Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 50
Offentligt
1817467_0001.png
SAMLENOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
6. november 2017
17/08852-1
tkv-dep
Rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017
Indhold
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger procedurer,
bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring
af forordning (EU) nr. 1024/2012 .............................................................. 2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
2/17
En fælles digital portal: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille op-
lysninger procedurer, bistands- og problemløsningstjenester til rå-
dighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
KOM (2017) 256
Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotatoversendt til Folke-
tingets Europaudvalg den 26. juni 2017. Ændringerne er fremhævet med
fed/kursiv.
1.
Resumé
Kommissionen fremsatte den 2. maj 2017 forslag til forordning om opret-
telse af en fælles digital portal for det indre marked, der skal samle op-
lysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester relateret
til EU- og nationale regler om det indre marked til gavn for borgere og
virksomheder.
Forslaget påvirker ikke substansen og rettighederne på de områder, der er
omfattet af forordningen. Derimod introduceres en række krav til digitalise-
ring og oplysninger, bistand og procedurer knyttet til områderne. Desuden
lægges der op til øget udveksling af digitale oplysninger mellem myndig-
hederne. Kommissionen og landene pålægges forpligtelser
med henblik
at få portalen til at fungere efter hensigten.
Forslaget forventes at have
væsentlige
statsfinansielle konsekvenser i
form af udgifter i relation til EU’s budget og i form af tilpasninger til de
krav, som forordningen medfører til information, digitale procedurer,
tilpasning af it-løsninger, sagsbehandling og bistand i
medlemsstaterne
.
Forslaget forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i
kraft af mere operationelle løsninger for
borgere og
virksomheder, som
vil spare tid og omkostninger og reducere administrative byrder.
Regeringen støtter
det overordnede formål med
Kommissionens forslag,
idet regeringen dog forholder sig kritisk til rækkevidden af de
bindende
forpligtelser
, det pålægger medlemsstaterne
.
Regeringen
lægger således vægt
på, at omkostninger og administration
forbundet med etablering og drift af portalen står mål med formålet og
holdes på et minimum. Det er væsentligt, at forordningens krav til infor-
mation, procedurer og vejledning ikke forringer kvaliteten af
medlemssta-
ternes
eksisterende nationale løsninger og underliggende digitale infra-
struktur, og at tilpasninger sker under hensyntagen til
medlemsstaternes
ressourcer og den samfundsøkonomiske effekt. Derudover
lægger rege-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
3/17
ringen vægt på, at det bliver muligt at anvende parallelløsninger for
udenlandske brugere, der i teknisk design afviger fra danske selvbetje-
ningsløsninger, hvis udkommet for brugeren er det samme. Regeringen
lægger desuden vægt på at afgrænse og indskrænke omfanget af de
nationale løsninger, som skal stilles til rådighed for udenlandske bruge-
re, herunder at det udelukkende er løsninger, der er relevante i forhold
til at udøve rettigheder på det indre marked, der omfattes. Samtidig ar-
bejder regeringen for, at implementeringen af portalen sker gradvist og
i et omfang, der ikke giver unødige administrative og finansielle om-
kostninger, at oversættelseskravet bliver indsnævret til at være ét af
EU’s tre arbejdssprog samt at håndhævelsesstrukturen bliver skærpet.
2.
Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2017) 256 af 2. maj 2017 fremsendt forslag
om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles
digital portal for oplysninger, procedurer og bistands- og problemløs-
ningstjenester samt ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 21(1), 48 og 114(1) og
skal behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i
TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens overholdelsespakke
fra den 2. maj 2017, som skal styrke efterlevelse og bedre implementering
af såvel EU- som nationale regler på det indre marked. Pakken indeholder
desuden forslag til forordning om et informationsværktøj for det indre
marked (SMIT) og en meddelelse om en handlingsplan for myndigheds-
samarbejdet Solvit.
3.
Formål og indhold
Forslaget skal bidrage til et mere velfungerende indre marked for EU-
borgere og virksomheder og gøre det nemmere for dem at få fuldt udbytte
af mulighederne i det indre marked. På en række områder findes der alle-
rede grænseoverskridende informationstiltag og kontaktpunkter for det
indre marked, både på EU- og nationalt niveau. Disse er dog af svingende
kvalitet og uden tilstrækkelig indbyrdes sammenhæng og fokus på slut-
brugerne.
Med forslaget ønsker Kommissionen at samle adgangen til oplysninger,
bistand og en række digitale procedurer ét sted. Forslaget påvirker ikke
substansen og rettighederne på de områder, der er omfattet af forordningen.
Der stilles krav om tilgængelighed af information på en række områder
relateret til det indre marked på både EU- og nationalt niveau. Derudover
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
4/17
stilles der krav om en række digitale procedurer, som skal være til rådig-
hed for borgere og virksomheder i deres kontakt med myndighederne i
alle
medlemsstater
. I den forbindelse ønsker Kommissionen at styrke
udvekslingen af digitale oplysninger mellem myndighederne på tværs af
grænserne. Forslaget skal endvidere gøre det lettere for borgere og virk-
somheder at få bistand og hjælp til problemløsning, bl.a. via visse eksiste-
rende kontaktpunkter. Forslaget fastsætter en række forpligtelser for både
Kommissionen og
medlemsstaterne
til kvalitet, koordination, monitore-
ring og opfølgning.
