ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 50
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

6. november 2017

17/08852-1

tkv-dep

Rådsmøde (konkurrenceevne) den 30. november 2017

Indhold

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse

af en fælles digital portal, der skal stille oplysninger procedurer,

bistands- og problemløsningstjenester til rådighed, og om ændring

af forordning (EU) nr. 1024/2012 .............................................................. 2

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

2/17

En fælles digital portal: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om oprettelse af en fælles digital portal, der skal stille op-

lysninger procedurer, bistands- og problemløsningstjenester til rå-

dighed, og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

KOM (2017) 256

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotatoversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 26. juni 2017. Ændringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 2. maj 2017 forslag til forordning om opret-

telse af en fælles digital portal for det indre marked, der skal samle op-

lysninger, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester relateret

til EU- og nationale regler om det indre marked til gavn for borgere og

virksomheder.

Forslaget påvirker ikke substansen og rettighederne på de områder, der er

omfattet af forordningen. Derimod introduceres en række krav til digitalise-

ring og oplysninger, bistand og procedurer knyttet til områderne. Desuden

lægges der op til øget udveksling af digitale oplysninger mellem myndig-

hederne. Kommissionen og landene pålægges forpligtelser

med henblik

på

at få portalen til at fungere efter hensigten.

Forslaget forventes at have

væsentlige

statsfinansielle konsekvenser i

form af udgifter i relation til EU’s budget og i form af tilpasninger til de

krav, som forordningen medfører til information, digitale procedurer,

tilpasning af it-løsninger, sagsbehandling og bistand i

medlemsstaterne

Forslaget forventes at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser i

kraft af mere operationelle løsninger for

borgere og

virksomheder, som

vil spare tid og omkostninger og reducere administrative byrder.

Regeringen støtter

det overordnede formål med

Kommissionens forslag,

idet regeringen dog forholder sig kritisk til rækkevidden af de

bindende

forpligtelser

, det pålægger medlemsstaterne

Regeringen

lægger således vægt

på, at omkostninger og administration

forbundet med etablering og drift af portalen står mål med formålet og

holdes på et minimum. Det er væsentligt, at forordningens krav til infor-

mation, procedurer og vejledning ikke forringer kvaliteten af

medlemssta-

ternes

eksisterende nationale løsninger og underliggende digitale infra-

struktur, og at tilpasninger sker under hensyntagen til

medlemsstaternes

ressourcer og den samfundsøkonomiske effekt. Derudover

lægger rege-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

3/17

ringen vægt på, at det bliver muligt at anvende parallelløsninger for

udenlandske brugere, der i teknisk design afviger fra danske selvbetje-

ningsløsninger, hvis udkommet for brugeren er det samme. Regeringen

lægger desuden vægt på at afgrænse og indskrænke omfanget af de

nationale løsninger, som skal stilles til rådighed for udenlandske bruge-

re, herunder at det udelukkende er løsninger, der er relevante i forhold

til at udøve rettigheder på det indre marked, der omfattes. Samtidig ar-

bejder regeringen for, at implementeringen af portalen sker gradvist og

i et omfang, der ikke giver unødige administrative og finansielle om-

kostninger, at oversættelseskravet bliver indsnævret til at være ét af

EU’s tre arbejdssprog samt at håndhævelsesstrukturen bliver skærpet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2017) 256 af 2. maj 2017 fremsendt forslag

om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles

digital portal for oplysninger, procedurer og bistands- og problemløs-

ningstjenester samt ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 21(1), 48 og 114(1) og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens overholdelsespakke

fra den 2. maj 2017, som skal styrke efterlevelse og bedre implementering

af såvel EU- som nationale regler på det indre marked. Pakken indeholder

desuden forslag til forordning om et informationsværktøj for det indre

marked (SMIT) og en meddelelse om en handlingsplan for myndigheds-

samarbejdet Solvit.

Formål og indhold

Forslaget skal bidrage til et mere velfungerende indre marked for EU-

borgere og virksomheder og gøre det nemmere for dem at få fuldt udbytte

af mulighederne i det indre marked. På en række områder findes der alle-

rede grænseoverskridende informationstiltag og kontaktpunkter for det

indre marked, både på EU- og nationalt niveau. Disse er dog af svingende

kvalitet og uden tilstrækkelig indbyrdes sammenhæng og fokus på slut-

brugerne.

Med forslaget ønsker Kommissionen at samle adgangen til oplysninger,

bistand og en række digitale procedurer ét sted. Forslaget påvirker ikke

substansen og rettighederne på de områder, der er omfattet af forordningen.

Der stilles krav om tilgængelighed af information på en række områder

relateret til det indre marked på både EU- og nationalt niveau. Derudover

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

4/17

stilles der krav om en række digitale procedurer, som skal være til rådig-

hed for borgere og virksomheder i deres kontakt med myndighederne i

alle

medlemsstater

. I den forbindelse ønsker Kommissionen at styrke

udvekslingen af digitale oplysninger mellem myndighederne på tværs af

grænserne. Forslaget skal endvidere gøre det lettere for borgere og virk-

somheder at få bistand og hjælp til problemløsning, bl.a. via visse eksiste-

rende kontaktpunkter. Forslaget fastsætter en række forpligtelser for både

Kommissionen og

medlemsstaterne

til kvalitet, koordination, monitore-

ring og opfølgning.

