ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 51
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentets og rådets forordning om et regelsæt

for screening af udenlandske direkte investeringer i Den Europæiske

Union, KOM (2017) 0487

Resumé

Kommissionen fremsatte den 13. september 2017 forslag til forordning om

et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU. Formå-

let med forslaget er at indføre et fælles regelsæt til screening af uden-

landske direkte investeringer i EU, der kan udgøre en trussel mod sikker-

hed eller offentlig orden. Forslaget tvinger ikke medlemsstaterne til at

indføre eller opretholde nationale screeningsmekanismer. Fokus er i ste-

det på at skabe fælles juridiske rammer for de medlemsstater, der ønsker

at screene følsomme investeringer samt at styrke samarbejdet herom og

give Kommissionen en mere indflydelsesrig rolle på området. Kompeten-

cen til at træffe beslutning om screening, og i sidste ende eventuel afvis-

ning af en udenlandsk direkte investering, bevares hos medlemsstaterne.

Forslaget kan få erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, som

dog er vanskelige at værdisætte på nuværende tidspunkt, fordi de i vid

udstrækning kan afhænge af måden, hvorpå reglerne implementeres i

Danmark. Endvidere kan det være forbundet med visse administrative

byrder for erhvervslivet.

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at et fælles EU-

regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer kan være for-

bundet med visse fordele i forhold til at kunne bremse investeringer, der

vurderes at være problematiske i relation til fx den nationale sikkerhed.

Omvendt må det ikke kunne anvendes til protektionistiske formål eller på

anden måde hæmme Danmarks evne til at tiltrække investeringer eller

selv investere i andre lande. Desuden er det vigtigt at være opmærksom

på de administrative byrder, der kan være forbundet med forslaget.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

2/14

Baggrund

Den 13. september 2017 stillede Europa-Kommissionen forslag om at etab-

lere et fælles regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer, der

kan være til skade for sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller

dens medlemsstater. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 17.

oktober 2017. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 207.

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Frankrig, Italien og Tyskland i

februar 2017 rettede henvendelse til Kommissionen, hvor man udtrykte be-

kymring over en asymmetrisk markedsadgang og i særlig grad over uden-

landske virksomheders forsøg på at få kontrol med europæiske aktiver, som

led i gennemførelsen af industripolitiske strategier i landet hvorfra investo-

ren kommer. Særligt bekymrende finder man det, når der er tale om investe-

ringer, der er subsidieret af staten. Løsningen skal ifølge Frankrig, Italien og

Tyskland findes i en europæisk mekanisme til håndtering af de pågældende

investeringer, der dog samtidigt bevarer eksisterende nationale screenings-

mekanismer.

Den 10. maj 2017 fulgte Kommissionen op på emnet i sit refleksionspapir

”Harnessing Globalisation”,

hvori man anerkendte udfordringen og lagde

op til handling overfor de udenlandske investeringer, der foretages i stra-

tegiske og følsomme sektorer af virksomheder, der nyder godt af kunstige

konkurrencefordele i form af fx subsidier. Stats- og regeringscheferne

hilste på Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 refleksionspapir vel-

komment, idet man pegede på, at medlemsstaternes kompetencer på inve-

steringsområdet må respekteres fuldt ud. Kommissionen blev anmodet om

at gå videre med sagen med henblik på konkrete løsninger. Forslaget er

efterfølgende blevet hastebehandlet i Kommissionen.

Kommissionen peger i forslaget på, at udenlandske investeringer i EU i sti-

gende grad er rettet mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investo-

ren opererer under statslig indflydelse og i nogle tilfælde ud fra en erklæret

strategi fra regeringens side. I enkelte tilfælde kan der være en risiko for, at

de udenlandske investorer søger at opnå kontrol over eller indflydelse på

europæiske virksomheder, hvis aktiviteter har direkte betydning for kritiske

teknologier, infrastruktur, input eller følsomme oplysninger. Dette kan sætte

den pågældende stat i stand til at anvende erhvervede aktiver til skade for

sikkerheden eller den offentlige orden.