Mhp. verificering af oplysninger mellem myndigheder reviderer forslaget
forordning (EU) nr. 1024/2012 om informationssystemet for det indre mar-
ked for at udvide den gruppe af aktører, som kan kommunikere via dette
system.
I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.
Anvendelsesområde
Forslaget til forordning fastlægger regler for oprettelse og drift af en fælles
portal. Portalen skal give borgere og virksomheder nem adgang til oplysnin-
ger, digitale procedurer og bistand vedrørende EU- og nationale regler rela-
teret til rettigheder på det indre marked. Forslaget understøtter desuden et
engangsprincip for brug af data.
Med forslaget etableres en portal med en fælles brugergrænseflade, som
administreres af Kommissionen. Brugergrænsefladen foreligger på alle uni-
onens sprog og herfra linkes til relevante hjemmesider. Portalen skal give
adgang til:
a) Oplysninger om rettigheder, forpligtelser og regler på EU- og na-
tionalt niveau relateret til en række indre markeds-områder. De
omfattede områder fremgår af forslagets anneks 1:
-
For borgere gælder det overordnet områderne rejse, arbejde og
pension, køretøjer, ophold, uddannelse, praktikophold, sund-
hedsydelser, familieforhold samt forbrugerforhold.
-
For virksomheder gælder det de overordnede områder opstart,
drift og lukning af virksomhed, personale, moms og skat, va-
rer, tjenesteydelser, finansiering, offentlige kontrakter og ar-
bejdsmiljøforhold.
b) Information om og links til procedurer på EU- og nationalt niveau
i relation til udøvelse og efterlevelse af relevante rettigheder, for-
pligtelser og regler. De omfattede områder fremgår af forslagets
anneks 2.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
5/17
c) Oplysninger om og links til bistands- og problemløsningstjenester
som borgere og virksomheder kan henvende sig til ved spørgsmål
eller problemer vedrørende relevante rettigheder, forpligtelser eller
procedurer. De omfattede tjenester fremgår af forslagets anneks 3.
Kommissionen har som udgangspunkt ansvar for indhold på EU-niveau,
mens medlemsstaterne har ansvar for indhold relateret til det nationale ni-
veau.
Adgang til procedurer
Af forslaget fremgår, at
medlemsstaterne
er ansvarlige for, at alle procedu-
rer til brug for at udøve
indre markedsrelaterede rettigheder
, som kan tilgås
og gennemføres online af nationale brugere i
en given medlemsstat
, også
skal være tilgængelige for brugere fra andre
medlemsstater uden forskels-
behandling
.
Medlemsstaterne
skal sikre, at alle procedurer, som fremgår af forslagets
anneks 2, kan gennemføres online. Dette er opfyldt, når identifikation, ind-
givelse af oplysninger, dokumentation, undertegnelse og endelig indsendel-
se kan ske elektronisk på afstand og via én kanal, og hvis resultatet af pro-
ceduren også leveres elektronisk.
Medlemsstaterne
skal begrænse krav om fysisk fremmøde til tilfælde, hvor
det er strengt nødvendigt og objektivt begrundet. Disse undtagelser skal
meddeles Kommissionen.
Krav til kvalitet af information og adgang til procedurer
Forslaget fastlægger en række kvalitetskrav til oplysninger om rettigheder,
forpligtelser, regler, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester.
Portalen skal bl.a. være udførlig, præcis, struktureret og opdateret og dække
brugernes behov. Hvor det er relevant, skal der inkluderes henvisninger til
relevant lovgivning, tekniske specifikationer og retningslinjer. Hvor det er
relevant, skal gebyrer og onlinebetalingsmåden, estimeret tid til sagsbehand-
ling eller svar, og de(t) sprog, som en given procedure kan gennemføres på,
ligeledes beskrives. De godkendte midler til autentifikation, identifikation
og underskrift for en procedure skal ligeledes fremgå. Af forslaget fremgår
det, at information skal foreligge på mindst ét andet officielt EU-sprog end
de(t) nationale sprog.
Myndighederne skal samarbejde gennem informationssystemet for det indre
marked
(IMI)
i tilfælde, hvor det er nødvendigt at kontrollere ægtheden af
dokumentation tilsendt som del af en onlineprocedure.
Grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem kompetente myn-
digheder
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
6/17
Med henblik på udveksling af oplysninger mellem myndighederne i
med-
lemsstaterne
etableres der et teknisk system
i samarbejde med Kommissio-
nen
. Systemet skal sikre fortrolighed og integritet af dokumentation og gøre
det muligt for brugerne at gennemse oplysninger, før de udveksles. Når do-
kumentation udveksles mhp. en konkret procedure, skal den modtagende
myndighed udelukkende benytte dokumentationen til formålet med netop
den procedure.
