Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 304
Offentligt
1933916_0001.png
NOTAT
3. september 2018
Status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgiv-
ning (jan.
dec. 2017)
Resumé
Europa-Kommissionen offentliggør årligt en resultattavle for im-
plementering af regler i det indre marked (Single
Market Score-
board).
Ifølge Kommissionen er Danmark, Finland og Slovakiet
de lande, der samlet set klarer sig bedst på den seneste resultattav-
le.
Medlemsstaternes implementeringsniveau er i 2017 forbedret,
efter det generelle niveau faldt i 2016 pga. en stigning i antal-
let af direktiver, der skulle implementeres.
Fem direktiver er i 2017 ikke implementeret rettidigt i dansk
lovgivning. Det er en forbedring i forhold til 2016, og Dan-
mark er nu del af en gruppe på otte lande, der har nået Kom-
missionens foreslåede målsætning om et implementeringsun-
derskud på maksimalt 0,5 pct.
Fem direktiver er i 2017 ikke vurderet korrekt implementeret i
dansk lovgivning, hvilket er en forbedring i forhold til 2016.
Danmark er nu en del af en gruppe på ni lande, der har nået
Kommissionens foreslåede målsætning om overensstemmel-
sesunderskud i implementeringen på maksimalt 0,5 pct.
Der er i alt 14 verserende traktatkrænkelsessager imod Dan-
mark på grund af ukorrekt implementering eller forkert an-
vendelse af indre markedslovgivning. Siden 2016 er der blevet
lukket fem sager og åbnet tre nye sager. EU-gennemsnittet er
på 24 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland. Antallet af
traktatkrænkelsessager mod medlemslandene er i 2017 det la-
veste nogensinde.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0002.png
1. Indledning
EU’s indre marked er afhængigt af, at medlemslandene implementerer og
håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når ét eller flere lande
ikke lever op til deres forpligtelser, skader det borgere og virksomheder
på tværs af EU, fordi der så gælder forskellige regler. For at undgå en
situation med et ufuldstændigt indre marked, er der behov for en effektiv
styring af det indre marked både fra medlemslandenes og Europa-
Kommissionens side. Derfor står en rettidig og korrekt implementering af
indre markedslovgivning i medlemslandene højt på Kommissionens
dagsorden.
Siden 1997 har Kommissionen årligt offentliggjort en resultattavle
det
såkaldte
Single Market Scoreboard
over medlemslandenes implemente-
ring af
EU’s indre markedslovgivning. På
resultattavlen sætter Kommis-
sionen fokus på medlemslandenes præstationer i forhold til rettidig og
korrekt implementering. Den seneste resultattavle blev offentliggjort den
12. juli 2018 og dækker hele 2017.
Single Market Scoreboard 2018
er
tilgængelig på Kommissionens hjemmeside, hvor der findes en række
statistikker om landenes implementering i et interaktivt format.
1
Ifølge
Kommissionen er Danmark, Finland og Slovakiet de lande, der samlet set
klarer sig bedst på resultattavlen for 2017.
2
Folketinget blev den 8. august 2017 orienteret om Danmarks placering på
resultattavlen for 2016.
2. Det totale EU-underskud i perioden 2000-2017
5 pct. af direktiverne
vedrørende EU’s indre marked mangler sta-
dig at blive implementeret i ét eller flere medlemslande.
Direktiver skal implementeres i national lovgivning inden for en bestemt
tidsfrist, som er nærmere specificeret i de enkelte direktiver.
Implemente-
ringsunderskuddet
omfatter den andel indre markedsdirektiver, som ikke
er blevet implementeret inden for den fastlagte tidsfrist. Resultattavlen
viser, at 5 pct. af samtlige af
EU’s direktiver vedrørende det
indre mar-
ked, svarende til 57 direktiver, fortsat ikke er implementeret i ét eller fle-
re medlemslande. Implementeringsunderskuddet er faldet, efter det steg
fra 4 pct. til 7 pct. i 2016. En væsentlig årsag hertil var en stigning i antal-
let af nye direktiver. I 2016 skulle medlemslandene gennemføre 66 nye
direktiver mod 39 direktiver i 2017. Figur 1 viser, at andelen af direkti-
1
2
http://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-4295_en.htm
2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0003.png
ver, der ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande, er ved at
være tilbage på de sidste års niveauer efter stigningen i 2016.
