ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 41
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. november 2017

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ENISA,

”EU’s Agentur for Cybersikkerhed”, om

ophævelse af forordning

(EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af infor-

mations- og kommunikationsteknologi (”forordningen

om cyber-

sikkerhed”)

KOM(2017) 477

Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. september 2017 forslag til forordning om

ENISA, ”EU’s Agentur for Cybersikkerhed”, og om cybersikkerhedscertifice-

ring af informations-

og kommunikationsteknologi (”forordningen om cyber-

sikkerhed”)

COM(2017) 477. Forslaget har til formål at sikre et velfungeren-

de indre marked og sørge for et højt niveau af cybersikkerhed, modstands-

dygtighed og tillid i EU ved at fastsætte målene og opgaverne for EU’s

Agentur for cybersikkerhed (ENISA) samt etablere en europæisk ramme for

cybersikkerhedscertificering for IKT-produkter og tjenester. Forslaget søger

at give ENISA en stærkere og mere central rolle, navnlig ved også at støtte

medlemsstaternes gennemførelse af NIS-direktivet, der skal sikre et højt

fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer, og ved at mod-

virke trusler på en mere aktiv måde. For at sikre et stabilt grundlag for

fremtidig cybersikkerhed

tildeles ENISA et permanent mandat, og ENISA’s

rolle som EU’s Agentur for

Cybersikkerhed

og referencepunkt i EU’s cyber-

sikkerhedsøkosystem præciseres. Ydermere skal forslaget om en samlet

ramme af regler for indførelsen af specifikke certificeringsordninger bl.a.

være med til at øge tilliden til IKT-produkter og -tjenester.

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøko-

nomiske konsekvenser i kraft af øget cybersikkerhed og et mere velfunge-

rende indre marked gennem styrket tillid og robusthed over for cybersikker-

hedstrusler. Forslaget skønnes at have statsfinansielle konsekvenser i kraft

af udpegningen af en national tilsynsmyndighed i forbindelse med cybersik-

kerhedscertificeringsordningen. Forslaget forventes ikke at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

Regeringen støtter overordnet set Kommissionens forslag om et nyt, styrket

og udvidet mandat til EU’s Agentur for Cybersikkerhed (ENISA). Samtidig er

det

regeringens overordnede holdning, at ENISA’s opgaver under ingen

omstændigheder bør overskride aktiviteter vedrørende medlemsstaternes

nationale sikkerhed og forsvar. Derfor skal der arbejdes hen imod en hen-

sigtsmæssig grænsedragning til spørgsmål af national sikkerhedsmæssig

karakter, således at ENISA ikke tildeles operative beføjelser i håndteringen

af cyberhændelser.

Endvidere støtter regeringen overordnet forslaget om en fælleseuropæisk

ramme for certificering af IKT-produkter og -tjenester. Regeringen lægger

vægt på, at der ved udvikling af en ramme for certificeringsordninger skal

tilstræbes en balanceret løsning, der både tilgodeser sikkerhedshensyn og

virksomheders konkurrence- og vækstvilkår.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 14. september 2017 forslag til forordning

om ENISA, ”EU’s Agentur for Cybersikkerhed”, om ophævelse af forord-

ning (EU) nr. 526/2013 og om cybersikkerhedscertificering af informati-

ons-

og kommunikationsteknologi (”forordningen om cybersikkerhed”).

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 11. oktober

2017.

Beskyttelsen af europæerne i den digitale tidsalder blev fremhævet som

én af Kommissionens topprioriteter i Jean-Claude Junckers State of the

European Union-tale den 13. september 2017, og Kommissionen præsen-

terede med udgangspunkt heri bl.a. indeværende forordningsforslag om

cybersikkerhed samt en ambitiøs meddelelse om opbygning af en stærk

cybersikkerhed for EU

med det overordnede formål at skabe modstands-

dygtighed, afskrækkelse samt at forsvare EU. Meddelelsen bygger videre

på de fremskridt, der blev gjort med Kommissionens EU-cyberstrategi fra

2013

, hvor særligt net- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS-

direktivet

) var et af de store flagskibsinitiativer.

Siden denne første strategi er der sket en yderligere udvikling, herunder

det andet mandat for Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Infor-

mationssikkerhed (ENISA)

I 2016 vedtog Kommissionen en meddelelse

om styrkelse af Europas

system for modstandsdygtighed over for cyberangreb, hvori der blev be-

budet yderligere foranstaltninger til at øge EU-samarbejdets modstands-

kraft og beredskab.

Disse politiske foranstaltninger og meddelelser blev yderligere styrket af

Rådets konklusioner i 2016, som bekræftede, at "ENISA-forordningen er

JOIN(2017) 450 final

JOIN(2013) 1 final

(EU) 2016/1148

(EU) 526/2013

COM(2016) 410 final

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

et af de centrale elementer i EU's ramme for modstandsdygtighed over

for cyberangreb"

. I meddelelsen om midtvejsevalueringen af strategien

for det digitale indre marked fra maj 2017

angav Kommissionen, at den

ville revidere ENISA’s

mandat senest i september 2017. Dette

skulle ske

for at definere ENISA’s rolle i det ændrede IT-sikkerhedsøkosystem.

Formål og indhold

Forordningsforslaget har til formål at sikre et velfungerende indre marked

med et højt niveau af cybersikkerhed, modstandsdygtighed og tillid i EU ved

at fastsætte målene og opgaverne for EU’s Agentur for

Cybersikkerhed,

ENISA, samt etablere en fælleseuropæisk ramme for cybersikkerhedscertifi-

cering for produkter og tjenester inden for informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT).