Kommissionen mener derfor, at EU’s åbenhed overfor udenlandske direkte

investeringer bør ledsages af stærke og effektive politikker, der på den ene

side kan hjælpe med at åbne andre økonomier og sikre at alle spiller efter

samme regler, og på den anden side kan beskytte vigtige europæiske aktiver

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

3/14

mod investeringer, der vil skade Unionens eller medlemsstaternes legitime

interesser.

Forslaget er fremlagt uden en konsekvensanalyse, hvorfor Kommissionen

inden udgangen af 2018 vil foretage en mere tilbundsgående analyse af de

indadgående udenlandske direkte investeringer i EU, især inden for strategi-

ske sektorer og aktiver, der kan give anledning til betænkelighed vedrørende

sikkerheden, den offentlige orden eller kontrollen med kritiske aktiver. Sær-

lig fokus vil være på de tilfælde, hvor investoren ejes eller kontrolleres af et

tredjeland eller modtager betydelige statssubsidier.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere et fælles regelsæt for screening af

udenlandske direkte investeringer i EU. Det sker ved indførelse af en for-

ordning, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget skal indføre sammenhængende regler for den screening af uden-

landske direkte investeringer, der foretages i EU af hensyn til sikkerheden

eller den offentlige orden. I den forbindelse skal reglerne fremme et tæt

samarbejde om screening medlemsstaterne imellem og mellem medlemssta-

terne og Kommissionen, hvilket bl.a. indebærer øget udveksling af oplys-

ninger. Et mål med forslaget er at øge gennemsigtigheden af de følsomme

investeringer og styrke mulighederne for at håndtere dem nationalt og i rela-

tion til den omgåelse af de nationale screeninger, der måtte forekomme.

Endeligt giver forslaget mulighed for at screene investeringer, der kan give

betænkeligheder i forhold til sikkerhed og offentlig orden i forbindelse med

projekter eller programmer af interesse for Unionen. Forlaget berører ikke

medlemsstaternes beføjelser på området.

12 medlemsstater, herunder Danmark, har indført nationale mekanismer til

screening af følsomme udenlandske direkte investeringer. De resterende 16

medlemsstater har ingen sådanne mekanismer. Forslaget indfører en fælles

ramme for de medlemsstater, der ønsker at screene udenlandske direkte in-

vesteringer eller i det mindste etablere en ramme herfor. Omvendt pålægger

det ikke medlemsstaterne at indføre eller opretholde en screeningsmekanis-

me eller foretage konkrete screeninger.

Forslagets rækkevidde

De medlemsstater der ønsker at have en screeningsmekanisme bevarer en

stor grad af frihed i udformningen af deres individuelle set up, hvilket med-

fører, at de i vid udstrækning selv kan definere rækkevidden og den prakti-

ske tilgang, når blot screeningerne er baseret på hensyn til sikkerhed og of-

fentlig orden. Forslaget sætter således ikke klare grænser for hvilke investe-

ringer, der kan screenes. I stedet indeholder det en ikke udtømmende liste

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

4/14

over hensyn medlemsstaterne og Kommissionen kan tage i deres screening

baseret på hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Listen rummer bl.a. inve-

steringer inden for kritisk infrastruktur, kritiske treknologier, forsyningssik-

kerhed og adgang til følsomme oplysninger. Endvidere refererer forslaget

til, at der i vurderingen af hvorvidt en investering på de nævnte områder er

foretaget af en udenlandsk investor, der kontrolleres af regeringen i tredje-

landet. Kompetencen til at træffe beslutning om konsekvenserne af eventu-

elle screeninger bevares hos myndighederne i det land, hvor den pågælden-

de investering foretages.

Forslaget bidrager således i særlig grad til at skabe en fælles juridisk ramme,

der skal styrke restsikkerheden, indføre en samarbejdsmekanisme, modvirke

omgåelse, øge transparens, sikre ligebehandling og muliggøre at Kommissi-

onen får visse beføjelser i relation til screening af investeringer af betydning

for unionens interesser.

