ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 316
Offentligt

Analyse af

iværksætterselskaber

September 2018

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Indhold

Sammenfatning

................................................................................................................................................................ 3

Indledning

................................................................................................................................................................. 6

1.1

1.2

1.3

1.4

Analysens formål

............................................................................................................................................ 6

Analysens datagrundlag

................................................................................................................................ 7

Analysens metode

.......................................................................................................................................... 8

Analysens opbygning

..................................................................................................................................... 9

Virksomhedsformen ”iværksætterselskaber”

.................................................................................................... 11

Iværksætterselskaber og deres karakteristika

.................................................................................................. 12

3.1

3.2

3.3

Udvikling i andre relevante virksomhedsformer

....................................................................................... 13

Karakteristik af iværksætterselskaberne

................................................................................................... 15

Iværksætterselskabernes overlevelsesrate

.............................................................................................. 19

Erhvervsaktivitet

.................................................................................................................................................... 22

4.1

Iværksætterselskabernes bidrag til økonomien

....................................................................................... 26

Omregistrering af iværksætterselskaber

............................................................................................................ 31

5.1

Antal omregistrerede iværksætterselskaber

............................................................................................. 31

Iværksætterselskabernes regelefterlevelse

....................................................................................................... 33

6.1

6.2

6.3

Rettidig regnskabsindberetning

.................................................................................................................. 33

Registrering af legale og reelle ejere

......................................................................................................... 34

Registrering af lovlig ledelse og revisor

.................................................................................................... 35

Opløsning af iværksætterselskaber

.................................................................................................................... 36

7.1

7.2

7.3

7.4

Tvangsopløsning og konkurser

.................................................................................................................. 37

Erhvervsaktiviteten i tvangsopløste og konkursramte iværksætterselskaber

...................................... 40

Genoptagelse af iværksætterselskaber

.................................................................................................... 41

Omkostninger for Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Skifteretten

........................................... 42

Forebyggende kontrol og virksomhedernes skatte- og afgiftsrestancer i Skatteforvaltningen

.................. 45

8.1

8.2

8.3

Forebyggende restanceinstrument i Skatteforvaltningen

....................................................................... 45

Identifikation af potentielle svigsvirksomheder

......................................................................................... 47

Virksomhedernes skatte- og afgiftsrestancer

........................................................................................... 48

Bilag.........................................................................................................................................................................

9.1

9.2

9.3

9.4

Opløsningsmetode for anpartsselskaber, stiftet i perioden 2014-2017

................................................ 54

Udvikling i skatte- og afgiftsrestancer, 2014

–

2017

............................................................................... 54

Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer på typer i 2017

......................................................................... 55

Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i aktive og ophørte anpartsselskaber og

enkeltmandsvirksomheder i 2017

.............................................................................................................. 56

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Sammenfatning

For at understøtte iværksætteriet i Danmark blev det fra den 1. januar 2014 muligt at stifte et

iværksætterselskab. Med indførslen af virksomhedsformen blev det muligt at oprette et selskab med et

kapitalkrav på 1 kr. Formålet med virksomhedsformen var at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed

med begrænset hæftelse og samtidig fastholde et højt gennemsigtighedsniveau i forhold til virksomhedsdrift

og økonomiske forhold, for derigennem at skabe endnu bedre rammevilkår og fleksibilitet for etablering af

virksomheder i Danmark.

Aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet

(indgået mellem den daværende SRV-regering,

V, DF, SF, EL og K) i december 2014 blev det aftalt, at Erhvervsministeriet skulle gennemføre en analyse af

brugen af iværksætterselskaber, herunder om de anvendes som tilsigtet. Denne analyse ser derfor på brugen af

iværksætterselskaberne ud fra den tilgængelige data om selskabsformen, og på den baggrund vurderes om

selskabsformen er blevet anvendt som tilsigtet.

Analysen viser, at iværksætterselskaberne som virksomhedsform siden introduktionen er blevet hyppigt

anvendt. Der er i perioden 2014 til 2017 blevet stiftet 41.877 iværksætterselskaber. Tallenene indikerer, at

introduktionen af iværksætterselskaber ikke i høj grad har influeret volumen af registreringer af

enkeltmandsvirksomheder. Der har dog været en svagt nedadgående udvikling af stiftelser af

enkeltmandsvirksomheder i perioden såvel som for interessentskaber og aktieselskaber. Selvom der er

indikationer på, at introduktionen af iværksætterselskaber har tiltrukket nye iværksættere, er det dog ikke

muligt at konkludere, at disse virksomheder ikke ville være stiftet, selvom virksomhedsformen ikke var blevet

introduceret. Dele af iværksætterselskaberne ville med en vis sandsynlighed være blevet stiftet som

enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet for.

Ud over at virksomhedsformen generelt er blevet hyppigt anvendt til udøvelse af erhvervsvirksomhed, er den

også blevet en udbredt virksomhedsform ved stiftelse af holdingselskaber. 21 pct. af alle stiftede

iværksætterselskaber i perioden 2014-2017 er registeret med branchekoden holdingselskab.

Iværksætterselskabernes overlevelsesrate ligger for nuværende over enkeltmandsvirksomheders, hvilket

indikerer, at stifterne af og ledelsen i iværksætterselskaberne generelt synes at være bedre rustet til at drive en

virksomhed end gennemsnittet af personer, der stifter enkeltmandsvirksomheder. Iværksætterselskaberne

evner imidlertid i væsentlig mindre grad at overleve i forhold til anpartsselskaberne.

Der har været en positiv udvikling i andelen af iværksætterselskaber, der har en reel erhvervsaktivitet allerede

i iværksætterselskabernes andet leveår. Samlet set bidrog iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden

2014-2016 med en samlet omsætning på 5,2 mia. kr., knap 5.200 beskæftigede og en eksport på 430 mio. kr.

i 2016. Iværksætterselskaber, der blev stiftet i 2016, bidrog med 4 pct. (1 mia. kr.) af den samlede omsætning

for nye virksomheder i 2016, 7 pct. af beskæftigelsen (912 årsværk) og 1 pct. af eksporten (37 mio. kr.).

Selvom der tilsyneladende er et positivt samfundsøkonomisk bidrag fra iværksætterselskaberne, er det ikke

muligt at konkludere, at denne udvikling kunne havde fundet sted uden introduktionen af

iværksætterselskaberne. Dele af iværksætterselskaberne ville med en vis sandsynlighed være blevet stiftet som

enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet for. Det kan dog også bemærkes, at halvdelen af de

nye iværksætterselskaber ligger inaktive uden at have anmodet om registrering efter skatte- og

afgiftslovgivningen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Når et iværksætterselskabs selskabskapital sammenlagt med selskabets bundne reserver udgør mindst 50.000

kr., kan selskabets ejere på en generalforsamling beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et

anpartsselskab. 4 pct. af de stiftede iværksætterselskaber er som følge heraf blevet omregistreret til

anpartsselskaber. Hvis der alene ses på omregistreringer i forhold til antallet af reelt erhvervsaktive

iværksætterselskaber, så er knap en fjerdedel af selskaberne blevet omregistreret

Som andre kapitalselskaber er iværksætterselskaber forpligtet til at leve op til en række lovgivningsmæssige

krav i forbindelse med registrering og rapportering. Det er bl.a. indsendelse af årsregnskab, registrering af

legale ejere, reelle ejere og ledelse mv. Typisk vil konsekvensen af manglende regelefterlevelse være, at der

skal ”ryddes op” på statens regning,

når selskaberne bliver oversendt til tvangsopløsning.

Analysen viser, at hovedparten af iværksætterselskaberne efterlever de selskabsretlige såvel som de

regnskabsmæssige regler. Den hyppigste grund til, at Erhvervsstyrelsen oversender iværksætterselskaber til

tvangsopløsning er manglende indsendelse af årsregnskab. Langt størstedelen af iværksætterselskaberne, der

oversendes til tvangsopløsning har tilsyneladende ikke haft nogen nævneværdig erhvervsaktivitet, inden de

ophører.

Med introduktionen af iværksætterselskaberne er antallet af selskaber, der sendes til tvangsopløsning, steget.

Stigningen i tvangsopløsninger har medført øgede omkostninger for det offentlige. Skifteretternes

sagsbehandlingsomkostninger er steget fra 32 mio. kr. i 2014 til knap 46 mio. kr. i 2016.

Der var en vis usikkerhed ved introduktionen af iværksætterselskaber i 2014 om, hvorvidt virksomhedsformen

ville blive anvendt til svig og momsunddragelse

i højere grad end andre virksomhedsformer.

Bekymringen

var, at det lave kapitalkrav samt den begrænsede hæftelse ville gøre det let at starte et selskab, opbygge gæld,

for derefter at lade selskabet opløse uden konsekvenser.

Analysen af antallet af sanktioner fra Skatteforvaltningen viser, at en højere andel af iværksætterselskaber

sanktioneres ifm. momsregistreringen end anpartsselskaber og især enkeltmandsvirksomheder. Det vil sige, at

personkredsen i iværksætterselskaberne i lidt højere grad end personkredsen i anpartsselskaber har risikable

restancer fra tidligere virksomheder. Analysen viser yderligere, at iværksætterselskaber er overrepræsenteret

blandt potentielle svigsvirksomheder, der nægtes registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen, set i forhold

til andelen, der momsregistreres. Iværksætterselskaberne udgjorde 12 pct. af nye momsregistreringer i 2017,

men udgjorde 33 pct. af de potentielle svigsvirksomheder, der blev nægtet registrering efter skatte- og

afgiftslovgivningen.

Analysen viser, at de gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber er næsten dobbelt så

høje som enkeltmandsvirksomheders, mens de gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer for

iværksætterselskaber omvendt er klart lavere end anpartsselskabers. Fordelingen af restancer indenfor hver

virksomhedsform er i høj grad sammenlignelig, da det gør sig gældende for alle tre virksomhedstyper, at det

er en mindre gruppe virksomheder, der oparbejder store restancer. Generelt har anpartsselskaber den største

restancemasse, når der sammenlignes med de to andre virksomhedsformer. Anpartsselskaber har samtidig klart

de højeste gennemsnitlige restancer, derudover har iværksætterselskaberne næsten dobbelt så høje

gennemsnitlige restancer som enkeltmandsvirksomheder.

Mellem iværksætterselskaber og enkeltmandsvirksomheder, er der en relativt højere andel af

iværksætterselskaber, som har skatte- og afgiftsrestancer. Dette gælder i forhold til andelen af virksomheder

med skatte- og afgiftsrestancer, de gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer og andelen af virksomheder med

restancer på over 100.000 kr.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Samlet viser analysen, at iværksætterselskaber er blevet en hyppigt anvendt selskabsform, og at

virksomheder, der er stiftet som iværksætterselskaber i 2014-2016, har bidraget til den danske økonomi med

en omsætning på 5,2 mia. kr., beskæftigelse af 5.200 personer og en eksport på 430 mio. kr. Men det er

vurderingen, at en betydelig del af iværksætterselskaberne ville være blevet stiftet som

enkeltmandsvirksomheder eller anparts-selskaber i stedet for.

Ved introduktionen af iværksætterselskaberne var det forventet at en vis del af iværksætterselskaberne ikke

ville overleve. Analysen viser blandt andet, at antallet af tvangsopløsninger efter introduktionen af

iværksætterselskaber er steget mere, end hvad der var forventet. Desuden var der usikkerhed om

selskabsformen ville blive brugt til svig og momsunddragelse i videre udstræk end andre

virksomhedsformer. Analysen viser hertil, at iværksætterselskaberne i større omfang end forventet har

medført en forhøjet risiko for svig, og at skatte- og afgiftsrestancerne for iværksætterselskaberne er næsten

dobbelt så høje som enkeltmandsvirksomheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

1 Indledning

Iværksættere er med til at skabe fornyelse i erhvervslivet og bidrager til at nye ideer og ny teknologi kan

omsættes til nye forretningsmodeller. Den gennemsnitlige levetid for virksomhederne bliver kortere som følge

af den teknologiske udvikling

, og derfor er det afgørende, at der løbende er en tilførsel af nye danske

virksomheder, der kan vokse sig store.

Fra den 1. januar 2014 blev det muligt at stifte iværksætterselskaber (IVS). Den nye virksomhedsform har til

formål at sænke adgangsbarriererne for at drive virksomhed med begrænset hæftelse og fastholde høj

gennemsigtighed med virksomhedens drift og økonomiske forhold.

Med indførslen af iværksætterselskabet som virksomhedsform blev det muligt at oprette et særligt

anpartsselskab med et kapitalkrav på 1 kr. Fleksibiliteten i forhold til mindstekapitalen på 1 kr. er ledsaget af

særlige krav om, at et iværksætterselskab skal opspare 25 pct. af årets overskud indtil iværksætterselskabets

reserve sammen med selskabskapitalen udgør 50.000 kr. indtil da må der ikke udbetales udbytte.

Iværksætterselskabet er, ligesom andre kapitalselskaber, forpligtet til at sikre et forsvarligt kapitalberedskab

til at opfylde iværksætterselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser. Derudover følger

iværksætterselskabet i store træk reglerne i selskabsloven for anpartsselskaber, fx er de forpligtet til at

indberette en årsrapport og registrere legale og reelle ejere. Samtidig med indførslen af virksomhedsformen

blev den mindre regulerede virksomhedsform ”selskab med begrænset ansvar” (S.M.B.A.)

udfaset, da der var

bekymringer omkring, at den manglende gennemsigtighed og regulering potentielt kunne medføre, at

selskaberne blev brugt til svindel.

Formålet med iværksætterselskabet er at skabe gunstige vilkår for iværksættere i Danmark inden for

selskabslovens rammer og samtidig sikre gennemsigtighed om disse iværksætterselskabers ejer-, ledelses- og

regnskabsforhold, da virksomhedsformen er reguleret som øvrige kapitalselskaber i modsætning til fx

enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Iværksætteri er forbundet med væsentlig usikkerhed og risiko

for den enkelte person og en af årsagerne til, at personer fravælger iværksætteri er af frygt for, at virksomheden

ikke bliver en succes

. Forventningen var, at det lille kapitalkrav på ned til 1 kr. (og opsparingskravet på 25

pct. af årets overskud) ville være med til at skabe endnu bedre rammevilkår og stimulere iværksætterlysten

samt tilskynde til at flere gav sig i kast med iværksætteri. Samtidig var man klar over, at virksomhedsformen

til dels ville tiltrække mindre professionelle iværksættere, som ikke alle ville blive en succes og derfor måtte

lukke ned igen.

1.1

Analysens formål

I december 2014 blev det i

Aftale om en styrket indsats mod skattely på erhvervsområdet

(indgået mellem den

daværende SRV-regering, V, DF, SF, EL og K) aftalt, at Erhvervsministeriet skulle gennemføre en analyse af

brugen af iværksætterselskaber, herunder om de anvendes som tilsigtet. I maj 2016 blev der udformet en

statusrapport vedr. erfaringerne med iværksætterselskaberne, der blev oversendt til Folketinget

Statusrapporten konkluderede, at iværksætterselskaberne på det foreliggende grundlag fungerede efter

hensigten. Dog blev det også bemærket, at statusrapporten byggede på data for en kort tidsperiode, og at den

ikke indeholdt data vedrørende skatter og afgifter. Det fremgår af statusrapporten, at der ville blive gennemført

Iværksætterpanelet anbefalinger til regeringen den 13. juni

Dansk Erhverv

–

Hvorfor vil danskerne ikke være iværksættere, 2018

SAU, Alm. Del bilag 211: 16-23852:

http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SAU/bilag/211/1642129.pdf

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

en dyberegående undersøgelse af forholdene hos de etablerede iværksætterselskaber baseret på en større

population af selskaber og over en længerevarende periode.

Erhvervsstyrelsen har i 2017/2018 gennemført en analyse af udviklingen i og anvendelsen af

iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017. Formålet med analysen er

at undersøge om introduktionen af iværksætterselskaber har forbedret rammevilkårene for nye virksomheder,

og om selskaberne bidrager positivt til samfundsøkonomien fx gennem øget omsætning, beskæftigelse og

eksport. Derudover undersøges om der er negative konsekvenser og uhensigtsmæssigheder ved

virksomhedsformen, fx manglende overholdelse af regnskabs- og registreringskrav. Analysen har til formål at

undersøge, om virksomhedsformen bliver brugt som tilsigtet, og om introduktionen af virksomhedsformen har

forbedret rammevilkårene for nye virksomheder.

1.2

Analysens datagrundlag

Analysen af iværksætterselskaber bygger på tre primære datakilder. Det er Det Centrale Virksomhedsregister

(CVR), Erhvervsstyrelsens interne sagsbehandlingssystem (SAG) og Danmarks Statistik. Da det kun har været

muligt at stifte iværksætterselskaber siden 1. januar 2014, vil datagrundlaget derfor også bære præg af at være

relativt spinkelt. Det er derfor også nødvendigt at pointere, at iværksætterselskaberne bevæger sig mod deres

”naturlige” leje, men med stor sandsynlighed ikke er der endnu. Derfor skal der også tages

forbehold for

konklusioner, der bygger på data over en kort årrække.

CVR

–

Det Centrale Virksomhedsregister

Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) er statens stamregister med oplysninger om alle danske

virksomheder, der siden 1999 har været det autoritative register for aktuelle og historiske grunddata om alle

registrerede virksomheder i Danmark. Dataene stammer fra virksomhedernes egne registreringer på Virk

Indberet.

Til analysen er der lavet et udtræk med grunddata, der indeholder alle virksomheder, både aktive og ophørte,

som er stiftet i perioden 1. januar 2010-31. december 2017. Der er trukket stamdata på virksomhederne såsom

branchekode, adresse, virksomhedsform, navn mv. Derudover er der trukket data om selskabers

selskabskapital og udviklingen heraf.

Da virksomheder kan skifte branchekoder, adresse, virksomhedsform mv., er der udtrukket information om

virksomhedernes oprindelige og nuværende informationer. Det vil fx sige skift fra IVS til ApS osv. Ydermere

er der trukket information om alle virksomhedens statusskift, fx fra normal, til under tvangsopløsning, til under

konkurs, til opløst efter konkurs osv.

Virksomhedernes CVR-nummer bliver brugt som unik identifikation af den enkelte virksomhed og bruges til

at sammenkøre de forskellige datakilder i de forskellige delanalyser, se figur 1.1.

Generel firmastatistik - Danmarks Statistik

Danmarks Statistiks generelle virksomstatistik indeholder regnskabs- og beskæftigelsesdata for hele Danmarks

erhvervsliv. Statistikken bygger på informationer fra Erhvervsstyrelsens centrale virksomhedsregister og

virksomhedernes regnskabsindberetninger. Derudover beriger Danmarks Statistik deres datasæt med

informationer fra andre myndigheders registre, som ikke fremgår af de offentligt tilgængelige regnskaber. Det

er fx information om virksomhedernes varehandel, uddannelsessammensætning blandt beskæftigede,

jobfunktioner og beskæftigelsesforhold som løn og arbejdstimer. På nuværende tidspunkt er den generelle

firmastatistik offentliggjort for regnskabsårene 2014-2016.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

SAG

–

Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingssystem:

SAG er Erhvervsstyrelsens interne sagsbehandlingssystem med information om verserende og afgjorte sager.

Det kan fx være informationer om virksomhedsændringer og regnskabsindberetninger. SAG indeholder

information om fx indberetningstidspunkt, anmelder og sagens genstand. Data anvendes blandt andet til at

vise, hvor mange selskaber der ikke efterlever deres selskabsretslige pligter, selv om de har modtaget

opløsningsvarsling fra Erhvervsstyrelsen, og som derfor oversendes til tvangsopløsning hos skifteretterne.