ENISA

– EU’s Agentur for Cybersikkerhed

Forslaget søger at give ENISA en stærkere og mere central rolle, navnlig

ved også at støtte medlemsstaternes gennemførelse af NIS-direktivet og

ved at modvirke trusler på en mere aktiv måde. I henhold til forslaget tilde-

les ENISA et permanent mandat for at sikre et stabilt grundlag for fremti-

den, og ENISA’s rolle som EU’s Agentur for

Cybersikkerhed og reference-

punkt i EU’s cybersikkerhedsøkosystem

præciseres.

Forordningsforslaget lægger således op til, at ENISA skal varetage neden-

stående centrale opgaver.

Udvikling og implementering af EU-politikker og regulering

ENISA får til opgave at bidrage proaktivt til udviklingen af politik i forhold til

net- og informationssikkerhed samt andre politiske initiativer med cybersik-

kerhedselementer inden for forskellige sektorer (f.eks. energi, transport og

finans). ENISA vil i denne forbindelse få en styrket rådgivende rolle, herun-

der i form af uafhængige vurderinger og forberedende arbejde til udvikling

og ajourføring af politikker og lovgivning.

Det er desuden hensigten, at ENISA skal støtte medlemsstaterne i forbin-

delse med implementeringen af NIS-direktivet, der har til formål at sikre et

højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer inden for

en række særligt samfundsvigtige sektorer (energi, transport, bankvæ-

sen, sundhed, drikkevandsforsyning, digital infrastruktur mv.). Effektiv

implementering vil således sikre et bredt samfundsmæssigt løft af cyber-

og informationssikkerheden. I forbindelse med implementering af NIS-

direktivet, vil ENISA skulle bistå medlemsstaterne med at opnå en ensartet

tilgang for så vidt angår gennemførelsen af direktivet på tværs af grænser

og sektorer. Ligeledes vil ENISA skulle støtte arbejdet i Samarbejdsgruppen,

som har til opgave at støtte medlemsstaterne i implementeringen af NIS-

Rådets konklusioner om styrkelse af Europas modstandsdygtighed over for cyberangreb og

fremme af en konkurrencedygtig og innovativ cybersikkerhedsindustri

–

15. november 2016.

(Dok. 14540/16)

COM(2017) 228 final

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

direktivet samt at understøtte strategisk samarbejde mellem medlemssta-

terne.

Med det formål at understøtte den regelmæssige revision af politikker og

lovgivning på cybersikkerhedsområdet vil ENISA endvidere skulle foretage

regelmæssige indberetninger om status for gennemførelsen af EU’s retlige

rammer, herunder vedrørende medlemsstaternes anmeldelser af hændelser

til samarbejdsgruppen via de centrale kontaktpunkter i henhold til artikel 10,

stk. 3, i NIS-direktivet.

ENISA vil ligeledes få til opgave at understøtte EU’s politikker og lovgivning

inden for området elektronisk kommunikation og elektroniske identifikati-

ons- og tillidstjenester med sigte på at fremme et højere cybersikkerhedsni-

veau.

Kapacitetsopbygning

ENISA får til opgave at bidrage til at forbedre EU’s og de nationale offentlige

myndigheders kapacitet og ekspertise, herunder i forbindelse med håndte-

ring af hændelser og gennemførelse af lovgivningsmæssige foranstaltninger

indenfor cybersikkerhed. I denne forbindelse vil ENISA fortsat skulle tilrette-

lægge årlige cybersikkerhedsøvelser på EU-plan. Agenturet vil ligeledes

skulle bidrage til etableringen af centre for informationsudveksling og analy-

se (ISAC'er) inden for en række sektorer ved at stille bedste praksis og vej-

ledning om tilgængelige værktøjer og procedurer til rådighed.

Operationelt samarbejde og krisestyring

Med forslaget bemyndiges ENISA til at understøtte det operationelle samar-

bejde på tværs af EU’s institutioner og på tværs af medlemsstaterne, her-

under i CSIRT-netværket

som udgøres af medlemsstaternes CSIRT’er

(Computer Security Incident Response Team) i medfør af NIS-direktivet. I

denne forbindelse vil ENISA indgå i et struktureret samarbejde med CERT-

(EU’s Computer Emergency Response Team).

I tilfælde af større grænseoverskridende cybersikkerhedshændelser eller -

kriser, og med det formål at fremme operationelt samarbejde, foreslås ENI-

SA bemyndiget til at:

a) sammenstille rapporter fra nationale kilder med henblik på at bidrage

til at skabe en fælles situationsforståelse;

b) sikre en effektiv informationsstrøm og sørge for, at der er eskalati-

onsmekanismer på plads til brug mellem CSIRT-netværket og de

tekniske og politiske beslutningstagere på EU-niveau;

c) understøtte den tekniske håndtering af en hændelse, herunder ved

at fremme delingen af tekniske løsninger mellem medlemsstaterne;

d) understøtte kommunikation til offentligheden om en hændelse; og

e) afprøve samarbejdsplaner for reaktionen på væsentlige hændelser.

