ster for at afgive bemærkninger eller holdninger til investeringer i en an-
den medlemsstat, kan få opsættende virkning på investeringen. Man an-
ser, at de foreslåede frister med fordel kan forkortes ved, at Kommissio-
nen foretager deres vurderinger sideløbende med medlemsstaterne frem-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0012.png
12/14
for i forlængelse heraf. Man opfordrer endvidere til, at en eventuel dansk
implementering kan sikre, at processerne kan gennemføres hurtigere.
Danske Maritime
kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om, at
medlemsstaterne kan udveksle oplysninger med hinanden og Kommissio-
nen om udenlandske investeringer, der har potentiale til at true sikkerhe-
den og den offentlige orden. Men også i den forbindelse er det nødvendigt
at definere klarere, hvad der menes med sikkerhed og offentlig orden, så
der ikke er mulighed for fri fortolkning. Det er endvidere vigtigt, at virk-
somheder som bliver inddraget i en eventuel screening ikke tvinges til at
afgive informationer, der kan misbruges af deres konkurrenter.
Kommissionens screening
Dansk Erhverv
påpeger, at referencerne til projekter, hvor det kan være i
Unionens interesse at screening investeringer under hensyn til sikkerhed
og offentlig orden, i nogle tilfælde forekommer at være meget bredt defi-
neret. I den forbindelse understreger man, at Horizon 2020 og de store
infrastrukturprojekter omfatter en række aktiviteter, der vil være upro-
blematiske i forslagets kontekst. Man anser det dog ikke for problematisk
under hensyn til, at forslaget bevarer den endelige beslutningskompetence
hos medlemsstaterne.
Rederiforeningen
anser, at Kommissionens screeninger bør være baseret
på en meget transparent tilgang fra Kommissionen til, hvad der menes
med ”unionens interesser”. Det bør
stå meget klart for den udenlandske
investor og den europæiske virksomhed, der er genstand for investerin-
gen. Man finder endvidere, at involveringen af Kommissionen i screenin-
gen kan give spillerum for konflikter mellem medlemsstaterne, der i vid
udstrækning kæmper mod hinanden om at tiltrække jobs.
Fraværet af en konsekvensanalyse
Dansk Erhverv
og
Rederiforeningen
finder det utilfredsstilende, at for-
slaget er fremsat uden en tilhørende konsekvensanalyse, da konsekvens-
vurderinger giver et bedre grundlag for at træffe hensigtsmæssige politi-
ske valg.
Juridisk holdbarhed
Dansk Erhverv
understreger, at det er vigtigt, at forslaget og den følgen-
de praksis ligger inden for de internationale forpligtelser man har i WTO
og OECD.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0013.png
13/14
De fleste medlemsstater er fortsat i færd med at analysere forslaget, og
formelle detaljerede positioner er generelt ikke blevet fremført endnu.
Tyskland, Italien og Frankrig har som de oprindelige initiativtagere over-
ordnet set taget positivt imod forslaget og understreget, at EU-regelsættet
ikke skal være et protektionistisk instrument, men derimod svar på nogle
meget konkrete udfordringer.
Flere lande har fremhævet bekymringer i forhold til de administrative
byrder og understreget, at der ikke må blive tale om et regelsæt, der kan
anvendes til protektionistiske formål. Endvidere er der udtrykt skepsis
overfor, om instrumentet reelt kan anvendes med henblik på at åbne
fremmede markeder.
Der er ikke pres for at fremskynde processen fra hverken Kommissionens
eller medlemslandenes side, og der peges fra flere sider på, at der er be-
hov for grundige tekniske drøftelser.
10.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at et fælles EU-regelsæt
for screening af udenlandske direkte investeringer kan være forbundet
med visse fordele i forhold til, at kunne bremse investeringer, der vurde-
res at være problematiske i relation til fx den nationale sikkerhed. Om-
vendt vil regeringen arbejde for at det undgås, at en screeningsmekanisme
anvendes til protektionistiske formål og dermed hæmmer Danmarks evne
til at tiltrække investeringer eller selv investere i andre lande.
Regeringen lægger endvidere vægt på, at den endelige beslutningskompe-
tence bevares på nationalt niveau, således at de nationale myndigheder
selv træffer beslutning vedrørende screening.
Regeringen vil ligeledes arbejde for, at de nationale myndigheder kan
vælge at konsultere Kommissionen i særlige sager, fx såfremt investerin-
gen har tværeuropæisk islæt eller bredere geopolitiske aspekter. I sidste
ende bør beslutningskompetencen dog bevares på nationalt niveau.
Regeringen arbejder endvidere for, at regelsættet defineres klarere og me-
re snævert i forhold til hensyn til national sikkerhed og offentlig orden.
Regeringen er skeptisk overfor at tillade screening ud fra et reciprocitets-
hensyn.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren
1817519_0014.png
14/14
Endelig arbejder regeringen for, at mekanismen bør udformes således, at
den ikke pålægger erhvervslivet og danske myndigheder unødvendige
administrative byrder eller informationsforpligtelser.
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.