ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 307
Offentligt

Europaudvalget 2018

KOM (2018) 0339

Offentligt

EUROPA-

KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.5.2018

COM(2018) 339 final

2018/0171 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 251 final} - {SWD(2018) 252 final} - {SWD(2018) 253 final}

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

BEGRUNDELSE

•

BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for markedsdrevet

udvikling af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed

Securities" (SBBS'er)) med henblik på at understøtte yderligere integration og diversificering

i EU's finansielle sektor, således at der opnås en stærkere og mere modstandsdygtig

Økonomisk og Monetær Union. Nærværende initiativ supplerer andre elementer i

bankunionen og kapitalmarkedsunionen vha. øget integration, risikospredning og

risikoreduktion i det finansielle system.

Siden den globale finanskrise og statsgældskrisen i euroområdet er der gjort betydelige

fremskridt i retning af at stabilisere EU og euroområdets finansielle sektor og skabe de rette

vilkår for yderligere integration, med gennemførelse af solide fælles tilsyns- og

afviklingsregler for finansielle institutioner. Dette er et resultat af bl.a. reformer såsom

direktivet om genopretning og afvikling af banker

, etableringen af den fælles

tilsynsmekanisme

og den fælles afviklingsmekanisme samt kapitalkravsforordningen

Imidlertid ligger der i yderligere integration og diversificering af de finansielle markeder på

tværs af de nationale grænser et betydeligt potentiale til at gøre EU og dets Økonomiske og

Monetære Union mere modstandsdygtige ved hjælp af bedre risikospredning og bedre evne til

at absorbere chok via kapitalmarkederne. Dette er målsætningen for Kommissionens indsats

for at uddybe og yderligere integrere EU's kapitalmarkeder inden for rammerne af

kapitalmarkedsunionen. Især euroområdets banksektor er fortsat sårbar over for forbindelsen

mellem stat og banker, dvs. den stærke indbyrdes forbindelse mellem en regerings

kreditværdighed og kreditværdigheden blandt de banker, der hører under dens jurisdiktion,

som til dels skyldes bankernes tendens til at koncentrere deres porteføljer af statsobligationer i

deres eget lands obligationer (såkaldt indenrigspræference eller "home

bias").

Den deraf

afledte potentielle risiko for destabiliserende gensidigt afsmittende virkninger og finansiel

ustabilitet blev åbenbar under statsgældskrisen i euroområdet: Forringelse af en stats

kreditværdighed fører

—

via lavere obligationsværdier

—

til pres på balancen for bankerne

inden for den pågældende stats jurisdiktion; bankernes trængsler sætter så statsbudgettet under

pres, enten direkte (redningspakker) eller pga. f.eks. lavere skatteindtægter som følge af en

svækket kreditaktivitet og økonomisk aktivitet. Ud over disse forbindelser til deres egen

regering påvirkes bankerne også fortsat meget af den økonomiske udvikling i deres hjemland

(på grund af utilstrækkelig diversificering på tværs af grænserne).

Dertil kommer, at udbuddet af højt ratede euro-denominerede statsobligationer, der fungerer

som "sikre aktiver" i det moderne finansielle system, trods en stigning indtil for nylig i den

samlede offentlige gæld i kølvandet på den globale finanskrise, er blevet mindre. Samtidig er

bankernes og andre finansielle institutioners efterspørgsel efter disse aktiver steget, bl.a. på

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning

og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).

Rådets forordning (EU) nr. 1024/2013 af 15. oktober 2013 om overdragelse af specifikke opgaver til

Den Europæiske Centralbank i forbindelse med politikker vedrørende tilsyn med kreditinstitutter (EUT

L 287 af 29.10.2013, s. 63).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L

176 af 27.6.2013, s. 1).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

grund af nye lovkrav om besiddelse af tilstrækkelige buffere af højlikvide aktiver (f.eks. i

form af likviditetsdækningskvoter).

Som led i Kommissionens bestræbelser på at gå videre med bankunionen og uddybe Den

Økonomiske og Monetære Union

—

i tråd med oplægget fra maj 2017 om en dybere

Økonomisk og Monetær Union, og som bebudet i hensigtserklæringen fra september 2017,

som ledsagede kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand, og med

pakken om uddybning af ØMU'en fra december 2017

—

tager dette forslag sigte på at

tilvejebringe en ramme, der sikrer de nødvendige forudsætninger for markedsbaseret

udvikling af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer (SBBS'er).

SBBS'er ville blive skabt af den private sektor. En enhed i den private sektor ville

sammensætte en underliggende portefølje af statsobligationer fra markedet og ville

efterfølgende overføre dem til en juridisk særskilt, selvstændig enhed oprettet udelukkende

med det formål at udstede en række værdipapirer, der udgør fordringer på provenuet fra den

underliggende portefølje, til investorer. De forskellige udstedte værdipapirer ville bære

eventuelle tab på den underliggende portefølje i en bestemt rækkefølge (dvs. tabene ville i

første omgang blive afholdt af indehaverne af sub-senior, eller efterstillede, værdipapirer, og

først efter at disse værdipapirer var helt opbrugt, ville de også blive afholdt af indehaverne af

ikke-efterstillede fordringer).

SBBS'er ville ikke være afhængige af nogen form for risikodeling eller skattemæssig

gensidiggørelse medlemsstaterne imellem. Kun private investorer ville dele risici og

eventuelle tab. SBBS'er adskiller sig derfor meget fra euroobligationer.

I midten af 2016 nedsatte Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) en taskforce

på højt plan (i det følgende benævnt "ESRB-taskforcen") med den opgave at vurdere

fordelene ved og gennemførligheden af SBBS'er. ESRB-taskforcen bestod af repræsentanter

fra en lang række medlemsstaters centralbanker og finansielle tilsynsmyndigheder samt af

EU-institutioner (Den Europæiske Centralbank og Europa-Kommissionen) og agenturer (Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings-

og Arbejdsmarkedspensionsordninger), statsgældsforvaltningsansvarlige og akademikere.

ESRB-taskforcen konkluderede

, at der kan udvikles et marked for SBBS'er, hvis visse

betingelser er opfyldt. SBBS'ers levedygtighed kan dog i sidste ende kun efterprøves ved at

lade dem stå deres prøve på markedet. Med dette forslag banes vejen for en sådan

markedsprøvning.

En af ESRB-taskforcens helt centrale konklusioner, som også er bekræftet i interaktionerne

med markedsdeltagere og andre interessenter, er, at den nuværende lovramme udgør en

betydelig hindring for udvikling af SBBS'er. Med den nuværende lovramme ville SBBS'er

blive defineret som securitiseringsprodukter, og dermed ville de blive behandlet væsentligt

mindre gunstigt end deres underliggende portefølje af euroområde-statsobligationer (bl.a. pga.

højere kapitalkrav, begrænsede/ingen likviditetsdæknings- og sikkerhedsstillelsesmuligheder,

mere restriktive investeringsgrænser for diverse investorklasser osv.). Pga. arten af deres

underliggende aktiver samt deres standardiserede og enkle karakter er risiciene ved SBBS'er

imidlertid sammenlignelige med dem, der knytter sig til de underliggende statsobligationer,

snarere end med dem, der er forbundet med almindelige securitiseringer. Der er f.eks. ingen

Se del I (vigtigste resultater) og II (teknisk analyse) i ESRB-taskforcens rapport "Sovereign bond-

backed securities: feasibility study", som er tilgængelig på følgende adresse:

https://www.esrb.europa.eu/pub/task_force_safe_assets/html/index.en.html.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

informationsasymmetri mellem udstederen af SBBS-securitiseringen og de endelige

investorer, idet de underliggende aktiver er velkendte og handles på markedet.

Det er derfor nødvendigt at tilpasse lovrammen på passende vis, så der tages højde for

SBBS'ers unikke karakteristika. Det er vigtigt at nævne, at det at skabe de nødvendige

forudsætninger for SBBS'er ikke indebærer, at der ændres ved den måde, statsengagementer

behandles på i lovgivningen. Som anført i oplægget fra maj 2017 om en dybere Økonomisk

og Monetær Union vil sidstnævnte få stor betydning, bl.a. med hensyn til finansiel stabilitet

og lige vilkår for EU's banker.

•

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Eftersom SBBS'er udgør et nyt koncept og endnu ikke eksisterer i praksis, er der endnu ikke

for denne type instrument fastlagt hensigtsmæssig lovgivning, der tager hensyn til deres

unikke egenskaber.

Med den nuværende lovramme ville SBBS'er, som nævnt ovenfor, blive defineret som

securitiseringsprodukter. Med lovrammen for securitiseringer

—

der som sådan er

hensigtsmæssig for eksisterende securitiseringer

—

ville det derfor være forbundet med højere

lovpligtige afgifter at investere i SBBS'er end at investere direkte i euroområde-

statsobligationer, som udgør SBBS'ers underliggende portefølje. F.eks. forholder det sig med

hensyn til kapitalkrav til banker sådan, at euroområde-statsobligationer har en risikovægtning

på nul (dvs. bankerne behøver ikke besidde kapital som sikkerhed for investeringer i disse

obligationer), men investeringer i securitiseringstrancher er forbundet med positive og

—

afhængigt af rangen

—

ofte ganske høje kapitalkrav.

Begrundelsen for disse højere afgifter for securitiseringsprodukter generelt

(securitiseringsrammens såkaldte "ikke-neutralitet") skal findes i securitiseringsspecifikke

risici, som primært skyldes informationsasymmetri mellem det eksponeringsleverende institut

for securitiseringsprodukterne og investorerne. Denne situation forværres typisk af de

securitiserede aktivers uigennemsigtige karakter og den komplekse struktur, som

afstedkommer

agency risks

og juridiske risici. I forbindelse med typiske securitiseringer

skyldes

agency risks

den omstændighed, at disse produkters eksponeringsleverende institutter

ved betydeligt mere om de aktiver, der indgår i securitiseringspuljen, end investorerne. Dette

er naturligvis tilfældet, hvis f.eks. en bank udsteder realkreditlån og derefter securitiserer dem.

En investor har ikke adgang til de samme oplysninger om realkreditlåntagerne som banken.

De kan således også tro, at banken først/kun vil securitisere de mindst rentable/mest risikable

realkreditlån. Det er på grund af dette

agency risk-problem,

at mange institutionelle investorer

og banker forhindres i at investere i securitiseringer, medmindre udstederen bevarer en vis

eksponering mod de underliggende aktiver.

SBBS'er er imidlertid et specifikt finansielt produkt med to nøgleegenskaber. For det første er

mange af informationsasymmetrierne og de komplekse sider af en typisk

securitiseringsstruktur ikke til stede, fordi SBBS'ens underliggende pulje er sammensat af

euroområde-statsobligationer. Markedsdeltagerne kender og forstår disse aktiver. Desuden er

den underliggende aktivpuljes struktur fastlagt på forhånd for SBBS'er (f.eks. ville de enkelte

medlemsstaters statsobligationers vægt

—

med meget beskedne afvigelser

—

være i

overensstemmelse med deres bidrag til Den Europæiske Centralbanks kapital). For det andet

handles euroområde-statsobligationer regelmæssigt på markederne. Dette betyder, at enhver

kan erhverve en finansiel eksponering mod dem uden at ty til securitisering.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Af samme grund er lovpligtige afgifter ikke berettigede for SBBS'er som defineret i

nærværende forslag til retsakt.

Dette forslag adresserer et problem svarende til det, der er adresseret med den nylige

forordning om simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-securitisering). Helt

specifikt er rationalet bag den nylige STS-forordning (forordning (EU) 2017/2402), at det

—

når der findes securitiseringer, der er struktureret på en simpel, transparent og standardiseret

måde og i overensstemmelse med EU's standarder

—

ville have lagt urimelige hindringer i

vejen for udviklingen af dem ikke at anerkende disse egenskaber med en specifik (og i praksis

gunstigere) reguleringsmæssig behandling.

Pga. den særlige karakter af SBBS'ers underliggende aktiver, dvs. euroområde-

statsobligationer, er kløften mellem den reguleringsmæssige behandling af (traditionelle)

securitiseringer og den faktiske risiko/usikkerhed ved instrumentet endnu mere udtalt for

SBBS'er, end det var tilfældet for STS-securitiseringer. Det er der to grunde til: 1) De

underliggende aktiver (dvs. euroområde-statsobligationer) er endnu mere simple, transparente

og standardiserede, og 2) euroområde-statsobligationer får selv den gunstigste

reguleringsmæssige behandling på grund af deres egenskaber og funktion i den finansielle

sektor.

Dertil kommer, at investeringsbeslutninger for så vidt angår statsobligationer er særligt

følsomme over for omkostninger og gebyrer på grund af de mængder, der er tale om, samt

den hårde konkurrence og den høje markedslikviditet. Relevante omkostninger

—

set fra en

finansiel institution, der har til hensigt at investere i sådanne aktiver

—

omfatter

finansieringsomkostningerne i forbindelse med købet af dem. Undladelse af at adressere

denne lovgivningsmæssige hindring kunne derfor forventes at ville have en tilsvarende større

begrænsende indvirkning på udviklingen af markedet for SBBS'er, end det f.eks. ville have

været tilfældet for STS-securitiseringer.

•

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

At reducere risiciene for den finansielle stabilitet ved at fremme diversificeringen af

bankernes porteføljer af statsobligationer og yderligere mindske forbindelsen mellem stat og

banker er af stor betydning for fuldførelsen af bankunionen.

Dette lovgivningsforslag er et led i Kommissionens bestræbelser på at styrke bankunionen og

kapitalmarkedsunionen. Det har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for, at der

kan opstå et effektivt marked for SBBS'er over tid. SBBS'erne ville på deres side kunne

understøtte yderligere porteføljediversificering i den finansielle sektor, samtidig med at der

skabes en ny kilde til sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som er særlig velegnet til brug i

finansielle transaktioner på tværs af grænserne. Forslaget kunne også gøre statsobligationer

udstedt på ellers små og mindre likvide markeder mere attraktive for internationale investorer.

Dette ville befordre risikodeling og risikoreduktion i den private sektor og fremme en mere

effektiv fordeling af risici mellem investorer. Ved at skabe de nødvendige forudsætninger for

SBBS'er ville man desuden udvide viften af instrumenter, der er til rådighed på de finansielle

markeder, hvilket indgår som en del af Kommissionens indsats for at uddybe og yderligere

integrere EU's kapitalmarkeder inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen. Ved således at

bidrage til at fuldføre bankunionen og gøre fremskridt med kapitalmarkedsunionen ville

SBBS'erne reelt bidrage til at fremme den finansielle union og uddybe Den Økonomiske og

Monetære Union.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Som nævnt vil SBBS'er være et markedsbaseret instrument, som kan forventes at ville udvikle

sig gradvist over tid, som en alternativ og supplerende investeringsmulighed, side om side

med statsobligationer. SBBS'erne forventes ikke at ville få nogen væsentlig negativ

indvirkning på de eksisterende nationale obligationsmarkeder og forventes heller ikke at ville

erstatte dem.

