ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 324
Offentligt

20. september 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 2. oktober 2018

1) Forslag om quick fixes på momsområdet og grundlæggende elementer i det endelige

momssystem

Generel indstilling

KOM(2017)569 og KOM(2017)568

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Politisk enighed

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Præsentation

KOM(2018)646, KOM(2018)645

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Evaluering af det europæiske semester 2018

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 11.-13. oktober 2018

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Forslag til ændring af forordning om grænseoverskridende betalinger

Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet 2. oktober 2018, men forventes sat på

dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM(2018)163

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)

Tidlig forelæggelse

KOM(2017) 538

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4: Forslag og meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

KOM(2018)646 og KOM(2018)645

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 2. oktober 2018 at præsentere forslag og meddelelse vedr.

styrkelse af de fælles europæiske rammer for bekæmpelse af hvidvask fremsat 12. september

2018. Initiativet skal ses i lyset af seneste hvidvasksager, der vedrører flere europæiske kreditin-

stitutter. Forslaget indebærer bl.a. en styrkelse af den europæiske banktilsynsmyndigheds (EBA)

kompetencer og ressourcer.

Forslaget indgår som en ændring af Kommissionens forslag til revision af de europæiske tilsyns-

myndigheder (ESA-review), som skal vedtages af både Rådet og Europa-Parlamentet.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask og vil gå aktivt og positivt ind

i drøftelserne om nye europæiske initiativer til bekæmpelse af hvidvask mhp. at styrke integritet,

stabilitet og effektivitet i det finansielle system. Regeringen ser frem til et videre arbejde herom.

Hensigten med Kommissionens forslag ligger i forlængelse af de nylige initiativer til at styrke

bekæmpelsen af hvidvask, som den finansielle forligskreds præsenterede 19. september 2018.

Notatet giver en prioriteret beskrivelse af Kommissionens forslag og meddelelse. Regeringen vil

udarbejde grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

2. Baggrund

Kommissionen har 12. september 2018 præsenteret en meddelelse

(KOM(2018)645) om en styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med

hvidvask i finansielle institutioner og fremsat et lovforslag (KOM(2018)646) om at

tildele styrkede beføjelser på hvidvaskområdet til Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed (EBA), hvor alle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark

Finanstilsynet) er repræsenteret.

Meddelelsen og lovforslaget skal ifølge Kommissionen ses i lyset af en række

skandaler på hvidvaskområdet i flere EU-lande det seneste stykke tid.

Forslaget ændrer det forordningsforslag til revision af kompetencerne for De Eu-

ropæiske Finansielle Tilsynsmyndigheder (ESA’erne), som Kommissionen

frem-

satte 20. september 2017 og som aktuelt forhandles i Rådet og Europa-

Parlamentet.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) og behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask. Hvid-

Forslaget og meddelelsen har til formål at bekæmpe både hvidvask og terrorfinansiering. I notatet refereres alene til

bekæmpelse af hvidvask i lyset af at forslaget har baggrund i de seneste hvidvasksager.

Der henvises i den forbindelse til grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. december 2017.

Der henvises også til samlenotat vedr. ECOFIN 7. november 2017

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

vaskdirektivet er blevet opdateret flere gange de seneste år, bl.a. som opfølgning

på en række terrorangreb i Europa. Rådet og Europa-Parlamentet

vedtog EU’s

fjerde hvidvaskdirektiv i 2015 med implementeringsfrist 26. juni 2017 og femte

hvidvaskdirektiv blev vedtaget i 2017 med implementeringsfrist 10. januar 2020.

Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for

EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask sker i dag

primært på nationalt niveau i alle EU-lande.

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag til forordning vedr. bekæmpelse af hvidvask

Kommissionens forslag til forordning indeholder en række elementer, der beskri-

ves overordnet nedenfor.

EBA’s anti-hvidvask

beføjelser foreslås styrket på følgende områder:



De begrænsede beføjelser på hvidvask-området der i dag er tildelt den euro-

pæiske tilsynsmyndighed for værdipapirer/markeder (ESMA) og forsik-

ring/pension (EIOPA), foreslås fremover varetaget af EBA.



EBA skal bidrage til at udarbejde fælles standarder og vejledninger for de

nationale anti-hvidvask myndigheder, foretage regelmæssige evalueringer af

nationale anti-hvidvaskmyndigheder, samt lave analyser af risikobilledet på

hvidvaskområdet.



EBA skal kunne indsamle information, bl.a. vedr. svagheder i finansielle

virksomheders interne procedurer, governance, forretningsmodeller mv.

fsva. hvidvask. EBA skal bidrage til at fremme udvekslingen af sådan in-

formation mellem EU-landenes nationale anti-hvidvask myndigheder.



Hvis EBA har indikationer på, at der i en situation er sket en overtrædelse

af hvidvaskreglerne, skal EBA kunne påbyde den nationale anti-hvidvask

myndighed at iværksætte en undersøgelse heraf og overveje målrettede til-

tag, herunder sanktioner.



Som sidste udvej, i tilfælde af, at den nationale anti-hvidvaskmyndighed ikke

i tilstrækkeligt omfang griber ind, skal EBA kunne give påbud direkte til fi-

nansielle virksomheder fsva. hvidvask.



EBA skal bidrage til at facilitere samarbejdet med anti-hvidvask myndighe-

derne i lande uden for EU (tredjelande).



I regi af EBA vil der blive etableret en ny permanent Anti-Hvidvask Komi-

té, bestående af de nationale anti-hvidvask myndigheder og EBA.

Kommissionens meddelelse vedr. bekæmpelse af hvidvask

Ifølge Kommissionen rejser en række skandaler på hvidvaskområdet spørgsmålet

om, hvorvidt der

er mangler i EU’s rammer for tilsyn med hvidvask. Bl.a. rejser

sagerne ifølge Kommissionen spørgsmål om manglende samspil mellem de pru-

dentielle tilsynsmyndigheder (dvs. den tilsynsmyndighed som fører tilsyn med et

instituts efterlevelse af kapitalkrav mv.) og anti-hvidvask tilsynsmyndighederne

(dvs. tilsynsmyndigheden med ansvar for tilsynet med hvidvask) og ift. generel

mangel på informationsudveksling mellem de relevante myndigheder, nationalt og

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

internationalt.

Kommissionen foreslår derfor en strategi for et bedre samarbejde

mellem disse tilsynsmyndigheder.

Kommissionen fremhæver, at to lovgivningsmæssige tiltag er relevante på

kort sigt.

