ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 311
Offentligt

23/2017

Rigsrevisionens beretning om

behandling af

konkurrencesager

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

September 2018

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

23 /

2017

Beretning om behandling

af konkurrencesager

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2018

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Erhvervsministeren og justitsministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministrenes redegørelser.

På baggrund af ministrenes redegørelser og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i januar 2019.

Ministrenes redegørelser, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2017, som afgives i februar 2019.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-576-3

ISBN pdf 978-87-7434-578-7

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM BEHANDLING AF KONKURRENCE-

SAGER

En stærk konkurrence fremmer vækst, produktivitet og forbrugervelfærd i form af

lavere priser, mere varieret vareudbud og højere produktkvalitet. Dette er til gavn

for forbrugerne og samfundet. En væsentlig forudsætning for en stærk konkurrence

er, at virksomhederne efterlever konkurrenceloven. Derfor er det vigtigt, at konkur-

rencemyndighederne vejleder om og effektivt håndhæver konkurrencereglerne over

for virksomhederne.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og In-

ternational Kriminalitet (SØIK) har ansvaret for at håndhæve konkurrenceloven. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver overtrædelser af konkurrenceloven ci-

vilretligt, mens den strafferetlige del håndhæves af SØIK.

Statsrevisorerne finder, at det er utilfredsstillende for borgere og virksomheder,

at sagsbehandlingstiderne ved Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været sti-

gende, og at SØIK ikke har levet op til egne mål for sagsbehandlingstider. Stats-

revisorerne finder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK bør overveje,

hvordan sagsbehandlingen af konkurrencesager kan effektiviseres.

Statsrevisorernes bemærkning er baseret på:



At Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandlingstid for sager om afta-

ler, der begrænser konkurrencen, er steget fra 13 måneder i perioden 2008-2011

til 23 måneder i perioden 2015 - juni 2018.

At SØIK’s sagsbehandlingstid for sager, der er afsluttet i perioden 2015 - april

2018, er 38 måneder og 32 måneder for lukkede sager. Sagsbehandlingstiden

er således ca. dobbelt så høj som SØIK’s eget mål for sagsbehandlingstiden på

18 måneder.

Statsrevisorerne finder det positivt, at samarbejdet mellem Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen og SØIK har været tilfredsstillende. Statsrevisorerne konstaterer,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen overholder egne mål og de lovbestemte fri-

ster på fusionsområdet, men noterer sig også, at Rigsrevisionen indikerer, at det

kan være relevant med et større fokus på den totale sagsbehandlingstid fra første

udkast, til notifikation modtages.

STATSREVISORERNE,

den 12. september 2018

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen*

)

Villum Christensen

)

Statsrevisor Henrik Sass Larsen

har ikke deltaget ved behandlingen

af denne sag på grund af inhabilitet.



ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling af sager om overtrædelser

af konkurrenceloven

2.1.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning

2.2.

Opsporing og prioritering af sager om overtrædelser af konkurrenceloven

2.3.

Sagsbehandlingstiden for sager om overtrædelser af konkurrenceloven

2.4.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afslutning af sager

3. SØIK’s behandling af strafferetlige konkurrencesager

3.1.

SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens samarbejde om strafferetlige

konkurrencesager

3.2.

SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager

4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af fusionssager

4.1.

Behandling af fusionssager

4.2.

Sagsbehandlingstiden for fusionssager

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 8. Erhvervsministeriet og § 11. Justitsministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Erhvervsministeriet:

Henrik Sass Larsen: august 2013 - juni 2015

Troels Lund Poulsen: juni 2015 - november 2016

Brian Mikkelsen: november 2016 - juni 2018

Rasmus Jarlov: juni 2018 -

Justitsministeriet:

Mette Frederiksen: oktober 2014 - juni 2015

Søren Pind: juni 2015 - november 2016

Søren Pape: november 2016 -

Beretningen har i udkast været forelagt Erhvervsministeriet og Justitsministeriet, hvis bemærkninger

er afspejlet i beretningen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

1. Denne beretning handler om konkurrencemyndighedernes behandling af konkurrence-

sager. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i september 2017.

2. En stærk konkurrence fremmer vækst, produktivitet og forbrugervelfærd i form af lavere

priser, mere varieret vareudbud og højere produktkvalitet, hvilket er til gavn for forbrugerne

og samfundet som helhed. En væsentlig forudsætning for en stærk konkurrence er, at virk-

somhederne efterlever konkurrenceloven. Derfor er det vigtigt, at konkurrencemyndighe-

derne informerer og vejleder virksomhederne om konkurrencereglerne. Det kan dog ikke stå

alene, men skal ses i sammenhæng med, at konkurrencemyndighederne effektivt håndhæ-

ver konkurrenceloven, så virksomhederne tilskyndes til at overholde loven.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna-

tional Kriminalitet (SØIK) har tilsammen ansvaret for at håndhæve konkurrenceloven. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver overtrædelser af konkurrenceloven

civilretligt

ved fx at udstede påbud. Giver en overtrædelse anledning til en

strafferetlig

sag med bøde-

eller fængselsstraf til følge, overgår ansvaret til SØIK. Ud over overtrædelsessager behand-

ler Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også sager om anmeldte fusioner for at sikre, at en

fusion af virksomheder ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt.

Det er vigtigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK behandler konkurrencesager

effektivt. Ofte vil det være belastende for en virksomhed at være involveret i en konkurren-

cesag, fordi virksomheden skal afgive en række oplysninger, og samtidig er det belastende,

hvis sagen strækker sig over meget lang tid. Det er ligeledes væsentligt for hele markedet,

at konkurrencesager behandles effektivt, da overtrædelser af konkurrenceloven kan have

betydning for hele det pågældende marked for såvel virksomheder som forbrugere.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og

SØIK’s styring af konkurrencesager har understøttet en effektiv sagsbehandling. Vi besva-

rer følgende spørgsmål i beretningen:



Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af sager, hvor virksomheder har over-

trådt konkurrenceloven, understøttet en effektiv sagsbehandling?

Har SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager understøttet en effektiv sagsbe-

handling?

Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af fusionssager understøttet en effek-

tiv sagsbehandling?

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og SØIK’s styring af kon-

kurrencesager ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en effektiv sagsbehandling.

KONKURRENCERÅDET

Konkurrencerådet er bestyrelse

for Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen og har det overordne-

de ansvar for styrelsens admi-

nistration af konkurrenceloven.

Rådet består af 7 medlemmer

og er uafhængigt af erhvervs-

ministeren.

Fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver opmærksom på en potentiel sag om overtræ-

delse af konkurrenceloven, går der i gennemsnit 33 måneder, før Konkurrencerådet træf-

fer afgørelse i sagen. Hvis sagen derefter bliver anket til Konkurrenceankenævnet, går der

i gennemsnit yderligere 10 måneder, før ankenævnet træffer afgørelse. Derefter anmelder

Konkurrencerådet strafferetlige sager til SØIK, som varetager den strafferetlige behand-

ling af sagen. Der går i gennemsnit 39 måneder, fra sagen er anmeldt til SØIK, til sagen er

afgjort enten ved domstolene, med et bødeforlæg eller er blevet lukket. Samlet set bety-

der det, at en sag, som afgøres af Konkurrencerådet og derefter bliver en straffesag, kan

forventes at vare i gennemsnit knap 7 år. Det skal dog bemærkes, at afgørelsen allerede

kan få virkning på markedet efter rådsafgørelsen.

Rigsrevisionen konstaterer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen styrer sagsbehandlings-

tiden med milepælsplaner for den enkelte sag, og at styrelsen i gennemsnit overskrider de

oprindelige milepælsplaner med 55 %. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at styrel-

sen ikke i tilstrækkelig grad anvender milepælsplanerne til at understøtte, at sagerne be-

handles effektivt. Styrelsens sagsbehandlingstid for sager om konkurrencebegrænsende

aftaler, som er de sager, der er flest af, er steget fra 13 måneder i perioden 2008-2011 til

23 måneder i perioden 2015 - juni 2018. En del af stigningen kan skyldes en lovændring i

2015, men det forklarer ikke hele stigningen. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at sty-

relsen bør forholde sig til den stigende sagsbehandlingstid.

Rigsrevisionen konstaterer, at SØIK’s sagsbehandlingstid for sager afsluttet i perioden

2015 - april 2018 var på 38 måneder fra anmeldelse, til SØIK tog stilling til tiltalespørgsmå-

let, og dermed ca. dobbelt så høj som SØIK’s vejledende mål for sagsbehandlingstiden på

18 måneder. Rigsrevisionen vurderer, at SØIK ikke systematisk har anvendt sine generel-

le retningslinjer for sagsbehandling til at understøtte, at konkurrencesagerne behandles ef-

fektivt. Fx anvender SØIK ikke i tilstrækkelig grad tids- og milepælsplaner til at understøt-

te, at sagerne behandles effektivt, men anvender dem primært som logbøger over, hvad

der er sket. Rigsrevisionen konstaterer, at SØIK i 2015 har indført et nyt sagsstyringssy-

stem, og at det foreløbig ser ud til, at sagsbehandlingstiden er faldende. Rigsrevisionen

vurderer desuden, at samarbejdet mellem SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

været tilfredsstillende.

Rigsrevisionen vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring i overvejende grad

har understøttet en effektiv behandling af fusionssager. Styrelsen overholder både de lov-

bestemte tidsfrister for fusionssager og styrelsens egne mål herfor. Styrelsen har i sin sags-

behandling af fusioner en prænotifikationsfase, som ligger forud for, at en virksomhed an-

melder fusionen endeligt. Prænotifikationsfasen udgør i gennemsnit 50-70 % af den sam-

lede sagsbehandlingstid, men tæller ikke med i de lovbestemte tidsfrister. Rigsrevisionen

vurderer, at det indebærer, at lovens tidsfrister for den efterfølgende sagsbehandling bli-

ver mindre relevante i forhold til at sikre en effektiv behandling.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Konkurrencerådet har i perioden 2015 - juni 2018 afgjort færre sager om overtrædelser af

konkurrenceloven end tidligere – dog har antallet været stigende i 2017. Faldet i antal sa-

ger skyldes ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bl.a., at styrelsen har haft 2 store fu-

sionssager, som har trukket mange resurser. For behandlingen af fusioner er der både lov-

bestemte frister og styrelsens egne mål, og disse opfyldes hvert år. Styrelsen har derimod

ingen generelle mål for tidsudstrækningen af overtrædelsessager. Rigsrevisionen vurde-

rer, at det øger risikoen for, at styrelsen ikke prioriterer disse sager tilstrækkeligt, og at

sagsbehandlingstiden derved bliver længere, og at der kommer færre afgørelser.

1.2.

BAGGRUND

4. Konkurrenceloven trådte i kraft i 1998 og har til formål at fremme en effektiv samfunds-

mæssig resurseudnyttelse gennem virksom konkurrence til gavn for virksomheder og for-

brugere. Konkurrenceloven indeholder 2 overordnede forbud mod adfærd, der hæmmer kon-

kurrencen. For det første er der forbud mod at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har

til formål eller til følge at begrænse konkurrencen (konkurrencelovens § 6). Det kan fx væ-

re karteller, bindende videresalgspriser eller opdeling af markeder. For det andet er der for-

bud mod at misbruge en dominerende stilling på markedet (konkurrencelovens § 11). Boks 1

beskriver eksempler på overtrædelser af konkurrenceloven.

BOKS 1

EKSEMPLER PÅ OVERTRÆDELSER AF KONKURRENCELOVEN

Karteller

Konkurrerende virksomheder aftaler at begrænse konkurrencen mellem sig. Aftalerne kan ha-

ve forskellig karakter og fx dreje sig om at koordinere tilbud, aftale priser, opdele markeder el-

ler begrænse produktionen. Karteller er meget skadelige for kunderne og for økonomien i sam-

fundet, og således viser undersøgelser, at karteller i gennemsnit tager overpriser på 10-50 %.

Bindende videresalgspriser

Det er ulovligt for en leverandør at stille krav til én eller flere af sine forhandlere om, at de skal

sælge varerne til en pris, som leverandøren har fastsat. En leverandør må gerne vejlede sine

forhandlere om udsalgspriser, hvis forhandleren frit kan fastsætte sine egne priser, give sine

egne rabatter, annoncere med de priser, som forhandleren ønsker at sælge til, og leverandøren

ikke kræver indsigt i de priser/rabatter, som forhandleren giver.

Misbrug af dominerende stilling

En virksomhed er dominerende, når den har sådan en stilling på markedet, at den i høj grad kan

handle uafhængigt af sine kunder og konkurrenter. Et misbrug af en dominerende stilling går

typisk ud på, at den dominerende virksomhed søger at skade konkurrenter eller holde dem ude

af markedet. Det kan også gå ud på, at den dominerende virksomhed udnytter, at den ikke er

udsat for konkurrence, fx ved at tage urimeligt høje priser til skade for forbrugerne i sidste ende.

Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Ændringer af konkurrenceloven

5. Konkurrenceloven er blevet ændret flere gange siden 1998. Fusionskontrollen blev ind-

ført i 2000. I 2010 blev tærsklerne for, hvornår en fusion skal anmeldes, sat ned. Også straf-

ferammerne for at overtræde konkurrenceloven er løbende blevet ændret. Således blev

bødeniveauet forhøjet i 2002, og i 2015 blev der bl.a. indført højere strafferammer for over-

trædelser af loven, så overtrædelser i dag – under særligt skærpende omstændigheder –

kan straffes med op til 6 års fængsel og i visse grove tilfælde op til 9 år.

6. Forud for indførelsen af de højere strafferammer i 2015 kom der i 2012 en rapport fra

Konkurrencelovsudvalget. Udvalget skulle bl.a. vurdere, om processerne for konkurrence-

sager kunne tilrettelægges mere effektivt og samtidig på en måde, som var mindst muligt

belastende for virksomhederne. Udvalget anbefalede, at karteller skulle kunne straffes

med fængsel med det formål at styrke håndhævelsen. Udvalget anbefalede også, at Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsens generelle vejledningsindsats blev styrket for at forebyg-

ge overtrædelser og sikre efterlevelse af konkurrenceloven.

RÅDGIVENDE UDVALG

Erhvervsministeren nedsatte i

2015 et rådgivende udvalg med

10 medlemmer efter indstilling

fra erhvervs- og interesseorga-

nisationer. Udvalget rådgiver

Konkurrencerådet om behov for

vejledninger og analyser og om

mulige tiltag til at forebygge

overtrædelser. Udvalget kan og-

så gøre opmærksom på konkre-

te konkurrenceproblemer.

7. Med lovændringen i 2015 blev antallet af medlemmer af Konkurrencerådet reduceret,

så det i dag består af 7 medlemmer mod tidligere 18 medlemmer. Konkurrencerådet blev

desuden omlagt til en bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens håndhævelse

af og vejledning om konkurrenceloven. Det betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

siden 2015 har været én organisation med en direktion, medarbejdere og en bestyrelse

kaldet Konkurrencerådet. Med lovændringen i 2015 blev der også nedsat et rådgivende

udvalg.

Administrative sager og straffesager

8. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgør sager om overtrædelser ved at udstede et på-

bud eller vedtage et tilsagn. Et

påbud

betyder, at styrelsen påbyder virksomheden at brin-

ge en ulovlig praksis til ophør. Et

tilsagn

afgives af virksomheden og handler om, hvordan

virksomheden vil imødegå de konkurrenceproblemer, som styrelsen har påpeget. Konkur-

rencerådet træffer afgørelse i principielle sager, hvorefter der for de fleste sager er anke-

adgang til Konkurrenceankenævnet og de civile domstole.

9. Hvis Konkurrencerådet vurderer, at der er tale om en strafferetlig overtrædelse, anmel-

der rådet sagen til SØIK. SØIK har ansvaret for den strafferetlige behandling af sagen og

tager stilling til, om der skal rejses tiltale. SØIK kan enten udstede et bødeforlæg, hvoref-

ter virksomheden kan vælge at erkende sin skyld og betale en bøde, eller udarbejde et an-

klageskrift, hvorefter sagen afgøres ved byretten. Det er som hovedregel kun virksomhe-

den, der efterfølgende kan anke sagen til landsretten.

OPDELT KOMPETENCE

I Danmark er det en model, der

bruges på en række områder

ud over konkurrenceområdet,

fx på skatteområdet.

Den opdelte kompetence mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK betyder og-

så, at der er forskellige ankemuligheder. Når en sag er

administrativt

afgjort af Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen, kan den for de fleste sagers vedkommende indbringes for Kon-

kurrenceankenævnet, derefter til Sø- og Handelsretten og endeligt til landsretten. Højeste-

ret kan behandle principielle sager som ankeinstans direkte fra Sø- og Handelsretten. Hvis

sagen behandles i landsretten i 2. instans, kan der ansøges om 3. instansbevilling til at ind-

bringe sagen for Højesteret. Når SØIK har taget stilling til skyldsspørgsmålet i en

straffesag,

fører SØIK sagen ved byretten. Derefter kan sagen ankes til landsretten. Figur 1 viser, hvor-

dan håndhævelsen af konkurrenceloven er organiseret.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 1

ORGANISERINGEN AF HÅNDHÆVELSEN AF KONKURRENCELOVEN

Civilretlige sager

Strafferetlige sager

Statsadvokaten for

Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet (SØIK)

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Afgørelsesinstanser

Konkurrencerådet

Byretten

Konkurrenceankenævnet

Appelinstanser

Sø- og Handelsretten

Landsretten

Højesteret

Kilde: Rigsrevisionen.

10. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde 245,3 årsværk i 2017, hvoraf ca. ⅓ af styrel-

sens resurser blev anvendt på konkurrenceområdet, dvs. ca. 80-90 årsværk. Styrelsen har

oplyst, at ca. 40-47 årsværk arbejder med overtrædelsessager, ankesager, vejledning, fu-

sionssager mv. De resterende ca. 40 årsværk anvendes på analyser, minister- og departe-

mentsbetjening, EU og internationalt arbejde, sekretariatsbetjening af Konkurrencerådet,

intern information og videndeling, aktindsigtssager mv.

Hos SØIK udgør konkurrencesager en mindre del af SØIK’s opgaver. SØIK har siden midten

af 2015 allokeret 2,5 anklagerårsværk til konkurrenceområdet, hvor der før midten af 2015

var allokeret ét årsværk. Herudover er der p.t. tilknyttet 3 faste efterforskere til området.