SBBS'er er begrebsmæssigt anderledes og adskiller sig fra det europæiske sikre aktiv, som

drøftes i oplægget fra maj 2017 om en dybere Økonomisk og Monetær Union. Det europæiske

sikre aktiv ville

—

til forskel fra SBBS'er

—

være et nyt finansielt instrument til fælles

udstedelse af gældsbeviser. Udviklingen af et sådant europæisk sikkert aktiv rejser en række

komplekse juridiske, politiske og institutionelle spørgsmål, som det er nødvendigt at

undersøge yderst tilbundsgående. Det ville skulle udformes i overensstemmelse med

begrænsningerne i traktaten med hensyn til den offentlige sektors risikodeling og navnlig "no

bail out-klausulen" (artikel 125 i TEUF). I den køreplan, der fremlægges i ovennævnte oplæg,

beskrives udstedelse af et sådant europæisk sikkert aktiv som et muligt yderligere skridt i

årene frem til 2025. Der er således tale om en nyskabelse på mellemlang sigt.

•

RETSGRUNDLAG,

NÆRHEDSPRINCIPPET

PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

SBBS'er er et redskab til at øge den finansielle stabilitet og risikodeling på tværs af

euroområdet. De kan dermed yderligere uddybe det indre marked. Retsgrundlaget for dette

forslag er således artikel 114 i TEUF, hvorved EU-institutionerne tillægges kompetence til at

vedtage passende foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

•

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

De identificerede lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af SBBS-markeder er

indeholdt i flere forskellige EU-retsakter

. Som følge heraf ville individuelle medlemsstater

ikke hver for sig kunne nå målene med dette lovgivningsinitiativ, dvs. fjerne sådanne

lovgivningsmæssige hindringer, idet ændringer af EU-lovgivning kun kan ske gennem en

indsats på EU-plan.

Tiltag på medlemsstatsniveau ville være suboptimale, ikke blot på grund af dette juridiske

aspekt. De kunne føre til, at der "muliggøres" forskellige instrumenter i de forskellige

medlemsstater. Derved ville markedet blive uigennemsigtigt, og markedsefterspørgslen ville

blive opdelt i forskellige instrumenter. Dette ville gøre det vanskeligt eller ligefrem umuligt

for nogen af dem at opnå den fornødne likviditet. Endvidere kunne de nationale lovgivere,

selv hvis de alle valgte det samme instrument, ende i et kapløb om at sikre instrumentet den

gunstigste reguleringsmæssige behandling. I begge tilfælde, dvs. håndtering af forskelligt

definerede produkter eller forskellig reguleringsmæssig behandling, ville foranstaltningerne

på nationalt niveau skabe hindringer for det indre marked. Disse hindringer ville

—

pga. den

meget høje grad af integration af de underliggende statsobligationsmarkeder og det forhold, at

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til

kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) (EUT L

176 af 27.6.2013, s. 1), Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om

supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af

forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1). Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L

302 af 17.11.2009, s. 32).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

disse reguleringsmæssigt behandles ens i hele EU

—

få betydelige konsekvenser. Af alle disse

grunde er en indsats på EU-plan nødvendig og hensigtsmæssig.

•

Proportionalitetsprincippet

Den foreslåede forordning tager sigte på at skabe de nødvendige forudsætninger for det nye

instrument ved at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer for gradvis fremkomst af et

marked for SBBS'er. Dette tiltag står i forhold til målet, derved at der skabes lige vilkår for

henholdsvis det nye instrument og de underliggende aktiver. Forslaget forventes ikke at få

væsentlig indflydelse på de eksisterende nationale markeder for statsobligationer.

•

Valg af retsakt

Dette forslag har til formål at skabe de nødvendige forudsætninger for efterspørgselsstyret

markedsudvikling af SBBS'er. I dette øjemed fastlægges med forslaget de kriterier,

instrumentet skal opfylde for at kunne betegnes som SBBS, ligesom de nødvendige

tilsynsmæssige rammer etableres.

For at opnå de tilsigtede fordele er det nødvendigt at skabe de nødvendige forudsætninger for

et standardiseret produkt. Denne standardisering bør være ensartet i hele EU, og der er derfor

behov for en fuldt harmoniseret definition og reguleringsmæssig behandling af SBBS'er på

EU-plan. Artikel 114, stk. 1, i TEUF indeholder retsgrundlaget for en forordning, der skaber

ensartede bestemmelser med det formål at forbedre det indre markeds funktion. Et direktiv

ville ikke give de samme resultater, idet implementering af et direktiv, på grund af

skønsudøvelsen i forbindelse med omsætningen af det, kunne resultere i forskelle, som for

SBBS-markedet kunne føre til konkurrenceforvridning og tilsynsarbitrage.

•

RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF

INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Høringer af interesserede parter

Som led i sin SBBS-gennemførlighedsvurdering gennemførte ESRB-taskforcen en offentlig

høring i slutningen af 2016 og fik input og tilbagemeldinger fra branchen, dvs. forskellige

finansielle institutioner, og fra statsgældsforvaltningsansvarlige på en række bilaterale møder

samt to workshopper i 2016 og 2017. Kommissionen undlod

—

for at undgå overlapning

—

selv at gennemføre en åben offentlig høring. Det skal bemærkes, at det foreslåede initiativ

ikke er rettet mod forbrugerne eller detailinvestorer.

Formålet med ovennævnte høring var at indhente feedback fra repræsentanter for branchen til

en række centrale spørgsmål vedrørende den mulige implementering af SBBS'er, navnlig med

hensyn til den reguleringsmæssige behandling og de økonomiske aspekter af SBBS'er. Det

fremgik af denne feedback især, at der er stor enighed om den stadig større mangel på "sikre"

aktiver (lavrisikoaktiver) på markedet. Hovedparten af respondenterne var af den opfattelse, at

i det mindste senior-SBBS'er reguleringsmæssigt bør behandles på samme måde som de

underliggende statsobligationer.

Mens der blandt markedsdeltagerne generelt var enighed om, at der er behov for dybere

finansiel integration og diversificering af bankernes portefølje af statsobligationer i EU, var

meningerne delte mht. SBBS'ernes levedygtighed. Man stillede navnlig spørgsmålstegn ved

juniortranchens omsættelighed. Der var blandt deltagerne bred enighed om, at følgende ville

være en forudsætning for opbygning af et marked for SBBS'er: 1) koordinering af

udstedelserne fra de gældsforvaltningsansvarlige side, 2) en lovramme, der udligner

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

konkurrencevilkårene for statsobligationer og SBBS'er, 3) enkle og standardiserede SBBS-

karakteristika, herunder faste porteføljevægte på aktivsiden og højst tre trancher på

passivsiden, 4) tilstrækkelig likviditet på markedet for SBBS'er og 5) klarhed over proceduren

i tilfælde af (selektiv) misligholdelse af statslige forpligtelser. Del II i ovennævnte rapport fra

ESRB-taskforcen indeholder en detaljeret oversigt over svarene på centrale spørgsmål og

overordnede konklusioner fra undersøgelsen.

På en særlig workshop om dette emne gav de gældsforvaltningsansvarlige udtryk for

betænkeligheder med hensyn til udformningen og gennemførelsen af SBBS'er, idet de var af

den opfattelse, at SBBS'er hverken ville bryde forbindelsen mellem stat og banker eller skabe

et lavrisikoaktiv i euroområdet. Mere specifikt vedrørte de gældsforvaltningsansvarliges

betænkeligheder SBBS'ernes indvirkning på de nationale statsobligationsmarkeder (navnlig

med hensyn til deres likviditet), virkningerne af SBBS-udstederes køb af statsobligationer på

primære og/eller sekundære markeder og den mulige reguleringsmæssige behandling af

SBBS'er. De gav også udtryk for betænkeligheder med hensyn til det nye instruments tekniske

gennemførlighed og økonomiske levedygtighed.

Ud over ovennævnte høringer af interesserede parter som led i ESRB's

gennemførlighedsvurdering rakte Kommissionen ud til medlemsstaterne og afholdt et møde i

Kommissionens Ekspertgruppe om Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring den 11. april

2018 med henblik på at få teknisk feedback vedrørende visse specifikke spørgsmål. Man

understregede blandt deltagerne behovet for først at drøfte nødvendigheden af SBBS'er, inden

man ydede teknisk rådgivning, idet behovet for SBBS'er efter deres opfattelse ikke var

åbenbart. De fremsatte nyttige synspunkter vedrørende visse tekniske spørgsmål og udtrykte

især ønske om større fleksibilitet for markedsdeltagere for så vidt angår fastlæggelse af

SBBS'ernes grundlæggende karakteristika (dvs. med hensyn til vægtningen af de forskellige

medlemsstaters statsobligationer i den underliggende portefølje eller trancheniveauerne).

•

Indhentning og brug af ekspertbistand

Kommissionen bidrog aktivt til arbejdet i ovennævnte ESRB-taskforce. Dette forslag til

retsakt bygger i vid udstrækning på taskforcens arbejde. Kommissionen har desuden mødtes

med offentlige myndigheder og repræsentanter for den private sektor for at trække på deres

ekspertise og underbygge taskforcens konklusioner.

•

Konsekvensanalyse

Med henblik på udarbejdelsen af dette forslag blev der gennemført en konsekvensanalyse,

som blev drøftet med en tværtjenstlig styringsgruppe ved flere lejligheder. I

konsekvensanalysen vurderes følgende løsningsmodeller: i) anvendelsesområdet for den

foreslåede ramme (dvs. enhver securitisering af euroområde-statsobligationer eller kun

securitiseringer, der opfylder visse standardiseringskrav), ii) hvorvidt der skulle genoprettes

"lovgivningsmæssig neutralitet", dvs. indrømmelse af den samme behandling, som de

underliggende statsobligationer indrømmes, for enten blot seniortranchen af en SBBS-

udstedelse eller alle SBBS-udstedelsens trancher, og iii) hvordan overholdelsen af den

foreslåede ramme skulle overvåges og sikres (dvs. enten med et selvattesteringssystem eller

via forudgående certificering).

I konsekvensanalysen fremhævedes en række vigtige kompromiser. F.eks. ville fjernelse af de

lovgivningsmæssige hindringer for alle securitiseringer give markedsdeltagerne den størst

mulige fleksibilitet til at udforme det nye instrument med henblik på at maksimere afkastet og

samtidig begrænse risiciene til et minimum. På den anden side ville en vis grad af foreskrevet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

standardisering måske bedre kunne sikre, at det nye instruments likviditet ikke spredes over

mange forskellige varianter. På samme måde ville en fremgangsmåde, hvor det kun er

seniortranchen, der indrømmes samme behandling som statsobligationer, muligvis give

bankerne et større incitament til at fokusere på seniortrancher, men den ville ikke være i

overensstemmelse med den nuværende reguleringsmæssige behandling af statsengagementer

(og ville generelt være mindre "mulighedsskabende" for SBBS'er, da den ville have reduceret

det potentielle investorgrundlag).

I konsekvensanalysen vurderedes virkningerne af de forskellige modeller for, i hvilket

omfang de identificerede lovgivningsmæssige hindringer ville blive fjernet, i hvilket omfang

de nye instrumenter ville bidrage til at reducere risikoen på bankernes balancer og til at øge

udbuddet af euro-denominerede lavrisikoaktiver, samt fordelene ved de forskellige tilgange til

compliance og tilsyn i form af den tillid, markedet ville blive indgydt i forhold til de relevante

omkostninger (såvel offentlige som private).

Eftersom den foreslåede ramme kun skaber de nødvendige forudsætninger for

—

men ikke

garanterer

—

udvikling af et marked for SBBS'er anført af den private sektor, så man i

konsekvensanalysen på to forskellige scenarier for vurdering af virkningerne; ét, hvor

mængden af SBBS'er kun når op på et begrænset niveau (100 mia. EUR), og et med

ligevægtsbetingelser ("steady state"), hvor mængden når op på 1,5 billioner

—

en i

makroøkonomisk henseende relevant mængde (om end stadig begrænset i forhold til det

samlede statsgældsmarked i euroområdet, som beløb sig til 9 bio. EUR i andet kvartal af

2017).

Man kan få en kvantitativ indikation af betydningen af de hindringer, der ville blive fjernet

med dette forslag, ved at sammenligne f.eks. de kapitalkrav, bankerne ville ifalde, hvis de

købte SBBS'er i dag, med dem, de ville ifalde for de samme køb under den foreslåede

skræddersyede lovramme. Disse (virtuelle) besparelser ville naturligvis afhænge af de

antagelser, der lægges til grund (herunder vedrørende de risikovægte, der ville finde

anvendelse for ikke-seniortrancherne). I begrænset mængde-scenariet ville den samlede

risikovægtede aktivmasse, under forudsætning af at banker køber samtlige trancher og at de

banker, der anvender standardmetoden, tegner sig for en andel af opkøbene, der svarer til

deres nuværende andel af opkøbene af statsobligationer, stige med ca. 87 mia. EUR. I "steady

state"-scenariet er resultatet af den tilsvarende beregning en stigning i den samlede

risikovægtede aktivmasse på i omegnen af 1,3 bio. EUR.

For så vidt angår indvirkningen på mængden af euro-denominerede AAA-ratede aktiver er

beregningen baseret på Eurostat-data om statsgælden i euroområdet fra december 2016

samt

Standard & Poor's ratings af euroområdets suveræne regeringer på samme dato

. Denne

beregning viser, at AAA-ratede aktiver ville stige med 2 % (henholdsvis 30 %) i begrænset

mængde-scenariet (henholdsvis "steady state"-scenariet).

Endelig viser analysen i konsekvensanalysen med hensyn til virkningerne af SBBS'er på

diversificeringen af bankernes porteføljer af statsobligationer, at virkningerne ville være

meget begrænsede i "begrænset niveau"-scenariet, men væsentlige i "steady state"-scenariet.

Ud fra disse antagelser ville indenrigspræferencen ("home bias") i stikprøven af banker i

euroområdet, som er omfattet af Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds

gennemsigtighedsaktiviteter, blive reduceret med 42 %.

Downloadet fra Eurostats

websted

den 21. december 2017 kl. 10.42.