Den fælles juridiske ramme skal skabe retssikkerhed for medlemsstater, der

har en screeningsmekanisme eller ønsker at indføre en sådan. Dette er ifølge

Kommissionen vigtig, fordi udenlandske direkte investeringer henhører

under handelspolitikken (TEUF artikel 207), som EU med Lissabon-

traktaten fik enekompetence over.

Den nye samarbejdsmekanisme og informationsudveksling

Samarbejdsmekanismen indebærer i praksis, at de nationale myndigheder

og Kommissionen kan udveksle oplysninger om udenlandske direkte inve-

steringer, der kan have betydning for sikkerhed eller offentlig orden på

tværs af de nationale grænser. Det indebærer en informationsforpligtelse om

igangværende screeninger. Ligeledes medfører det, at medlemsstaterne får

ret til at fremsætte bemærkninger til konkrete investeringer i andre med-

lemsstater, når disse vurderes at kunne påvirke egen sikkerhed eller offentli-

ge orden. Kommissionen får også mulighed for at afgive en udtalelse om

investeringer, der vurderes at kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige

orden i en eller flere medlemsstater. Der opstilles frister i forordningen, der

for medlemsstaternes evt. bemærkninger beløber sig til 25 dage og for

Kommissionens holdningstilkendegivelser yderligere op til 25 dage.

Den medlemsstat, hvor investeringen finder sted, er forpligtet til uden for-

sinkelse at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at andre med-

lemsstater kan afgive bemærkninger, og Kommissionen kan tilkendegive en

holdning. Endvidere skal den pågældende medlemssat tage behørigt hensyn

til de indkomne bemærkninger og holdningstilkendegivelser.

De oplysningskrav forslaget indebærer, omfatter aspekter såsom ejerskabs-

strukturen hos den udenlandske investor, værdien og finansieringen af inve-

steringen samt oplysninger om varer, tjenesteydelser og erhvervstransaktio-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

5/14

ner hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvori investeringen

har fundet sted eller er planlagt.

Kommissionens screeningsbeføjelser

Reglerne for Kommissionens screening af udenlandske direkte investeringer

af relevans for Unionens interesser indebærer i praksis, at Kommissionen

også kan udstede en holdning til investeringer, som kan påvirke projekter og

programmer af interesse for Unionen ud fra hensyn til sikkerhed og offentlig

orden. Et bilag til forslaget præciserer, at der er tale om større EU-

programmer såsom Horisont 2020, Transeuropæisk transportnet (TEN-T),

Transeuropæisk energinet (TEN-E), Transeuropæisk telenet mv. Også her

kan Kommissionen anmode medlemsstaten, hvor en potentielt følsom inve-

stering foretages eller planlægges, om at udlevere de nødvendige oplysnin-

ger. Når dokumenterne er udleveret har Kommissionen 25 dage til at levere

sin udtalelse. I disse sager af relevans for Unionens interesser formidles

udtalelsen til alle medlemsstater, og den medlemsstat, hvor investeringen

finder sted skal i videst mulig omfang tage hensyn til udtalelsen. Når den

ikke følges skal den pågældende medlemsstat begrunde det overfor Kom-

missionen.

Transparens og ligebehandling

For at sikre transparens og ligebehandling skal medlemsstaterne bl.a. fast-

lægge kriterier, detaljerede procedureregler og frister under deres scree-

ningsmekanismer. Afgørelserne der følger af konkrete screeninger skal kun-

ne prøves ved domstolene og følsomme oplysninger skal holdes fortrolige,

herunder når de udveksles på tværs af medlemsstater og med Kommissio-

nens. Endvidere skal medlemsstaterne forelægge en årlig rapport for Kom-

missionen om anvendelsen af deres mekanismer. De medlemsstater, der

ikke har en mekanisme, skal på grundlag af til rådighed værende oplysnin-

ger forelægge en rapport om de udenlandske direkte investeringer, der har

fundet sted på eget geografiske område.

Evaluering

Forslaget indebærer, at forordningens anvendelse evalueres senest 3 år efter

dens ikrafttræden med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen. Om

nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsforslag.