For det første et forslag til styrkelsen af EBA’s beføjelser på hvidvaskområdet, jf.

ovenfor. For det andet et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet fremsat i for-

bindelse med forhandlingerne om revisionen af kapitalkravsdirektivet (CRDIV),

hvor Rådet vedtog en generel indstilling 25. maj 2018. Europa-Parlamentet har

foreslået ændringer, der indebærer krav om styrket informationsudveksling og

samarbejde mellem prudentielle og anti-hvidvask myndigheder. Kommissionen

støtter disse ændringer.

Kommissionen fremhæver derudover en række relevante ikke-lovgivningsmæssige

tiltag på kort sigt. Det drejer sig primært om en række initiativer, som EBA opfor-

dres til at tage. EBA opfordres bl.a. til at identificere og udforme fælles vejlednin-

ger vedr. de problemer inden for hvidvask, som de prudentielle tilsynsmyndighe-

der også bør tage højde for i deres tilsynsarbejde. EBA opfordres også til at fore-

tage en analyse af konsekvenserne af rollefordelingen mht. prudentielt tilsyn og

hvidvask-tilsyn. Derudover anbefales EBA bl.a. at overvåge implementeringen af,

samt evt. foreslå tilføjelser til, den eksisterende vejledning til nationale anti-

hvidvask myndigheder fsva. risikobaseret tilsyn, dvs. hvor tilsynsintensiteten til-

passes den forventede hvidvaskrisiko i de enkelte virksomheder. Det anbefales

også bl.a., at den fælles tilsynsmyndighed i bankunionen (SSM) og de nationale

anti-hvidvask tilsynsmyndigheder senest i januar 2019 får færdiggjort en aftalepro-

tokol fsva. informationsudveksling i hvidvasksager.

Kommissionen opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at vedtage det fremsat-

te forslag senest i starten af 2019.

Kommissionen varsler derudover mulige kommende initiativer på

længere sigt,

der

skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Kommissionen vil gøre sig

overvejelser herom i den rapport om implementeringen af hvidvaskdirektivet,

som Kommissionen iht. direktivet senest skal udgive i sommeren 2019. Kommis-

sionen fremhæver, at man bl.a. forventer at overveje at gøre hvidvaskdirektivet til

en forordning, samt at tilføre specifikke tilsynsbeføjelser på hvidvaskområdet til

en institution på europæisk niveau.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til forslaget og meddelelsen foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at formålet med forslaget om at forbedre tilsyn, tilskynde

til samarbejde mellem kompetente myndigheder og øge effektiviteten i anvendte

Den prudentielle tilsynsmyndighed for kreditinstitutter er i Danmark Finanstilsynet. I Danmark er anti-hvidvask myndig-

heden Finanstilsynet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), Advokatsamfundet og

Spillemyndigheden.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

kompetencer og ressourcer til bekæmpelse af hvidvask og derigennem styrke det

indre marked ikke kan nås af EU-landene på egen hånd.

Regeringen vil foretage en vurdering af nærhedsprincippet og redegøre herfor i

kommende grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen til revision af kompetencerne for ESA’erne vil være direkte gælden-

de i EU-landene. Der udestår en nærmere vurdering af forslagets konsekvenser

for gældende dansk ret.

Fjerde hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i

Lov om forebyggende for-

anstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni

2017. Femte hvidvaskdirektiv har implementeringsfrist i EU-landene den 10. ja-

nuar 2020 og er endnu ikke implementeret i dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Der udestår en nærmere vurdering af forslagets statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der udestår en nærmere vurdering af forslagets samfunds- og erhvervsøkonomi-

ske konsekvenser. Forslaget kan have positive samfunds- og erhvervsøkonomiske

konsekvenser, i det omfang det mindsker risikoen for hvidvask og øvrig kriminali-

tet og styrker integritet, stabilitet og effektivitet i det finansielle system. Forslaget

kan samtidig indebære administrative byrder for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget og meddelelsen er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med frist 27. september 2018. Høringssvarene vil indgå i regeringens

grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes holdninger til forslaget og meddelelsen kendes endnu ikke. EU-

landene ventes bredt at støtte formålet med forslaget om bekæmpelse af hvidvask.

Nogle EU-lande ventes samtidig er at være forbeholdne over for at give den eu-

ropæiske finansielle tilsynsmyndighed, EBA, øgede kompetencer, herunder fordi

hvidvask er et problem, der også angår andre områder end kreditinstitutter. Fokus

ventes at være på, at eventuelle nye kompetencer til EBA på området skal være

velbegrundede og give merværdi.

EU-landene ventes bl.a. at fokusere på behovet for at styrke samarbejdet mellem

kompetente myndigheder, håndhævelse af eksisterende regler og inddragelse af

erfaringer med den EU-lovgivning, som allerede er vedtaget de senere år på om-

rådet, hvor national implementering af det femte hvidvaskdirektiv først skal ske

senest 10. januar 2020.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen finder, at bekæmpelse af hvidvask er et grænseoverskridende problem,

hvorfor regeringen er positiv overfor forslaget om at styrke EU's indsats.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket bekæmpelse af hvidvask og vil gå aktivt

og positivt ind i drøftelserne om nye europæiske initiativer til bekæmpelse af

hvidvask mhp. at styrke integritet, stabilitet og effektivitet i det finansielle system.

Regeringen ser frem til et videre arbejde herom med udgangspunkt i Kommissio-

nens forslag. Hensigten med Kommissionens forslag ligger i forlængelse af de

initiativer til at styrke bekæmpelse af hvidvask, som den finansielle forligskreds

præsenterede 19. september 2018.

Regeringen lægger vægt på, at der sikres implementering og håndhævelse af allere-

de vedtagne tiltag. Regeringen støtter et fokus på at styrke samarbejdet mellem

relevante myndigheder på området, herunder i grænseoverskridende tilfælde.

Regeringen lægger vægt på, at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst mulig ef-

fekt i bekæmpelse af hvidvask. Regeringen er åben for at drøfte at give europæiske

myndigheder, herunder den europæiske banktilsynsmyndighed, EBA, øgede kom-

petencer til bekæmpelse af hvidvask, hvor det er velbegrundet, skaber merværdi

og er baseret på erfaringer med eksisterende EU-lovgivningsmæssige tiltag på om-

rådet. Tiltag skal rettes mod at bekæmpe hvidvask i den finansielle sektor såvel

som i andre sektorer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Regeringen

vil udarbejde grund- og nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7: Gebyrer for grænseoverskridende betalinger og veksel-

gebyrer

KOM(2018)163

1. Resume

Den 27. juni 2018 blev EU-landene på teknisk niveau enige om en generel indstilling om

Kommissionens forslag fremsat 28. marts 2018 til ændring af forordningen om grænseoverskri-

dende betalinger. Regeringen tog i den forbindelse et parlamentarisk forbehold. Forhandlingerne

med Europa-Parlamentet vil kunne indledes, når Europa-Parlamentet har vedtaget sin holdning

til forslaget.