Forslaget indebærer, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsak-
ter for at fastsætte de tekniske specifikationer for systemet nærmere.
Da
udviklingen af systemet har en længere tidshorisont og indebærer et om-
fattende arbejde med at afdække interoperabilitet, standarder og sammen-
lignelighed af data på tværs af landene, er der valgt at operere med gen-
nemførselsretsakter på dette område.
Overvågning af kvalitet
Med forslaget lægges der op til en struktureret overvågningsindsats, som i
yderste konsekvens skal gøre det muligt at afbryde forbindelsen fra portalen
til indhold, som ikke lever op til de gældende krav.
Fælles brugergrænseflade og linkfortegnelse
Kommissionen er ansvarlig for portalens fælles brugergrænseflade. Både
Kommissionen og
medlemsstaterne
har ansvar for, at indhold er organise-
ret, struktureret og mærket på en måde, der forbedrer søgemulighederne.
Forslaget lægger op til, at Kommissionen kan vedtage gennemførselsretsak-
ter, der fastlægger organisering, struktur og mærkning af indhold
på med-
lemsstaternes respektive hjemmesider. Dermed har Kommissionen mulig-
hed for at sikre større interoperabilitet, hvis medlemsstaternes hjemmesi-
der viser sig ikke at fungere effektivt nok i samspil med portalens søge-
funktion
. Kommissionen har
desuden
ansvar for etablering og vedligehol-
delse af linkfortegnelsen. Kommissionen skal løbende levere opdaterede
links til indhold, som gælder på EU-niveau. De nationale koordinatorer skal
levere links til indhold på nationalt niveau, også på vegne af private eller
semi-private aktører.
Kommissionen er ansvarlig for den fælles portal, den fælles brugergrænse-
flade, linkfortegnelsen, en fælles vejviser til bistandstjenester samt bruger-
feedbackredskaberne.
Medlemsstaterne
er ansvarlige for it-applikationer
relateret til nationale hjemmesider, som er tilknyttet den fælles brugergræn-
seflade.
Promovering
Forslaget gør det til en fælles opgave for Kommissionen og
medlemsstater-
ne
at promovere brugen af portalen og sikre tilgængelighed, søgbarhed og
synlighed. Tiltag kan foregå i samspil med andre relevante promoveringsak-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
1817467_0007.png
7/17
tiviteter. Nationale koordinatorer skal sikre promovering af portalen blandt
andre nationale myndigheder.
Brugerstatistik og brugerfeedback
Kommissionen og
medlemsstaterne
er forpligtet til at indsamle og udveksle
brugerstatistik mhp. forbedring af portalen. Kommissionen tillægges befø-
jelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende kategorier for dataind-
samling
1
. Kommissionen skal desuden vedtage gennemførselsretsakter, som
fastsætter metoden for registrering og udveksling af statistik
, idet disse ar-
bejdsgange vil være delvist automatiserede og forudsætter involvering af
mange myndigheder
. Et brugervenligt redskab skal sørge for indsamling af
brugernes anonyme feedback på og tilfredshed med portalens indhold og
tjenester. Redskabet skal være tilgængeligt på portalens forskellige ind-
holdssider, og Kommissionen og nationale koordinatorer skal have direkte
adgang til denne information.
Kommissionen skal vedtage gennemførselsretsakter, som fastsætter regler
for indsamling og deling af brugerfeedback.
Da der vil være mulighed for,
at medlemsstaterne benytter egne eksisterende systemer, vil gennemfør-
selsretsakterne bl.a. sikre mulighed for sammenlignelighed af feedback på
tværs af systemer.
Indberetning om det indre markeds funktion
Kommissionen skal stille et redskab til rådighed for brugerne, som anonymt
skal have mulighed for at gøre opmærksom på de hindringer, de oplever ved
udøvelsen af deres rettigheder på det indre marked. Kommissionen vil desu-
den indsamle information fra bistands- og problemløsningstjenesterne om
deres sagsbehandling. Endelig vil Kommissionen offentliggøre en online-
oversigt over problemer, som skal adresseres yderligere, hvor det er muligt.
Nationale koordinatorer, portalkoordinationsgruppe og gruppens opgaver
Ifølge forslaget skal
hver medlemsstat
udpege en national koordinator, der
som nationalt kontaktpunkt for portalen er ansvarlig for kontakt til Kommis-
sionen og ansvarlig for at promovere en ensartet anvendelse af portalen
blandt nationale myndigheder. Der nedsættes en portalkoordinationsgruppe,
bestående af nationale koordinatorer og med Kommissionen som formand.
Kommissionen stiller et sekretariat til rådighed, som skal støtte gennemfø-
relsen af portalen.
Årligt arbejdsprogram
Under hensyntagen til brugerfeedback og med inddragelse af koordinations-
gruppen vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram med en række
tiltag og aktiviteter til at sikre implementering og overholdelse.
