Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 327
Offentligt
1942847_0001.png
NOTAT
September 2018
Små og mellemstore
virksomheders skattegab
Små og mellemstore virksomheders andel af skattegabet er overvurderet. SKATs skat-
tegabsmetode får de små og mellemstore virksomheders andel til at syne uforholds-
mæssig stor. Desuden er de små og mellemstore virksomheders snyd med skat faldet,
og er nu på det laveste niveau siden 2008
1
. Faldet i snyd med skatten er sket samtidig
med lempelser i revisionspligten. Reducering af skattegab, fejl og snyd kræver forenk-
ling af skattereglerne og en styrkelse af kontrolindsatsen, men kalder ikke på en udvidet
revisionspligt, hvor de danske krav i forvejen er tæt på at være EU’s skrappeste.
Skattegabet er forskellen imellem det beløb, der er
betalt i skat og afgifter og det beløb, der burde være
betalt, såfremt disse skatteydere havde betalt præcis
det, de skal ifølge reglerne.
SKAT har opgjort det forventede skattegab for små
og mellemstore virksomheder til 9,2 milliarder kroner
ud af 22,8 milliarder kroner i 2016, jf.
tabel 1
markeret
med rødt. Det svarer til 40 procent. I alt omfatter det
cirka 800.000 virksomheder, men reelt tegner de små
og mellemstore virksomheder sig for en væsentlig
mindre andel, fordi langt fra hele skattegabet er muligt
at opgøre.
SKATs opgørelse af det samlede skattegab omfatter
kun 12 ud af 21 segmenter i SKATs kontrolindsats, og
når vi ser på skattegabet på finansloven, er der tale
om kun 4 ud af de 21 segmenter i kontrolindsatsen.
Væsentlige mangler i opgørelsen betyder, at de små og
mellemstore virksomheder kommer til at fremstå med
uretmæssige store andele af det opgjorte skattegab.
Den største enkeltstående post i skattegabet er bor-
geres sorte økonomi, som udgør 6,8 milliarder kroner
Skattegabet på finansloven dækker kun 4 af de
21 segmenter. Rigsrevisionen har i 2015 og i 2018
kritiseret, at det opgjorte skattegab ikke er dæk-
kende for det reelle skattegab, bl.a. fordi store
virksomheder ikke indgår.
2
eller knap 30 procent af det opgjorte skattegab.
De store virksomheder i Danmark med over 250
ansatte indgår slet ikke i opgørelsen af skattegabet.
Men hvis man forsigtigt antager, at de store virksom-
heders skattegab udgør blot samme andel af deres
skattebetaling som for de små og mellemstore virk-
somheder – på trods af stigende fejlprocent i skatte-
betalingerne desto større virksomhederne bliver – vil-
le de store virksomheders skattegab alene beløbe sig
til cirka 13 milliarder kroner
3
og dermed overstige de
cirka 800.000 mikrovirksomheder, små virksomheder
og mellemstore virksomheders skattegab tilsammen.
Heller ikke restancer indgår i opgørelsen. Restance-
Note 1:
Skats ”Virksomhedernes regelefterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, dec. 2017.
Note 2:
Jf. Højbjerre, Brauer, Schultz’ ”Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser”, udarbejdet for LO, HK Stat og
FSR – danske revisorer og ”Notat til Statsrevisorerne om beretning om Skats indsatsstrategi (II)”, juni 2014.
Note 3:
*I 2016, jf. ASEs egne beregninger.
