Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 43
Offentligt
1814801_0001.png
Erhvervsudvalget, Retsudvalget og Europaudvalget
EU-konsulenterne
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
8. november 2017
Kontaktperson:
Julia Ballaschk (3655)
Nye databeskyttelsesregler for virksomheder
Den 25. maj 2018 afløser EU’s persondataforordning den danske per-
sondatalov. De væsentligste konsekvenser af forordningen er, at de,
der behandler persondata, vil få større forpligtelser. De, hvis data bli-
ver behandlet, får udvidede rettigheder, og de nationale tilsynsmyndig-
heder får skærpede håndhævelsesmuligheder. Noten sammenfatter
og forklarer de vigtigste af forordningens ændringer og nyskabelser og
deres retlige konsekvenser for den private sektor.
Da EU-Kommissionen i 2012 foreslog en helt ny databeskyttelsespakke for
flere sektorer, var forventningen intet mindre end en revolution af det person-
dataretlige område i EU. Databeskyttelseslovgivningen skulle føres ind i det
digitale 21. århundred og tage højde for persondatas status som det
”nye
guld”. Under forhandlingerne lagde EU-Kommissionen stor vægt på, at fælles
databeskyttelsesregler er en afgørende faktor i etableringen af det digitale in-
dre marked. De vil bane vejen for data-baserede forretningsmodeller og vil
kunne markedsføre virksomheder i EU som frontløbere i privatlivs- og databe-
skyttelse.
Den endeligt vedtagne forordningstekst må dog hellere betegnes som evolu-
tion frem for revolution, skønt den indeholder nogle store ændringer. Den
største af dem er, at forordningen, der erstatter det eksisterende direktiv, vil
virke direkte i alle medlemslande og skal anvendes direkte i sin ordlyd. Der-
med etableres en fælles standard for behandlingen af persondata i hele EU.
1/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
1814801_0002.png
Derudover videreudvikler forordningen de fleste af de databeskyttelsesprincip-
per, som er kendt fra direktivet eller den hidtil gældende danske lovgivning.
Forordningen indarbejder desuden den seneste retspraksis ved EU-domsto-
len på persondataområdet. F.eks. gælder forordningen for alle virksomheder,
der tilbyder tjenester til EU-borgere, uanset om de befinder sig i EU eller ej.
Oversigt over de vigtigste ændringer i forhold til virksomheder
ÆNDRING
Udvidet territorial anvendelsesområde.
Forordningen gælder for alle virksomheder, der ”effektivt og faktisk” udøver aktiviteter i EU. Uanset
om det f.eks. er en filial eller datterselskab.
ÆNDRING
Kategorier af persondata
Forordningen præciserer at lokaliseringsdata (metadata), DNA og IP-adresser er personoplysninger.
Lovforslaget til databeskyttelsesloven omfatter desuden afdødes personoplysninger.
ÆNDRING / NYT
Styrkelse af de registreredes rettigheder
Forordningen styrker bl.a. indsigtsretten og indfører nye regler om dataportabilitet og en udvidet ret til
sletning (”retten til at blive glemt”).
ÆNDRING
Skærpede regler om samtykke
Forordningen skærper kravene til samtykke. Det er nu virksomheden eller myndigheden (den dataan-
svarlige), der har bevisbyrden for at samtykke er indhentet.
STORE ÆNDRINGER
Dokumentationskrav
Forordningen stiller større krav til virksomheder og myndigheder ift. til at dokumentere deres overhol-
delse af forordningen. Kravet gælder dog ikke for virksomheder med under 250 ansatte. Dokumenta-
tionskravet erstatter i stort omfang anmeldesystemet ved Datatilsynet.
NYT
”Privacy by design” og ”privacy by default”
Databeskyttelse skal være indbygget i de tekniske systemer, hvor data behandles. Standardindstillin-
ger skal sikre, at kun nødvendige data behandles, og at der kun sker nødvendigt indsamling og opbe-
varing i forhold til behandlingsformålet (mængde, omfang og periode).
NYT
Notifikationspligt ved sikkerhedsbrud
Ved brud på sikkerheden, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring eller ubeføjet
adgang til personoplysninger, skal Datatilsynet informeres indenfor 72 timer.