Derudover kan der anvendes efterforsknings- og anklagerresurser efter behov fra SØIK’s

øvrige områder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier

11. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og

SØIK’s styring af konkurrencesager har understøttet en effektiv sagsbehandling.

12. I kapitel 2 har vi undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af sager,

hvor virksomheder har overtrådt konkurrenceloven, har understøttet en effektiv sagsbe-

handling. Vi besvarer spørgsmålet ved 4 revisionskriterier. For det første har vi undersøgt,

om styrelsens vejledning har været tilfredsstillende. For det andet har vi undersøgt, om sty-

relsen har opsporet og prioriteret sager på tilfredsstillende vis, dvs. med henblik på at føre

sager med størst mulig effekt. For det tredje har vi undersøgt styrelsens sagsbehandlings-

tid. Det er vigtigt, at der hurtigt bliver truffet afgørelse, så afgørelsen hurtigt kan få effekt.

Vi har undersøgt, om styrelsen har mål for sagsbehandlingstiden, den faktiske sagsbehand-

lingstid, udviklingen i sagsbehandlingstiden, og om styrelsen overholder sine egne planer

for, hvor lang tid sagerne skal tage. For det fjerde har vi undersøgt, om styrelsen afslutter

sine sager på tilfredsstillende vis, dvs. at der afgøres et vist antal sager, og at styrelsen

har retningslinjer for, hvordan styrelsen anvender de forskellige typer af afgørelser, så de

anvendes ensartet.

13. I kapitel 3 har vi undersøgt, om SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager har

understøttet en effektiv sagsbehandling. Vi besvarer spørgsmålet ved 2 revisionskriterier.

For det første har vi undersøgt, om SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har et til-

fredsstillende samarbejde om strafferetlige konkurrencesager. Ved tilfredsstillende sam-

arbejde forstår vi, at SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har aftalt rammer for sam-

arbejdet, som de følger. For det andet har vi undersøgt, om SØIK effektivt behandler straf-

feretlige konkurrencesager, dvs. at SØIK har retningslinjer og mål for sin sagsbehandling,

og at SØIK har fulgt retningslinjerne og levet op til målene.

14. I kapitel 4 har vi undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af fusions-

sager har understøttet en effektiv sagsbehandling. For virksomheder, der ønsker at fusio-

nere, er det væsentligt, at styrelsens godkendelse af fusionen fungerer så effektivt som

muligt, så virksomhederne kan få en hurtig afklaring. Vi besvarer spørgsmålet ved 2 revi-

sionskriterier. For det første har vi undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har

retningslinjer for, hvordan styrelsen behandler fusionssager, som understøtter, at styrel-

sen behandler samme typer sager ens. For det andet har vi undersøgt, om styrelsen styrer

efter at behandle fusionssagerne så hurtigt som muligt.

Metode

15. Undersøgelsen bygger på en gennemgang af udvalgte sager. I kapitel 2 har vi gennem-

gået 16 udvalgte vejledningssager. Vi har desuden gennemgået alle overtrædelsessager

afgjort i perioden 2015 - juni 2018 med henblik på at opgøre sagsbehandlingstiden og un-

dersøge styringen af hver enkelt sag forstået som milepælsplaner og aflevering af delpro-

dukter. Vi har også gennemgået 60 potentielle overtrædelsessager fra perioden 2015-2017

(klager, henvendelser mv.), som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har foretaget en ind-

ledende behandling af, for at undersøge sagernes oprindelse og styrelsens screening af

sagerne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

I kapitel 3 har vi gennemgået 20 sagskomplekser, som er afsluttet i perioden 2015-2017,

for at undersøge styringen af hver enkelt sag. Vi har desuden opgjort sagsbehandlingsti-

den for perioden 2015 - april 2018. Vi har derudover gennemgået 10 sagskomplekser, som

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har anmeldt til SØIK i perioden juli 2015 - 2017, med

henblik på at undersøge SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens samarbejde.

I kapitel 4 har vi gennemgået 49 fusionssager for perioden 2015-2017 for at undersøge, om

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fulgt sine retningslinjer. Vi har for alle sagerne gen-

nemgået en række dokumenter.

16. Ud over vores sagsgennemgang har vi fået udtræk fra Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen over alle styrelsens vejledningssager, sager, der indledende er screenet, og fusionssa-

ger i forhold til sagsstart og sagsafslutning samt andre relevante oplysninger, fx afslutnings-

koder. Vi har også gennemgået styrelsens mål- og resultatplaner samt styrelsens og SØIK’s

retningslinjer for behandling af sager.

Vi har desuden inddraget Konkurrencelovsudvalgets rapport fra 2012 og lovmateriale i form

af konkurrenceloven, straffeloven og retsplejeloven. Endelig har vi holdt en række møder

med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK.

17. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

18. Vores primære undersøgelsesperiode er 2015-2017. Afgrænsningen skyldes, at Konkur-

rencerådet blev ændret med lovændringen i 2015, og at Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen i den forbindelse ændrede flere interne processer. For overtrædelsessager inddrager vi

også sager afgjort i 1. halvår 2018. Det skyldes, at vi gerne vil have så nye sager med som

muligt. Vi har kun inddraget afgjorte sager og ikke igangværende sager. Vi sammenligner

enkelte steder med før 2015 og går således enkelte steder tilbage til 2008 – det gælder i

forhold til antallet af afgørelser. Andre steder sammenligner vi med perioden 2008-2011,

som indgik i Konkurrencelovsudvalget rapport – det gælder i forhold til sagsbehandlings-

tid. For SØIK inddrager vi sager, som er afsluttet i perioden 2015 - april 2018.

19. Vi har afgrænset os fra at undersøge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens behandling

af sager, som styrelsen sender direkte til SØIK uden en rådsafgørelse. Det drejer sig om 9

sager i perioden 2015-2017 og 6 sager i 1. halvår 2018. I disse sager består styrelsens op-

gave i at opspore sagerne, hvorefter SØIK varetager sagsbehandlingen. SØIK står således

for den største del af sagsbehandlingen, og derfor har vi afgrænset os til at undersøge

SØIK’s behandling af sagerne.

20. SØIK behandler både sager mod juridiske personer, fx virksomheder, og mod fysiske per-

soner, fx direktøren i en virksomhed. For hver sag mod en juridisk person vil SØIK ofte og-

så føre sager mod én eller flere fysiske personer. Vi har afgrænset os fra at inddrage sager

mod fysiske personer. Det skyldes, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kun fører sager

mod virksomheder, og vores fokus er på behandling af konkurrencesager og de 2 myndig-

heders samarbejde.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

INTRODUKTION OG KONKLUSION

21. Vi har afgrænset os fra at vurdere afgørelsernes rigtighed eller de juridiske vurderin-

ger, der er foretaget i sagerne. Vi har kun undersøgt, om sagerne lever op til Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens og SØIK’s egne retningslinjer for sagsbehandling, og opgjort sags-

behandlingstiden.

22. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i 2017 sammenlignet sin sagsbehandlingstid

med sagsbehandlingstiden hos 2-3 konkurrencemyndigheder i andre lande. Vi har afgræn-

set os fra at sammenligne styrelsens sagsbehandlingstid med sagsbehandlingstiden i an-

dre lande. Det skyldes, at de enkelte konkurrencemyndigheder har forskellige opgaver og

bemyndigelser, og at der ikke er en entydig opgørelse af sagsbehandlingstiden på tværs

af lande.

23. I bilag 1 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet. Bilag 2 indeholder en ordliste,

der forklarer udvalgte ord og begreber.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

2. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens behandling

af sager om overtrædelser af

konkurrenceloven

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af sager om over-

trædelser af konkurrenceloven ikke i tilstrækkelig grad har understøttet en effektiv sags-

behandling. Styrelsen styrer sagsbehandlingstiden med milepælsplaner for den enkelte

sag, som styrelsen løbende reviderer. Styrelsen overskrider i gennemsnit den oprindelig

milepælsplan med 55 %. Rigsrevisionen vurderer på den baggrund, at styrelsen ikke i til-

strækkelig grad anvender milepælsplanerne til at understøtte, at sagerne behandles ef-

fektivt.

I gennemsnit går der 24 måneder, fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beslutter sig for

at oprette sagen, til Konkurrencerådet afgør sagen. Medregnes tiden, fra styrelsen bliver

opmærksom på en sag, går der i gennemsnit 33 måneder. Sagsbehandlingstiden for sager

om aftaler, der begrænser konkurrencen, som er de sager, der er flest af, er steget fra 13

måneder i perioden 2008-2011 til 23 måneder i perioden 2015 - juni 2018. En del af stignin-

gen kan skyldes en lovændring i 2015, men det forklarer ikke hele stigningen. Rigsrevisio-

nen finder, at styrelsen bør forholde sig til den stigende sagsbehandlingstid. For sager, som

styrelsen har behandlet, og som Konkurrencerådet skulle have afgjort, men blev lukket, er

sagsbehandlingstiden 34 måneder, fra sagen oprettes, til der træffes afgørelse om at luk-

ke sagen.

Konkurrencerådet har i perioden 2015 - juni 2018 i gennemsnit afgjort 3,4 sager om over-

trædelser pr. år. Til sammenligning afgjorde rådet 6,7 sager i gennemsnit pr. år i perioden

2008-2014. I både 2015 og 2016 afgjorde rådet 2 sager, i 2017 6 sager, og i 1. halvår 2018

har rådet afgjort 2 sager. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at de få sager i

2015 og 2016 bl.a. skyldtes 2 store resursekrævende fusioner. Rigsrevisionen vurderer, at

relativt få sager om overtrædelser af konkurrenceloven indebærer en risiko for, at den præ-

ventive effekt af styrelsens håndhævelse af konkurrenceloven reduceres.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retningslinjer for den indledende behandling af sa-

gerne. Styrelsen følger ikke retningslinjerne i ca. halvdelen af sagerne, hvilket medfører en

risiko for, at sagerne ikke behandles hurtigt, ensartet og med så få resurser som muligt.

Rigsrevisionen vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen effektivt vejleder virksom-

hederne i de konkrete sager, hvor virksomhederne beder om vejledning. Rigsrevisionen fin-

der det ikke hensigtsmæssigt, at opdateringen af generelle vejledninger kan være flere år

undervejs, hvilket kan medføre en risiko for, at nogle vejledninger i længere perioder ikke

er retvisende.

24. Dette kapitel handler om, hvorvidt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af sa-

ger, hvor virksomheder har overtrådt konkurrenceloven, har understøttet en effektiv sags-

behandling. En vigtig forudsætning for, at virksomhederne efterlever konkurrenceloven,

er, at virksomhederne har kendskab til reglerne, fx ved styrelsens vejledning, og at konkur-

rencemyndighederne håndhæver loven effektivt. Med effektiv sagsbehandling forstår vi,

at styrelsen opsporer de rigtige sager og behandler sagerne så hurtigt som muligt. Figur 2

viser processen for sager om overtrædelser af konkurrenceloven, som Konkurrencerådet

afgør.

FIGUR 2

PROCESSEN FOR SAGER OM OVERTRÆDELSER AF KONKURRENCE-

LOVEN, SOM KONKURRENCERÅDET AFGØR

FASE 1 — SCREENINGSFASEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bliver op-

mærksom på en potentiel overtrædelse ved en

klage, henvendelse, avislæsning mv. Styrelsen

kategoriserer og screener sagen.

Kontrolundersøgelse, hvor Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen indsamler materiale hos den mis-

tænkte virksomhed og behandler det. Styrelsen

gennemfører ikke kontrolundersøgelse i alle sager.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandler

sagen og udarbejder en klagepunktsmeddelelse

(udkast til afgørelse).

FASE 2 — KONTROLUNDERSØGELSE

KLAGEPUNKTS-

MEDDELELSE

En klagepunktsmeddelelse sva-

rer til et udkast til afgørelse og

sendes i høring hos parterne.

FASE 3 — ANALYSEFASEN

FASE 4 — AFGØRELSESFASEN

Klagepunktsmeddelelsen er i høring hos virksom-

heden, og høringssvar indarbejdes. Konkurrence-

rådet træffer afgørelse.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

2.1. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS

VEJLEDNING

25. Vi har undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft en effektiv vejledning

af virksomheder om konkurrencereglerne. Konkurrencelovsudvalget anbefalede i 2012 Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen at styrke sin generelle informations- og vejledningsindsats

for at forebygge overtrædelser og sikre efterlevelse af konkurrencereglerne.

FOREBYGGELSES-

STRATEGI

På baggrund af Konkurrence-

lovsudvalgets anbefalinger lan-

cerede Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen i 2012 en forebyg-

gelsesstrategi, som bl.a. havde

fokus på at øge virksomheder-

nes kendskab til konkurrence-

reglerne. Strategien løb frem til

udgangen af 2014, men nogle

af de initiativer, der blev igang-

sat som følge af strategien, er

videreført i styrelsens daglige

vejledningsarbejde. Det gælder

fx initiativet med at offentlig-

gøre vejledende udtalelser på

baggrund af konkrete henven-

delser om vejledning.

Generelle vejledninger

26. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhenter løbende viden og ønsker fra erhvervslivet

om, hvor der er behov for vejledning. Det sker bl.a. gennem det rådgivende udvalg, som iføl-

ge konkurrenceloven skal rådgive Konkurrencerådet om behovet for vejledninger. Styrelsen

har oplyst, at de på baggrund af input fra erhvervslivet, det rådgivende udvalg mv. planlæg-

ger, hvilke generelle vejledninger styrelsen skal udarbejde eller revidere. På den baggrund

opstiller styrelsen mål herfor i sine interne resultatkontrakter, som styrelsen opdaterer

hvert halve år. Konkurrencerådet godkender de generelle vejledninger.

27. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har siden 2005 udarbejdet 21 vejledninger, som

fortsat er gældende. Styrelsen reviderer løbende vejledningerne. Det sker oftest som følge

af ny retspraksis på området, eller fordi virksomheder eller brancheforeninger efterspørger

en uddybning af eksisterende vejledninger. Boks 2 giver eksempler på et forløb for revisio-

nen af 2 eksisterende vejledninger.

BOKS 2

EKSEMPLER PÅ FORLØBET FOR REVISIONEN AF 2 VEJLEDNINGER

Vejledning til frivillige kæder

fra 2005 er stadig gældende, men er under revision. I marts

2015 gik Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gang med at opdatere den eksisterende vejled-

ning, fordi dansk praksis og EU-praksis havde ændret sig på området siden 2005. Opdateringen

er flere gange blevet forsinket, men styrelsen forventer nu at forelægge et udkast for Konkur-

rencerådet inden udgangen af 2018. Den eksisterende vejledning er ikke formelt trukket til-

bage, men styrelsen fjernede den fra sin hjemmeside i december 2017.

Vejledning om konsortier i forhold til konkurrenceloven

har til formål at vejlede i, hvordan

man undgår, at konsortier er ulovlige i henhold til konkurrenceloven. Vejledningen blev offent-

liggjort i 2014 efter at have været i uformel høring 2 gange. I juni 2015 afgjorde Konkurrence-

rådet, at et konsortium var ulovligt. Afgørelsen blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet

og derefter anket til Sø- og Handelsretten. Efter vi har afsluttet vores undersøgelse, afgjorde

Sø- og Handelsretten den 27. august 2018, at konsortiet var lovligt. Bl.a. efter drøftelser med

det rådgivende udvalg igangsatte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i juni 2016 en revision

af vejledningen. Efter høring af vejledningen hos bl.a. Europa-Kommissionen offentliggjorde

styrelsen den reviderede vejledning i april 2018.

FRIVILLIGE KÆDER

Frivillige kæder er selvstændige

butikker, der samarbejder under

et fælles navn.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

Det fremgår af boks 2, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen igangsatte revisionen af vej-

ledningen til frivillige kæder i marts 2015 og fortsat er i gang med at revidere vejledningen.

Styrelsen forventer at forelægge et udkast for Konkurrencerådet inden udgangen af 2018,

og styrelsen har på det tidspunkt brugt knap 4 år på at revidere vejledningen. Revisionen

skete, fordi retspraksis havde ændret sig på området. Revisionen af

Vejledning om konsor-

tier i forhold til konkurrenceloven

blev påbegyndt i 2016 og offentliggjort i april 2018, dvs.

revisionen tog 2 år. Revisionen skete bl.a. efter ønske fra det rådgivende udvalg.

Behandling af konkrete vejledningssager

28. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retningslinjer for behandlingen af konkrete vej-

ledningssager. Styrelsen har behandlet knap 300 vejledningssager i perioden 2015-2017.

30 % af disse sager blev færdigbehandlet samme dag eller inden for 1-2 dage efter, at sty-

relsen modtog henvendelsen. Ca. 10 % af sagerne strakte sig over mere end 200 dage, in-

den de blev afsluttet. Styrelsen afviste at behandle ca. 25 % af sagerne. Styrelsen har op-

lyst, at behandlingen af vejledningssager i gennemsnit tager 3 måneder.

29. Vi har udvalgt 16 vejledningssager, og 6 af sagerne vedrører konkrete vejledningssager.

5 af de 6 sager omhandler ikke vejledning, men fx afviste klager eller policyprojekter. Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at disse sager burde være kategoriseret ander-

ledes.

VEJLEDENDE

UDTALELSE

Når en virksomhed henvender

sig til Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen med en konkret

konkurrenceretlig problemstil-

ling, kan styrelsen – i det om-

fang en udtalelse vurderes at

have tilstrækkelig generel rele-

vans i forhold til resurseforbru-

get med udarbejdelsen – afgive

en udtalelse. I udtalelsen forhol-

der styrelsen sig generelt til den

pågældende type tiltag. Den

vejledende udtalelse offentlig-

gøres på styrelsens hjemme-

side.

30. En vejledende udtalelse beskriver konkret vejledning til en virksomhed med generel re-

levans og bør ifølge Konkurrencelovsudvalget offentliggøres på Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens hjemmeside, så alle kan få gavn af udtalelsen. Styrelsen har i perioden 2015-

2017 udarbejdet 8 vejledende udtalelser. 4 udtalelser er blevet offentliggjort på styrelsens

hjemmeside, mens én er blevet offentliggjort af en anden myndighed. Styrelsen forventer

desuden at offentliggøre én af de øvrige vejledende udtalelser.

