Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 322
Offentligt
1940655_0001.png
Til adressaterne på høringslisten
14. september 2018
Høring vedrørende udkast til lov om ændring af årsregnskabsloven,
revisorloven og lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Uni-
ons retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet vedhæftede udkast til forslag til lov om
ændring af årsregnskabsloven, revisorloven og lov om anvendelsen af
visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til
tredjelande m.v. Lovforslaget forventes fremsat i november 2018.
Formål og baggrund
Formålet med lovforslaget er at sikre en korrekt og hensigtsmæssig im-
plementering af EU´s regnskabsdirektiv i årsregnskabsloven. Herudover
er formålet at ændre revisorlovens regler vedrørende revisorers efterud-
dannelse og at indføre styrkede krav til eksportkontrollen med cyberover-
vågningsudstyr.
Ændringer i årsregnskabsloven
Det er ved gennemgangen af implementeringen af EU´s regnskabsdirektiv
konstateret, at enkelte bestemmelser i regnskabsdirektivet ikke er imple-
menteret korrekt i årsregnskabsloven, eller at kravene er implementeret på
en uhensigtsmæssig måde. Der foreslås derfor en række ændringer med
henblik på at sikre en korrekt implementering af direktivet.
Der foreslås blandt andet ændringer i reglerne om redegørelse for sam-
fundsansvar, og det foreslås at indføre en ny bestemmelse, hvorefter store,
børsnoterede virksomheder samt statslige aktieselskaber skal offentlig-
gøre en redegørelse for mangfoldighed. Lovens bestemmelse om redegø-
relse for måltal og politikker for at øge det underrepræsenterede køn fore-
slås ændret for at tydeliggøre kravene.
Herudover foreslås der ændringer, der sikrer, at de nye internationale
regnskabstandarder, IFRS 15 om indtægter fra kontrakter med kunder,
IFRS 16 om leasing og IFRS 9 om finansielle instrumenter kan anvendes
til at udfylde lovens rammer i det omfang standarderne ikke er i konflikt
med lovens ordlyd.
Endelig er der i forbindelse med gennemgangen af implementeringen af
regnskabsdirektivet konstateret, at en række konsekvensændringer, der
ER HVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf.
Fax
E-post
35 29 10 00
35 29 10 01
[email protected]
CVR-nr 10 15 08 17
www.erst.dk
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 322: Høring af forslag til lov om årsregnskabsloven (lovudkast), fra erhvervsministeren
2/3
skulle have været foretaget ved ændringen af årsregnskabsloven i 2015
ved en fejl ikke blev foretaget. Det foreslås at rette op på disse fejl.
Ændringer i revisorloven
Forslaget indeholder en ændring af revisorloven, som muliggør en mere
fleksibel og målrettet efteruddannelse tilpasset den enkelte revisors be-
hov. Endvidere indeholder forslaget flere sanktionsmuligheder ved over-
trædelse af efteruddannelseskravet end fratagelse af revisors godkendelse.
Forslaget følger Revisorrådets anbefalinger til ændring af reglerne om ef-
teruddannelse.
Ændringer i lov om lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske
Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v.(be-
myndigelsesloven)
For at styrke eksportkontrollen ved eksport af cyberovervågningsudstyr
foreslås det ændre bemyndigelsesloven, således at der fremadrettet stilles
krav om, at visse eksportansøgninger, der vedrører cyberovervågningsud-
styr, skal være ledsaget af en ledelseserklæring. Kravet vil sikre at ledel-
sen har gennemset og godkendt den konkrete eksportansøgning og vil så-
ledes højne ledelsens opmærksomhed i forhold til, hvilke konkrete lande
og slutbrugere, virksomheden handler med.
Ikrafttræden
De foreslåede ændringer foreslås at træde i kraft den 1. juli 2019. Det fo-
reslås, at ændringerne af årsregnskabsloven har virkning for regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2020 eller senere, men at ændringerne kan an-
vendes allerede for regnskabsår, der slutter den 31. december 2018 eller
senere, hvis anvendelsen sker systematisk og konsekvent.
Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurderet, at forslaget
medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt. Konsekven-
serne kvantificeres derfor ikke yderligere.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 322: Høring af forslag til lov om årsregnskabsloven (lovudkast), fra erhvervsministeren
1940655_0003.png
3/3
Høringsfrist
Erhvervsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger
til lovforslaget
senest fredag den 12. oktober 2018.
Bemærkningerne bedes sendt til Anne Barrett,
[email protected]
og Carina
Gaarde Sørensen,
[email protected].
Det fremgår af høringslisten, hvilke organisationer, myndigheder m.v.,
lovforslaget er sendt i høring hos.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Anne Barrett eller Carina Gaarde Sø-
rensen.
Med venlig hilsen
Carina Gaarde Sørensen
Chefkonsulent
Tlf. direkte 3529 1358
E-post
[email protected]
Anne Barrett
Fuldmægtig
Tlf. direkte 3529 1432
E-post
[email protected]