Juridisk holdbarhed

Kommissionen lægger vægt på, at forordningens gennemførelse bør være i

overensstemmelse med diverse internationale aftaler, som Unionen eller

dens medlemsstater er parter i.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

6/14

Nærhedsprincippet

Forslaget hører ind under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1,

litra e) og artikel 207 i TEUF om den fælles handelspolitik. En vurdering

af nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

Gældende dansk ret

I dansk lovgivning eksisterer der ikke en generel hjemmel til at screene

investeringer, men der findes forskellige sektorspecifikke lovhjemler, som

giver mulighed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer.

Dette drejer sig bl.a. om krigsmateriel, cybersikkerhed, forsyningssikker-

hed (herunder for el og gas), aktiviteter i det ydre rum og investeringer fra

tredjelande i finansielle virksomheder.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vil som led i implementeringen af Kommissionens forslag skulle

træffes beslutning om, hvorvidt der evt. skal etableres et samlet lovgrund-

lag for screening af udenlandske direkte investeringer i Danmark under

hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Som udgangspunkt for overvejel-

serne vil der blive foretaget en nærmere undersøgelse af lovgrundlaget og

erfaringerne fra andre lande, der har nationale screeningsmekanismer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få visse statsfinansielle konsekvenser, som det dog

er vanskeligt at værdisætte på nuværende tidspunkt. Rækkevidden af de

statsfinansielle konsekvenser vil i vid udstrækning afhænge af måden,

hvorpå forslaget håndteres på nationalt niveau.

Uanset omfanget af screeningsindsatsen fra dansk side, vil det være nød-

vendigt at etablere en myndighedsfunktion, men ressourceforbruget vil

afhænge af mekanismens rækkevidde og den praktiske fremgangsmåde.

Oplysningspligten til andre medlemsstater og Kommissionen kan være

forbundet med et ressourcetræk, som det ligeledes er vanskeligt at værdi-

sætte på nuværende tidspunkt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan få visse samfundsøkonomiske konsekven-

ser, om end rækkevidden er vanskelig at vurdere på nuværende tidspunkt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

7/14

Konsekvenserne vurderes i vid udtrækning at afhænge af måden, hvorpå

en national screeningsmekanisme implementeres i Danmark. Særligt hvis

en national mekanisme anvendes til at screene en væsentlig andel af de

udenlandske investeringer ind i Danmark, kan det ikke udelukkes, at det

vil have en negativ påvirkning på investeringslysten og adgangen til

udenlandsk kapital. Såfremt værdien af de samlede investeringer falder,

vil det alt andet lige have en negativ samfundsøkonomisk effekt. Ligele-

des kan det ikke udelukkes, at forslaget vil blive opfattet som protektioni-

stisk af EU’s handelspartnere, og at

øget brug af screening eller selve ek-

sistensen af en screeningsmekanisme i visse tilfælde kan komplicere dan-

ske virksomheders adgang at foretage investeringer på disse markeder.

Omvendt kan nationale screeninger dog medføre positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser i visse tilfælde, herunder hvis det forhindrer, at

kontrol med danske virksomheder overtages af statsstøttede investorer,

der har mere strategiske industripolitiske målsætninger med investerin-

gen, herunder fx opererer efter en målsætning om at trække teknologi og

viden ud af Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i visse tilfælde at kunne få væsentlige negative øko-

nomiske konsekvenser for virksomheder, der har brug for kapitaltilførsel,

som blokeres eller forsinkes i forbindelse med en national eller Kommis-

sionsforanstaltet screeningsproces. Endvidere kan forpligtelserne til at

udlevere oplysninger medlemsstaterne imellem eller fra medlemsstat til

Kommissionen ikke udelukkes at pålægge virksomhederne nye admini-

strative byrder. Endvidere kan danske virksomheders adgang til at inve-

stere i tredjelande problematiseres som følge af dansk screening, eller

hvis forslaget som sådan opfattes som protektionistisk og diskrimineren-

de. Omvendt kan det ikke udelukkes, at forslaget kan være forbundet med

positive økonomiske konsekvenser for virksomheder, der måtte risikere at

miste et konkurrencemæssigt forspring som følge af en strategisk baseret

udenlandsk direkte investering.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål. Der er modtaget bemærkninger fra DI, Dansk

Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Danske Maritime og Rederiforeningen.