RESULTATER

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen indhenter løbende viden fra erhvervslivet og det råd-

givende udvalg om behovet for vejledninger og beslutter på den baggrund, hvilke vejled-

ninger der skal udarbejdes eller revideres. Styrelsen har udarbejdet 21 generelle vejlednin-

ger om konkurrencereglerne, som fortsat er gældende. Rigsrevisionen finder det ikke hen-

sigtsmæssigt, at revision af vejledninger kan være mange år undervejs, da det medfører

en risiko for, at den løbende udvikling i retspraksis og ændringer i lovgivningen betyder,

at nogle vejledninger i længere perioder ikke er retvisende. Fx har

Vejledning til frivillige

kæder

været under revision siden 2015.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retningslinjer for behandlingen af konkrete sager,

hvor virksomheder henvender sig for at få vejledning. 30 % af vejledningssagerne i perio-

den 2015-2017 blev færdigbehandlet inden for få dage. Dog strakte ca. 10 % af sagerne

sig over mere end 200 dage. Rigsrevisionen bemærker, at ikke alle vejledende udtalelser,

som styrelsen har udarbejdet, er blevet offentliggjort, hvilket er en forudsætning for, at

alle kan få gavn af udtalelserne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

2.2. OPSPORING OG PRIORITERING AF SAGER OM

OVERTRÆDELSER AF KONKURRENCELOVEN

31. Vi har undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opsporer og prioriterer over-

trædelsessager på tilfredsstillende vis. Med det forstår vi, at styrelsens opsporing og prio-

ritering skal understøtte, at styrelsen fører sager med størst effekt. Det er vigtigt, at styrel-

sen prioriterer sagerne, da styrelsen modtager mange klager mv., og det kun er ganske få

klager mv., styrelsen ender med at føre som en sag.

Opsporing af overtrædelsessager

32. Det er vigtigt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen selv opsporer konkurrencesager

for at sikre, at der også føres sager inden for områder, hvor der er få klager og henvendel-

ser. Få klager og henvendelser kan skyldes, at der er lav eller ingen tilskyndelse til, at de

involverede parter, fx i et strafbart kartel, melder sig. I 2007 blev der indført mulighed for,

at fx en deltager i et kartel kan anmode om at få nedsat sin straf mod at give konkurren-

cemyndighederne oplysninger om kartellet. Ifølge OECD er straflempelse den mest effek-

tive måde at opdage karteller på. For at straflempelse er et effektivt redskab, er det vig-

tigt, at straffen for at deltage i et kartel er tilstrækkelig høj, og at der er en risiko for, at

deltagerne i et kartel kan blive opdaget. Det er derfor vigtigt, at konkurrencemyndigheder-

ne selv laver opsøgende arbejde med henblik på at opdage overtrædelser af konkurrence-

loven, fordi risikoen for at blive opdaget derved øges.

33. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har haft mål for det opsøgende arbejde i perioden

2015-2017, men det varierer, hvor konkrete målene er. Ud over målene har styrelsen 6 bran-

chestrategier, som skal afdække, om der kan være grundlag for at iværksætte konkurren-

cesager i de pågældende brancher.

34. Ifølge konkurrenceloven kan Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen behandle sager af

egen drift, på baggrund af en klage, efter en anmeldelse om fritagelse fra konkurrencelo-

vens bestemmelser eller som følge af en henvisning fra Europa-Kommissionen eller andre

konkurrencemyndigheder i EU. Styrelsen definerer på den baggrund sager af egen drift som

alle sager, der ikke falder ind under én af de 3 andre kategorier. Ud fra denne definition vur-

derer styrelsen, at ca. 60 % af de sager, som Konkurrencerådet har afgjort, er sager af egen

drift. Styrelsen opgør normalt ikke omfanget af sager af egen drift, men har oplyst, at sags-

behandleren noterer i journalsystemet, om en sag er igangsat af egen drift.

35. Vi har undersøgt, hvordan sagerne er opstået, da det kan have betydning for den sam-

lede opdagelsesrisiko. Der er forskel på, hvordan en sag kan opstå. For det første kan en

sag starte med en klage eller en henvendelse. I nogle tilfælde udvikler sagen sig, så der

ikke er en direkte sammenhæng mellem den oprindelige klage og afgørelsen. For det an-

det kan en sag opstå som følgesag til en anden sag og fx udspringe af kontrolundersøgel-

ser i andre virksomheder eller fusioner. For det tredje kan sager opstå ved, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen selv initierer og opsporer sagen, fx på baggrund af medieomtale el-

ler analyser. Endelig kan en sag opstå ved en ansøgning om straflempelse.

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsens arbejde med opsøgen-

de arbejde og efterforskning er

primært placeret i styrelsens

Center for Efterforskning og

Karteller (EKA). EKA har bl.a. til

opgave at efterforske henven-

delser og klager og deltage i

det opsøgende arbejde i sam-

arbejde med de relevante bran-

checentre i styrelsen. EKA’s ar-

bejde skal understøtte de øv-

rige centre, og sager om efter-

forskning af karteller vægtes

højt. EKA er desuden ansvarlig

for administrationen af de dan-

ske regler om straflempelse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

KATEGORISERING AF

HENVENDELSER OG

KLAGER

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen modtager hvert år en

lang række henvendelser og

klager. De inddeles i 3 katego-

rier:

1. Henvendelser og klager, der

kan afvises med det samme.

2. Henvendelser og klager, som

styrelsen skal afdække yder-

ligere for at afgøre, om de

skal gå videre med.

3. Henvendelser og klager, som

styrelsen ved modtagelsen

vurderer, at de skal gå videre

med.

Tabel 1 viser, hvordan 60 tilfældigt udvalgte sager, som Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen indledningsvist har behandlet med henblik på at vurdere, om styrelsen skal gå videre

med sagen, er opstået. Tabellen viser også, hvordan de udvalgte sager afgjort af Konkur-

rencerådet i perioden 2015 - juni 2018 er opstået.

TABEL 1

BAGGRUNDEN FOR KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS SAGER

Sager, som Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen

afdækker yderligere

(2015-2017)

Henvendelser og klager

Sager opstået som følge af andre sager

Sager initieret og opsporet af

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

I alt

Sager afgjort af

Konkurrencerådet

(2015 - juni 2018)

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af materiale fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det fremgår af tabel 1, at 6 af de udvalgte 60 sager, som Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen afdækkede yderligere i perioden 2015-2017, var initieret og opsporet af styrelsen, hvil-

ket svarer til ca. 10 %. For sager afgjort af Konkurrencerådet var ingen sager initieret og

opsporet af styrelsen. Hovedparten af sagerne udspringer af henvendelser og klager. Sty-

relsen har oplyst, at der er stor forskel på, hvor konkrete henvendelser og klager er.

36. Ingen af de 60 udvalgte sager eller de 12 sager afgjort af Konkurrencerådet er sat i gang

efter en ansøgning om straflempelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at

styrelsen i perioden 2015-2017 har modtaget et mindre antal ansøgninger om straflempel-

se. Halvdelen af ansøgningerne førte til, at nye sager blev screenet, og halvdelen af ansøg-

ningerne kom undervejs i sagen. Styrelsen har oplyst, at sager, hvor der er anmodet om straf-

lempelse, ofte vil blive sendt direkte til SØIK, og at sager om straflempelse derfor ikke be-

handles af Konkurrencerådet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

Prioritering af overtrædelsessager

37. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden 2015-2017 be-

handlede 476 overtrædelsessager. Efter en indledende behandling blev 455 af de 476 sa-

ger enten afvist eller lukket. I de resterende 21 sager gik styrelsen videre med sagen. Da

styrelsen får et større antal henvendelser og klager, er det væsentligt, at styrelsen priori-

terer de sager, der forventes at have størst effekt, højst. Vi har derfor undersøgt, om sty-

relsen systematisk prioriterer sine sager efter den forventede effekt.

38. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vejledende retningslinjer for, hvordan sagerne

visiteres og prioriteres, som skal understøtte, at en sag hurtigt enten bliver afvist eller kom-

mer videre i processen. Formålet med retningslinjerne er at sikre, at visiteringen gennem-

føres på en ensartet måde og med brug af færrest mulige resurser. Figur 3 viser forløbet i

kategoriserings- og screeningsprocessen.

FIGUR 3

FORLØBET I KATEGORISERINGS- OG SCREENINGSPROCESSEN

Sagen bliver til en råds-

eller styrelsessag

2. screeningsnotat

1. screeningsnotat

Modtagelse og

kategorisering af

henvendelse eller klage

Sagen afvises

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer.

Det fremgår af figur 3, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ifølge sine egne vejledende

retningslinjer ved modtagelsen skal kategorisere sagerne ud fra, om sagen skal afvises

med det samme, eller om sagen skal screenes. Skal sagen screenes, udarbejder styrelsen

1-2 screeningsnotater. I 1. screeningsnotat vurderer styrelsen bl.a. overtrædelsen, effek-

ten af sagen, markedet og virksomhedens omsætning på markedet. Hvis styrelsen går vi-

dere med sagen efter 1. screening, uddybes punkterne i 2. screeningsnotat. Herefter be-

slutter styrelsen sagens videre forløb.

KRITERIER FOR

KATEGORISERING

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen kategoriserer en sag ved

modtagelsen ud fra 4 kriterier:

sagens potentielle effekt, det

forventede resurseforbrug,

sandsynligheden for at kunne

bevise sagen og den resurse-

mæssige kapacitet i konkur-

rencecentret.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

39. Vi har gennemgået den indledende kategorisering og screening for 60 tilfældigt udvalg-

te sager i perioden 2015-2017. Retningslinjerne blev indført i oktober 2015, og før dem blev

særligt kategoriseringen af sagerne foretaget på anden vis. I sager, efter retningslinjerne

blev indført, kan vi se, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger retningslinjerne for ka-

tegorisering i ca. ⅓ af sagerne. Styrelsen har oplyst, at kategoriseringen i de resterende sa-

ger ofte er foretaget mundtligt, og at kategoriseringen ikke fremgår af sagens dokumenter.

Vores gennemgang viser, at styrelsen i ca. halvdelen af sagerne har udarbejdet et 1. scree-

ningsnotat eller tilsvarende materiale. I én sag er der udarbejdet et 2. screeningsnotat.

PARAMETRE I PRIORI-

TERINGSSKEMAER

De 7 parametre i prioriterings-

skemaerne er: økonomiske nøg-

letal, om sagen er principiel, sa-

gens effekt, særlige forhold ved-

rørende sagsparter og interes-

senter, særlige brancheforhold,

håndhævelse og konkurrence-

kultur.

40. De sager, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beslutter sig for at gå videre med,

bliver endeligt prioriteret i prioriteringsskemaer, som tager udgangspunkt i den forventede

effekt sammenholdt med det forventede resurseforbrug. Der indgår 7 parametre i priorite-

ringsskemaerne, der vurderes som enten høj, middel eller lav for hver sag. Vores gennem-

gang af prioriteringsskemaer for de 12 sager, som Konkurrencerådet har afgjort i perioden

2015 - juni 2018, viser, at den vurderede effekt varierer væsentligt fra sag til sag. Styrel-

sen har oplyst, at det ikke er muligt at opstille objektive kriterier for, hvordan sagerne skal

prioriteres i forhold til hinanden. Derfor beror prioriteringen på styrelsens skøn af, om den

samlede forventede effekt er stor nok.

RESULTATER

Konkurrence- og Forbrugestyrelsen har mål for opsporing af sager. 60 % af styrelsens sa-

ger er ifølge styrelsens opgørelse sager af egen drift. Vi har undersøgt, hvordan styrelsens

sager er opstået. Vores gennemgang viser, at styrelsen selv har initieret og opsporet 10 %

af de sager, som styrelsen behandler nærmere. Styrelsen har ikke selv initieret og opspo-

ret nogen af de sager, Konkurrencerådet har afgjort. Styrelsen har i perioden 2015-2017

modtaget et mindre antal ansøgninger om straflempelse, hvoraf halvdelen af ansøgnin-

gerne betød, at nye sager blev screenet. Ifølge OECD er ansøgninger om straflempelse den

mest effektive måde for konkurrencemyndighederne at opdage karteller på. Rigsrevisio-

nen finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at styrelsen undersøger, om der er årsager

til, at styrelsen ikke modtager endnu flere ansøgninger om straflempelse, som kan lede

til, at en sag sættes i gang.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har vejledende retningslinjer for sin indledende kate-

gorisering og efterfølgende screening af sager. Styrelsen har dog i ca. halvdelen af sagerne

ikke fulgt retningslinjerne, idet styrelsen ikke har udarbejdet screeningsnotater. Formålet

med retningslinjerne er at sikre, at sagerne hurtigt afklares, og at visiteringen gennemfø-

res på en ensartet måde og med færrest mulige resurser. Rigsrevisionen vurderer, at der

er en risiko for, at sagerne ikke afklares hurtigt, ensartet og med færrest mulige resurser,

når retningslinjerne kun følges i ca. halvdelen af sagerne. Styrelsen har hertil oplyst, at

retningslinjerne kun er vejledende, og at det vil være resursekrævende at følge retnings-

linjerne om screeningsnotater i alle sager.

Rigsrevisionen finder det positivt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har et princip

om at prioritere efter effekt, men Rigsrevisionen bemærker også, at der i praksis er væ-

sentlige variationer i, hvor høj effekt styrelsen selv vurderer, at de sager, de fører, har.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

2.3. SAGSBEHANDLINGSTIDEN FOR SAGER OM OVER-

TRÆDELSER AF KONKURRENCELOVEN

41. Vi har undersøgt sagsbehandlingstiden for sager om overtrædelser af konkurrencelo-

ven. Det er væsentligt, at sagsbehandlingstiden er så kort, som sagen tillader, da det sikrer,

at der hurtigt træffes beslutning om en overtrædelse af konkurrenceloven. Dermed indtræ-

der effekten tidligere, end den ellers ville have gjort, hvilket kan have betydning både for

andre virksomheder og forbrugere på markedet. Vi har derfor undersøgt, om Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen har mål for sagsbehandlingstiden. Vi har opgjort den faktiske sags-

behandlingstid og sammenholdt sagsbehandlingstiden med, hvad den tidligere var, og med,

hvor lang tid styrelsen ved sagernes opstart forventede, at sagerne ville tage.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens mål for sagsbehandlingstiden

42. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retningslinjer for sagsbehandlingen af sager,

som Konkurrencerådet skal afgøre, og disse retningslinjer gælder for sager om overtrædel-

ser. Vi har gennemgået styrelsens retningslinjer for at undersøge, om styrelsen har mål for,

hvor lang tid en sag må vare. Figur 4 viser, hvilke faser af sagsbehandlingen styrelsen har

mål for.

FIGUR 4

MÅL FOR FASER I EN SAG OM OVERTRÆDELSE AF KONKURRENCELOVEN,

SOM KONKURRENCERÅDET AFGØR

FASE 1 — SCREENINGSFASEN

Mål for, at fasen samlet må vare 5 måneder.

FASE 2 — KONTROLUNDERSØGELSE

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mål for

dele af fasens varighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen

mål for varigheden.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke mål

for fasens varighed, men der er lovkrav til en del

af fasens varighed.

FASE 3 — ANALYSEFASEN

FASE 4 — AFGØRELSESFASEN

Kilde: Rigsrevisionen.

Det fremgår af figur 4, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har mål om, at fase 1 samlet

må vare 5 måneder. For fase 2 har styrelsen mål for dele af fasen, idet styrelsen har et in-

ternt mål om, at en virksomhed skal have besked om sagens videre forløb 5 måneder efter

en kontrolundersøgelse. Styrelsen har desuden ifølge konkurrenceloven 40 dage til at gen-

nemgå materiale indhentet ved en kontrolundersøgelse. I forhold til fase 4 fremgår det af

konkurrenceloven, at fristen for, at parterne afgiver høringssvar på klagepunktsmeddelel-

sen, er 6 uger, men der er ikke mål for hele fasens varighed. Der er ingen mål for fase 3 og

heller ikke generelle mål for, hvor lang tid en sag samlet skal tage. Styrelsen har oplyst,

at det ikke giver mening at have fælles tidsfrister for sagerne, da sagerne er af forskellig

karakter.

Ifølge konkurrenceloven har

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen pligt til senest 40 hver-

dage efter kontrolundersøgel-

sens afslutning at give en kopi

af de oplysninger, som styrel-

sen måtte have taget fra de

indsamlede data, til den, der

er genstand for kontrolunder-

søgelsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

I Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer er der for fase 3 og 4 angivet nogle

tidsintervaller for de enkelte opgaver, fx at en markedsundersøgelse tager 10-31 uger, men

det er meget brede spænd, og flere opgaver kan desuden gennemføres samtidig. Det siger

derfor ikke noget om den samlede sagsbehandlingstid. Styrelsen har oplyst, at tidsinterval-

lerne er ment som en hjælp til planlægningen af de enkelte sager og ikke som et styrings-

instrument.

43. For hvert enkel sag udarbejder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en projektbeskrivel-

se med en milepælsplan. Styrelsen har oplyst, at de anvender milepælsplanerne som et ak-

tivt styringsinstrument, og at planerne justeres, hvis der forventes væsentlige ændringer

i projektets resursebehov. Både de oprindelige milepælsplaner og justeringer af planerne

godkendes på direktionsniveau. I mål- og resultatplanen for 2017 havde styrelsen mål for

de enkelte projekter i forhold til forskellige afleveringsfrister. Disse mål svarer til det en-

kelte projekts sidst vedtagne milepælsplan.

Sagsbehandlingstiden for overtrædelsessager

44. Konkurrencerådet har i perioden 2015 - juni 2018 afgjort 12 sager om overtrædelse af

konkurrenceloven. Yderligere 4 sager er kørt som rådssager, men endte med at blive lukket,

inden Konkurrencerådet traf afgørelse. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at

sagerne blev lukket, fordi styrelsen vurderede, at de ikke med en rimelig yderligere anven-

delse af resurser kunne påvise en overtrædelse af konkurrencereglerne.

45. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opgør sin sagsbehandlingstid som perioden, fra sa-

gen er oprettet som en konkurrencesag, til Konkurrencerådet har truffet afgørelse. Styrel-

sens opgørelsesmetode indeholder altid fase 3 og 4 (analyse- og afgørelsesfasen). Fase 2

(kontrolundersøgelse) indgår for enkelte sager i styrelsens opgørelse.

Da der også pågår sagsbehandling i de indledende faser, hvor Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen indledningsvist behandler sagen og gennemfører en kontrolundersøgelse, har vi

opgjort sagsbehandlingstiden for alle faser, dvs. fase 1-4. Styrelsen har hertil oplyst, at de

finder styrelsens egen opgørelsesmetode mest konsistent og retvisende. Styrelsen har an-

vendt samme opgørelsesmetode i sine opgørelser til Konkurrencelovsudvalget og ifølge

styrelsen også i en sammenligning med 3 nordiske lande, som styrelsen selv har foretaget.

Figur 5 viser sagsbehandlingstiden i perioden 2015 - juni 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

FIGUR 5

SAGSBEHANDLINGSTID FOR OVERTRÆDELSESSAGER AFGJORT AF

KONKURRENCERÅDET OG RÅDSSAGER, SOM BLEV LUKKET, I PERIODEN

2015 - JUNI 2018

(Måneder)

Afgjorte sager

(12 sager)

Lukkede sager

(4 sager)

Fra henvendelse til afgørelse (fase 1-4)

Fra konkurrencesag til afgørelse (fase 3 og 4)

Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Det fremgår af figur 5, at sagsbehandlingstiden med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

egen opgørelsesmetode (fra konkurrencesagens oprettelse til Konkurrencerådets afgørel-

se) i gennemsnit er 24 måneder for sager, som rådet træffer afgørelse i, og 34 måneder for

sager, som bliver lukket. Ser vi på sagsbehandlingstiden, fra styrelsen er blevet opmærk-

som på sagen, til Konkurrencerådet træffer afgørelse, går der i gennemsnit 33 måneder.

Tilsvarende går der for sager, der bliver lukket, i gennemsnit 35 måneder. Boks 3 beskriver

eksempler på forløb i overtrædelsessager, herunder eksempler på, hvorfor sagerne kan træk-

ke ud.

I vores opgørelse af sagsbe-

handlingstiden har vi i én sag

korrigeret for, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen valgte

at sende sagen til SØIK, som ik-

ke vurderede, at sagen var til-

strækkeligt oplyst. Derfor send-

te SØIK sagen tilbage til styrel-

sen. Denne proces tog 5 måne-

der.

I en anden sag har vi korrigeret

for, at sagen blev lukket i en pe-

riode for at blive genoptaget,

da klageren kom med nye op-

lysninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

BOKS 3

EKSEMPLER PÅ FORLØB I 3 OVERTRÆDELSESSAGER

Den

første sag

startede med en henvendelse, og 2 uger efter oprettede Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen en konkurrencesag. Derefter fandt styrelsen ud af, at de ville foretage en kon-

trolundersøgelse. Sagen blev afgjort 15 måneder efter, den var startet.

Den

anden sag

startede med en klage fra en virksomhed. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

bad virksomheden om at komme med afgørende beviser, før styrelsen ville gå videre med sa-

gen. Virksomheden gik konkurs, og styrelsen lukkede sagen. Efter 1 år rettede virksomheden

igen henvendelse til styrelsen, da virksomheden havde skaffet afgørende beviser ved at filme

et møde. �½ år efter den anden henvendelse i sagen var styrelsen på en kontrolundersøgelse,

og 4 måneder efter kontrolundersøgelsen oprettede styrelsen en konkurrencesag. Sagen var

bredt lagt op og indeholdt både dele, der direkte vedrørte klagen, og dele, som styrelsen på

baggrund af kontrolundersøgelsen vurderede som relevante. Herefter undersøgte styrelsen

sagen og var også i en langvarig dialog med Europa-Kommissionen. Sagen blev afgjort 7 år ef-

ter den første henvendelse og ca. 4 �½ år efter, at konkurrencesagen var oprettet. Fratrækker

vi den tid, hvor sagen var lukket i styrelsen, var den samlede sagsbehandlingstid 6 år. Styrel-

sen har oplyst, at der ikke er direkte sammenhæng mellem den oprindelige klage og afgørel-

sen. Dog henviser styrelsen i sine interne dokumenter også efter rådsafgørelsen til den oprin-

delige klage.

Den

tredje sag

startede med, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen var på en kontrolunder-

søgelse hos en virksomhed, hvor styrelsen blev opmærksom på en mulig overtrædelse af kon-

kurrenceloven hos en anden virksomhed. På den baggrund var styrelsen 1�½ år efter på kontrol-

undersøgelse hos denne virksomhed. Derefter sendte styrelsen sagen til SØIK. Efter 5 måne-

der fik styrelsen sagen tilbage fra SØIK, som ikke ville efterforske den yderligere. 3�½ år efter,

at styrelsen fik kendskab til sagen, oprettede styrelsen en konkurrencesag. Korrigeret for den

tid, sagen var hos SØIK, gik der ca. 5�½ år, fra styrelsen fik kendskab til sagen, og ca. 2�½ år, fra

styrelsen oprettede en konkurrencesag. Den pågældende virksomhed har kritiseret den lange

sagsbehandlingstid, og styrelsen har internt anerkendt, at sagen har taget forholdsvis lang tid.

Det skyldtes ifølge styrelsens interne dokumenter en faglig problemstilling, personalemæssige

forhold, og at andre sager i en periode blev prioriteret højere.

I Konkurrencelovsudvalgets rap-

port er der både opgjort sags-

behandlingstid for alle sager

afgjort af Konkurrencerådet,

herunder fusionssager og an-

dre sagstyper, og for sager om

konkurrencebegrænsende af-

taler og sager om misbrug af

dominerende stilling. Da vi i

dette kapitel undersøger over-

trædelsessager, er den samle-

de opgørelse ikke relevant her.

Udvikling i sagsbehandlingstiden

46. Vi har undersøgt, hvordan sagsbehandlingstiden har udviklet sig fra perioden 2008-

2011 til perioden 2015 - juni 2018. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opgjorde til brug for

Konkurrencelovsudvalgets rapport sagsbehandlingstiden for perioden 2008-2011 efter sty-

relsens opgørelsesmetode, dvs. for fase 3 og 4 (analyse- og afgørelsesfasen). Figur 6 viser

sagsbehandlingstiden for sager om konkurrencebegrænsende aftaler og sager om misbrug

af dominerende stilling i perioden 2008-2011 sammenholdt med perioden 2015 - juni 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

FIGUR 6

SAGSBEHANDLINGSTIDEN FOR SAGER OM KONKURRENCEBEGRÆN-

SENDE AFTALER OG SAGER OM MISBRUG AF DOMINERENDE STILLING

(Måneder)

Sager om konkurrencebegrænsende

aftaler (10 sager)

Sager om misbrug af dominerende

stilling (2 sager)

Fra konkurrencesag til afgørelse (2008-2011)

Fra konkurrencesag til afgørelse (2015 - juni 2018)

Note: For begge perioder er sagsbehandlingstiden opgjort, fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har op-

rettet en konkurrencesag, til Konkurrencerådet har truffet afgørelse i sagen (for fase 3 og 4).

Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang og Konkurrencelovsudvalgets rapport fra 2012.

Det fremgår af figur 6, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager om konkurrence-

begrænsende aftaler i perioden 2008-2011 var 13 måneder. For perioden 2015 - juni 2018

var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager om konkurrencebegrænsende afta-

ler steget til 23 måneder, hvilket er en stigning på 10 måneder. For sager om misbrug af

dominerende stilling er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid steget med 2 måneder. Sa-

gerne om konkurrencebegrænsende aftaler vægter dog tungest, idet 83 % af sagerne af-

gjort af Konkurrencerådet i perioden 2015 - juni 2018 var denne type sager. Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at der i perioden 2008-2011 var flere tilsagnssager end

påbudssager sammenlignet med perioden 2015 - juni 2018, og at påbudssager tager læn-

gere tid end tilsagnssager.

47. Konkurrencelovsudvalget havde forskellige anbefalinger til Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens sagsbehandlingsprocesser. Udvalget foreslog bl.a., at styrelsen fast skulle ud-

arbejde meddelelser om betænkeligheder, og at høringsperioden for klagepunktsmedde-

lelser skulle udvides. Udvalget vurderede, at det ville øge sagsbehandlingstiden, hvis an-

befalingerne blev fulgt. En del af stigningen i sagsbehandlingstiden kan formodentlig til-

skrives implementeringen af udvalgets anbefalinger, men det kan ikke forklare hele stig-

ningen.

TILSAGN

Et tilsagn afgives af virksom-

heden og handler om, hvordan

virksomheden vil imødegå de

konkurrenceproblemer, som

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen har påpeget. Tilsagnet

vedtages af Konkurrencerådet.

MEDDELELSE OM

BETÆNKELIGHEDER

I en meddelelse om betænke-

ligheder orienterer Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen tid-

ligt efter sagens oprettelse om,

hvilke konkurrenceretlige pro-

blemer styrelsen undersøger i

relation til den pågældende sag.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens faktiske sagsbehandlingstid i forhold til den

planlagte sagsbehandlingstid

48. Vi har undersøgt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens sagsbehandlingstid i forhold til

styrelsens forventning til, hvor lang tid sagerne i gennemsnit skal tage. Vi har taget ud-

gangspunkt i den oprindeligt godkendte milepælsplan, da den er udtryk for styrelsens for-

ventninger til sagsbehandlingstiden. Milepælsplanen udarbejdes i forbindelse med, at en

sag endeligt godkendes, og konkurrencesagen oprettes, og derfor ser vi her kun på fase 3

og 4. Figur 7 viser, hvor lang tid fase 3 og 4 i gennemsnit var planlagt til, og fasernes fakti-

ske tidsudstrækning.

FIGUR 7

PLANLAGT OG FAKTISK TIDSUDSTRÆKNING FOR SAGER AFGJORT

I PERIODEN 2015 - JUNI 2018

(Måneder)

Fra projektbeskrivelse til klage-

punktsmeddelelse (fase 3)

Fra klagepunktsmeddelelse til

afgørelse (fase 4)

Fra projektbeskrivelse til

afgørelse (fase 3 og 4 i alt)

Planlagt tidsudstrækning

Faktisk tidsudstrækning

Note: N=12, dog 8 for planlagt tidsudstrækning for fase 4 og for fase 3 og 4 i alt.

Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Det fremgår af figur 7, at der i gennemsnit gik 15 måneder, fra projektbeskrivelsen lå klar,

til klagepunktsmeddelelsen blev sendt i høring hos den mistænkte virksomhed (fase 3). I

projektbeskrivelserne var der i gennemsnit afsat 8 måneder til denne fase for sager afgjort

i perioden 2015 - juni 2018. Det svarer til en overskridelse af de oprindelige milepælspla-

ner på ca. 90 %. For fase 4 gik der i gennemsnit 5 måneder, fra klagepunktsmeddelesen

blev sendt i høring, til Konkurrencerådet traf afgørelse, hvilket fasen også var planlagt til

at vare.

Det fremgår også af figuren, at fase 3 og 4 i alt var planlagt til i gennemsnit at vare 13 må-

neder. I praksis anvendte Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i gennemsnit 20 måneder

fra projektbeskrivelse til afgørelse. Således anvendte styrelsen i gennemsnit 7 måneder

mere, end styrelsen havde planlagt ved sagens opstart. Det svarer til ca. 55 % længere

tid end planlagt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

49. Forud for milepælsplanen ligger fase 1 og 2, som vi har gennemgået i afsnit 2.2. Vores

undersøgelse viser, at de 2 faser i gennemsnit varede 14,5 måneder i den gennemgåede

periode.

50. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden 2015-2017 har

arbejdet med at effektivisere sagsgangene ved at indføre retningslinjer for fase 1, jf. af-

snit 2.2, ved at etablere en fusionsenhed, som skal sikre kontinuitet i arbejdet med konkur-

rencesager, og ved at udvikle dashboards med styringsrettet ledelsesinformation til direk-

tionen og cheferne. Vores gennemgang viser, at sagsbehandlingstiden for fase 1 er faldet,

efter at retningslinjerne er indført.

RESULTATER

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke mål for den samlede sagsbehandlingstid. Dog

har styrelsen mål for screeningsfasen og for enkelte dele af fasen for kontrolundersøgel-

se og afgørelse. Styrelsen har ingen mål for analysefasen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen styrer sagsbehandlingstiden med milepælsplaner, som

styrelsen løbende ændrer med direktionens godkendelse. Den første milepælsplan udarbej-

der styrelsen samtidig med projektbeskrivelsen. I gennemsnit var sagernes tidsudstræk-

ning 55 % længere, end styrelsen oprindeligt havde planlagt i milepælsplanen. Rigsrevisio-

nen vurderer, at overskridelsen af de oprindelige milepælsplaner indikerer, at styrelsen

enten har været for optimistisk i sin oprindelige planlægning, eller at sagsbehandlingsti-

den har været længere, end den burde have været. Rigsrevisionen vurderer derfor, at sty-

relsen ikke i tilstrækkelig grad anvender milepælsplanerne til at understøtte, at sagerne

behandles hurtigt.

Fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen beslutter, at en sag skal være en rådssag, til Kon-

kurrencerådet træffer afgørelse, går der i gennemsnit 24 måneder. Rigsrevisionen kan dog

konstatere, at der ligger væsentlige sagsbehandlingsskridt, før sagen oprettes, i form af

en kontrolundersøgelse og behandling af en klage mv. Det er derfor efter Rigsrevisionens

vurdering relevant i opgørelsen af sagsbehandlingstiden at medregne perioden fra hen-

vendelse, til styrelsen beslutter, at en sag skal være en rådssag. Medregnes denne perio-

de, går der i gennemsnit 33 måneder, fra styrelsen bliver opmærksom på en sag, til Kon-

kurrencerådet træffer afgørelse.

I 2011 opgjorde Konkurrencelovsudvalget sagsbehandlingstiden for sager om konkurren-

cebegrænsende aftaler og sager om misbrug af dominerende stilling i perioden 2008-2011.

For sager om misbrug af dominerende stilling er sagsbehandlingstiden i dag stort set den

samme. For sager om konkurrencebegrænsende aftaler er sagsbehandlingstiden derimod

steget med 10 måneder fra 13 måneder i perioden 2008-2011 til 23 måneder i perioden

2015 - juni 2018. Da sager om konkurrencebegrænsende aftaler i perioden 2015 - juni 2018

udgjorde 83 % af overtrædelsessagerne, er sagsbehandlingstiden for overtrædelsesager

samlet set steget væsentligt. En del af stigningen kan skyldes en lovændring i 2015, men

det forklarer ikke hele stigningen. Rigsrevisionen finder på den baggrund, at styrelsen bør

forholde sig til den stigende sagsbehandlingstid.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

2.4. KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS

AFSLUTNING AF SAGER

51. Vi har undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, herunder Konkurrencerådet,

har en tilfredsstillende afslutning af sager. Det er væsentligt, at styrelsen har retningslin-

jer for, hvornår styrelsen anvender de forskellige typer afgørelser, så afgørelserne anven-

des ensartet. Et påbud har ifølge styrelsen større effekt end et tilsagn, da et tilsagns sig-

nalværdi er mindre, hvilket svækker den præventive effekt. For større sager, der afsluttes

af Konkurrencerådet, er det også væsentligt, at styrelsen følger op på den enkelte sag i for-

hold til overholdelse af påbuddet og sagens effekt.

Antal afgjorte sager om overtrædelser af konkurrenceloven

52. Det er væsentligt, at Konkurrencerådet afgør et vist antal sager. For det første for at

bringe overtrædelser af konkurrenceloven til ophør og for det andet, fordi det for konkur-

renceloven i høj grad er administrativ praksis og retspraksis, der viser, hvornår fx en afta-

le er en overtrædelse af konkurrenceloven, eller hvornår en virksomhed har misbrugt en

eventuel dominerende stilling. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at nogle sa-

ger har større effekt i forhold til udvidelse af praksis end andre. For det tredje er det vigtigt,

at Konkurrencerådet afgør et vist antal sager af hensyn til den præventive effekt ved hånd-

hævelse af konkurrenceloven. Figur 8 viser antallet af overtrædelsessager afgjort af Kon-

kurrencerådet i perioden 2008 - 1. halvår 2018.

FIGUR 8

SAGER OM OVERTRÆDELSER AF KONKURRENCELOVEN AFGJORT AF

KONKURRENCERÅDET I PERIODEN 2008 - 1. HALVÅR 2018

(Antal)

2008

Påbud

2009

2010

Tilsagn

2011

2012

Andet

2013

2014

2015

2016

2017 1. halvår

2018

Note: Sager, hvor der bliver fulgt op på tidligere overtrædelser, sager, der vedrører fusioner, og anmeldelses-

sager indgår ikke i figuren. Kategorien ”Andet” dækker over sager, hvor Konkurrencerådet træffer af-

gørelse om, at konkurrenceloven ikke er overtrådt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

Det fremgår af figur 8, at Konkurrencerådet særligt i 2015 og 2016 afgjorde færre sager

end i de tidligere år, da rådet begge år kun afgjorde 2 overtrædelsessager. I 2017 steg an-

tallet af afgjorte sager til 6, og i 1. halvår 2018 har rådet afgjort 2 overtrædelsessager. Til

sammenligning afgjorde rådet 3-9 sager om året i perioden 2008-2014. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen har oplyst, at de få sager i 2015 og 2016 skyldtes 2 store resursekræ-

vende, nye sagsprocedurer med længere høringsperioder indført i 2015, og at nogle større

sager blev lukket uden rådsafgørelse.

Det fremgår også af figuren, at antallet af både påbudssager og tilsagnssager i perioden

2008-2017 lå på mellem 1 og 5 sager om året. Særligt antallet af tilsagnssager er faldet

i perioden 2015-2017.

Sammenligner vi perioden 2015 - juni 2018 med tidligere, afgjorde Konkurrencerådet 3,4

sager i gennemsnit i perioden 2015 - juni 2018 og 6,7 sager i gennemsnit i perioden 2008-

2014.

Brug af forskellige typer af afgørelser

53. Konkurrencerådet kan bl.a. afgøre sager ved at udstede et påbud, vedtage et tilsagn

eller lukke sagen. Det er væsentligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retnings-

linjer for, hvornår styrelsen anvender de forskellige typer afgørelser, så styrelsen anven-

der afgørelserne ensartet.