Mhp. verificering af oplysninger mellem myndigheder reviderer forslaget

forordning (EU) nr. 1024/2012 om informationssystemet for det indre mar-

ked for at udvide den gruppe af aktører, som kan kommunikere via dette

system.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Anvendelsesområde

Forslaget til forordning fastlægger regler for oprettelse og drift af en fælles

portal. Portalen skal give borgere og virksomheder nem adgang til oplysnin-

ger, digitale procedurer og bistand vedrørende EU- og nationale regler rela-

teret til rettigheder på det indre marked. Forslaget understøtter desuden et

engangsprincip for brug af data.

Med forslaget etableres en portal med en fælles brugergrænseflade, som

administreres af Kommissionen. Brugergrænsefladen foreligger på alle uni-

onens sprog og herfra linkes til relevante hjemmesider. Portalen skal give

adgang til:

a) Oplysninger om rettigheder, forpligtelser og regler på EU- og na-

tionalt niveau relateret til en række indre markeds-områder. De

omfattede områder fremgår af forslagets anneks 1:

For borgere gælder det overordnet områderne rejse, arbejde og

pension, køretøjer, ophold, uddannelse, praktikophold, sund-

hedsydelser, familieforhold samt forbrugerforhold.

For virksomheder gælder det de overordnede områder opstart,

drift og lukning af virksomhed, personale, moms og skat, va-

rer, tjenesteydelser, finansiering, offentlige kontrakter og ar-

bejdsmiljøforhold.

b) Information om og links til procedurer på EU- og nationalt niveau

i relation til udøvelse og efterlevelse af relevante rettigheder, for-

pligtelser og regler. De omfattede områder fremgår af forslagets

anneks 2.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

5/17

c) Oplysninger om og links til bistands- og problemløsningstjenester

som borgere og virksomheder kan henvende sig til ved spørgsmål

eller problemer vedrørende relevante rettigheder, forpligtelser eller

procedurer. De omfattede tjenester fremgår af forslagets anneks 3.

Kommissionen har som udgangspunkt ansvar for indhold på EU-niveau,

mens medlemsstaterne har ansvar for indhold relateret til det nationale ni-

veau.

Adgang til procedurer

Af forslaget fremgår, at

medlemsstaterne

er ansvarlige for, at alle procedu-

rer til brug for at udøve

indre markedsrelaterede rettigheder

, som kan tilgås

og gennemføres online af nationale brugere i

en given medlemsstat

, også

skal være tilgængelige for brugere fra andre

medlemsstater uden forskels-

behandling

Medlemsstaterne

skal sikre, at alle procedurer, som fremgår af forslagets

anneks 2, kan gennemføres online. Dette er opfyldt, når identifikation, ind-

givelse af oplysninger, dokumentation, undertegnelse og endelig indsendel-

se kan ske elektronisk på afstand og via én kanal, og hvis resultatet af pro-

ceduren også leveres elektronisk.

Medlemsstaterne

skal begrænse krav om fysisk fremmøde til tilfælde, hvor

det er strengt nødvendigt og objektivt begrundet. Disse undtagelser skal

meddeles Kommissionen.

Krav til kvalitet af information og adgang til procedurer

Forslaget fastlægger en række kvalitetskrav til oplysninger om rettigheder,

forpligtelser, regler, procedurer og bistands- og problemløsningstjenester.

Portalen skal bl.a. være udførlig, præcis, struktureret og opdateret og dække

brugernes behov. Hvor det er relevant, skal der inkluderes henvisninger til

relevant lovgivning, tekniske specifikationer og retningslinjer. Hvor det er

relevant, skal gebyrer og onlinebetalingsmåden, estimeret tid til sagsbehand-

ling eller svar, og de(t) sprog, som en given procedure kan gennemføres på,

ligeledes beskrives. De godkendte midler til autentifikation, identifikation

og underskrift for en procedure skal ligeledes fremgå. Af forslaget fremgår

det, at information skal foreligge på mindst ét andet officielt EU-sprog end

de(t) nationale sprog.

Myndighederne skal samarbejde gennem informationssystemet for det indre

marked

(IMI)

i tilfælde, hvor det er nødvendigt at kontrollere ægtheden af

dokumentation tilsendt som del af en onlineprocedure.

Grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem kompetente myn-

digheder

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

6/17

Med henblik på udveksling af oplysninger mellem myndighederne i

med-

lemsstaterne

etableres der et teknisk system

i samarbejde med Kommissio-

nen

. Systemet skal sikre fortrolighed og integritet af dokumentation og gøre

det muligt for brugerne at gennemse oplysninger, før de udveksles. Når do-

kumentation udveksles mhp. en konkret procedure, skal den modtagende

myndighed udelukkende benytte dokumentationen til formålet med netop

den procedure.