Downloadet fra S&P's

websted

den 21. december 2017.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Konsekvensanalysen blev forelagt for Udvalget for Forskriftskontrol den 19. januar 2018.

Udvalgets møde fandt sted den 14. februar 2018. Udvalget afgav en positiv udtalelse og

opfordrede til ændringer og yderligere input på følgende områder: 1) præcisering af, hvorvidt

dette initiativ tager sigte på at skabe en forudsætningsskabende ramme og markedsprøvning

eller en incitamentsstruktur for SBBS'er, 2) videreudvikling af initiativets potentielle

offentlige nettofordele samt risici eller utilsigtede konsekvenser og 3) en bedre præsentation

af kompromiserne mellem alternative løsningsmodeller. Disse problemstillinger er blevet

behandlet og indarbejdet i den endelige udgave, som ledsager dette forslag.

•

Målrettet regulering og forenkling

Dette initiativ sigter ikke mod en forenkling eller reduktion af den administrative byrde, som

den eksisterende lovgivning indebærer, men indebærer i stedet indførelse af nye regler, som

skal skabe de nødvendige forudsætninger for udvikling af SBBS-instrumenter på markedet.

Forslaget til retsakt forventes ikke at ville påvirke detailinvestorer, husholdningerne, SMV'er

eller mikrovirksomheder direkte, idet det er usandsynligt, at de ville være aktive på SBBS-

markeder. Samtidig ville disse sektorer indirekte få gavn af dette forslag til retsakt som følge

af øget modstandsdygtighed i den finansielle sektor

—

i det omfang de forventede fordele i

forhold til makroøkonomisk og finansiel stabilitet bliver en realitet.

•

Grundlæggende rettigheder

Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. anerkendes

i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig ejendomsretten og

friheden til at drive egen virksomhed, og det skal gennemføres i overensstemmelse med disse

rettigheder og principper. Denne forordning sikrer først og fremmest beskyttelsen af SBBS-

investorers rettigheder ved at sikre integriteten for udstedelse af SBBS'er og den

underliggende portefølje af statsobligationer.

VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Dette forslag til retsakt vil have begrænsede nye finansielle konsekvenser for de offentlige

budgetter, eftersom overholdelsesmekanismen ville være baseret på selvattestering for

udstedere af SBBS'er, og de tilsynsførende myndigheder efterfølgende ville kontrollere, at

reglerne var overholdt, i forbindelse med deres rutinemæssige tilsynsaktiviteter. I lyset af de

påtænkte nye opgaver, og under hensyntagen til mulige synergier med ESMA's nuværende

funktioner, er der behov for visse yderligere ressourcer til ESMA (jf. finansieringsoversigten).

Udstedere af SBBS'er ville skulle afholde udgifterne til selvattestering, som dog

—

på grund

af det finansielle produkts ukomplicerede karakter

—

burde være forholdsvis begrænsede

(markedets konkurrenceevne ville være afgørende for, i hvilket omfang de ville skulle

afholdes af investorerne).

•

ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og

rapportering

De specifikke mål for dette initiativ

—

dvs. at fjerne de lovgivningsmæssige hindringer og

bidrage til de nye SBBS-produkters likviditet, bl.a. ved at indrømme dem reguleringsmæssig

"benchmark"-behandling

—

ville reelt blive nået, når den foreslåede lovgivning træder i kraft.

Dette skyldes, at kun et standardiseret produkt så ville være berettiget til den påtænkte særlige

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

reguleringsmæssige behandling, og den reguleringsmæssige behandling af SBBS'er ville blive

sidestillet med behandlingen af de underliggende statsobligationer

Med hensyn til den overordnede målsætning om at skabe de nødvendige forudsætninger for

SBBS-markeder vil virkningen af lovgivningen blive vurderet, ved at det overvåges, i hvilket

omfang disse nye produkter rent faktisk sammensættes og handles, og i hvilken udstrækning

fremkomsten af SBBS'er bidrager til vækst i mængden af lavrisikoaktiver og til at mindske

bankernes indenrigspræference ("home bias"). SBBS'ernes indvirkning på de nationale

statsobligationsmarkeders likviditet vil også blive vurderet.

Ved fortolkningen af resultaterne af disse analyser er det nødvendigt at holde sig for øje, at

udviklingen af SBBS-markeder og udviklingen af ovennævnte benchmarks afhænger af en

række andre faktorer, som er uafhængige af

—

eller måske kun er løst kædet sammen med

—

lovrammen. Det er sandsynligt, at dette vil vanskeliggøre processen med at adskille

virkningerne af den foreslåede lovgivning fra disse andre faktorer. Først og fremmest er det

sandsynligt, at udbuddet af nye produkter også vil afhænge af de juridiske omkostninger ved

at oprette den udstedende enhed, hvor nemt det er at erhverve obligationer på tilstrækkeligt

ensartede vilkår, udgifterne til strukturen osv. På samme måde vil efterspørgslen efter

produkterne afhænge af renteniveauet generelt, risikovilligheden og efterspørgslen efter de

forskellige trancher fra diverse kategorier af investorer. Markedsudviklingen vil meget vel

kunne blive ikke-lineær, eftersom det påtænkte produkt vil nyde godt af skalaafkast affødt af

størrelse og netværkseksternaliteter. Således kan gældsforvaltere f.eks., hvis produktet synes

at tiltrække tilstrækkeligt med interesse blandt investorerne, beslutte at afholde særlige

auktioner med henblik på fremstilling af SBBS'er, med standardiserede obligationer med

varierende løbetid. Dette ville igen begrænse fremstillingsomkostningerne og kunne

fremskynde markedets vækst.

•

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Dette forslag omfatter fire dele. I første del fastsættes der et sæt regler, hvori

grundelementerne i SBBS'er fastlægges. Disse regler er nødvendige for at sikre, at

markederne fremstiller et så standardiseret produkt som muligt. Dette befordrer igen

produktets likviditet og gør det mere attraktivt for investorerne. I anden del fastsættes der

regler til fastlæggelse af kravene til den udstedende enhed for så vidt angår anmeldelse og

gennemsigtighed, med det formål at sikre, at selvattestering foretages på harmoniseret og

pålidelig vis. Tredje del indeholder regler vedrørende tilsynet med SBBS'er og eventuelle

sanktioner i tilfælde af manglende overholdelse og/eller svigagtig adfærd fra den

indberettende enheds side. Fjerde del indeholder en række ændringer i den nuværende

lovramme, som er nødvendige for at sikre SBBS'er en reguleringsmæssig behandling, der er i

overensstemmelse med deres unikke udformning og egenskaber.

Indledende bestemmelser (artikel 1-3)

Bestemmelserne redegør for genstand, anvendelsesområde og de anvendte definitioner med

henblik på fastlæggelse af en generel ramme for standardiserede SBBS'er og enheder, der er

involveret i udstedelse og besiddelse af sådanne instrumenter. De anvendte definitioner er i

overensstemmelse med dem, der anvendes i andre EU-retsakter.

Visse specifikke hindringer, f.eks. differentierede anvendelighedskriterier med hensyn til

likviditetsdækningskrav for henholdsvis SBBS'er og euroområde-statsobligationer, ville blive behandlet

i særskilte retsakter, da de udspringer af delegerede retsakter.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Anvendelighed og sammensætning af den underliggende portefølje og trancheinddeling

af SBBS-udstedelser (artikel 4-6)

En SBBS' underliggende portefølje skulle bestå af statsobligationer fra alle EU-

medlemsstater, der har euroen som valuta. Denne begrænsning har til formål at sikre, at ingen

af obligationerne i en SBBS' underliggende portefølje påvirkes af valutarisici. De enkelte

medlemsstaters statsobligationers relative vægt skulle ligge meget tæt op ad den relative vægt

af de respektive medlemsstaters deltagelse i ECB's kapitalfordelingsnøgle. ECB's

kapitalfordelingsnøgle gengiver hver enkelt medlemsstats økonomiske størrelse og dens andel

i det EU's finansielle systems stabilitet. Andre nøgler er blevet overvejet, men er blevet fundet

uhensigtsmæssige. F.eks. kunne en nøgle baseret på hver enkelt medlemsstats udestående

statsgæld give risiko for moralsk hasardspil, hvor en medlemsstat kunne drage større fordel af

produktet, hvis den øgede sin samlede udestående gæld.

De underliggende statsobligationers løbetid skulle være nøje afstemt med SBBS-udstedelsens

løbetid.

En SBBS-udstedelse skulle bestå af en seniortranche, svarende til 70 % af den nominelle

værdi af SBBS-udstedelsen, samt en eller flere efterstillede trancher

. Formålet med de

efterstillede trancher er at beskytte seniortranchen, som derfor er et lavrisikoinstrument. Den

nøjagtige fordeling af den efterstillede del af SBBS'ens udstedelseskonstruktion i de

forskellige trancher overlades til udstederen, som vil maksimere den samlede pris, bl.a. ved at

opfylde diverse typer investorers specifikke efterspørgsel med hensyn til risiko/afkast.

Seniortranchen fastsættes til 70 % af den samlede struktur med henblik på at sikre

standardisering af denne tranche på tværs af diverse udstedelser. For at begrænse risikoen for

juniortranchen (den tranche, der bærer tabene før enhver anden tranche) ville juniortranchens

nominelle værdi skulle være mindst 2 % af den udestående nominelle værdi af den samlede

SBBS-udstedelse. ESRB-taskforcen har med en omfattende analyse påvist, at en efterstillet

30 % tyk efterstillet tranche er tilstrækkelig til at sikre en lav risiko for misligholdelse for den

tilsvarende (dvs. 70 % tykke) seniortranche, også i situationer med markedsstress.

Artikel 4 og 6 omhandler særlige situationer, hvor SBBS-udstedelsens struktur (den

underliggende porteføljes sammensætning og seniortranchens størrelse) kan ændres for

fremtidige udstedelser, og beskriver de relevante procedurer. En given medlemsstats

statsobligationer kan udelukkes fra den underliggende portefølje, hvis og indtil en

medlemsstats udstedelse af statsobligationer begrænses væsentligt på grund af et reduceret

behov

for

offentlig

gæld

eller

forringet

markedsadgang.

Desuden

kan

trancheinddelingsstrukturen ændres i undtagelsestilfælde, hvor ugunstige markedsudviklinger,

som i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en medlemsstat eller i Unionen,

nødvendiggør en mindre seniortranche for at sikre fortsat høj kvalitet/lav risiko. ESMA gives

i opdrag at overvåge, hvorvidt betingelserne for en ændring af sammensætningen af den

underliggende portefølje eller seniortranchens størrelse er til stede, og at underrette

Kommissionen herom. Kommissionen kan beslutte, at disse betingelser gør sig gældende eller

ikke længere gør sig gældende, ved at vedtage en gennemførelsesretsakt. En sådan

gennemførelsesretsakt vil kun kunne træde i kraft efter en afstemning blandt

medlemsstaternes repræsentanter i Det Europæiske Værdipapirudvalg, i overensstemmelse

med undersøgelsesproceduren. SBBS'er udstedt efter vedtagelsen af en sådan

I den version, ESRB-taskforcen analyserede, var der to efterstillede trancher, en mezzanintranche og en

juniortranche, svarende til henholdsvis 20 og 10 % af SBBS-udstedelsens nominelle værdi.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

gennemførelsesretsakt skal afspejle de ændringer i den underliggende porteføljes

sammensætning eller seniortranchens størrelse, som gennemførelsesretsakten vedrørte.

Udstedelse og forvaltning af SBBS'er (artikel 7 og 8)

For at sikre, at investorerne beskyttes mod risikoen for insolvens i den institution, der

erhverver statsobligationerne (den oprindelige køber

—

typisk en bank), skulle udstedelsen af

SBBS'er foretages af en enhed med særligt formål (SPE), som udelukkende beskæftiger sig

med udstedelse og forvaltning af SBBS'er, og som ikke påtager sig andre risikable aktiviteter,

såsom kreditformidling.

SPE'en ville være underlagt strenge krav vedrørende adskillelse af aktiver med henblik på at

sikre integriteten af SBBS-udstedelsen og af de positioner, der besiddes af SBBS-investorer.

SPE'er ville skulle sikre, at sammensætningen af den underliggende pulje af statsobligationer

forbliver uændret i hele SBBS'ens levetid. Med henblik på håndtering af begrænset

løbetidsmismatch skulle SPE'er kun kunne investere provenuet fra den underliggende

portefølje i likvider eller i højlikvide finansielle instrumenter med lav markeds- og

kreditrisiko.

Eftersom investorer i trancher af SBBS-udstedelser udelukkende ville have fordringer på den

underliggende portefølje af statsobligationer, men ikke på udstederens eller den oprindelige

købers balance, skulle det ikke være et krav, at SPE'en og dens underliggende portefølje

konsolideres i den oprindelige købers portefølje.

Anvendelse af betegnelsen "værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer" (artikel 9)

For at sikre standardisering af SBBS'er er det kun de produkter, der opfylder kravene

vedrørende de underliggende statsobligationers sammensætning og løbetid samt

trancheinddeling, der skulle nyde godt af den samme reguleringsmæssige behandling som

behandlingen af de underliggende statsobligationer. Der etableres et system for anmeldelse til

ESMA med det formål at sikre, at der ikke foregår misbrug. Et produkt kan således kun

betragtes som en SBBS, hvis både de materielle krav og anmeldelseskravene er opfyldt.

Anmeldelses- og gennemsigtighedskrav for SBBS'er (artikel 10-12)

SPE'erne er ansvarlige for overholdelsen af produkt- og anmeldelseskravene. ESMA får til

opgave at offentliggøre anmeldelser på sit websted. Dette vil sikre, at SPE'er tager ansvar for

at hævde, at et produkt opfylder betingelserne for at blive betragtet som en SBBS, og at der er

gennemsigtighed på markedet. SPE'er vil skulle hæfte for ethvert tab eller enhver skade, der

skyldes ukorrekte eller vildledende anmeldelser i henhold til de betingelser, der er fastsat i

den nationale lovgivning. Investorerne vil skulle udvise den due diligence, der er nødvendig

ved enhver investering i finansielle produkter, men de vil kunne fæste passende lid til SBBS-

anmeldelsen og de oplysninger, der meddeles af SPE'er vedrørende overholdelse af specifikke

SBBS-produktkrav. De gennemsigtighedskrav, som SBBS'er og de underliggende

statsobligationer er omfattet af, skal sætte investorerne i stand til at forstå, vurdere og

sammenligne transaktioner i SBBS'er uden at være nødt til udelukkende at forlade sig på

tredjeparter, f.eks. kreditvurderingsbureauer. De skal give investorerne mulighed for at handle

som forsigtige investorer og udvise due diligence. Dette forslag sikrer, at investorer vil have

adgang til alle relevante oplysninger om SBBS'er. For at lette processen for investorer og

SPE'er vil de oplysninger, der skal meddeles til ESMA, blive harmoniseret, og ESMA vil

skulle udarbejde et standardskema til vurdering af SBBS'er. SPE'er vil, ved hjælp af

standardskemaer, skulle gøre oplysningerne frit tilgængelige for investorer på et websted, der

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

opfylder visse kriterier vedrørende bl.a. kontrol af datakvalitet og driftskontinuitet. Endvidere

vil investorer inden overførsel af en SBBS modtage oplysninger om fordelingen af provenu

og den procedure, der skal følges ved forventning om eller efter manglende betaling for et

underliggende aktiv. For at sikre, at tilsynsmyndighederne holdes informeret og kan udføre

deres opgaver i tilknytning til udstedelse af en SBBS-udstedelse, bør ESMA underrette de

relevante kompetente myndigheder om alle de anmeldelser af SBBS'er, den modtager.