Side 1
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 327: Henvendelse af 24/9-18 fra Ase vedrørende notat om små og mellemstore virksomheders skattegab
1942847_0002.png
NOTAT: SMÅ VIRKSOMHEDERS SKATTEGAB
September 2018
Tabel 1: Forventet skattebetaling og skattegab i Danmark i 2016
Segment
Sort økonomi - borgere*
Små virksomheder
Mellemstore virksomheder
Transfer pricing***
Mikrovirksomheder
Ejendomme***
Opgjort
skattegab
Personselvangivelsen
Værdipapirer***
Biler***
Fonde og foreninger
Illegal indførsel**
Finansiel told
I alt opgjort skattegab
Store virksomheder
Tredjepartsdata
Offentlige virksomheder og institutioner
Sort økonomi - virksomheder
Ikke opgjort
skattegab
Uregistreret virksomhed
Straffelovsovertrædelser
Mindre afgiftsvirksomheder
Toldbevilling og selvforvaltning
Globalisering
Skattegab mia kr.
6,8
3,6
3,1
2,8
2,5
1,5
1,0
0,6
0,4
0,2
0,2
0,1
22,8
?
?
?
?
?
?
?
?
?
Andel
29,9%
15,8%
13,6%
12,3%
11,0%
6,6%
4,4%
2,6%
1,8%
0,9%
0,9%
0,2%
100,0%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Anm:
*Opgjort på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, **Opgjort på baggrund af Skatteministeriets
rapport: ”Status over grænsehandel – hovedrapport 2012”, ***Er delvist opgjort, yderligere afdækning planlagt.
Kilde:
Figur 2 i SAU alm. Del bilag 134, 2015-16.
beholdningen løb op i knap 70 milliarder kroner i 2016
alene for skatter og afgifter
4
. SKATs manglende evne
til inddrivelse af restancer er desuden blevet kritiseret
af Rigsrevisionen.
I det hele taget er SKATs evne til at opgøre og
håndtere skattebetalingerne blevet kritiseret, senest i
forbindelse med Rigsrevisionens forbehold for stats-
regnskabet for 2017
5
. Eller blot et andet eksempel
til sammenligning: SKATs fejlhåndtering i sagen om
udbytteskat beløber sig til cirka 12 milliarder kroner.
Sagen har betydelig større omfang, end det totale op-
gjorte skattegab for alle 800.000 danske mikrovirksom-
heder, små virksomheder og mellemstore virksomheder
til sammen.
6
Det er således tydeligt, at de små og mellemstore
virksomheders opgjorte andel på 40 procent af skat-
tegabet er overvurderet. Hvor overvurderet, er ikke til
at sige, så længe det fulde omfang af skattegabet er
ukendt.
Få virksomheder snyder i skat
Kun ganske få virksomheder snyder i skat. Det er det
positive budskab i SKATs seneste opgørelse ”Virksom-
hedernes efterlevelse af skattereglerne – indkomst-
året 2014”.
Andelen af de små og mellemstore virksomheders
skattegab, der kan henføres til bevidst snyd med skat-
ten, er henover de sidste ti år faldet fra 10 procent til
Note 4:
Højbjerre, Brauer, Schultz’ ”Kontrolindsats, skattegab og offentlige finanser”, udarbejdet for LO, HK Stat og FSR – danske revisorer., s. 10.
Note 5:
”Rigsrevisionen vurderer, at statsregnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, bortset fra § 38. Skatter og afgifter, hvor vi har et
forbehold. Regnskabsaflæggelsen på § 38 er præget af betydelig usikkerhed. Vi har derfor ikke kunnet skaffe det nødvendige revisionsbevis
for, om regnskabet i alle væsentlige henseender er rigtigt, ligesom vi ikke har kunnet opgøre det konkrete fejlniveau.”
(note: Rigsrevisionens beretning om revisionen af statsregnskabet for 2017)
Note 6:
https://politiken.dk/indland/art6292226/Skatteministeriet-overh%C3%B8rte-advarsler-kendte-til-ulovlig-praksis-og-svigtede
-sit-tilsyn-men-ingen-stilles-til-ansvar
Side 2
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 327: Henvendelse af 24/9-18 fra Ase vedrørende notat om små og mellemstore virksomheders skattegab
1942847_0003.png
NOTAT: SMÅ VIRKSOMHEDERS SKATTEGAB
September 2018
Skatteministerens kritik af de små og mellemstore virksomheder
Skatteminister Karsten Lauritzen har på forsiden af Dagbladet Børsen den 2. august ”Lauritzen vil stoppe
SMV’eres skattesnyd”
7
bebudet, at der skal skrues op for revisionspligten, så langt flere firmaer bliver
pålagt at lave revision, fordi ministeren anser de små og mellemstore virksomheder, som landets største
skattesyndere.