NYT
Databeskyttelsesrådgiver (”DPO”)
Offentlige myndigheder og virksomheder, der behandler persondata som deres kerneaktivitet, skal
have en databeskyttelsesrådgiver (DPO).
DPO’en skal involveres i alle spørgsmål, som vedrører be-
skyttelse af personoplysninger.
2/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
1814801_0003.png
NYT
Krav til databehandlere
Databehandlere er de virksomheder eller myndigheder, der behandler personoplysninger på en an-
dens vegne. Forordningen giver nu databehandlere et egentligt selvstændigt ansvar.
ÆNDRING
Overførsel til tredjelande
Forordningen indfører nye muligheder for overførsel af personoplysninger til tredjelande på baggrund
af godkendte adfærdskodekser og certificeringer.
STOR ÆNDRING
Bøder
Overtrædelser af forordningen kan sanktioneres med bøder på et væsentligt højere niveau end hidtil.
Bødeniveauet er fastsat op til 10 mio. Euro eller op til 2 pct. af virksomhedens globale, årlige omsæt-
ning, afhængig af overtrædelsens art.
I Danmark vil bøderne blive pålagt af domstolene som en strafferetlig sanktion.
Forordningen giver også mulighed for, at offentlige myndigheder kan pålægges bøde for overtrædel-
ser af forordningens regler.
Generelle ændringer
Forordningen fastslår, at alle virksomheder, der er etableret i EU, udbyder va-
rer eller tjenester til personer i EU eller overvåger personer i EU, er omfattet
af forordningens regler. Dermed ligestiller forordningen i stor grad virksomhe-
der i EU med virksomhederne i tredjelande.
I praksis betyder det, at f.eks. store internationale sociale medie-udbydere vil
være omfattet af reglerne. Det samme gælder for e-handelsbutikker, der tilby-
der varer i EU eller streamingtjenester, der er målrettet mod europæiske bru-
gere.
Forordningen opdaterer derudover de kategorier af data, der nu falder under
forordningens anvendelsesområde. Forordningen præciserer at lokaliserings-
data (metadata) og IP-adresser er personoplysninger. Derudover blev biome-
triske og genetiske data tilføjede som følsomme oplysninger, når de bliver
brugt til entydigt at identificere en person. Følsomme oplysninger nyder en
særlig høj beskyttelsesstatus og må kun behandles, når der er givet udtrykke-
ligt samtykke til det og når behandlingen finder sted til et specifikt formål. De
allerede kendte kategorier af følsomme oplysninger er: oplysninger om race
eller etnisk baggrund, politisk, religiøs, eller filosofisk overbevisning, fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold eller seksuelle forhold.
I praksis er betydningen af udvidelsen af datakategorier begrænset, da forord-
ningen faktisk blot kodificerer de seneste års retspraksis ved EU-Domstolen
og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Man kan dog argumentere,
at den nøje adskillelse mellem personoplysninger og følsomme oplysninger
En IP-adresse kan sam-
menlignes med et telefon-
nummer for computere.
Biometriske data er oplys-
ninger, der relaterer sig til
de fysiske eller adfærds-
mæssige karakterer hos en
person (f.eks. fingeraftryk
eller bevægelsesmønster).
3/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
og de dermed forbundne forpligtelser har fået tilføjet en monetær værdi ud
over den retlige forpligtelse: Dataansvarlige, der ikke opfylder forpligtelsen
kan i fremtiden idømmes betydelig straf.
Styrkede rettigheder for registrerede
Persondataloven giver allerede de personer, hvis data indsamles og behand-
les (de registrerede) en række rettigheder og mulighed for en vis selvbestem-
melse. Forordningen opretholder og styrker alle hidtil gældende rettigheder og
tilføjer tre nye
retten til at blive glemt, retten til begrænsning og retten til da-
taportabilitet.
Ret til sletning (”retten til at blive glemt”)
Forordningen forpligter den dataansvarlige til at slette oplysninger, hvis de
ikke længere er nødvendige, eller hvis behandlingen er ulovlig eller sletningen
lovpligtig. Retten til sletning kræver en proaktiv tilgang fra den dataansvarlige,
der ikke kun skal reagere på henvendelser fra registrerede, men selv skal
slette oplysningerne, hvis betingelserne er opfyldte.