Tilsyn og samarbejde mellem myndigheder (artikel 13 og 14)

For at sikre finansiel stabilitet, sikre investorernes tillid og fremme likviditeten er det vigtigt

at have et korrekt og effektivt tilsyn med SBBS-markederne. Med henblik herpå skal

medlemsstaterne i henhold til forslaget udpege kompetente myndigheder i overensstemmelse

med EU's gældende retsakter vedrørende finansielle tjenesteydelser. Overholdelsen af kravene

i forordningen ville primært have til formål at sikre beskyttelse af investorerne og, i det

omfang det er relevant, omfatte tilsynsmæssige aspekter, der kan være knyttet til udstedelse

eller regulerede enheders besiddelse af SBBS'er. De tilsynsførende, der udpeges, skulle have

de beføjelser, de tillægges i henhold til den relevante lovgivning om finansielle

tjenesteydelser.

I betragtning af SBBS-markedets grænseoverskridende karakter vil samarbejdet mellem de

kompetente myndigheder og ESMA skulle sikres via udveksling af oplysninger, samarbejde

om tilsyns- og efterforskningsaktiviteter og koordinering af beslutningstagningen.

Med henblik på at sikre, at de kompetente myndigheder fortolker og forstår SBBS-kravene på

samme måde, skulle ESMA lette koordineringen af de kompetente myndigheders arbejde og

vurdere de praktiske spørgsmål, der måtte opstå vedrørende SBBS'er.

Sanktioner og afhjælpende foranstaltninger (artikel 15-18)

Som en afskrækkende foranstaltning, der skal forhindre misbrug og sikre fortsat tillid til

produktet, bør der fastlægges passende administrative sanktioner og afhjælpende

foranstaltninger til brug i situationer, hvor et produkt, som af en SPE er anmeldt som værende

en SBBS, ikke opfylder de krav, der skal være opfyldt, for at det pågældende produkt kan

betragtes som en SBBS, eller andre anmeldelses- eller gennemsigtighedskrav. Det, at et

produkt, der erklæres som værende en SBBS, reelt også er det, er særlig vigtigt for at sikre

beskyttelsen af investorerne. Ved artikel 15 fastlægges der derfor en særlig procedure, i

henhold til hvilken en kompetent myndighed skal afgøre, om et produkt, der mistænkes for

ikke at overholde de krav, der er fastsat i forordningen, er en SBBS eller ej. I det omfang

national ret foreskriver strafferetlige sanktioner for bestemte overtrædelser, vil de kompetente

myndigheder have beføjelser til at sende ESMA og andre kompetente myndigheder relevante

oplysninger om strafferetlig efterforskning og retsforfølgning vedrørende overtrædelsen.

Sanktioner mod en SPE vil skulle offentliggøres. En SBBS, som det konstateres ikke opfylder

kravene i den foreslåede forordning, vil uden unødigt ophold skulle fjernes fra den liste over

SBBS'er, der opstilles af ESMA.

Makrotilsyn (artikel 19)

Det fremgår af den analyse, der blev foretaget forud for fremsættelsen af dette forslag, at

SBBS'er ikke vil influere på likviditeten af andre finansielle produkter på markedet eller

påvirke den finansielle stabilitet. Eftersom SBBS'er er et nyt produkt, bør ESRB dog

—

inden

for rammerne af sit mandat

—

følge udviklingen på markedet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Meddelelser (artikel 20)

Medlemsstaterne skal give Kommissionen og ESMA meddelelse om de love og

administrative bestemmelser om implementering af de tilsyns- og sanktionsforpligtelser, der

fastsættes ved forordningen.

Ændringer af andre retsakter (artikel 21-24)

Ved artikel 21-24 ændres en række artikler i andre EU-retsakter, først og fremmest direktivet

visse

institutter

for

kollektiv

investering

værdipapirer

(UCITS),

kapitalkravsforordningen (CRR), direktivet om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser

(IORP II) og forsikringsdirektivet (Solvens II). Disse ændringer er nødvendige for at sikre, at

investeringer i SBBS'er i alle finansielle sektorer, der reguleres på EU-plan,

reguleringsmæssigt behandles på samme måde som deres underliggende aktiver, dvs.

euroområde-statsobligationer, behandles på.

UCITS skal især overholde diversificeringsregler, som kan forhindre, at de besidder bestemte

mængder af SBBS'er. Formålet med at ændre UCITS-direktivet er at sikre, at dispensationer,

hvor medlemsstaterne giver UCITS tilladelse til at investere op til 100 % i værdipapirer, der

er udstedt eller garanteret af et offentligt organ, også omfatter SBBS'er. I dette øjemed

indsættes en ny artikel 54a i direktivet.

For forsikringsselskaber ville SBBS'er blive behandlet som securitisering. I henhold til

Solvens II er enhver securitisering underlagt kapitalkrav i relation til kreditspændsrisici ved

beregning af det primære solvenskapitalkrav. SBBS'er ville derfor være underlagt kapitalkrav

vedrørende kreditspændsrisici, hvilket ville stille dem ringere end direkte besiddelser af

medlemsstaters statsobligationer denomineret og finansieret i den nationale valuta. Af samme

grund ændres Solvens II-direktivets artikel 104, derved at der tilføjes et nyt stykke med det

formål at sikre, at SBBS'er ved beregningen af kapitalkrav behandles som medlemsstaternes

centralregeringer og centralbanker, som er denomineret og finansieret i medlemsstaternes

nationale valuta.

Tilsvarende ændres kapitalkravsforordningen for at sikre, at institutioner, der holder SBBS'er,

er omfattet af de samme kapitalkrav og eksponeringsgrænser, som hvis de holdt

medlemsstaters statsobligationer direkte. Dette mål nås, ved at der tilføjes et stykke i artikel

268 (som ændret ved forordning (EU) 2017/2401), således at den transparensmetode (se-

igennem-metode), der anvendes for eksponeringen mod securitiseringspositioner ved

beregning af kapitalkravene, udvides til at omfatte alle trancher af SBBS-udstedelser. Dette

sikrer, at eksponeringer mod alle trancher af en SBBS-udstedelse får den samme

tilsynsmæssige behandling som de underliggende aktiver. Dertil kommer, at SBBS'er

—

med

en ændring af artikel 304

—

indrømmes samme behandling som statsobligationer med hensyn

til kapitalkrav i relation til markedsrisici. Endelig ændres også artikel 390 for at sikre, at den

transparensmetode, der anvendes for securitisering, også anvendes for eksponeringer mod

SBBS'er.

For arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser er der ved IORP II-direktivet fastsat

kreditspændsrisici, som medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende på investeringer i

statsobligationer. Medlemsstaterne kan desuden indføre kvantitative begrænsninger for

securitiseringer. For at sikre samme behandling af SBBS'er indsættes der en ny artikel 18a i

IORP II-direktivet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Kommissionen vil vedtage de nødvendige ændringer i de delegerede retsakter i tilknytning til

ovennævnte retsakter, i det omfang det er nødvendigt.

Dette er især tilfældet for forordningen om likviditetsdækningsgrad (Kommissionens

delegerede forordning (EU) 2015/61

), for hvilken ændringen skulle sikre, at SBBS'er

klassificeres som aktiver på niveau 1, der udgør fordringer på eller er garanteret af en

medlemsstats centralregering, samt tilsynsmæssige krav på forsikringsområdet

(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35

), med det formål at sikre, at de regler,

der gælder for forsikringsselskabers eksponeringer mod euroområde-statsobligationer, også

gælder for eksponeringer mod SBBS'er.

Indtil de (relevante bestemmelser i) delegerede retsakter, der er udstedt på grundlag af disse

direktiver og forordninger, ophæves, vil de fortsat finde anvendelse.

Kommissionen vil også vedtage de nødvendige ændringer i prospektskemaer og byggesten

(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1129

) med henblik på at sikre, at det

fastlægges, hvad der er passende offentliggørelse for denne nye type finansielt instrument

—

skræddersyet til produktets karakteristika. Dette bør ske på en måde, der står i rimeligt forhold

til målet, under hensyntagen til produktets forholdsvis enkle beskaffenhed og med henblik på

at undgå unødvendige administrative byrder.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til

forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter (EUT L 11

af 17.1.2015, s. 1).

Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og

genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 12 af 17.1.2015, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret

marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

2018/0171 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR

—

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed Securities"

("SBBS'er")) gør det muligt at adressere visse svagheder, som finanskrisen 2007-2008

blotlagde eller afstedkom. Mere specifikt kan SBBS'er gøre det lettere for banker og

andre finansielle institutioner at diversificere deres statsengagementer bedre,

yderligere mindske forbindelsen mellem stat og banker og øge udbuddet af euro-

denominerede lavrisikoaktiver. SBBS'er kunne tillige gøre obligationer udstedt på små

og mindre likvide markeder mere attraktive for internationale investorer, hvilket kan

fremme risikodeling og risikoreduktion i den private sektor og fremme en mere

effektiv fordeling af risici mellem finansielle aktører.

Med den nuværende lovramme ville SBBS'er blive behandlet som securitiseringer og

dermed være omfattet af supplerende afgifter og rabatter i forhold til afgifterne og

rabatterne for euroområde-statsobligationerne i den underliggende portefølje. Disse

supplerende afgifter og rabatter ville hindre fremstilling og anvendelse af SBBS'er i

den private sektor, til trods for at SBBS'er ikke er forbundet med de risici i tilknytning

til securitiseringer, som berettiger sådanne afgifter og rabatter. SBBS'er bør derfor

være underlagt en lovramme, der tager bedre højde for SBBS'ernes unikke

karakteristika og egenskaber, så man skaber de nødvendige forudsætninger for dette

produkts fremkomst på markedet. Med henblik herpå er det nødvendigt at rydde

lovgivningsmæssige hindringer af vejen.

At skabe de nødvendige forudsætninger for markedsbaseret udvikling af SBBS'er er et

led i Kommissionens bestræbelser på at reducere risiciene for den finansielle stabilitet

og gøre fremskridt hen imod fuldførelsen af bankunionen. SBBS'erne kunne

understøtte yderligere porteføljediversificering i banksektoren, samtidig med at der

EUT

C […] af […], s. […].

EUT C […] af […], s. […].

(2)

(3)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

skabes en ny kilde til sikkerhedsstillelse af høj kvalitet, som er særlig velegnet til brug

i finansielle transaktioner på tværs af grænserne. Ved at skabe de nødvendige

forudsætninger for SBBS'er ville man desuden kunne udvide viften af instrumenter til

grænseoverskridende investeringer og risikodeling, der er til rådighed, hvilket indgår

som en del af Kommissionens indsats for at uddybe og yderligere integrere EU's

kapitalmarkeder inden for rammerne af kapitalmarkedsunionen.

(4)

SBBS'er indebærer ikke nogen deling af risici og tab medlemsstaterne imellem, idet

medlemsstaterne ikke gensidigt vil stille garanti for deres respektive forpligtelser

inden for en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer. Det at skabe de

nødvendige forudsætninger for SBBS'ers fremkomst indebærer heller ikke, at der

ændres ved den måde, statsengagementer behandles på i lovgivningen i dag.

Med henblik på at nå målsætningerne om geografisk risikospredning i bankunionen og

det indre marked bør en SBBS' underliggende portefølje bestå af statsobligationer fra

medlemsstater, der har euroen som valuta. For at undgå valutarisici bør kun euro-

denominerede statsobligationer udstedt af medlemsstater, der har euroen som valuta,

kunne indgå i en SBBS' underliggende portefølje. For at sikre, at statsobligationerne

fra hver enkelt medlemsstat i euroområdet bidrager til fremstillingen af SBBS'er i

overensstemmelse den enkelte medlemsstats andel i stabiliteten i euroområdet generelt

set, bør de nationale statsobligationers relative vægt i en SBBS' underliggende

portefølje ligge meget tæt op ad de respektive medlemsstaters relative vægt i

fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale centralbankers kapitalindskud i Den

Europæiske Centralbank.

For at sikre et lavrisikoaktiv af høj kvalitet og samtidig tage højde for investorernes

forskellige niveauer af risikovillighed bør en SBBS-udstedelse være sammensat af

både en seniortranche og en eller flere efterstillede trancher. Seniortranchen, svarende

til 70 % af en SBBS-udstedelses nominelle værdi, bør sikre, at den forventede tabsrate

for SBBS-udstedelsen holdes på niveau med raten for de sikreste euroområde-

statsobligationer, under hensyntagen til risikoen og korrelationen for

statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje af statsobligationer. De

efterstillede trancher bør sikre beskyttelse af seniortranchen. Tranchernes rangorden

bør afgøre, i hvilken rækkefølge tab på den underliggende portefølje af

statsobligationer skal afholdes af investorerne. For at begrænse risikoen for

juniortranchen (den tranche, der bærer tabene før enhver anden tranche) bør

juniortranchens nominelle værdi dog skulle være mindst 2 % af den udestående

nominelle værdi af den samlede SBBS-udstedelse.

Med henblik på at sikre en SBBS-udstedelses integritet og så vidt muligt begrænse de

risici, der er forbundet med at holde og forvalte den underliggende portefølje af

statsobligationer, bør de underliggende statsobligationers løbetid nøje afstemmes med

SBBS'ens løbetid, og sammensætningen af den underliggende portefølje af

statsobligationer bør fastsættes for hele SBBS'ens levetid.