54. Som udgangspunkt udsteder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et påbud, da det er

den type afgørelse, der ifølge styrelsen har den største effekt. Styrelsen udstedte 10 på-

bud i perioden 2015 - juni 2018.

En sag kan også afsluttes på et tidligere tidspunkt ved, at virksomheden giver tilsagn om

at ændre adfærd, som Konkurrencerådet gør bindende. Det gjorde Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen i 2 sager i perioden 2015 - juni 2018. Ved tilsagn indstiller styrelsen til Konkur-

rencerådet, om en sag skal afsluttes med tilsagn. Styrelsen har ikke retningslinjer for an-

vendelse af tilsagn, men i de 2 tilsagnssager, vi har gennemgået, gennemgik styrelsen de

samme 4 punkter. Punkterne ligner ifølge styrelsen Europa-Kommissionens retningslinjer

for tilsagn. Styrelsen har oplyst, at vurderingen af tilsagn ikke er vilkårlig, da styrelsen for-

holder sig til de samme 4 punkter. Styrelsen har også oplyst, at det nye Konkurrenceråd

(fra 2015) vil vedtage retningslinjer, når der er udviklet en praksis. Rigsrevisionen konsta-

terer, at styrelsen også før det nye Konkurrenceråd har vedtaget tilsagn efter de samme

4 punkter.

55. I perioden 2015-2017 blev 4 sager lukket efter at være kørt som rådssager, og 7 blev

lukket og afsluttet med en indskærpelse. Når sager lukkes, lukkes de med henvisning til,

at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke vil bruge flere resurser på sagen, da det ikke

vil stå mål med sagens effekt. Styrelsen indskærper i tilfælde, hvor der er tegn på, at virk-

somheden har overtrådt loven, men hvor det vil kræve mange resurser at bevise overtræ-

delsen. Det er ofte ikke klart fra start, at sagen skal afsluttes med en indskærpelse. Sty-

relsen har retningslinjer for, hvornår en indskærpelse bruges, men ikke for processen. Vores

gennemgang viser, at indskærpelsen sendes til direktionen med henblik på godkendelse.

INDSKÆRPELSE

En indskærpelse er ikke en af-

gørelse, men en lukning af sa-

gen suppleret med vejledning.

Indskærpelsen offentliggøres

i anonym form.

INDGÅELSE AF

TILSAGN

Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen indgår tilsagn under

følgende forhold:

1. Tilsagnet skal tilbydes tid-

ligt og være resursebespa-

rende.

2. Tilsagnet skal være tilstræk-

keligt, utvetydigt og nemt

at implementere.

3. Tilsagnet skal kunne mar-

kedstestes.

4. Tilsagnets varighed skal

være klar.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS BEHANDLING AF SAGER OM OVERTRÆDELSER

AF KONKURRENCELOVEN

BØDEFORLÆG

Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen udsteder bødeforlæg

under følgende betingelser:

1. Sagen skal skønnes ikke at

ville medføre højere straf

end bøde.

2. Sagen skal være en tilståel-

sessag.

3. Der skal være skabt en fast

praksis for strafudmålingen.

4. Der skal foreligge et samtyk-

ke fra SØIK både i forhold til

processen og bødestørrelsen.

5. Den skyldige skal vedtage,

at sagen afgøres udenret-

ligt, og være villig til at be-

tale bøden inden for en frist.

56. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan også udstede et administrativt bødeforlæg i

sager, hvor virksomheder har tilstået en overtrædelse af konkurrenceloven, som giver en

bøde, og hvor der er fast praksis for strafudmålingen. Styrelsen har retningslinjer for bøde-

forlæg og har i perioden 2015-2017 udstedt 2 bødeforlæg.

Opfølgning på Konkurrencerådets afgørelser

57. For at sikre, at de afgørelser, der bliver truffet, får effekt, er det vigtigt, at Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen følger op på sagerne, særligt i forhold til, at virksomhederne følger

eventuelle påbud og tilsagn. Virksomhederne skal ifølge Konkurrencerådets afgørelser do-

kumentere overholdelsen af et påbud inden for en bestemt frist, som ofte er 2-3 uger. Føl-

ger en virksomhed ikke påbuddet, oversender Konkurrencerådet sagen til SØIK.

58. Det fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer, at styrelsen skal ud-

arbejde en opfølgningsplan i forbindelse med sin evaluering af sagen. Kun én af de sager,

vi har gennemgået, har en egentlig opfølgningsplan ud over dokumentation, som fremgår

af rådsafgørelsen. Det skyldes ifølge styrelsen, at der er tale om engangsforseelser, og at

der i nogle tilfælde er aktive klagere, som vil klage, hvis afgørelserne ikke bliver overholdt.

RESULTATER

Konkurrencerådet har i perioden 2015 - juni 2018 i gennemsnit truffet afgørelse i 3,4 over-

trædelsessager om året. Antallet af afgjorte sager om overtrædelser har været markant

lavere sammenlignet med perioden 2008-2014, hvor Konkurrencerådet i gennemsnit traf

afgørelse i 6,7 sager om året. Det var særligt lavt i 2015 og 2016, hvor rådet begge år af-

gjorde 2 sager. I 2017 afgjorde rådet 6 sager og har i 1. halvår 2018 afgjort 2 sager. Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at de få sager i 2015 og 2016 skyldtes 2 store re-

sursekrævende fusioner, nye sagsprocedurer med længere høringsperioder indført i 2015,

og at nogle større sager blev lukket uden rådsafgørelse. Rigsrevisionen vurderer, at de re-

lativt få sager om overtrædelser af konkurrenceloven indebærer en risiko for, at den præ-

ventive effekt af håndhævelsen af loven reduceres.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at Konkurrencerådet endnu ikke har vedta-

get retningslinjer for tilsagn. Vores gennemgang af tilsagnssager viser, at styrelsen gen-

nemgår de samme 4 punkter i de 2 tilsagnssager, der har været i perioden 2015-2017. For

indskærpelser har styrelsen retningslinjer for, hvornår de indskærper, men ikke for proces-

sen, fx hvem der skal godkende indskærpelsen. Vores gennemgang af de 7 indskærpelser,

der har været i perioden 2015-2017, viser dog, at indskærpelser forelægges direktionen

med henblik på godkendelse. Rigsrevisionen finder, at retningslinjer ville være hensigts-

mæssige, da de kan understøtte, at de forskellige afgørelser anvendes ensartet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen følger op på sine sager enkeltvist, ved at virksomhe-

den i forbindelse med afgørelsen bliver pålagt at dokumentere, at den overholder påbud-

det. Desuden lægger styrelsen op til at udarbejde en opfølgningsplan, men kun for én sag

har styrelsen en egentlig opfølgningsplan. Rigsrevisionen vurderer, at det vil være hensigts-

mæssigt, at styrelsen, i de tilfælde hvor det er muligt, følger op på, om afgørelsen får virk-

ning på det pågældende marked. Rigsrevisionen anerkender dog, at det ikke vil være muligt

i alle tilfælde.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

3. SØIK’s behandling af

strafferetlige konkurrence-

sager

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager ikke i tilstræk-

kelig grad har understøttet en effektiv sagsbehandling. SØIK har ikke specifikke retnings-

linjer for sagsbehandling af strafferetlige konkurrencesager, men har en generel efterforsk-

ningsguide, der primært er rettet mod større sager om økonomisk kriminalitet, som gene-

relt adskiller sig fra den typiske konkurrencesag. Rigsrevisionen konstaterer, at SØIK an-

vender enkelte sagsstyringsværktøjer fra efterforskningsguiden, hvor SØIK finder det re-

levant, men at SØIK ikke anvender dem systematisk. Rigsrevisionen vurderer dog, at SØIK

ikke i tilstrækkelig grad har anvendt særligt tids- og milepælsplaner til at understøtte, at

sagerne behandles effektivt, men i højere grad har anvendt dem som logbøger over, hvad

der er sket.

Sagsbehandlingstiden for de sager, der er endeligt afsluttet i perioden 2015 - april 2018,

er 38 måneder for afsluttede sager og 32 måneder for lukkede sager fra anmeldelse, til SØIK

første gang har taget stilling til tiltalespørgsmålet. SØIK lever således ikke op til sin ambi-

tion om, at der skal gå højst 18 måneder. Ser vi kun på de sager, Konkurrencerådet har af-

gjort, og ikke på de sager, Konkurrencerådet har sendt til SØIK uden at afgøre dem, går der

i gennemsnit 32 måneder, til SØIK har taget stilling til tiltalespørgsmålet, og 39 måneder,

til sagerne er endeligt afsluttet med enten bødeforlæg, ved domstolene eller er lukket.

Rigsrevisionen kan konstatere, at SØIK i 2015 har indført et nyt ledelsesstyringssystem

med bl.a. styring af tidsfrister og løbende ledelsesopfølgning for alle verserende sager.

Rigsrevisionen kan også konstatere, at SØIK’s sagsbehandlingstid for sager, der er anmeldt

i perioden 2015-2017, i gennemsnit er 19 måneder fra anmeldelse til stillingtagen til til-

talespørgsmålet. Da der blandt sagerne stadig er uafsluttede sager, kan den endelige sags-

behandlingstid for perioden dog ikke opgøres endnu.

Rigsrevisionen vurderer, at SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har et tilfredsstil-

lende samarbejde om strafferetlige konkurrencesager. Rammerne for samarbejdet mellem

SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er fastlagt i en samarbejdsaftale mellem de

2 parter, og SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har været i dialog om alle de un-

dersøgte sager forud for, at styrelsen har anmeldt sagerne til SØIK.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

59. Dette kapitel handler om, hvorvidt SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager

har understøttet en effektiv sagsbehandling, herunder om SØIK og Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen har et tilfredsstillende samarbejde om strafferetlige konkurrencesager.

Da kompetencen til at håndhæve konkurrenceloven i Danmark er opdelt mellem SØIK og

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, er det vigtigt, at de har et tilfredsstillende samarbej-

de for at sikre en effektiv samlet håndhævelse af konkurrenceloven. Herudover er det vig-

tigt, at SØIK’s sagsbehandling er effektiv for at sikre, at den sigtede så hurtigt som muligt

får en afklaring af sagen.

3.1. SØIK OG KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYREL-

SENS SAMARBEJDE OM STRAFFERETLIGE KONKURREN-

CESAGER

60. Vi har undersøgt, om SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har et tilfredsstillen-

de samarbejde om strafferetlige konkurrencesager. Herved forstår vi, at SØIK og Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen har aftalt rammer for samarbejdet, der understøtter en hurtig

sagsbehandling, at SØIK og styrelsen løbende og hurtigst muligt indgår i dialog om sager-

ne, og at styrelsen bistår SØIK, hvor det er relevant. Desuden følger det af konkurrencelo-

ven, at SØIK skal godkende administrative sager om bødeforelæg.

Rammer for samarbejdet mellem SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

61. Rammerne for samarbejdet mellem SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er fast-

lagt i en samarbejdsaftale mellem de 2 parter fra maj 2015. Samarbejdsaftalen har til for-

mål at sikre et godt samarbejde om opklaring og strafforfølgelse af overtrædelser af kon-

kurrenceloven og om behandling af ansøgninger om straflempelse. Aftalen omhandler føl-

gende emner:



overordnet samarbejde

samarbejde i konkrete sager

bistand under efterforskning

juridisk bistand fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

faglige aktiviteter.

Dialog om potentielle straffesager

62. SØIK behandler alle sager om strafferetlige overtrædelser af konkurrenceloven. Sager

kan anmeldes til SØIK af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, borgere eller andre aktører,

men i praksis modtager SØIK næsten udelukkende anmeldelser fra Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen.

63. SØIK kan modtage en sag fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på 2 forskellige tids-

punkter i et sagsforløb. For det første kan styrelsen anmelde en sag, efter Konkurrencerå-

det har truffet en administrativ afgørelse. For det andet kan styrelsen oversende en sag i

den indledende behandling, hvis styrelsen vurderer, at der er tale om en åbenbar overtræ-

delse af konkurrenceloven – en såkaldt rå anmeldelse. Når SØIK modtager en sag, indledes

efterforskningen med henblik på at undersøge, om betingelserne for at pålægge strafan-

svar er til stede, og at gøre strafferetlige konkurrencesager klar til eventuel behandling ved

domstolene.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

64. Når Konkurrencerådet har afgjort en sag, kan de involverede parter anke sagen til Kon-

kurrenceankenævnet. For de sager, som Konkurrenceankenævnet afgjorde i perioden 2015-

2017, gik der i gennemsnit 10 måneder fra rådsafgørelsen til ankenævnets afgørelse. Kon-

kurrencerådet anmelder som hovedregel først sagerne til SØIK, når Konkurrenceankenæv-

net har truffet afgørelse.

65. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at relevante sager bør være kendt hos begge parter

så tidligt som muligt, og at der afholdes møder for at drøfte det videre samarbejde, før sa-

ger oversendes fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til SØIK. Herudover fremgår det, at

der skal afholdes møder på øverste ledelsesniveau om generelle forhold og status for sa-

ger hvert halve år eller oftere, hvis der er behov for det.

66. Rigsrevisionen har gennemgået 10 sagskomplekser oversendt fra Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen til SØIK i perioden juli 2015 - 2017. Vi har for sagerne opgjort, hvornår sty-

relsen har indstillet til Konkurrencerådet, at sagen skulle anmeldes til SØIK, og hvornår der

har været dialog mellem styrelsen og SØIK om sagen. I 6 af de 10 undersøgte sager er SØIK

orienteret før styrelsens indstilling til Konkurrencerådet om oversendelse. I 3 af sagerne

orienterer styrelsen SØIK inden for ca. 2 måneder efter styrelsens indstilling til Konkurren-

cerådet, og i den sidste sag er der gået ca. 6 måneder efter indstillingen. Styrelsen har op-

lyst, at alle 10 sager er drøftet med SØIK forud for anmeldelsen.

67. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK har afholdt møder på direktionsniveau mi-

nimum hvert halve år, som det er fastsat i samarbejdsaftalen. Styrelsen og SØIK har op-

lyst, at de løbende drøfter mulige kommende straffesager og igangværende sager.

SAGSKOMPLEKS

Et sagskompleks er en samling

af sager mod juridiske personer

vedrørende den samme over-

trædelse, som SØIK behandler

under ét journalnummer. Et

sagskompleks kan dermed be-

stå af flere enkeltsager mod

flere juridiske personer.

Samarbejde i efterforskningsfasen

68. Det fremgår af samarbejdsaftalen, at samarbejdet mellem SØIK og Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen i efterforskningsfasen skal sikre, at styrelsens faglige kompetencer

udnyttes. I henhold til samarbejdsaftalen skal styrelsen høres og underrettes forud for af-

gørelser med henblik på at inddrage styrelsens synspunkter. Herudover kan styrelsen, hvor

det er relevant, bistå SØIK med konkret faglig eller teknisk bistand for at sikre udnyttelse

af kompetencerne.

69. Vi har gennemgået 29 afsluttede og igangværende sagskomplekser i perioden 2015-

2017. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst, at der i 11 af sagerne er afholdt et

møde forud for eller senest i forbindelse med oversendelse af sagen. I yderligere 13 af sa-

gerne har styrelsen og SØIK vurderet, at det ikke var nødvendigt at afholde et møde. I 3

ud af de 29 sagskomplekser er der indgået aftale om, at styrelsen bistår SØIK i efterforsk-

ningen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

Behandling af administrative bødeforlæg

70. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fik med ændringen af konkurrenceloven i 2007 mu-

lighed for at udstede administrative bødeforlæg i visse typer af sager. SØIK skal give sam-

tykke til de enkelte bødeforlæg. SØIK’s samtykke til bødeforlægget skal sikre, at sagen er

egnet til at blive afgjort uden for domstolene, og at SØIK er enig i det konkrete bødeskøn.

Det er væsentligt, i tilfælde af at sagen efterfølgende indbringes for domstolene.

71. I perioden 2015-2017 har der været 2 sager med administrativt bødeforlæg. I begge sa-

ger har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen orienteret SØIK om bødeforlægget, og i begge

sager har SØIK uden bemærkninger givet samtykke til bødeforlægget 1 dag efter oriente-

ringen. SØIK og styrelsen har begge oplyst, at de har drøftet bødeforlæggene og beregnings-

grundlaget for bødens størrelse telefonisk forud for den skriftlige orientering.

RESULTATER

Rigsrevisionen vurderer, at SØIK og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har et tilfredsstil-

lende samarbejde om strafferetlige konkurrencesager. Rammerne for samarbejdet er fast-

lagt i en samarbejdsaftale. Aftalen fastlægger principperne for de 2 myndigheders samar-

bejde generelt og i konkrete sager samt principper for, hvornår og hvordan styrelsen kan

bistå SØIK i efterforskningen af strafferetlige konkurrencesager.

I den undersøgte periode har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 6 ud af 10 sager orien-

teret SØIK, før styrelsen har indstillet til Konkurrencerådet, at sagen oversendes til SØIK,

og i alle 10 sager har styrelsen drøftet sagen med SØIK. De 2 myndigheder drøfter mulige

kommende sager løbende, bl.a. på halvårlige fælles direktionsmøder. Styrelsen har i 2 sa-

ger udstedt et administrativt bødeforlæg. I begge sager har SØIK godkendt bødeforlægget

hurtigt.

3.2. SØIK’S STYRING AF STRAFFERETLIGE KONKURREN-

CESAGER

72. Vi har undersøgt, om SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager giver en effek-

tiv sagsbehandling. Ved effektiv sagsbehandling forstår vi, at SØIK har retningslinjer for

sin sagsbehandling, mål for sin sagsbehandlingstid, og at SØIK har fulgt retningslinjerne

og levet op til målene.