I artiklen hævdes det, at skattegabet for små og mellemstore virksomheder udgjorde 12 ud af i alt 22,8
milliarder kroner eller 53 procent i 2016. Der henvises i den forbindelse til en rapport fra SKAT fra 2016.
De 12 milliarder kroner ud af 22,8 milliarder kroner er brugt af skatteministeren som argumentation for
udvidet revisionspligt, men de 12 milliarder kroner fremgår ikke af SKATs opgørelse af skattegabet, hvor
beløbet er 9,2 milliarder kroner.
8 procent, jf.
figur 1.
Det er altså meget få virksom-
heder, der snyder.
Til gengæld står de 8 procent, som snyder bevidst,
for næsten halvdelen af skattegabet for alle mikro,
små og mellemstore virksomheder
8
.
De få skattesnydere tegner sig for en relativ stor
andel af skattegabet. SKAT påpeger selv i den seneste
rapport om regelefterlevelse, at ”Der er en klar over-
vægt af virksomheder, som enten følger reglerne, eller
hvor fejlen sker på baggrund af manglende viden eller
misforståelser”. En stor andel af fejlene skyldes altså
sandsynligvis skattesystemets kompleksitet.
Der har været en tendens til at fremstille borger-
ne, som en gruppe med høj regelefterlevelse og
lavt snyd. Men når skattegabet fra borgernes per-
sonselvangivelse ikke er højere, så skyldes det, at
personselvangivelserne genereres af tredjepartsdata,
som borgerne ikke ændrer på. Således ændrede 3,5
millioner borgere ikke yderligere oplysninger i deres
selvangivelse. Det er altså de private virksomheder
og de finansielle institutioners nøjagtige indberetning,
der sikrer den høje regelefterlevelse hos borgerne.
Vedrørende borgernes skattemoral er der to ting at
hæfte sig ved. For det første står deres sorte arbejde
for den største enkeltstående post i skattegabs-
opgørelsen. For det andet viser det sig, at når bor-
gerne selv har mulighed for at indberette oplysninger
fra nye fradragsordninger – såsom fradrag for udgifter
relateret til boligjobordningen – så er der intet, som
tyder på, at snyderiet er mindre eller moralen skulle
være højere hos borgerne. Således viste en stikprøve
i 2012, at der var fejl i 15 procent af indberetningerne
til en ellers meget simpel fradragsordning, og de 9
procent af indberetningerne var slet ikke fradrags-
berettiget
9
. I øvrigt en fradragsordning, som SKAT
heller ikke har ført systematisk kontrol med.
Figur 1: Andel af virksomheder, der bevidst snyder i skat, 2008-2014
Andel af virksomheder, der bevidst snyder i skat, 2008-2014
12
10 %
10
8%
8
Procent
-5
10 %
10 %
6
-9
4
2
-17
0
2008
2010
2012
2014
Kilde:
Tabel 1 i Rigsrevisionens ”Beretning til Statsrevisorerne om Skats kontrolindsats over for små og mellemstore virksomheder”, dec. 2015
og Skats ”Virksomhedernes regelefterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, dec. 2017.
Note:
Resultaterne af Skats complianceundersøgelser på virksomhedsområdet. Omfatter ikke virksomheder med over 250 ansatte.
Note 7:
Kilde: http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/204008/artikel.html og "Kontrolaktiviteter 2016 - "Styrket regelefterlevelse på skatteområdet",
SAU Alm.del Bilag 134, 2015-16.