Erhvervsstyrelsen har gennemført en omfattende digitalisering af sagsgangene og har i perioden bl.a.

implementeret nye IT-systemer. I midten af 2015 skiftede Erhvervsstyrelsen sit primære

sagsbehandlingssystem, hvilket medfører at dataene før og efter 2015 ikke er direkte sammenlignelige.

For at

sikre kontinuitet i opgørelserne er der kun i denne analyse medtaget data for 2016 og 2017.

1.3

Analysens metode

I dette afsnit vil der kort blive redegjort for nogle metodiske valg og forbehold for analysens resultater.

Oprindelig virksomhedsform

Analysens fokus er at undersøge, hvordan iværksætterselskaberne har udviklet sig, og hvordan de bidrager til

den erhvervsdemografiske udvikling og samfundsøkonomi. Derfor er iværksætterselskaber, der er blevet

omregistreret til anpartsselskaber efter stiftelse, bibeholdt som et iværksætterselskab i analysens opgørelser,

da deres vækst og bidrag til økonomien ellers ikke vil fremgå af opgørelserne. Kun i kapitel 8 om

iværksætterselskabernes skatte- og afgiftsrestancer har det ikke været muligt at bibeholde

iværksætterselskabernes oprindelige virksomhedsform.

Holdingselskaber

Analysen har vist, at en stor andel af de stiftede iværksætterselskaber er holdingselskaber. Et holdingselskab

er et selskab, som sædvanligvis ikke selv producerer noget, men som ejer kapitalandele i et eller flere andre

selskaber kaldet driftsselskaber. Holdingselskaber kan være en forretningsmæssig og skattemæssig fordelagtig

måde at organisere sig selskabsretligt på - både for nystiftede og for konsoliderede virksomheder. Der er derfor

ikke en forventning til, at disse selskaber vil have en nævneværdig erhvervsaktivitet. Af denne grund er

holdingselskaber fratrukket i udvalgte kapitler (dette vil fremgå af anmærkningerne i figurerne).

Sammenligningsgrundlag

Den samlede virksomhedspopulation indeholder en lang række virksomhedsformer, der dækker alt fra

menighedsråd, regioner, dødsbo og frivillige foreninger over til iværksætterselskaber,

enkeltmandsvirksomheder, anpartsselskaber og aktieselskaber. For at give det bedste sammenligningsgrundlag

er der defineret to grupper:

1. Andre relevante virksomhedsformer

–

dækker over enkeltmandsvirksomheder (enkeltm.), personligt

ejede mindre virksomheder (PMV), interessentskaber (I/S), kommanditselskaber (K/S),

anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) eller dele heraf.

2. Øvrige virksomhedsformer, som dækker over dødsbo, menighedsråd, offentlige myndigheder, fonde,

foreninger mv., der ikke er vurderet som værende et relevant sammenligningsgrundlag for

iværksætterselskaber.

Sammenligningsgrundlaget fremgår af anmærkningerne til figurerne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Genstiftelser, nystiftelser og reelt nye virksomheder

Der er forskel på, om en virksomhed er en genstiftelse, nystiftelse eller reelt ny virksomhed. Hvis en

enkeltmandsvirksomhed, der tidligere er blevet stiftet og ophørt, og som så på et senere tidspunkt genregistrerer

sig er der tale om en genstiftelse. Derimod vil der være tale om en nystiftelse, hvis en person fx har stiftet en

enkeltmandsvirksomhed, men på et senere tidspunkt ønsker at registrere virksomheden som et anpartsselskab,

men ellers fortsætter aktivisterne i virksomheden. Endelig er der reelt nye virksomheder, der er virksomheder,

der ikke er associeret med tidligere aktivitet i en anden virksomhedskonstruktion.

Denne forskel skyldes at enkeltmandsvirksomheder, knyttes op på stifterens CPR-nummer, og CVR-nummeret

forbliver derfor det samme over tid. Kapitalselskaber, fx et iværksætterselskab eller anpartsselskab, knyttes

ikke til et CPR-nummer, men derimod unikt til den givne virksomhed. Så hvis virksomheden ophører, ophører

CVR-nummeret ligeledes.

Denne forskel i nystiftelser versus reelt nye virksomheder kan fx betyde, at et nystiftet anpartsselskab, der

udspringer af en tidligere virksomhedskonstruktion, muligvis allerede fra starten vil have omsætning og

beskæftigelse. Dette forhold medfører, at disse selskabers bidrag til økonomien overrepræsenteres blandt

opgørelserne af nystiftede selskabers bidrag. I analysen har det ikke været muligt at korrigere for om

virksomhederne er nystiftede eller reelt nye.

Statusskift

En virksomhed kan gennemgå mange forskellige statusskift (fx fra normal til under tvangsopløsning, til under

konkurs, til normal, til under frivillig likvidation osv.) alt efter den situation, som virksomheden befinder sig

i. Indtastningen af disse statusskift foretages til dels manuelt af sagsbehandlerne i Erhvervsstyrelsen, og der

kan derfor opstå fejlindtastninger i systemet, der gør, at en virksomhed fx er opløst ved konkurs for derefter at

være under konkurs, hvilket ikke er en reel mulighed. Der er derfor i denne analyse lavet en vurdering af de

enkelte virksomheders statusskift i forhold til deres status i CVR den 31. december 2017. Hvis en virksomhed

har en ophørt status efterfulgt af en status under ophør, da er denne efterfølgende observation slettet manuelt.

I analysen er der primært fokuseret på aktiv/normal status, under tvangsopløsning, ophørt ved tvangsopløsning

(hvilket også kaldes formløs opløsning), opløst efter konkurs, ophørt ved betalingserklæring og opløst efter

frivillig likvidation. Andre ophørsformer som fx

spaltning, fusion mv. er grupperet som ”Andet”.

Under behandling

En stor del af de virksomheder der er oversendt til tvangsopløsning i skifteretterne som følge af manglende

regelefterlevelse, er stadig ubehandlede den 31. december 2017. De kan fx være under konkurs, under

tvangsopløsning eller under frivillig likvidation mv. Det er ikke muligt at vurdere sagernes endelige udfald.

Derfor grupperes alle virksomheder, der er oversendt til tvangsopløsning og som stadig er under ophør som

”under

behandling” og indgår ikke direkte i tallene om fx antal konkurser eller tvangsopløsninger som følge

af manglende regelefterlevelse.

1.4

Analysens opbygning

Analysen er bygget op omkring iværksætterselskabers udvikling og de selskabsretlige krav, der stilles til dem

og afslutningsvist analyseres udviklingen i deres opløsning og restancer. Hvor det er relevant, bliver

iværksætterselskaberne sammenlignet med andre virksomhedsformer.

I kapitel 2 gives der en kort introduktion til virksomhedsformen og redegøres for, hvordan den adskiller sig fra

andre virksomhedsformer samt hvordan den komplementerer eksisterende virksomhedsformer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

I kapitel 3 undersøges, hvor mange iværksætterselskaber sammenlignet med andre relevante

virksomhedsformer, der er stiftet i perioden 2014-17. Derudover ses på karakteristika for

iværksætterselskaberne, herunder inden for hvilke brancher og hvilke geografiske områder de er blevet stiftet.

Til sidst undersøges, hvor stor en andel af selskaberne, der stadig er aktive.

I kapitel 4 undersøges, hvor meget iværksætterselskaberne bidrager med til samfundsøkonomien gennem

omsætning, beskæftigelse og eksport sammenlignet med andre relevante virksomhedsformer.

I kapitel 5 belyses, hvordan iværksætterselskabernes selskabskapital har udviklet sig. Derudover undersøges,

hvor stor en andel af iværksætterselskaberne der er blevet omregistreret til et anpartsselskab. Endelig

undersøges, hvor stor en andel af iværksætterselskaberne, der har en selskabskapital og reserve til opbygning

af en selskabskapital på minimum 50.000 kr., og derfor har mulighed for at omregistrere sig.

I kapitel 6 beskrives nogle af de selskabsretlige krav, der stilles til iværksætterselskaber og andre selskaber, og

i hvor høj grad disse bliver efterlevet.

I kapital 7 undersøges, hvor stor en andel af selskaberne der er blevet tvangsopløst pga. manglende

regelefterlevelse. Derudover opgøres estimater af Erhvervsstyrelsens, Skatteforvaltningens og skifteretternes

omkostninger forbundet med behandling af tvangsopløsningssager.

I kapitel 8 gennemgås virksomhedernes, herunder iværksætterselskabernes, skatte- og afgiftsrestancer. Kapitel

8 er udarbejdet med bidrag fra Skatteministeriet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

2 Virksomhedsformen

”iværksætterselskaber”

Siden 1. januar 2014 har det været muligt at stifte iværksætterselskaber. Formålet med introduktionen af

iværksætterselskabet var at skabe gunstigere vilkår for iværksættere i Danmark inden for selskabslovens

rammer og samtidig sikre gennemsigtighed om disse selskabers ejer-, ledelses- og regnskabsforhold.

Introduktionen af iværksætterselskabet skete med inspiration fra andre lande, herunder England, som tidligere

har indført en tilsvarende virksomhedsform.

Da iværksætterselskaber blev indført, lukkede man samtidig muligheden for at stifte S.M.B.A.’er,

som er

selskaber med begrænset ansvar registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

Erhvervsstyrelsen havde evalueret anvendelsen af S.M.B.A.’er, og havde i den forbindelse konstateret, at

overlevelsesgraden for

S.M.B.A.’er

var væsentligt lavere end for anpartsselskaber. Der var desuden en udtalt

bekymring for, at manglende gennemsigtighed i S.M.B.A.’erne

medførte en risiko for svindel.

Iværksætterselskabet er en særlig type anpartsselskab, der som udgangspunkt er underlagt de samme regler

som anpartsselskaber. De særlige regler om iværksætterselskaber findes i selskabsloven kapital 20 a

. En af

disse særlige regler er, at selskabet kan stiftes med en kapital på ned til 1 kr. Derudover skal selskabet årligt

henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbygning af selskabets

kapitalgrundlag, indtil denne reserve sammen med selskabskapitalen samlet udgør mindst 50.000 kr.

Iværksætterselskabet er som andre kapitalselskaber forpligtet til at sikre tilstrækkelig likviditet til at opfylde

iværksætterselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser.

Det er ikke muligt at udlodde udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, før reserven til opbygning af selskabet

kapitalgrundlag sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr. Når kapitalgrundlaget når 50.000 kr.

får virksomheden mulighed for at omregistrere sig til et anpartsselskab. Beslutning om omregistrering af et

iværksætterselskab til et almindeligt anpartsselskab skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen, og der skal vedhæftes

generalforsamlingsreferat og de tilrettede vedtægter. Derudover skal der udformes en

vurderingsmandserklæring, hvilket vil sige at en godkendt revisor udfærdiger en erklæring om, at kapitalen er

til stede i selskabet.

Iværksætterselskabet kan være et alternativ til at stifte et traditionelt anpartsselskab, og særligt i de tilfælde,

hvor der ikke i opstartsfasen er behov for et større kapitalgrundlag eller hvor der løbende opbygges kapital.

Iværksætterselskabet kan ligeledes være et alternativ til at oprette en enkeltmandsvirksomhed. Den

væsentligste forskel består i, at man i iværksætterselskabet har begrænset hæftelse, hvilket vil sige, at

kapitalejerne kun hæfter for den kapital, der er indskudt i selskabet, men ikke hæfter personligt. Derudover er

der en forskel i form af en højere grad af transparens, da iværksætterskaber er underlagt selskabslovgivningen,

og at der i en enkeltmandsvirksomhed alene kan være én deltager.

Iværksætterselskabet kan i nogle tilfælde være et alternativ til at oprette et interessentskab. Et interessentskab

minder på mange måder om en enkeltmandsvirksomhed, hvor der hæftes personligt for gælden. Den primære

forskel mellem et interessentskab og en enkeltmandvirksomhed er, at der skal være flere end én deltager i et

interessentskab. I iværksætterselskabet er der ikke begrænsninger i forhold til antallet af selskabsdeltagere.

Selskabsloven kapitel 20a:

https://www.retsinformation.dk/FORMS/r0710.aspx?id=174205#idf6894713-fcad-44af-b3c4-

24a20d153825

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

3 Iværksætterselskaber og deres karakteristika

Iværksætterselskabet er blevet en hyppigt anvendt virksomhedsform, og der er i perioden 1. januar 2014 til 31.

december 2017 stiftet 41.877 iværksætterselskaber, hvilket svarer til 15 pct. af nye stiftelser i perioden

, se

tabel 3.1. Enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber udgør flest nye stiftelser, mens iværksætterselskaber

med 15 pct. af nye stiftelser er den tredje mest hyppigt stiftede virksomhedsform.

Tabel 3.1 Stiftelser fordelt på virksomhedsformer, 2014-2017

Virksomhedsform

Totale antal stiftelser

Fordeling af stiftelser (pct.)

Enkeltmandsvirksomhed

120.466

43 pct.

Anpartsselskab

79.666

29 pct.

Iværksætterselskab

41.877

15 pct.

Personligt ejet mindre virksomhed

21.497

8 pct.

Interessentskab

9.214

3 pct.

Aktieselskab

4.288

2 pct.

Kommanditselskab

1.117

0 pct.

Total

278.125

100 pct.

Øvrige virksomhedsformer

42.552

Anm.: Øvrige virksomhedsformer dækker over dødsbo, menighedsråd, offentlige myndigheder, fonde, foreninger mv., som ikke er

vurderet som et relevant sammenligningsgrundlag for iværksætterselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

Nedenstående figur viser, hvor mange iværksætterselskaber, der er stiftet for hvert år i perioden 2014-2017.

Det fremgår af figuren, at der i 2014 blev stiftet 6.311 iværksætterselskaber, mens der i 2017 blev stiftet 13.826

iværksætterselskaber. Det svarer til en procentvis stigning på knap 120 pct., se figur 3.1. Samtidig synes den

indledende stærke vækst at være aftagende, og den procentvise vækst fra 2016 til 2017 har været mere moderat.

Etablering af virksomhed er meget konjunkturfølsomt, men udviklingen, som er illustreret i figuren, kunne

indikere, at iværksætterselskaber bevæger sig mod et

”naturlige leje” i forhold til

etablering af alternative

virksomhedsformer.

I denne opgørelse er relevante virksomhedsformer for analysen defineret som enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre

virksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber og iværksætterselskaber. Virksomhedsformer

som dødsbo, offentlige myndigheder, fonde og foreninger mv. er ikke inkluderet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 3.1 Antal stiftede iværksætterselskaber, 2014-2017

16.000

13.826

12.058

12.000

14.000

Antal stiftede iværksætterselskaber

9.682

10.000

8.000

6.311

6.000

4.000

2.000

2014

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

2015

2016

2017

3.1

Udvikling i andre relevante virksomhedsformer

Udviklingen i antallet af virksomhedsstiftelser følger til dels konjunkturudviklingen i den danske økonomi.

Dette betyder, at der er flere stiftelser i højkonjunkturperioder, mens der ses et fald i antallet af stiftelser, når

økonomien er i lavkonjunktur. Dette udviklingsmønster fremgår af figur 3.2. Dog skal det bemærkes, at der er

større udsving i stiftelser end i BNP, men det overordnede udviklingsmønster er det samme.

Der var ved introduktionen af iværksætterselskaberne i 2014 en forventning om, at den nye virksomhedsform

i et vist omfang ville erstatte en del af opstarterne af enkeltmandsvirksomheder, da der i iværksætterselskaber

ikke er krav om personlig hæftelse (som der er i enkeltmandsvirksomheder). Der var ligeledes en formodning

om, at de der tidligere ville have stiftet et S.M.B.A., i stedet ville stifte iværksætterselskaber, da man samtidig

med indførelsen af iværksætterselskaber

afskaffede muligheden for at stifte nye S.M.B.A.’er.

Det fremgår også af figur 3.2, at der er en klar forøgelse af nye stiftelser fra 2013-2016 svarende til knap 40

pct. Der ses ikke en tilsvarende udvikling i BNP i samme periode. Forklaringen skal formentlig findes i

introduktionen af iværksætterselskaber og personligt ejede mindre virksomheder

i 2014.

En personligt ejet mindre virksomhed er en virksomhed, der stiftet af en person, hvor den årlige omsætning er under 50.000 kr. og

der ikke er import og eksport uden for EU. Derudover er der ikke ansatte i virksomheden og der er ingen momspligt i virksomheden.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 3.2 Årlig vækstrate i BNP og CVR-registreringer, 2001-2016

Årlig vækst i CVR-

registreringer (pct.)

-5

-10

-15

-20

-25

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Årlig vækstrate i CVR-registreringer

Årlig vækstrate i BNP

Årlig vækst i BNP (pct.)

-1

-2

-3

-4

-5

-6

Anm.: Bemærk venstre akse viser årlig vækst i CVR-registreringer, og højre akse viser årlig vækst i BNP. Vækst i CVR-

registreringer er beregnet som en årlig vækstrate af stiftelser af iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber,

enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.

Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort i 2010-priser i kædede værdier.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018) og Danmarks Statistik (Forsyningsbalance)

Tallenene indikerer, at introduktionen af iværksætterselskaber i 2014 ikke i høj grad har influeret volumen af

registreringer af enkeltmandsvirksomheder, om end der dog i perioden har været en svagt nedadgående

udvikling såvel som for interessentskaber, se figur 3.3.

Antallet og sammensætningen af stiftere af iværksætterselskaber kan ligeledes indikere, hvilken

virksomhedsform de eventuelt ellers ville have valgt. Et iværksætterselskab kan have én eller flere stiftere,

som kan være fysiske personer eller virksomheder. For andre virksomhedsformer, er der krav til antallet af

deltagere, fx kan der kun være én i enkeltmandsvirksomheder, mens der er krav om mindst to deltagere i

interessentskaber

og S.M.B.A.’er.

Ligeledes kan der være andre krav til deltagerne, fx kan deltageren i en

enkeltmandsvirksomhed kun være en fysisk person.

Omkring 80 pct. af iværksætterselskaberne har kun én stifter, omkring 16 pct. har to stiftere, mens knap 5 pct.

har tre eller flere stiftere. Ud af de 80 pct. af iværksætterselskaber, som alene har én stifter, er 83 pct. stiftet af

en fysisk person mens 16 pct. er stiftet af en virksomhed.

Når sammensætningen og antallet af stiftere af iværksætterselskaber sammenholdes med udviklingen i antallet

af andre virksomhedsformer, ses der ikke at være en sammenhæng mellem de virksomhedsformer, der oplever

en nedadgående udvikling i perioden. I interessentskaber skal der mindst være to deltagere, hvorimod langt

størstedelen af iværksætterselskaber stiftes af én person.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Samlet set synes introduktionen af iværksætterselskaber i 2014 at have ført til nye virksomhedsregistreringer

uden et tilsvarende fald i registreringer af andre virksomhedsformer (på nær S.M.B.A.’erne

som det fra 2014

ikke længere var muligt at stifte), hvorved iværksætterselskaberne formodes at have suppleret de eksisterende

virksomhedsformer uden direkte at have udkonkurreret eller erstattet dem.

Selvom der er indikationer på, at introduktionen af iværksætterselskaber har tiltrukket nye iværksættere, er det

ikke muligt at konkludere, at disse virksomheder ikke ville være stiftet selvom virksomhedsformen ikke var

blevet introduceret. Dele af iværksætterselskaberne ville med en vis sandsynlighed være blevet stiftet som

enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet for.