Ret til at begrænse behandlingen
Forordningen indfører en ny ret til at begrænse behandlingen af personoplys-
ninger i den periode, fra den registrerede har gjort indsigelse mod behandlin-
gen og til indsigelsen kontrolleres. I denne periode må den dataansvarlige kun
opbevare oplysningerne, men må ikke behandle dem.
Ret til dataportabilitet
Retten indebærer, at den registrerede kan få sine data udleveret og overført i
et struktureret, maskinlæsbart format, så den registrerede kan gå til en anden
dataansvarlig og anvende sine oplysningerne der. EU-Kommissionen frem-
hæver, at retten til dataportabilitet bl.a. skal styrke små entreprenørvirksom-
heder, hvis kunder får mulighed for at tage deres data med, når de vil skifte
udbyder.
Samtykke og børns samtykke
Ligesom med de andre rettigheder for registrerede pålægger forordningen be-
visbyrden for, at den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen nu
den dataansvarlige eller databehandleren. Derudover skal samtykke gives
skriftligt og formuleringen skal være letforståelig, i et klart og enkelt sprog, og
teksten skal adskille sig fra den øvrige tekst.
For første gang indeholder databeskyttelsesforordningen særlige regler for
børn. Det betyder bl.a. at hvis en tjeneste er rettet mod børn, skal samtykke-
teksten formuleres på en måde, så børn kan forstå den. Der gælder specielle
4/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
regler for informationssamfundstjenester. Det er tjenester, der normalt ydes
mod betaling og som formidles elektronisk. Her er det kun barnets forældre,
der kan give samtykke eller skal godkende barnets samtykke.
Sammenfattet medfører de styrkede rettigheder for registrerede nye krav til
virksomheder: Bevisbyrden for, at der blev indhentet samtyke, ligger nu hos
den, der indsamler persondata. Derudover er det blevet indført skarpe tidsfri-
ster (1 måned) for at opfylde indsigtsretten, og i udgangspunktet skal opfyldel-
sen af de registreredes rettigheder være gratis.
Det skal dog huskes, at det fortsat kun vil være et begrænset antal personer,
der vil gøre brug af deres rettigheder. Bortset fra oplysningspligten er alle nu-
værende og fremtidige rettigheder betinget af en anmodning fra den registre-
rede. Denne forudsætningen om initiativ indebærer, at det kun er en mindre
del af de registrerede, der faktisk udnytter rettighederne.
Privacy by design og Privacy by default
Forordningen indfører to nye principper i dansk persondatalovgivning. Nemlig
”databeskyttelse gennem design” og ”databeskyttelse gennem standardind-
stillinger”.
De to principper går ud på, at der skal træffes passende tekniske
og organisatoriske foranstaltninger, som understøtter databeskyttelsesprincip-
perne. Beskyttelsen af personoplysningerne skal være udgangspunktet i for-
bindelsen med behandlingen og være reglen, i stedet for et tilvalg.
I praksis betyder det eksempelvis, at systemerne skal opbygges sådan, at de
automatisk sletter oplysningstyper eller begrænser adgangsrettigheder for
brugerne. Det er dog ikke klart, om forordningen kræver at principperne også
skal implementeres i eksisterende systemer
især ældre it-systemer kan
blive dyre at opruste. Justitsministeriet vurderer i sin betænkning til forordnin-
gen, at ældre it-systemer ikke skal re-designes, hvis der kan træffes organisa-
toriske sikkerhedsforanstaltninger, der er tilstrækkelige.
Forordningen lægger desuden op til, at tilsynsmyndighederne kan udarbejde
certificeringsordninger, der kan anvendes som et element i dokumentationen
for privacy by design og privacy by default. Det vil således være muligt, at cer-
tificere en software eller it-løsning. Hensigten af forordningen er, at dataan-
svarlige og databehandlere kan opfylde forordningens krav om sikkerhedsfor-
anstaltninger ved indkøb eller brug af disse certificerede løsninger.
5/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
Databeskyttelsesrådgiveren (DPO)
Et af de krav, der har vakt størst bekymring i det danske erhvervsliv, er kravet
om udnævnelsen af en databeskyttelsesrådgiver (DPO). Advokatbranchen
har derimod glædet sig over nye jobmuligheder for jurister med en speciale i
databeskyttelsesret.