Efter anmodning fra to eller flere berørte medlemsstater og alene med det

formål at levere rådgivning om forebyggelse af fremtidige hændelser vil

ENISA endvidere kunne yde støtte til eller foretage en efterfølgende teknisk

undersøgelse af hændelser med betydelig eller væsentlig virkning i henhold

til NIS-direktivet. ENISA vil ligeledes kunne foretage en sådan undersøgelse

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

efter anmodning fra Kommissionen og efter aftale med de berørte med-

lemsstater i tilfælde, hvor flere end to medlemsstater berøres af en hændel-

se.

Endelig vil ENISA få til opgave regelmæssigt at udarbejde en teknisk EU-

cybersikkerhedsrapport om hændelser og trusler, der skal være baseret på

offentligt tilgængelige

oplysninger, ENISA’s egen analyse samt rapporter,

som på frivillig basis deles af bl.a. medlemsstaternes CSIRT'er eller NIS-

direktivets centrale kontaktpunkter (jf. artikel 14, stk. 5, i NIS-direktivet),

Det Europæiske Center til Bekæmpelse af Cyberkriminalitet (EC3) hos Euro-

pol eller CERT-EU.

Markedsrelaterede opgaver

ENISA vil få til opgave at understøtte det indre marked, herunder ved at

analysere udviklingstendenser på cybersikkerhedsmarkedet og ved at un-

derstøtte EU’s politikudvikling inden

for IKT-standardisering og IKT-

cybersikkerhedscertificering.

Viden, information og oplysning

ENISA skal være EU’s informationsknudepunkt vedrørende net-

og informa-

tionssikkerhed. Det indebærer fremme og udveksling af bedste praksis og

initiativer på tværs af EU. Agenturet vil ligeledes skulle stille rådgivning,

vedledning og bedste praksis vedrørende sikkerheden af kritiske infrastruk-

turer til rådighed. Efter en væsentlig grænseoverskridende hændelse vil

ENISA desuden få til opgave at udarbejde rapporter med henblik på at give

vejledning til virksomheder og borgere i hele EU på baggrund af den på-

gældende hændelse.

Forskning og innovation

ENISA får til opgave at rådgive EU og nationale myndigheder om fastsæt-

telse af prioriteter indenfor forskning og udvikling på cyberområdet, herun-

der også i sammenhæng med det kontraktlige offentlig-private partnerskab

vedrørende cybersikkerhed.

ENISA’s rådgivning om forskning skal ligeledes

bidrage til det nye europæiske forsknings- og kompetencecenter for cyber-

sikkerhed under den næste flerårige finansielle ramme. Endelig vil ENISA

–

efter anmodning fra Kommissionen

–

blive involveret i gennemførelsen af

EU’s finansieringsprogrammer inden

for forskning og innovation på cyber-

området.

Internationalt samarbejde

Endelig vil ENISA få

til opgave at bidrage til EU’s indsats for at fremme in-

ternationalt samarbejde om cybersikkerhed ved at deltage som observatør

og i tilrettelæggelsen af internationale øvelser, på Kommissionens anmod-

ning at fremme udveksling af bedste praksis mellem relevante internationa-

le organisationer samt efter anmodning at stille ekspertise til rådighed for

Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

Fælles europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering for IKT-produkter

og tjenester

Forslaget indfører ikke direkte operationelle certificeringsordninger, men

etablerer i stedet en samlet ramme af regler for indførelsen af specifikke

europæiske certificeringsordninger for IKT-produkter og -tjenester, der ud-

arbejdes af ENISA og vedtages ved gennemførelsesretsakter jf. proceduren

beskrevet neden for.

Certificeringsordninger

En cybersikkerhedscertificeringsordning vil i henhold til forslaget attestere,

at de pågældende IKT-produkter og -tjenester, der er certificeret i overens-

stemmelse med ordningen, opfylder de nærmere fastsatte cybersikkerheds-

krav. Det gælder f.eks. i forhold til deres evne til at beskytte mod kompro-

mittering af tilgængeligheden, autenticiteten, integriteten og fortroligheden

af de data, der opbevares eller behandles i produktet eller tjenesten. De

europæiske certificeringsordninger vil ikke selv udvikle tekniske standarder,

men i stedet gøre brug af eksisterende standarder i relation til de tekniske

krav og evalueringsprocedurer, som produkterne konkret skal overholde.

De konkrete cybersikkerhedscertificeringsordninger skal udformes så de alt

efter relevans for produkt- eller tjenestegruppen tager hensyn til en række

sikkerhedsmål, herunder at:



beskytte data mod utilsigtet eller uautoriseret behandling eller øde-

læggelse;



sikre, at kun autoriserede personer, programmer eller maskiner har

adgang til data;



genetablere tilgængelighed af og adgang til data i tilfælde af fysiske

eller tekniske hændelser;



sikre, at IKT-produkter og -tjenester er forsynet med ajourført soft-

ware.

Forslaget indebærer endvidere, at ordningerne skal fastsætte en række

specifikke elementer, der angiver omfanget og indholdet af cybersikker-

hedscertificeringen. Det omfatter blandt andet udpegning af de omfattede

produkter og tjenester, nærmere specifikation af cybersikkerhedskravene

(f.eks. med henvisning til relevante standarder eller tekniske specifikatio-

ner), de specifikke evalueringskriterier og -metoder og det tillidsniveau, de

påtænkes at garantere (det vil sige grundlæggende, betydeligt eller højt).