Figur 3.3 Vækst i stiftelser fordelt på virksomhedsformer, 2001-2017

300

CVR-registreringer (indeks 2001=100)

Introduktion af

iværksætterselskaber

250

21.040

200

29.043

150

100

1.875

1.120

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017

Enkeltmandsvirksomhed

Interessentskab

Aktieselskab

Anpartsselskab

Anm.: Væksten er beregnet som et indeks i forhold til antal stiftelser i 2001 (2001=100)

Kilde: CVR (1. januar 2018)

3.2

Karakteristik af iværksætterselskaberne

I dette afsnit undersøges det, om der er branchemæssige forskelle mellem iværksætterselskaberne og andre

relevante virksomhedsformer, samt hvor i landet iværksætterselskaberne bliver stiftet.

Branchefordeling

Nedenstående figurer viser, hvordan iværksætterselskaberne fordeler sig på brancher

. Dette er sammenholdt

med andre relevante virksomhedsformer for at undersøge, om iværksætterselskaberne er ekstraordinært

repræsenterede i visse brancher i forhold til andre virksomhedsformer.

Virksomheder med uoplyst branchekode er ikke inkluderet i opgørelsen. For iværksætterselskaber udgør de 15 pct. af det samlede

antal stiftelser, mens for de andre relevante virksomhedsformer udgjorde 6 pct. Fra 2017 er det ikke længere muligt at registrere uden

at oplyse en branchekode.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Nedenstående figur viser, at knap 60 pct. af iværksætterselskaberne bliver stiftet inden for tre branchekoder:

Finansiering og forsikring, Handel og transport samt Erhvervsservice. Det er især indenfor branchen

Finansiering og forsikring, hvor iværksætterselskaberne skiller sig markant ud, se figur 3.4. 23 pct. af

iværksætterselskaberne er registreret inden for Finansiering og forsikring, mens det kun er 9 pct. for de andre

relevante virksomhedsformer

. Det skyldes, at iværksætterselskaber er blevet en populær virksomhedsform

ved stiftelse af holdingselskaber

Figur 3.4 Stiftelser fordelt på brancher, 2014-2017

Andel af samlede antal registreringer (pct.)

Bygge og anlæg

Industri,

råstofindvinding og

forsyningsvirksomhed

Offentlig

administration,

undervisning og

sundhed

Erhvervsservice

Finansiering og

forsikring

Handel og transport mv.

Kultur, fritid og anden

service

Ejendomshandel og

udlejning

Information og

kommunikation

IVS

Andre relevante virksomhedsformer

Anm.: Andelen er beregnet på tværs af alle stiftelser inden for hver virksomhedsform. Figuren indeholder ikke virksomheder med

branchekoden: Uoplyst. Andre relevante virksomhedsformer dækker over enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre

virksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018).

Holdingselskaber

Et holdingselskab er et selskab, som sædvanligvis ikke selv producerer noget, men som ejer kapitalandele i et

eller flere andre selskaber kaldet driftsselskaber

. Holdingselskaber kan være en forretnings- og skattemæssig

fordelagtig måde at organisere sig selskabsretligt på - både for nystiftede og for velkonsoliderede

virksomheder. Af de anpartsselskaber, der er stiftet i perioden 2014-2017 er godt 2.600 stiftet af et holding-

iværksætterselskab.

21 pct. af alle stiftede iværksætterselskaber i perioden 2014-2017 er registreret med branchekoden

holdingselskab, hvilket svarer til 90 pct. af iværksætterselskaberne stiftet indenfor branchen Finansiering og

forsikring, se tabel 3.2. For andre relevante virksomhedsformer er det 8 pct. af alle stiftelser i perioden 2014-

Andre relevante virksomhedsformer dækker over enkeltmandsvirksomheder,

personligt ejede mindre virksomheder,

interessentskaber, kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber kan ikke anvendes

som holdingselskaber på samme måde som et kapitalselskab kan.

Holdingselskaber dækker over finansielle og ikke finansielle holdingselskaber med branchekoderne 64.20.10 og 64.20.20.

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

2017

Det er ganske udbredt blandt iværksættere og andre virksomhedsejere, der driver et selskab, at de

vælger en koncernopbygning, hvor det driftsaktive selskab ejes gennem et holdingselskab, da der

kan være

forretnings- og skattemæssige fordele ved at organisere sig på den måde - både for nystiftede og for

velkonsoliderede virksomheder. Det kan fx være i forbindelse med salg af virksomheden, hvor man med en

holdingstruktur bl.a. kan frasælge et underliggende driftsselskab uden skattemæssige konsekvenser for ejerne

af holdingselskabet.

Tabel 3.2 Stiftelser fratrukket holdingselskaber fordelt på virksomhedsformer, 2014-2017

Virksomhedsform

Totale antal stiftelser

uden holdingselskaber

Fordeling af stiftelser

uden holdingselskaber i

mellem

virksomhedsformer (pct.)

48 pct.

25 pct.

13 pct.

9 pct.

4 pct.

2 pct.

0 pct.

100 pct.

Andel af holdingselskaber i en

given virksomhedsform (pct.)

Enkeltmandsvirksomhed

120.446

0 pct.

Anpartsselskab

61.748

22 pct.

Iværksætterselskab

33.281

21 pct.

Personligt ejede mindre virksomhed

21.497

0 pct.

Interessentskab

9.213

0,01 pct.

Aktieselskab

3.914

9 pct.

Kommanditselskab

960

14 pct.

S.M.B.A.

0 pct.

Total

251.079

8,4 pct.

Øvrige virksomhedsformer

42.537

0,04

pct.

Anm.: Holdingselskaber er virksomheder, der er registreret med branchekoderne 64.20.10 og 64.20.20. Øvrige virksomhedsformer

dækker over dødsbo, menighedsråd, offentlige myndigheder, fonde, foreninger mv., som ikke er vurderet som et relevant

sammenligningsgrundlag for iværksætterselskaber. Andel af holdingselskaber ud af den fulde population er beregnet som

andelen af

samlede stiftelser indenfor en virksomhedsform, der er holdingselskaber og derfor fratrækkes af udvalgte analyser.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018).

Branchefordeling uden holdingselskaber

Der er ikke en forventning om, at der er en reel erhvervsaktivitet i holdingselskaber, da de typisk ikke selv

producerer noget, men fungerer som ejere af driftsselskaber. Derfor fratrækkes de i analyser om

erhvervsaktivitet.

Når holdingselskaberne fratrækkes populationen af stiftede iværksætterselskaber i perioden 2014 til 2017

(holdingselskaber er også fratrukket øvrige virksomhedsformer), er der stiftet 33.281 iværksætterselskaber i

perioden. I nedenstående figur 3.5 ses, hvordan iværksætterselskaberne fordeler sig på brancher, når

holdingselskaberne er fratrukket. Det fremgår af figuren, at der ikke er markante forskelle mellem

iværksætterselskaber og andre relevante virksomhedsformer. Det er kun i forhold til branchen Information og

kommunikation, hvor en højere andel af iværksætterselskaber er stiftet inden for denne branche, men en lavere

andel er stiftet indenfor brancherne Kultur, fritid og anden service samt offentlig administration, undervisning

og sundhed.

Enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber kan ikke anvendes

som holdingselskaber på samme måde som et kapitalselskab kan.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 3.5 Stiftelser fordelt på brancher (uden holdingselskaber), 2014-2017

Andel af samlede antal registreringer

(pct.)

Andel af samlede antal registreringer

(pct.)

Industri,

råstofindvinding og

forsyningsvirksom…

Offentlig

administration,

undervisning og…

Erhvervsservice

IVS

Andre relevante virksomhedsformer

Anm.: Andelen er beregnet på tværs af alle stiftelser inden for hver virksomhedsform. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber.

Figuren indeholder ikke virksomheder med branchekoden: Uoplyst. Andre relevante virksomhedsformer dækker over

enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, aktieselskaber og

anpartsselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018).

Geografisk fordeling

Nedenstående figur viser, hvor i Danmark iværksætterselskaberne er stiftet i perioden 2014 til 2017. Knap 40

pct. af iværksætterselskaberne er stiftet i København og omegn, hvilket er en lidt højere andel i forhold til

andre relevante virksomhedsformer, hvor 32 pct. er stiftet i København og omegn. Ud over at

iværksætterselskaberne er stærkest repræsenteret i København og omegn, fordeler iværksætterselskaberne sig

bredt over hele landet ligesom de andre relevante virksomhedsformer, se figur 3.6.

Figur 3.6 Stiftelser fordelt på landsdele, 2014-2017

Landbrug, skovbrug

og fiskeri

Handel og transport

mv.

Bygge og anlæg

Kultur, fritid og

anden service

Information og

kommunikation

Finansiering og

forsikring

Ejendomshandel og

udlejning

Andel af samlede antal registreringer

(pct.)

Andel af samlede antal registreringer

(pct.)

Nordsjælland

Østsjælland

Sydjylland

Østjylland

København og

omegn

Nordjylland

IVS

Vest- og

Sydsjælland

Andre relevante virksomhedsformer

Anm.: Andelen er beregnet på tværs af alle stiftelser inden for hver virksomhedsform. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber.

Andre relevante virksomhedsformer dækker over enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber,

kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

Vestjylland

Bornholm

Fyn

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

3.3

Iværksætterselskabernes overlevelsesrate

Det kan være udfordrende at drive virksomhed, og generelt er det lidt under halvdelen af alle virksomheder,

der overlever efter fem år. Danmark afviger dog fra mange lande (og OECD gennemsnittet) ved at have en

relativ høj opstartsrate og samtidig lav overlevelse de første år af virksomhedernes liv

. Det kan indikere, at

de danske rammevilkår for nye virksomheder både er velfungerende og dynamiske.

En høj etableringsrate afspejler, at det er nemt at starte virksomhed, og indikerer endvidere, at mange anser

iværksætteri som en attraktiv levevej. Mange virksomheder afvikles hurtigt igen, hvis de ikke formår at klare

sig på gældende konkurrencevilkår.

Nedenfor undersøges det, hvor mange og hvilke af de nystiftede iværksætterselskaber, der havde en

”normal”

status den 31. december 2017

–

det vil sige, at

virksomhederne har ”overlevet”.

Dette sammenholdes med

andre virksomhedsformer med henblik på at undersøge om en højere eller lavere andel af

iværksætterselskaberne

har status ”normal”. At en virksomhed har status ”normal” betyder, at virksomheden

ikke er sendt til fx tvangsopløsning, er under likvidation, er ophørt eller lignende. Det er dog ikke ensbetydende

med, at der er en reel aktivitet eller økonomisk drift i virksomheden. Dette sammenholdes med andre

virksomhedsformer, for at undersøge om en højere eller lavere andel af iværksætterselskaberne har status

”normal”.

Nedenstående figur viser andelen af nystiftede virksomheder, der har en

”normal”

status den 31. december

2017. Ud af de 33.281 iværksætterselskaber (uden holdingselskaber), der er stiftet siden 2014, er

25.276”normale”, hvilket svarer til 76 pct. af selskaberne, se figur 3.7. Det ligger under niveauet for aktie- og

anpartsselskaber stiftet i samme periode, det er på niveau med kommanditselskaber og højere end

enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder og interessentskaber.

Opstartsfrekvensen i 2014 er i Danmark 11,1 pct. og OECD-gennemsnittet er 10,2 pct. (opstartsrate er defineret som antal nye

virksomheder i procent af alle aktive virksomheder i et givent år). Overlevelsesraten efter 1 år i 2014 er i Danmark 75 pct. og OECD-

gennemsnittet er 82,3 pct. og efter 5 år er den i Danmark 45,7 pct. og OECD-gennemsnittet er 44,3 pct. Se Regeringens

”Redegørelsen om vækst og konkurrenceevne 2017”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 3.7 Andel af

”normale”

virksomheder, der er stiftet i 2014-2017

100

100.000

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

Amdeæ af stifftelser, der har en normal status

(pct.)

3.597

54.187

25.276

727

86.372

15.280

5.342

Kommanditselskab

Anm.: Andelen er beregnet som andelen af aktive virksomheder i forhold til samlede stiftelser inden for hver virksomhedsform. Der

er ikke korrigeret for startåret. Dvs. at det i høj grad er virksomheder, der er stiftet i starten af perioden 2014-2017, som er ophørt.

Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber. Status

”normal” angiver, at virksomheden ikke er under ophør eller er ophørt, men

stadig i et eller andet omfang aktiv.

Kilde: CVR (d. 1. januar 2018)

Overlevelse i én årgang af virksomheder stiftet i 2014

En virksomheds overlevelse i de første år afhænger i væsentlig grad af stifteren og ledelsens professionalisme

–

fx i evnen til at tiltrække nok startkapital. En mulig indikator på en virksomheds professionalisme er derfor

virksomhedens evne til at overleve de første år efter stiftelsen. Nedenstående tabel viser udviklingen i

overlevelsesraten fra år til år i perioden 2014 til 2017 for iværksætterselskaber, som er stiftet i 2014,

sammenholdt med andre relevante virksomhedsformer, som tilsvarende er påbegyndt

i 2014. Det fremgår af

tabellen, at ud af de iværksætterselskaber der blev stiftet i 2014 (som ikke er holdingselskaber), har 94 pct.

status ”normal” efter de to første leveår, svarende til 3.578 iværksætterselskaber, 77 pct. efter det tredje leveår,

mens 65 pct. har status ”normal” i det fjerde leveår

(2017), se figur tabel 3.3

Der er en stor spredning i overlevelsesraten blandt andre relevante virksomhedsformer. Andelen af

iværksætterselskaber, der har status ”normal”, er på et højere niveau end enkeltmandsvirksomheder, men på

et lavere niveau end anpartsselskaber. Dette indikerer, at ledelsen i iværksætterselskaberne generelt synes at

være bedre rustet til at drive virksomhed end personer, der driver enkeltmandsvirksomheder. Dette er

endvidere en indikation på, at iværksætterselskaberne er mindre professionelt drevet end anpartsselskaberne.

Se fx ”Jagten på fremtidens nye vækstvirksomheder” af Michael S. Dahl, Pernille G. Jensen og Kristian Nielsen (2009); Jurist-

Økonomiforbundets Forlag

For enkeltmandsvirksomheder gælder det, hvis fx personen bag selskabet har lukket aktiviteten og efterfølgende påbegyndt en

anden aktivitet i personligt regi, da får virksomheden det samme CVR-nummer. For selskaber oprettes et nyt CVR-nummer.

Enkeltmandsvirksomhed

Personlig mindre ejet

virksomheder

Iværksætterselskab

Interessentskab

Aktieselskab

Anpartsselskab

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Tabel 3.3 Overlevelsesrate fordelt på virksomhedsformer og leveår, 2014-2017

Virksomhedsform

2. leveår

3. leveår

4. leveår

Aktieselskab

98 pct.

93 pct.

90 pct.

Anpartsselskab

96 pct.

89 pct.

83 pct.

Iværksætterselskab

94 pct.

77 pct.

65 pct.

Kommanditselskab

89 pct.

85 pct.

81 pct.

Personligt ejet mindre virksomhed

78 pct.

66 pct.

29 pct.

Enkeltmandsvirksomhed

73 pct.

62 pct.

56 pct.

Interessentskab

58 pct.

46 pct.

40 pct.

Andre relevante virksomhedsformer (total)

89 pct.

73 pct.

Øvrige virksomhedsformer

86 pct.

84 pct.

82 pct.

Anm.: Opgørelsen viser andelen af virksomheder, der er stiftet i 2014, der stadig er aktive i det 2. (2015), 3. (2016), og 4. (2017) leveår.

Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber. Andre relevante virksomhedsformer dækker over enkeltmandsvirksomheder, personligt

ejede mindre virksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber. Øvrige virksomhedsformer

dækker over dødsbo, menighedsråd, offentlige myndigheder, fonde, foreninger mv., som ikke er vurderet som et relevant

sammenligningsgrundlag for iværksætterselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

Branchefordeling

Nedenstående figur viser andelen af iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 2014 til 2017 inden for en

given branche, som stadig har en ”normal”

status den 31. december 2017. Der er ikke store udsving i de

forskellige brancher. Det ses samtidig, at der ikke er store forskelle mellem iværksætterselskaber og andre

relevante virksomhedsformer, se figur 3.8.

Figur 3.8 Andel aktive iværksætterselskaber fordelt på branchekoder, 2014-2017

100

Andel af samlede antal registreringer (pct.)

Finansiering og forsikring

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Erhvervsservice

Industri, råstofindvinding

og forsyningsvirksomhed

Bygge og anlæg

IVS

Andre relevante virksomhedsformer

Anm.: Andelen er beregnet som antallet af aktive virksomheder i en given branche i forhold til antallet af stiftede virksomheder i

den givne branche. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber. Figuren indeholder ikke virksomheder med branchekoden:

Uoplyst aktivitet. Andre relevante virksomhedsformer dækker over enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre

virksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018).

Handel og transport mv.

Ejendomshandel og

udlejning

Information og

kommunikation

Landbrug, skovbrug og

fiskeri

Kultur, fritid og anden

service

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

4 Erhvervsaktivitet

En stor del af virksomhederne har i CVR-registreret

en ”normal” status,

hvorved forstås, at virksomhederne i

princippet er i økonomisk drift og ikke er under ophør eller er ophørt. Det betyder imidlertid ikke, at

virksomhederne har en nævneværdig aktivitet eller økonomisk drift. Det kan fx dreje sig om holdingselskaber,

hvor selve aktiviteten er i de underliggende virksomheder eller om virksomheder, hvor aktiviteten kan

kategoriseres som værende af en hobbymæssig karakter.

Derfor udarbejder Danmarks Statistik statistikker, der kun indeholder virksomheder med reel erhvervsaktivitet,

dvs. som mindst præsterer en arbejdsindsats svarende til 0,5 årsværk. De inaktive virksomheder (som ikke har

erhvervsaktivitet svarende til 0,5 årsværk) udelades. Der har i de seneste år været mellem 600.000 og 700.000

virksomheder registreret i CVR, hvoraf Danmarks Statistik vurderer, at kun omkring 300.000 af disse, er reelt

erhvervsaktive.

Omkring halvdelen af nye iværksætterselskaber har heller ikke anmodet om registrering efter

skatte- og afgiftslovgivningen, hvilket igen er tegn på mangel på reel erhvervsaktivitet.

Nedenfor undersøges det, hvor mange reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber der er samt, hvor meget de

bidrager til samfundet.

Der er indikationer på, at iværksætterselskabernes bidrag til samfundet er positivt, da de bidrager med

omsætning, beskæftigelse og eksport. I 2016 bidrog iværksætterselskaber (fratrukket holdingselskaber), der

var stiftet i 2014 til 2016, med en samlet omsætning på 5,2 mia. kr., beskæftigede knap 5.200 personer og

eksporterede for 430 mio. kr.

Selvom der tilsyneladende er et positivt samfundsøkonomisk bidrag fra iværksætterselskaberne, er det ikke

muligt endegyldigt at konkludere, at denne udvikling ikke havde fundet sted uden introduktionen af

iværksætterselskaberne. Hvis iværksætterselskabsformen ikke var blevet introduceret, ville iværksætterne

muligvis have valgt andre virksomhedsformer end iværksætterselskaberne, og de ville dermed have skabt det

samme positive samfundsøkonomiske biddrag i enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber i stedet, jf.

figur 4.1 nedenfor.

Udviklingen i antallet af virksomhedsstiftelser følger til dels konjunkturudviklingen i den danske økonomi.

Det fremgår af figur 4.1, at væksten i BNP fra 2003 til 2007 følges af den tilnærmelsesvis samme vækst i

antallet af nystiftelser af enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber. Omvendt er der ikke den samme

vækst i BNP og stiftelser af enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber ved opsvinget i 2012 og frem.