Generelle bemærkninger

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

8/14

Høringssvarene er i varierende grad skeptiske overfor forslaget, om end

flere organisationer peger på, at et mere målrettet og snævert fælles euro-

pæisk regelsæt kan være forbundet med visse fordele.

påpeger, at EU og Danmark er og bør være en åben destination for

udenlandske investeringer, som bidrager til at skabe jobs, tilfører ny tek-

nologi og øger produktiviteten af virksomhederne. Man bør derfor være

meget varsom med at indføre tiltag, der kan begrænse adgangen for uden-

landske investorer. Indgribende tiltag bør derfor være baseret på grundige

vurderinger af, hvilke udfordringer de skal håndtere og hvordan.

fin-

der samtidigt, at udenlandske investeringer skal foretages på gennemsig-

tige og lige vilkår. Investeringer foretaget med statslige midler i ryggen

kan medvirke til at skævvride konkurrencen til ugunst for europæiske

investorer. Man kan derfor bakke op om regulering, der begrænser en

sådan skævvridning.

Dansk Erhverv

vurderer, at Kommissionens kan bidrage positivt til at

skabe en mere koordineret og ensartet tilgang til screening af udenlandske

direkte investeringer, der forhåbentligt kan øge transparensen og medvir-

ke til, at instrumentet ikke anvendes protektionistisk. Man er positive

overfor, at beslutningskompetencen bevares på nationalt niveau, og det

skal fastholdes i forhandlingerne. Samtidigt lægger man vægt på, at

screeningerne ikke forsinker investeringer fra tredjelande, og at virksom-

hederne ikke må blive pålagt disproportionale informationskrav. Man

ønsker ikke, at forhandlingerne går i en retning, hvor et hensyn til reci-

procitet i handelsrelationerne bliver en målsætning.

Rederiforeningen

anser, at der kun har været ganske få udenlandske in-

vesteringer i EU, der har udgjort en trussel mod sikkerhed og offentlig

orden, men givet at nogle medlemsstater ønsker at kunne screene føl-

somme investeringer, finder man det hensigtsmæssigt med en fælles

ramme. En sådan ramme bør være målrettet, således at den alene fokuse-

rer på at håndtere reelle potentielle trusler mod sikkerhed og offentlig

orden i medlemsstaterne. Til det formål bør det defineres meget klart og

utvetydigt, hvilke kategorier af udenlandske investeringer, der kan under-

lægges screening, og hvilke forudsætninger der skal opfyldes for, at

screening ikke kommer på tale.

Rederiforeningen

finder endvidere, at forslaget potentielt kan reducere

investeringsniveauet i EU og være undergravende for europæiske investe-

ringer i tredjelande. Risikoen vil dog være betydeligt mindre, såfremt en

tilbageholdende og snæver tilgang følges. Man tilføjer, at der er behov for

analyse af, hvordan forslaget kan påvirke handel og investeringer fremad-

rettet. Man er enige med Kommissionen i, at der er behov for at sætte

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

9/14

rammer, have klare kriterier, tydelige frister og transparens, herunder for

at sikre ikke-diskrimination. Vigtigst for

Rederiforeningen

er det, at EU

er opmærksom på, at forslaget ikke må være i modstrid med EU’s egen

målsætning om at indgå handels og investeringsaftaler med tredjelande,

herunder ved at det bliver opfattet som et protektionistisk redskab. Også

derfor bør forslagets rækkevidde defineres meget klart.

Danske Maritime

anfører ligesom DI, at EU og Danmark er og børe væ-

re åbne for udenlandske investeringer, der bidrager til at bevare arbejds-

pladser, tiltrække teknologi og styrke virksomhedernes produktivitet.

Danmark har fx haft stor gavn af, at mange maritime udstyrsvirksomheder

er udenlandsk ejede. Man bør være meget varsom i forhold tiltag, der kan

begrænse investeringsmulighederne, og sådanne tiltag bør derfor være

baseret på grundig vurdering af hvilke problemer, man ønsker at løse,

samt hvordan det gøres effektivt. Ligesom DI finder man, at udenlandske

investeringer foretaget på grundlag af statsstøtte kan skævvride handel og

konkurrence til ugunst for europæiske investorer der agerer på markeds-

økonomiske vilkår. Regulering der dæmmer op for dette, kan man bakke

op om.