Forslaget indebærer, at Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsak-

ter for at fastsætte de tekniske specifikationer for systemet nærmere.

udviklingen af systemet har en længere tidshorisont og indebærer et om-

fattende arbejde med at afdække interoperabilitet, standarder og sammen-

lignelighed af data på tværs af landene, er der valgt at operere med gen-

nemførselsretsakter på dette område.

Overvågning af kvalitet

Med forslaget lægges der op til en struktureret overvågningsindsats, som i

yderste konsekvens skal gøre det muligt at afbryde forbindelsen fra portalen

til indhold, som ikke lever op til de gældende krav.

Fælles brugergrænseflade og linkfortegnelse

Kommissionen er ansvarlig for portalens fælles brugergrænseflade. Både

Kommissionen og

medlemsstaterne

har ansvar for, at indhold er organise-

ret, struktureret og mærket på en måde, der forbedrer søgemulighederne.

Forslaget lægger op til, at Kommissionen kan vedtage gennemførselsretsak-

ter, der fastlægger organisering, struktur og mærkning af indhold

på med-

lemsstaternes respektive hjemmesider. Dermed har Kommissionen mulig-

hed for at sikre større interoperabilitet, hvis medlemsstaternes hjemmesi-

der viser sig ikke at fungere effektivt nok i samspil med portalens søge-

funktion

. Kommissionen har

desuden

ansvar for etablering og vedligehol-

delse af linkfortegnelsen. Kommissionen skal løbende levere opdaterede

links til indhold, som gælder på EU-niveau. De nationale koordinatorer skal

levere links til indhold på nationalt niveau, også på vegne af private eller

semi-private aktører.

Kommissionen er ansvarlig for den fælles portal, den fælles brugergrænse-

flade, linkfortegnelsen, en fælles vejviser til bistandstjenester samt bruger-

feedbackredskaberne.

Medlemsstaterne

er ansvarlige for it-applikationer

relateret til nationale hjemmesider, som er tilknyttet den fælles brugergræn-

seflade.

Promovering

Forslaget gør det til en fælles opgave for Kommissionen og

medlemsstater-

at promovere brugen af portalen og sikre tilgængelighed, søgbarhed og

synlighed. Tiltag kan foregå i samspil med andre relevante promoveringsak-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

7/17

tiviteter. Nationale koordinatorer skal sikre promovering af portalen blandt

andre nationale myndigheder.

Brugerstatistik og brugerfeedback

Kommissionen og

medlemsstaterne

er forpligtet til at indsamle og udveksle

brugerstatistik mhp. forbedring af portalen. Kommissionen tillægges befø-

jelser til at vedtage delegerede retsakter vedrørende kategorier for dataind-

samling

. Kommissionen skal desuden vedtage gennemførselsretsakter, som

fastsætter metoden for registrering og udveksling af statistik

, idet disse ar-

bejdsgange vil være delvist automatiserede og forudsætter involvering af

mange myndigheder

. Et brugervenligt redskab skal sørge for indsamling af

brugernes anonyme feedback på og tilfredshed med portalens indhold og

tjenester. Redskabet skal være tilgængeligt på portalens forskellige ind-

holdssider, og Kommissionen og nationale koordinatorer skal have direkte

adgang til denne information.

Kommissionen skal vedtage gennemførselsretsakter, som fastsætter regler

for indsamling og deling af brugerfeedback.

Da der vil være mulighed for,

at medlemsstaterne benytter egne eksisterende systemer, vil gennemfør-

selsretsakterne bl.a. sikre mulighed for sammenlignelighed af feedback på

tværs af systemer.

Indberetning om det indre markeds funktion

Kommissionen skal stille et redskab til rådighed for brugerne, som anonymt

skal have mulighed for at gøre opmærksom på de hindringer, de oplever ved

udøvelsen af deres rettigheder på det indre marked. Kommissionen vil desu-

den indsamle information fra bistands- og problemløsningstjenesterne om

deres sagsbehandling. Endelig vil Kommissionen offentliggøre en online-

oversigt over problemer, som skal adresseres yderligere, hvor det er muligt.

Nationale koordinatorer, portalkoordinationsgruppe og gruppens opgaver

Ifølge forslaget skal

hver medlemsstat

udpege en national koordinator, der

som nationalt kontaktpunkt for portalen er ansvarlig for kontakt til Kommis-

sionen og ansvarlig for at promovere en ensartet anvendelse af portalen

blandt nationale myndigheder. Der nedsættes en portalkoordinationsgruppe,

bestående af nationale koordinatorer og med Kommissionen som formand.

Kommissionen stiller et sekretariat til rådighed, som skal støtte gennemfø-

relsen af portalen.

Årligt arbejdsprogram

Under hensyntagen til brugerfeedback og med inddragelse af koordinations-

gruppen vedtager Kommissionen et årligt arbejdsprogram med en række

tiltag og aktiviteter til at sikre implementering og overholdelse.