Derimod er der en stigning i antallet af nystiftelser af iværksætterselskaber i den periode. Dette forhold kan

være en indikation på, at iværksætternes bidrag til samfundet muligvis alligevel ville være blevet skabt i

enkeltmandsvirksomheder eller anpartsselskaber, såfremt iværksætterselskaber som selskabsform ikke var

blevet introduceret.

Danmarks Statistik vurderer aktivitetsniveauet ud fra den præsterede arbejdsindsats, der skal være mindst 0,5 årsværk, hvilket er

en afgrænsning, som de foretager ved at undersøge løntimer for ansatte lønmodtagere, baseret på eIndkomstRegistret, og/eller om

virksomheden har haft en beregnet indtjening (beregnet ud fra omsætningen) af en vis størrelse (der varierer fra branche til branche).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 4.1 Årlige CVR-registreringer fordelt på virksomhedsformer sammenholdt med udviklingen i BNP,

2001-2017

Årlige CVR-registreringer

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

-1

30.000

Årlig vækst i BNP (pct.)

-2

-3

-4

20.000

10.000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

-5

-6

CVR-registreringer

Enkeltmandsvirksomhed

Anpartsselskab

IVS

Årlig vækstrate i BNP

Anm.: Bemærk venstre akse viser det absolutte antal årlige CVR-registreringer, og højre akse viser årlig vækst i BNP. Årlige CVR-

registreringer er beregnet som de sammenlagte stiftelser for iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber,

enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber.

Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort i 2010-priser i kædede værdier.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018) og Danmarks Statistik (Forsyningsbalance)

Det kan ofte tage flere år at realisere en virksomheds vækstpotentiale, og det må derfor antages, at

iværksætterselskaberne med tiden vil have en endnu større positiv effekt på den danske økonomi.

Nedenstående figur 4.2 viser, hvor stor en andel af de virksomheder, der er stiftet i hhv. 2014, 2015 og 2016,

som Danmarks Statistik vurderer, har reel erhvervsaktivitet i et givent år.

Det fremgår af figur 4.2, at 18 pct. af de iværksætterselskaber, der blev stiftet i 2014, havde en reel

erhvervsaktivitet i deres første leveår (svarende til ca. 1.100 iværksætterselskaber). 20 pct. af

iværksætterselskaberne, der blev stiftet i 2015 (svarende til ca. 1.600 iværksætterselskaber) og 17 pct.

af iværksætterselskaberne, der blev stiftet i 2016 (svarende til ca. 2.100 iværksætterselskaber) havde en

reel erhvervsaktivitet i deres første leveår, se figur 4.2. Til sammenligning er det 39 pct. af

anpartsselskaberne og 28 pct. af enkeltmandsvirksomhederne, der blev stiftet i 2014 til 2016, der har en reel

erhvervsaktivitet i det første leveår.

Det fremgår også af figur 4.2 (de røde stiplede linjer), at en større andel af iværksætterselskaberne har en reel

erhvervsaktivitet i det andet leveår (svarende til minimum 0,5 årsværk). 24 pct. af iværksætterselskaberne, der

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

blev stiftet i 2014, har en reel erhvervsaktivitet i det andet leveår, hvilket er en stigning på 6 pct. point fra første

til andet leveår. 27 pct. af iværksætterselskaberne, der blevet stiftet i 2015, har en reel erhvervsaktivitet i det

andet leveår, hvilket er en stigning på 7 pct. point fra første til andet leveår.

Et tilsvarende billede ses for anpartsselskaber, hvor knap halvdelen af selskaberne har en reel erhvervsaktivitet

i det andet leveår mod 39 pct. i første leveår, se figur 4.2. Et tilsvarende billede ses dog ikke for

enkeltmandsvirksomheder, hvor der praktisk talt ikke er nogen forskel i aktivitetsniveauet mellem første og

andet leveår for virksomhederne. I det andet leveår er andelen af iværksætterselskaber med reel

erhvervsaktivitet næsten på niveau med enkeltmandsvirksomheder.

Figur 4.2 Andel af virksomheder med reel erhvervsaktivitet, som er stiftet i 2014-2016

Andel af stiftelser i et givent år med reel erhvervsaktivitet(pct.)

39 31

Anpartsselskab

Aktieselskab

Enkeltmandsvirksomhed

Kommanditselskab

Interessentskab

29 30

24 25

58 50

Andel af stiftelser i et givent år med reel erhvervsaktivitet (pct.)

23 13

Reelt aktive 2014

Reelt aktive 2015

Reelt aktive 2016

Reelt aktive i 2. leveår

Serie4

Iværksætterselskab

Serie6

Anm.: Andelen er beregnet som antallet af virksomheder med reel erhvervsaktivitet i et givent år i forhold til antallet af stiftede

virksomheder i et givent år. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber. Opgørelsen indeholder virksomheder, der har haft

løntimer svarende til min. 0,5 årsværk et givent år. Den stiplede søjle angiver andelen af virksomheder, der i det andet leveår har en

reel erhvervsaktivitet. Fx hvor stor en andel af virksomheder, der er stiftet i år 2014, som har en reel erhvervsaktivitet i år 2015.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM

2016).

Den generelt lave erhvervsaktivitet i iværksætterselskaberne (især i første leveår)

–

i forhold til andre

virksomhedsformer

–

kan muligvis tilskrives det lave kapitalkrav (i forhold til andre kapitalselskaber) samt

adskillelsen fra stifters/ejers personlige økonomi (i forhold til interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder).

Det er således muligt at stifte et iværksætterselskab med blot 1 krone, og selskabet påvirker ikke direkte

stifterens privatøkonomi, hvorfor incitamentsstrukturen til at udøve erhvervsaktivitet i selskabet afviger fra de

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

andre virksomhedsformer. Det lave kapitalkrav samt afkoblingen fra ejerens personlige økonomi gør

iværksætterselskabet til en oplagt virksomhedsform til brug for den slags bibeskæftigelse, hvor selskabet udgør

et supplement til en stifterens økonomiske hovedaktivitet som fx lønmodtager, studerende eller anden

indtægtsdækket aktivitet.

Branchefordeling

Som det fremgår af figur 3.5 er knap 60 pct. af iværksætterselskaberne registreret inden for de tre brancher

Handel og transport, Erhvervsservice og Information og kommunikation. Nedenstående figur viser fordelingen

af reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber fordelt på brancher. Det ses, at 25 pct. af de stiftede

iværksætterselskaber, der har en reel erhvervsaktivitet er inden for Handels- og transportbranchen, 24 pct. er

registreret indenfor Erhvervsservice og 8 pct. er indenfor Information- og kommunikationsbranchen, se figur

4.3.

Sammenlignes der med andre relevante virksomhedsformer, er der tegn på, at iværksætterselskaber, der stiftes

inden for branchen Handel og transport i højere grad formår at skabe en reel erhvervsaktivitet i forhold til

andre relevante virksomhedsformer, der er stiftet i samme branche, mens det modsatte gør sig gældende i

branchen Information og kommunikation.

Figur 4.3 Andel af reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber, der er stiftet i 2014-2016, fordelt på

branchekoder

Andel af samlede antal registreringer (pct.)

IVS

Andre relevante virksomhedsformer

Anm.: Andelen er beregnet på tværs af alle stiftelser inden for hver virksomhedsform. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber.

Opgørelsen indeholder virksomheder, der har haft løntimer svarende til min. 0,5 årsværk et givent år. Andre relevante

virksomhedsformer dækker over enkeltmandsvirksomheder, personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber,

kommanditselskaber, aktieselskaber og anpartsselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM

2016).

Finansiering og forsikring

Erhvervsservice

Offentlig administration,

undervisning og sundhed

Industri, råstofindvinding

og forsyningsvirksomhed

Handel og transport mv.

Kultur, fritid og anden

service

Landbrug, skovbrug

og fiskeri

Bygge og anlæg

Information

og kommunikation

Ejendomshandel og

udlejning

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

4.1

Iværksætterselskabernes bidrag til økonomien

I dette afsnit undersøges det, hvor meget iværksætterselskaberne bidrager til omsætning, eksport og

beskæftigelse i deres første leveår sammenlignet med andre relevante virksomheder, der er stiftet i perioden

2014 til 2017. Nedenstående figur viser, hvor stor en andel de reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber (stiftet

i 2014 til 2016) udgør i forhold til andre relevante virksomhedsformer.

Figur 4.4 viser, at 7 pct. af de virksomheder, der er stiftet i 2014 og som har en reel erhvervsaktivitet i det

første leveår, er iværksætterselskaber. Af de virksomheder, der er stiftet i 2015 og som har en reel

erhvervsaktivitet i det første leveår, udgør iværksætterselskaber 10 pct. For iværksætterselskaber der er stiftet

i 2016 er andelen 12 pct. Det ses dermed at iværksætterselskaber med en reel erhvervsaktivitet udgør en

stigende andel af nystiftede virksomheder med en reel erhvervsaktivitet.

Tabel 3.2 viser, at iværksætterselskaberne udgør 13 pct. af alle stiftelser i perioden 2014-2017. Det fremgår

dermed af figur 4.4, at iværksætterselskaberne bevæger sig mod en større andel af reelt aktive virksomheder.

Omkring halvdelen af nystiftede virksomheder med reel erhvervsaktivitet er enkeltmandsvirksomheder og

knap 40 pct. er anpartsselskaber, hvor andelen har været svagt nedadgående i perioden 2014 til 2016, se figur

4.4. At andelen af reelt erhvervsaktive iværksætterselskaber har været opadgående, mens andelen af

anpartsselskaber har været nedadgående viser, at der har været en relativt større vækst blandt reelt

erhvervsaktive iværksætterselskaber, om end de stadig fylder mindre end anpartsselskaberne.

Figur 4.4 Reelt aktive virksomheder i 2014-2016 fordelt på virksomhedsformer

100

Andel af reelt aktive virksomheder (pct.)

2014

IVS

ApS

2015

Enkeltm.

Andre relevant

2016

Anm.: Andelen er beregnet på tværs af alle virksomhedsformer, hvor virksomhederne har opnået en reel erhvervsaktivitet i et givent

år. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber. Opgørelsen indeholder virksomheder, der har haft løntimer svarende til min. 0,5

årsværk et givent år. Andre relevante virksomhedsformer dækker over personligt ejede mindre virksomheder, interessentskaber,

kommanditselskaber og aktieselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM

2016).

Iværksætterselskabernes bidrag til dansk økonomi er i sagens natur begrænset givet den korte årrække, hvor

det har været muligt at etablere virksomhedsformen. Nedenstående figur viser i hvor høj grad, nye stiftelser

bidrager til den danske økonomi et givent år fordelt på forskellige virksomhedsformer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

I 2016 bidrog virksomheder, der blev stiftet i 2016, med ca. 28 mia. kr. i omsætning, ca. 13.500 årsværk og

knap 3 mia. kr. i eksport. Af figur 4.5 ses, hvor stor en andel af dette som iværksætterselskaber, stiftet i 2016,

bidrog med. Iværksætterselskaberne bidrog med 4 pct. af den samlede omsætning for nye virksomheder i 2016

(ca. 1 mia. kr.), 7 pct. af beskæftigelsen (912 årsværk) og 1 pct. af eksporten (37 mio. kr.), se figur 4.5.

Som det fremgår af figur 4.4, udgør iværksætterselskaber mellem 7 og 12 pct. af nye virksomheder med reel

erhvervsaktivitet i det første leveår i 2014 til 2016. Disse andele svarer ikke til iværksætterselskabernes bidrag

til økonomien, som ses af figur 4.5, og der er derfor indikationer på, at iværksætterselskaberne underpræsterer.

Et tilsvarende billede ses for enkeltmandsvirksomheder, der udgør omkring halvdelen af nye virksomheder,

der har opnået en reel erhvervsaktivitet, men hvor deres bidrag ligger langt under andelen af

enkeltmandsvirksomheder med reel erhvervsaktivitet, se figur 4.5.

Figuren viser samtidig, at der er en lille fremgang fra 2014 til 2015 især i forhold til beskæftigelsen, hvor

andelen er steget fra 4 til 7 pct., mens niveauet er uændret fra 2015 til 2016.

Fra 2015 til 2016 stiger øvrige relevante virksomhedsformers andel ret markant. 20 pct. point i forhold til

omsætningen, 13 pct. point i forhold til beskæftigelsen og hele 35 pct. i forhold til eksport. Den markante

stigning skyldes, at især nystiftede aktieselskaber i 2016 øger deres bidrag til økonomien markant.

Det er bemærkelsesværdigt, at selvom aktieselskabernes bidrag stiger relativt meget fra 2015 til 2016, formår

iværksætterselskaberne at bibeholde den samme bidragsandel i forhold til omsætning og beskæftigelse som i

2015. Til gengæld falder anpartsselskabernes andel i takt med, at aktieselskabernes bidrag stiger. Det viser at

iværksætterselskabernes omsætning og beskæftigelse er steget relativt mere end anpartsselskabernes fra 2015

til 2016. Det kan til dels forklares med stigningen fra 10 pct. til 12 pct. som ses i figur 4.4 i reelt aktive

iværksætterselskaber, men det kan langt fra forklare udviklingen fra 2015 til 2016.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 4.5 Bidrag til omsætning, beskæftigelse og eksport fra virksomheder, der er stiftet i 2014-2016

100

2014

2015

2016

2014

2015

2016

2014

2015

2016

Andel af bidrag til økonomien (pct.)

Omsætning

IVS

ApS

Beskæftigelse

Enkeltm.

Andre relevante

Eksport

Anm.: Andelen er beregnet ud fra den samlede omsætning, beskæftigelse og eksport blandt de virksomheder, der opnår en reel

erhvervsaktivitet i et givent år. Opgørelsen indeholder ikke holdingselskaber. Opgørelsen indeholder virksomheder, der har haft

løntimer svarende til min. 0,5 årsværk et givent år. Andre relevante virksomhedsformer dækker over personligt ejede mindre

virksomheder, interessentskaber, kommanditselskaber og aktieselskaber.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM

2016).

De forskellige virksomhedsformers bidrag til dansk økonomi er ikke overraskende jf. tidligere iagttagelser i

nærværende analyse. For det første indikerer tallene for iværksætterselskabers overlevelse, at virksomhederne

synes mindre professionelt drevet end fx anpartsselskaber. Dertil synes den svage aktivitet i

iværksætterselskaberne at indikere, at iværksætterselskabet muligvis er en oplagt virksomhedsform til brug for

en slags bibeskæftigelse, hvor selskabet udgør et supplement til stifterens økonomiske hovedaktivitet som fx

lønmodtager, studerende eller anden indtægtsdækket aktivitet.

Fordeling af omsætningen

Nedenstående figur viser, hvordan omsætningen fordeler sig blandt iværksætterselskaber med reel

erhvervsaktivitet, som er stiftet i perioden 2014 til 2016. Ca. 75 pct. af disse iværksætterselskaber har en

omsætning, der ligger mellem 0 og 500.000 kr. det første leveår, hvoraf størstedelen har en omsætning på

100.000-250.000 kr. 3 pct. af iværksætterselskaberne har en omsætning på over 2 mio. kr. i det første leveår.

Fordelingen af omsætningen i det første leveår for iværksætterselskaberne ligner meget omsætningen for

anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, se figur 4.6. Dog har anpartsselskaberne typisk en lidt højere

omsætning i det første leveår. Det modsatte gør sig gældende for enkeltmandsvirksomheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 4.6 Fordeling af omsætning blandt virksomheder, der er stiftet i 2014-2016, fordelt på virksomhedsformer

Fordeling af omsætning (pct.)

0 kr

750-1 mio kr.

100-250.000 kr.

250-500.000 kr.

500-750.000 kr.

1-1,25 mio kr.

IVS

ApS

Enkeltm.

Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder, der falder inden for et givent omsætningsinterval. Opgørelsen indeholder ikke

holdingselskaber. Opgørelsen indeholder virksomheder, der har haft løntimer svarende til min. 0,5 årsværk et givent år.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM

2016).

Fordeling af beskæftigelsen

Nedenstående figur viser, hvordan beskæftigelsen fordeler sig blandt iværksætterselskaber med reel

erhvervsaktivitet, som er stiftet i 2014 til 2016. 1 pct. af iværksætterselskaberne har mere end 5 årsværk

beskæftiget i det første leveår, mens omkring 50 pct. af iværksætterselskaber har 0 (og op til 1) årsværk

beskæftiget. Ca. 50 pct. har 1-4 årsværk beskæftigede. Det samme ses for anpartsselskaber, hvor kun 4 pct.

har mere end 5 årsværk beskæftigede i det første leveår. Enkeltmandsvirksomheder har typisk en lidt lavere

beskæftigelse i forhold til iværksætterselskaber det første leveår. Over 85 pct. af enkeltmandsvirksomheder

har 0 årsværk beskæftiget i det første leveår, se figur 4.7.

1,25-1,5 mio kr.

1,5-1,75 mio. kr.

1,75-2 mio. kr

1-100.000 kr.

2 mio. kr +

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 4.7 Fordeling af beskæftigelsen blandt virksomheder, der er stiftet i 2014-2016, fordelt på

virksomhedsformer

100

Fordeling af besæftigelsen(pct.)

1-4 årsværk

5-9 årsværk

10+ årsværk

0 årsværk

IVS

ApS

Enkeltm.

Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder, der falder inden for et givent beskæftigelsesinterval. Opgørelsen indeholder ikke

holdingselskaber. Opgørelsen indeholder virksomheder, der har haft løntimer svarende til min 0,5 årsværk et givent år

Kilde: CVR (den 1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM

2016).

Fordeling af vareeksport

Der er knap 10 pct. af iværksætterselskaberne, der formår at have vareeksport i det første leveår, hvoraf

størstedelen eksporterer for mellem 1-99.999 kr. Det samme billede gør sig gældende for

enkeltmandsvirksomheder og anpartsselskaber. Dog er der en lidt højere andel af anpartsselskaberne

sammenlignet med iværksætterselskaberne som formår at eksportere for over 0,5 mio. kr. i det første leveår.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

5 Omregistrering af iværksætterselskaber

Iværksætterselskaber er en særlig type anpartsselskab, som skal henlægge mindst 25 pct. af selskabets

overskud årligt til en bunden reserve til opbygning af selskabets kapitalgrundlag. Dette skal de gøre, indtil

reserven sammen med selskabskapitalen udgør mindst 50.000 kr.

Knap halvdelen af iværksætterselskaberne er stiftet med en selskabskapital på 1 kr. og 75 pct. af

iværksætterselskaberne er stiftet med en selskabskapital på mellem 1-1.000 kr., se figur 5.1. Det vil sige, at

størstedelen af iværksætterselskaberne har benyttet muligheden for at stifte selskabet med et lavt indskud.

Figur 5.1 Selskabskapital for iværksætterselskaber ved stiftelsestidspunktet, 2014-2017

Fordeling af selskabskapital ved

stiftelsestidspunktet (pct.)

1 kr.

2-100 kr.

101-1.000 kr. 1.001-5.000 Kr.

5.000+ kr.

Anm.: Andelen er beregnet på tværs af alle iværksætterselskabsstiftelser

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

92 pct. af iværksætterselskaberne har ikke foretaget en kapitalforhøjelse siden selskabet er stiftet, men en lille

andel af selskaberne har forhøjet selskabskapitalen. 8 pct. har forhøjet selskabskapitalen, hvilket har medført

at nogle har fået mulighed for at omregistrere til et anpartsselskab.

5.1

Antal omregistrerede iværksætterselskaber

Når iværksætterselskabets selskabskapital sammen med den bundne reserve udgør mindst 50.000 kr., kan

selskabets ejere på en generalforsamling beslutte, at iværksætterselskabet skal omregistreres til et

”almindeligt” anpartsselskab, men der er ikke noget krav herom.