Kommissionens forslag indeholder overordnet to dele, dels vedr. gebyrer for grænseoverskridende

betalinger i euro inden for EU, dels vedr. gennemsigtighed om valutavekslingsomkostninger.

Formålet med første del af Kommissionens forslag er at opnå et mere integreret indre marked ved

at harmonisere gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro med gebyrer for tilsvarende in-

denlandske betalinger i national valuta. Denne gebyrharmonisering gælder i dag primært for

eurolande, og udvides med forslaget til at gælde for alle EU-lande uanset valuta. Derved forven-

tes forbrugere og virksomheder i ikke-eurolande at kunne foretage grænseoverskridende eurobeta-

linger til lavere omkostninger. Kompromiset fastholder generelt denne del af forslaget.

Formålet med anden del af Kommissionens forslag er at forbedre forbrugernes information om

omkostningerne ved valutaveksling. Det skal bidrage til, at de kan træffe tilstrækkelig oplyste

valg vedr. veksling af betalinger i fremmed valuta. Kommissionen foreslår således at indføre regler

for, hvilke oplysninger en forbruger skal modtage i forbindelse med betalinger i udlandet, konkret

ved en delegeret retsakt fra Kommissionen på baggrund af reguleringsmæssige tekniske standar-

der fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Med kompromiset fastsættes disse

regler i stedet i selve forordningsteksten. Reglerne målrettes med kompromiset udbydere af såkaldt

dynamisk valutaveksling, dvs. når en forbruger i en betalingssituation vælger at betale i sin egen

valuta fremfor i den lokale valuta. Ifølge Kommissionens forslag skulle disse regler om styrket

gennemsigtighed implementeres senest tre år efter forordningens vedtagelse. I mellemtiden skulle

der indføres et midlertidigt loft over omkostninger forbundet med valutaveksling. Med kompromi-

set skal reglerne implementeres senest efter ét år, og det midlertidige loft er fjernet.

Regeringen støtter formålet med forslaget om at sikre lave priser for grænseoverskridende betalin-

ger og er generelt positiv over for tiltag, som kan bidrage til udviklingen af et velfungerende og

effektivt indre marked for betalinger. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen

har valgt alene at inkludere grænseoverskridende betalinger i euro, hvor der allerede i dag er en

relativt velfungerende og veludbygget betalingsinfrastruktur. Regeringen finder på den baggrund,

at balancen i forslaget er fornuftig og kan støtte, at Kommissionens forslag på dette punkt er

opretholdt i kompromiset.

Endvidere finder regeringen det positivt, at der bliver skabt mere gennemsigtighed for betalinger i

fremmed valuta inden for EU. Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at merværdien ved de

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

skærpede gennemsigtighedskrav står mål med de administrative byrder for de omfattede virksom-

heder. Regeringen finder det i den forbindelse positivt, at kompromiset fjerner Kommissionens

mandat til fastsættelse af regler om forbrugeroplysning og erstatter dette med nærmere regler i selve

forordningsteksten. Endelig kan regeringen støtte, at et midlertidigt loft over valutakonverterings-

gebyrer (i modsætning til Kommissionens forslag) ikke indgår i kompromiset.

Regeringen finder på den baggrund, at der er sket en række forbedringer af teksten, og kan der-

for støtte det opnåede kompromis.

2. Baggrund

Kommissionen stillede 28. marts 2018 forslag til ændring af forordningen om

grænseoverskridende betalinger (forordning (EF) nr. 924/2009). Forslaget er

fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Europæiske Unions Funk-

tionsmåde (TEUF) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294, hvor Rådet og Europa-Parlamentet er medlovgivere.

Forslaget er et led i Kommissionens arbejde med at fremme det indre marked.

Forslaget er fremsat på baggrund af en grønbog og en handlingsplan vedr.

finan-

sielle tjenesteydelser i detailledet fra hhv. 2015 og 2017, samt en

høring

i 2017, der

viste et fragmenteret marked for grænseoverskridende betalinger i EU.

Gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Betalingstjenesteudbydere (fx banker) opkræver generelt en række gebyrer ifm.

betalinger. Disse gebyrer har historisk været højere ifm. grænseoverskridende be-

talinger end ved indenlandske betalinger. Dette har ifølge Kommissionen udgjort

en barriere for grænseoverskridende økonomisk aktivitet, da forbrugere og virk-

somheder dermed har svagere incitament til at handle på tværs af grænserne. Der-

for har der løbende været interesse for at reducere sådanne gebyrer inden for EU.

Både indirekte ved at opbygge en effektiv grænseoverskridende betalingsinfra-

struktur, der mindsker omkostningerne for banker mv. ved at foretage internatio-

nale betalinger, men også ved direkte regulering af gebyrerne.

Således har

gebyrer ifm. grænseoverskridende betalinger i euro og inden for EU

været underlagt et europæisk regelsæt siden 2001. Det seneste tiltag på området

stammer fra 2009. Generelt pålægges udbydere af betalingstjenester i hele EU i

dag at opkræve samme gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro som for

tilsvarende indenlandske betalinger i euro. Med betalinger forstås bl.a. bankover-

førsler, betalinger med betalingskort, hævning i pengeautomat mv.

Kunderne vil

ofte skulle betale gebyrer både som afsender og modtager af en betaling.

I praksis er reguleringen i udgangspunktet således primært relevant for eurolande-

ne, da det i ikke-eurolande typisk er meget dyrt eller umuligt at foretage inden-

landske betalinger i euro. Det er dog frivilligt for ikke-eurolande at lade deres na-

tionale valuta være omfattet af regelsættet. Hvis et ikke-euroland vælger at være

omfattet, skal gebyrerne ved grænseoverskridende betalinger fra dette land i dets

nationale valuta være de samme som ved tilsvarende indenlandske betalinger i

valutaen. Indtil videre har kun Sverige valgt at anvende denne mulighed. Ifølge

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Kommissionen har dette i Sverige haft den indirekte effekt, at gebyrer ved græn-

seoverskridende betalinger i euro er blevet markant reduceret.

Den nuværende situation medfører ifølge Kommissionen, at forbrugere og virk-

somheder i de øvrige EU-lande i dag betaler relativt høje gebyrer ifm. grænseover-

skridende betalinger,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Gebyrer i dag ved grænseoverskridende betalinger i euro

Betaling fra

Betaling til

Eurolandene + Sverige

Øvrige EU-lande

Eurolandene + Sverige

Ingen ekstra gebyrer

Ekstra gebyrer

Øvrige EU-lande

Ekstra gebyrer

Anm.: Ekstra gebyrer er i forhold til de gebyrer, der betales ved indenlandske betalinger i national valuta. Disse kan

variere fra land til land, hvorfor gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro også med forslaget stadig

vil kunne variere fra land til land. Med gebyrer menes alle gebyrer ifm. de fleste grænseoverskridende

betalinger, med undtagelse af gebyrer specifikt til valutaveksling.