Denne delegerede retsakt indgår dog ikke længere i forordningsforslaget.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

8/17

Omkostninger

Unionens almindelige budget skal dække omkostninger til udvikling og

vedligeholdelse af it-redskaber til gennemførelsen af forordningen og pro-

movering af portalen på EU-niveau samt maksimalt 500 siders oversættelse

årligt i de respektive

medlemsstater

. Omkostninger relateret til nationale

webportaler, informationsplatforme, bistandstjenester og procedurer

og un-

derliggende digital infrastruktur

skal dækkes af

medlemsstaternes

egne

budgetter.

Beskyttelse af persondata

Behandling af persondata skal ske i overensstemmelse med gældende regler.

Rapportering og gennemgang

Senest fire år efter forordningens ikrafttræden og hvert andet år herefter skal

Kommissionen gennemgå forordningen og sende en evalueringsrapport til

Europa-Parlamentet og Rådet om portalen og det indre markeds funktion.

Gennemgangen skal navnlig have fokus på forordningens artikel 12 om

grænseoverskridende udveksling af oplysninger mellem myndigheder.

Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

Forordning (EU) nr. 1024/2012 om informationssystemet for det indre mar-

ked

(IMI)

ændres på en række punkter med henblik på at udvide den gruppe

af aktører, som kan udveksle oplysninger via informationssystemet for det

indre marked. Ud over at omfatte kompetente myndigheder i

medlemssta-

terne

og Kommissionen betyder ændringen, at

forordningen

ligeledes om-

fatter organer, kontorer og agenturer i Unionen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Der foreligger endnu ikke en

udtalelse om forslaget.

Ordfører på forslaget er Marlene Mizzi (MT) fra

S&D.

Nærhedsprincippet

Kommissionen redegør i forslaget for, at den overordnede målsætning er

at skabe et velfungerende indre marked for EU-borgere og -virksomheder,

som stadig skal efterleve nationale regler, når de

hhv.

rejser, arbejder, bor

eller driver forretning i de forskellige EU-lande. Derfor er det essentielt,

at de har overblik over reglerne og adgang til relevante procedurer på en

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

9/17

måde, der reducerer tidsforbrug og omkostninger mest muligt. Ifølge

Kommissionen er de eksisterende informations- og vejledningstjenester

ikke sammenhængende og brugervenlige nok. Det er Kommissionens

vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da

formålet med forordningen ikke i tilstrækkeligt omfang vil kunne opnås

af særskilte tiltag i

medlemsstaterne

, men derimod

kun

på unionsniveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at erfaringer

viser, at en fælles europæisk tilgang med en række fælles forpligtelser og

kvalitetskrav vil være hensigtsmæssig, hvis der skal sikres sammenhæng

og kvalitet i oplysninger, procedurer og bistand.

Gældende dansk ret

Regeringen er i gang med at identificere nationale regler, der vil blive

påvirket af forordningen. Det er forventningen, at regulering fra flere

forskellige ministerområder vil blive berørt, bl.a. vedr. forvaltningspro-

cedurer og krav til digitale tjenester.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i

medlemsstaterne

Forordningen påvirker ikke substansen eller rettighederne på de områder,

der er omfattet af forordningen for danske statsborgere og danske virksom-

heder, men stiller en række minimumskrav til oplysninger, bistand og til-

gængelighed af digitale procedurer af EU-borgere og virksomheder, som vil

kunne medføre lovændringer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at have

væsentlige

statsfinansielle konsekvenser i

kraft af en udvidelse af de områder, hvor

medlemsstaterne

er forpligtet til

at levere oplysninger, digitale procedurer og bistand

til EU-borgere og

virksomheder

Forslaget vil have væsentlige omkostninger for en række ressortområ-

der på både statsligt, regionalt og kommunalt niveau

i kraft af en række

skærpede krav til kvalitet, monitorering, etablering og grænseoverskri-

dende brug af digitale løsninger.

Dette gælder

bl.a. udgifter til

de fælles-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

10/17

offentlige

portaler Virk.dk

Borger.dk,

herunder også fx

SKAT.dk,

samt den dertilhørende digitale infrastruktur

Forordningens

bestemmelse i artikel 5 stk. 1 om, at procedurer etableret

på nationalt plan, som kan tilgås og gennemføres online af brugere fra

den pågældende medlemsstat, også skal kunne tilgås af og gennemføres

af brugere fra andre medlemsstater uden forskelsbehandling, forventes

at medføre væsentlige statsfinansielle omkostninger. Endvidere må det

forventes, at implementeringen af ”once

only”

-princippet om datagen-

brug gennem etablering af et teknisk system til udveksling af oplysninger

mellem myndighederne i medlemsstaterne, vil medføre omkostninger på

længere sigt.

Endelig må der forventes omkostninger for den myndighed,

der udpeges som national koordinator og forventeligt vil skulle anvende

ressourcer i forhold til overvågning, promovering og koordination.