Forberedelse og vedtagelse af certificeringsordninger

Det følger af forslaget, at de europæiske certificeringsordninger udarbejdes

af ENISA med bistand fra og i tæt samarbejde med en europæisk cybersik-

kerhedscertificeringsgruppe, der skal nedsættes med forordningen (jf. ne-

denfor). Det vil være Kommissionen, der vedtager certificeringsordningerne

ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Endvidere er det i henhold til forsla-

get Kommissionen, der igangsætter arbejdet med en given certificering ved

at anmode ENISA om at udarbejde en ordning for specifikke IKT-produkter

eller -tjenester.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

Cybersikkerhedscertificering

Når en europæisk cybersikkerhedscertificeringsordning er vedtaget, kan

producenter og udbydere af IKT-tjenester indgive en ansøgning om certifi-

cering af deres produkter eller tjenester. Certificeringen er i henhold til for-

slaget frivillig, medmindre andet er fastsat i EU-retten.

Certificering og udstedelse af cybersikkerhedsattesten skal foretages af

overensstemmelsesvurderingsorganer, der er akkrediteret til at foretage

certificeringer. Akkrediteringen foretages således af de nationale akkredite-

ringsorganer, der er udpeget i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 om

kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-

kedsføring af produkter. I Danmark er dette Den Danske Akkrediteringsfond

(DANAK). I undtagelsestilfælde kan det efter forslaget fastsættes i en certi-

ficeringsordning, at certificeringen i behørigt begrundede tilfælde skal fore-

tages af et offentligt organ. De nationale tilsynsmyndigheder skal for hver

europæisk certificeringsordning underrette Kommissionen om de akkredite-

rede overensstemmelsesvurderingsorganer. Kommissionen vil på baggrund

heraf et år efter ikrafttrædelsen af forslaget skulle offentliggøre en liste over

de anmeldte overensstemmelsesvurderingsorganer.

Cybersikkerhedsattesterne udstedes for en periode på højst tre år og vil

kunne forlænges på samme vilkår, hvis de relevante krav fortsat er opfyldt.

En europæisk cybersikkerhedsattest skal anerkendes i alle medlemsstater.

Nationale cybersikkerhedscertificeringsordninger

Nationale cybersikkerhedscertificeringsordninger for IKT-produkter og -

tjenester, der bliver omfattet af en europæisk certificeringsordning, vil i

henhold til forslaget ophøre med at have virkning. Det vil ske fra det tids-

punkt, der fastsættes i den gennemførelsesretsakt, hvorved ordningen ved-

tages. Formålet er at sikre harmonisering og undgå fragmentering af det

indre marked. Medlemsstaterne må i forlængelse heraf heller ikke vedtage

nye nationale certificeringsordninger for IKT-produkter og -tjenester, der i

forvejen er omfattet af en europæisk ordning. Allerede udstedte attester i

henhold til en national certificeringsordning forbliver dog gyldige indtil deres

udløbsdato.

Myndighedstilsyn

I henhold til forslaget skal medlemsstaterne sørge for, at der er en myndig-

hed, som fører tilsyn med certificeringen, herunder at overensstemmelses-

vurderingsorganerne overholder reglerne, og at de attester, som organerne

udsteder, er i overensstemmelse med de krav, der følger af henholdsvis

forordningen og den tilsvarende europæiske cybersikkerhedscertificerings-

ordning. Den nationale certificeringstilsynsmyndighed skal endvidere i hen-

hold til forslaget kunne behandle klager i forbindelse med attester udstedt

af overensstemmelsesvurderingsorganerne. Endelig skal tilsynsmyndighe-

den samarbejde med andre eksisterende nationale certificeringstilsynsmyn-

digheder eller andre offentlige myndigheder f.eks. i forhold til informations-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

udveksling om mulige tilfælde, hvor IKT-produkter og -tjenester ikke over-

holder reguleringen.

Den europæiske cybersikkerhedscertificeringsgruppe

I henhold til forslaget skal der etableres en europæisk cybersikkerhedscerti-

ficeringsgruppe, der består af alle medlemsstaters nationale certificeringstil-

synsmyndigheder. Gruppen får som sin vigtigste opgave dels at rådgive

Kommissionen om problemstillinger vedrørende cybersikkerhedscertifice-

ringspolitik og dels at samarbejde med ENISA om udarbejdelsen af udkast

til europæiske cybersikkerhedscertificeringsordninger. Gruppen har endvide-

re med forslaget mulighed for at foreslå Kommissionen, at den anmoder

ENISA om at udarbejde et forslag til certificeringsordning. Det vil være

Kommissionen, der varetager formandskabet og sekretariatsfunktionen for

gruppen med bistand fra ENISA.

Sanktioner

Medlemsstaterne skal i henhold til forslaget fastsætte regler for sanktioner

for overtrædelse af forordningens bestemmelser og de europæiske certifice-

ringsordninger. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til

overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Øvrige bestemmelser

Udvalgsprocedure

Efter forslaget er vedtaget, skal der nedsættes et udvalg i overensstemmel-

se med komitologiforordningen ((EU) 182/2011). Udvalget skal bistå Kom-

missionen i udarbejdelsen af de gennemførelsesretsakter, der henvises til

under afsnittet om den europæiske ramme for cybersikkerhedscertifice-

ringsordninger.

Ikrafttræden

Efter forslagets vedtagelse træder forordningen i kraft 20 dage efter offent-

liggørelse i Den Europæiske Unions Tidende.

Evaluering

Efter forslagets vedtagelse skal Kommissionen hvert femte år vurdere virk-

ningen af

ENISA’s

arbejde, herunder eventuelle behov for at ændre agentu-

rets mandat. Evalueringen skal også omfatte virkningen af certificeringsord-

ningen i forhold til målene om at sikre tilstrækkelig cybersikkerhed i IKT-

produkter og forbedre det indre markeds funktion.

Europaparlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europaparlamentet.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens opfattelse, at forordningsforslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Under henvisning til net- og informationssik-

kerheds grænseoverskridende karakter fremhæver Kommissionen, at indivi-

duelle tiltag fra enkelte medlemsstater og en fragmenteret tilgang til cyber-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

sikkerhed ikke er tilstrækkeligt for at øge den kollektive robusthed. Målet

med forslaget kan således ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-

terne alene og nås derfor bedre på EU-plan.

Regeringen er på det foreliggende grundlag enig i Kommissionens vurdering

og finder således, at nærhedsprincippet er overholdt, da cybersikkerheds-

trusler i sagens natur er grænseoverskridende.

Gældende dansk ret

ENISA og cybersikkerhedscertificeringsordninger er ikke i dag reguleret af

dansk lovgivning.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Vedtagelse af

forslaget vurderes ikke at have yderligere lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Vedtagelse af den del af forslaget, der vedrører ENISA’s opgaver og or-

ganisatoriske forhold, vurderes at kunne få statsfinansielle konsekvenser i

form af

konsekvenser for EU’s budget.

For så vidt angår forslagets bestemmelser om en europæisk ramme for

cybersikkerhedscertificeringsordninger vil udpegningen af en national til-

synsmyndighed kunne have statsfinansielle konsekvenser. Omfanget af

disse kan imidlertid ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Statsfinansielle konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er forventningen, at vedtagelsen af forslaget vil føre til et højere ni-

veau af cybersikkerhed, modstandsdygtighed og tillid i EU gennem øget

kapacitet, samarbejde, risikostyring og bevidsthed om cybersikkerhed.

Dette kan være med til at forbedre det indre markeds funktion samt bi-

drage til udviklingen af et digitalt indre marked gennem styrket tillid og

robusthed over for cybersikkerhedstrusler. Forslaget vurderes på denne

baggrund at kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

ENISA’s opgaver og organisatoriske forhold

forventes ikke i sig selv at med-

føre administrative konsekvenser for erhvervslivet i Danmark. Dog vil ENI-

SA’s udvidede beføjelser på baggrund af forordningsforslaget på

længere

sigt kunne medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Omfan-

get af disse kan imidlertid ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

Etableringen af en europæisk ramme for cybersikkerhedscertificeringsord-

ninger forventes umiddelbart at medføre positive erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for danske virksomheder. Forslaget vurderes således at forbedre

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

mulighederne for at drive virksomhed på tværs af grænserne og indrette

forretningen mere effektivt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Energi-, Forsynings- og

Klimapolitik og EU-specialudvalget for Konkurrenceevne, vækst og forbru-

gerspørgsmål med frist for bemærkninger den 3. oktober 2017. Der er mod-

taget høringssvar fra Dansk Industri, TDC Group, Finans Danmark, Dansk

Erhverv, Ingeniørforeningen, IDA, KL, Teleindustrien (TI), Dansk Standard

(DS) samt Dansk Byggeri.

Generelle bemærkninger

Finans Danmark bemærker overordnet, at den øgede digitalisering betyder,

at cybersikkerhed er særdeles vigtig for bankerne. Dertil er omfanget, kom-

pleksiteten og hastigheden i de internationale såvel som de nationale cyber-

trusler for massive og vedholdende til, at én part kan løfte udfordringerne

alene. Derfor er et samarbejde mellem det offentlige og det private og en

inddragelse af borgerne afgørende. Nationale grænser skal ikke være en

hindring for effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende cyberkriminalitet.

På den baggrund ser Finans Danmark Kommissionens forslag om ENISA og

cybersikkerhedscertificering som et positivt initiativ til at styrke den europæ-

iske cybersikkerhed. Cybersikkerhedscertificering kan blandt andet bidrage

til at håndtere udfordringen med IoT (Internet of Things). Finans Danmark

anbefaler, at en europæisk certificeringsmodel funderes på globalt aner-

kendte standarder.

Ingeniørforeningen, IDA er overordnet set meget positiv over for at styrke

indsatsen for cybersikkerhed i Europa. De påpeger, at en koordineret ind-

sats, der involverer alle EU lande, er en fordel og en nødvendighed. Det er

dog nødvendigt, at en sådan indsats får den nødvendige slagkraft i form af

ressourcer og kompetencer.

Ingeniørforeningen bemærker desuden, at der i annekset til forslaget næv-

nes, at overensstemmelsesorganer skal have en juridisk profil og mulighe-

den for at trække på tekniske kompetencer. Ingeniørforeningen vil her an-

befale, at der i annekset henvises til ”legal and technical personality”. Hvis

en sådan enhed skal have den nødvendige slagkraft, kræver det dedikerede

tekniske ressourcer som en fast del af organisationen. Vidensopbygning og

erfaring er centralt, hvis initiativet i sig selv skal få effekt og hvis en sådan

enhed skal have opnå legitimitet og den styrkede branding, man ønsker.

TDC Group

forventer, at Kommissionens forslag vil styrke EU’s kapacitet til

at respondere, dele bedste praksis og udvikle videndeling-platforme til at

håndtere cybersikkerhed.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

ENISA

– EU’s Agentur for Cybersikkerhed

Overordnet set støtter Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark,

Teleindustrien og TDC Group forslagets formål om et styrket cybersikker-

hedsagentur med et permanent mandat, som et vigtigt initiativ til at højne

den europæiske cybersikkerhed, dog med visse bemærkninger.