Ud af de 41.877 iværksætterselskaber, der er stiftet siden 2014, er 1.591 iværksætterselskaber blevet

omregistreret til anpartsselskaber, hvilket svarer til 4 pct. af iværksætterselskaberne.

Ud over de 1.591 iværksætterselskaber, der er omregistreret til anpartsselskaber er der yderligere 97

iværksætterselskaber, der har en samlet selskabskapital og bunden reserve på minimum 50.000 kr., og som

derfor vil kunne omregistreres til et anpartsselskab.

Det skal bemærkes, at hvis antallet af omregistreringer sammenholdes med antallet af iværksætterselskaber,

som har opnået en reel erhvervsaktivitet i 2016 i stedet for det samlede antal iværksætterselskaber, der er stiftet,

da er andelen af omregistreringer væsentlig højere. Andelen af omregistreringer svarer til knap 25 pct. af

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

iværksætterselskaber med reel erhvervsaktivitet i 2016. Det kan som tidligere nævnt indikere, at

iværksætterselskaberne bliver brugt som

en slags bibeskæftigelse, hvor selskabet udgør et supplement til

ejerens økonomiske hovedaktivitet som fx lønmodtager, studerende eller anden indtægtsdækket aktivitet. Når

iværksætterselskabet kommer i gang med reel drift, kan der opstå et ønske om at omregistrere

iværksætterselskabet til et anpartsselskab.

Af figur 5.2 ses, hvordan iværksætterselskabernes kapital og den bundne reserve er fordelt den 31. december

2017. Som det fremgår af figur 5.1 blev 43 pct. af iværksætterselskaberne stiftet med 1 kr. i selskabskapital.

Det er faldet til 41 pct. pct., hvilket skyldes, at nogle af iværksætterselskaberne har lavet forhøjelser i deres

selskabskapital. Og hvis der ses på selskabskapitalen og den bundne reserve er det 39 pct. der kun har 1 kr. i

kapital. Derudover fremgår det af figur 5.1, at 19 pct. af alle iværksætterselskaber har en selskabskapital og

bunden reserve på over 5.000 kr.. Denne andel er 7 pct. point højere end, andelen af iværksætterselskaber med

en selskabskapital på over 5.000 kr. ved stiftelsestidspunktet.

Der er altså en positiv udvikling i iværksætterselskabernes selskabskapital og bundne reserve. Og som nævnt

ovenfor er der yderligere iværksætterselskaber, der vil kunne omregistrere sig til et anpartsselskab, da deres

selskabskapital samt den bundne reserve udgør 50.000 kr.

Figur 5.2 Selskabskapital og bunden reserve for iværksætterselskaber stiftet i 2014-2017

Fordeling af selskabskapital (pct.)

1 kr.

2-100 kr.

Selskabskapital

101-1.000 kr. 1.001-5.000 Kr.

Selskabskapital og bunden reserve

5.000+ kr.

Anm.: Selskabskapital og bunden reserve den 31. december 2017.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018) og regnskabsdata i Erhvervsstyrelsen indberetningssystem

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

6 Iværksætterselskabernes regelefterlevelse

Iværksætterselskaber er som andre

virksomhedsformer

forpligtet til at leve op til en række lovgivningsmæssige

krav i forbindelse med registrering og rapportering. Kravene stilles for at sikre åbenhed om selskabets forhold

og økonomi. Et af kravene er korrekt og rettidig regnskabsrapportering, hvilket bl.a. vil sige, at selskaberne

skal indsende deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest fem måneder efter regnskabsperiodens afslutning.

Selskaberne skal endvidere registrere deres legale ejere, hvilket er personer eller virksomheder, der råder over

mere end 5 pct. af stemmerettigheder eller kapitalandele i iværksætterselskabet. Derudover skal

iværksætterselskabet i visse tilfælde have registreret en revisor og have en revisionspåtegning, hvilket betyder,

at en godkendt revisor skal skrive under på at årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomheden,

såfremt selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Iværksætterselskaberne skal desuden registrere en lovlig ledelse, hvilket vil sige, at der skal være registreret

mindst ét ledelsesmedlem.

Indsendelse af årsrapport er en årlig tilbagevendende forpligtelse, som iværksætterselskaberne og andre

virksomhedsformer skal overholde. Registrering af legale ejere, revisor og ledelse er i princippet en

engangsregistrering, med mindre forholdene ændrer sig i selskabet.

Hvis iværksætterselskaberne ikke overholder visse af reglerne, som Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med, kan

Erhvervsstyrelsen gøre selskabet opmærksom på dette og give mulighed for at rette op på forholdet. Hvis

selskabet ikke retter op på forholdet inden udløbet af en fire ugers frist, bliver selskabet oversendt til

tvangsopløsning hos skifteretterne.

Iværksætterselskaberne er også forpligtet til at registrere deres reelle ejere, hvilket er fysiske personer, der i

sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer selskabet. Fra d. 1. juli 2018 har Erhvervsstyrelsen fået

hjemmel til at oversende selskaberne til tvangsopløsning, hvis de ikke har registreret reelle ejere

Opgørelserne i dette kapitel omfatter iværksætterselskaber, der er oversendt til tvangsopløsning i 2016 og

2017, men ikke i 2014 og 2015. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen skiftede sagsbehandlingssystem i midten af

2015, hvilket gør at opgørelsen af oversendelser til tvangsopløsning ikke er sammenlignelige før og efter 2015.

For at sikre kontinuitet i opgørelserne er det kun data for 2016 og 2017, der er medtaget.

6.1

Rettidig regnskabsindberetning

Nedenstående figur 6.1 viser andelen af iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 2014 til 2017, som ikke

har indsendt deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen rettidigt og ikke har reageret på en opløsningstrussel inden

for fire uger og dermed er blevet oversendt til tvangsopløsning i 2016 og 2017.

Generelt efterlever ledelsen i iværksætterselskaberne de selskabsretlige regler. 90 pct. af

iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden 2014 til 2017 har indsendt et årsregnskab i 2016 og 2017, som

reglerne foreskriver, se figur 6.1. Andelen af anpartsselskaber, hvori ledelsen overholder deres regnskabspligt

er tæt på 100 pct.

Der er tegn på, at nogle af iværksætterselskaberne, der oversendes til tvangsopløsning, ikke

Selskabslovens § 225, stk. 1, nr. 4, jf. § 58 a. Der er endnu ikke oversendt nogle selskaber til tvangsopløsning pga. manglende

registrering af reel ejer

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der ikke er taget højde for kvaliteten af det indsendte regnskab, men udelukkende om

selskabet har overholdt indberetningspligten af regnskabet til Erhvervsstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

er kommet i gang med at drive selskabet. Det ses blandt andet af den høje andel af iværksætterselskaber, der

ikke reagerer på varsling om tvangsopløsning.

10 pct. af iværksætterselskaberne i 2016 og 8 pct. i 2017 har ikke overholdt regnskabspligten og er derfor

blevet oversendt til tvangsopløsning.

Figur 6.1 Andel af selskaber, der oversendes til tvangsopløsning pga. manglende indsendelse af

årsregnskab i 2016 og 2017

Andel der er oversendt til tvangsopløsning pga.

manglende årsregnskabsindberetning (pct.).

2016

IVS

ApS

2017

Anm.: Andelen er beregnet som antallet af virksomheder, der er oversendt til tvangsopløsning pga. manglede indsendelse af

regnskab i forhold til antallet af virksomheder, der er forpligtet til at indsende regnskaber i et givent år. Figuren indeholder kun

selskaber, der er oversendt til tvangsopløsning i 2016 og 2017. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen skiftede sagsbehandlingssystem i

midten af 2015, hvilket har medført et databrud. For at sikre konsistens i dataopgørelserne er det kun data for 2016 og 2017, der er

medtaget.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018) og Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingssystem SAG

Inden selskaberne bliver oversendt til tvangsopløsning, har Erhvervsstyrelsen givet selskabet mulighed for at

rette op på forholdet inden for fire uger. Der er 6 pct. af iværksætterselskaberne, der reagerer på denne varsling

om tvangsopløsning i 2016 og 11 pct. i 2017. Til sammenligning er der 19 pct. af anpartsselskaberne, der

reagerer på dette i 2016 og 37 pct. i 2017. Dvs. at der er en markant lavere andel af iværksætterselskaber end

anpartsselskaber, der reagerer på en varsling om tvangsopløsning. Det kan være en indikation på, at disse

iværksættere ikke har et økonomisk incitament til at bevare deres selskaber, da de ikke er kommet i gang med

at drive selskabet og derfor ikke reagerer på tvangsopløsningstruslen.

6.2

Registrering af legale og reelle ejere

Registrering af legale og reelle ejere er i princippet en engangsregistrering med mindre, der sker ændringer i

ejerkredsen. Alle eksisterende selskaber har siden d. 14. december 2014 skulle registrere deres legale ejere.

Fra den 1. januar 2017 har Erhvervsstyrelsen haft mulighed for at oversende selskaber til tvangsopløsning,

hvis de ikke har registreret legale ejere. Fremadrettet vil det ikke længere være muligt at registrere et selskab

uden at registrere legale ejere i selskabet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Pr. d. 1. januar 2018 er der 559 iværksætterselskaber og 242 anpartsselskaber, som er stiftet i perioden 2014-

2017, der ikke har registreret deres legale ejere, og som derfor er blevet oversendt til tvangsopløsning hos

skifteretterne.

Forinden selskaberne bliver oversendt til tvangsopløsning, har Erhvervsstyrelsen givet selskaberne mulighed

for at rette op på forholdet. Der er 74 pct. af iværksætterselskaberne, der reagerede på denne varsling om

tvangsopløsning. Til sammenligning er der 87 pct. af anpartsselskaberne, som reagerer på dette. Dvs. at der er

en markant højere andel af iværksætterselskaberne, der har reageret på varslingen om tvangsopløsning pga.

manglende registrering af legale ejere, end andelen der har reageret på varslingen om tvangsopløsning pga.

manglende indsendelse af årsrapporten.

Selskaberne er ligeledes forpligtet til at registrere deres reelle ejer.

Pr. d. 1. januar 2018 har knap 60 pct. af

iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden 2014 til 2017, registreret deres reelle ejere, mens det for

anpartsselskaberne er knap 80 pct.

Der er altså en markant lavere andel af iværksætterselskaber, der har

registreret reelle ejere i forhold til legale ejere.

6.3

Registrering af lovlig ledelse og revisor

Iværksætterselskaber kan vælge mellem flere forskellige former for ledelse af selskabet. Ledelsen vælges enten

i forbindelse med stiftelsen af selskabet eller på den efterfølgende generalforsamling. Iværksætterselskabet

skal have en direktion (direktør), som kan suppleres af en bestyrelse eller et tilsynsråd. Typisk har

iværksætterselskaberne kun én person i direktionen og ikke nogen bestyrelse eller tilsynsråd.

Det er et meget lille antal af iværksætterselskaberne, som er stiftet i perioden 2014 til 2017, der i 2016 og 2017

er blevet oversendt til tvangsopløsning pga. manglende registrering af lovlig ledelse. I 2016 var det 240 og i

2017 var det 312 iværksætterselskaber. For anpartsselskaberne var det ligeledes et lille antal hhv. 321 i 2016

og 282 anpartsselskaber i 2017.

Iværksætterselskaber og andre virksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan fravælge at få revideret

årsregnskabet, hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår (eller i første regnskabsår for

nystiftede virksomheder) på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser

•

En balancesum på 4 mio. kr.

En nettoomsætning på 8 mio. kr.

Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.

Såfremt virksomheden ikke har fravalgt revision, skal virksomheden registrere hvilken revisor, der foretager

revisionen. Som det var tilfældet med registrering af en lovlig ledelse, er det et lille antal af

iværksætterselskaberne, som er stiftet i perioden 2014 til 2017, der bliver oversendt til tvangsopløsning pga.

manglende registrering af revisor. I 2016 var det 7 iværksætterselskaber og i 2017 var det 9

iværksætterselskaber. For anpartsselskaberne var det 52 og 38 i hhv. 2016 og 2017.

Pr. d. 27. juni 2018 har knap 75 pct. af iværksætterselskaberne, der er stiftet i perioden 2014 til 2017, registreret deres reelle ejere,

mens det for anpartsselskaberne, der er stiftet i samme periode er 90 pct.

3 pct. af iværksætterselskaber stiftet i perioden 2014-2017, der ikke er ophørt, får revideret årsregnskabet af en revisor. 30 pct. af

anpartsselskaber stiftet i perioden 2014-2017, der ikke er ophørt, får revideret årsregnskabet af en revisor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

7 Opløsning af iværksætterselskaber

Iværksætterselskaber kan, lige som andre

virksomhedsformer,

opløses på flere forskellige måder. Selskabet

kan ophøre ved frivillig likvidation, ved konkurs, ved betalingserklæring eller ved en

tvangsopløsning.

Hvilken

måde, selskabet opløses på, afhænger af årsagen til opløsningen, fx om selskabet er insolvent, om selskabet

fusionerer med et andet eller om selskabet ikke efterlever reglerne.

Generelt

kan opløsningsformerne inddeles i to kategorier, hvor den ene forgår i ”god ro og orden”, hvor ejerne

tager en beslutning om at blive opløst og har intention om og evt. mulighed for at tilbagebetale eventuelle

kreditorer. Det er bl.a. opløsning ved betalingserklæring eller frivillig likvidation. Modsat er der opløsningerne,

hvor virksomhederne tvinges til ophør, hvor der ikke er aktiver i selskabet og/eller det ikke er muligt at

tilbagebetale kreditorer. I de tilfælde bliver selskaberne tvangsopløst eller går konkurs.

Opløsning ved betalingserklæring kan ske, når et selskab har betalt alle kreditorer. Alle ejerne af selskabet skal

underskrive en erklæring om, at al gæld er betalt, og at det er besluttet at opløse selskabet.

Hvis det på et senere

tidspunkt viser sig, at der var en gæld, der ikke var kendt på opløsningstidspunktet, hæfter ejerne personligt,

solidarisk og ubegrænset stadig for denne gæld.

Ved en frivillig likvidation offentliggør selskabet en opfordring til kreditorer om, at kreditorerne inden for tre

måneder kan anmelde deres krav til likvidator. Når de tre måneder er gået, og alle kendte kreditorer er betalt,

kan selskabet udlodde likvidationsprovenu til kapitalejerne.

Hvis Erhvervsstyrelsen oversender selskaber til tvangsopløsning hos skifteretten, vil skifteretten træffe en

afgørelse om, at selskabet skal tvangsopløses, gå konkurs eller i nogle tilfælde opløses ved en

betalingserklæring.

Hvis et selskab bliver tvangsopløst, vil der typisk ikke være nævneværdige aktiver i selskabet, og selskabet

bliver opløst uden en egentlig bodeling. Det er omkostningsfrit for ledelsen af selskabet at få det tvangsopløst,

men der er en omkostning forbundet med dette for skifteretterne.

Hvis selskabet går konkurs, betyder det, at selskabet er insolvent og ikke kan betale kreditorerne, efterhånden

som deres krav forfalder. I dette tilfælde fordeler skifteretten selskabets aktiver mellem selskabets kreditorer.

I tabel 7.1 fremgår fordelingen af opløsningsformerne for iværksætterselskaber og anpartsselskaber, der er

stiftet i perioden 2014 til 2017. Det ses, at 13 pct. af iværksætterselskaber, der er stiftet i 2014 til 2017, er

opløst, mens det for anpartsselskaber er 7 pct. Det ses yderligere at over halvdelen af iværksætterselskaberne

bliver

tvangsopløst.

Det er et markant højere niveau end for anpartsselskaber, hvor kun 21 pct.

tvangsopløses,

se tabel 7.1. Andelen af iværksætterselskaber, der opløses ved konkurs, er stort set den samme som for

anpartsselskaber.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Tabel 7.1 Opløsningsformer for iværksætterselskaber og anpartsselskaber, der er stiftet i 2014-2017

Opløsningsform

Tvangsopløst

Betalingserklæring

Konkurs

Frivillig likvidation

Anden

Total

Andel af opløste selskaber i

forhold til stiftede selskaber

Anm.: Opgørelsen indeholder holdingselskaber. Anden dækker bl.a. over opløsninger ved spaltning, fusioner, grænseoverskridende

hjemstedsflytning. Bemærk at andelene i figur 3.7 og tabel 7.1 ikke summerer til 100 pct. Det er der to årsager til. Tabel 7.1 indeholder

holdingselskaber, hvilket figur 3.7 ikke gør. Og derudover er der en gruppe af selskaber, der er under ophør, som ikke fremgår af

hverken figur 3.7 eller tabel 7.1. Det drejer sig om 8 pct. af iværksætterselskaberne og 4 pct. af anpartsselskaberne.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

Iværksætterselskaber

Totalt antal

Fordeling (pct.)

2.948

52 pct.

1.618

29 pct.

984

17 pct.

1 pct.

5.638

100 pct.

41.877

13 pct.

Anpartsselskaber

Totalt antal

Fordeling (pct.)

1.250

21 pct.

1.840

31 pct.

1.113

19 pct.

274

5 pct.

1.414

24 pct.

5.891

100 pct.

79.666

7 pct.

Der er en høj andel af iværksætterselskaberne, der ikke lukker i ”god ro og orden”. Kun 31 pct. lukker på en

ordentlig måde, hvilket fx er vha. en betalingserklæring eller ved en frivillig likvidation (eller andet), hvor det

for anpartsselskaberne er 60 pct., se tabel 7.1.

Udover at der blandt iværksætterselskaberne er en høj andel, der tvangsopløses, udgør de også en høj andel,

når der ses på det samlede antal af tvangsopløsninger. Blandt tvangsopløsningerne af iværksætterselskaber og

anpartsselskaber er omkring 70 pct. iværksætterselskaber. I forhold til antallet af konkurser blandt

iværksætterselskaber og anpartsselskaber kan knap 50 pct., tilskrives iværksætterselskaberne.

7.1

Tvangsopløsning og konkurser

I dette afsnit ses på den

hyppigste måde, hvorpå iværksætterselskaber bliver

opløst, hvilket er ved

tvangsopløsning

eller konkurs.

Det

fremgår

af figur 7.1, at Erhvervsstyrelsen har oversendt 14 pct. af iværksætterselskaberne (5.707

iværksætterselskaber), der er stiftet i perioden 2014 til 2017 til tvangsopløsning hos skifteretterne, mens 5 pct.

er opløst uden en oversendelse til tvangsopløsning og 82 pct. af iværksætterselskaberne har en normal status

eller er under ophør, se figur 7.1. Til sammenligning er 6 pct. af anpartsselskaberne (4.594 anpartsselskaber),

der er stiftet i samme periode, oversendt til tvangsopløsning, mens 5 pct. af anpartsselskaberne er opløst uden

en oversendelse

. Af de iværksætterselskaber, der er oversendt til tvangsopløsning er 22 pct. ubehandlede.

Det er ikke muligt at vurdere sagernes endelige udfald. Derfor grupperes alle virksomheder, der er oversendt

til

tvangsopløsning og stadig er under ophør som ”under behandling” og indgår ikke direkte i tallene om fx

antal konkurser eller tvangsopløsninger.

Det fremgår af figur 7.1, at ud af de virksomheder, der er oversendt til tvangsopløsning, og hvor sagen er

afgjort, er 66 pct. af iværksætterselskaberne, blevet tvangsopløst (2.948 iværksætterselskaber), 16 pct. er

begæret konkurs (724 iværksætterselskaber) og 17 pct. er blevet genoptaget (757 iværksætterselskaber)

. For

anpartsselskaber gælder det, at 44 pct. er tvangsopløst (1.250 anpartsselskaber), 23 pct. er gået konkurs (664

anpartsselskaber) og 31 pct. er genoptaget (874 anpartsselskaber), se bilag 9.1.