Den standardiserede sammensætning af en SBBS' underliggende portefølje kan

besværliggøre eller hindre udstedelse af en SBBS-udstedelse, hvis en eller flere

medlemsstaters statsobligationer ikke er tilgængelige på markedet. Det bør af samme

grund være muligt at udelukke en bestemt medlemsstats statsobligationer fra

fremtidige SBBS-udstedelser, hvis og så længe den pågældende medlemsstats

udstedelse af statsobligationer begrænses væsentligt på grund af et reduceret behov for

offentlig gæld eller forringet markedsadgang.

(5)

(6)

(7)

(8)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

(9)

For at sikre, at SBBS'er er tilstrækkeligt homogene, bør statsobligationer fra en

bestemt medlemsstat kun kunne udelukkes fra den underliggende portefølje af

statsobligationer og tages med igen på grundlag af en afgørelse truffet af

Kommissionen, således at det sikres, at alle SBBS'er udstedt på samme tidspunkt har

samme underliggende portefølje af statsobligationer.

Seniortranchens faste størrelse i den enkelte SBBS-udstedelse kan reduceres for

fremtidige SBBS-udstedelser, hvis en mindre størrelse, på grund af ugunstige

markedsudviklinger, som i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i en

medlemsstat eller i Unionen, er påkrævet for at sikre en fortsat høj kreditkvalitet og

lav risiko for seniortranchen. Seniortranchens størrelse bør ved sådanne ugunstige

markedsudviklingers ophør bringes tilbage til sin oprindelige værdi på 70 % for

fremtidige SBBS-udstedelser. For at sikre standardiserede SBBS'er bør ændring af

seniortranchen kun være tilladt på grundlag af en afgørelse truffet af Kommissionen,

hvorved det sikres, at alle seniortrancher af SBBS-udstedelser udstedt på samme

tidspunkt har samme størrelse.

Investorer bør beskyttes mod risikoen for insolvens i den institution, der erhverver

statsobligationerne (i det følgende benævnt "den oprindelige køber") med henblik på at

sammensætte en SBBS' underliggende portefølje. Af samme grund bør kun enheder

med særligt formål (SPE'er), der udelukkende beskæftiger sig med udstedelse og

forvaltning af SBBS'er og ikke påtager sig andre aktiviteter, såsom at yde kredit,

kunne udstede SBBS'er. SPE'er bør derfor være omfattet af strenge krav vedrørende

adskillelse af aktiver.

Med henblik på håndtering af begrænset løbetidsmismatch i perioden fra modtagelsen

af provenu fra gældsbetjeningen af den underliggende portefølje til datoerne for

udbetaling til SBBS-investorer bør SPE'er kun kunne investere provenuet fra

gældsbetjeningen af en SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer i likvider

og højlikvide finansielle instrumenter med lav markeds- og kreditrisiko.

Kun produkter, der opfylder kravene vedrørende sammensætning og løbetid for den

underliggende portefølje samt størrelsen af seniortranchen og de efterstillede trancher,

som fastsat ved denne forordning, bør indrømmes den samme reguleringsmæssige

behandling som den, statsengagementer er genstand for, med hensyn til kapitalkrav,

koncentrationsgrænser og likviditet.

Et selvattesteringssystem for SPE'er bør sikre, at en SBBS-udstedelse opfylder

kravene i denne forordning. ESMA bør derfor føre en liste over udstedte SBBS'er,

således at investorerne kan kontrollere, om et produkt, der udbydes til salg som en

SBBS, reelt også er en SBBS. Af samme grund bør ESMA på nævnte liste angive,

hvorvidt der er pålagt en sanktion i relation til en SBBS, og fjerne produkter, der er

fundet i strid med denne forordning, fra listen over de pågældende produkter.

Investorer bør kunne forlade sig på SPE'ers anmeldelser af SBBS'er til ESMA og på

de oplysninger, SPE'erne fremlægger. Oplysningerne om en SBBS og

statsobligationerne i SBBS'ens underliggende portefølje bør gøre det muligt for

investorerne at forstå, vurdere og sammenligne SBBS-transaktioner frem for

udelukkende at måtte forlade sig på tredjeparter, f.eks. kreditvurderingsbureauer.

Denne mulighed bør sætte investorerne i stand til at udvise forsigtighed og på effektiv

vis udvise due diligence. Oplysninger om SBBS'er bør derfor, ved hjælp af

standardskemaer, være frit tilgængelige for investorer på et websted, der sikrer

tilgængelighed til enhver tid.

(10)

(11)

(12)

(13)

(14)

(15)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

(16)

For at forebygge misbrug og for at sikre, at tilliden til SBBS'er bevares, bør

medlemsstaterne fastlægge passende administrative sanktioner og afhjælpende

foranstaltninger til brug i tilfælde af uagtsomme eller forsætlige overtrædelser af

anmeldelses- eller produktkravene for SBBS'er.

Investorer i diverse finansielle sektorer bør kunne investere i SBBS'er på de samme

betingelser, som de investerer i de underliggende euroområde-statsobligationer på.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

, Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 575/2013

, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/138/EF

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341

bør

derfor ændres med henblik på at sikre, at SBBS'er indrømmes samme

reguleringsmæssige behandling som deres underliggende aktiver på tværs af de

forskellige regulerede finansielle sektorer.

For at sikre finansiel stabilitet, sikre investorernes tillid og fremme likviditeten er det

vigtigt at have et korrekt og effektivt tilsyn med SBBS-markeder. Med henblik herpå

bør de kompetente myndigheder underrettes om udstedelse af SBBS'er og bør fra

SPE'er modtage alle relevante oplysninger, der er nødvendige for, at de kan varetage

deres tilsynsopgaver. Tilsynet med overholdelsen af denne forordning bør primært

have til formål at sikre beskyttelse af investorerne og, i det omfang det er relevant,

omfatte aspekter, der kan være knyttet til regulerede finansielle enheders udstedelse

eller besiddelse af SBBS'er.

De kompetente myndigheder bør nøje koordinere deres tilsyn og sikre, at deres

afgørelser er konsekvente. For så vidt en overtrædelse af denne forordning vedrører

opfyldelsen af de forpligtelser, der kræves opfyldt, for at et produkt kan betragtes som

en SBBS, bør den kompetente myndighed, der konstaterer den pågældende

overtrædelse, underrette ESMA samt de kompetente myndigheder i de øvrige berørte

medlemsstater. I tilfælde af uenighed mellem de kompetente myndigheder bør ESMA

udøve sine bindende mæglingsbeføjelser i henhold til artikel 19 i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010

Eftersom SBBS'er er nye produkter, bør Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici

(ESRB) samt de nationale kompetente og udpegede myndigheder for

makrotilsynsinstrumenter føre tilsyn med SBBS-markedet.

ESMA bør, som et organ med højt specialiseret viden, betros opgaven med at

udarbejde udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende de typer

investeringer, SPE'en kan foretage med provenuet fra tilbagebetaling af hovedstol eller

renter for SBBS'ens underliggende portefølje, de oplysninger, SPE'en skal fremlægge i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og

administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav

til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR)

(EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1),

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse

af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om

arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af

23.12.2016, s. 37).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af

en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om

ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT

L 331 af 15.12.2010, s. 84).

(17)

(18)

(19)

(20)

(21)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

forbindelse med anmeldelse til ESMA af en udstedelse af SBBS-udstedelser, de

oplysninger, der skal fremlægges forud for overførsel af en SBBS, samt forpligtelserne

vedrørende samarbejde og informationsudveksling mellem de kompetente

myndigheder. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse standarder i

overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde (TEUF) og med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(22)

Kommissionen bør tillige tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige

tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i

TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010

vedrørende krav til SPE'er vedrørende anmeldelse forud for udstedelse af en SBBS-

udstedelse.

For at sikre ensartede vilkår for implementeringen af denne forordning bør

Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser til at afgøre, hvorvidt en

medlemsstats statsobligationer skal tages ud af eller medtages i en SBBS'

underliggende portefølje, og hvorvidt størrelsen af seniortranchen af de fremtidige

SBBS-udstedelser, der skal foretages, skal ændres. Disse beføjelser bør udøves i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

182/2011

Målet med denne forordning, nemlig at fastlægge en ramme for SBBS'er, kan ikke i

tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, fordi fremkomsten af et marked for

SBBS'er forudsætter, at hindringer, der følger af anvendelsen af EU-lovgivningen,

ryddes af vejen, og at der sikres lige vilkår på det indre marked for alle institutionelle

investorer og enheder, der er involveret i forvaltningen af SBBS'er, og kan kun nås på

EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I

overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne

forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål

—

(23)

(24)

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel 1

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1

Genstand

Der fastlægges ved denne forordning en generel ramme for værdipapirer med sikkerhed i

statsobligationer (SBBS'er).

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle

regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af

gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på oprindelige købere, enheder med særligt formål,

investorer og enhver anden enhed, der er involveret i udstedelse eller besiddelse af SBBS'er.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

"kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et organ, der er officielt

anerkendt i henhold til national ret, som i henhold til national ret eller EU-retten er

bemyndiget til at udføre de ved denne forordning fastsatte opgaver

"statsobligation": et gældsinstrument udstedt af en medlemsstats centralregering, som

er denomineret og finansieret i den pågældende medlemsstats nationale valuta og har

en oprindelig løbetid på mindst ét år

"værdipapir med sikkerhed i statsobligationer" eller "SBBS": et finansielt instrument

denomineret i euro, for hvilket kreditrisikoen er forbundet med eksponeringerne mod

en portefølje af statsobligationer, og som er i overensstemmelse med denne

forordning

"enhed med særligt formål" eller "SPE": en juridisk person, bortset fra den

oprindelige køber, som udsteder SBBS'er og varetager aktiviteterne i relation til den

underliggende portefølje af statsobligationer, jf. denne forordnings artikel 7 og 8

"oprindelig køber": en juridisk person, som køber statsobligationer for egen regning

og efterfølgende overdrager de pågældende statsobligationer til en SPE med henblik

på udstedelse af SBBS'er

"investor": en fysisk eller juridisk person, der besidder en SBBS

"tranche": et ved aftale fastlagt segment af den kreditrisiko, der er forbundet med en

SBBS' underliggende portefølje af statsobligationer, som bærer risikoen for et større

eller mindre kredittab end en position af samme værdi i et andet segment af denne

kreditrisiko

"seniortranche": den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab, efter at alle de

efterstillede trancher af den pågældende SBBS-udstedelse har gjort det

"efterstillet tranche": en tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før

seniortranchen

"juniortranche": den tranche i en SBBS-udstedelse, som bærer tab før alle andre

trancher.

10)

Kapitel 2

SBBS'ers sammensætning, løbetid og struktur

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Artikel 4

Den underliggende porteføljes sammensætning

En SBBS-udstedelses underliggende portefølje må kun bestå af følgende:

statsobligationer fra medlemsstater, der har euroen som valuta

provenuet fra indfrielsen af disse statsobligationer.

Vægten af hver enkelt medlemsstats statsobligationer i en SBBS' underliggende

portefølje ("baseline-vægten") skal være lig med den relative vægt af den

pågældende medlemsstats bidrag til Den Europæiske Centralbank (ECB) i

overensstemmelse med fordelingsnøglen for medlemsstaternes nationale

centralbankers kapitalindskud i ECB, jf. artikel 29 i protokollen om statutten for Det

Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank, der er knyttet

som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde.

SPE'er kan dog afvige fra den nominelle værdi af den enkelte medlemsstats

statsobligationer, som fastlagt ved anvendelse af baseline-vægten, med højst fem

procent.

En medlemsstats statsobligationer udelukkes fra SBBS'ernes underliggende

porteføljer, hvis Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt, hvorved det

fastslås, at en eller flere af følgende situationer foreligger:

Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder ("referenceperioden")

udstedt statsobligationer for mindre end halvdelen af den værdi, der resulterer

af landets relative vægt som fastlagt i overensstemmelse med stk. 1,

multipliceret med den samlede værdi af SBBS'er udstedt inden for de sidste

tolv måneder forud for referenceperioden.

Medlemsstaten har i løbet af de foregående tolv måneder finansieret mindst

halvdelen af sit årlige finansieringsbehov gennem offentlig finansiel bistand til

støtte for gennemførelsen af et makroøkonomisk tilpasningsprogram, jf. artikel

7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013

Hvor første afsnit finder anvendelse, fastlægger SPE'er baseline-vægten for de øvrige

medlemsstaters statsobligationer ved at udelukke statsobligationer fra den i første

afsnit omhandlede medlemsstat under anvendelse af beregningsmetoden i stk. 1.

ESMA overvåger og vurderer, om en situation som omhandlet i stk. 3, litra a) eller

b), gør sig gældende eller ikke længere gør sig gældende, og underretter

Kommissionen herom.

Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, at den i

stk. 3, litra a) eller b), omhandlede situation gør sig gældende eller ikke længere gør

sig gældende. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren

i artikel 26, stk. 2.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den

økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af

alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Artikel 5

Løbetid for de underliggende aktiver

SBBS-trancher, der er en del af samme udstedelse, skal have én enkelt oprindelig

udløbsdato. Denne udløbsdato skal være lig med eller op til én dag længere end

restløbetiden for den statsobligation i den underliggende portefølje, der har den

længste restløbetid.

Den resterende løbetid må ikke for nogen statsobligation i en SBBS' underliggende

portefølje være mere end seks måneder kortere end restløbetiden for den

statsobligation i den pågældende portefølje, der har den længste restløbetid.

Artikel 6

Tranchestruktur, betaling og tab

En SBBS-udstedelse skal bestå af én seniortranche samt en eller flere efterstillede

trancher. Seniortranchen skal have en udestående nominel værdi på 70 % af hele

SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi. Antallet og den udestående

nominelle værdi af de efterstillede trancher fastsættes af SPE'en, med den

begrænsning, at juniortranchens nominelle værdi skal være mindst 2 % af hele

SBBS-udstedelsens udestående nominelle værdi.

Hvis ugunstige udviklinger i alvorlig grad forstyrrer statsgældsmarkeders funktion i

en medlemsstat eller i Unionen, og Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4

har bekræftet, at disse forstyrrelser gør sig gældende, nedsætter SPE'en

seniortranchens udestående nominelle værdi til 60 % for alle SBBS-udstedelser

udstedt efter denne bekræftelse.

Har Kommissionen i overensstemmelse med stk. 4 bekræftet, at de pågældende

forstyrrelser ikke længere gør sig gældende, finder stk. 1 anvendelse på alle SBBS-

udstedelser udstedt efter denne bekræftelse.

ESMA overvåger og vurderer, om en situation som omhandlet i stk. 2 gør sig

gældende eller ikke længere gør sig gældende, og underretter Kommissionen herom.

Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, hvorved det fastslås, at de i

stk. 2 omhandlede forstyrrelser gør sig gældende eller ikke længere gør sig

gældende. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i

artikel 26, stk. 2.

Betalinger i relation til en SBBS forudsætter betaling af den underliggende portefølje

af statsobligationer.

Fordelingen af tab og betalingsrækkefølgen fastlægges på grundlag af den

pågældende tranche af SBBS-udstedelsen og forbliver den samme i hele SBBS-

udstedelsens levetid.

Tab anerkendes og placeres, efterhånden som de opstår.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Artikel 7

Udstedelse af SBBS'er og SPE'ers forpligtelser

En SPE skal opfylde samtlige nedenstående krav:

Den er etableret i Unionen.

Dens aktiviteter begrænser sig til udstedelse og servicering af SBBS-

udstedelser og forvaltning af de pågældende SBBS-udstedelsers underliggende

porteføljer i overensstemmelse med artikel 4, 5, 6 og 8.

SPE'en er eneansvarlig for leveringen af de i litra b) omhandlede

tjenesteydelser og aktiviteter.

En SPE har den fulde ejendomsret til en SBBS-udstedelses underliggende portefølje.

En SBBS-udstedelses underliggende portefølje skal udgøre en aftale om finansiel

sikkerhedsstillelse i form af pantsætning som defineret i artikel 2, litra c), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF

, således at SPE'ens finansielle

forpligtelser over for investorerne i den pågældende SBBS-udstedelse er sikret.

Besiddelse af en SBBS fra en bestemt SBBS-udstedelse giver ikke rettigheder eller

fordringer på aktiverne hos den SPE, der udsteder SBBS-udstedelsen, som går ud

over den pågældende udstedelses underliggende portefølje og indtægter hidrørende

fra besiddelse af den pågældende SBBS.

Et eventuelt fald i værdien af eller provenuet fra den underliggende portefølje af

statsobligationer kan ikke danne grundlag for erstatningskrav fra investorerne.

En SPE skal føre registre og regnskaber på en sådan måde, at den:

holder sine egne aktiver og finansielle ressourcer adskilt fra SBBS-

udstedelsens underliggende portefølje og provenuet herfra

holder de underliggende porteføljer og provenuer fra forskellige SBBS-

udstedelser adskilt fra hinanden

holder positioner, der besiddes af forskellige investorer eller mellemmænd,

adskilt fra hinanden

verificerer, at antallet af SBBS'er omfattet af én enkelt udstedelse til enhver tid

er lig det samlede antal SBBS'er, der besiddes af samtlige investorer eller

mellemmænd i den pågældende udstedelse

verificerer, at den udestående nominelle værdi af SBBS'erne i én enkelt

udstedelse er lig den udestående nominelle værdi af den underliggende

portefølje af statsobligationer, der er omfattet af den pågældende udstedelse.

En SPE må kun opbevare de i artikel 4, stk. 1, litra a), omhandlede statsobligationer,

som hjemlet ved afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU

og afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel

sikkerhedsstillelse (EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43).

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle

instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014,

s. 349).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

forordning (EU) nr. 909/2014

, i centralbanker, værdipapircentraler,

kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt

tilladelse.

Artikel 8

Investeringspolitik

For så vidt angår investering af tilbagebetalt hovedstol eller renter fra

statsobligationer som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), som forfalder inden

tilbagebetalingen af hovedstol eller renter i henhold til SBBS'en, må en SPE kun

investere i likvider eller i højlikvide finansielle instrumenter denomineret i euro med

lav markeds- og kreditrisiko. De pågældende investeringer skal kunne realiseres

inden for én dag med en minimal negativ indvirkning på prisen til følge.

En SPE må kun opbevare de i første afsnit omhandlede betalinger, som hjemlet ved

afsnit B, nr. 1), i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU og

afsnit A, pkt. 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

909/2014, i centralbanker, værdipapircentraler, kreditinstitutter, der er meddelt

tilladelse, eller investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse.

En SPE må ikke ændre en SBBS' underliggende portefølje før udløbsdatoen for den

pågældende SBBS.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på

nærmere at præcisere, hvilke finansielle instrumenter der kan betragtes som

højlikvide med minimal markeds- og kreditrisiko som omhandlet i stk. 1. ESMA

forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest den [seks

måneder efter datoen for denne forordnings

ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 3

Brug af SBBS-betegnelsen samt krav vedrørende anmeldelse,

gennemsigtighed og information

Artikel 9

Anvendelse af betegnelsen "værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer"

Betegnelsen "værdipapir med sikkerhed i statsobligationer" eller "SBBS" må kun anvendes

for finansielle produkter, der opfylder begge følgende betingelser:

Det finansielle produkt overholder til enhver tid artikel 4, 5 og 6.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af

værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv

98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Det pågældende finansielle produkt er blevet anmeldt til ESMA i

overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, og det finansielle produkt er optaget

på den i artikel 10, stk. 2, omhandlede liste.

Artikel 10

SBBS-anmeldelseskrav

En SPE meddeler mindst én uge før udstedelsen af en SBBS-udstedelse

—

ved hjælp

af det i denne artikels stk. 5 omhandlede standardskema

—

ESMA, at en SBBS-

udstedelse opfylder kravene i artikel 4, 5 og 6. ESMA underretter SPE'ens

kompetente myndighed herom uden unødigt ophold.

ESMA fører på sit officielle websted en liste over alle SBBS-udstedelser, der er

anmeldt af SPE'er. ESMA ajourfører øjeblikkeligt denne liste og fjerner enhver

SBBS-udstedelse, der på grundlag af en afgørelse truffet af de kompetente

myndigheder i overensstemmelse med artikel 15 ikke længere anses for at være en

SBBS-udstedelse.

En kompetent myndighed, der har pålagt afhjælpende foranstaltninger eller

administrative sanktioner som omhandlet i artikel 15, underretter omgående ESMA

herom. ESMA angiver omgående på den i nærværende artikel, stk. 2, omhandlede

liste, at en kompetent myndighed har pålagt administrative sanktioner, for hvilke der

ikke længere er klageadgang, vedrørende den pågældende SBBS.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på

at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest den [seks

måneder efter datoen for denne forordnings

ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1095/2010.

ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med

henblik på at fastlægge de standardskemaer, der skal anvendes i forbindelse med

afgivelsen af oplysninger som omhandlet i stk. 1.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest den [seks

måneder efter datoen for denne forordnings

ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede

gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i

forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 11

Gennemsigtighedskrav

En SPE skal uden unødigt ophold give investorer og kompetente myndigheder

følgende oplysninger:

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

oplysninger om den underliggende portefølje, som er afgørende for at kunne

vurdere, om det finansielle produkt er i overensstemmelse med artikel 4, 5 og 6

en detaljeret beskrivelse af betalingsrækkefølgen for SBBS-udstedelsens

forskellige trancher

hvis der ikke er udarbejdet et prospekt i de i artikel 1, stk. 4, artikel 1, stk. 5,

eller artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2017/1129 omhandlede tilfælde

, en oversigt over SBBS'ens vigtigste

karakteristika, herunder, hvis det er relevant, oplysninger om eksponeringens

karakteristika, betalingsstrømme og tab efter vandfaldsmodellen

den i artikel 10, stk. 1, omhandlede anmeldelse.

De i dette stykke, litra a), omhandlede oplysninger skal stilles til rådighed senest en

måned efter forfaldsdatoen for betaling af renter for SBBS'en.

En SPE skal gøre de i stk. 1 omhandlede oplysninger tilgængelige på et websted,

som:

har et velfungerende system til kontrol af datakvaliteten

er underlagt passende governance-standarder og vedligeholdes og drives i

overensstemmelse med en hensigtsmæssig organisatorisk struktur, som sikrer

webstedets kontinuitet og regelmæssighed

er underlagt systemer, kontroller og procedurer, som identificerer alle relevante

kilder til operationelle risici

indeholder systemer, som sikrer beskyttelsen og integriteten af de modtagne

oplysninger samt en hurtig registrering af disse

gør det muligt at føre fortegnelser over oplysningerne i mindst fem år efter den

enkelte SBBS-udstedelses udløbsdato.

SPE'en fremlægger de i stk. 1 omhandlede oplysninger og oplyser, hvor

oplysningerne er tilgængelige, i den dokumentation vedrørende SBBS'erne, der

stilles til rådighed for investorerne.

Artikel 12

Informationskrav

Inden en SBBS overføres, skal den overdragende part oplyse den modtagende part

om følgende:

proceduren for fordeling af provenuet fra den underliggende portefølje af

statsobligationer på SBBS-udstedelsens forskellige trancher, herunder efter

eller ved forventning om manglende betaling for de underliggende aktiver

hvordan investorer tildeles stemmerettigheder i forbindelse med et

ombytningstilbud efter eller i forventning om manglende betaling for en eller

flere statsobligationer i den underliggende portefølje, og hvordan eventuelle tab

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret

marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

som følge af manglende betaling af gæld fordeles mellem SBBS-udstedelsens

forskellige trancher.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på

at præcisere de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest den [seks

måneder efter datoen for denne forordnings

ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1095/2010.

Kapitel 4

Produkttilsyn

Artikel 13

Tilsyn

Hver medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at føre tilsyn

med, at SPE'er overholder denne forordning. Medlemsstaterne meddeler

Kommissionen og ESMA, hvem disse kompetente myndigheder er, og

—

i det

omfang det er relevant

—

hvordan deres funktioner og opgaver er fordelt.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret, fører tilsyn

med overholdelsen af kravene i denne forordning.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de tilsyns-,

undersøgelses- og sanktionsbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage

deres opgaver i henhold til denne forordning.

De skal som minimum have beføjelser til at:

udbede sig adgang til alle dokumenter i enhver form, i det omfang de vedrører

SBBS'er, samt anmode om at få dem udleveret eller kopieret

kræve, at SPE'en udleverer oplysninger uden ophold

kræve oplysninger vedrørende SPE'ens aktiviteter fra enhver person

aflægge såvel anmeldte som uanmeldte kontrolbesøg på stedet

træffe passende foranstaltninger til at sikre, at en SPE fortsat overholder denne

forordning

udstede et påbud for at sikre, at en SPE overholder denne forordning og

afholder sig fra at gentage enhver handlemåde, der er i strid med denne

forordning.

ESMA offentliggør og ajourfører på sit websted en liste over de kompetente

myndigheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Artikel 14

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder og ESMA

De kompetente myndigheder og ESMA samarbejder tæt og udveksler oplysninger

med henblik på at varetage deres opgaver. Først og fremmest koordinerer de nøje

deres tilsyn for at identificere og afhjælpe overtrædelser af denne forordning, udvikle

og fremme bedste praksis, lette samarbejde, fremme en konsekvent fortolkning og

tilvejebringe tværjuridiske vurderinger i tilfælde af eventuelle tvister.

For at gøre det lettere for de kompetente myndigheder at udøve deres beføjelser og

for at sikre en konsekvent anvendelse og håndhævelse af de forpligtelser, der

fastsættes ved denne forordning, handler ESMA inden for rammerne af de ved

forordning (EU) nr. 1095/2010 fastsatte beføjelser.

En kompetent myndighed, der har klare og påviselige grunde til at tro, at en SPE

handler i strid med denne forordning, underretter straks og med detaljerede

oplysninger den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret.

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret, træffer

passende foranstaltninger, herunder den i artikel 15 omhandlede afgørelse.

Fortsætter SPE'en med at handle på en måde, der klart er i strid med denne

forordning, trods foranstaltninger truffet af den kompetente myndighed i den

medlemsstat, hvor den er etableret, eller fordi den pågældende kompetente

myndighed har undladt at træffe foranstaltninger inden for et rimeligt tidsrum, kan

den kompetente myndighed, der har konstateret en overtrædelse af denne forordning,

efter at have underrettet den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en

er etableret, og ESMA, træffe alle passende foranstaltninger for at beskytte

investorerne, herunder nedlægge forbud mod, at SPE'en foretager yderligere

markedsføring af SBBS'er på dens område, og træffe den i artikel 15 omhandlede

afgørelse.

Artikel 15

Misbrug af SBBS-betegnelsen

Hvis der er grund til at tro, at en SPE i strid med artikel 9 har anvendt betegnelsen

"SBBS" til markedsføring af et produkt, der ikke opfylder kravene i samme artikel,

følger den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor SPE'en er etableret,

proceduren i stk. 2.

Senest 15 dage efter at have fået kendskab til den mulige overtrædelse som

omhandlet i stk. 1 afgør den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den

SPE, der er mistænkt for at have begået overtrædelsen, er etableret, hvorvidt der er

sket en overtrædelse af artikel 9, og underretter ESMA og de øvrige relevante

kompetente myndigheder herom, herunder investorernes kompetente myndigheder,

hvis disse er kendt. En kompetent myndighed, der er uenig i den afgørelse, der er

truffet, underretter uden unødigt ophold alle øvrige relevante kompetente

myndigheder om, at den er uenig. Hvis uenigheden ikke er løst senest tre måneder

efter den dato, hvor alle relevante kompetente myndigheder er blevet underrettet,

henvises sagen til ESMA i overensstemmelse med artikel 19 og, i det omfang det er

relevant, artikel 20 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Forligsperioden, som der

henvises til i artikel 19, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1095/2010, er én måned.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Hvis de berørte kompetente myndigheder ikke når til enighed inden for forligsfasen,

jf. første afsnit, træffer ESMA afgørelsen omhandlet i artikel 19, stk. 3, i forordning

(EU) nr. 1095/2010 inden for en måned. Under den i nærværende stykke fastlagte

procedure betragtes en SBBS, der figurerer på den liste, som føres af ESMA i

henhold til artikel 10, stk. 2, fortsat som en SBBS og forbliver på denne liste.

Hvis de relevante kompetente myndigheder er enige om, at den overtrædelse, SPE'en

har begået, vedrører manglende overholdelse af artikel 9 i god tro, kan de beslutte at

give SPE'en en frist på højst tre måneder til at afhjælpe den konstaterede

overtrædelse, regnet fra den dag, hvor den kompetente myndighed har underrettet

SPE'en om overtrædelsen. I denne periode betragtes en SBBS, der figurerer på den

liste, som føres af ESMA i henhold til artikel 10, stk. 2, fortsat som en SBBS og

forbliver på denne liste.

ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på

at præcisere samarbejdsforpligtelserne og de oplysninger, der skal udveksles i

henhold til stk. 1 og 2.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for

Kommissionen senest den [seks

måneder efter datoen for denne forordnings

ikrafttræden].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede

reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning

(EU) nr. 1095/2010.