Note 8:
Jf. SKATs ”Virksomheders efterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, SAU Alm. Del Bilag 92 (2017-18), s. 16.
Note 9:
Jf. Skatteministeriets "Boligjobordning - evaluering", maj 2015, s. 27.
Side 3
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 327: Henvendelse af 24/9-18 fra Ase vedrørende notat om små og mellemstore virksomheders skattegab
1942847_0004.png
NOTAT: SMÅ VIRKSOMHEDERS SKATTEGAB
September 2018
Figur: 2 Fordeling af reguleringsbeløbene i SKATs seneste stikprøve fra 2014 på beløbsintervaller
700
70 %
Antal reguleringer (venstre akse)
Andel af samlet skattegab (højre akse)
600
60 %
500
Antal reguleringer
50 %
Procent af samlet skattegab
400
40 %
84 %
300
30 %
200
20 %
100
10 %
0%
0 - 20.000 kr.
40.000 - 60.000 kr.
80.000 - 100.000 kr.
120.000 - 140.000 kr.
160.000 - 180.000 kr.
220.000 - 260.00 kr.0
+ 300.000 kr.
0
20.000 - 40.000 kr.
60.000 - 80.000 kr.
100.000 - 120.000 kr.
140.000 - 160.000 kr.
180.000 - 220.000 kr.
260.000 - 300.000 kr.
Kilde:
Datagrundlag fra figur 5 i SKATs ”Virksomheders efterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, SAU Alm. Del Bilag 92 (2017-18).
Anm:
Negative reguleringer, i form af tilbagebetaling af skat til virksomheder, er ikke medtaget i figuren.
De fleste virksomheder laver små fejl
Der er stadig mange virksomheder, som laver fejl. Langt
størstedelen af virksomhederne laver dog mindre fejl,
der beløbsmæssigt er under 20.000 kroner.
Meget få virksomheder laver fejl eller snyd for over
300.000 kroner. Til gengæld står disse cirka 100
virksomheder i SKATs seneste stikprøve fra 2014 –
svarende til cirka 6 procent af de godt 1.600 regu-
leringer – for over halvdelen af det samlede skatte-
gab
10
jf.
figur 2.
De få virksomheder, der bevidst
eller ubevidst laver fejl for store summer, er således
hovedbidragsydere til skattegabet.
Store virksomheder laver oftere fejl
De små virksomheder er de bedste til at efterleve
skattereglerne. Fejlprocenten stiger desto større om-
sætning virksomheden har. Fejlprocenten stiger såle-
des fra 47 procent for virksomheder uden omsætning
til 73 procent for virksomheder med over 10 millioner
kroner i omsætning
11
- virksomheder som i øvrigt
typisk allerede er underlagt revisionspligt. Regelefterle-
velsen er dårligere desto flere ansatte, der er i virksom-
heden. Virksomheder med 50-250 ansatte har en større
fejlprocent
12
på trods af, at disse virksomheder som
oftest er underlagt revisionspligt jf.
figur 3.
Figur: 3 Fejlprocent fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte)
100
Medianreguleringsbeløb (højre akse)
90
80
Fejlprocent (venstre akse)
45.000
50.000
81
72
75
69
34.300
40.000
35.000
30.000
Kroner
70
Procent
60
50
40
30
53
22.800
25.000
20.000
15.000
11.200
20
11.000
10.000
6.400
10
0
0 ansatte
1-12 ansatte
13-24 ansatte
25-49 ansatte
50+ ansatte
5.000
Kilde:
Figur 7 i SKATs ”Virksomheders efterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, SAU Alm. Del Bilag 92 (2017-18).
Note 10:
Jf. SKATs ”Virksomheders efterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, SAU Alm. Del Bilag 92 (2017-18), s. 23.
Note 11:
Jf. SKATs ”Virksomheders efterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, SAU Alm. Del Bilag 92 (2017-18), s. 25.