Kommissionen estimerer omkostningerne for gennemførelsen af for-

ordningen til EUR 109 mio. i indledende investeringsomkostninger og

ca. EUR 8 mio. i årlige driftsudgifter for alle medlemsstater og Kom-

missionen tilsammen. Dog har Kommissionen ikke gennemført lande-

specifikke beregninger, som tager højde for hvert enkelt medlemsstats

eksisterende omfang, kvalitetsniveau og tilgængelighed af information

og digitale procedurer for udenlandske brugere. Ifølge Kommissionen

vil medlemsstaternes udgifter og besparelser i høj grad afhænge af lan-

denes nuværende digitaliseringsgrad, it-systemer, tilgang til offentlig

digitalisering samt grad af centrale og decentrale forvaltningsstruktu-

rer.

Som et af de EU-lande, der er længst fremme med digitaliseringen af

offentlige tjenester, må Danmark i kraft af forordningens artikel 5 stk. 1

forventes at få signifikant højere udgifter end gennemsnittet i EU. Det

estimeres, at der via Virk.dk og Borger.dk alene er adgang til hhv. ca.

1.500 virksomhedsrettede og ca. 3.000 borgerrettede nationale digitale

løsninger. Størstedelen af disse ejes, administreres og er teknisk foran-

kret på et decentralt myndighedsniveau. Et foreløbigt skøn er, at om-

kring 500 borgerrettede og 130 virksomhedsrettede løsninger vil være

direkte relateret til indre markedsrettigheder og dermed være direkte

berørt af forslaget. Denne vurdering er dog stadig meget usikker i lyset

af, at det endnu ikke er klart, hvor bredt anvendelsesområdet skal for-

tolkes, og dermed hvor mange løsninger, der kan siges at være indre

markedsrelaterede. Ved dette skøn anslås de samlede etableringsom-

kostninger at være 219 mio. kr.

–

471 mio. kr. og de samlede årlige

driftsomkostninger til at være 50 mio. kr.

–

188 mio. kr. Estimatet af

Den nuværende forhandlingssituation viser dog en reduktion i de oprindeligt forventede stats-

finansielle konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

11/17

omkostninger er dog behæftet med betydelige usikkerheder, da der sta-

dig er uklarhed over forslagets præcise krav, og hvad det vil koste at

leve op til dem.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at kunne bidrage til at styrke borgere og virksomhe-

ders muligheder for at gøre brug af fordelene ved det indre marked. En

afledt øget mobilitet for virksomhederne vil forventeligt øge konkurren-

cen på det indre marked og dermed skabe mere vækst.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Såfremt forslaget resulterer i en reelt brugervenlig løsning, forventes en

direkte erhvervsøkonomisk besparelse for virksomhederne. En samlet

indgang med bedre oplysninger, flere digitale procedurer og bedre bistand

på tværs af EU vil reducere efterlevelsesomkostninger for virksomheder-

ne, som vil opleve færre administrative byrder. Det gælder ikke mindst

for små og mellemstore virksomheder.

Kommissionen vurderer, at virk-

somheder i EU vil kunne spare over 11 mia. euro p.a., mens EU-

borgerne vil spare 855.000 timer p.a.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-

renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål den 2. maj med frist for bidrag

den 16. maj 2016. Der er modtaget høringssvar fra DI, Dansk Erhverv og

Dansk Byggeri.

Generelle bemærkninger

deler Kommissionens ønske om at udvikle et ambitiøst digitalt værktøj

og finder det positivt, at initiativet tydeliggør medlemslandenes forpligtel-

ser i forhold til både information, procedurer, vejledning og problemløs-

ningsværktøjer. DI bemærker endvidere, at forslaget ligger i forlængelse

af forslag, som DI har været med til at fremsætte i Virksomhedsforum for

enklere regler og REFIT-platformen om at samle eksisterende platforme.

DI er af den opfattelse, at de foreslåede informationer og værktøjer alle er

relevante, og at de kan være med til at synliggøre, hvor udfordringer for

det indre marked findes. Ifølge DI er det dog nødvendigt med en priorite-

ring af, hvornår de forskellige dele af portalen skal være udviklet, hvilket

eksempelvis kan gøres via de annoncerede årlige arbejdsprogrammer.

Kvalitet bør prioriteres over hastighed, og DI vurderer, at to år til at im-

plementere så omfangsrige forpligtelser synes af meget kort tid.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

12/17

Dansk Erhverv

er samlet meget positive over for forslaget om den fælles

portal, som imødekommer et længe efterspurgt initiativ, som Dansk Er-

hverv har været med til at formulere i arbejdet under Kommissionens

High Level Group on Business Services i 2014. Dansk Erhverv udtrykker

særligt tilfredshed med, at der er tale om en rammelovgivning, som fast-

sætter basis kvalitetskrav til den digitale tilgængelighed og forvaltning på

tværs af EU. Også brugen af ”once only”-princippet

om datagenbrug, det

brugercentrerede udgangspunkt og en brugerklagemulighed er positivt.