1
Denne delegerede retsakt indgår dog ikke længere i forordningsforslaget.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
8/17
Omkostninger
Unionens almindelige budget skal dække omkostninger til udvikling og
vedligeholdelse af it-redskaber til gennemførelsen af forordningen og pro-
movering af portalen på EU-niveau samt maksimalt 500 siders oversættelse
årligt i de respektive
medlemsstater
. Omkostninger relateret til nationale
webportaler, informationsplatforme, bistandstjenester og procedurer
og un-
derliggende digital infrastruktur
skal dækkes af
medlemsstaternes
egne
budgetter.
Beskyttelse af persondata
Behandling af persondata skal ske i overensstemmelse med gældende regler.
Rapportering og gennemgang
Senest fire år efter forordningens ikrafttræden og hvert andet år herefter skal
Kommissionen gennemgå forordningen og sende en evalueringsrapport til
Europa-Parlamentet og Rådet om portalen og det indre markeds funktion.
Gennemgangen skal navnlig have fokus på forordningens artikel 12 om
grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem myndigheder.
Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012
Forordning (EU) nr. 1024/2012 om informationssystemet for det indre mar-
ked
(IMI)
ændres på en række punkter med henblik på at udvide den gruppe
af aktører, som kan udveksle oplysninger via informationssystemet for det
indre marked. Ud over at omfatte kompetente myndigheder i
medlemssta-
terne
og Kommissionen betyder ændringen, at
forordningen
ligeledes om-
fatter organer, kontorer og agenturer i Unionen.
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure
(TEUF artikel 294) medlovgiver.
Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og
Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en
udtalelse om forslaget.
Ordfører på forslaget er Marlene Mizzi (MT) fra
S&D.
5.
Nærhedsprincippet
Kommissionen redegør i forslaget for, at den overordnede målsætning er
at skabe et velfungerende indre marked for EU-borgere og -virksomheder,
som stadig skal efterleve nationale regler, når de
hhv.
rejser, arbejder, bor
eller driver forretning i de forskellige EU-lande. Derfor er det essentielt,
at de har overblik over reglerne og adgang til relevante procedurer på en
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
1817467_0009.png
9/17
måde, der reducerer tidsforbrug og omkostninger mest muligt. Ifølge
Kommissionen er de eksisterende informations- og vejledningstjenester
ikke sammenhængende og brugervenlige nok. Det er Kommissionens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da
formålet med forordningen ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne opnås
af særskilte tiltag i
medlemsstaterne
, men derimod
kun
på unionsniveau.
Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at erfaringer
viser, at en fælles europæisk tilgang med en række fælles forpligtelser og
kvalitetskrav vil være hensigtsmæssig, hvis der skal sikres sammenhæng
og kvalitet i oplysninger, procedurer og bistand.
6.
Gældende dansk ret
Regeringen er i gang med at identificere nationale regler, der vil blive
påvirket af forordningen. Det er forventningen, at regulering fra flere
forskellige ministerområder vil blive berørt, bl.a. vedr. forvaltningspro-
cedurer og krav til digitale tjenester.
7.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-
menteres, men vil gælde umiddelbart i
medlemsstaterne
.
Forordningen påvirker ikke substansen eller rettighederne på de områder,
der er omfattet af forordningen for danske statsborgere og danske virksom-
heder, men stiller en række minimumskrav til oplysninger, bistand og til-
gængelighed af digitale procedurer af EU-borgere og virksomheder, som vil
kunne medføre lovændringer.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes at have
væsentlige
statsfinansielle konsekvenser i
kraft af en udvidelse af de områder, hvor
medlemsstaterne
er forpligtet til
at levere oplysninger, digitale procedurer og bistand
til EU-borgere og
virksomheder
.
Forslaget vil have væsentlige omkostninger for en række ressortområ-
der på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau
i kraft af en række
skærpede krav til kvalitet, monitorering, etablering og grænseoverskri-
dende brug af digitale løsninger.
Dette gælder
bl.a. udgifter til
de fælles-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
1817467_0010.png
10/17
offentlige
portaler Virk.dk
og
Borger.dk,
herunder også fx
SKAT.dk,
samt den dertilhørende digitale infrastruktur
2
.
Forordningens
bestemmelse i artikel 5 stk. 1 om, at procedurer etableret
på nationalt plan, som kan tilgås og gennemføres online af brugere fra
den pågældende medlemsstat, også skal kunne tilgås af og gennemføres
af brugere fra andre medlemsstater uden forskelsbehandling, forventes
at medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger. Endvidere må det
forventes, at implementeringen af ”once
-
only”
-princippet om datagen-
brug gennem etablering af et teknisk system til udveksling af oplysninger
mellem myndighederne i medlemsstaterne, vil medføre omkostninger på
længere sigt.
Endelig må der forventes omkostninger for den myndighed,
der udpeges som national koordinator og forventeligt vil skulle anvende
ressourcer i forhold til overvågning, promovering og koordination.