Danske maritime

kan overordnet set støtte, at der indføres en

europæisk ramme for, at EU og medlemsstaterne kan screene udenland-

ske investeringer, hvis de vurderes at være en trussel mod sikkerhed eller

offentlig orden. Samtidigt lægger Danske Maritime stor vægt på, at EU i

størst mulig omfang indgår handels- og investeringsaftaler, der skaber

mere åben, fri og ikke-diskriminerende investeringsadgang for europæi-

ske og danske virksomheder.

Landbrug & Fødevarer

ser ikke umiddelbart et behov for at vedtage en

EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer. Man ser en

risiko for, at man i visse tredjelande vil se forslaget i sammenhæng med

Kommissionens forslag om at modernisere EU’s defensive handelsin-

strumenter, og som et instrument rettet mod udvalgte lande, der udgør

vigtige eksportmarkeder for den danske landbrugs- og fødevareklynge. En

EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer bør holdes

så fleksibel som muligt og baseres på højest mulige grad af frivillighed

for medlemsstaternes deltagelse og videreformidling af oplysninger.

Hensynet til sikkerhed og offentlig orden

Der peges generelt på et behov for at tydeliggøre og indsnævre, hvad der

menes med sikkerhed og offentlig orden, således at begreberne ikke kan

misbruges til at screene for andre formål.

finder, at det kan være fornuftigt at screene udenlandske investeringer,

hvis de er til fare for landets sikkerhed eller den offentlige orden. Samti-

digt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der menes med disse be-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

10/14

greber, som kan forekomme elastiske.

peger på, at nogle medlemssta-

ter fx kunne se sig fristet til at definere risikoen for udflytninger af ar-

bejdspladser i forbindelse med en udenlandsk investering som værende en

trussel mod den offentlige orden.

I forhold til de faktorer, der kan tages i betragtning under hensyn til sik-

kerhed og offentlig orden, påpeger

DI,

at Danmark allerede har regler om,

at energiinfrastrukturen forbliver under offentligt ejerskab. Man anser

ikke, at der behov for at udvide screeningen i relation til kritisk infrastruk-

tur. Man anmoder endvidere om påpasselighed i forhold til screening ba-

seret på trusler mod kritisk teknologi, fordi det kan vise sig meget omsig-

gribende givet, at mange europæiske virksomheder beskæftiger sig med

fx robotteknologi. I forhold til forsvarsindustrien påpeger man, at Dan-

mark allerede har regler om, at forsvarsindustrielle virksomheder ikke kan

sælges til udlandet uden forudgående tilladelse fra Justitsministeriet.

påpeger endvidere, at forslaget synes at rette fokus på at håndtere den

teknologioverførsel, der kan ske ved en investering i virksomheder der

producerer dual use produkter. Man påpeger i den forbindelse, at en sådan

teknologioverførsel allerede er reguleret i EU’s regler om eksportkontrol,

hvorfor der ikke synes at være behov for yderligere regulering.

anser,

at der er væsentlig usikkerhed om forslagets fokus på, at forsyningssik-

kerhed for kritiske inputvarer kan være udslagsgivende for screening af

hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Konkret er man usikker på, om

EU's fokus på forsyningssikkerhed handler om tilgangen til råvarer eller

forstyrrelser af forsyningskæderne, som følge af udenlandske investerin-

ger inden for sektoren.

Dansk Erhverv

finder det uklart om faktorer, der jf. forslaget kan indgå i

overvejelserne om eventuel screening af hensyn til offentlig orden og sik-

kerhed, er udtømmende. Det bør således udspecificeres, således at den

juridiske usikkerhed mindskes, og et meget bredt defineret område ikke

kan misbruges til protektionistiske formål.