Kilde: Kommissionen.

Gebyrer ved valutaveksling

Alle gebyrer på grænseoverskridende betalinger er i udgangspunktet omfattet de

nævnte regler om gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro med undta-

gelse af gebyrer specifikt på valutaveksling. Banker mv. vil typisk opkræve et så-

dant specifikt gebyr, når modtager og afsender af betalingen benytter forskellig

valuta, fx når en dansk forbruger foretager en kortbetaling i Tyskland. I Danmark

tager dette gebyr ofte form af et fast valutavekslingstillæg, der lægges oveni den

gældende valutakurs.

Sådanne gebyrer på valutaveksling er således i dag primært omfattet af regler om

transparens, der skal sikre forbrugeren mulighed for at træffe et informeret valg.

Forbrugeren skal oplyses om alle gebyrer og det skal generelt være klart, hvilken

valutakurs der anvendes. Forbrugeren vil generelt blive informeret om gebyrer og

valutakurser i sin rammeaftale med sin bank. Disse vil typisk også fremgå af kun-

dens kontoudskrift efter en betaling. I udgangspunktet vil forbrugeren dog ikke

blive orienteret herom umiddelbart før en betaling i en anden valuta udføres.

En undtagelse for dette findes dog ved såkaldt dynamisk valutaveksling, en ydelse

der i stigende grad udbydes, når en forbruger ønsker at foretage en kortbetaling i

en valuta, der ikke er forbrugeres nationale valuta (typisk en betaling foretaget i

udlandet). Udbydere af denne ydelse vil i samarbejde med banken for betalings-

modtageren (fx en butik eller en restaurant) bank tilbyde forbrugeren alligevel at

betale i sin nationale valuta. I disse tilfælde skal forbrugeren i købssituationen in-

formeres om omkostningerne herved.

I praksis præsenteres forbrugeren dog ofte med mangelfuld information eller in-

formation leveret på utransparent vis. Dynamisk valutaveksling kan således i visse

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

tilfælde indebære relativt høje priser for forbrugeren, uden at dette altid er til-

strækkeligt klart i betalingssituationen.

Alternativt vil forbrugeren kunne betale i den lokale valuta ved hjælp af sin banks

traditionelle grænseoverskridende betalingsydelser. Efterfølgende vil forbrugeren

på sin kontoudskrift kunne se det af banken hævede beløb i sin egen valuta, og

den anvendte valutakurs.

Tabel 2

giver en oversigt over de to valutavekslingsfor-

mer.

Tabel 2

Typiske betalingsmuligheder ved betalinger der kræver valutaveksling

Forbruger betaler i

Valutarisici

Transparens om gebyrer

Gebyrer og valutakurser skal

ikke

oplyses

i betalingssituationen. Kunden er informe-

ret herom før, i rammeaftalen med sin

bank, og efter på sin kontoudskrift.

Traditionel

betaling

Sælgers valuta

Begrænset valutarisiko for

forbrugeren

Dynamisk

valutaveksling

Egen valuta

Ingen valutarisici for forbruge-

ren

Gebyrer og valutakurser skal oplyses i

betalingssituationen. I praksis er informa-

tionen ofte mangelfuld eller leveret på

utransparent vis.

Anm.:

: Forbruger påtager sig en vis valutarisici, da der kan være udsving i valutakursen mellem den dag hvor

betalingen udføres og den dag, hvor banken selv udfører valutavekslingen og hæver beløbet på forbrugerens

bankkonto (typisk dagen efter).

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

Ifølge Kommissionen får en forbruger således ikke i dag nok information til at

træffe et tilstrækkeligt oplyst valg mellem at betale i sælgerens valuta (traditionel

betaling) eller at betale i sin egen valuta (dynamisk valutaveksling).

3. Formål og indhold

Kommissionens forslag indeholder to hovedelementer:



Harmonisering af gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro med

gebyrer på indenlandske betalinger i lokal valuta



Styrket gennemsigtighed ved valutaomregning

Harmonisering af gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Med Kommissionens forslag må gebyrer på en grænseoverskridende betaling i

euro inden for EU ikke være højere end gebyrer på en tilsvarende indenlandsk

betaling i den lokale valuta,

jf. tabel 3.

Det vil fx sige, at en dansk betalingstjeneste-

udbyder (fx en bank) ikke må opkræve et større gebyr for at gennemføre en græn-

seoverskridende betaling i euro end det gebyr, der kræves for gennemføre en til-

svarende indenlandsk betaling i danske kroner. Kommissionens forslag til gebyr-

harmonisering omfatter ikke gebyrer relateret til valutaveksling.

Formålet er, at forbrugere og virksomheder uden for euroområdet (samt Sverige)

får adgang til billigere grænseoverskridende betalinger i euro. Dermed vil Kom-

missionen fjerne en barriere for grænseoverskridende økonomisk aktivitet, samt

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

fremme lige konkurrencevilkår på tværs af det indre marked.

Kommissionen an-

slår, at ca. 60 pct. af grænseoverskridende betalinger fra EU-lande uden for euro-

området er i euro. Disse vil blive dækket af forordningen og må således ikke blive

pålagt et gebyr, som er højere end en indenlandsk betaling i lokal valuta.

Kompromiset indeholder en række tekniske justeringer men ændrer ikke grund-

læggende ved Kommissionens forslag på dette punkt.

Tabel 3

Gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i euro med kompromiset

Betaling fra

Betaling til

Eurolandene + Sverige

Øvrige EU-lande

Eurolandene + Sverige

Ingen ekstra gebyrer

Øvrige EU-lande

Ingen ekstra gebyrer

Anm.: Med gebyrer menes alle gebyrer ifm. de fleste grænseoverskridende betalinger, med undtagelse af gebyrer

specikt til valutaveksling. For betalinger i betalerens nationale valuta vil situationen lovgivningsmæssigt være

uændret ift. i dag, afspejlet i tabel 1.

Kilde: Kommissionen

Styrket gennemsigtighed ved valutaveksling

Kommissionens forslag lægger op til at forbrugernes information om de fulde

omkostninger ved valutaveksling af EU-valutaer inden for EU skal styrkes, så der

sikres gennemsigtighed og prissammenlignelighed. Kommissionens forslag inde-

holder ikke præcise regler herfor. I lyset af den meget tekniske karakter af valuta-

veksling i et marked under hurtig udvikling foreslår Kommissionen, at denne styr-

kelse af informationen udmøntes gennem en delegeret retsakt fra Kommissionen,

som vil blive udarbejdet på baggrund af tekniske standarder udarbejdet af Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). Mandatet til EBA er formuleret åbent

og omfatter alle typer betalinger, der kræver valutakonvertering. Disse regler for

styrket transparens skal med Kommissionens forslag implementeres senest tre år

efter forordningens vedtagelse.