Kommissionen estimerer omkostningerne for gennemførelsen af for-
ordningen til EUR 109 mio. i indledende investeringsomkostninger og
ca. EUR 8 mio. i årlige driftsudgifter for alle medlemsstater og Kom-
missionen tilsammen. Dog har Kommissionen ikke gennemført lande-
specifikke beregninger, som tager højde for hvert enkelt medlemsstats
eksisterende omfang, kvalitetsniveau og tilgængelighed af information
og digitale procedurer for udenlandske brugere. Ifølge Kommissionen
vil medlemsstaternes udgifter og besparelser i høj grad afhænge af lan-
denes nuværende digitaliseringsgrad, it-systemer, tilgang til offentlig
digitalisering samt grad af centrale og decentrale forvaltningsstruktu-
rer.
Som et af de EU-lande, der er længst fremme med digitaliseringen af
offentlige tjenester, må Danmark i kraft af forordningens artikel 5 stk. 1
forventes at få signifikant højere udgifter end gennemsnittet i EU. Det
estimeres, at der via Virk.dk og Borger.dk alene er adgang til hhv. ca.
1.500 virksomhedsrettede og ca. 3.000 borgerrettede nationale digitale
løsninger. Størstedelen af disse ejes, administreres og er teknisk foran-
kret på et decentralt myndighedsniveau. Et foreløbigt skøn er, at om-
kring 500 borgerrettede og 130 virksomhedsrettede løsninger vil være
direkte relateret til indre markedsrettigheder og dermed være direkte
berørt af forslaget. Denne vurdering er dog stadig meget usikker i lyset
af, at det endnu ikke er klart, hvor bredt anvendelsesområdet skal for-
tolkes, og dermed hvor mange løsninger, der kan siges at være indre
markedsrelaterede. Ved dette skøn anslås de samlede etableringsom-
kostninger at være 219 mio. kr.
471 mio. kr. og de samlede årlige
driftsomkostninger til at være 50 mio. kr.
188 mio. kr. Estimatet af
2
Den nuværende forhandlingssituation viser dog en reduktion i de oprindeligt forventede stats-
finansielle konsekvenser.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
1817467_0011.png
11/17
omkostninger er dog behæftet med betydelige usikkerheder, da der sta-
dig er uklarhed over forslagets præcise krav, og hvad det vil koste at
leve op til dem.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at kunne bidrage til at styrke borgere og virksomhe-
ders muligheder for at gøre brug af fordelene ved det indre marked. En
afledt øget mobilitet for virksomhederne vil forventeligt øge konkurren-
cen på det indre marked og dermed skabe mere vækst.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Såfremt forslaget resulterer i en reelt brugervenlig løsning, forventes en
direkte erhvervsøkonomisk besparelse for virksomhederne. En samlet
indgang med bedre oplysninger, flere digitale procedurer og bedre bistand
på tværs af EU vil reducere efterlevelsesomkostninger for virksomheder-
ne, som vil opleve færre administrative byrder. Det gælder ikke mindst
for små og mellemstore virksomheder.
Kommissionen vurderer, at virk-
somheder i EU vil kunne spare over 11 mia. euro p.a., mens EU-
borgerne vil spare 855.000 timer p.a.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i
Danmark.
8.
Høring
Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-
renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 2. maj med frist for bidrag
den 16. maj 2016. Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv og
Dansk Byggeri.
Generelle bemærkninger
DI
deler Kommissionens ønske om at udvikle et ambitiøst digitalt værktøj
og finder det positivt, at initiativet tydeliggør medlemslandenes forpligtel-
ser i forhold til både information, procedurer, vejledning og problemløs-
ningsværktøjer. DI bemærker endvidere, at forslaget ligger i forlængelse
af forslag, som DI har været med til at fremsætte i Virksomhedsforum for
enklere regler og REFIT-platformen om at samle eksisterende platforme.
DI er af den opfattelse, at de foreslåede informationer og værktøjer alle er
relevante, og at de kan være med til at synliggøre, hvor udfordringer for
det indre marked findes. Ifølge DI er det dog nødvendigt med en priorite-
ring af, hvornår de forskellige dele af portalen skal være udviklet, hvilket
eksempelvis kan gøres via de annoncerede årlige arbejdsprogrammer.
Kvalitet bør prioriteres over hastighed, og DI vurderer, at to år til at im-
plementere så omfangsrige forpligtelser synes af meget kort tid.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
12/17
Dansk Erhverv
er samlet meget positive over for forslaget om den fælles
portal, som imødekommer et længe efterspurgt initiativ, som Dansk Er-
hverv har været med til at formulere i arbejdet under Kommissionens
High Level Group on Business Services i 2014. Dansk Erhverv udtrykker
særligt tilfredshed med, at der er tale om en rammelovgivning, som fast-
sætter basis kvalitetskrav til den digitale tilgængelighed og forvaltning på
tværs af EU. Også brugen af ”once only”-princippet
om datagenbrug, det
brugercentrerede udgangspunkt og en brugerklagemulighed er positivt.