For tilsvarende illustration af opløsningsforløb for anpartsselskaber, se bilag 9.1.

Det skal bemærkes at fordelingen dækker over behandlede sager. Skifteretterne har behandlet 78 pct. af sagerne vedr.

tvangsopløsninger for iværksætterselskaber. Og 62 pct. af sagerne vedr. anpartsselskaber. Den endelige fordeling udestår derfor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 7.1 Opløsningsmetode for iværksætterselskaber, der er stiftet i 2014-2017

Normal eller under ophør 82 pct. (34.251)

Normal: 25.276 (74 pct.)

Under ophør: 8.975 (26 pct.)

Ubehandlet

22 pct. (1.275)

Opløst 5 pct. (1.919)

Konkurs: 14 pct. (260)

Erklæring: 82 pct. (1.578)

Likvidation: 3 pct. (55)

Andet: 1 pct. (26)

Stiftet

(41.877)

Under tvangsopløsning

14 pct. (5.707)

Andet

0 pct. (7)

Betalingserklæring

1 pct. (40)

Genoptagelse

17 pct. (757)

Tvangsopløst

66 pct. (2.948)

Konkurs

16 pct. (724)

Anm.: Der er udført en manuel gennemgang af de enkelte virksomheder statusskift (historiske data) og deres endelige status (status

den 31. december 2017). Dette gøres da de historiske skift bygger til dels på manuel sagsbehandling, hvilket kan medføre

indtastningsfejl. Hvis en virksomhed fx har en aktiv status den 31. december, men tidligere har haft en status som ophørt, da vil

denne ophørte status ikke blive inkluderet, da dette ikke er en mulighed og derfor kategoriseret som en fejlindtastning i systemet.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018) og Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingssystem SAG

Det ses, at et højt antal og andel af iværksætterselskaberne bliver tvunget til at lukke, og kun 5 pct. lukker i

”god ro og orden”.

Der er dobbelt så mange iværksætterselskaber, der tvinges til at lukke i forhold til

anpartsselskaber.

68 pct. af de iværksætterselskaber, der bliver tvangsopløst, bliver opløst inden for to år efter stiftelsen. For

anpartsselskaberne er det 50 pct. 24 pct. af de iværksætterselskaber, der går konkurs, bliver opløst indenfor to

år efter stiftelsen, hvilket er den samme andel for anpartsselskaber

Branchefordeling

Som det fremgår af figur 3.4 er knap 60 pct. af iværksætterselskaberne stiftet indenfor de tre brancher

Finansiering og forsikring, Handel og transport og Erhvervsservice. Det er ligeledes i disse brancher, at det

højeste antal iværksætterselskaber bliver tvangsopløst eller går konkurs. Tilsammen udgør de tre brancher 66

pct. af konkurser og tvangsopløsninger blandt det samlede antal af iværksætterselskaber. Det vil sige, at

disse brancher er overrepræsenterede i forhold til andelen af stiftelserne i brancherne.

Andelen af stiftelser af iværksætterselskaber inden for Handel- og transportbranchen udgør 17 pct., mens

andelen af tvangsopløsninger og konkurser indenfor samme branche er 32 pct. Det ses altså at

iværksætterselskaber i branchen Handel- og transport, er overrepræsenterede i forhold til tvangsopløsninger

og konkurser. Iværksætterselskaber indenfor Finansierings- og finansbranchen er derimod

underrepræsenterede. Andelen af stiftelser inden for denne branche udgør 23 pct., mens konkurser og

tvangsopløsninger udgør 13 pct. Det skyldes med al sandsynlighed, at en stor del af disse iværksætterselskaber

er holdingselskaber.

”

Alderen”

for virksomhederne er beregnet som forskellen på virksomhedens slutdato og startdato. For

et nystiftet selskab kan den

første regnskabsperiode være op til 18 måneder. Og selskabet har derefter 5 måneder til at indberette årsrapporten.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

I nedenstående figur 7.2 ses, hvor stor en andel af de stiftede iværksætterselskaber inden for hver branche, der

er tvangsopløst eller gået konkurs.

Det ses, at knap 11 pct. af de iværksætterselskaber, der er stiftet i den næstmest benyttede branche Handel og

transport, bliver tvangsopløst eller går konkurs, se figur 7.2. Omkring 9 pct. af iværksætterselskaberne i

branchen Bygge og anlæg er ophørt enten ved konkurs eller tvangsopløsning. Som det fremgår af figur 3.4,

der viser stiftelser fordelt på brancher, er det den femte mest benyttede branche blandt iværksætterselskaber.

Det fremgår også af figur 7.2, at iværksætterselskaberne i den anvendte branche Finansiering og forsikring kun

i en lille grad er blevet tvangsopløst eller gået konkurs. Der ses et tilsvarende billede for anpartsselskaber.

Figur 7.2 Andel af stiftelser i 2014-2017, der er tvangsopløst eller gået konkurs, fordelt på brancher

Andel af stiftelser (pct.)

Industri, råstoffer

og forsyning

Erhvervsservice

Landbrug, skov-

brug og fiskeri

Handel og

transport mv.

Ejendomshandel

og udlejning

Bygge og anlæg

Information og

kommunikation

IVS

ApS

Anm.: Andelen er beregnet som antallet af virksomheder, der er tvangsopløst eller gået konkurs i en given branche i forhold til

antallet af stiftede virksomheder i den givne branche. Figuren indeholder ikke virksomheder med branchekoden: Uoplyst.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

Den høje andel af iværksætterselskaber, der er stiftet inden for branchen Handel og transport, som opløses,

dækker både tvangsopløsninger og konkurser. Det fremgår af figur 7.3a og 7.3b, at 8 pct. af de stiftede

iværksætterselskaber indenfor Handel- og transportbranchen tvangsopløses, og 3 pct. går konkurs. Det ses

yderligere, at 4 pct. af de stiftede iværksætterselskaber inden for Bygge og anlægsbranchen er gået konkurs,

se figur 7.3b. Der er altså tegn på, at det er en ustabil branche, da en relativ høj andel af selskaberne bliver

opløst, især ved konkurs.

Off. adm., undervis-

ning og sundhed

Kultur, fritid og

anden service

Finansiering

og forsikring

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 7.3 Top tre mest opløste brancher mellem iværksætterselskaber stiftet i 2014-2017

a. Tvangsopløsning

b. Konkurs

Andel af stiftelser (pct.)

Handel og

transport mv.

Kultur, fritid og

anden service

Industri, råstoffer

og forsyning

8,3

7,0

6,8

Andel af stiftelser (pct.)

3,7

2,6

2,0

Bygge og anlæg

Handel og

transport mv.

Erhvervsservice

Anm.: Andelen er beregnet som antallet af virksomheder, der er tvangsopløst eller gået konkurs i en given branche i forhold til

antallet af stiftede virksomheder i den givne branche.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018)

7.2

Erhvervsaktiviteten i tvangsopløste og konkursramte iværksætterselskaber

Der er en stor del af iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 2014-2016, som ikke kommer i gang med

reelt at drive selskabet, inden det lukkes ned igen. I nedenstående figur ses iværksætterselskaber og

anpartsselskaber, der er stiftet i 2014-2016 og som er blevet tvangsopløst eller gået konkurs i 2016 fordelt på

om virksomheden har en reel erhvervsaktivitet i 2016 eller ej (dvs. aktivitet svarende til 0,5 årsværk).

94 pct. af de iværksætterselskaber, der er stiftet i 2014-2016, der er tvangsopløst eller gået konkurs, har ikke

opnået en reel erhvervsaktivitet før ophør. Andelen af anpartsselskaber, der ikke opnår en reel erhvervsaktivitet

før ophør er markant lavere og ligger på 81 pct., se figur 7.4.

At iværksætterselskaberne ikke reagerer på varslet om tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen, og at der ikke

er opnået en reel erhvervsaktivitet kan indikere, at disse iværksætterselskaber ikke på noget tidspunkt er

kommet i gang med at drive virksomheden.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Figur 7.4 Andel af iværksætterselskaber, stiftet i 2014-2016, med reel erhvervsaktivitet før tvangsopløsning

eller konkurs

100

Andel med reel erhvervsaktivitet (pct.)

IVS

Ikke reel erhvervsaktivitet

ApS

Reel erhvervsaktivitet

Anm.: Andelen er beregnet som antallet af virksomheder med reelt aktive virksomheder i forhold til antallet af virksomheder, der

er tvangsopløst eller gået konkurs.

Kilde: CVR (1. januar 2018), Danmarks Statistik (FIRM 2014-2015) og særkørsel fra Danmarks Statistisk (foreløbig FIRM 2016).

Af figur 4.3, der viser andelen af iværksætterselskaber med reel erhvervsaktivitet fordelt på brancher, fremgår

det, at iværksætterselskaber indenfor branchen Handel og transport har en relativ høj andel af selskaber, der

formår at opnå en reel erhvervsaktivitet, hvilket vil sige, at det er en branche, der bidrager positivt til væksten

i den danske økonomi. Men til gengæld viser overstående figur 7.2, at Handels- og transportbranchen er

overrepræsenteret i forhold til tvangsopløsninger og konkurser.

Selvom Bygge- og anlægsbranchen kun udgør 6 pct. af det samlede antal af iværksætterselskabsstiftelser, er

der tegn på, at det er en ustabil branche, da en relativ høj andel af selskaberne bliver opløst, især ved konkurs.

Samtidig fremgår det også af figur 4.3, at det er under 10 pct. af disse selskaber, der opnår en reel

erhvervsaktivitet.

Der er ikke nødvendigvis en forventning til, at iværksætterselskaberne opnår en reel erhvervsaktivitet

(svarende til minimum 0,5 årsværk) inden for de første par år af selskabets levetid, men der er en forventning

om at selskaberne efterlever reglerne. Som det fremgår af afsnit 6.1 er der 10 pct. af iværksætterselskaberne,

der fx ikke indsender deres årsregnskab og ikke reagerer på en varsling om oversendelse til tvangsopløsning.

68 pct. af iværksætterselskaberne ophører således inden for de første to leveår. Når dette sammenholdes med,

at mange af iværksætterselskaberne ligeledes ikke opnår reel erhvervsaktivitet, kan det indikere, at en del af

iværksætterselskaberne ikke får gang i driften, hvilket kan være et resultat af en relativt simpel stiftelsesproces.

7.3

Genoptagelse af iværksætterselskaber

Et selskab, der er oversendt til tvangsopløsning fra Erhvervsstyrelsen til skifteretterne, har i visse tilfælde

mulighed for at blive genoptaget. Det betyder, at selskabet vender tilbage til

”normal”

status og kan fortsætte

som hidtidigt. Hvis selskabet skal genoptages, skal det opfylde de samme krav som ved stiftelsen. Det kan

betyde, at egentlig solvente selskaber dvs. selskaber, der løbende kan betale deres fordringer, efterhånden som

de forfalder, kan blive genoptaget. Hvis et iværksætterselskab ønsker at blive genoptaget, skal der udarbejdes

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

en erklæring af en vurderingsmand om, at kapitalen er til stede og om, at der ikke er ydet lån til

selskabsdeltagerne i strid med selskabsloven.

Af figur 7.1 fremgår det, at 757 iværksætterselskaber svarende til 17 pct. af de iværksætterselskaber, der er

blevet oversendt til tvangsopløsning, er blevet genoptaget. For anpartsselskaber drejer det sig om 874 selskaber

svarende til 31 pct.

Det er omkostningsfrit for et selskab at blive tvangsopløst. Til sammenligning vil et selskab der skal

genoptages blive pålagt at betale for en vurderingsmandserklæring (skal udarbejdes af en revisor),

genoptagelsesgebyr samt eventuelt en likvidator. Der er tegn på, at iværksætterselskaberne, der er under

tvangsopløsning, ikke har et incitament til at blive genoptaget, og derfor bliver tvangsopløst omkostningsfrit

(dog er det ikke omkostningsfrit for det offentlige), for derefter at stifte et nyt selskab, fremfor at betale

udgifterne forbundet med genoptagelsen. Stiftelse af et nyt iværksætterselskab koster 670 kr. i stiftelsesgebyr.

7.4

Omkostninger for Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Skifteretten

Dette afsnit kvantificerer omkostningerne forbundet med tvangsopløsninger og konkurser.

Erhvervsstyrelsen har administrative omkostninger forbundet med tvangsopløsninger af selskaber.

Erhvervsstyrelsen offentliggør oversendelsen til tvangsopløsning i CVR og anmoder skifteretterne om at

opløse selskabet. Skatteforvaltningen har administrative omkostninger til udformning af betalingserklæringer

i den enkelte sag.

Skifteretten bærer omkostningen ved den faktiske opløsning af selskabet. Når Erhvervsstyrelsen har anmodet

skifteretten om at tvangsopløse et selskab, skal skifteretten tage stilling til, om der skal foretages en

bobehandling og i givet fald hvilken. Skifteretten kan udnævne en eller flere likvidatorer og en revisor. Hvis

selskabet ikke ejer nogen aktiver, som kan dække omkostningerne ved en opløsningsbehandling, og hvis der

ikke er nogen, der ønsker at stille sikkerhed for boomkostningen, bliver selskabet tvangsopløst

Omkostningerne ved opløsningen betales af statskassen.

Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og skifteretterne har ikke en opgørelse af, hvor stor en del af

omkostningerne, der direkte er forbundet til opløsning af iværksætterselskaberne, men meget groft estimeret

udgør iværksætterselskaber 60 pct., og anpartsselskaberne udgør 40 pct. af opløsningerne ved tvangsopløsning,

konkurs og frivillig likvidation. Fordelingen på 60/40 er beregnet ud fra, hvor mange af de nystiftede

iværksætterselskaber og anpartsselskaber, der er tvangsopløst i perioden. Derfor er det et meget groft estimat,

da der også er omkostninger forbundet med opløsningen af bl.a. aktieselskaber, der er stiftet i perioden og

derudover virksomheder, der er stiftet før perioden 2014-2017. Yderligere er omkostningen forbundet med

opløsningen af iværksætterselskaber, hvor der ikke umiddelbart har været en reel erhvervsaktivitet formentlig

lavere end omkostningen ved opløsningen af et anparts- eller aktieselskab.

Omkostninger for Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen

Erhvervsstyrelsen har ikke en specifik opgørelse af administrative omkostninger forbundet med

tvangsopløsninger af selskaber, men styrelsen har i forbindelse med spørgsmål til Folketingets Erhvervs-,

Skifteretten opløser et selskab efter en analogi af konkurslovens § 143

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Vækst- og Eksportudvalg i 2017 beregnet et groft estimat af omkostningerne ved to hovedaktiviteter i

forbindelse med oversendelse af tvangsopløsningsanmodninger til Skifteretterne i 2016 og 2017

De to hovedaktiviteter, hvor Erhvervsstyrelsen har administrative omkostninger, er 1) i forbindelse med

konkurser, likvidation mv. og 2) i forbindelse med genoptagelser af virksomheder, der er oversendt til

tvangsopløsning.

Erhvervsstyrelsen har beregnet, at de har en årlig omkostning på 2,4 mio. kr. i 2016 og 2,5 mio. kr. i 2017,

hvilket svarer til en gennemsnitlig sagsomkostning på 240 kr., jf. tabel 7.2.

Tabel 7.2 Estimat af Erhvervsstyrelsens årlige udgifter i forbindelse med tvangsopløsninger, 2016 og 2017

Hovedaktivitet

2016

2017

Antal sager

10.000

10.500

Gennemsnitlig omkostning pr. sag

240 kr.

238 kr.

Erhvervsstyrelsens omkostninger

2,4 mio. kr.

2,5 mio. kr.

Anm.: Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Skifteretterne har ikke en opgørelse af omkostninger forbundet med

tvangsopløsninger og har derfor beregnet grove estimater til brug for besvarelse af spørgsmål 197.

Kilde: Besvarelse af ERU spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 22. september efter ønske fra Thomas Jensen (S)

Skatteforvaltningen har ligeledes administrative omkostninger i forbindelse med tvangsopløsning, da

Skatteforvaltningens medarbejdere bidrager til opgaver i den forbindelse. Skatteforvaltningen har, som

Erhvervsstyrelsen, ikke en specifik opgørelse af de administrative omkostninger forbundet med

tvangsopløsninger, men har oplyst antallet af årsværk, der indgår i arbejdet i forbindelse med

tvangsopløsninger.

Skatteforvaltningen anvendte i 2016 1,1 årsværk på tvangsopløsninger og likvidation. Og fra januar til ultimo

september 2017 anvendte Skatteforvaltningen 1,2 årsværk.

Der har både for Erhvervsstyrelsen og Skatteforvaltningen været en lille stigning i omkostningerne i

forbindelse med tvangsopløsninger som følge af, at det samlede antal af tvangsopløsningsanmodninger er

steget.

Omkostninger for Skifteretterne

Domstolsstyrelsen har ligeledes beregnet et groft estimat over skifteretternes gennemsnitlige omkostninger

forbundet med tvangsopløsningssager.

Domstolsstyrelsen har beregnet den gennemsnitlige omkostning til at være et sted mellem 4.000-6.500 kr.,

hvor omkostningen har været nedadgående i perioden 2014-2016, se tabel 7.3. Skifteretternes samlede

omkostninger er steget fra 32 mio. kr. i 2014 til 46 mio. kr. i 2016 bl.a. som følge af antallet af

iværksætterselskaber, der oversendes til tvangsopløsning.

Tabel 7.3 Estimat af Skifteretternes gennemsnitlige omkostning pr. sag, 2014-2016

Omkostninger (kr., løbende priser)

2014

2015

2016

Afsluttede tvangsopløsningssager

4.992

5.143

10.836

Gennemsnitlige udgifter pr. sag

6.446

4.375

4.196

Skifteretternes omkostninger (mio. kr.)

32,2

32,8

45,5

Anm.: Erhvervsstyrelsen, Skatteforvaltningen og Skifteretterne har ikke en opgørelse af omkostninger forbundet med

tvangsopløsninger og har derfor beregnet grove estimater til brug for besvarelse af spørgsmål 197.

Kilde: Besvarelse af ERU spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 22. september efter ønske fra Thomas Jensen (S)

Besvarelse af spørgsmål 197 alm. del stillet af udvalget den 22. september efter ønske fra Thomas Jensen (S):

http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/eru/spm/197/svar/1450093/1830096.pdf

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Det fremgår af ovenstående, at omkostningerne for især skifteretterne har været stigende i perioden 2014 til

2016 (dog med et fald i den gennemsnitlige omkostning pr. sag). Da iværksætterselskaberne groft sagt

estimeres til at udgøre 60 pct. af opløsningerne, koster det knap 28 mio. kr. i 2016 at opløse

iværksætterselskaberne. Det viser, at indførslen af iværksætterselskaberne især har været ressourcekrævende

for skifteretterne, men dog med de forbehold for det grove estimat, at 60 pct. af omkostningerne kan tilskrives

iværksætterselskaber jf. ovenfor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

8 Forebyggende kontrol og virksomhedernes skatte- og

afgiftsrestancer i Skatteforvaltningen

Iværksætteri er forbundet med væsentlig usikkerhed og risiko, og en stor andel af virksomheder ophører inden

for de første fem leveår. Hensigten med det nye lave kapitalkrav på ned til 1 kr. (og opsparingskravet på 25

pct. af årets overskud) var at tilskynde til mere iværksætteri. Samtidig var man klar over, at virksomhedsformen

til dels ville tiltrække mindre professionelle iværksættere, som ikke alle ville blive en succes og derfor måtte

lukke ned igen. Der var ved introduktionen af iværksætterselskabet i 2014 derfor usikkerhed om, hvorvidt

virksomhedsformen også ville blive anvendt til svig og momsunddragelse

i højere grad end andre

virksomhedsformer.