Derudover foreslår Kommissionen også under den treårige implementeringsperi-

ode et midlertidigt loft for de samlede omkostninger forbundet med valutaveks-

ling. Dette loft for overgangsperioden foreslås ligeledes nærmere fastsat gennem

en delegeret retsakt fra Kommissionen på baggrund af tekniske standarder udar-

bejdet af EBA.

Formålet med den styrkede information til forbrugerne er, at de skal have den

nødvendige information til at træffe et tilstrækkeligt oplyst valg i situationer, der

kræver valutaveksling, særligt ift. om forbrugeren ønsker at betale i sælgerens valu-

ta (traditionel betaling) eller at betale i sin egen valuta (dynamisk valutaveksling).

Målet med det midlertidige loft er, at der ikke fastsættes for høje gebyrer, før bru-

gerne har bedre gennemsigtighed om prisen. Forslaget skal således sikre, at beta-

lingstjenesteudbydere ikke øger deres gebyrer ifm. valutaveksling som følge af

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

harmoniseringen af de øvrige gebyrer på grænseoverskridende betalinger med

forslaget.

I kompromiset er de styrkede informationskrav nærmere fastlagt i forordningstek-

sten, og der skal derfor ikke foretages yderligere præciseringer i en delegeret rets-

akt. De styrkede informationskrav er målrettet udbydere af dynamisk valutaveks-

ling. Disse vil fremover skulle opgive det pågældende beløb, der omveksles i for-

brugerens nationale valuta, samt den meromkostning, forbrugeren vil have ved at

anvende ydelsen, ift. hvis valutavekslingen fandt sted ved den senest tilgængelige

valutakurs hos Den Europæiske Centralbank (ECB). Disse oplysninger skal frem-

vises i købsøjeblikket på en objektiv, klar og forståelig måde. Kompromiset inde-

holder ikke yderligere krav til bankerne om oplysning vedr. traditionel valutaveks-

ling ift. gældende EU-ret.

Ved brug af dynamisk valutaveksling vil forbrugeren i praksis i dag ofte kun blive

informeret om den anvendte valutakurs, der ofte vil være en del over markedskur-

sen og således kan indebære relativt høje gebyrer. Med kompromiset bør forbru-

geren således nu også blive oplyst om den meromkostning der vil være, ift. hvis

valutavekslingen fandt sted ved den senest tilgængelige valutakurs hos ECB.

I kompromiset er det midlertidige prisloft fjernet, og der er i stedet fastsat en im-

plementeringsperiode på ét år frem for den oprindelige implementeringsperiode

på tre år. Kompromiset giver også EBA til opgave at analysere området nærmere

med henblik på at tilvejebringe nærmere information til brug for et muligt opføl-

gende forslag fra Kommissionen på et senere tidspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke udtalt sig om Kommissionens forslag.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at forslaget er nødvendigt for at sikre et stærkere indre

marked for betalinger. Kommissionen fremhæver, at da kun ét EU-land uden for

euroen har valgt at tilslutte sin valuta til forordningen, må det forventes, at man

kun gennem fælles tiltag på europæisk plan kan opnå tilstrækkeligt hurtige frem-

skridt med at nå fuld udbredelse af forordningen. Kommissionen fremfører desu-

den, at et forslag på EU-plan vil øge omfanget af handelen inden for EU mellem

landene, fremme konkurrencen og yderligere integrere økonomierne i EU.

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da det vurderes nødvendigt for at opnå formålet om at

skabe harmonisering af gebyrer for grænseoverskridende euro-betalinger i EU og

derved sikre samme konkurrencevilkår for virksomheder på tværs af EU-landene.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Dansk lovgivning regulerer ikke i dag gebyrer pålagt grænseoverskridende betalin-

ger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Hvad angår oplysningsforpligtelser for

udbydere af dynamisk valutaveksling,

stiller

betalingsloven allerede krav om oplysning af de enkelte gebyrers størrelse, veksel-

kursen og anvendte referencekurser senest i forbindelse med indgåelse af en aftale

om at udføre en betaling. I praksis præsenteres forbrugeren dog ofte med mangel-

fuld information eller information leveret på utransparent vis. Betalingsloven in-

deholder ikke krav om, at den meromkostning, forbrugeren vil have ved at bruge

ydelsen, skal oplyses med reference til den senest tilgængelige valutakurs fra ECB.

Hvad angår oplysningsforpligtelser for

betalerens betalingstjenesteudbyder

(typisk beta-

lerens bank), stiller betalingsloven allerede krav om oplysning af de enkelte geby-

rers størrelse og anvendte referencekurser i forbindelse med indgåelse af en ram-

meaftale om brug af et betalingsinstrument. Betalingsloven indeholder dog ikke

krav om, at alle valutavekslingsomkostninger skal specificeres forud for en kon-

kret betaling, idet kunden først efterfølgende skal oplyses om de faktisk anvendte

valutakurser.

Forordningen vil få direkte virkning i alle EU-lande og skal dermed ikke imple-

menteres i dansk ret. Med den generelle indstilling vil det ikke være muligt frem-

over at fastsætte nationale særregler for grænseoverskridende betalinger i euro.

Det vil være muligt at fastsætte nationale særregler for betalinger i danske kroner.

Det bemærkes, at Danmark stadig kan vælge at tilslutte den danske krone til for-

ordningen, således at gebyrer på grænseoverskridende betalinger

i danske kroner

ikke må overstige gebyret på en tilsvarende indenlandsk betaling i danske kroner.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i udgangspunktet at indebære en besparelse for forbrugere og

ikke-finansielle virksomheder som følge af lavere gebyrer, men alt andet lige lige-

ledes et indtægtstab for finansielle virksomheder. Ligeledes må lavere gebyrer for-

ventes at skabe bedre eksportvilkår for erhvervslivet generelt. Det forventes sær-

ligt at gælde for små- og mellemstore virksomheder, da større virksomheder typisk

har større forhandlingskraft ift. danske banker eller direkte aftaler med udenland-

ske banker og dermed allerede betaler lavere gebyrer.

Den nedadgående effekt på gebyrerne kan potentielt aftage, såfremt forordningen

medfører lavere konkurrence på betalingsmarkedet ved at svække incitamentet for

nye aktører til at gå ind på markedet pga. gebyrbegrænsninger.