Dansk Erhverv finder det særdeles uheldigt, at brugen af engelsk ikke
gøres til et generelt sprogkrav i forordningen, idet engelsk er det de facto
europæiske fællessprog. Dansk Erhverv mener desuden, at engelsk efter
UK’s udtrædelse af EU vil kunne ses som et ”neutralt sprog”.
Dansk Byggeri
er enige i, at der i EU’s indre marked fortsat er et stort
udækket informationsbehov hos virksomheder, der ønsker at tilbyde tje-
nesteydelser eller sælge varer på tværs af grænserne. Flest mulige proce-
durer skal kunne udføres online. Derfor bakker Dansk Byggeri op om
Kommissionens forslag, der vurderes som ambitiøst, og finder det posi-
tivt, at der opbygges én central europæisk platform. Dansk Byggeri hilser
det endvidere velkomment, at der etableres konkrete supportfunktioner
for brugere, og at feedback herfra aktivt skal bruges til at forbedre funkti-
onaliteten af det indre marked.
Informationsområder
DI
gør opmærksom på, at vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark som ud-
gangspunkt ikke er en myndighedsopgave og i vidt omfang følger af kol-
lektive overenskomster og ikke af lovgivning. Dette kan ifølge DI gøre
det vanskeligt for Danmark at leve op til forpligtelserne på dette punkt på
en portal som den foreslåede.
Dansk Erhverv
bemærker, at information på portalen skal være afstemt
med medlemslandene og ikke gå videre end det, som loven foreskriver.
Dansk Erhverv mener, at der er eksempler på, at Kommissionen på den
nuværende Your Europe-portal har fortolket EU-regler markant anderle-
des end den gængse danske tolkning, hvilket skaber usikkerhed om rets-
tilstanden til skade for virksomhederne. Dansk Erhverv finder, at kravene
til information i anneks 1 i forhold til ”Arbejde og pension inden for EU”
og ”Ansatte” dækker over en enorm mængde information, som er af-
hængig af fx branchespecifik overenskomst. Mængden af information kan
ikke nødvendigvis oversættes og kræver søgefunktioner, som der bør ta-
ges højde for.
Procedurer
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
13/17
DI
vurderer, at kun få af de procedurer, der indgår i virksomhedernes
livcyklus, er dækket og savner eksempelvis procedurer for betaling af
moms eller skat.
Dansk Erhverv
ser gerne, at listen i anneks 2 udvides til at omfatte en
række procedurer relateret til forretningsdrift, som er udeladt, ikke mindst
under overskriften ”Drive forretning”. I forhold til procedurer bakker
Dansk Erhverv op om de kvalitetskrav, som er beskrevet i artikel 10, 11,
12.
Dansk Byggeri
finder det positivt, at der er udvalgt en række konkrete
procedurer, som skal udvikles digitalt i alle medlemslande. Dansk byggeri
finder det væsentligt, at samtlige medlemslande kommer op på et højt
digitalt niveau. Et opmærksomhedspunkt er ifølge Dansk Byggeri, at digi-
taliseringsprocessen ikke må resultere i, at administrative byrder flyttes
fra den offentlige sektor og over til portalens brugere.
Problemløsningsværktøjer
DI
anfører, at virksomhedsrelaterede problemløsningsværktøjer som Sol-
vit, muligheden for at kommentere TRIS-notifikationer og en evt. fremti-
dig ”fast track”-procedure
som led i forordningen om gensidig anerken-
delse bør kunne tilgås fra portalen og derfor indgå i annekserne.
Dansk Erhverv
finder listen i anneks 3 for begrænset og ser gerne, at der
arbejdes for at få den udvidet til også at omfatte bl.a. Solvit og den så-
kaldte one stop-shop for moms. I forhold til vejledningsværktøjer bakker
Dansk Erhverv op om de kvalitetskrav, som er beskrevet i artikel 13.
Dansk Byggeri
ønsker at vide, hvorfor Solvit ikke indgår i anneks 3.
Adgang til procedurer
DI
er principielt enige i, at alle EU-borgere har behov for den samme di-
gitale adgang, men kan være bekymret for om
artikel 5.1’s princip om en
ikke-diskriminerende adgang til procedurer reelt kan medføre, at digitale
løsninger i en medlemsstat fjernes, fordi omkostningerne eller administra-
tive barrierer ved at gøre dem tilgængelige for alle, er for tunge.
Dansk Erhverv
bakker helt op om ikke-diskriminationsprincippet i for-
hold til udførelsen af procedurer. Dansk Erhverv støtter endvidere defini-
tion af ”fuldt digitalt” i artikel 5.3 og er enige i, at undtagelser skal med-
deles Kommissionen og være retfærdiggjort.