Dansk Erhverv finder det særdeles uheldigt, at brugen af engelsk ikke

gøres til et generelt sprogkrav i forordningen, idet engelsk er det de facto

europæiske fællessprog. Dansk Erhverv mener desuden, at engelsk efter

UK’s udtrædelse af EU vil kunne ses som et ”neutralt sprog”.

Dansk Byggeri

er enige i, at der i EU’s indre marked fortsat er et stort

udækket informationsbehov hos virksomheder, der ønsker at tilbyde tje-

nesteydelser eller sælge varer på tværs af grænserne. Flest mulige proce-

durer skal kunne udføres online. Derfor bakker Dansk Byggeri op om

Kommissionens forslag, der vurderes som ambitiøst, og finder det posi-

tivt, at der opbygges én central europæisk platform. Dansk Byggeri hilser

det endvidere velkomment, at der etableres konkrete supportfunktioner

for brugere, og at feedback herfra aktivt skal bruges til at forbedre funkti-

onaliteten af det indre marked.

Informationsområder

gør opmærksom på, at vilkår på arbejdsmarkedet i Danmark som ud-

gangspunkt ikke er en myndighedsopgave og i vidt omfang følger af kol-

lektive overenskomster og ikke af lovgivning. Dette kan ifølge DI gøre

det vanskeligt for Danmark at leve op til forpligtelserne på dette punkt på

en portal som den foreslåede.

Dansk Erhverv

bemærker, at information på portalen skal være afstemt

med medlemslandene og ikke gå videre end det, som loven foreskriver.

Dansk Erhverv mener, at der er eksempler på, at Kommissionen på den

nuværende Your Europe-portal har fortolket EU-regler markant anderle-

des end den gængse danske tolkning, hvilket skaber usikkerhed om rets-

tilstanden til skade for virksomhederne. Dansk Erhverv finder, at kravene

til information i anneks 1 i forhold til ”Arbejde og pension inden for EU”

og ”Ansatte” dækker over en enorm mængde information, som er af-

hængig af fx branchespecifik overenskomst. Mængden af information kan

ikke nødvendigvis oversættes og kræver søgefunktioner, som der bør ta-

ges højde for.

Procedurer

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

13/17

vurderer, at kun få af de procedurer, der indgår i virksomhedernes

livcyklus, er dækket og savner eksempelvis procedurer for betaling af

moms eller skat.

Dansk Erhverv

ser gerne, at listen i anneks 2 udvides til at omfatte en

række procedurer relateret til forretningsdrift, som er udeladt, ikke mindst

under overskriften ”Drive forretning”. I forhold til procedurer bakker

Dansk Erhverv op om de kvalitetskrav, som er beskrevet i artikel 10, 11,

12.

Dansk Byggeri

finder det positivt, at der er udvalgt en række konkrete

procedurer, som skal udvikles digitalt i alle medlemslande. Dansk byggeri

finder det væsentligt, at samtlige medlemslande kommer op på et højt

digitalt niveau. Et opmærksomhedspunkt er ifølge Dansk Byggeri, at digi-

taliseringsprocessen ikke må resultere i, at administrative byrder flyttes

fra den offentlige sektor og over til portalens brugere.

Problemløsningsværktøjer

anfører, at virksomhedsrelaterede problemløsningsværktøjer som Sol-

vit, muligheden for at kommentere TRIS-notifikationer og en evt. fremti-

dig ”fast track”-procedure

som led i forordningen om gensidig anerken-

delse bør kunne tilgås fra portalen og derfor indgå i annekserne.

Dansk Erhverv

finder listen i anneks 3 for begrænset og ser gerne, at der

arbejdes for at få den udvidet til også at omfatte bl.a. Solvit og den så-

kaldte one stop-shop for moms. I forhold til vejledningsværktøjer bakker

Dansk Erhverv op om de kvalitetskrav, som er beskrevet i artikel 13.

Dansk Byggeri

ønsker at vide, hvorfor Solvit ikke indgår i anneks 3.

Adgang til procedurer

er principielt enige i, at alle EU-borgere har behov for den samme di-

gitale adgang, men kan være bekymret for om

artikel 5.1’s princip om en

ikke-diskriminerende adgang til procedurer reelt kan medføre, at digitale

løsninger i en medlemsstat fjernes, fordi omkostningerne eller administra-

tive barrierer ved at gøre dem tilgængelige for alle, er for tunge.

Dansk Erhverv

bakker helt op om ikke-diskriminationsprincippet i for-

hold til udførelsen af procedurer. Dansk Erhverv støtter endvidere defini-

tion af ”fuldt digitalt” i artikel 5.3 og er enige i, at undtagelser skal med-

deles Kommissionen og være retfærdiggjort.

Private og semi-private aktører

Dansk Erhverv

er for så vidt enige i, at semi-private eller private opera-

tører kan inddrages i service og assistance til virksomhederne. Dansk Er-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

14/17

hverv finder det vigtigt, at services kan udbydes på markedsvilkår, og at

adgang til den rette rådgivning ikke hindres ved krav om, at services skal

være gratis eller underbetalte. Dansk Erhverv mener, at der i forhold til

pris bør arbejdes for at få defineret ”overkommelig” i artikel 6.3.b, såle-

des at det ikke overlades til at Kommissionen at fortolke fra sag til sag.