Den forbedrede forbrugerinformation kan omvendt bidrage til at sikre mere ef-

fektiv priskonkurrence i markedet for valutaveksling. I dag kan forbrugere have

svært ved at gennemskue, hvordan man opnår den bedste pris på sådanne ydelser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Der foreligger ikke nærmere estimater af økonomiske konsekvenser af gennemsig-

tighedskravene vedr. valutaveksling.

De potentielle administrative byrder består i de krav, der stilles til betalingstjene-

steudbydere, der skal give forbrugeren yderligere oplysninger ved valutaveksling,

der kan medføre et behov for udvikling af betalingsinfrastrukturen. Efterlevelse

heraf må forventes at være forbundet med omkostninger, som ikke på nuværende

tidspunkt kan vurderes. Det vurderes dog, at kompromiset samlet set forventeligt

vil medføre færre administrative byrder, da kompromisset vedr. gennemsigtighed

om valutaveksling (modsat Kommissionens forslag) ikke pålægger yderligere krav

ift. hvad der gælder i dag til udbydere af traditionelle betalingsformer (fx banker).

Det er kun krav til udbydere af dynamisk valutaveksling, der skærpes.

8. Høring

Kommissionens forslag er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle

sektor med høringsfrist 18. april 2018. Der henvises til Grund- og Nærhedsnota-

tet, oversendt til Folketingets Europaudvalg 22. maj 2018 for et referat af hørings-

svarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene blev 27. juni 2018 på teknisk niveau enige om en generel indstilling

uden indsigelser fra nogen lande. Enkelte lande, inklusiv Danmark, tog dog par-

lamentarisk forbehold. En række lande, inklusiv Danmark, havde gerne set, at der

var foretaget yderligere analyser af de potentielle effekter af forslaget, herunder

hvad angår efterlevelsesomkostninger for virksomhederne samt forbrugernes mu-

ligheder for at afkode og bruge de krævede oplysninger.

10. Regeringens generelle holdning

Begrænsning på gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Regeringen støtter generelt formålet med forslaget om at sikre lave og fornuftige

priser for grænseoverskridende betalinger. Regeringen er derfor også positiv over

for tiltag, som kan bidrage til udviklingen af et velfungerende og effektivt indre

marked for betalinger.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at lovgivningstiltag tilfører reel mer-

værdi og er proportionale, herunder at fordelene for forbrugere og virksomheder

overstiger omkostningerne forbundet herved. Regeringen hæfter sig i den forbin-

delse ved, at den foreslåede model for harmonisering af gebyrer på grænseover-

skridende betalinger i euro med indenlandske betalinger i national valuta vil inklu-

dere hovedparten af de grænseoverskridende betalinger, der i dag ikke er omfattet

af forordningen. Samtidig begrænses omkostningerne for banker og andre beta-

lingstjenesteudbydere ved alene at inkludere grænseoverskridende betalinger i eu-

ro, hvor der allerede i dag eksisterer en relativt velfungerende og veludbygget be-

talingsinfrastruktur. Regeringen finder på den baggrund, at balancen i forslaget er

fornuftig, og at kompromiset kan støttes.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomregning

Hvad angår forslagets forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaveksling støtter

regeringen, at der er gennemsigtighed for forbrugerne om omkostninger i forbin-

delse med dynamisk valutaveksling. Det er dog væsentligt, at forbrugerne modta-

ger målrettet information, som tilskynder til at foretage oplyste valg, så de ikke

bebyrdes med unødig information. I forlængelse heraf finder regeringen det vig-

tigt, at merværdien ved de skærpede gennemsigtighedskrav står mål med de admi-

nistrative byrder for de omfattede virksomheder.

Regeringen finder det i den forbindelse positivt, at de nærmere gennemsigtigheds-

regler nu er fastsat i selve forordningsteksten og ikke skal fastsættes af EBA, hvis

mandat i Kommissionens forslag er formuleret åbent. Det vurderes, at kompro-

miset på dette punkt forventeligt medfører færre byrder for erhvervslivet. Rege-

ringen finder dette positivt, om end man gerne havde set, at der var foretaget

yderligere analyser af de mulige effekter af forslaget, herunder både hvad angår

efterlevelsesomkostninger for virksomhederne samt forbrugernes muligheder for

at afkode og bruge de påkrævede oplysninger. På dette punkt er det positivt, at

kompromiset giver EBA til opgave at analysere området nærmere med henblik på

at tilvejebringe nærmere information til brug for et muligt opfølgende forslag fra

Kommissionen.

Regeringen finder, at indførslen af et midlertidigt loft over omkostninger forbun-

det med valutaomregning i overgangsperioden ikke er hensigtsmæssig, idet det

kan bevirke, at prisen for en valutaveksling ikke kan afspejle omkostningen her-

ved. Det kan reducere tilskyndelsen til at udbyde valutavekslingstjenester og have

uhensigtsmæssige konsekvenser for konkurrencen på markedet. Samtidig kan et

loft medføre, at dette niveau bliver anset som ”rimeligt”,

og eksisterende udbydere

af disse tjenester kan være mindre tilbøjelige til at sænke deres priser. Regeringen

finder det derfor positivt, at det midlertidige loft udelades i kompromiset.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Grund- og

Nærhedsnotatet om sagen blev oversendt til Folketinget 22. maj 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

Revision af forordning om Det Europæiske Udvalg

for Systemiske Risici (ESRB)

KOM(2017) 538

1. Resume

Kommissionen foreslog 20. september 2017 en ændring af rammerne for Det Europæiske Udvalg

for Systemiske Risici (ESRB), der blev etableret i 2010. Forslaget reviderer forordningen om

ESRB og har til formål at effektivisere udvalget og tilpasse det til de seneste års institutionelle udvik-

linger i EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at gøre formanden for Den Europæiske Centralbank, ECB, der er

fungerende formand for ESRB, til permanent formand for ESRB, styrke ESRB's sekretariat samt

gøre den fælles tilsynsmyndighed (SSM) og den fælles afviklingsmyndighed (SRM) i bankunionen

(det styrkede banksamarbejde) til permanente, stemmeberettigede medlemmer af ESRB’s øverste

besluttende organ

–

Det Almindelige Råd. Derudover foreslås det at styrke inddragelsen af interes-

senter i ESRB’s arbejde.

Formandskabets kompromisforslag viderefører i det væsentlige Kommissionens forslag, idet der dog

lægges op til at styrke ESRB’s

uafhængighed yderligere, ligesom SSM og SRB af hensyn til at sikre

en balance mellem lande inden for og uden bankunionen alene deltager i Det Almindelige Råd uden

stemmeret.

Regeringen støtter generelt forslaget om at tilpasse og effektivisere ESRB samt styrke udvalgets effek-

tivitet. Regeringen støtter overordnet set kompromisforslaget, herunder at der med kompromisforslaget

fastholdes ligebehandling i ESRB mellem de EU-lande, der deltager i bankunionen og de EU-

lande, der ikke deltager i samarbejdet.