Private og semi-private aktører
Dansk Erhverv
er for så vidt enige i, at semi-private eller private opera-
tører kan inddrages i service og assistance til virksomhederne. Dansk Er-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
14/17
hverv finder det vigtigt, at services kan udbydes på markedsvilkår, og at
adgang til den rette rådgivning ikke hindres ved krav om, at services skal
være gratis eller underbetalte. Dansk Erhverv mener, at der i forhold til
pris bør arbejdes for at få defineret ”overkommelig” i artikel 6.3.b, såle-
des at det ikke overlades til at Kommissionen at fortolke fra sag til sag.
Dansk Byggeri
mener, at bestemmelsen om private og semi-private or-
ganisationers mulighed for at agere supportfunktion for brugerne er uklar
i forhold til betingelsen om en overkommelig pris for bl.a. mikrovirksom-
heder. Dansk Byggeri rejser spørgsmålet om, hvordan og af hvem dette
vurderes.
Underskrift og identifikation
Dansk Byggeri
ønsker afklaret, hvordan det i forbindelse med elektronisk
identifikation og underskrift skal sikres, at der ikke opstår en række nati-
onale systemer, som ikke er interoperable, og at virksomheder og ansatte
ikke diskrimineres i andre lande.
Sanktioner
Dansk Erhverv
finder, at der bør være sanktioner forbundet med fejl og
mangler fundet i overvågningen af portalens indhold, og at det ikke er en
tilfredsstillende sanktion, at services blot fjernes fra hjemmesiden. Dansk
Erhverv mener, at der bør arbejdes for, at der indføres reelle proportionel-
le og hurtigt effektuerede sanktioner i tilfælde af mangelfuld forvaltning.
Dansk Byggeri
betragter konsekvenserne for medlemslandene ved ikke
at holde informationer, procedurer og supporttjenester på portalen opdate-
ret for ufarlige. I lyset af hvor dårligt mange medlemslande ifølge Dansk
Byggeri har implementeret kravene til kvikskrankerne i henhold til ser-
vicedirektivet, synes der at være behov for mere håndfaste sanktioner.
Struktur
Dansk Erhverv
stiller sig tvivlende over for, hvorvidt strukturen for in-
formationer, procedurer og assistance kan ensrettes fuldstændig og er på
den baggrund forbeholdne over for at give Kommissionen implementer-
ende beføjelser på dette område, jf. artikel 15.4.
Dansk Byggeri
mener, at indhold så vidt muligt bør have en fælles gen-
nemgående opbygning, som skal gøre det nemmere at finde og forstå in-
formation om andre medlemslandes systemer.
Håndhævelsesstruktur
DI
mener, at håndhævelsesstrukturen i forslaget i sig selv er for svag til at
sikre en succesfuld implementering af portalen. Ifølge DI ses det bl.a. af
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
15/17
erfaringerne fra Solvit og markedsovervågningsforordningen, der bygger
på en tilsvarende mere uformel struktur.
Dansk Erhverv
mener, at der i forhold til den foreslåede koordinations-
gruppe og dens opgaver bør arbejdes for, at der inkluderes en eller flere
erhvervsorganisationer med relevant erfaring.
Dansk Byggeri
mener, at det er nødvendigt, at det foreslåede tætte sam-
arbejde mellem Kommissionen, de nationale koordinatorer og myndighe-
derne i de enkelte lande kommer til at fungere i praksis.
Indsamling af brugerfeedback og statistik
DI
finder det positivt, at portalen benyttes til at indsamle viden om, hvor-
dan det indre marked fungerer, og at der kan ageres herpå. DI bakker lige-
ledes op om brugernes mulighed for anonymt at kunne rapportere om
tilfælde, hvor de har oplevet udfordringer på det indre marked og vurde-
rer, at den anonymiserede form kan bidrage til, at flere virksomheder øn-
sker at benytte sig af en sådan mulighed.
Omkostninger
Dansk Erhverv
mener, at omkostningerne til udvikling og drift af den
fælles portal vil være godt givet ud, og at portalen på sigt vil betyde store
besparelser.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Indledende artikelgennemgang og drøftelser af forslaget har været
gennemført i Rådet, og forhandlingerne er påbegyndt i efteråret 2017.
Det estiske formandskab har givet sagen høj prioritet og forventer at
opnå enighed i Rådet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. novem-
ber 2017.
Der er generelt støtte i Rådet til det overordnede formål med portalen og
en erkendelse af, at eksisterende informationsportaler og værktøjer ikke
fungerer tilfredsstillende. Dog har hovedparten af medlemsstaterne gi-
vet tydeligt udtryk for, at forslaget i sin oprindelige form stiller for om-
fattende og indgribende krav til national forvaltningspraksis, herunder
til graden af e-forvaltning og de tekniske implikationer forbundet her-
med. Enkelte medlemsstater har desuden stillet spørgsmålstegn ved, om
omfanget af de obligatoriske forpligtelser er for vidtrækkende og i høje-
re grad bør håndteres på frivillig basis.