Med reference til den stigende og grænseoverskridende cybertrussel, påpe-

ger Dansk Erhverv nødvendigheden af, at myndigheder på tværs af EU ar-

bejder sammen, også i forhold til opbygning af mere kompetence, opmærk-

somhed og forskning på området. Her ønsker Dansk Erhverv særligt at

komplimentere, at ENISA skal udbyde vejledning på bedste praksis for indi-

viduelle brugere, hvilket Dansk Erhverv ser som en styrkelse af opmærk-

somheden om cyber-hygiejne, som anses for at være centralt for at øge

cybersikkerheden i EU. I denne sammenhæng understreger Dansk Erhverv

imidlertid, at sådanne bedste praksis bør være baseret på metoder, der har

været anvendt med succes i nogle lande, og ikke blot er baseret på teori.

Dansk Erhverv hilser det ligeledes velkomment, at der sættes fokus på in-

ternationalt samarbejde med andre internationale organisationer om cyber-

sikkerhed, idet cyberkriminalitet anses for værende et globalt fænomen.

Endelig understreger Dansk Erhverv vigtigheden af, at ENISA får ressourcer

nok til at tiltrække de mest velkvalificerede medarbejdere, hvis agenturet

skal kunne løfte disse nye opgaver på tilstrækkelig vis.

Dansk Industri understreger væsentligheden af at sikre, at der, i etablerin-

gen af et permanent mandat til ENISA, sker en organisatorisk klarhed i EU’s

håndtering af spørgsmål relateret til cybersikkerhed, således at myndighe-

der og virksomheder alene skal orientere sig mod ét sted i EU. Samtidig

lægger Dansk Industri vægt på, at imødegåelse af cybertrusler ikke alene er

et europæisk anliggende, og understreger, at det, i processen mod konsoli-

dering af EU’s indsats til imødegåelse af cybertrusler, er afgørende, at der

fortsat er fokus på samarbejde med øvrige internationale samarbejdspart-

nere.

Teleindustrien støtter forslaget om oprettelse af et cybersikkerhedsagentur

og lægger i den forbindelse vægt på, at det sikres, at arbejdet i agenturet i

høj grad koncentreres omkring dialog og samarbejde mellem offentlige og

private aktører for at sikre et højt sikkerhedsniveau.

TDC Group understreger nødvendigheden af et styrket cybersikkerhedsa-

gentur for at udfylde målsætningerne i NIS-direktivet og sikre bedre samar-

bejde mellem nationale cybersikkerhedsmyndigheder. TDC Group fremhæ-

ver, at forslaget særligt kan gavne mindre lande, idet myndighederne i disse

lande må forventes at have særlig stor gavn af sparring og indhentning af

viden fra et styrket agentur. TDC Group ser gerne, at ENISA fortsætter

traditionen med at føre dialog med både myndigheder og privatsektoren,

idet både offentlige og private aktører er nødvendige i forhold til at sikre

optimal cybersikkerhed.

KL anbefaler, at der sker en tæt koordinering af de nationale aktiviteter

mod cyberkriminalitet med aktiviteterne i ENISA, bl.a. med henblik på at

sikre koordinerede processer for indsamling af information om sikkerheds-

brud, og gør i denne sammenhæng opmærksomme på et særligt initiativ i

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2016-2020, som skal sikre, at

offentlige myndigheder arbejder efter konkrete sikkerhedstiltag for at imø-

degå trusler om hacking. KL har desuden noteret sig, at ENISA vil tilbyde

offentlige myndigheder træning i cybersikkerhed, jf. artikel 6, stk. 1, litra h,

samt organisere større, årlige cybersikkerhedsøvelser, jf. artikel 6, stk. 1,

litra g. KL vil ligeledes anbefale, at der sker en national koordinering af disse

aktiviteter.

Fælles europæisk ramme for cybersikkerhedscertificering for IKT-produkter

og tjenester

Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, Ingeniørforeningen IDA,

Dansk Standard, Teleindustrien, TDC Group, støtter endvidere overordnet

forslaget om indførelse af en fælleseuropæisk ramme for cybersikkerheds-

certificering.

Dansk Erhverv hilser det ligeledes velkomment, at Kommissionen har valgt

at fremsætte et forslag til et frivilligt certificeringssystem i EU. Dansk Er-

hverv vurderer, at det er en afbalanceret tilgang til problemstillingen, og

understreger vigtigheden af, at certificeringerne er virksomhedsdrevne og

udarbejdes i tæt samarbejde med erhvervslivet. Dansk Erhverv udtrykker

tilfredshed med fleksibiliteten i forslaget, herunder at mærkning af produk-

ter kan være en del af certificeringen, hvor industrien mener det giver me-

ning, men ikke er et fast kriterie. Dansk Erhverv hilser det ligeledes vel-

komment, at forslaget skitserer tre forskellige niveauer af beskyttelse med

forskellige kriterier, hvilket gør det muligt for virksomheder at tilpasse certi-

ficeringen den risiko, som produktet udgør. Dette kan bidrage til sikkerhed i

balance. Dansk Erhverv betragter det desuden som positivt og meget vig-

tigt, at der lægges op til, at EU-certificeringer udarbejdes i overensstemmel-

se med internationale standarder og certificeringer, således at dobbeltregu-

lering undgås, og EU certificeringerne ikke fører til handelsbarrierer. Dansk

Erhverv vurderer endvidere, at forslagets krav om, at EU-certificeringer skal

anerkendes i alle medlemslande er helt essentielt og kan bidrage til at ned-

bringe omkostningerne for certificering for SMVer og Start-ups

–

og gøre

det lettere for dem at benytte sig af det indre marked, da de kun vil have

behov for én certificering i stedet for forskellige i forskellige medlemslande.