Mens alle offentlige myndigheder forpligtes til at udpege en DPO, skal den pri-
vate sektor i de fleste tilfælde ikke have en DPO. Forordningens regler er dog
ikke helt entydige. Generelt lister forordningen to tilfælde, hvornår en privat
virksomhed skal udpege en databeskyttelsesrådgiver:
Når virksomhedens kerneaktivitet består i behandling af personoplys-
ninger, som kræver regelmæssig og systematisk overvågning af regi-
strerede i stort omfang, eller
Når virksomhedens kerneaktivitet består i behandling af følsomme
oplysninger eller oplysninger om strafbare forhold i stort omfang.
Det er muligt for national lovgivning at stille krav om, at virksomheder udpeger
en databeskyttelsesrådgiver i andre tilfælde end de nævnte. Regeringens lov-
forslag til databeskyttelsesloven indeholder ikke flere krav.
Databehandling som kerneaktivitet
Hvis en virksomheds produkt eller tjeneste direkte består i behandling af per-
sonoplysninger, betegnes denne behandling som kerneaktivitet. Det samme
gælder for virksomheder, hvis produkt eller tjeneste er uløseligt forbundet
med behandlingen af personoplysninger.
Eksempler på virksomheder, der skal udpege en DPO, er således:
Et hospital, der ikke kan yde sundhedspleje uden at behandle sund-
hedsdata. Derfor er databehandlingen en kerneaktivitet.
Et privat vagtselskab, der overvåger private indkøbscentre og det of-
fentlige rum. Overvågningen er virksomhedens kerneaktivitet og er
uløseligt forbundet med behandling af persondata.
Virksomheder, der blot betaler løn til deres ansatte, skal ikke ansætte en
DPO, da det betragtes som støtteaktivitet. Det samme gælder for virksomhe-
der, der behandler kundeoplysninger i forbindelse med kontakt, support og
salg mv.
Databehandling i et stort omfang
Forordningen definerer ikke, hvor stort et omfang databehandlingen skal ud-
gør i en virksomhed, før en virksomhed er forpligtet til at ansætte en DPO. I
6/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
sin betænkning om databeskyttelsesforordningen definerer Justitsministeriet
heller ikke, hvad der skal forstås
ved ”i et stort omfang”, men henviser til ar-
bejdet i Art. 29-gruppen, som består af repræsentanter fra de nationale til-
synsmyndigheder. Gruppen anbefaler, at der skal lægges vægt på enten det
specifikke antal personer eller som andele af den relevante befolkning. Derud-
over skal der lægges vægt på omfanget af de oplysninger, der indsamles,
tidsperioder og den geografiske udstrækning.
Justitsministeriet vurderer, at behandlingen af patientdata på et hospital kan
anses som behandling i stort omfang, mens behandlingen af patientdata i en
lægepraksis ikke vil opfylde dette kriterium.
Regelmæssig og systematisk overvågning
Regelmæssig og systematisk overvågning omfatter alle former for sporing
(tracking) og profilering på internettet. Art. 29-gruppen udtaler desuden, at
drift af telekommunikationsnetværk, profilering i forbindelse med risikovurde-
ring (herunder kreditvurdering), lokalitetstracking via applikationer samt ad-
færdsbaseret annoncering også skal anses som regelmæssig og systematisk
overvågning.
For eksempel vil et marketingsfirma, der foretager marketingsundersøgelser,
hvor der indgår personoplysninger i et stort omfang, og undersøgelsen er ba-
seret på adfærdsbaseret annoncering, være omfattet af kravet om at udpege
en DPO.
Moderniseringsstyrelsen vurderer i sin vejledning om databeskyttelsesrådgi-
vere, at der vil kun være få virksomheder, der faktisk skal udpege en DPO.
Forordningen lægger desuden op til, at koncerner har mulighed for at udpege
en fælles databeskyttelsesrådgiver for hele koncernen. Andre private dataan-
svarlige og databehandlere har også mulighed for at udpege en ekstern data-
beskyttelsesrådgiver, som f.eks. et konsulentfirma.