Artikel 16

Afhjælpende foranstaltninger og administrative sanktioner

Uden at det berører medlemsstaternes ret til at fastsætte strafferetlige sanktioner i

henhold til artikel 17, pålægger de kompetente myndigheder SPE'en eller den fysiske

person, der forvalter SPE'en, passende afhjælpende foranstaltninger, herunder den i

artikel 15 omhandlede afgørelse, og de i stk. 3 omhandlede passende administrative

sanktioner, hvis SPE'en:

ikke har overholdt de i artikel 7 og 8 fastsatte forpligtelser

ikke har opfyldt kravene i artikel 9, herunder hvis de har undladt at give ESMA

meddelelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, eller har givet en

vildledende meddelelse

ikke har opfyldt gennemsigtighedskravene i artikel 11.

De i stk. 1 omhandlede administrative sanktioner skal som minimum omfatte

følgende:

en offentlig meddelelse med angivelse af identiteten på den fysiske eller

juridiske person, der har begået overtrædelsen, og overtrædelsens art

et påbud om, at den fysiske eller juridiske person, der har begået

overtrædelsen, skal bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra

at gentage denne handlemåde

et midlertidigt forbud mod, at medlemmer af SPE'ens ledelsesorgan eller en

hvilken som helst anden fysisk person, der holdes ansvarlig for overtrædelsen,

varetager ledelsesfunktioner i SPE'er

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

hvis der er tale om en overtrædelse som omhandlet i stk. 1, litra b), et

midlertidigt forbud mod, at SPE'en indgiver en anmeldelse som omhandlet i

artikel 10, stk. 1

en administrativ bøde på højst 5 000 000 EUR eller, i medlemsstater, der ikke

har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i den nationale valuta pr. [datoen

for denne forordnings ikrafttræden]

eller højst 10 % af SPE'ens samlede årlige

nettoomsætning, jf. det seneste foreliggende regnskab, der er godkendt af

SPE'ens ledelsesorgan

en administrativ bøde på højst det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået

som følge af overtrædelsen, såfremt fortjenesten kan beregnes, også selv om

denne fortjeneste overstiger maksimumsbeløbene i litra e).

De kompetente myndigheder tager, når de fastlægger typen og størrelsen af

administrative sanktioner, hensyn til, i hvilken udstrækning overtrædelsen var

forsætlig eller skyldtes uagtsomhed, og alle andre relevante omstændigheder,

herunder, i det omfang det er relevant:

overtrædelsens væsentlighed, grovhed og varighed

graden af ansvar hos den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for

overtrædelsen

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons finansielle styrke

størrelsen af den ansvarlige fysiske eller juridiske persons fortjeneste eller

undgåede tab, såfremt den pågældende fortjeneste eller de pågældende tab kan

beregnes

tabene for tredjepart som følge af overtrædelsen

den ansvarlige fysiske eller juridiske persons vilje til at samarbejde med den

kompetente myndighed

overtrædelser, som den ansvarlige fysiske eller juridiske person tidligere har

begået.

Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse om pålæggelse af afhjælpende

foranstaltninger eller administrative sanktioner er behørigt begrundet og kan

påklages.

Artikel 17

Interaktion med strafferetlige sanktioner

Medlemsstater, der har fastsat strafferetlige sanktioner for overtrædelser som omhandlet i

artikel 16, stk. 1, giver deres kompetente myndigheder alle de nødvendige beføjelser til at

holde kontakt til judicielle, retsforfølgende eller strafferetlige myndigheder inden for deres

jurisdiktion med henblik på udveksling af konkrete oplysninger om strafferetlig efterforskning

af eller påbegyndte retssager om overtrædelser som omhandlet i artikel 16, stk. 1, med andre

kompetente myndigheder og ESMA.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Artikel 18

Offentliggørelse af administrative sanktioner

Kompetente myndigheder offentliggør på deres websted, uden unødigt ophold og

efter at have underrettet den berørte person, enhver afgørelse om pålæggelse af en

administrativ sanktion, som ikke længere kan påklages, og som pålægges for en

overtrædelse som omhandlet i artikel 16, stk. 1.

Den i første afsnit omhandlede offentliggørelse skal omfatte oplysninger om

overtrædelsens type og art og om identiteten på den fysiske eller juridiske person,

som er blevet pålagt den administrative sanktion.

I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative

sanktioner i anonymiseret form i overensstemmelse med national ret:

Den administrative sanktion pålægges en fysisk person, og offentliggørelse af

personoplysninger anses, på grundlag af en forhåndsvurdering, for at være

uforholdsmæssig.

Offentliggørelse ville bringe stabiliteten på de finansielle markeder eller en

igangværende strafferetlig efterforskning i fare.

Offentliggørelse ville forvolde SPE'en eller de involverede fysiske personer

uforholdsmæssigt stor skade.

Alternativt kan offentliggørelse i henhold til stk. 1, hvis de i første afsnit omhandlede

omstændigheder forventes at ville ophøre inden for et rimeligt tidsrum, udsættes i et

sådant rimeligt tidsrum.

De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til

stk. 1 eller 2, forbliver på deres officielle websted i fem år. Personoplysninger må

kun opbevares på den kompetente myndigheds officielle websted, så længe det er

nødvendigt.

Artikel 19

Makrotilsyn med SBBS-markedet

ESRB er, inden for rammerne af sit mandat som fastlagt ved Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1092/2010

, ansvarlig for makrotilsynet med Unionens SBBS-marked og

handler i overensstemmelse med de ved nævnte forordning fastsatte beføjelser.

Artikel 20

Meddelelser fra medlemsstaterne

Medlemsstaterne giver senest den [ét

år efter denne forordnings ikrafttræden]

Kommissionen

og ESMA meddelelse om de i artikel 13 og 16 omhandlede love og administrative

bestemmelser. Medlemsstaterne giver uden unødigt ophold Kommissionen og ESMA

meddelelse om eventuelle senere ændringer heraf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn

på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici

(EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Kapitel 4

Gennemførelsesbeføjelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 21

Ændring af direktiv 2009/65/EF

I direktiv 2009/65/EF indsættes som artikel 54a:

"Artikel 54a

Hvis en medlemsstat indrømmer en undtagelse i henhold til artikel 54

eller en fravigelse i henhold til artikel 56, stk. 3, skal de kompetente

myndigheder i investeringsinstituttets hjemland:

indrømme

den

samme

undtagelse

eller

fravigelse

for

investeringsinstitutter, så disse i henhold til princippet om

risikospredning kan investere op til 100 % af deres aktiver i SBBS'er som

defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning

til SBBS-

forordningen],

såfremt de pågældende kompetente myndigheder finder,

at deltagerne i investeringsinstituttet opnår den samme beskyttelse som

deltagerne i et investeringsinstitut, der overholder grænserne i artikel 52

afstå fra at anvende artikel 56, stk. 1 og 2.

Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og

ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest

den [6

måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."

Artikel 22

Ændring af direktiv 2009/138/EF

I artikel 104 i direktiv 2009/138/EF indsættes som stk. 8:

"8. Med henblik på beregning af det primære solvenskapitalkrav behandles

eksponeringer mod værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som

defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning

til SBBS-forordningen]

på

samme måde som eksponeringer mod medlemsstaternes centralregeringer eller

centralbanker, som lyder på og er finansieret i deres nationale valuta.

Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og ESMA

de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde første afsnit, senest den

måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."

Artikel 23

Ændring af forordning (EU) nr. 575/2013

Forordning (EU) nr. 575/2013 ændres således:

I artikel 268 indsættes som stk. 5:

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

"5. Som en undtagelse fra første afsnit kan værdipapirer med sikkerhed i

statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning

til

SBBS-forordningen]

altid behandles i henhold til nærværende artikel, stk. 1."

I artikel 325 indsættes som stk. 4:

"4. Ved anvendelsen af dette afsnit behandler institutterne eksponeringer i

form af værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3,

stk. 3, i forordning [henvisning

til SBBS-forordningen]

som eksponeringer mod

centralregeringen i en medlemsstat."

I artikel 390, stk. 7, tilføjes følgende afsnit:

"Første afsnit finder anvendelse på eksponeringer mod værdipapirer med

sikkerhed i statsobligationer som defineret i artikel 3, stk. 3, i forordning

[henvisning

til SBBS-forordningen]."

Artikel 24

Ændring af direktiv (EU) 2016/2341

I direktiv (EU) 2016/2341 indsættes som artikel 18a:

"Artikel 18a

Værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1. Medlemsstaterne behandler i deres nationale regler om værdiansættelse af

IORP'ers aktiver, beregning af IORP's egenkapital og beregning af IORP'ers

solvensmargen værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer som defineret i

artikel 3, stk. 3, i forordning [henvisning

til SBBS-forordningen]

på samme

måde som euroområdets statsgældsinstrumenter.

2. Medlemsstaterne vedtager, offentliggør og meddeler Kommissionen og

ESMA de foranstaltninger, der er nødvendige for at overholde stk. 1, senest

den [6

måneder efter datoen for SBBS-forordningens ikrafttræden]."

Artikel 25

Evalueringsbestemmelse

Tidligst fem år efter datoen for denne forordnings ikrafttræden, og når der foreligger

tilstrækkelige data, foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning, hvor den

vurderer, hvorvidt forordningens mål om at fjerne unødige lovgivningsmæssige hindringer for

fremkomsten af SBBS'er er nået.

Artikel 26

Udvalgsprocedure

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg, som er nedsat ved

Kommissionens afgørelse 2001/528/EF

. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i

forordning (EU) nr. 182/2011.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011

anvendelse.

Artikel 27

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den

[…].

På Europa-Parlamentets vegne

Formand

På Rådets vegne

Formand

Kommissionens afgørelse 2001/528/EF af 6. juni 2001 om oprettelse af Det Europæiske

Værdipapirudvalg (EFT L 191 af 13.7.2001, s. 45).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1. Forslagets/initiativets betegnelse

1.2. Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen

1.3. Forslagets/initiativets art

1.4. Mål

1.5. Forslagets/initiativets begrundelse

1.6. Varighed og finansielle virkninger

1.7. Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1. Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2. Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3. Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1. Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle

ramme

3.2. Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1. Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2. Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

3.2.3. Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

3.2.4. Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5. Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3. Anslåede virkninger for indtægterne

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1.2.

1.3.

Berørt(e) politikområde(r)

Regulering af de finansielle markeder, bankunionen

Forslagets/initiativets art



Forslaget/initiativet vedrører en

ny foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

ny foranstaltning som opfølgning på et

pilotprojekt/en forberedende foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører en

forlængelse af en eksisterende foranstaltning



Forslaget/initiativet vedrører

omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

1.4.

1.4.1.

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Forslaget indgår som en del af Kommissionens målsætning om at fuldføre bankunionen

ved at befordre risikoreduktion og risikodeling i den private sektor. Det består af en ramme

med de nødvendige forudsætninger, som eliminerer de nuværende lovgivningsmæssige

hindringer for værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer ("Sovereign Bond-Backed

Securities" (SBBS'er)), der udspringer af forskelsbehandlingen mellem selve SBBS'erne og

de statsobligationer, SBBS'ers underliggende portefølje er sammensat af. SBBS'er kunne

gøre det lettere for banker (og andre institutioner) at diversificere deres porteføljer af

statsobligationer og mindske forbindelsen mellem stat og banker, som trods fremskridt i

den senere tid i visse tilfælde fortsat er stærk.

1.4.2.

Specifikke mål

Specifikt mål nr.

For at et aktiv skal kunne "aktiveres" som SBBS, således at der åbnes mulighed for

markedsprøvning af dets levedygtighed, vil følgende to specifikke mål skulle opfyldes:

Unødige lovgivningsmæssige hindringer vil skulle ryddes af vejen (dvs. der skal

genoprettes lovgivningsmæssig "neutralitet" for SBBS'er).

Likviditet og "benchmark"-kvalitet skal fremmes (dvs. det nye instrument skulle

behandles som andre benchmarks inden for regulering

—

de jure-likviditet

—

og burde

kunne tiltrække en tilstrækkelig kritisk masse/standardisering, således at det også i praksis

er likvidt).

Jf. finansforordningens artikel 54, stk. 2, litra a) henholdsvis b)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1.4.3.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

De nøgleinteressenter, der ville blive berørt af den foreslåede lovgivning, inkluderer

banker (og andre finansielle institutioner omfattet af CRR/CRD), andre kapitalforvaltere,

formidlerne/udstederne af produktet, tilsynsførende og gældsforvaltningsansvarlige (som

referencer for lovgivningens og SBBS'ernes indvirkning på de nationale

statsgældsmarkeder).

Virkningen, i form af såvel potentielle fordele som potentielle omkostninger, ville afhænge

af, hvor stort markedet for dette nye finansielle produkt bliver. Den foreslåede

foranstaltning har udelukkende til formål at "muliggøre" dette nye produkt, som på

nuværende tidspunkt endnu ikke findes. Det nye produkts levedygtighed, og dermed i

hvilket omfang der kan udvikles et marked for dette nye finansielle produkt, afhænger

imidlertid også af andre faktorer end den reguleringsmæssige behandling af produktet og

kan derfor kun fastslås ved hjælp af markedsprøvning

—

noget, som gøres muligt med det

foreslåede tiltag.

Generelt kan det siges, at hvis SBBS'er

—

når de nødvendige forudsætninger for dem én

gang er tilvejebragt rent lovgivningsmæssigt, f.eks. ved at lovpligtige ekstragebyrer i

relation til kapitalkrav og likviditetsdækningskrav er afskaffet

—

viser sig at være

levedygtige, forventes der følgende fordele:

—

Adgang til et nyt produkt, som ville gøre det lettere for banker, forsikringsselskaber,

pensionskasser og andre investorer at diversificere deres porteføljer af statsobligationer

—

Øget finansiel stabilitet, idet SBBS'er ville bidrage til at begrænse den onde cirkel

mellem banker og stat. SBBS'er kunne endvidere vise sig at have en stabiliserende effekt i

tider med stress på de finansielle markeder, idet det ikke er sandsynligt, at andelen af

udestående statsobligationer i SBBS'er ville blive genstand for brandudsalg

—

Et udvidet investorgrundlag for europæisk statslig gæld

—

en virkning, der forventes at

ville blive størst for mindre medlemsstater, hvis statsobligationer måske ikke er inde på

radaren hos internationale investorer

—

Indirekte fordele for detailinvestorer, husholdninger og SMV'er, i det omfang

ovennævnte fordele i form af øget finansiel stabilitet bliver til virkelighed.

For så vidt angår omkostningerne forventes disse at ville være begrænsede.