Revisionen af ESRB-forordningen er ikke på dagsordenen for ECOFIN 2. oktober 2018, men

det er muligt, at Rådet opnår enighed om sagen i nærmeste fremtid. Derefter skal forslaget forhandles

med Europa-Parlamentet.

Det bemærkes, at revisionen af ESRB-forordningen er en del af en pakke af ændringsforslag, der

vedrører Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). I denne pakke indgår også forslag om

revision af de tre europæiske tilsynsmyndigheder for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pensi-

on (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA). Forhandlingerne herom er ikke så frem-

skredne som forhandlingerne om ESRB-forordningen og drøftes ikke på ECOFIN 2. oktober

2018.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte 20. september 2017 en pakke af ændringsforslag til Det

Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). ESFS består af Det Europæiske Udvalg for

Systemiske Risici (ESRB) og de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) for

banker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ES-

MA) samt de nationale tilsynsmyndigheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

ESRB blev oprettet i 2010 i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise og er ansvar-

lig for det

makroprudentielle

tilsyn i EU. Dvs. overvågningen af det finansielle system i

EU generelt. ESRB har til opgave at bidrage til at forebygge eller reducere systemiske

risici for den finansielle stabilitet i EU (makroprudentielle risici), f.eks. risici vedr.

boligmarkederne i EU-landene, og bidrage til et velfungerende indre marked.

ESA'erne har omvendt et ansvar ift. det

mikroprudentielle

tilsyn i EU, hvor ESA’erne

bl.a. bidrager til en ensartet anvendelse af den finansielle regulering og tilsyn i EU-

landene og til at understøtte udformning af den finansielle regulering og tilsyn i EU.

ESA’erne har deltagelse af alle EU-landes

nationale tilsynsmyndigheder, dvs. i Dan-

mark Finanstilsynet.

Det øverste organ i ESRB er Det Almindelige Råd, der drøfter aktuelle emner og

udsteder advarsler og henstillinger, når det er nødvendigt. Henstillinger kan rettes til

hele EU, de enkelte EU-lande, Kommissionen, ESA'erne eller de nationale tilsyns-

myndigheder.

ESRB's Almindelige Råd består af en række medlemmer med stemmeret:



Formand og næstformand for ECB



Nationale centralbanker



Repræsentanter fra Kommissionen og de tre ESA’er



Formændene for ESRB’s

tekniske og videnskabelige komité, jf. nedenfor

Derudover er en række medlemmer repræsenteret uden stemmeret:



Nationale tilsynsmyndigheder



Formanden for Det Økonomiske og Finansielle Udvalg (EFC), der er en

komité under Rådet med deltagelse af alle EU-lande



Repræsentanter fra EØS-landene Norge, Island og Lichtenstein

Danmark er repræsenteret i ESRB's Almindelige Råd ved Nationalbanken (med

stemmeret) og Finanstilsynet (uden stemmeret).

Derudover består ESRB af:



En Styringskomité, der forbereder møderne i Det Almindelige Råd



Det Rådgivende Tekniske Udvalg, der leverer teknisk rådgivning og assi-

stance til ESRB



Det Rådgivende Videnskabelige Udvalg, der udarbejder analyser og rappor-

ter om makroprudentielle forhold



ESRB-sekretariatet, der varetager den daglige drift af ESRB, herunder koor-

dinering af arbejdet i en række arbejdsgrupper.

Retsgrundlaget for forslaget til forordning om ændring af ESRB er artikel 114 i Trak-

taten om den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), hvilket er samme rets-

Se sammensætning på:

https://www.esrb.europa.eu/about/orga/steercomm/html/index.en.html

Se sammensætning på:

https://www.esrb.europa.eu/about/orga/atc/html/index.en.html

Se sammensætning på:

https://www.esrb.europa.eu/about/orga/asc/html/index.en.html

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

grundlag som den eksisterende forordning. Europa-Parlamentet og Rådet er med-

lovgivere. Rådet træffer beslutning ved kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionen af ESRB-forordningen er at tilpasse ESRB til flere insti-

tutionelle ændringer, der har ændret rammerne for ESRB siden etableringen i

2010. Det drejer sig særligt om etableringen af bankunionen (det styrkede bank-

samarbejde) og arbejdet med at opbygge en kapitalmarkedsunion i EU. Derudover

er formålet at styrke effektiviteten i ESRB.

I det følgende gennemgås de centrale dele af Kommissionens forslag samt for-

mandsskabets seneste kompromisforslag på de områder, hvor dette adskiller sig.

Styrkelse af ESRB’s organisation

Siden etableringen i 2010 har ECB's formand i praksis fungeret som formand for

ESRB. Det, vurderer Kommissionen, har været med til at styrke ESRB’s autoritet

og troværdighed. Derfor foreslår Kommissionen, at formanden for ECB perma-

nent gøres til formand for ESRB.

Det foreslås ligeledes at styrke lederen af ESRB-sekretariatet, så vedkommende i

højere grad kan varetage officielle opgaver og dermed skabe større synlighed om

ESRB, herunder at give formanden mulighed for at uddelegere opgaven med at

repræsentere ESRB til sekretariatslederen. Samtidig foreslås det at indføre en hø-

ringsprocedure i forbindelse med ansættelse af sekretariatslederen, hvor Det Al-

mindelige Råd vurderer kandidater, som ECB har foreslået til stillingen og orien-

tere Rådet og Europa-Parlamentet om proceduren. Sekretariatslederen udpeges i

dag af ECB efter konsultation

af ESRB’s Almindelige Råd.

Formandskabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag.

Kompromisforslaget indebærer, at det vil være muligt for eksterne kandidater at

søge stillingen som sekretariatsleder, ligesom sekretariatslederen vil få mulighed

for at repræsentere ESRB eksternt ifm. f.eks. præsentation af arbejdsprogram.

Tilpasninger i forlængelse af etableringen af bankunionen

Kommissionen foreslår at opdatere sammensætningen af ESRB’s Almindelige

Råd, så det tager højde for etableringen af bankunionen. Det betyder konkret, at

man foreslår at indlemme den fælles tilsynsmekanisme (SSM) og den fælles Afvik-

lingsinstans (SRB) som stemmeberettigede medlemmer af Det Almindelige Råd.

Aktuelt er alene de nationale tilsynsmyndigheder repræsenteret uden stemmeret.

De nationale afviklingsmyndigheder er ikke repræsenteret.