73. SØIK’s efterforskning og behandling af anmeldelser om overtrædelser af konkurrence-

loven har bl.a. til formål at undersøge, om betingelserne for at pålægge strafansvar er til

stede, og indbringe strafferetlige konkurrencesager for domstolene.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

74. Når SØIK modtager en anmeldelse af en sag, skal SØIK tage stilling til, om der skal rej-

ses sigtelse. Sager, hvor der er rejst sigtelse, kan afsluttes på 3 måder. For det første kan

sagen afsluttes med vedtagelse af en bøde på baggrund af et bødeforlæg. For det andet

kan sagen afgøres ved domstolene på baggrund af en tiltalerejsning. For det tredje kan sa-

gen lukkes, efter at SØIK har rejst tiltale (ved tiltalefrafald eller ved påtaleopgivelse). I sa-

ger, hvor der ikke rejses sigtelse, afsluttes sagen ved, at SØIK standser efterforskningen.

Figur 9 viser sagsforløbet og definitionerne af de forskellige afslutningstyper.

FIGUR 9

FORLØBET FOR STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

Bødeforlæg

Anvendes i sager, hvor den sigtede

erkender sig skyldig og accepterer

et bødeforlæg udarbejdet af SØIK

Sigtelse

Tiltalerejsning

Hvis en sag ikke kan afgøres ved et

bødeforlæg, udarbejder SØIK et

anklageskrift med tiltalerejsning,

hvorefter sagen overgår til

behandling ved domstolene

Domstolsbehandling

Anmeldelse

Efterforskningen standses

før sigtelse

Lukning

SØIK kan lukke en sag,

efter at der er rejst sigtelse

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af SØIK’s retningslinjer.

Retningslinjer for SØIK’s sagsbehandling af strafferetlige konkurrencesager

75. SØIK har ikke retningslinjer, der specifikt er rettet mod SØIK’s behandling af strafferet-

lige konkurrencesager. SØIK har derimod en efterforskningsguide for større sager om alle

former for økonomisk kriminalitet. Efterforskningsguiden er primært rettet mod meget sto-

re sagskomplekser vedrørende fx bedrageri og mandat- og skattesvig med omfattende ef-

terforskning, der kræver mange resurser og strækker sig over en længere periode. SØIK har

oplyst, at efterforskningsguiden kan anvendes i sin helhed eller delvist afhængigt af de

specifikke forhold i den enkelte sag, men at den ikke skal ses som en autoriseret instruks,

der skal følges i alle sager. SØIK har yderligere oplyst, at konkurrencesagerne varierer me-

get i indhold og kompleksitet, og at behovet for anvendelsen af efterforskningsguidens

principper derfor også varierer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

76. SØIK har oplyst, at efterforskningsguiden – i det omfang det er hensigtsmæssigt – også

anvendes for konkurrencesagerne. Vi har gennemgået 20 sagskomplekser med konkurren-

cesager, der er afsluttet i perioden 2015-2017, i forhold til hvilke sagsstyringsværktøjer fra

efterforskningsguiden SØIK anvender. Tabel 2 viser SØIK’s anvendelse af sagsstyringsværk-

tøjerne.

TABEL 2

SØIK'S ANVENDELSE AF EFTERFORSKNINGSGUIDENS SAGSSTYRINGS-

VÆRKTØJER FOR 20 SAGSKOMPLEKSER AFGJORT I PERIODEN 2015-

2017

(Antal)

Visitationsskema

Tids- og milepælsplan

Foreløbig efterforskningsvurdering

Anklagerdokument

Logbog

2 af de undersøgte sagskomplekser er anmeldt, før SØIK indførte visitationsskemaer, og derfor er det

15 ud af 18 sager.

Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Det fremgår af tabel 2, at SØIK i alle 20 sagskomplekser har udarbejdet en logbog og i 19

af sagskomplekserne har anvendt en tids- og milepælsplan. Det fremgår videre, at SØIK

har udarbejdet et visitationsskema i 15 af sagskomplekserne, anklagerdokument i 13 af

sagskomplekserne og en foreløbig efterforskningsvurdering i 4 af sagskomplekserne.

De udarbejdede tids- og milepælsplaner, som er det redskab, SØIK bl.a. bruger til at sikre

fremdrift, har karakter af en efterfølgende oplistning af, hvornår SØIK har gennemført de

enkelte efterforskningsskridt, og ikke en forudgående plan for, hvilke skridt der skal tages

hvornår. Herudover er der stor forskel på, hvor udfyldte de enkelte efterforskningsvurde-

ringer og anklagerdokumenter er.

77. I 2015 implementerede SØIK et internt styringssystem med henblik på løbende ledel-

sesmæssig opfølgning på alle strafferetlige konkurrencesager. Styringssystemet består

bl.a. af faste ugentlige møder på ledelsesniveau og månedlige statusmøder på styregrup-

peniveau, hvor sagerne gennemgås. I store sager, hvor der er nedsat en særskilt styregrup-

pe i overensstemmelse med efterforskningsguiden, holder styregruppen løbende status-

møder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

I styringen af de enkelte sager anvender SØIK et controllingark med alle verserende straffe-

sager i SØIK. Arket indeholder bl.a. oplysninger om sagernes status, aftalte frister og sags-

behandlere. Arket anvendes som et understøttende værktøj i den daglige styring af de en-

kelte sager og udgør den overordnede ramme for ledelsens styring af sagerne og anvendes

bl.a. som udgangspunkt for de månedlige statusmøder. Herudover anvender SØIK en drifts-

styringsmodel til at give overblik over alle aktuelle sager vedrørende økonomisk krimina-

litet.

SØIK’s sagsbehandlingstid

78. Vi har undersøgt, om SØIK har mål for sin sagsbehandlingstid, og hvor lang SØIK’s sags-

behandlingstid for strafferetlige konkurrencesager er.

79. SØIK’s efterforskningsguide indeholder en ambition om, at en gennemsnitlig sag afslut-

tes ved, at SØIK træffer afgørelse i sagen ved at tage stilling til tiltalespørgsmålet gennem

enten et bødeforelæg, anklageskrift, tiltalefrafald eller påtaleopgivelse inden 18 måneder

efter anmeldelsen. SØIK har ikke yderligere mål for sagsbehandlingstiden.

Når SØIK har taget stilling til tiltalespørgsmålet, vil sagsforløbet dog ofte fortsætte, før sa-

gen er endeligt afsluttet for de involverede parter, jf. figur 9. For sager med bødeforlæg ind-

går SØIK i dialog med den sigtede, der skal acceptere eller afvise bødeforlægget. Hvis bø-

deforlægget efter denne proces ender med at blive afvist af den sigtede, fortsætter sa-

gen typisk ved, at SØIK udarbejder et anklageskrift, hvorefter sagen overgår til domstols-

behandling. For at vise hele udstrækningen af et sagsforløb for de involverede parter har

vi også valgt at opgøre tiden fra SØIK’s stillingtagen til tiltalespørgsmålet, til sagen er en-

deligt afsluttet. Det skal hertil bemærkes, at selve domstolsbehandlingen af en sag, her-

under sagsbehandlingstiden for denne del, ligger uden for SØIK’s indflydelse.

80. Vi har gennemgået 53 konkurrencesager, der er afsluttet i perioden 2015 - april 2018,

og opgjort den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for 3 faser:



fra anmeldelse til sigtelse

fra sigtelse til stillingtagen til tiltalespørgsmålet

fra stillingtagen til afslutning af sagen.

Hvis en strafferetlig konkurren-

cesag ikke er afsluttet inden

18 måneder fra tidspunktet for

en sigtelse, kan den sigtede i

henhold til retsplejeloven ind-

bringe sagen for domstolene,

der efterfølgende kan vælge at

fastsætte en frist for afgørelse

af tiltalespørgsmålet tidligst 3

måneder fra indbringelsen. Dvs.

at der er en lovsikret domstols-

kontrol med, at der sker frem-

drift i sagen.

AFGJORT/AFSLUTTET

SAG

En sag er

afgjort

af SØIK, når

SØIK har taget stilling til tiltale-

spørgsmålet.

En sag er

afsluttet,

når sagen

er endeligt afgjort enten ved

domstolene, ved vedtagelsen

af et bødeforlæg eller er blevet

lukket.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

Figur 10 viser SØIK’s gennemsnitlige sagsbehandlingstid og den samlede udstrækning for

de 53 afsluttede sager.

FIGUR 10

GENNEMSNITLIG SAGSBEHANDLINGSTID FOR KONKURRENCESAGER

AFSLUTTET I PERIODEN 2015 - APRIL 2018

(Måneder)

Sager afgjort med bødeforlæg (25 sager)

Sager afgjort ved domstolene (9 sager)

Gennemsnit af afgjorte sager (34 sager)

Lukkede sager (19 sager)

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til stillingtagen til tiltalespørgsmålet

Fra stillingtagen til afslutning af sagen

(inkl. eventuel domstolsbehandling)

Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Det fremgår af figur 10, at sager, der afsluttes med

bødeforlæg,

har en gennemsnitlig ud-

strækning på 41 måneder fra anmeldelse til afslutning af sagen. Tilsvarende har sager, der

afsluttes ved

domstolene,

en udstrækning på 63 måneder. Ser vi på

alle afsluttede sager

under ét, fremgår det, at SØIK’s samlede sagsbehandlingstid i gennemsnit er på 38 måne-

der fra anmeldelse, til SØIK har taget stilling til tiltalespørgsmålet. Ser vi på tiden fra an-

meldelse, til sagerne er afsluttet, dvs. inkl. eventuel domstolsbehandling, går der 46 må-

neder. For sager, som SØIK lukker, efter der er rejst sigtelse, går der i gennemsnit 32 må-

neder fra anmeldelse, til SØIK har taget stilling til tiltalespørgsmålet.

SØIK har oplyst, at der fra stillingtagen til tiltalespørgsmålet i lukkede sager ofte er en pro-

ces, efter at SØIK træffer afgørelse om enten påtaleopgivelse, tiltalefrafald eller indstil-

ling af efterforskning, til sagen afsluttes, og sagernes parter informeres. I denne periode

søger SØIK at opnå enighed med den særmyndighed (fx Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen), der har anmeldt sagen, om, at sagen skal lukkes. Det sker ud fra et hensyn til, at sær-

myndigheden på baggrund af sin sagsbehandling har vurderet, at der har været et grund-

lag for at anmelde sagen. Det fremgår af figur 10, at denne proces i gennemsnit varer 5

måneder.

81. Vi har herudover også gennemgået 9 sager, der er afsluttet ved efterforskningsstands-

ning før sigtelse. Gennemgangen viser, at de 9 sager i gennemsnit har en sagsbehandlings-

tid på 17 måneder fra anmeldelse til standsning.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

82. De gennemgåede sager, der er afsluttet i perioden 2015 - april 2018, er anmeldt til SØIK

i perioden 2010-2017. Da SØIK indførte et nyt sagsstyringssystem i 2015, har vi særskilt

opgjort sagsbehandlingstiden for de sager, der er anmeldt i perioden 2015 - januar 2018

efter indførelsen af det nye sagsstyringssystem. Det drejer sig om 41 sager. Vores opgø-

relse viser, at i de sager, hvor der er rejst sigtelse, er den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid fra anmeldelse til sigtelse 6 måneder. For de sager, hvor SØIK har taget stilling til tilta-

lespørgsmålet, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 12 måneder fra sigtelse til stil-

lingtagen og 19 måneder fra anmeldelse til stillingtagen. Da der stadig er sager, der er an-

meldt i 2017 og 2018, hvor der endnu ikke er rejst sigtelse eller taget stilling til tiltalespørgs-

målet, kan den endelige gennemsnitlige sagsbehandlingstid for perioden ikke opgøres end-

nu.

83. SØIK’s sager kan variere meget i omfang og karakter, bl.a. afhængigt af, om der allere-

de foreligger en administrativ afgørelse. Det varierer derfor også meget fra sag til sag, hvor

meget efterforskning der er nødvendig, efter en sag er anmeldt til SØIK. Boks 4 viser ek-

sempler på sager i SØIK.

BOKS 4

EKSEMPLER PÅ SAGER I SØIK

I vores undersøgelsesperiode har særligt ét sagskompleks været omfattende. Sagen blev an-

meldt som en rå anmeldelse i 2010, og der blev foretaget efterforskning i perioden 2011-2013,

hvorefter der blev rejst tiltale medio 2014. De fleste af enkeltsagerne i sagskomplekset blev

afgjort med bødeforlæg frem til medio 2015, og den sidste domsfældelse skete i september

2016. Den samlede udstrækning for sagerne i dette sagskompleks har altså været mere end

6 år. Nogle af enkeltsagerne i dette sagskompleks blev endeligt afsluttet med vedtagelse af

bødeforlæg forud for vores undersøgelsesperiode, og de indgår derfor ikke i denne undersøgel-

se. SØIK har oplyst, at dette sagskompleks er det klart største i undersøgelsesperioden og der-

med har krævet mange resurser og haft en lang udstrækning.

Som eksempel på sager, der kræver færre resurser, kan 2 sagskomplekser fremhæves. I den

ene sag modtog SØIK en rå anmeldelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i juni 2015, hvor-

efter sagen blev efterforsket frem til primo 2016, og SØIK traf afgørelse ved anklageskrift i

maj 2016. Sagen blev endeligt afsluttet ved domstolene i december 2016. Den anden sag blev

anmeldt til SØIK i november 2015 på baggrund af en administrativ afgørelse fra Konkurrence-

rådet og afsluttet med vedtagelse af bødeforlæg i april 2016.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

84. Vi har opgjort sagernes udstrækning opdelt efter, om SØIK har modtaget dem efter, at

Konkurrencerådet har truffet en administrativ afgørelse, eller om sagerne er oversendt di-

rekte som rå anmeldelser, jf. figur 11.

FIGUR 11

GENNEMSNITLIG SAGSBEHANDLINGSTID FOR KONKURRENCESAGER

AFSLUTTET I PERIODEN 2015 - APRIL 2018 OPDELT I SAGER ANMELDT

AF KONKURRENCERÅDET OG RÅ ANMELDELSER

(Måneder)

Sager anmeldt af Konkurrencerådet

(12 sager)

Rå anmeldelser

(41 sager)

Fra anmeldelse til sigtelse

Fra sigtelse til stillingtagen til tiltalespørgsmålet

Fra stillingtagen til afslutning af sagen

(inkl. eventuel domstolsbehandling)

Note: Opgørelsen indeholder både sager, der er afgjort ved bødeforlæg og ved domstolene, og sager, der

blev lukket.

Kilde: Rigsrevisionens sagsgennemgang.

Det fremgår af figur 11, at sager afsluttet i perioden 2015 - april 2018, der er anmeldt ef-

ter, at Konkurrencerådet har truffet afgørelse, i gennemsnit har en udstrækning på 39 må-

neder fra anmeldelse til afslutning ved bødeforlæg, dom eller lukning, og at den tilsvaren-

de tidsudstrækning er 44 måneder for sager oversendt som rå anmeldelser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

SØIK’S BEHANDLING AF STRAFFERETLIGE KONKURRENCESAGER

RESULTATER

SØIK har ikke retningslinjer, der specifikt er rettet mod sagsbehandling af strafferetlige

konkurrencesager. SØIK anvender de generelle retningslinjer for større økonomiske straf-

fesager, hvis det er relevant. Rigsrevisionen konstaterer, at efterforskningsguidens sags-

styringsværktøjer i nogen grad er anvendt i de fleste af sagerne. Rigsrevisionen vurderer

dog, at særligt efterforskningsguidens tids- og milepælsplaner ikke i tilstrækkelig grad

har understøttet, at sagerne behandles effektivt, idet tids- og milepælsplanerne primært

fungerer som logbøger over, hvad der er sket.

SØIK’s gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra tidspunktet for anmeldelse, til SØIK har ta-

get stilling til tiltalespørgsmålet, er 38 måneder. Den tilsvarende gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid for de lukkede sager er 32 måneder. Begge tal ligger væsentligt over ambitio-

nen i retningslinjerne fra SØIK’s efterforskningsguide om, at der højst skal gå 18 måneder

fra anmeldelse til stillingtagen til tiltalespørgsmålet. For de sager, hvor SØIK standser ef-

terforskningen, uden der bliver rejst sigtelse, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

17 måneder.

Den samlede tidsudstrækning for sager afgjort af Konkurrencerådet, der er endeligt afslut-

tet i perioden 2015 - april 2018, er i gennemsnit 39 måneder fra anmeldelse til afslutning

ved enten vedtagelse af bødeforlæg, dom eller lukning. For rå anmeldelser er den tilsvaren-

de tidsudstrækning 44 måneder.

Rigsrevisionen konstaterer, at SØIK i 2015 har indført et sagsstyringssystem, der bl.a. om-

fatter et controllingark for alle verserende sager. Controllingarket skal både understøtte

den daglige styring af sagerne og den løbende ledelsesmæssige opfølgning. Rigsrevisio-

nen kan konstatere, at det foreløbig ser ud til, at sagsbehandlingstiden er faldende. Rigs-

revisionen konstaterer, at for de sager, der er anmeldt i perioden 2015-2018, og hvor SØIK

har taget stilling til tiltalespørgsmålet, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 19 må-

neder fra anmeldelse til stillingtagen. Da der stadig er sager anmeldt i 2017 og 2018, hvor

SØIK ikke har taget stilling til tiltalespørgsmålet, kan den endelige gennemsnitlige sags-

behandlingstid for perioden dog ikke opgøres endnu.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

4. Konkurrence- og For-

brugerstyrelsens styring af

fusionssager

DELKONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring i overvejende grad

har understøttet en effektiv behandling af fusionssager.

Konkurrenceloven indeholder tidsfrister for behandlingen af fusionssager, der vedrører pe-

rioden, fra de involverede virksomheder endeligt anmelder fusionen, til Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen træffer afgørelse i sagen. Styrelsen har også opstillet egne mål for sags-

behandlingstiden for samme periode. Ligeledes har styrelsen opstillet mål for sagsbehand-

lingstiden i den forudgående prænotifikationsfase, i det omfang det efter styrelsens opfat-

telse giver mening. Både de lovbestemte frister og styrelsens egne mål for sagsbehand-

lingstiden er overholdt.

Da Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke kan kontrollere virksomhedernes ageren i præ-

notifikationsfasen, fx hvornår de svarer på spørgsmål fra styrelsen, giver det efter styrel-

sens opfattelse ikke mening at opstille mål for den tidsmæssige udstrækning af den sam-

lede prænotifikationsfase.