Rederiforeningen

finder det afgørende, at forslaget udelukkende fokuse-

rer på udenlandske direkte investeringer, der har et reelt potentiale til at

true sikkerheden og den offentlige orden i medlemsstaterne. Det må ikke

misbruges ud fra kortsigtede hensyn til nationale økonomiske interesser

eller til at fremme reciprocitet, da markedsadgangsproblematikker adres-

seres bedre andre steder. Det er meget vigtigt, herunder af hensyn til

transparens, at forslaget i højere præciserer, hvilke faktorer, der kan tages

i betragtning ved screeninger baseret på hensyn til national sikkerhed eller

offentlig orden.

Danske Maritime

anser det for legitimt at screene udenlandske investe-

ringer, der er til fare for medlemsstaternes sikkerhed eller offentlige or-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

11/14

den, men samtidigt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås

ved disse begreber, som forslaget ikke definerer tydeligt. Ligeledes er de

listede faktorer, der kan indgå i overvejelserne om evt. screening uklar og

åben for fortolkning. Screeningerne må ikke kunne anvendes til at af-

skærme for udenlandske investeringer, der er foretaget på markedsvilkår.

Samarbejdsmekanismen og informationsforpligtelser

Der udtrykkes i særlig bekymring for potentielle negative konsekvenser af

forslagets informationsforpligtelser, herunder i forhold til administrative

byrder, opsættende virkninger på investeringer og misbrug af informatio-

nerne.

påpeger, at den information Kommissionen og andre medlemsstater

kan kræve udleveret i relation til investeringer i danske virksomheder

reelt vil skulle udleveres af den pågældende virksomhed selv og, at in-

formationerne måske kan misbruges af virksomhedens konkurrenter. Det

vækker bekymring, hvorfor det bør defineres klarerer, hvilke informatio-

ner virksomheder kan blive pålagt at udlevere.

Dansk Erhverv

peger på de bestemmelser i forslaget, der indebærer, at

andre medlemsstater og Kommissionen af egen drift kan anmode om op-

lysninger for at vurdere, om en investering i en anden medlemsstat kan

udgøre en trussel mod egen sikkerhed eller offentlige orden. Man finder

det uklart, i hvilket omfang bestemmelserne medfører nye informations-

forpligtelser, der kan bebyrde både den danske stat og danske virksomhe-

der, der pålægges at udlevere oplysningerne. Der er potentielt tale om nye

administrative byrder, hvorfor informationsforpligtelsen bør begrænses så

meget som muligt. Man er endvidere usikker på, hvilke informationsfor-

pligtelser, der reelt påhviler medlemsstater, der ikke har screeningsmeka-

nismer.

Dansk Erhverv

er stærkt bekymrede over, at andre medlemsstater og

Kommissionen har adgang til at kræve oplysninger fra danske virksom-

heder, og det må ikke være muligt for disse at påtvinge en medlemsstat at

gennemføre screeninger, som medlemsstaten ikke selv finder nødvendige,

eller at udlevere oplysninger om sådanne investeringer. Det bør tilføjes

forslaget, at kompetencen til at bede virksomheder om oplysninger alene

ligger hos den medlemsstat, der har kompetence til at træffe en endelig

beslutning. Man er endvidere bekymret for, at forslagets indbyggede fri-

ster for at afgive bemærkninger eller holdninger til investeringer i en an-

den medlemsstat, kan få opsættende virkning på investeringen. Man an-

ser, at de foreslåede frister med fordel kan forkortes ved, at Kommissio-

nen foretager deres vurderinger sideløbende med medlemsstaterne frem-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

12/14

for i forlængelse heraf. Man opfordrer endvidere til, at en eventuel dansk

implementering kan sikre, at processerne kan gennemføres hurtigere.

Danske Maritime

kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om, at

medlemsstaterne kan udveksle oplysninger med hinanden og Kommissio-

nen om udenlandske investeringer, der har potentiale til at true sikkerhe-

den og den offentlige orden. Men også i den forbindelse er det nødvendigt

at definere klarere, hvad der menes med sikkerhed og offentlig orden, så

der ikke er mulighed for fri fortolkning. Det er endvidere vigtigt, at virk-

somheder som bliver inddraget i en eventuel screening ikke tvinges til at

afgive informationer, der kan misbruges af deres konkurrenter.