Argumentet var, at det lave kapitalkrav samt den begrænsede hæftelse ville gøre det let at

starte et selskab, opbygge gæld, for derefter at lade selskabet opløse uden konsekvens.

I dette afsnit undersøges det om der er tegn på, at iværksætterselskaberne i højere grad end andre relevante

virksomhedsformer bliver sanktioneret ved Skatteforvaltningens kontrol ifm. momsregistrering. Det

undersøges endvidere, om der er indikationer på, at der er særlige udfordringer i forhold til

iværksætterselskabers skatte- og afgiftsrestancer sammenlignet med nystiftede anpartsselskaber og

enkeltmandsvirksomheder. Det gøres ved at undersøge iværksætterselskabernes skatte- og afgiftsrestancer, der

fx omfatter moms og A-skat.

8.1

Forebyggende restanceinstrument i Skatteforvaltningen

Når nye virksomheder anmoder om registrering hos Skatteforvaltningen (fx momsregistrering, lønsumsafgift,

A-skat eller punktafgift) udføres der en kontrol eller

–

mere præcist - forebyggende restancearbejde ved selve

anmodningen om registrering efter skatte- og afgiftslovgivningen. Det gør Skatteforvaltningen for at forebygge

en potentiel opbygning af restancer i virksomhederne. Hvis en virksomhed, der anmoder om en registrering

hos Skatteforvaltningen, er blevet visiteret til kontrol, har Skatteforvaltningen tre instrumenter, der samlet

bliver betegnet som ”Trip, trap, træsko”. Ved ”trip” forstås, at en virksomhed,

som betingelse for at blive

registreret hos Skatteforvaltningen, kan blive pålagt forkortet afregning med fx moms, hvilket vil sige at

virksomheden skal angive og betale moms månedsvis. Ved "trap" forstås, at en virksomhed, som betingelse

for at blive registreret hos Skatteforvaltningen, kan blive pålagt at stille betryggende sikkerhed for nye

restancer, der er vurderet at være risiko for at kunne opstå i den pågældende virksomhed. Og ved "træsko"

forstås, at en virksomhed, der ikke stiller den krævede sikkerhed, bliver nægtet registrering efter skatte- og

afgiftslovgivningen

Udvælgelse af virksomheder til forebyggende restancearbejde sker i første omgang udelukkende på baggrund

af en maskinel visitering af registrerede fordringer registreret under inddrivelse hos Skatteforvaltningen, hvor

deltagende personer (ejer, direktøren, direktionsmedlemmer mv.) i de nye virksomheder undersøges. Hvis

deltagende personer tidligere har påført staten et tab eller har aktuel usikret gæld fra en anden virksomhed på

over 50.000 kr., bliver virksomheden automatisk visiteret til forebyggende restancearbejde.

Stråmandsvirksomheder søges i processen ligeledes identificeret manuelt, således, at en sanktion kan

gennemføres overfor den, der reelt leder virksomheden (bagmanden), såfremt der er grundlag derfor. Hver sag

behandles derefter manuelt. Det objektive/maskinelle grundlag for mulig sanktion kvalitetssikres, og ud fra en

subjektiv vurdering afgøres det, om der er begrundet risiko for, at staten vil lide tab ved at lade virksomheden

Kilde:

http://skat.dk/skat.aspx?oid=2060377

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

registrere. Såfremt det vurderes sandsynligt,

pålægges virksomheden en af sanktionerne i ”Trip, trap,

træsko”

I tabel 8.1 nedenfor ses antallet af sanktioner, som Skatteforvaltningen har pålagt virksomheder i

registreringsfasen, samt antallet af virksomheder, der søger om at blive momsregistreret. Det ses af tabellen,

at der er en markant stigning i antallet af sanktioner fra 1.185 i 2014 til 3.200 i 2016. Stigningen skyldes dels,

at Skatteforvaltningen har opmandet på området for forebyggelse af restancer, dels indførelsen af EFI i 2013,

som efterfølgende har medført manglende inddrivelse af erhvervsrestancer. Den manglende inddrivelse har

medført flere skyldnere blandt virksomheder, hvilket giver grundlag for at lave flere sanktioner, når disses

ejere eller direktører mv., anmoder om registrering af en ny virksomhed.

Tabel 8.1 Antal ”Trip, trap, træsko” sanktioner og nye momsregistreringer fordelt på udvalgte

virksomhedsformer, 2014-2017.

År

2014

2015

2016

2017

2014

2015

2016

2017

Iværksætterselskab

115

465

737

764

2.706

4.487

5.637

6.227

Anpartsselskab

Enkeltmandsvirksomhed

649

830

1.240

1.185

30.278

27.853

28.227

27.394

Antal sanktioner

421

794

1.273

1.251

Antal nye momsregistreringer

12.353

12.064

12.566

12.844

Anm.: Grupperingen ”Enkeltmandsvirksomhed” indeholder I/S og øvrige, men næsten udelukkende enkeltmandsvirksomheder.

Antallet af nye momsregistreringer ændrer sig løbende på grund af bagudrettede momsregistreringer. Der ses en markant stigning i

antallet af sanktioner fra 2014-2016. Forklaringen skal formentlig findes i et stigende antal skyldnere hos Skatteforvaltningen bl.a. som

følge af nedlukningen af den automatiserede inddrivelse via EFI/DMI i 2015 samtidig med en opprioritering af medarbejdere på det

forebyggende restancearbejde i Skatteforvaltningen.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

I tabel 8.2 nedenfor ses fordelingen af sanktioner, momsregistreringer og sanktioner relativt til

momsregistreringer. Det fremgår af tabel 8.2, at andelen af sanktioner, der kan henføres til

iværksætterselskaber i 2017, er 24 pct. Til sammenligning er andelen for anpartsselskaber 39 pct. og

enkeltmandsvirksomheder 37 pct. Andelen af sanktioner imod iværksætterselskaber har været stigende i

perioden 2014 til 2017 fra 10 til 24 pct., hvorimod andelen af sanktioner mod enkeltmandsvirksomheder er

faldet i perioden fra 55 til 37 pct. Stigningen i andelen skal bl.a. tilskrives en generel stigning i antallet af

iværksætterselskaber, mens antallet af enkeltmandsvirksomheder har været relativt stabilt i perioden. Andelen

af momsregistreringer ses ligeledes af tabel 8.2. Iværksætterselskaberne er steget fra 6 pct. i 2014 og udgør i

2017 13 pct. af momsregistreringerne. 28 pct. af momsregistreringerne er anpartsselskaber, og 59 pct. er

enkeltmandsvirksomheder.

Hvis de to andele (sanktioner og momsregistreringer) sammenholdes, ses det både for iværksætterselskaber og

anpartsselskaber, at andelen af sanktioner er højere end andelen af momsregistreringer i perioden, mens det

modsatte gør sig gældende for enkeltmandsvirksomheder. Iværksætterselskaber og anpartsselskaber er derfor

Ud over de tre nævnte sanktioner kan negativ moms tilbageholdes i et år og toldkredit kan nægtes, ifm.

importørregistreringsanmodning. Disse sanktioner er ikke medtaget i statistikken.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

overrepræsenteret, hvis der ses på forholdet mellem andelen af sanktioner og momsregistreringer.

Enkeltmandsvirksomhederne er derimod underrepræsenterede.

At andelen af sanktioner mod enkeltmandsvirksomheder er så markant lavere end andelen af

momsregistreringer

enkeltmandsvirksomheder

skyldes

primært,

indehaveren

enkeltmandsvirksomheden ofte ikke har drevet virksomhed før, og der derfor ikke tidligere er stiftet

virksomhedsgæld til staten. Dermed har Skatteforvaltningen intet grundlag for at sanktionere i forhold til trip,

trap, træsko.

Hvis antallet af sanktioner ses relativt i forhold til antallet af virksomheder, der ønskes momsregistreret,

fremgår det, at 12 pct. af iværksætterselskaberne, der momsregistreres, ligeledes sanktioneres. For

anpartsselskaberne er det 10 pct., og for enkeltmandsvirksomhederne er det 4 pct., se tabel 8.2.

Tabel 8.2 Fordeling af sanktioner og momsregistreringer, 2014-2017.

År

Andel af samlede sanktioner (pct.)

IVS

ApS

Enkeltm.

Andel af momsregistreringer (pct.)

IVS

ApS

Enkeltm.

IVS

Sanktioner relativt til antal

momsregistreringer (pct.)

ApS

Enkeltm.

Anm.: Grupperingen ”Enkeltmandsvirksomhed”

indeholder I/S og øvrige, men næsten udelukkende enkeltmandsvirksomheder.

Antallet af nye momsregistreringer ændrer sig løbende på grund af bagudrettede momsregistreringer.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

2014

2015

2016

2017

10 pct.

22 pct.

23 pct.

24 pct.

36 pct.

38 pct.

39 pct.

55 pct.

40 pct.

38 pct.

37 pct.

6 pct.

10 pct.

12 pct.

13 pct.

27 pct.

28 pct.

67 pct.

63 pct.

61 pct.

59 pct.

4 pct.

10 pct.

13 pct.

12 pct.

3 pct.

7 pct.

10 pct.

2 pct.

3 pct.

4 pct.

Iværksætterselskaberne ligger i hele perioden fra 2014 til 2017 med den højeste andel sanktioner ift.

momsregistreringer, mens anpartsselskaber ligger 1 til 3 pct. point lavere. Enkeltmandsvirksomhederne har i

hele perioden den laveste andel sanktioner ift. momsregistreringer, der ligger 1 til 6 pct. point under

anpartsselskaber. Personkredsen i iværksætterselskaberne har dermed i lidt højere grad end anpartsselskaber

risikable restancer fra tidligere virksomheder.

8.2

Identifikation af potentielle svigsvirksomheder

Ud over Skatteforvaltningens forebyggende restancearbejde, har Skatteforvaltningen ligeledes et

forebyggende svigsarbejde, der går målrettet efter at få stoppet potentielle svigsvirksomheder i

registreringsfasen hos Skatteforvaltningen.

Skatteforvaltningen anvender såvel maskinelle som manuelle kontroller til at afdække en række

svigsparametre/risikoindikatorer. Skatteforvaltningen har bl.a. defineret en række aktuelle risikobrancher,

risikoadresser (dækadresseregisteret), samt eventuelle registreringer i KINFO og virksomheder med

udenlandsk ledelse. Disse kontroller udføres digitalt.

Herudover består de manuelle kontroller i forhold til svig af forespørgsler på personkreds, herunder om der

modtages overførselsindkomster o. lign. eller anvendes stråmænd. Svigsvisiteringen hos Skatteforvaltningen

afdækker ofte stråmænd i virksomheder, hvilket vil være et risikotegn i forhold til svig, og Skatteforvaltningens

videre undersøgelser vil forsøge at afdække bagmænd, da personkredsen omkring selskaber og øvrige

virksomheder kan være det stærkeste tegn på, at en ny virksomhed skal anvendes til svig.

Personer, som er kendt af Skatteforvaltningen

indgår også i disse ”kontroller”, ligesom erfaringer fra kendte

svigskomplekser ligeledes er et væsentligt parameter, ift. at identificere potentielle svigsvirksomheder.

Endvidere inddrages aktuelle svigstrends, fx handel med specielle varegrupper, eller pludselig opstået ny

svigssetup.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Virksomheder udtages til nærmere visitering samt egentlig sagsbehandling og kontrol, når ovenstående

svigsindikatorer giver grundlag for yderligere undersøgelser,

hvilket er ren manuel sagsbehandling.

Sagsbehandlingen består i indhentning af yderligere materiale, mødeafholdelse eller direkte udgående kontrol

i den anmeldte virksomhed.

De visiterede virksomheder bliver enten identificeret som ikke-potentielle svigsager (hvoraf nogle dog stadig

overvåges af Skatteforvaltningen) eller som potentielle svigsvirksomheder og bliver som følge heraf nægtet

registrering af Skatteforvaltningen

Af tabel 8.3 fremgår det, at der har været en markant stigning i især enkeltmandsvirksomheder og

iværksætterselskaber, der blev visiteret og faldt for svigsindikatorer i perioden 2015 til 2017, mens der har

været en mere moderat stigning i antallet af visiteringer af anpartsselskaber. 30 pct. af de virksomheder, der

blev visiteret i 2017, var iværksætterselskaber, 48 pct. var enkeltmandsvirksomheder, mens kun 22 pct. var

anpartsselskaber. Dette skyldes, at iværksætterselskaber ofte har udsving på de parametre, som anvendes til

udtagning til kontrol, herunder brancher, adresser, kendte personer osv.

Tabel 8.3 Antal og fordeling af målrettede visitationer, 2015-2017.

År

2015

2016

2017

IVS

116

286

289

Antal visiteringer

ApS

129

270

209

Enkeltm.

181

370

459

IVS

27 (pct.)

31 (pct.)

30 (pct.)

Andel af visiteringer

ApS

30 (pct.)

29 (pct.)

22 (pct.)

Enkeltm.

42 (pct.)

40 (pct.)

48 (pct.)

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Af tabel 8.4 fremgår antallet og fordelingen af nægtede registreringer som følge af, at de er identificeret som

svigsvirksomheder efter visitering og sagsbehandling. 29 pct. af alle nægtede registreringer i 2015 var

iværksætterselskaber stigende til 34 og 33 pct. i hhv. 2016 og 2017. Der er overordnet tale om en

overrepræsentation af iværksætterselskaber blandt potentielle svigsvirksomheder ift. andelen af

momsregistreringer. Iværksætterselskaberne udgjorde 13 pct. af nye momsregistreringer i 2017, jf. tabel 8.2,

men 33 pct. af de virksomheder, som nægtes registrering.

Tabel 8.4 Antal og fordeling af nægtede registreringer, 2015-2017.

År

2015

2016

2017

IVS

193

189

Antal nægtede registreringer

ApS

Enkeltm.

142

107

215

269

IVS

29 (pct.)

34 (pct.)

33 (pct.)

Andel af nægtede registreringer

ApS

Enkeltm.

27 (pct.)

25 (pct.)

17 (pct.)

42 (pct.)

38 (pct.)

47 (pct.)

8.3

Virksomhedernes skatte- og afgiftsrestancer

Ved udgangen af 2017 havde ca. 8.100 iværksætterselskaber samlede restancer til det offentlige for ca. 710

mio. kr. i nominel værdi, med en kursværdi på ca. 70 mio. kr. svarende til 10 pct.

. Kursværdien af en fordring

Virksomheder som er blevet nægtet registrering, er sket via forslag til afgørelse samt afgørelse om nægtelse af registrering med

klageadgang. Skatteforvaltningen laver kun afgørelser, såfremt der er mange indikationer og stor sandsynlighed for, at virksomheden

vil blive anvendt til svig efter skatte- og afgiftslovgivningen. En række af de nægtede registreringer er fra fiktive virksomheder, hvor

der fx er oplyst en falsk adresse, en falsk ejer/direktør eller udlænding uden kontaktmuligheder.

https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/sau/spm/361/svar/1497099/1909418.pdf

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

er det beløb, der udgør fordringens reelle værdi, og som forventes at kunne inddrives. Ved beregning af

kursværdien tages udgangspunkt i fordringens nominelle værdi

I denne analyse inkluderes udelukkende skatte- og afgiftsrestancer, hvilket beløber sig til 533 mio. kr. ved

udgangen af 2017 fordelt over ca. 4.000 aktive og ca. 500 ophørte iværksætterselskaber. Der medtages ikke

andre offentlige krav som renter, gebyrer/retsafgifter og kommunale krav.

Skatte- og afgiftsrestancer udgøres primært af moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav.

Den 31. december 2017 var virksomheders (både nye og eksisterende) skatte- og afgiftsrestancer opgjort til

27,9 mia. kr., hvilket udgjorde cirka 40 pct. af Skatteforvaltningens totale skatte- og afgiftsrestancer.

Størstedelen af alle virksomhedsformers skatte- og afgiftsrestancer kan tilskrives moms og A-skat, der

tilsammen udgør knap 80 pct. af virksomhedernes samlede skatte- og afgiftsrestancer. Heraf udgør 56 pct.

moms og 22 pct. A-skat pr. 31. december 2017. De øvrige ca. 20 pct. af restancerne er selskabs- og fondsskat,

AM-bidrag, punktafgifter mv

Af virksomheders samlede skatte- og afgiftsrestancer på 27,9 mia. kr. havde iværksætterselskaber,

anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der er stiftet i perioden 2014-2017, skatte- og afgiftsrestancer

for 3,9 mia. kr., svarende til 14 pct. Af bilag 9.2 fremgår udviklingen af skatterestancer i perioden 2014-2017

for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der er stiftet i perioden 2014-2017.

Der er forskelle i fordelingen af skatter og afgifter afhængigt af virksomhedsform. 46 pct. af restancerne for

aktive iværksætterselskaber, der er stiftet i perioden 2014-2017, er momsrestancer, mens 40 pct. af restancerne

er A-skat. Lidt over halvdelen af aktive anpartsselskaber, der er stiftet i samme periode, har momsrestancer,

mens ca. 30 pct. er A-skat. For aktive enkeltmandsvirksomheder, stiftet i perioden 2014-2017, er knap 75 pct.,

momsrestancer mens knap 20 pct. er A-skat, se bilag 9.3.

Udviklingen i skatte- og afgiftsrestancer for virksomheder

Den 31. december 2017 udgør de samlede skatte- og afgiftsrestancer blandt både aktive og ophørte

iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der er stiftet i perioden 2014-2017, 3,9

mia. kr. Heraf kan 17 pct. samlet set tilskrives iværksætterselskaberne, 59 pct. kan tilskrives

anpartsselskaberne, og de resterende 25 pct. kan tilskrives enkeltmandsvirksomhederne.

Figur 8.1a og figur 8.1b viser skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og

enkeltmandsvirksomheder, der er stiftet i perioden 1. januar 2014 til 31. december 2017. Skatte- og

afgiftsrestancerne er fordelt på aktive og ophørte virksomheder.

PwC har i samarbejde med Skatteministeriet udarbejdet en model til ansættelse af offentlige gældsposters kursværdi. Modellen er i

overensstemmelse med branchestandarderne for værdiansættelse i den finansielle sektor. Herudover er modellens parametre tilpasset

de særlige forhold, der gælder for inddrivelse af gæld til det offentlige. Modellen forudsætter fuld udnyttelse af alle

inddrivelsesværktøjer og en it-understøttet inddrivelse. Den beregnede kursværdi påvirkes derfor ikke af den midlertidigt nedsatte

inddrivelse efter suspensionen af den automatiserede inddrivelse via EFI.

Kilde: Danmarks Statistik (OFFRES2)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Den 31. december 2017 udgør de samlede skatte- og afgiftsrestancer i aktive iværksætterselskaber 533,3 mio.

kr., restancerne i anpartsselskaberne er 2096 mio. kr., og restancerne i enkeltmandsvirksomhederne er 554,2

mio. kr. De samlede skatte- og afgiftsrestancer for ophørte iværksætterselskaber er 108,5 mio. kr., restancerne

for anpartsselskaber er 177,5 mio. kr., og restancerne for enkeltmandsvirksomheder er 402,4 mio. kr., se figur

8.1a.

Det fremgår af figur 8.1b, at skatte- og afgiftsrestancerne i aktive iværksætterselskaber udgør 17 pct. af skatte-

og afgiftsrestancerne i 2017, restancerne i aktive anpartsselskaber udgør 66 pct., og 17 pct. af restancerne kan

tilskrives aktive enkeltmandsvirksomheder, se figur 8.1b.