Kommissionens forslag giver derudover mulighed for, at ESRB kan adressere

advarsler og henstillinger direkte til SSM, hvor det i dag kun er muligt at adressere

disse til nationale tilsynsmyndigheder. Kommissionen vurderer, at denne ændring

er nødvendig, da SSM som følge af etableringen af bankunionen har overtaget det

direkte tilsyn med de største kreditinstitutter i EU (aktuelt deltager kun eurolande i

bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag, herunder at SSM og SRB

tildeles en plads i Det Almindelige Råd, men i modsætning til Kommissionens

forslag bliver dette uden stemmeret. Formålet med denne ændring er at fastholde

ligebehandling mellem landene inden for og uden for bankunionen. Kommissio-

nens forslag ville indebære, at landene uden for bankunionen (foruden deres re-

spektive centralbanker) alene ville være repræsenteret af deres tilsynsmyndigheder

uden

stemmeret, mens landene inden for samarbejdet herudover ville være repræ-

senteret af SSM

med

stemmeret.

Repræsentation i ESRB

Der lægges i Kommissionens forslag op til, at de nationale repræsentanter i Det

Almindelige Råd uden stemmeret enten kan komme fra de nationale tilsynsmyn-

digheder (i Danmark Finanstilsynet), som det er tilfældet i dag, eller fra den

makroprudentielle myndighed (i Danmark som hovedregel erhvervsministeren),

dvs. den myndighed som træffer beslutning om brug af makroprudentielle instru-

menter, f.eks. den kontracykliske kapitalbuffer. Ændringerne foreslås også at gæl-

de for de to underudvalg, Det Rådgivende Tekniske Udvalg og Styringskomitéen.

Kompromisforslaget fastholder dette og lægger yderligere op til, at EU-landene

skal have fleksibilitet til at vælge, om den nationale centralbank eller den makrop-

rudentielle myndighed skal have stemmeret i Det Almindelige Råd. Det indskær-

pes dog, at den nationale valgfrihed mht. stemmeret kræver, at den makropruden-

tielle myndighed ikke er tilknyttet landets regering (som det f.eks. er tilfældet i

Danmark).

Styrkelse af ESRB’s uafhængighed

fra ECB

Kompromisforslaget styrker ESRB’s uafhængighed fra ECB gennem en række

ændringer. Denne uafhængighed skal ses i lyset af, at bankunionens tilsynsmeka-

nisme (SSM) er etableret i regi af ECB. Hvis ESRB på troværdig vis skal kunne

adressere advarsler og henstillinger direkte til SSM, har EU-landene fundet behov

for en større grad af uafhængighed af ESRB fra ECB. Konkret består ændringerne

bl.a. i, at næstformanden for ESRB skal vælges blandt de nationale stemmeberetti-

gede medlemmer af Det Almindelige Råd frem for som i dag, hvor næstforman-

den skal være medlem af ECB’s Generelle Råd (bestående af ECB's formand og

næstformand samt formændene for de nationale centralbanker i de 28 EU-lande).

Ydermere lægges der op til, at ECB’s næstformand ikke, som

det er tilfældet i dag,

skal være medlem af ESRB’s Styringskomité. I stedet skal medlemmerne af Sty-

ringskomitéen bestå af formanden for ESRB, sekretariatschefen og fire repræsen-

tanter fra EU-landene, som er stemmeberettigede i Det Generelle Råd.

Involvering af interessenter mv.

Endelig foreslås det at styrke involveringen af interessenter som f.eks. markeds-

deltagere, forbrugerorganisationer og eksperter i ESRB’s arbejde. Det indebærer

konkret, at interessenterne inddrages på et tidligt stadie, når ESRB udarbejder

betænkninger, anbefalinger og beslutninger. Det præciseres samtidig, at betænk-

ninger, anbefalinger og beslutninger også oversendes til Europa-Parlamentet, når

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

det oversendes til Rådet og Kommissionen.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag og lægger yder-

mere op til, at ESRB kan vælge at offentliggøre drøftelser i Det Almindelige Råd

inden for en periode på fire uger for at sikre øget gennemsigtighed. Denne mulig-

hed gælder ikke i dag, hvor der er begrænset åbenhed.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget sin

holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget søger ifølge Kommissionen at bidrage til at afhjælpe de svagheder i det

finansielle tilsyn, som blev blotlagt med finanskrisen. Det sker ved at øge effektivi-

teten af ESRB og styrke den makroprudentielle koordination i EU uden at ændre

ved, at det daglige (mikroprudentielle) tilsyn med de finansielle institutter forbliver

hos SSM og de nationale tilsynsmyndigheder.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant. Kommissionens forslag ændrer ESRB-forordningen. Idet der er tale

om en forordning vil ændringerne være direkte gældende i EU-landene.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser. I det omfang forslaget bidrager

til et mere effektivt makroprudentielt tilsyn på europæisk plan, ventes forslaget at

have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor sammen

med de øvrige forslag til revision af Det Europæiske Finansielle System, med frist

for bemærkninger 11. oktober 2017. Der er ikke indkommet bemærkninger relate-

ret til revisionen af ESRB.

9. Andre landes holdninger

Forslaget er blevet drøftet i rådsarbejdsgruppen for finansielle tjenesteydelser,

hvor der generelt har været bred tilfredshed med forslaget.

På seneste møde i rådsarbejdsgruppen støttede stort set samtlige lande kompro-

misforslaget, men fandt, at det ville gavne med yderligere tiltag, der kunne sikre

ESRB’s uafhængighed af ECB.

Det bemærkes, at mens der er bred opbakning til revisionen af ESRB, er der stor

modstand mod andre dele af Kommissionens ESFS-pakke, hvor Kommissionens

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 324: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 2. oktober 2018, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

forslag til revision af de tre europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EI-

OPA) ikke har bred opbakning i Rådet.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt forslaget til ændringerne i ESRB. Regeringen finder, at

forslaget overordnet opfylder formålet om at tilpasse udvalget til de ændrede insti-

tutionelle forhold samt styrke dets effektivitet. Tilpasningerne vurderes at være

målrettede, velbegrundede og ventes at føre til et mere effektivt udvalg.

Regeringen støtter inddragelsen af interessenterne på et tidligt stadie, når ESRB

udarbejder betænkninger, anbefalinger og beslutninger.

Regeringen støtter, at der med kompromisforslaget lægges op til at fastholde lige-

behandling i ESRB mellem de EU-lande, der deltager i bankunionen og de EU-

lande, der ikke deltager i samarbejdet, herunder i forhold til repræsentation i

ESRB’s Almindelige Råd.

Regeringen støtter, at ESRB gøres mere uafhængig af ECB.

Regeringen finder, at disse prioriteter er imødekommet med kompromisforslaget.

Regeringen støtter på den baggrund en løsning på linje med kompromisforslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget er forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering sammen med de

øvrige forslag til revision af Det Europæiske Finansielle System forud for ECOFIN

7. november 2017.