Note 12:
Jf. SKATs ”Virksomheders efterlevelse af skattereglerne – indkomståret 2014”, SAU Alm. Del Bilag 92 (2017-18), s. 27.
Side 4
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 327: Henvendelse af 24/9-18 fra Ase vedrørende notat om små og mellemstore virksomheders skattegab
1942847_0005.png
NOTAT: SMÅ VIRKSOMHEDERS SKATTEGAB
September 2018
Tabel 2: Danmarks og EU's krav til revisionspligt
Virksomheder kan fritages for revionspligt, såfremt at de ved regnskabsårets afslutning ikke
overskrider to af følgende størrelsesgrænser for revisionspligt:
Segment
Nettoomsætning
Balancesum
Gns. antal medarbejdere i
løbet af regnskabsåret
Revisionspligt jf. danske krav
1,1 Mio. EUR ~ 8 mio. kr.
0,5 Mio. EUR ~ 4 mio. kr.
12 medarbejdere
Revisionspligt jf. EU’s
minimumskrav
12 Mio. EUR ~ 89,4 mio. kr.
6 Mio. EUR ~ 44,7 mio. kr.
50 medarbejdere
Kilde:
Endeligt svar på ERU Alm. del spørgsmål 243, 2017-18.
Dermed er der ikke noget, som tyder på højere regel-
efterlevelse i revisionsunderlagte virksomheder – som
blandt andet er defineret ved minimum 12 ansatte –
eller at de skulle have en lavere fejlprocent.
Danmark har restriktive revisionsregler
Danmark har nogle af de mest overimplementerede
EU-krav til revisionspligt jf. EU's regnskabsdirektiv.
I forhold til EU's minimumskrav til virksomhedsstør-
relse for at være underlagt revisionspligt, er de danske
regler nogle af EU's mest restriktive. Faktisk er græn-
serne for nettoomsætning og balancesum i Danmark
cirka 10 gange skrappere i forhold til EU's og for antal
medarbejdere cirka fem gange skrappere jf.
tabel 2.
Kun Malta, Sverige og Finland har skrappere regler til
virksomheders størrelse for lovpligtig revisionspåteg-
ning
13
, jf.
tabel 3.
Tabel 3: Nationale regler for lovpligtig revisorpåtegning
Nettoomsætning mio. EUR
Malta
Finland
Sverige
Danmark
Frankrig
Estland
Kroatien
Slovakiet
Ungarn
Letland
Bulgarien
Tjekkiet
Portugal
Litauen
Polen
Spanien
Cypern
Rumænien
Grækenland
Slovenien
Irland
Italien
Luxembourg
Belgien
Østrig
EU
Tyskland
Holland
UK
93.000
200.000
300.000
1.075.000
2.000.000
1.600.000
4.000.000
2.000.000
965.000
1.600.000
2.000.000
3.000.000
3.000.000
3.500.000
5.000.000
5.700.000
7.000.000
7.300.000
8.000.000
8.000.000
8.800.000
8.800.000
8.800.000
9.000.000
10.000.000
12.000.000
12.000.000
12.000.000
13.082.000
Balancesum, mio. EUR
46.600
100.000
150.000
537.000
1.000.000
800.000
2.000.000
1.000.000
-
800.000
1.000.000
1.500.000
1.500.000
1.800.000
2.500.000
2.850.000
3.400.000
3.650.000
4.000.000
4.000.000
4.400.000
4.400.000
4.400.000
4.500.000
5.000.000
6.000.000
6.000.000
6.000.000
6.541.000
Antal ansatte
2
3
3
12
20
24
25
30
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
50
Anm:
Grænserne er opgjort i euro og afrundet til nærmeste decimal. Beregnet på valutakurs gældende for ultimo april 2016.
Kilde:
Baseret på Accountancy Europe, Audit Exemption threshold in Europe, 2016..