. Restancerne i ophørte iværksætterselskaber udgør

16 pct. af skatte- og afgiftsrestancerne i 2017, mens 26 pct. af restancerne i ophørte virksomheder kan tilskrives

anpartsselskaber, og 58 pct. kan tilskrives ophørte enkeltmandsvirksomheder, se figur 8.1b

Figur 8.1 Skatte- og afgiftsrestancer for udvalgte virksomhedsformer, 2017

a. Skatte- og afgiftsrestancer (mio. kr.)

2.500

b. Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer (pct.)

100

Andel af skatte- og afgiftsrestancer (pct.)

Skatte- og afgiftsrestancer (mio. kr.)

177,5

2.000

1.500

1.000

108,5

533,3

IVS

Aktiv

2.096,4

402,4

500

554,2

ApS

Ophørte

Enkeltm.

Aktiv

IVS

ApS

Enkeltm.

Ophørte

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Det ses af figur 8.1a og 8.1b, at iværksætterselskaberne kan tilskrives 17 og 16 pct. af de samlede restancer for

hhv. aktive og ophørte virksomheder. Til sammenligning udgør iværksætterselskaberne tilsvarende 17 pct. af

det samlede antal stiftede iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder i perioden

2014-2017 jf. tabel 3.1. 59 pct. af de samlede skatte- og afgiftsrestancer kan henføres til anpartsselskaber som

udgør 33 pct. af stiftelserne. Enkeltmandsvirksomheder tegner sig for de resterende 25 pct. af skatte- og

afgiftsrestancerne, og for 50 pct. af stiftelserne af de tre virksomhedsformer i perioden 2014 til 2017.

Opgørelsen indeholder kun skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Andre virksomhedsformer som fx aktieselskaber, interessentskaber mv. er ikke inddraget

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer

I 2017 har knap 4.000 aktive iværksætterselskaber og godt 500 ophørte iværksætterselskaber skatte- og

afgiftsrestancer. Antallet af virksomheder, der har skatte- og afgiftsrestancer, er brugt til at beregne et

gennemsnit af restancer for de tre virksomhedsformer.

Det fremgår af tabel 8.5, når man ser på både de aktive og ophørte virksomheder, at næsten dobbelt så mange

anpartsselskaber og knap tre gange så mange enkeltmandsvirksomheder, har skatte- og afgiftsrestancer i

forhold til iværksætterselskaber. Dette skal dog ses i lyset af, at der har været stiftet knap tre gange så mange

enkeltmandsvirksomheder og knap dobbelt så mange anpartsselskaber som iværksætterselskaber i perioden

fra 2014-2017 jf. kapitel 3 tabel 3.1.

De gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer for aktive iværksætterselskaber var ultimo 2017 135.245 kr. pr.

iværksætterselskab, 289.832 kr. pr. anpartsselskab og 75.307 kr. pr. enkeltmandsvirksomhed. De

gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancerne for ophørte virksomheder var for alle tre virksomhedsformer

højere end i aktive virksomheder, se tabel 8.5.

Tabel 8.5 Gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer fordelt på iværksætterselskaber, anpartsselskaber og

enkeltmandsvirksomheder (kr.) i 2017

Restancer (kr.)

533.272.488

2.096.357.570

554.181.684

Aktive

Antal virks.

3.943

7.233

7.359

Gennemsnitlig, kr.

135.245

289.832

75.307

Restancer (kr.)

108.515.448

177.532.130

402.386.384

Ophørte

Antal virks.

514

537

4.551

Gennemsnitlig, kr.

211.120

330.600

88.417

IVS

ApS

Enkeltm.

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der

er stiftet i perioden 2014-2017. De gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer er beregnet som et simpelt gennemsnit. Skatte- og

afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Tabel 8.5 viser, at iværksætterselskabers gennemsnitlige restancer på tværs af aktive og ophørte selskaber er

næsten dobbelt så høje som enkeltmandsvirksomheders, mens anpartsselskaber har de højeste gennemsnitlige

restancer, hvilket er forventeligt, da de typisk er større end iværksætterselskaber og enkeltmandsvirksomheder.

Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer

Af tabel 8.6 fremgår det, at 61 pct. af de aktive iværksætterselskaber har skatte- og afgiftsrestancer på under

50.000 kr. (2.420 iværksætterselskaber). De har sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 47 mio. kr., hvilket

udgør 9 pct. af de samlede skatte- og afgiftsrestancer for aktive iværksætterselskaber. Det fremgår endvidere

af tabel 8.6, at 1 pct. af de aktive iværksætterselskaber har skatte- og afgiftsrestancer på over 1 mio. kr. (59

iværksætterselskaber). De har sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 223 mio. kr., hvilket udgør 42 pct. af

de samlede skatte- og afgiftsrestancer for aktive iværksætterselskaber. Dette viser, at både de aktive

iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder er karakteriseret ved, at det er en mindre

procentdel, der trækker den samlede restancebeholdning op, jf. bilag 9.4.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Tabel 8.6 Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i aktive iværksætterselskaber i 2017.

Beløb pr. virksomhed

Under 50.000 kr.

50.000-100.000 kr.

100.000-500.000 kr.

500.000-1.000.000 Kr.

Over 1 mio. kr.

Total

Andel af virksomheder (pct.)

61 pct.

15 pct.

20 pct.

2 pct.

1 pct.

100 pct.

Virksomheders samlede skatte- og

afgiftsrestancer (mio. kr.)

47 mio. kr.

40 mio. kr.

165 mio. kr.

59 mio. kr.

223 mio. kr.

533 mio. kr.

Fordeling af virksomheders samlede

skatte - og afgiftsrestancer (pct.)

9 pct.

8 pct.

31 pct.

11 pct.

42 pct.

100 pct.

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Der ses et tilsvarende mønster for skatte- og afgiftsrestancerne for de ophørte iværksætterselskaber i tabel 8.7.

En mindre andel af ophørte iværksætterselskaber, kan ligeledes tilskrives en stor andel af de samlede skatte-

og afgiftsrestancer. 2 pct. af de ophørte iværksætterselskaber kan således tilskrives 65 pct. af de samlede

restancer, hvilket svarer til 71 mio. kr. Af tabel 8.7 fremgår det endvidere, at 58 pct. af de ophørte

iværksætterselskaber har skatte- og afgiftsrestancer på under 50.000 kr. (296 iværksætterselskaber). De har

sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 5 mio. kr., hvilket udgør 5 pct. af de samlede skatte- og

afgiftsrestancer for ophørte iværksætterselskaber. Det fremgår endvidere, at 2 pct. af de ophørte

iværksætterselskaber har skatte- og afgiftsrestancer for over 1 mio. kr. (12 iværksætterselskaber). Denne

gruppe har sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 71 mio. kr., hvilket udgør 65 pct. af de samlede skatte-

og afgiftsrestancer for ophørte iværksætterselskaber. Dette viser, at der er nogle få iværksætterselskaber, der

trækker det samlede gennemsnitlige restanceniveau op.

Tabel 8.7 Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i ophørte iværksætterselskaber i 2017.

Beløb pr. virksomhed

Under 50.000 kr.

50.000-100.000 kr.

100.000-500.000 kr.

500.000-1.000.000 kr.

Over 1 mio. kr.

Total

Andel af virksomheder (pct.)

58 pct.

21 pct.

18 pct.

2 pct.

100 pct.

Virksomheders samlede skatte- og

afgiftsrestancer (mio. kr.)

5 mio. kr.

7 mio. kr.

20 mio. kr.

6 mio. kr.

71 mio. kr.

109 mio. kr.

Fordeling af virksomheders samlede

skatte - og afgiftsrestancer (pct.)

5 pct.

7 pct.

18 pct.

5 pct.

65 pct.

100 pct.

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Der ses et lignende mønster for anpartsselskaber, hvor en stor del af skatte- og afgiftsrestancerne i aktive og

ophørte anpartsselskaber kan tilskrives en lille andel af selskaberne. Dog med en forskydning mod en højere

andel, der har skatte- og afgiftsrestancer på over 1 mio. kr. 47 pct. af aktive anpartsselskaber har skatte- og

afgiftsrestancer på under 50.000 kr. (3.404 anpartsselskaber). De har sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer

for 62 mio. kr., hvilket udgør 3 pct. af de samlede skatte- og afgiftsrestancer for aktive anpartsselskaber. 5 pct.

af de aktive anpartsselskaber har skatte- og afgiftsrestancer for over 1 mio. kr. (326 anpartsselskaber). De har

sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 1,2 mia. kr., hvilket udgør 59 pct. af de samlede skatte- og

afgiftsrestancer for aktive anpartsselskaber, se bilag 9.4.

For enkeltmandsvirksomheder er der imidlertid en højere andel, der har skatte- og afgiftsrestancer på under

50.000 kr. 73 pct. af aktive enkeltmandsvirksomheder har skatte- og afgiftsrestancer på under 50.000 kr. (5.336

enkeltmandsvirksomheder). De har sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 101 mio. kr., hvilket udgør 18

pct. af de samlede skatte- og afgiftsrestancer for aktive enkeltmandsvirksomheder. 1 pct. af de aktive

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

enkeltmandsvirksomheder har skatte- og afgiftsrestancer for over 1 mio. kr. (41 enkeltmandsvirksomheder).

De har sammenlagt skatte- og afgiftsrestancer for 150 mio. kr., hvilket udgør 27 pct. af de samlede skatte- og

afgiftsrestancer for aktive enkeltmandsvirksomheder, se bilag 9.4.

Analysen af skatte- og afgiftsrestancer viser dertil, at de gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer for

iværksætterselskaber er næsten dobbelt så høje som enkeltmandsvirksomheders og betydeligt lavere end

anpartsselskabers gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer.

Fordelingen af restancer indenfor hver virksomhedsform er i høj grad sammenlignelig, da det gør sig gældende

for alle tre virksomhedstyper, at det er en mindre gruppe virksomheder, der oparbejder store restancer. Generelt

set har anpartsselskaber den største restancemasse mv., når der sammenlignes med de to andre

virksomhedsformer. Anpartsselskaber har de klart højeste gennemsnitlige restancer. Derudover har

iværksætterselskaberne næsten dobbelt så høje gennemsnitlige restancer som enkeltmandsvirksomheder.

Mellem iværksætterselskaber og enkeltmandsvirksomheder er der en relativt højere andel af

iværksætterselskaber, som har skatte- og afgiftsrestancer. Dette gælder i forhold til andelen af virksomheder

med skatte- og afgiftsrestancer, de gennemsnitlige skatte- og afgiftsrestancer og andelen af virksomheder med

restancer på over 100.000 kr.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

9 Bilag

9.1

Opløsningsmetode for anpartsselskaber, stiftet i perioden 2014-2017

Figur 9.1 Opløsningsmetode for anpartsselskaber, der er stiftet i 2014-2017

Normal eller under ophør 89 pct. (71.140)

Normal: 54.187 (76 pct.)

Under ophør: 16.953 (24 pct.)

Ubehandlet

38 pct. (1.761)

Opløst 5 pct. (3.932)

Konkurs: 11 pct. (449)

Erklæring: 46 pct. (1.811)

Likvidation: 7 pct. (268)

Andet: 36 pct. (1.401)

Stiftet

(79.666)

Under tvangsopløsning

6 pct. (4.594)

Andet

1 pct. (16)

Betalingserklæring

1 pct. (29)

Genoptagelse

31 pct. (874)

Tvangsopløst

44 pct. (1.250)

Konkurs

23 pct. (664)

Anm.: Der er udført en manuel gennemgang af de enkelte virksomheder statusskift (historiske data) og deres endelige status (status

den 31. december 2017). Dette gøres da de historiske skift bygger til dels på manuel sagsbehandling, hvilket kan medføre

indtastningsfejl. Hvis en virksomhed fx har en aktiv status den 31. december, men tidligere har haft en status som ophørt, da vil denne

ophørte status ikke blive inkluderet, da dette ikke er en mulighed og derfor kategoriseret som en fejlindtasning i systemet.

Kilde: CVR (den 1. januar 2018) og Erhvervsstyrelsens sagsbehandlingssystem SAG.

9.2

Udvikling i skatte- og afgiftsrestancer, 2014

–

2017

IVS

ApS

Restancer

195.393

13.922.684

162.810.974

533.272.488

Antal virks.

1.161

4.963

7.233

Restancer

8.749.328

133.357.823

956.493.737

2.096.357.570

Enkeltm.

Antal virks.

152

1.278

4.385

7.359

Restancer

30.583.426

46.676.167

229.872.940

554.181.684

Tabel 9.2.1 Udvikling i aktive virksomheders skatte- og afgiftsrestancer 2014-2017

Aktive

2014

2015

2016

2017

Antal virks.

369

2.022

3.943

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der

er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-bidrag,

lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og inddrivelsesrenter.

Stigningen i restancerne skyldes bl.a. nedlukningen af den automatiserede inddrivelse via EFI/DMI i 2015.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Tabel 9.2.2 Udvikling i ophørte virksomheders skatte- og afgiftsrestancer 2014-2017

IVS

Ophørte

2014

2015

2016

2017

Antal virks.

335

708

514

Restancer

1.268.754

22.031.877

89.034.661

108.515.448

Antal virks.

522

966

537

ApS

Restancer

6.350.491

131.785.149

320.641.308

177.532.130

Enkeltm.

Antal virks.

203

1.733

3.938

4.551

Restancer

6.969.248

120.692.775

315.238.938

402.386.384

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der

er stiftet i perioden 2014-2017. Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og

enkeltmandsvirksomheder, der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og

fondsskat, punktafgifter, AM-bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke

opkrævnings- og inddrivelsesrenter. Stigningen i restancerne skyldes bl.a. nedlukningen af den automatiserede inddrivelse via

EFI/DMI i2015.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018.

9.3

Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer på typer i 2017

Tabel 9.3.1 Skatte- og afgiftsrestancer fordelt på typer i 2017 (kr.)

IVS

Type af restance

Moms

A-skat

Selskabsskat- og fondsskat

Punktafgifter

AM-bidrag

Lønsum

Told

Øvrige skatte- og afgiftskrav

Total

Aktiv

244.337.678

213.936.682

17.806.291

7.851.304

47.401.641

230.228

825.706

882.957

533.272.488

Ophørt

48.326.354

48.831.644

1.142.620

388.784

9.377.484

36.000

141.833

270.730

108.515.448

ApS

Aktiv

1.097.235.974

676.260.128

123.578.406

24.137.715

160.203.842

1.967.889

4.682.719

8.290.896

2.096.357.570

Ophørt

81.494.527

70.989.613

3.096.990

6.671.436

15.101.669

75.052

45.367

57.476

177.532.130

6.480.171

25.515.127

4.231.296

1.401.381

3.021.413

554.181.684

4.027.277

27.134.524

1.272.789

570.763

213.091

402.386.384

Enkeltmand

Aktiv

408.812.335

104.719.961

Ophørt

223.442.273

145.725.667

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der

er stiftet i perioden 2014-2017.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018.

Tabel 9.3.2 Skatte- og afgiftsrestancer fordelt på typer i 2017 (pct.)

IVS

Type af restance

Moms

A-skat

Selskabsskat- og fondsskat

Punktafgifter

AM-bidrag

Lønsum

Told

Øvrige skatte- og afgiftskrav

Total

Aktiv

45,8

40,1

3,3

1,5

8,9

0,0

0,2

100

Ophørt

44,5

45,0

1,1

0,4

8,6

0,0

0,1

0,2

100

ApS

Aktiv

52,3

32,3

5,9

1,2

7,6

0,1

0,2

0,4

100

Ophørt

45,9

40,0

1,7

3,8

8,5

0,0

100

Enkeltm.

Aktiv

73,8

18,9

0,0

1,2

4,6

0,8

0,3

0,5

100

Ophørt

55,5

36,2

0,0

1,0

6,7

0,3

0,1

100

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder, der

er stiftet i perioden 2014-2017.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

9.4

Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i aktive og ophørte anpartsselskaber og

enkeltmandsvirksomheder i 2017

Andel af virksomheder (pct.)

47 pct.

15 pct.

28 pct.

5 pct.

100 pct.

Virksomheders samlede skatte- og

afgiftsrestancer (mio. kr.)

62 mio. kr.

78 mio. kr.

462 mio. kr.

252 mio. kr.

1.242 mio. kr.

2.096 mio. kr.

Fordeling af virksomheders samlede

skatte - og afgiftsrestancer (pct.)

3 pct.

4 pct.

22 pct.

12 pct.

59 pct.

100 pct.

Tabel 9.4.1 Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i aktive anpartsselskaber i 2017.

Beløb pr. virksomhed

Under 50.000 kr.

50.000-100.000 kr.

100.000-500.000 kr.

500.000-1.000.000 kr.

Over 1 mio. kr.

Total

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Tabel 9.4.2 Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i ophørte anpartsselskaber i 2017.

Beløb pr. virksomhed

Under 50.000 kr.

50.000-100.000 kr.

100.000-500.000 kr.

500.000-1.000.000 kr.

Over 1 mio. kr.

Total

Andel af virksomheder (pct.)

46 pct.

17 pct.

27 pct.

4 pct.

7 pct.

100 pct.

Virksomheders samlede skatte- og

afgiftsrestancer (mio. kr.)

4 mio. kr.

6 mio. kr.

32 mio. kr.

16 mio. kr.

119 mio. kr.

178 mio. kr.

Fordeling af virksomheders samlede

skatte - og afgiftsrestancer (pct.)

2 pct.

4 pct.

18 pct.

9 pct.

67 pct.

100 pct.

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Tabel 9.4.3 Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i aktive enkeltmandsvirksomheder i 2017.

Beløb pr. virksomhed

Under 50.000 kr.

50.000-100.000 kr.

100.000-500.000 kr.

500.000-1.000.000 kr.

Over 1 mio. kr.

Total

Andel af virksomheder (pct.)

73 pct.

14 pct.

12 pct.

1 pct.

100 pct.

Virksomheders samlede skatte- og

afgiftsrestancer (mio. kr.)

101 mio. kr.

77 mio. kr.

176 mio. kr.

50 mio. kr.

150 mio. kr.

554 mio. kr.

Fordeling af virksomheders samlede

skatte - og afgiftsrestancer (pct.)

18 pct.

14 pct.

32 pct.

9 pct.

27 pct.

100 pct.

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

Tabel 9.4.4 Fordeling af skatte- og afgiftsrestancer i ophørte enkeltmandsvirksomheder i 2017.

Beløb pr. virksomhed

Under 50.000 kr.

50.000-100.000 kr.

100.000-500.000 kr.

500.000-1.000.000 kr.

Over 1 mio. kr.

Total

Andel af virksomheder (pct.)

75 pct.

13 pct.

10 pct.

1 pct.

100 pct.

Virksomheders samlede skatte- og

afgiftsrestancer (mio. kr.)

57 mio. kr.

42 mio. kr.

91 mio. kr.

25 mio. kr.

186 mio. kr.

402 mio. kr.

Fordeling af virksomheders samlede

skatte - og afgiftsrestancer (pct.)

14 pct.

10 pct.

23 pct.

6 pct.

46 pct.

100 pct.

Anm.: Opgørelsen indeholder skatte- og afgiftsrestancer for iværksætterselskaber, anpartsselskaber og enkeltmandsvirksomheder,

der er stiftet i perioden 2014-2017. Skatte- og afgiftsrestancer indeholder moms, A-skat, selskabs- og fondsskat, punktafgifter, AM-

bidrag, lønsum, told og øvrige skatte- og afgiftskrav. Skatte- og afgiftsrestancerne indeholder ikke opkrævnings- og

inddrivelsesrenter.

Kilde: Særkørsel fra Skatteforvaltningen for Erhvervsstyrelsen, 2018

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 316: Erhvervsstyrelsens analyse af iværksætterselskaber, fra erhvervsministeren

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

T: 3529 1000

@: [email protected]

W: erst.dk