Dansk Byggeri

mener, at bestemmelsen om private og semi-private or-

ganisationers mulighed for at agere supportfunktion for brugerne er uklar

i forhold til betingelsen om en overkommelig pris for bl.a. mikrovirksom-

heder. Dansk Byggeri rejser spørgsmålet om, hvordan og af hvem dette

vurderes.

Underskrift og identifikation

Dansk Byggeri

ønsker afklaret, hvordan det i forbindelse med elektronisk

identifikation og underskrift skal sikres, at der ikke opstår en række nati-

onale systemer, som ikke er interoperable, og at virksomheder og ansatte

ikke diskrimineres i andre lande.

Sanktioner

Dansk Erhverv

finder, at der bør være sanktioner forbundet med fejl og

mangler fundet i overvågningen af portalens indhold, og at det ikke er en

tilfredsstillende sanktion, at services blot fjernes fra hjemmesiden. Dansk

Erhverv mener, at der bør arbejdes for, at der indføres reelle proportionel-

le og hurtigt effektuerede sanktioner i tilfælde af mangelfuld forvaltning.

Dansk Byggeri

betragter konsekvenserne for medlemslandene ved ikke

at holde informationer, procedurer og supporttjenester på portalen opdate-

ret for ufarlige. I lyset af hvor dårligt mange medlemslande ifølge Dansk

Byggeri har implementeret kravene til kvikskrankerne i henhold til ser-

vicedirektivet, synes der at være behov for mere håndfaste sanktioner.

Struktur

Dansk Erhverv

stiller sig tvivlende over for, hvorvidt strukturen for in-

formationer, procedurer og assistance kan ensrettes fuldstændig og er på

den baggrund forbeholdne over for at give Kommissionen implementer-

ende beføjelser på dette område, jf. artikel 15.4.

Dansk Byggeri

mener, at indhold så vidt muligt bør have en fælles gen-

nemgående opbygning, som skal gøre det nemmere at finde og forstå in-

formation om andre medlemslandes systemer.

Håndhævelsesstruktur

mener, at håndhævelsesstrukturen i forslaget i sig selv er for svag til at

sikre en succesfuld implementering af portalen. Ifølge DI ses det bl.a. af

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

15/17

erfaringerne fra Solvit og markedsovervågningsforordningen, der bygger

på en tilsvarende mere uformel struktur.

Dansk Erhverv

mener, at der i forhold til den foreslåede koordinations-

gruppe og dens opgaver bør arbejdes for, at der inkluderes en eller flere

erhvervsorganisationer med relevant erfaring.

Dansk Byggeri

mener, at det er nødvendigt, at det foreslåede tætte sam-

arbejde mellem Kommissionen, de nationale koordinatorer og myndighe-

derne i de enkelte lande kommer til at fungere i praksis.

Indsamling af brugerfeedback og statistik

finder det positivt, at portalen benyttes til at indsamle viden om, hvor-

dan det indre marked fungerer, og at der kan ageres herpå. DI bakker lige-

ledes op om brugernes mulighed for anonymt at kunne rapportere om

tilfælde, hvor de har oplevet udfordringer på det indre marked og vurde-

rer, at den anonymiserede form kan bidrage til, at flere virksomheder øn-

sker at benytte sig af en sådan mulighed.

Omkostninger

Dansk Erhverv

mener, at omkostningerne til udvikling og drift af den

fælles portal vil være godt givet ud, og at portalen på sigt vil betyde store

besparelser.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Indledende artikelgennemgang og drøftelser af forslaget har været

gennemført i Rådet, og forhandlingerne er påbegyndt i efteråret 2017.

Det estiske formandskab har givet sagen høj prioritet og forventer at

opnå enighed i Rådet på rådsmødet (konkurrenceevne) den 30. novem-

ber 2017.

Der er generelt støtte i Rådet til det overordnede formål med portalen og

en erkendelse af, at eksisterende informationsportaler og værktøjer ikke

fungerer tilfredsstillende. Dog har hovedparten af medlemsstaterne gi-

vet tydeligt udtryk for, at forslaget i sin oprindelige form stiller for om-

fattende og indgribende krav til national forvaltningspraksis, herunder

til graden af e-forvaltning og de tekniske implikationer forbundet her-

med. Enkelte medlemsstater har desuden stillet spørgsmålstegn ved, om

omfanget af de obligatoriske forpligtelser er for vidtrækkende og i høje-

re grad bør håndteres på frivillig basis.

Medlemsstaterne har gennemgående tilkendegivet bekymring for de

omkostninger, som det vil medføre at stille information, digitale løsnin-

ger og vejledningstjenester til rådighed på nationalt niveau. I den for-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

16/17

bindelse har flere medlemsstater efterlyst beregninger af de statsfinan-

sielle konsekvenser for de enkelte lande, som har vidt forskellige ud-

gangspunkter for at opfylde forordningens krav.