Det er især direktiver målrettet offentlige udbud, finansielle tjenesteydel-
ser samt finansielle oplysninger og selskabsret, hvor den nationale im-
plementering halter efter.
Figur 1: Andel af direktiver for EU's indre marked, som ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande i
perioden 1997-2017
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-
15, fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
3. Rettidig implementering af indre markedsdirektiver
Danmark mangler at implementere fem indre markedsdirektiver,
jf. bilag 1, svarende til en andel på 0,5 pct. Danmark når hermed
Kommissionens foreslåede mål om, at implementeringsunder-
skuddet maksimalt må være 0,5 pct. I december 2017 var det gen-
nemsnitlige implementeringsunderskud for hele EU på 0,9 pct.
Kommissionen har en målsætning om, at EU-landenes gennemsnitlige
implementeringsunderskud skal være på maksimalt 0,5 pct. af det samle-
de antal af indre markedsdirektiver. Det Europæiske Råds målsætning
ligger på 1 pct.
Når et medlemsland har implementeret et direktiv i national lovgivning
skal dette notificeres til Kommissionen. For at bestemme implemente-
ringsunderskuddet tager Kommissionen derfor udgangspunkt i det antal
3
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0004.png
direktiver, et medlemsland ikke har notificeret inden for den fastsatte
tidsfrist.
Ifølge resultattavlen manglede Danmark at implementere fem direktiver
inden for den fastlagte tidsfrist i 2017, hvilket svarer til et implemente-
ringsunderskud på 0,5 pct., jf. figur 2. Det placerer Danmark i en gruppe
på otte lande, hvis implementering svarer til Kommissionens målsætning
om et gennemsnitligt implementeringsunderskud på maksimalt 0,5 pct.
Figur 2 viser, at Danmarks implementeringsunderskud med undtagelse af
i 2016 har ligget på eller under 0,5 pct. siden november 2008.
Figur 2: Andel direktiver, som Danmark ikke har implementeret rettidigt fra 1997-2017
3,5%
3,0%
2,5%
2,0%
1,5%
1,0%
0,5%
0,0%
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 for Danmark. Tal fra november 1997 er EU-15, fra
november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
4
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0005.png
Figur 3 viser, at Danmark befinder sig i en gruppe af otte lande, der sva-
rer til Kommissionens mål om et implementeringsunderskud på 0,5 pct.
Figur 3: Andel direktiver som ikke er implementeret rettidigt pr. 30. november 2017 fordelt på EU's medlems-
lande (antal direktiver i parentes)
1,80%
1,60%
1,40%
1,20%
1,00%
0,80%
0,60%
0,40%
0,20%
0,00%
FR HU SE IT PT DK EE SK LV FI MT LT EL NL LU DE CY UK CZ AT SI BG IE HR PL BE RO ES
(2) (3) (3) (4) (4) (5) (5) (5) (6) (6) (7) (8) (9) (9) (10)(11)(11)(11)(12)(12)(12)(13)(13)(13)(14)(16)(16)(18)
Generelt har der været en positiv udvikling i implementeringen, og det
højeste implementeringsunderskud for resultattavlen for 2017 er 1,7 pct.
mod 3,4 pct. for 2016. Gruppen af lande, der overholder Det Europæiske
Råds mål om et implementeringsunderskud på 1 pct., er vokset fra 8 til 15
lande siden sidste års resultattavle.
Note: Den røde linje illustrerer Det Europæiske Råds mål på 1,0 pct., mens den stiplede linje illustrerer Kom-
missionens foreslåede mål på 0,5 pct. Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 over implemen-
tering.
Figur 4 illustrerer det gennemsnitlige implementeringsunderskud i EU
siden 1997.
Der fremgår heraf, at EU’s gennemsnitlige implementerings-
underskud er på 0,9 pct. i 2017, og dermed atter er under Det Europæiske
Råds mål på 1 pct. Det sker efter stigningen i direktiver, der skulle im-
plementeres i 2016, medførte, at
EU’s gennemsnitlige implementerings-
underskud blev fordoblet fra 0,7 pct. i december 2015 til 1,5 pct. i de-
cember 2016.