Udblik
databeskyttelsesregler i praksis
Med harmoniseringen af databeskyttelsesreglerne
har EU’s medlemslande
prøvet at bane vejen for nye forretningsmodeller, der er baseret på behand-
ling og videregivelse af persondata. Ét af formålene med forordningen var, at
tage højde for den teknologiske udvikling, men samtidig at sikre en stærk per-
sondatabeskyttelse. Det følgende afsnit ser på to nyere
”teknologier”
og deres
fremtidige regulering
7/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
1814801_0008.png
Cloud computing og databeskyttelse
Kendetegnet
for cloud computing er, at løsninger afvikles via internettet ”i
skyen” og ikke på kundens server eller
pc. Cloud computing indebærer, at it-
løsningen leveres til kunden som en tjeneste i stedet for som et produkt.
Ved anvendelsen af cloud computing overlader kunden (den dataansvarlige)
personoplysningerne til behandling hos udbyderen af tjenesten (databehand-
lereren).
Forordningen forstærker mulighederne for cloud computing og understøtter en
videre udbredelse i den private og offentlige sektor. Som noget nyt gør forord-
ningen databehandleren mere synligt i processen og skærper dermed forplig-
telserne for cloud-leverandører. Uanset om leverandørerne er placeret i tred-
jelande, skal de leve op til de samme tekniske og organisatoriske sikkerheds-
krav som de dataansvarlige i EU. De kan derudover straffes med bøder, hvis
de ikke lever op til kravene.
Big data og databeskyttelse
Big data spiller en stor rolle EU’s strategi for det digitale indre marked, hvor
Kommissionen betragter big data som ”en
katalysator for økonomisk vækst,
innovation og digitalisering i alle økonomiske sektorer og i samfundet som
helhed”.
Samtidig findes der en vis mistillid over for automatisk behandling af
data og brugen af algoritmer.
Forordningen afspejler de forskellige holdninger til big data og giver ikke et
entydigt svar på, hvordan big data skal håndteres:
Forordningen giver den registrerede
ret til ”ikke at blive genstand for en afgø-
relse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering,
som har retsvirkning eller på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågæl-
dende”.
Samtidig har personer ret til at vide, hvorfor deres persondata bliver
brugt og har ret til at have adgang til deres data og rette forkerte oplysninger.
Det kan give nogle udfordringer, for virksomheder, der arbejder med big data,
da værdien af big data nogle gange først vises, når data er blevet indsamlet,
og databehandleren ikke altid ved, hvordan data kan blive brugt i fremtiden.
En mulig løsning for virksomheder er at bruge anonymisering eller pseudono-
misering. Anonyme data er per definition ikke personhenførbar og er dermed
ikke omfattet af forordningens anvendelsesområde. Derudover indeholder for-
ordningen visse undtagelser fra individuelle rettigheder, hvis data bliver ind-
samlet til statistiske, videnskabelige eller historiske formål.
Begrebet ”big data” dæk-
ker grundlæggende over
de værktøjer og proces-
ser, der skal bruges, for at
man kan håndtere og ud-
nytte ekstremt store data-
mængder. Big data bliver
f.eks. brugt af danske su-
permarkeder for at forud-
sige hyppigheden af bør-
nefamiliers indkøb eller af
medicinalvirksomheder for
at forudsige, i hvilke lande
der vil være brug for dia-
betesmedicin.
Profilering betegner den
algoritmiske logisk slut-
ning, der drages af data
om et individ og er det pri-
mære værktøj, der bruges
for at analysere big data.
8/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
Sammenfatning
Med sine 173 indledende betragtninger og 99 artikler er forordningen et om-
fattende og kompliceret regelværk, der alligevel ikke vælter den hidtil kendte
persondatalovgivning.
De største forandringer, forordningen medfører, er reguleringsformen som for-
ordning og dermed direkte virkende lovgivning, kravet om udpegelsen af en
databeskyttelsesrådgiver, det øgede dokumentationskrav og de betydelig hår-
dere sanktioner.
Virksomheder, der allerede lever op til de nuværende regler, vil storset kunne
fortsætte, som de gør og eventuelt undersøge, om de skal udpege en databe-
skyttelsesrådgiver. De virksomheder, der har stolet på de hidtil lave bøder i
Danmark, venter en større revisionsopgave, hvor der skal indhentes et 20 års
fremspring. Det bliver dyrt og besværligt, men konsekvenserne for ikke at leve
op til kravene kan blive endnu dyrere
nemlig op til 70 mio. kr.
9/10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 43: EU-note om nye databeskyttelsesregler for virksomheder
10/10