Medlemsstaterne har gennemgående tilkendegivet bekymring for de
omkostninger, som det vil medføre at stille information, digitale løsnin-
ger og vejledningstjenester til rådighed på nationalt niveau. I den for-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
16/17
bindelse har flere medlemsstater efterlyst beregninger af de statsfinan-
sielle konsekvenser for de enkelte lande, som har vidt forskellige ud-
gangspunkter for at opfylde forordningens krav.
Ud fra den nuværende forhandlingssituation er det dog vurderingen, at
de digitale løsninger, som skal stilles til rådighed for udenlandske bru-
gere, ikke behøver at være identiske med løsningerne for nationale bru-
gere, så længe løsningerne er fuldt digitale, lever op til en række mini-
mumskrav, og at udkommet af løsningerne er det samme som for natio-
nale brugere. Således kan der antageligt etableres parallelle løsninger
for udenlandske brugere, der proceduremæssigt og i teknisk design af-
viger fra de nationale løsninger.
På grundlag af Kommissionens indledende præsentationer af it-
arkitekturen for portalen fremstår sammenhængen til nationale porta-
ler og integrationen af en række funktionaliteter og systemer fortsat
uklar. Især implikationerne af systemet til udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne,
der forudsætter ”once only”
-princippet om
genbrug af data, er uklare. Dette system tages dog først i brug, når der
er vedtaget gennemførselsretsakter med henblik på at fastsætte specifi-
kationerne for systemet.
Kommissionen har en ambition om ikrafttræden i 2020, men flere med-
lemsstater har efterspurgt en længere tidshorisont for ikrafttræden.
Det er på den baggrund vurderingen, at forordningens omfang og ræk-
kevidde skal indskrænkes på flere områder for at opnå medlemsstater-
nes opbakning.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen støtter
det overordnede formål med
Kommissionens forslag
om en fælles digital portal, som
skal
stille oplysninger, procedurer og
bistands- og problemløsningstjenester til rådighed for borgere og virk-
somheder på tværs af EU’s
medlemsstater
.
Regeringen
forholder sig imidlertid kritisk til rækkevidden af de
binden-
de forpligtelser til
medlemsstaterne
i forbindelse med oprettelsen af en
fælles digital portal.
For at sikre national fleksibilitet i forhold til dansk
forvaltningspraksis og rammer for it-arkitektur, bør forpligtelser for
offentlige myndigheder dog gælde medlemsstaterne
og ikke hver en-
kelt offentlig myndighed på kommunalt, regionalt eller statsligt niveau.
Regeringen lægger vægt
på, at omkostninger og administration forbundet
med etablering og drift af portalen står mål med formålet og holdes på et
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren
17/17
minimum. Det er i den sammenhæng væsentligt, at forordningens krav til
oplysninger, procedurer og bistand ikke forringer kvaliteten af
medlems-
staternes
eksisterende nationale løsninger og underliggende digitale infra-
struktur, og at der fortsat er mulighed for at videreudvikle disse. En even-
tuel tilpasning af
de eksisterende
løsninger og den digitale infrastruktur
bør derfor ske under hensyntagen til
medlemsstaternes
og Kommissio-
nens ressourcer samt den samfundsøkonomiske effekt.
Regeringen læg-
ger vægt på, at det bliver muligt at anvende parallelløsninger for andre
EU-brugere, der i teknisk design afviger fra danske selvbetjeningsløs-
ninger, men hvor udkommet er det samme.
Regeringen lægger desuden vægt på at afgrænse og indskrænke om-
fanget af de nationale løsninger, som skal stilles til rådighed for andre
EU-brugere, herunder at det udelukkende er løsninger, der er relevante
i forhold til at udøve rettigheder på det indre marked
.
Regeringen
arbejder
ligeledes
for
, at introduktionen af den fælles digitale
portal bør være faseinddelt, således at implementeringen sker gradvist og
i et omfang, der ikke giver unødige administrative og finansielle omkost-
ninger.
Derudover arbejder regeringen også for, at oversættelseskravet
bliver indsnævret til at være ét af EU’s tre arbejdssprog samt at hånd-
hævelsesstrukturen
herunder konsekvenser ved manglende overhol-
delse af medlemsstaternes forpligtelser jf. forordningen
bliver opret-
holdt. Disse to elementer vil højne den indre markedsværdi af forslaget
til gavn for både borgere og virksomheder.
Det bemærkes desuden, at idet den danske arbejdsmarkedsmodel bygger
på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, er regerin-
gen opmærksom på, at indhold på dette område ikke alene er en myndig-
hedsrelateret opgave.
Regeringen lægger vægt på, at der med den fælles digitale portal sikres
sammenhæng til eksisterende portaler og krav til kommende tekniske
løsninger som fx
følger af
eIDAS-forordningen. Regeringen lægger desu-
den vægt på, at portalen har fokus på slutbrugernes behov, og at det ikke
bliver unødigt bureaukratisk
og ressourcekrævende
for de involverede
myndigheder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til F olketinget den 26. juni
2017.