Dette er positivt, men for at denne gevinst skal kunne realiseres vurderer

Dansk Erhverv det for nødvendigt, at EU-certificeringsmekanismen ikke bli-

ver for tung, og at det hele tiden holdes for øje, at den skal være anvende-

lig også for små virksomheder.

Dansk Industri har samme grundlæggende holdning i forhold til Kommissio-

nens forslag til cybersecurity-certificering af Informations- og Kommunikati-

onsteknologi som til etableringen af et permanent mandat til ENISA. En

europæisk certificeringsmodel skal således være globalt orienteret og fun-

deret, så der ikke skabes hindringer for handel med resten af verden. Det

vil sige, at arbejdet så vidt muligt baseres på globalt anerkendte metoder og

standarder. Endelig lægger Dansk Industri vægt på, at certificeringsgrund-

laget etableres i et samarbejde med erhvervslivet, så kriterierne i standardi-

seringsarbejdet så vidt muligt tager højde for den markedsdrevne udvikling.

For så vidt angår standarder og cybersikkerhedscertificering bemærker In-

geniørforeningen, at det er vigtigt, at en yderligere indsats på standarder

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

for cybersikkerhed og privacy er yderst vigtigt, men at EU’s rolle i denne

sammenhæng bør være at bakke op om de initiativer, der allerede foregår i

de traditionelle standardiseringsnetværk. Ingeniørforeningen påpeger, at

både CEN/CENELEC og ETSI har som europæiske standardiseringsorganisa-

tioner en proces, der sikrer deltagelse og høringsmulighed for både myn-

digheder, virksomheder, forskere og civilsamfund, herunder også en indsats

for at inddrage små og mellemstore virksomheder bedst muligt. Ingeniør-

foreningen er endvidere meget positiv over for en cybersikkerhedscertifice-

ring af IKT produkter og tjenester, Idet det kan være uoverskueligt for især

mindre virksomheder at overskue, hvad der er sikker teknologiimplemente-

ring og det må derfor anses for en væsentlig hjælp, at der findes myndig-

hedsgodkendte certificeringer at rette sig efter. For virksomheder, der pro-

ducerer f.eks. robotter og it-systemer, vil EU-harmoniserede certificeringer

hjælpe til at kunne nå flere markeder uden at skulle tilrette vidt forskellige

krav.

Dansk Standard finder det relevant, at der etableres en fælleseuropæisk

ramme for cybersikkerhedscertificering, som kan give virksomheder mulig-

hed for at certificere produkter og dermed bidrage til tryghed og sikkerhed

hos kunderne. Dansk Standard finder det også vigtigt at etablere en fælles

europæisk certificeringsmodel, så man undgår, at det samme produkt skal

certificeres på forskellige måder i forskellige EU medlemslande, som det er

tilfældet i dag i Tyskland, Frankrig og UK. For Dansk Standard er det afgø-

rende, at den foreslåede europæiske certificeringsmodel bygger på relevan-

te standarder, der sikrer et effektivt beskyttelsesniveau og så vidt muligt

bruger globalt anerkendte standarder. Det er også vigtigt certificeringsmo-

dellen ikke skaber hindringer for samhandel mellem EU og resten af verden.

Dansk Standard bemærker endvidere, at udvikling af standarder, som skal

understøtte europæisk politik og regulering foregår gennem de europæiske

standardiseringsorganisationer CEN/CENELEC og ETSI. Disse organisationer

sikrer europæiske aktører adgang til at deltage og påvirke udviklingen af

standarder. Dansk Standard foreslår, at arbejdet med at udvikle og udvælge

standarder til brug for en europæisk certificeringsmodel forankres i

CEN/CENELECs tekniske komité, der skal arbejde med cybersikkerhed og

databeskyttelse (CEN TC 13), og at der etableres et tæt samarbejde med

Kommissionen og ENISA herom. Det vil betyde at grundlaget for certifice-

ringen kan udvikles gennem en transparent proces, hvor virksomheder og

andre europæiske interessenter har mulighed for at deltage og bidrage til

kriterierne for certificeringsordningen med den nyeste viden på markedet.

Vælger man en model, hvor kriterierne fastlægges udelukkende af myndig-

heder, kan man ikke drage fordel af den viden der er i markedet og man

risikerer at pålægge virksomhederne unødige byrder.

Teleindustrien støtter endvidere forslaget om fælles standarder for EU certi-

ficering af informations- og kommunikationsteknologi. Fælles standarder for

eksempelvis teleudstyr på tværs af EU vil bidrage til at sikre et fælles niveau

for sikkerhed og lige konkurrencevilkår på tværs af lande i EU.