5
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0006.png
Figur 4: EU's gennemsnitlige implementeringsunderskud i perioden 1997-2017
7,00%
6,00%
5,00%
4,00%
3,00%
2,00%
1,00%
0,00%
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-
15, fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
Den tidsmæssige forsinkelse for implementeringen af indre markedsdi-
rektiver i Danmark er i gennemsnit 7,2 måneder ifølge resultattavlen for
2017. Dette er en stigning på 4,5 måneder i forhold til seneste måling,
hvor Danmarks forsinkelse for implementeringen var 2,7 måneder. For-
sinkelsen er dog stadig under EU-gennemsnittet på 8,7 måneder. Dan-
mark har ingen direktiver med stor forsinkelse (2 år eller derover), men
de fleste af de udestående direktiver (4 ud af 5) har været forsinket i over
6 måneder.
4. Korrekt implementering af indre markedsdirektiver
Danmark har fem direktiver, der ikke er vurderet korrekt imple-
menteret, jf. bilag 2, svarende til et overensstemmelsesunderskud
på 0,5 pct. og er det land, der blev åbnet færrest traktatkrænkel-
sessager mod om ukorrekt implementering i 2017. Danmark er
blandt de ni EU-lande, der opfylder Kommissionens foreslåede
målsætning om overensstemmelsesunderskud i implementeringen
på maksimalt 0,5 pct. I december 2017 var det gennemsnitlige
overensstemmelsesunderskud for hele EU 0,6 pct.
Kommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet, men vur-
derer også indholdet af de implementerede direktiver. Det betyder, at
resultattavlen måler antallet af indre markedsdirektiver, hvor Kommissi-
onen har påbegyndt en traktatkrænkelsessag som følge af, at national lov-
6
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0007.png
givning eller administrativ praksis vurderes at være i modstrid med EU-
reglerne. Her er der tale om et
overensstemmelsesunderskud.
Overensstemmelsesunderskuddet udtrykker den procentdel af direktiver,
som Kommissionen finder, ikke er gennemført korrekt, og hvor der er
åbnet traktatkrænkelsessager mod det pågældende medlemsland.
3
Kom-
missionen arbejder med en målsætning for ukorrekt gennemførelse af
indre markedsdirektiver i medlemslandene på maksimalt 0,5 pct. af alle
indre markedsdirektiver.
Ifølge resultattavlen er Danmark det land, der blev åbnet færrest traktat-
krænkelsessager mod i 2017. Danmarks overensstemmelsesunderskud pr.
1. december 2017 ligger på 0,5 pct. af det samlede antal af indre mar-
kedsdirektiver. Der er således sket et fald i overensstemmelsesunder-
skuddet fra 0,7 pct. i 2016 til 0,5 pct. i 2017 og Danmark ligger således
under EU-gennemsnittet på 0,6 pct.
5. Traktatkrænkelsessager
Danmark havde i alt 14 verserende traktatkrænkelsessager i rela-
tion til indre markedslovgivningen pr. 1. december 2017. Det
gennemsnitlige antal traktatkrænkelsessager
for EU’s medlems-
lande er 24 sager.
Det samlede antal verserende traktatkrænkelsessager er faldet til
664, hvilket er det laveste nogensinde. Danmark tilhører en grup-
pe af i alt 11 medlemslande, der det sidste år har formået at redu-
cere antallet af traktatkrænkelsessager.
Traktatkrænkelsessager bliver indledt i de tilfælde, hvor Kommissionen
vurderer, at et medlemsland ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af
traktaten. Det kan være i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret
til tiden, at direktivet ifølge Kommissionen ikke er implementeret korrekt
eller ved forkert eller utilstrækkelig håndhævelse af reglerne.
Med hensyn til indre markedslovgivning havde Danmark i alt 14 verse-
rende traktatkrænkelsessager pr. 1. december 2017. Det er to sager færre
end i 2016, idet fem sager er blevet afsluttet og tre nye åbnet. EU-
gennemsnittet er på 24 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland. De mest
berørte sektorer for Danmark er miljø og transport, som tilsammen udgør
57 pct. af de verserende danske traktatkrænkelsessager.
3
Procentdelen baseres alene på antallet af konkrete direktiver og ikke på antallet af sager pr. direktiv, dvs. selv
om der er åbnet flere sager i henhold til et direktiv, tælles direktivet kun én gang.
7
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
1933916_0008.png
Estland (4), Letland (7) og Malta (8) er de lande, der har færrest verse-
rende sager, mens Spanien (51), Tyskland (46) og Italien (40) har det
højeste antal sager.