Rigsrevisionens undersøgelse viser imidlertid, at en stor del af sagsbehandlingen sker i

prænotifikationsfasen, der i gennemsnit udgør 50-70 % af den samlede sagsbehandlings-

tid. Det betyder, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagsbehandler fusioner, inden de

er anmeldt. Prænotifikationsfasen tæller ikke med i de lovfastsatte tidsfrister. Rigsrevisio-

nen vurderer, at det indebærer en risiko for, at lovens tidsfrister for den efterfølgende sags-

behandling bliver mindre relevante i forhold til at sikre en effektiv behandling.

85. Dette kapitel handler om, hvorvidt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af fu-

sionssager har understøttet en effektiv sagsbehandling. Med effektiv sagsbehandling for-

står vi en målrettet behandling med henblik på at sikre en så hurtig sagsbehandling, som

sagen tillader.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

4.1.

BEHANDLING AF FUSIONSSAGER

86. Hovedreglen for fusionssager er, at fusioner, der hæmmer den effektive konkurrence

betydeligt, ikke skal godkendes. En fusion kan alt efter dens størrelse enten anmeldes og

behandles almindeligt eller forenklet, hvor den forenklede procedure er mindre omfatten-

de og går hurtigere. Figur 12 viser forløbet i fusionssager.

FIGUR 12

FORLØBET I FUSIONSSAGER

PRÆNOTIFIKATIONSFASEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vejleder ansøge-

ren i, hvordan anmeldelsen skal udformes forud for

endelig anmeldelse, og forbereder behandlingen af

sagen.

Når virksomheden har indgivet sin endelige anmeldel-

se, skal Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tage stil-

ling til, om anmeldelsen er fuldstændig.

ANMELDELSESFASEN

SAGSBEHANDLINGSFASEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tager stilling til,

om fusionen vil have konkurrencemæssige skadevirk-

ninger på de pågældende markeder, og vurderer virk-

ningen af eventuelle foreslåede tilsagn.

Parterne skal høres, inden Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen træffer endelig afgørelse i sagen.

AFGØRELSESFASEN

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer.

87. Vi har undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retningslinjer for sags-

behandlingen, som understøtter, at styrelsen behandler samme typer sager ens, og om

styrelsen følger op på, at styrelsens afgørelser i fusionssagerne bliver efterlevet.

Eksempler på nye retningslinjer

for fusionssager er et tjekske-

ma for visitation og kategorise-

ring af fusionssagerne og et

tjekskema til afklaring af Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrel-

sens jurisdiktion til at behandle

sagerne, som blev indført pr. 1.

januar 2017. Styrelsen har op-

lyst, at visitation og kategori-

sering tidligere hovedsageligt

foregik mundtligt eller via e-

mail mellem sagsbehandler og

kontorchef.

Retningslinjer for behandling af fusionssager

88. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer for, hvordan styrelsen behandler

fusionssager, omfatter en række vejledninger, procesbeskrivelser, tjeklister til at katego-

risere sagerne og standardskabeloner til breve, afgørelser mv. Centrale dele af dette ma-

teriale blev udarbejdet i forbindelse med, at styrelsen pr. 1. januar 2017 samlede fusions-

kontrollen i ét center. Til større og principielle fusionssager, som Konkurrencerådet inddra-

ges i, indeholder styrelsens retningslinjer en tjekliste med 47 sagsbehandlingsskridt med

en tidsfrist for hvert skridt. Retningslinjerne beskriver også, hvad sagsbehandlerne skal af-

klare i prænotifikationsfasen. Boks 6 beskriver sagsbehandlingspunkter i prænotifikations-

fasen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

Når virksomhederne eller deres

advokater har indsendt 1. ud-

kast til en anmeldelse, indledes

en dialog, hvor Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen stiller

spørgsmål eller har bemærk-

ninger til udkastet, som virk-

somhederne enten svarer på,

eller som fører til, at virksom-

hederne sender et nyt udkast

til anmeldelsen. Denne proces

kan gentages flere gange, før

virksomhederne sender en en-

delig anmeldelse.

BOKS 5

SAGSBEHANDLINGSPUNKTER I PRÆNOTIFIKATIONSFASEN

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer indeholder bl.a. 10 punkter, som er nyttige

for sagsbehandleren at afklare i prænotifikationsfasen. Punkterne handler bl.a. om at afklare,

om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har jurisdiktion til at behandle fusionen, om fusionen

skal behandles almindeligt eller forenklet, hvilke markeder der potentielt bliver berørt af fusio-

nen, om der indledningsvist kan identificeres konkurrenceproblemer ved fusionen, og hvilke

oplysninger styrelsen behøver for at kunne vurdere fusionen endeligt.

For fusioner, der skal anmeldes almindeligt, bør sagsbehandleren ifølge vejledningen også ud-

arbejde en tidsplan for forløbet.

For fusioner, som skal anmeldes forenklet, vil caseteamet som oftest have behov for at foreta-

ge grundige undersøgelser af de markeder, som fusionen vedrører, og af de markedsandele, som

de fusionerende parter har på disse markeder, inden fusionen anmeldes endeligt.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens retningslinjer.

TILSAGN

Virksomheder, som har anmeldt

en fusion, har mulighed for at

foreslå Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen tilsagn, der vil kun-

ne afbøde effekterne af poten-

tielle konkurrenceproblemer

ved fusionen. Et tilsagn kan fx

være, at virksomhederne for-

pligter sig til en bestemt mar-

kedsadfærd inden for en given

periode efter fusionen, eller at

den fusionerede virksomhed

frasælger dele af virksomheden.

Styrelsen skal vurdere, om de

foreslåede tilsagn vil have en

tilstrækkelig afbødende effekt

på potentielle konkurrencepro-

blemer ved fusionen, inden sty-

relsen accepterer tilsagnet.

Sagsbehandling af fusionssager

89. Vi har gennemgået materiale fra en stikprøve på 49 af i alt 131 afgjorte og 3 tilbage-

trukne sager for perioden 2015-2017. Ud af de 49 sager er 31 forenklet godkendt, 11 almin-

deligt godkendt, 4 godkendt med tilsagn og 3 trukket tilbage. Ud af de 31 forenklet god-

kendte ansøgninger er 11 anmeldt almindeligt.

90. Vores gennemgang viser, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen for alle typer fusioner

foretager store dele af sagsbehandlingen i prænotifikationsfasen. Styrelsen traf i 11 ud af

31 forenklet godkendte fusioner afgørelse i sagen senest 2 dage efter, at fusionen var en-

deligt anmeldt. I 3 af de 11 almindeligt godkendte sager foretog styrelsen ikke yderligere

undersøgelser, efter at fusionsanmeldelserne var fuldstændige, og godkendte fusionerne

kort tid efter. For de resterende 8 ud af 11 sager gennemførte styrelsen markedsundersø-

gelser, hvoraf styrelsen igangsatte de 6 i prænotifikationsfasen.

91. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sagsbehandlede også i prænotifikationsfasen i de

4 fusionssager, som er godkendt med tilsagn. Styrelsen gennemførte i disse sager en ræk-

ke markedsundersøgelser, hvoraf flere af dem blev igangsat i prænotifikationsfasen. I 2 af

sagerne blev undersøgelserne igangsat 155 dage før, at fusionen var anmeldt fuldstændigt.

Styrelsen har oplyst, at dette skyldtes, at parterne i de 2 sager anmodede om, at sagerne

blev sat på pause i en længere periode undervejs i forløbet.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har hertil oplyst, at styrelsen kun igangsætter markeds-

undersøgelser i prænotifikationsfasen efter aftale med de involverede virksomheder. Sty-

relsen har yderligere oplyst, at sagsbehandling i prænotifikationsfasen sker for at reduce-

re den samlede sagsbehandlingstid.

MARKEDSUNDER-

SØGELSER

Markedsundersøgelser kan væ-

re flere forskellige typer under-

søgelser, fx forbrugerundersø-

gelser, konkurrentundersøgel-

ser og leverandørundersøgel-

ser. Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen bruger i høj grad spør-

geskemaer som redskab til at

gennemføre sine markedsun-

dersøgelser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens opfølgning på fusionsafgørelser

92. Det er vigtigt for en effektiv fusionskontrol, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen føl-

ger op på de fusionsafgørelser, hvor styrelsen har givet en betinget godkendelse af fusio-

nen, dvs. hvor der er knyttet tilsagn til fusionen. Vi har derfor undersøgt styrelsens opfølg-

ning på de fusioner, som styrelsen har godkendt med tilsagn.

93. De 4 fusionssager godkendt med tilsagn i perioden 2015-2017 indeholdt alle tilsagn

med konkrete opfølgningsmekanismer. I 3 af de 4 sager indeholdt tilsagnene en trustee-

model, hvor den fusionerede virksomhed skulle udpege og betale for en uvildig trustee, som

skulle kontrollere, at virksomheden efterlevede ét eller flere af de øvrige indgåede tilsagn.

I den sidste sag forpligtede virksomheden sig til selv at orientere Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen om eventuelle ændringer relateret til det afgivne tilsagn. Disse opfølgnings-

mekanismer har i alle 4 sager givet anledning til, at styrelsen efterfølgende har fulgt op på,

om tilsagnene var opretholdt. Styrelsen har også fulgt op på tilsagn fra tidligere fusioner,

efter de involverede virksomheder har henvendt sig for at få tilsagnene ophævet.

I januar 2018 udarbejdede et eksternt konsulenthus en ex post-analyse af tilsagn i fusions-

sager på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens foranledning. Formålet med analysen var at

samle erfaringer fra fusionssager med tilsagn og at vurdere tilsagnenes effekt. Efterfølgen-

de har Konkurrencerådet besluttet, at styrelsen skal udarbejde en vejledning til virksom-

hederne og deres rådgivere om, hvad de skal være opmærksomme på, når styrelsen god-

kender fusioner med tilsagn. Styrelsen forventer, at vejledningen vil være færdig inden ud-

gangen af 2018.

TRUSTEE

En trustee er uafhængig af par-

terne og kan fx være virksomhe-

dens revisor, der alene er under-

lagt Konkurrence- og Forbruger-

styrelsens instruktionsbeføjel-

se. Trustee skal fx årligt rappor-

tere til styrelsen og i øvrigt med-

dele styrelsen løbende, hvis ved-

kommende identificerer over-

trædelser af tilsagnene eller

problemer med tilsagnene i

øvrigt.

RESULTATER

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har retningslinjer for behandlingen af fusionssager,

som fra årsskiftet 2017 blev mere omfattende end tidligere. Heraf fremgår det bl.a., hvil-

ke sagsbehandlingsskridt styrelsen bør gennemføre i prænotifikationsfasen. Rigsrevisio-

nen konstaterer, at styrelsen i høj grad bruger prænotifikationsfasen til at sagsbehandle

fusionssager. Således igangsætter styrelsen i betydeligt omfang markedsundersøgelser i

prænotifikationsfasen, dvs. inden virksomhederne har anmeldt fusionen endeligt. Styrelsen

har oplyst, at det kun sker efter aftale med de involverede virksomheder, og at det har til

formål at reducere den samlede sagsbehandlingstid.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har fulgt op på de fusioner, der er godkendt med tilsagn.

Derudover er der på foranledning af styrelsen i 2018 udarbejdet en analyse af et eksternt

konsulenthus, der har vurderet effekten af tilsagn i fusionssager. På den baggrund vil sty-

relsen udarbejde en vejledning til virksomhederne og deres rådgivere om styrelsens god-

kendelse af fusioner med tilsagn.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

4.2.

SAGSBEHANDLINGSTIDEN FOR FUSIONSSAGER

94. Vi har undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen målrettet styrer efter at be-

handle fusionssager så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at styrelsen behandler sagerne

så hurtigt som muligt, da de involverede virksomheder er afhængige af styrelsens afgørel-

se for at kunne gennemføre fusionen.

Mål for sagsbehandlingstiden for fusionssager

95. Konkurrenceloven indeholder en række tidsfrister for Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sens behandling af fusionssager. Fristerne skal bl.a. sikre, at styrelsen hurtigt kan godken-

de uproblematiske fusionssager, men samtidig grundigt kan behandle de fusionssager, hvor

styrelsen er i tvivl om, hvorvidt sagerne kan godkendes. De lovbestemte tidsfrister omfat-

ter perioden, fra de involverede virksomheder endeligt anmelder fusionen, til styrelsen har

afgjort sagen. Virksomhederne kan til enhver tid anmelde fusionen endeligt, hvorved de lov-

fastsatte frister begynder at tælle. Boks 6 beskriver bestemmelserne for de lovbestemte

sagsbehandlingsfrister.

BOKS 6

KONKURRENCELOVENS FRISTER FOR BEHANDLING AF FUSIONSSAGER

Når en virksomhed har indsendt en endelig anmeldelse, har Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen 10 hverdage til at vurdere, om anmeldelsen er fuldstændig.

Styrelsen skal senest 25 hverdage efter modtagelsen af en fuldstændig anmeldelse træffe be-

slutning om, hvorvidt fusionen kan godkendes, herunder om fusionen kan godkendes efter en

forenklet sagsbehandling, eller om der er behov for at gennemføre en særskilt undersøgelse

af sagen for at kunne træffe afgørelse. Denne frist kan forlænges til 35 hverdage, hvis én el-

ler flere anmeldende virksomheder foreslår tilsagn.

Indleder styrelsen en særskilt undersøgelse, skal fusionen godkendes eller forbydes inden for

90 hverdage fra det tidspunkt, hvor styrelsen har besluttet at indlede undersøgelsen. Denne

frist kan forlænges med 20 hverdage, hvis parterne foreslår tilsagn, herunder reviderede til-

sagn, men kun hvis der er mindre end 20 hverdage tilbage til, at der skulle være truffet afgø-

relse. Fristen kan desuden forlænges, hvis den eller de virksomheder, der har anmeldt fusionen,

anmoder om det eller giver samtykke til det. Hvis styrelsen ikke har truffet afgørelse i fusions-

sagen inden for tidsfristerne, betragtes anmeldelsen automatisk som godkendt.

96. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens resultatkontrakt med departementet for 2015 in-

deholdt et mål om, at alle fusionssager skulle afgøres inden for lovens tidsfrister, og at

mindst 80 % af alle fusionsanmeldelser, som var behandlet efter den forenklede procedu-

re for fusioner, skulle være afsluttet inden for 15 hverdage efter, at anmeldelsen var fuld-

stændig. Resultatkontrakterne for 2016 og 2017 indeholdt ikke nogen mål for behandlin-

gen af fusionssager. I styrelsens interne mål- og resultatplaner har styrelsen imidlertid i

alle 3 år haft mål for, at 80-95 % af alle forenklet anmeldte fusionssager skulle afsluttes

inden 15 hverdage efter fuldstændig anmeldelse. Derudover havde styrelsen i 2017 mål

for, at behandlingen af 2 specifikke fusionssager, hvor styrelsen skulle foretage en sær-

skilt undersøgelse, skulle afsluttes inden for den lovfastsatte frist på 90 hverdage. For de

2 sager var der desuden mål om, at der ikke blev rejst væsentlig og faglig berettiget kritik

af afgørelserne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

97. Vi har undersøgt, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har overholdt tidsfrister og

mål for sagsbehandlingstiden. Undersøgelsen viser, at styrelsen har overholdt de lovbe-

stemte tidsfrister for behandlingen af fusionssagerne, og at styrelsen også har levet op

til sine egne mål om, at 80-95 % af de forenklet anmeldte fusionssager skal være afslut-

tet inden for 15 hverdage efter, at anmeldelsen er fuldstændig.

98. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har opstillet en række interne mål for dele af præ-

notifikationsfasen. Fx har styrelsen et mål om, at styrelsen højst må bruge 10 hverdage på

at gennemlæse de indsendte udkast til anmeldelse inkl. bilag og stille spørgsmål til parter-

ne. Styrelsens opgørelse viser, at styrelsen i gennemsnit brugte 4,4 hverdage på de sager,

der blev afsluttet i 2017. Herudover har styrelsen interne mål for, hvor hurtigt styrelsens

fusionsenhed skal inddrage de relevante branchekontorer. Styrelsen har oplyst, at virksom-

hederne selv beslutter, hvornår de henvender sig, hvilken kvalitet udgangspunktet for de

uformelle drøftelser af fusionsanmeldelsen skal have, og hvornår de svarer på styrelsens

eventuelle spørgsmål. Styrelsen har derfor ikke mulighed for at fremskynde eller kontrol-

lere denne proces. Derfor mener styrelsen ikke, at det giver mening at opstille mål for den

tidsmæssige udstrækning af den samlede prænotifikationsfase.

Sagsbehandlingstiden for fusionssager

99. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i perioden 2015-2017 truffet afgørelse i 131

fusionssager, som alle blev godkendt. 3 sager blev trukket tilbage. Figur 13 viser de gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstider for fusionssagerne i perioden 2015-2017 fordelt på af-

gørelsestyper og opdelt i henholdsvis prænotifikationsfasen, dvs. til styrelsen har erklæ-

ret anmeldelsen fuldstændig, og den efterfølgende sagsbehandlingsfase, dvs. fra anmeldel-

sen er erklæret fuldstændig, til der er truffet afgørelse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

FIGUR 13

GENNEMSNITLIGE SAGSBEHANDLINGSTIDER FOR FUSIONSSAGER

I PERIODEN 2015-2017

(Antal dage)

Forenklet godkendte fusioner

(105 sager)

Almindeligt godkendte fusioner (22 sager)

Almindeligt godkendte fusioner med tilsagn

(4 sager)

Aflyste fusioner/fusioner trukket tilbage

(3 sager)

28 12

160

164

127

100

150

200

250

300

350

Fra udkast til fuldstændighed (prænotifikationsfasen)

Fra fuldstændighed til afgørelse

De forenklet godkendte fusioner dækker også over fusioner, som er anmeldt almindeligt, men som Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen har behandlet forenklet.

Prænotifikationsfasen er beregnet fra tidspunktet, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog 1. ud-

kast til anmeldelse, til virksomheden sendte en endelig og fuldstændig anmeldelse. Det skal bemærkes,

at disse sagsbehandlingstider er opgjort i kalenderdage.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af data fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Det fremgår af figur 13, at

forenklet godkendte fusioner

havde en sagsbehandlingstid på

i alt 40 dage, heraf udgjorde prænotifikationsfasen 28 dage, svarende til 70 % af den sam-

lede sagsbehandlingstid. For

almindeligt godkendte fusioner

var sagsbehandlingstiden i alt

119 dage. Prænotifikationsfasen havde en varighed på 75 dage, hvilket svarer til 63 % af

den samlede sagsbehandlingstid.