Kommissionens screening

Dansk Erhverv

påpeger, at referencerne til projekter, hvor det kan være i

Unionens interesse at screening investeringer under hensyn til sikkerhed

og offentlig orden, i nogle tilfælde forekommer at være meget bredt defi-

neret. I den forbindelse understreger man, at Horizon 2020 og de store

infrastrukturprojekter omfatter en række aktiviteter, der vil være upro-

blematiske i forslagets kontekst. Man anser det dog ikke for problematisk

under hensyn til, at forslaget bevarer den endelige beslutningskompetence

hos medlemsstaterne.

Rederiforeningen

anser, at Kommissionens screeninger bør være baseret

på en meget transparent tilgang fra Kommissionen til, hvad der menes

med ”unionens interesser”. Det bør

stå meget klart for den udenlandske

investor og den europæiske virksomhed, der er genstand for investerin-

gen. Man finder endvidere, at involveringen af Kommissionen i screenin-

gen kan give spillerum for konflikter mellem medlemsstaterne, der i vid

udstrækning kæmper mod hinanden om at tiltrække jobs.

Fraværet af en konsekvensanalyse

Dansk Erhverv

Rederiforeningen

finder det utilfredsstilende, at for-

slaget er fremsat uden en tilhørende konsekvensanalyse, da konsekvens-

vurderinger giver et bedre grundlag for at træffe hensigtsmæssige politi-

ske valg.

Juridisk holdbarhed

Dansk Erhverv

understreger, at det er vigtigt, at forslaget og den følgen-

de praksis ligger inden for de internationale forpligtelser man har i WTO

og OECD.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

13/14

De fleste medlemsstater er fortsat i færd med at analysere forslaget, og

formelle detaljerede positioner er generelt ikke blevet fremført endnu.

Tyskland, Italien og Frankrig har som de oprindelige initiativtagere over-

ordnet set taget positivt imod forslaget og understreget, at EU-regelsættet

ikke skal være et protektionistisk instrument, men derimod svar på nogle

meget konkrete udfordringer.

Flere lande har fremhævet bekymringer i forhold til de administrative

byrder og understreget, at der ikke må blive tale om et regelsæt, der kan

anvendes til protektionistiske formål. Endvidere er der udtrykt skepsis

overfor, om instrumentet reelt kan anvendes med henblik på at åbne

fremmede markeder.

Der er ikke pres for at fremskynde processen fra hverken Kommissionens

eller medlemslandenes side, og der peges fra flere sider på, at der er be-

hov for grundige tekniske drøftelser.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at et fælles EU-regelsæt

for screening af udenlandske direkte investeringer kan være forbundet

med visse fordele i forhold til, at kunne bremse investeringer, der vurde-

res at være problematiske i relation til fx den nationale sikkerhed. Om-

vendt vil regeringen arbejde for at det undgås, at en screeningsmekanisme

anvendes til protektionistiske formål og dermed hæmmer Danmarks evne

til at tiltrække investeringer eller selv investere i andre lande.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at den endelige beslutningskompe-

tence bevares på nationalt niveau, således at de nationale myndigheder

selv træffer beslutning vedrørende screening.

Regeringen vil ligeledes arbejde for, at de nationale myndigheder kan

vælge at konsultere Kommissionen i særlige sager, fx såfremt investerin-

gen har tværeuropæisk islæt eller bredere geopolitiske aspekter. I sidste

ende bør beslutningskompetencen dog bevares på nationalt niveau.

Regeringen arbejder endvidere for, at regelsættet defineres klarere og me-

re snævert i forhold til hensyn til national sikkerhed og offentlig orden.

Regeringen er skeptisk overfor at tillade screening ud fra et reciprocitets-

hensyn.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 51: Grund- og nærhedsnotat vedr. screening af udenlandske direkte investeringer i EU, fra erhvervsministeren

14/14

Endelig arbejder regeringen for, at mekanismen bør udformes således, at

den ikke pålægger erhvervslivet og danske myndigheder unødvendige

administrative byrder eller informationsforpligtelser.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.