Af figur 5 fremgår det, at antallet af traktatkrænkelsessager mod Dan-
mark overordnet set har været faldende siden 2005.
Figur 5: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2003-2017
35
30
25
20
15
10
5
0
2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2018 for Danmark. Tal fra november 2003 er EU-15, fra
november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.
Resultattavlen viser desuden, at det samlede antal verserende traktat-
krænkelsessager med relation til det indre marked er faldet fra 674 i de-
cember 2016 til 664 i december 2017, hvilket er det laveste nogensinde.
Danmark tilhører en gruppe af i alt 11 medlemslande, der inden for det
sidste år har formået at reducere antallet af traktatkrænkelsessager, mens
12 medlemslande oplevet en stigning i deres antal i 2017.
Ses der på medlemsstaternes håndtering af traktatkrænkelsessager, varer
en traktatkrænkelsessag nu i gennemsnit 39,8 måneder
det vil sige fra
det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender en formel åbningsskrivelse
til et medlemsland, til det tidspunkt, hvor sagen afsluttes. Kommissionen
har en målsætning om at nedbringe den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid til et lavere niveau. For Danmark er den gennemsnitlige sagsbehand-
lingstid for de 12 sager, der endnu ikke er indbragt for EU-Domstolen
32,8 måneder, hvilket er en stigning fra den seneste resultattavles 31,1
måneder. Det skyldes, at selvom der er tale om et begrænset antal sager,
har fire af dem varet mellem 3 og 6,5 år. Danmarks gennemsnitlige sags-
behandlingstid er dog stadig bedre end EU-gennemsnittet.
I forhold til efterlevelsestiden ift. afgørelser fra Domstolen (f.eks. æn-
dring af den pågældende lovgivning) er den gennemsnitlige tid 13,7 må-
8
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
neder for Danmark. Det er en kraftig stigning på 8,3 måneder i forhold til
sidste års resultat på 5,4 måneder og skyldes, at Danmark afsluttede yder-
ligere to sager, der krævede henholdsvis 17 og 27 måneders overholdel-
sestid, og derfor vejer tungt i beregningen af gennemsnittet. Danmark
ligger stadig under både grænsen for efterlevelse på 18 måneder og EU-
gennemsnittet på 23,6 måneder. Danmark har det femte korteste tidsin-
terval blandt de 25 lande, der de sidste 5 år har overholdt Domstolens
afgørelser.
9
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
Bilag 1:
Liste over indre markedsdirektiver, Danmark ikke har implementeret
inden for den fastlagte tidsramme (implementeringsunderskud)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts
2015 om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om
trafiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober
2014 om etablering af
infrastruktur for alternative brændstoffer
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/47/EU af 3. april 2014 om
syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer,
der kører på Unionens område,
og om ophævelse af direktiv 2000/30/EF
Kommissionens direktiv (EU) 2016/2309 af 16. december 2016 om
fjerde tilpasning til den videnskabelige og tekniske udvikling af bilage-
ne til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om
indlands-
transport af farligt gods
Rådets direktiv 2014/87/Euratom af 8. juli 2014 om ændring af direktiv
2009/71/Euratom om EF-rammebestemmelser for
nukleare anlægs
nukleare sikkerhed
10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 304: Notat vedrørende status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgivning (jan.-dec. 2017), fra erhvervsministeren
Bilag 2:
Liste over indre markedsdirektiver, Danmark ikke har implementeret
korrekt (overensstemmelsesunderskud)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november
2003 om visse aspekter i forbindelse med
tilrettelæggelse af arbejdsti-
den,
EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9–19
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004
om miljøansvar for så vidt angår
forebyggelse og afhjælpning af mil-
jøskader,
EUT L 143 af 30.4.2004, s. 56–75
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om
virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det in-
dre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direkti-
vet om
urimelig handelspraksis)
(EØS-relevant tekst), EUT L 149 af
11.6.2005, s. 22–39
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006
om håndtering af
affald fra udvindingsindustrien
og om ændring af
direktiv 2004/35/EF - Erklæring vedtaget af Europa-Parlamentet, Rådet
og Kommissionen, EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15–34
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober
2011 om
forbrugerrettigheder,
om ændring af Rådets direktiv
93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt
om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 97/7/EF EØS-relevant tekst, EUT L 304 af
22.11.2011, s. 64–88
11