—

For borgerne/forbrugerne vil der kunne være begrænsede, indirekte omkostninger på

grund af SBBS'ernes indvirkning på visse statsobligationsmarkeders likviditet, som kunne

føre til højere finansieringsomkostninger, hvilke igen ville blive båret af skatteyderne.

Viser SBBS'erne sig at være levedygtige, er det sandsynligt, at disse virkninger vil blive

opvejet af reduktionen af den samlede risiko (og dermed låneomkostningerne) som følge af

øget finansiel stabilitet

—

Udstedere af SBBS'er ville skulle bære de begrænsede udgifter til frembringelsen af et

sådant produkt, såsom de lovpligtige udgifter til oprettelse af den udstedende enhed osv.

—

Myndighederne (Kommissionen, ESMA, de nationale tilsynsmyndigheder osv.) ville

skulle bære de forholdsvis begrænsede omkostninger ved udarbejdelsen af lovgivningen og

de lovtiltag, der måtte være påkrævet i fremtiden for at tilpasse den til skiftende

omstændigheder. Det nye instrument ville også medføre tilsynsomkostninger, men disse vil

sandsynligvis være marginale (eftersom tilsynsmyndighederne ville skulle overvåge

SBBS-investorerne under alle omstændigheder).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1.4.4.

Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

Virkningen af lovgivningen ville kunne vurderes ved at overvåge, i hvilket omfang disse

nye produkter rent faktisk fremstilles og handles. Man skal dog holde sig for øje, at

lovgivningen, som vil skabe de nødvendige forudsætninger, vil give mulighed for

markedsprøvning af produktets levedygtighed, og at udviklingen af dette nye marked

afhænger af en række andre faktorer, som er uafhængige af

—

eller måske kun er løst

kædet sammen med

—

lovrammen. Dette vil sandsynligvis gøre det vanskeligt at fastslå,

hvad den foreslåede lovgivning i sig selv har af virkninger (med andre ord vil lovgivningen

kunne fungere fuldstændig som planlagt, uden at der af den grund udvikles SBBS'er,

hvilket ville kunne skyldes helt andre årsager). Tilsvarende vil efterspørgslen efter SBBS'er

afhænge af det generelle renteniveau, risikovilligheden og efterspørgslen efter de

forskellige trancher fra diverse kategorier af investorer osv. Med andre ord: Det, at der ikke

nødvendigvis vil blive udviklet SBBS'er i den nuværende økonomiske situation, er ikke

ensbetydende med, at det ikke vil ske i fremtiden, når de lovgivningsmæssige hindringer er

blevet fjernet.

1.5.

1.5.1.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

På kort sigt får ESMA til opgave at udvikle sin kapacitet til at modtage anmeldelser af

SBBS-udstedelser, kontrollere, at disse overholder forordningen, underrette de nationale

kompetente myndigheder og modtage oplysninger fra disse samt offentliggøre anmeldte

SBBS-udstedelser og nationale kompetente myndigheder på sit websted.

Desuden vil ESMA skulle udarbejde reguleringsmæssige og gennemførelsesmæssige

tekniske standarder senest XXX måneder efter datoen for dette initiativs ikrafttræden.

1.5.2.

Merværdien ved en indsats fra EU's side (kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele

ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). For så vidt

angår dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås

merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, der ellers ville være opnået med

medlemsstaternes foranstaltninger på egen hånd.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (ex ante)

SBBS'er er et redskab til at øge den finansielle stabilitet og risikodeling på tværs af

euroområdet. De kan dermed bidrage til et mere velfungerende indre marked. Artikel 114 i

TEUF, hvorved EU-institutionerne tillægges kompetence til at vedtage passende

foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion, er således det

korrekte retsgrundlag. De identificerede lovgivningsmæssige hindringer for udvikling af

SBBS-markeder findes i flere forskellige EU-retsakter. Som følge heraf ville individuelle

medlemsstater ikke hver for sig kunne nå målene med dette lovgivningsinitiativ, dvs. fjerne

sådanne lovgivningsmæssige hindringer, idet ændringer af EU-lovgivning kun kan ske

gennem en indsats på EU-plan.

Forventet merværdi på EU-plan (ex post)

Lovgivningsforslaget sigter mod at gøre fremskridt med bankunionen. SBBS'er kunne gøre

det lettere for banker og andre institutioner at diversificere deres porteføljer af

statsobligationer og mindske forbindelsen mellem stat og banker, med en deraf følgende

generel forbedring af den finansielle stabilitet til følge.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1.5.3.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

ESMA er i forvejen pålagt at føre registre for UCITS, AIF'er, europæiske

venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde. Erfaringerne har generelt

været positive.

1.5.4.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Initiativet er i tråd med den styrkede rolle, som ESMA tillægges i forslaget om revision af

ESA'erne. Det har imidlertid ingen direkte indvirkning på Kommissionens forslag om

revision af ESA'erne, da det vedrører specifikke tekniske spørgsmål, som nævnte revision

ikke adresserer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

1.6.

Varighed og finansielle virkninger



Forslag/initiativ af

begrænset varighed

–



Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–



Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ



Forslag/initiativ af

ubegrænset varighed

–

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)



Direkte forvaltning

ved Kommissionen via

–



gennemførelsesorganer



Delt forvaltning

i samarbejde med medlemsstaterne



Indirekte forvaltning

ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:



internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)



Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

de

organer, der er omhandlet i artikel 208 og 209



offentligretlige organer



privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller

tilstrækkelige finansielle garantier



privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget

gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle

garantier



personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union,

og som er udpeget i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

Ikke relevant

Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet

BudgWeb:

https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

2.1.

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Som under allerede eksisterende ordninger udarbejder ESMA regelmæssige rapporter om

sine aktiviteter (herunder intern rapportering til ledelsen, rapportering til tilsynsrådet og

udarbejdelse af årsrapport), og Revisionsretten og den interne revisionstjeneste reviderer

ESMA's ressourceanvendelse. Den overvågning og indberetning, der følger af dette

forslag, er i tråd med allerede eksisterende krav.

2.2.

2.2.1.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

For så vidt angår den retlige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af de

bevillinger, der er en følge af forslaget, forventes det, at forslaget ikke vil indebære nye

risici, der ikke allerede er omfattet af ESMA's eksisterende rammer for intern kontrol.

2.2.2.

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Der er allerede indført forvaltnings- og kontrolsystemer i overensstemmelse med ESMA-

forordningen. ESMA arbejder tæt sammen med Kommissionens interne revisionstjeneste

for at sikre, at man følger de relevante standarder inden for alle områder vedrørende intern

kontrol. Disse ordninger vil også gælde vedrørende ESMA's rolle i henhold til nærværende

forslag. De årlige interne revisionsrapporter sendes til Kommissionen, Parlamentet og

Rådet.

2.3.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder

bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2013 af 11.

september 2013 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for

Bekæmpelse af Svig (OLAF), ubegrænset anvendelse på ESMA.

ESMA har på nuværende tidspunkt en særskilt strategi for bekæmpelse af svig og en deraf

følgende handlingsplan. Strategien og handlingsplanen blev etableret i 2014. ESMA's

styrkede indsats mod svig stemmer overens med reglerne og retningslinjerne i

finansforordningen (foranstaltninger mod svig som led i forsvarlig finansiel forvaltning),

OLAF's politik for forebyggelse af svig, Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig

(KOM(2011) 376) samt den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer (juli 2012)

og den tilhørende køreplan.

I forordningen om oprettelse af ESMA fastsættes bestemmelserne om gennemførelse af og

kontrol med ESMA's budget og gældende finansielle regler.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.1.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle

ramme



Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og

budgetposterne.

Udgifts

område i den

flerårige

finansielle

ramme

Budgetpost

Udgiftens

art

Bidrag

fra

EFTA

lande

fra

kandidat

lande

1a: Konkurrenceevne for vækst og

beskæftigelse

12 02 06 ESMA

OB/IOB

fra

tredje¬lan

iht. finansforord

ningens artikel 21,

stk. 2, litra b)

1.a

NEJ



Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og

budgetposterne.

Budgetpost

Udgifts

område i den

flerårige

Nummer

finansielle

[Betegnelse…………………………………

ramme

……]

Udgiftens

art

fra

EFTA-

lande

fra

kandidatlan

Bidrag

fra

tredje¬lan

iht. finansforord

ningens artikel 21,

stk. 2, litra b)

OB/IOB

[XX.YY.YY.YY]

JA/NE

JA/NEJ

JA/NE

JA/NEJ

OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.

EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.2.

3.2.1.

Anslåede virkninger for udgifterne

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

ESMA

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

Betalinger

Forpligtelser

(1)

(2)

(1a)

(2a)

(3a)

(3b)

=1+

1a + 3a

=2+

+ 3b

År

0,225

År

n+2

0,225

År

n+3

0,225

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

I ALT

Afsnit 1:

Afsnit 2:

Afsnit 3:

0,419

0,225

0,419

0,225

Bevillinger I ALT

til ESMA

Betalinger

0,419

0,225

År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes.

Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den

næste flerårige finansielle ramme.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Udgiftsområde i den flerårige finansielle

ramme

"Administration"

i mio. EUR (tre decimaler)

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

I ALT

<…….>



Menneskelige ressourcer



Andre administrationsudgifter

I ALT GD

<…….>

Bevillinger

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 5

i den flerårige finansielle ramme

(Forpligtelser i

betalinger i alt)

alt

i mio. EUR (tre decimaler)

År

n+1

0,225

År

n+2

0,225

År

n+3

0,225

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

I ALT

Bevillinger I ALT

under UDGIFTSOMRÅDE 1-5

i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

Betalinger

0,419

0,225

År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.2.2.

Anslåede virkninger for ESMA's bevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

År

n+1

År

n+2

År

n+3

RESULTATER

Der indsættes flere år, hvis virkningerne varer

længere (jf. punkt 1.6)

I ALT

Der angives mål og

resultater

Antal

SPECIFIKT MÅL NR. 1 ...

—

Udarbejdelse af

et SBBS-

anmeldelsesregister

, en

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

0,281

0,097

Antal



Type

Resul

taterne

gnsntl.

kost

ninger

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

kost

ninge

Antal

result

ater i

alt

kost

ninge

r i alt

0,097

Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den næste

flerårige finansielle ramme.

Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks. antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).

Som beskrevet i punkt 1.4.2. "Specifikke mål ...".

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

0,281

0,097

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.2.3.

Anslåede virkninger for ESMA's menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som

anført herunder:

3.2.3.1. Resumé

i mio. EUR (tre decimaler)

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf. punkt

1.6)

I ALT

Tjenestemænd (AD)

0,087

0,082

Tjenestemænd

(AST)

Kontraktansat

personale

Midlertidigt ansatte

Udstationerede

nationale eksperter

0,051

0,046

0, 046

I ALT

0,119

0,128

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere årsværk)

—

stillingsfortegnelsen

Ansættelsesgrupper og

lønklasser

AD16

AD15

AD14

AD13

AD12

År n

År n + 1

År n + 2

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

År n er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begyndes.

Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-

budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.

Herunder ansættelsesomkostninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

AD11

AD10

AD9

AD8

AD7

AD6

AD5

AD i alt

AST11

AST10

AST9

AST8

AST7

AST6

AST5

AST4

AST3

AST2

AST1

AST i alt

AST/SC 6

AST/SC 5

AST/SC 4

AST/SC 3

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

AST/SC 2

AST/SC 1

AST/SC i alt

I ALT

Anslåede virkninger for medarbejderne (yderligere)

–

eksternt personale

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

Kontraktansatte

Ansættelsesgruppe IV

Ansættelsesgruppe III

Ansættelsesgruppe II

Ansættelsesgruppe I

I alt

År n

0,5

År n +1

År n + 2

0,5

Udstationerede nationale

eksperter

I alt

År n

År n +1

År n + 2

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

Det planlagte ansættelsestidspunkt angives, beløbet tilpasses i overensstemmelse hermed

(hvis ansættelsen finder sted i juli, opføres kun 50 % af de gennemsnitlige udgifter), og der

redegøres nærmere i et bilag.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.2.3.2. Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

–



Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–



Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som

anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

År



Stillinger i stillingsfortegnelsen

(tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i

Kommissionens

repræsentationskontorer)

XX 01 01 02 (i delegationer)

XX 01 05 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

År

n +

Der indsættes flere år,

hvis virkningerne varer

længere (jf. punkt 1.6)



Eksternt personale (i årsværk

)

XX 01 02 01 (KA, UNE, V under den

samlede bevillingsramme)

XX 01 02 02 (KA, LA, UNE, V og

JED i delegationerne)

-i

hovedsædet

-i

delegationer

01 05 02 (KA, UNE, V

–

indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V

–

direkte

forskning)

Andre budgetposter (skal angives)

I ALT

angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

KA: kontraktansatte, LA: lokalt ansatte, UNE: udstationerede nationale eksperter, V: vikarer, JED:

junioreksperter ved delegationerne.

Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

Angår især strukturfondene, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) og Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet

allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt

suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i

forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige

begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til årsværkene er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.2.4.

Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

–



Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

–



Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den

flerårige finansielle ramme

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse

–



Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den

flerårige finansielle ramme revideres

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes

størrelse

[…]

3.2.5.

Tredjemands bidrag til finansieringen

–

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med

tredjemand

–

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende

overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

År

Nationale kompetente

myndigheder

Samfinansierede

bevillinger I ALT

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Der indsættes flere år, hvis

virkningerne varer længere (jf.

punkt 1.6)

0,338

I alt

0,600

0,338

0,600

0,338

Se artikel 11 og 17 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 om fastlæggelse af den flerårige

finansielle ramme for årene 2014-2020.

Udgifterne for perioden efter 2020 er kun anført som eksempel. De finansielle virkninger for EU-

budgettet efter 2020 vil indgå i Kommissionens forslag til den næste flerårige finansielle ramme.

Samfinansieringsniveauet for ESA'erne beregnes i henhold til de nuværende forvaltnings- og

finansieringsmetoder og tager ikke hensyn til Kommissionens forslag om revision af ESA'erne, som

endnu ikke er vedtaget.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 307: Nærhedstjek af forslag om værdipapirer med sikkerhed i statsobligationer

3.3.

Anslåede virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

–



Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

–



for egne indtægter

for diverse indtægter

i mio. EUR (tre decimaler)

Bevillinger til

rådighed i

indeværende

regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger

År

n+1

År

n+2

År

n+3

Indtægtspost på budgettet

Der indsættes flere år, hvis virkningerne

varer længere (jf. punkt 1.6)

Artikel [...]

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der

påvirkes.

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs.

bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 25 %.