TDC Group støtter op om forslaget vedr. fælles standarder for EU certifice-

ring af informations- og kommunikationsteknologi. Paneuropæiske standar-

der ville gavne markedet for ydelser fra underleverandører, som i dag er

udsat for fragmenterede krav på tværs af EU lande. Dette præsenterer væ-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

sentlige byrder og omkostninger for leverandørerne, som ville drage store

fordele af at leve op til konsoliderede europæiske standarder. TDC Group

ser især et stort potentiale på leverancer af kritisk infrastruktur, og ønsker

at understrege at både europæiske og ikke-europæiske leverandører skal

have mulighed for at opnå certificering, for at sikre et mangfoldigt og kon-

kurrencedygtigt marked for disse tjenester. TDC Group finde det i forlæn-

gelse heraf nødvendigt at få afklaret de konkrete omstændigheder omkring

afprøvelse og certificering, herunder hvilken overgangsordning myndigheder

vil indføre i relation til fortsat drift af eksisterende udstyr, som endnu ikke er

certificeret, når EU bestemmelserne træder i kraft.

KL vil af resursehensyn anbefale, at det i forhold til forslaget om en cyber-

sikkerhedscertificeringsordning overvejes, hvorvidt ordningen,

–

i det om-

fang den vil være relevant for offentlige myndigheder

–

kan samtænkes

med mulighederne for databeskyttelsescertificering efter databeskyttelses-

forordningen (2016/679).

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Mange medlemsstater har udtrykt støtte til at styrke ENISA, herunder at

ENISA tildeles et permanent mandat. Der hersker imidlertid bred skepsis

blandt medlemsstaterne over for Kommissionens forslag om at styrke agen-

turets operationelle rolle.

Mange medlemsstater har desuden udtrykt generel støtte til forslaget om en

fælleseuropæisk certificeringsramme for IKT-produkter, og bl.a. lagt vægt

på, at det kan bidrage til at styrke tilliden til digitale produkter og tjeneste-

ydelser

–

og dermed øge muligheden for at drage fordel af det digitale indre

marked. Samtidig har flere medlemsstater understreget vigtigheden af, at

en certificeringsramme ikke bliver unødigt byrdefuld for virksomhederne,

særligt SMV’er, og at der bliver forskellige grader af sikkerhedscertificering

afhængigt af, hvilken type IKT-produkt eller -tjenesteydelse, det drejer sig

om.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet Kommissionens forslag om et nyt, styrket og

udvidet mandat til EU’s Agentur for

Cybersikkerhed (ENISA) samt et fælles-

europæisk IKT-certificeringssystem.

Det er regeringens foreløbige, generelle holdning, at der er behov for et

styrket europæisk cybersikkerhedsagentur med et permanent mandat, som

skal sikre kapacitetsopbygning, videndeling, forskning og innovation, op-

mærksomhed og samarbejde på tværs af EU. Dette skal ikke mindst ses i

lyset af cybersikkerheds grænseoverskridende karakter. Således er det væ-

sentligt at sikre samordning i tilgangen til cybersikkerhed på tværs af EU for

at styrke den kollektive robusthed mod cyberangreb.

Samtidig er det regeringens overordnede

holdning, at ENISA’s opgaver

ikke

bør overskride aktiviteter vedrørende medlemsstaternes nationale sikkerhed

og forsvar. Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaternes rolle og an-

svar for egen cybersikkerhed og modsvar til cybertrusler fastholdes. Der

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 41: Grund- og nærhedsnotat om forordningen om cybersikkerhed, fra erhvervsministeren

skal således arbejdes henimod en hensigtsmæssig grænsedragning til

spørgsmål af national sikkerhedsmæssig karakter.

Det er derfor regeringens overordnede holdning, at ENISA ikke skal tildeles

operative beføjelser i håndteringen af cyberhændelser, herunder særligt, at

ENISA ikke bør bemyndiges til at skabe en fælles situationsforståelse eller

understøtte teknisk håndtering og deling af tekniske løsninger mellem med-

lemsstaterne. Regeringen har fokus på, at fx klassificerede oplysninger skal

behandles særskilt og i overensstemmelse med national lovgivning og nati-

onal sikkerhed. Dette skyldes bl.a., at der kan være operative og/eller sik-

kerhedsmæssige hensyn. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det lige-

ledes er regeringens overordnede holdning, at operationelt samarbejde mel-

lem medlemsstaterne, herunder etableringen af fælles situationsforståelse,

teknisk håndtering og deling af tekniske løsninger, skal faciliteres igennem

CSIRT-netværket, som er oprettet i medfør af NIS-direktivet.

Regeringen støtter overordnet forslaget om en fælleseuropæisk ramme for

certificering af IKT-produkter og -tjenester. Regeringen lægger dog vægt

på, at udviklingen af en ramme for certificeringsordninger både skal tilgode-

se sikkerhedshensyn og virksomheders konkurrence- og vækstvilkår. Det er

i denne sammenhæng vigtigt, at en ramme for certificeringsordninger indfø-

res på lige, objektive og ikke-diskriminerende vilkår. Det digitale område er

et område, hvor udviklingen går stærkt og eventuelle krav om certificering

skal derfor være fleksible og fremtidssikrede, så konkurrencen ikke forvrides

unødigt eller hæmmer innovationen på området.

Regeringen arbejder for, at certificeringssystemet bliver lettilgængeligt og

anvendeligt for alle virksomheder, herunder små og mellemstore virksom-

heder samt iværksættere. Endvidere lægger regeringen vægt på, at med-

lemsstaterne og alle relevante interessenter inddrages i arbejdet med fæl-

leseuropæiske certificeringsordninger, herunder ift. delegerede retsakter og

gennemførelsesretsakter, og at der i vidt omfang tages udgangspunkt i ek-

sisterende europæiske og internationale standarder samt tages højde for

behovet for udviklingen af nye standarder.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.