Ud fra den nuværende forhandlingssituation er det dog vurderingen, at

de digitale løsninger, som skal stilles til rådighed for udenlandske bru-

gere, ikke behøver at være identiske med løsningerne for nationale bru-

gere, så længe løsningerne er fuldt digitale, lever op til en række mini-

mumskrav, og at udkommet af løsningerne er det samme som for natio-

nale brugere. Således kan der antageligt etableres parallelle løsninger

for udenlandske brugere, der proceduremæssigt og i teknisk design af-

viger fra de nationale løsninger.

På grundlag af Kommissionens indledende præsentationer af it-

arkitekturen for portalen fremstår sammenhængen til nationale porta-

ler og integrationen af en række funktionaliteter og systemer fortsat

uklar. Især implikationerne af systemet til udveksling af oplysninger

mellem medlemsstaterne,

der forudsætter ”once only”

-princippet om

genbrug af data, er uklare. Dette system tages dog først i brug, når der

er vedtaget gennemførselsretsakter med henblik på at fastsætte specifi-

kationerne for systemet.

Kommissionen har en ambition om ikrafttræden i 2020, men flere med-

lemsstater har efterspurgt en længere tidshorisont for ikrafttræden.

Det er på den baggrund vurderingen, at forordningens omfang og ræk-

kevidde skal indskrænkes på flere områder for at opnå medlemsstater-

nes opbakning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter

det overordnede formål med

Kommissionens forslag

om en fælles digital portal, som

skal

stille oplysninger, procedurer og

bistands- og problemløsningstjenester til rådighed for borgere og virk-

somheder på tværs af EU’s

medlemsstater

Regeringen

forholder sig imidlertid kritisk til rækkevidden af de

binden-

de forpligtelser til

medlemsstaterne

i forbindelse med oprettelsen af en

fælles digital portal.

For at sikre national fleksibilitet i forhold til dansk

forvaltningspraksis og rammer for it-arkitektur, bør forpligtelser for

offentlige myndigheder dog gælde medlemsstaterne

–

og ikke hver en-

kelt offentlig myndighed på kommunalt, regionalt eller statsligt niveau.

Regeringen lægger vægt

på, at omkostninger og administration forbundet

med etablering og drift af portalen står mål med formålet og holdes på et

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 50: Samlenotat forud for rådsmøde (konkurrenceevne - indre marked og industri) den 30. november 2017, fra erhvervsministeren

17/17

minimum. Det er i den sammenhæng væsentligt, at forordningens krav til

oplysninger, procedurer og bistand ikke forringer kvaliteten af

medlems-

staternes

eksisterende nationale løsninger og underliggende digitale infra-

struktur, og at der fortsat er mulighed for at videreudvikle disse. En even-

tuel tilpasning af

de eksisterende

løsninger og den digitale infrastruktur

bør derfor ske under hensyntagen til

medlemsstaternes

og Kommissio-

nens ressourcer samt den samfundsøkonomiske effekt.

Regeringen læg-

ger vægt på, at det bliver muligt at anvende parallelløsninger for andre

EU-brugere, der i teknisk design afviger fra danske selvbetjeningsløs-

ninger, men hvor udkommet er det samme.

Regeringen lægger desuden vægt på at afgrænse og indskrænke om-

fanget af de nationale løsninger, som skal stilles til rådighed for andre

EU-brugere, herunder at det udelukkende er løsninger, der er relevante

i forhold til at udøve rettigheder på det indre marked

Regeringen

arbejder

ligeledes

for

, at introduktionen af den fælles digitale

portal bør være faseinddelt, således at implementeringen sker gradvist og

i et omfang, der ikke giver unødige administrative og finansielle omkost-

ninger.

Derudover arbejder regeringen også for, at oversættelseskravet

bliver indsnævret til at være ét af EU’s tre arbejdssprog samt at hånd-

hævelsesstrukturen

–

herunder konsekvenser ved manglende overhol-

delse af medlemsstaternes forpligtelser jf. forordningen

–

bliver opret-

holdt. Disse to elementer vil højne den indre markedsværdi af forslaget

til gavn for både borgere og virksomheder.

Det bemærkes desuden, at idet den danske arbejdsmarkedsmodel bygger

på en arbejdsdeling mellem staten og arbejdsmarkedets parter, er regerin-

gen opmærksom på, at indhold på dette område ikke alene er en myndig-

hedsrelateret opgave.

Regeringen lægger vægt på, at der med den fælles digitale portal sikres

sammenhæng til eksisterende portaler og krav til kommende tekniske

løsninger som fx

følger af

eIDAS-forordningen. Regeringen lægger desu-

den vægt på, at portalen har fokus på slutbrugernes behov, og at det ikke

bliver unødigt bureaukratisk

og ressourcekrævende

for de involverede

myndigheder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til F olketinget den 26. juni

2017.