Note 13:
Jf. endeligt svar på ERU Alm. del spørgsmål 243, 2017-18.
Side 5
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 327: Henvendelse af 24/9-18 fra Ase vedrørende notat om små og mellemstore virksomheders skattegab
1942847_0006.png
NOTAT: SMÅ VIRKSOMHEDERS SKATTEGAB
September 2018
Flere af de lande, vi normalt sammenligner os med,
såsom Tyskland, Holland og Storbritannien har alle
krav til revisorpligt svarende til EU's mindstekrav. Hel-
ler ikke i små lande som Østrig og Belgien ser man
noget behov for at overimplementere EU-kravene.
Disse lande ligger derfor helt tæt på kravene i EU’s
regnskabsdirektiv.
Blandt de ganske få lande, der har ligeså skrappe
krav til revisionspligt som i Danmark, er der røre. Så-
ledes har en arbejdsgruppe i Finland under det finske
Arbets- og Näringsministeriet i januar 2018 netop
foreslået lempelser i forhold til revisionspligten
14
.
Løsningerne
Færre små og mellemstore virksomheder snyder i
skat. Dette er sket på trods af, at revisionspligten
er blevet lempet ad flere omgange det seneste årti.
Lempelserne har isoleret set også været nogle af de
største administrative byrdelettelser i dansk erhvervs-
liv i samme periode. For at bibeholde de positive
tendenser og samtidig sætte ind over for de få, der
snyder, er løsningen ikke at skærpe revisionspligten,
men snarere en kombination af følgende muligheder:
• Simplere lovgivning - forenkling af de yderst
komplicerede skatteregler
• Styrkelse af SKATs kontrolindsats
• Udvikling af digitale værktøjer og udnyttelse
af alle relevante datakilder
Forenkling af de komplicerede skatteregler vil imøde-
komme de skattemæssige småfejl hos langt de fleste
virksomheder. En forenkling er en håndsrækning til de
virksomheder, som i dag laver fejl for mindre beløb,
fordi skattereglerne er svære at gennemskue, men
som har viljen til at efterleve skattereglerne.
Tallene viser, at det er muligt at halvere skattegabet
for de små og mellemstore virksomheder, hvis man
kan fange dem, som snyder bevidst.
En måde at dæmme op for de få virksomheder, der
snyder, er at styrke SKATs kontrolindsats og fremad-
rettet udnytte alle tænkelige datakilder for at komme
bevidst snyd til livs. Det vil også være helt i tråd med
de seneste lovændringer fra Skatteministeriet og afta-
len om styrket kontrol og vejledning
15
. Her er over en
fireårig periode afsat 80 millioner kroner til ny tekno-
logi og kontrol samt øget samkørsel af data, som vil
løfte Erhvervsstyrelsens kontrol. En målrettet indsats
mod de, der snyder, er ikke blot vigtig for at nedbrin-
ge skattegabet, men også for at sikre fair konkurren-
cevilkår for de virksomheder, der gør, hvad de kan for
at efterleve skattereglerne.
Desuden bør man lempe de overimplementerede
krav til revisionspligt for virksomhederne, så Danmark
kommer på linje med EU-kravene, som blandt andre
Tyskland og Holland. Dette vil være i tråd med de
gode takter, der i øvrigt er vedrørende forenkling og
byrdelettelser for erhvervslivet.
Note 14:
Jf. endeligt svar på ERU Alm. del spørgsmål 243, 2017-18.
Note 15:
http://www.skm.dk/media/1618156/Aftale-om-styrket-kontrol-og-vejledning.pdf
Udgivet af:
Ase
ANALYSE
Redaktion:
Troels Krog - [email protected]
Tina Kongsø - [email protected]
Fie Rockhill - [email protected]
Astrid Søborg - [email protected]
Lone Vibe Nielsen - [email protected]
Produktion:
Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV
Tlf. 7013 7013
ase.dk
Layout:
www.omw.dk
Side 6