Fusioner godkendt med tilsagn

tog med 324 dage længst

tid at behandle. Her udgjorde prænotifikationsfasen ca. halvdelen af tiden. I 2 af de 4 sa-

ger har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst, at sagerne blev sat på pause efter an-

modning fra de involverede parter.

Fusioner, der endte med at blive trukket tilbage,

tog

215 dage. Prænotifikationsfasen udgjorde her 41 % af sagsbehandlingstiden. Prænotifika-

tionsfasen udgør således for alle sagstyper en stor del af sagsbehandlingstiden, og for bå-

de forenklet godkendte og almindeligt godkendte fusioner, som udgør størstedelen af sa-

gerne, er prænotifikationsfasen væsentligt længere end tiden fra fuldstændighed til afgø-

relse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSENS STYRING AF FUSIONSSAGER

RESULTATER

Konkurrenceloven indeholder tidsfrister for behandlingen af fusionssagerne, der vedrører

perioden, fra de involverede virksomheder endeligt anmelder fusionen, til Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen træffer afgørelse i sagen. Styrelsen har også opstillet egne mål for sags-

behandlingstiden for samme periode. Ligeledes har styrelsen opstillet mål for sagsbehand-

lingstiden i den forudgående prænotifikationsfase, i det omfang det efter styrelsens opfat-

telse giver mening. Da styrelsen ikke kan kontrollere virksomhedernes ageren i prænotifi-

kationsfasen, fx hvornår de svarer på spørgsmål fra styrelsen, giver det efter styrelsens

opfattelse ikke mening at opstille mål for den tidsmæssige udstrækning af den samlede

prænotifikationsfase. Både de lovbestemte frister og styrelsens egne mål for sagsbehand-

lingstiden er overholdt.

En meget stor del af sagsbehandlingstiden ligger imidlertid i prænotifikationsfasen. Denne

fase udgør ca. 70 % af sagsbehandlingstiden for forenklet godkendte fusioner og ca. 63 %

for almindeligt godkendte fusioner. Rigsrevisionen vurderer, at det indebærer en risiko for,

at de lovbestemte frister for den efterfølgende sagsbehandling bliver mindre relevante i

forhold til at sikre en effektiv behandling.

Rigsrevisionen, den 5. september 2018

Lone Strøm

/Inge Laustsen

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitets (SØIK) styring af kon-

kurrencesager har understøttet en effektiv sagsbehandling. Derfor har vi undersøgt føl-

gende:



Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af sager, hvor virksomheder har over-

trådt konkurrenceloven, understøttet en effektiv sagsbehandling?

Har SØIK’s styring af strafferetlige konkurrencesager understøttet en effektiv sagsbe-

handling?

Har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens styring af fusionssager understøttet en effek-

tiv sagsbehandling?

I undersøgelsen indgår Erhvervsministeriet og Justitsministeriet, herunder Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen og SØIK.

Undersøgelsen omhandler primært perioden 2015-2017. Afgrænsningen skyldes, at Kon-

kurrencerådet blev ændret med lovændringen i 2015, og at Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen i den forbindelse ændrede flere interne processer. For overtrædelsessager inddra-

ger vi også sager afgjort i 2018. Det skyldes, at vi gerne vil have så mange sager med som

muligt, da der føres relativt få overtrædelsessager om året. Vi sammenligner enkelte ste-

der med tidligere perioder. I forhold til antallet af afgørelser går vi tilbage til 2008, og i

forhold til sagsbehandlingstid sammenligner vi med perioden 2008-2011, som indgik i Kon-

kurrencelovsudvalgets rapport.

Undersøgelsen bygger på gennemgang af dokumenter og sagsgennemgang. Vi har desu-

den holdt møder med centrale aktører på området.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



sager om overtrædelser (både prioritering af klager, henvendelser mv. og rådssager, ind-

skærpelser, administrative bødeforlæg og anmeldelsessager), sager om fusioner, sager

om vejledning og straffesager på konkurrenceområdet

lovgivning om konkurrenceloven

retningslinjer/vejledninger om rådssager, fusionssager, indskærpelser, administrative

bødeforlæg og straffesager

korrespondance mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK

data om sagsbehandlingstid udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK.



Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at undersøge, om Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsens og SØIK’s styring af konkurrencesager har understøttet en effek-

tiv sagsbehandling.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

METODISK TILGANG

Møder

Vi har holdt møder med:



Erhvervsministeriet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK)

Dansk Industri

Dansk Erhverv

Landbrug og Fødevarer

Dansk Byggeri

Kromann Reumert.

Formålet med møderne har været at få viden om behandlingen af konkurrencesagerne og

få uddybet forskellige emner relateret til undersøgelsen. Formålet med møderne med Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK har desuden været at drøfte forskelligt materiale.

Stikprøver

Formålet med stikprøverne har været at udvælge et antal sager til sagsgennemgang.

Til kapitel 2’s del om vejledning har vi gennemgået 16 ud af 291 sager. 8 af sagerne er ud-

trukket risikobaseret. Derudover har vi udtrukket alle 8 sager om vejledende udtalelser. Vi

har desuden fået et udtræk over sagsbehandlingstiden og afslutningskoder for alle 291 sa-

ger.

Til kapitel 2’s del om sager om overtrædelser har vi udvalgt 60 tilfældige sager ud af 185

sager, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter en indledende kategorisering har ta-

get ud til en grundigere screening. Vi har gennemgået kategoriseringen, screeningsnota-

terne og afgørelsen for de 60 sager. Vi har desuden fået et udtræk over sagsbehandlings-

tiden for alle 185 sager.

Derudover har vi gennemgået alle sager om overtrædelser af konkurrenceloven (12 sager)

afgjort af Konkurrencerådet i perioden 2015 - juni 2018. Desuden har vi gennemgået alle

sager, som er blevet lukket efter at være planlagt som rådssager (4 sager). Vi har derudover

gennemgået 4 sager under behandling og 2 sager, der er afsluttet med et administrativt

bødeforlæg. Formålet med sagsgennemgangen har været at opgøre sagsbehandlingstiden

og undersøge, om afslutningen af sagerne fulgte retningslinjerne. For hver sag har vi gen-

nemgået aktlister, projektbeskrivelser, milepælsplaner, interne notater om sagerne, med-

delelser om betænkeligheder, clearingsnotater, klagepunktsmeddelelser, projektevalue-

ringer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens korrespondance med SØIK og materiale sendt

til Konkurrencerådet. Vi har gennemgået sagerne for datoer for bl.a. sagsstart ved klage,

henvendelse mv., kontrolundersøgelse, oprettelse af sag, planlagte milepæle, den faktiske

udsendelse af meddelelse om betænkeligheder og klagepunktsmeddelelse samt afgørel-

sesdato. Vi har primært fundet de planlagte datoer i enten projektbeskrivelserne eller mile-

pælsplanerne. De andre datoer har vi så vidt muligt fundet i den udsendte meddelelse om

betænkeligheder og klagepunktsmeddelelse. Hvis der har været udsendt flere meddelel-

ser om betænkeligheder og klagepunktsmeddelelser, har vi registreret tidspunktet for den

første udsendelse. Vi har også gennemgået styrelsens retningslinjer til rådssager og mål-

og resultatplaner for 2015-2017.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

METODISK TILGANG

Til kapitel 3’s del om samarbejde mellem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og SØIK har vi

gennemgået 10 sagskomplekser, som styrelsen har anmeldt til SØIK i perioden juli 2015 -

2017. Startdatoen er valgt, fordi det nye Konkurrenceråd blev nedsat i juli 2015. Vi har des-

uden gennemgået 2 sager om administrativt bødeforlæg. Til kapitel 3’s del om SØIK’s sags-

behandling har vi gennemgået 20 sagskomplekser, som er afsluttet i perioden 2015-2017.

For hvert sagskompleks har vi gennemgået sigtelser, bødeforlæg, anklageskrifter og spe-

cifikke sagsstyringsdokumenter. Vi har desuden opgjort sagsbehandlingstiden for sager

afgjort i perioden 2015 - april 2018

Til kapitel 4 om behandlingen af fusionssager har vi gennemgået 49 ud af 131 sager afgjort

i perioden 2015-2017. De 49 sager er udtrukket risikobaseret, og vi har lagt vægt på, at der

i stikprøven er variation i sagsbehandlingstid, afgørelsestype og fordeling af tid til henholds-

vis prænotifikationsfase og fristbelagt sagsbehandling, og at der er afgørelser i alle årene

i perioden 2015-2017. Af de 49 fusionssager var 31 forenklet godkendt og 18 almindeligt

godkendt. For hver sag har vi gennemgået aktlister, 1. henvendelse, 1. udkast til anmel-

delse, interne notater om sagen og afgørelsen. Vi har desuden fået et udtræk over sags-

behandlingstiden for alle 131 sager.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

Administrativt

bødeforlæg

Et administrativt bødeforlæg anvendes i sager, hvor den anklagede erkender sig skyldig og accep-

terer et bødeforlæg udarbejdet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Bødeforlægget skal godken-

des af SØIK. Sagen bliver dermed ikke afgjort af Konkurrencerådet.

En fusion kan alt efter dens størrelse enten anmeldes og behandles almindeligt eller forenklet. Den

almindelige sagsbehandling af en fusion afhænger af de konkrete forhold, der gør sig gældende

ved fusionen, og de eventuelle konkurrenceproblemer, som fusionen kan give anledning til. Den nær-

mere sagsbehandling og proces vil derfor variere fra fusion til fusion.

Når politiet er færdig med efterforskningen, sender anklagemyndigheden sagen til retten. Den sig-

tede bliver indkaldt til retsmøde og får samtidig udleveret et anklageskrift. Anklageskriftet inde-

holder bl.a. en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om, og en henvisning til de regler i straffe-

lovgivningen, som anklageren mener er overtrådt.

Konkurrenceloven giver virksomheder mulighed for at anmelde en aftale eller adfærd og få en for-

mel afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af, om aftalen eller adfærden er i strid med

konkurrenceloven.

En ansøgning om straflempelse kan indgives af fx en deltager i et kartel. Ansøgeren kan i disse til-

fælde få en lempelse i straffen, hvis ansøgeren bidrager med væsentlige oplysninger om kartellet.

Bødeforlæg anvendes i sager, hvor den anklagede erkender sig skyldig og accepterer et bødeforlæg

udarbejdet af SØIK. Sagen kommer dermed ikke for domstolene.

En fusion kan anmeldes forenklet, hvis nogle særlige betingelser herfor er opfyldt. Betingelserne er

bl.a., at der ikke må være horisontale overlap eller vertikale forbindelser mellem fusionsparterne,

og er der overlap, må deres samlede markedsandel ikke overstige en bestemt procentsats.

Der er tale om en fusion i 2 tilfælde:



Sammensmeltning:

2 eller flere hidtil uafhængige virksomheder sammensmeltes til én virksomhed.



Erhvervelse af kontrol:

En virksomhed overtager kontrollen med en anden virksomhed. En sådan

kontrol kan erhverves af én virksomhed, der handler alene, eller af 2 eller flere virksomheder, der

handler i fællesskab.

Almindeligt godkendt

fusion

Anklageskrift

Anmeldelse af aftaler

Ansøgning om straf-

lempelse

Bødeforlæg

Forenklet godkendt

fusion

Fusion

Generelle vejledninger

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder generelle vejledninger om processer for konkurren-

cesager og om konkrete emner inden for konkurrenceretten, fx konsortier og frivillige kæder. De ge-

nerelle vejledninger findes på styrelsens hjemmeside.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i forbindelse med, at styrelsen lukker en sag, indskærpe

over for virksomheden, at virksomheden skal overholde konkurrenceloven. En indskærpelse er ikke

en afgørelse og kan derfor ikke ankes. En indskærpelse offentliggøres i anonym form.

En juridisk person betegner en sammenslutning af personer, som kollektivt har egen retskapacitet

som et enkelt menneske. En juridisk person kan være en virksomhed.

Konkurrerende virksomheder aftaler at begrænse konkurrencen mellem sig. Aftalerne kan have for-

skellig karakter og fx dreje sig om at koordinere tilbud, aftale priser, opdele markeder eller begræn-

se produktionen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejder en klagepunktsmeddelelse, som sendes i høring hos

virksomheden. Klagepunktsmeddelelsen svarer til et udkast til afgørelsen.

Indskærpelse

Juridisk person

Kartel

Klagepunkts-

meddelelse

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

ORDLISTE

Konkurrence-

ankenævnet

Konkurrencerådets afgørelser kan ankes til Konkurrenceankenævnet. Konkurrenceankenævnet be-

står af 5 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren, og som skal være uafhængige af erhvervs-

interesser. Formanden skal være højesteretsdommer, og de 4 andre medlemmer skal have henholds-

vis økonomisk og juridisk sagkundskab.

§ 6 i konkurrenceloven er et forbud mod at indgå aftaler, der direkte eller indirekte har til formål el-

ler til følge af begrænse konkurrencen. Det kan fx være karteller, bindende videresalgspriser eller

opdeling af markeder.

Konkurrencelovsudvalget blev nedsat i 2010 og skulle bl.a. vurdere, om processerne for konkurren-

cesager kunne tilrettelægges mere effektivt og samtidig på en måde, som var mindst muligt bela-

stende for virksomhederne. Konkurrencelovsudvalgets rapport kom i 2012.

Konkurrencerådet er bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og har det overordnede an-

svar for styrelsens administration af konkurrenceloven. Rådet består af 7 medlemmer og er uafhæn-

gigt af erhvervsministeren.

Konsortier er et samarbejde mellem virksomheder, som ønsker at afgive tilbud på offentlige opga-

ver.

Markedsundersøgelser kan være flere forskellige typer undersøgelser, fx forbrugerundersøgelser,

konkurrentundersøgelser og leverandørundersøgelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen bruger i

høj grad spørgeskemaer som redskab til at gennemføre sine markedsundersøgelser.

I en meddelelse om betænkeligheder orienterer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tidligt efter

sagens oprettelse om, hvilke konkurrenceretlige problemer styrelsen undersøger i relation til den

pågældende sag.

Konkurrencebegræn-

sende aftaler

Konkurrencelovs-

udvalget

Konkurrencerådet

Konsortier

Markedsundersøgelse

Meddelelse om

betænkeligheder

Misbrug af dominerende

§ 11 i konkurrenceloven er et forbud mod at misbruge en dominerende stilling på markedet.

stilling

Opdelt kompetence

Kompetencen til at håndhæve konkurrenceloven er delt i en administrativ og en strafferetlig streng.

Denne model bruges i Danmark på en række områder ud over konkurrenceområdet, fx på skatteom-

rådet.

En projektbeskrivelse virker som en aftale om leverancer, fremgangsmåde, resurseforbrug, håndte-

ring af interessenter og risici. Den beskriver historien kort fortalt, formålet, succeskriterier, leve-

rancer, risikohåndtering, kritiske knaster, fremgangsmåde, milepælsplan, organisering, resurser og

baggrund.

Prænotifikationsfasen ligger forud for den endelige anmeldelse af en fusion. I fasen vejleder Kon-

kurrence- og Forbrugerstyrelsen ansøgeren i, hvordan anmeldelsen skal udformes forud for den en-

delige anmeldelse, og forbereder behandlingen af sagen.

Med et påbud påbyder Konkurrencerådet virksomheden at bringe en ulovlig praksis til ophør.

SØIK kan lukke en sag efter tiltalerejsning ved påtaleopgivelse, jf. retsplejeloven § 721.

En rå anmeldelse er, når Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anmelder sagen til SØIK, ofte efter en

kontrolundersøgelse, men inden en afgørelse fra Konkurrencerådet.

Erhvervsministeren nedsatte i 2015 et rådgivende udvalg med 10 medlemmer efter indstilling fra

erhvervs- og interesseorganisationer. Udvalget rådgiver Konkurrencerådet om behov for vejlednin-

ger og analyser og om mulige tiltag til at forebygge overtrædelse. Udvalget kan også gøre opmærk-

som på konkrete konkurrenceproblemer.

Projektbeskrivelse

Prænotifikationsfasen

Påbud

Påtaleopgivelse

Rå anmeldelse

Rådgivende udvalg

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 311: Rigsrevisionens beretning om behandling af konkurrencesager og Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

ORDLISTE

Sagskompleks

Et sagskompleks er en samling af sager mod juridiske personer vedrørende den samme overtrædel-

se, som SØIK behandler under ét journalnummer. Et sagskompleks kan dermed bestå af flere enkelt-

sager mod flere juridiske personer.

Virksomheder, som har anmeldt en fusion, har mulighed for at foreslå Konkurrence- og Forbruger-

styrelsen tilsagn, der vil kunne afbøde effekterne af potentielle konkurrenceproblemer ved fusio-

nen. Et tilsagn kan fx være, at virksomhederne forpligter sig til en bestemt markedsadfærd inden

for en given periode efter fusionen, eller at den fusionerede virksomhed frasælger dele af virksom-

heden. Styrelsen skal vurdere, om de foreslåede tilsagn vil have en tilstrækkelig afbødende effekt

på potentielle konkurrenceproblemer ved fusionen, inden styrelsen accepterer tilsagnet.

Tilsagn i fusionssager

Tilsagn i overtrædelses-

Et tilsagn afgives af virksomheden og handler om, hvordan virksomheden vil imødegå de konkurren-

sager

ceproblemer, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har påpeget. Tilsagnet vedtages af Konkur-

rencerådet.

Tiltalefrafald

Tiltalerejsning

SØIK kan lukke en sag efter tiltalerejsning ved tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722.

SØIK kan udarbejde et anklageskrift med tiltalerejsning, hvorefter sagen overgår til behandling ved

domstolene.

Når en virksomhed henvender sig til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med en konkret konkurren-

ceretlig problemstilling, kan styrelsen – i det omfang en udtalelse vurderes at have tilstrækkelig

generel relevans i forhold til resurseforbruget med udarbejdelsen – afgive en udtalelse. I udtalelsen

forholder styrelsen sig generelt til den pågældende type tiltag. Den vejledende udtalelse offentlig-

gøres på styrelsens hjemmeside.

Vejledende udtalelse