ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Analyse om kapitalkrav til realkreditinstitutter, fra Nationalbanken

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 299
Offentligt

A NA LYS E

DANMARKS

NATIONALBANK

NEP-krav

til realkredit

reducerer

finansierings-

behov i

krisetider

Et NEP-krav gør realkreditinstitutter-

nes finansieringsbehov mere stabilt

Et NEP-krav reducerer realkreditinsti-

tutternes behov for at udstede gæld

til at finansiere supplerende sikker-

hed i krisetider

Et NEP-krav øger realkreditinstitut-

ternes finansieringsbehov i normale

tider – men ikke i krisetider

21. AUGUST 2018 — NR. 11

Sammenfatning

De danske realkreditinstitutter er i dag undtaget fra

et krav om nedskrivningsegnede passiver, NEP-krav.

Som argument mod at indføre et NEP-krav til realkre-

ditinstitutterne har det været fremført, at det særligt

i krisetider kan være problematisk at refinansiere

gæld til opfyldelse af et NEP-krav.

Imidlertid har ikke kun behovet for at refinansiere

gæld, men også behovet for at udstede ny gæld, be-

tydning for realkreditinstitutternes finansieringsrisici.

Institutterne har i dag et stort finansieringsbehov i

krisetider, da de er underlagt et krav om suppleren-

de sikkerhedsstillelse, og det krav stiger kraftigt, når

boligpriserne falder, hvilket de typisk gør i krisetider.

Nationalbankens beregninger viser, at realkreditin-

stitutternes samlede finansieringsbehov i perioder

med store fald i boligpriserne vil være mindre

med

et NEP-krav end

uden

et NEP-krav.

Det skyldes, at

et NEP-krav vil øge realkreditinstitutternes finansie-

ringsbehov i normale tider, og det sikrer dermed, at

institutterne er bedre rustede til at imødegå perio-

der, hvor boligpriserne falder, og kravet om supple-

rende sikkerhed stiger. Dermed bliver institutternes

finansieringsbehov mindre følsomt over for udsving

i boligpriserne. Det øgede finansieringsbehov i nor-

male tider udgør ikke nogen væsentlig finansierings-

risiko, da der i normale tider må antages at være

god adgang til de finansielle markeder.

Ved finansieringsbehov forstås i denne analyse behovet for at

udstede gæld for at opfylde et NEP-krav og finansiere supplerende

sikkerhed.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Analyse om kapitalkrav til realkreditinstitutter, fra Nationalbanken

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

NEP-KRAV TIL REALKREDIT REDUCERER FINANSIERINGSBEHOV I KRISETIDER

Indledning

Finanskrisen viste, at staten måtte redde nødlidende

kreditinstitutter ved at bruge skatteydermidler for

at begrænse de negative konsekvenser for sam-

fundet. En lignende situation kan undgås, hvis man

har troværdige afviklingsplaner for kreditinstitutter.

Derfor blev EU’s krisehåndteringsdirektiv, BRRD

, ind-

ført efter krisen. Direktivet skal sikre, at der i videst

muligt omfang ikke indgår skatteydermidler, når et

nødlidende kreditinstitut håndteres.

Ved implementeringen af BRRD i Danmark blev

de danske realkreditinstitutter undtaget fra at skulle

opfylde et NEP-krav, jf. boks 1. Nationalbanken an-

befaler at ophæve undtagelsen, så der kan fast-

sættes et risikofølsomt NEP-krav til realkreditinsti-

tutterne, som sikrer, at der kan laves troværdige

og robuste afviklingsplaner for realkreditinstitutter

og de koncerner, de indgår i – også hvis realkredit-

institutternes risici stiger.

Det er blevet fremført som et argument mod at

indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne, at

kravet vil øge deres finansieringsbehov og derfor

øge deres finansieringsrisiko og -omkostninger.

Nationalbankens beregninger viser dog, at finansie-

ringsomkostningerne ved at indføre et NEP-krav til

realkreditinstitutterne er små, da kravet kan opfyldes

med nedskrivningsegnet seniorgæld.

Hvis institut-

terne vælger at opfylde NEP-kravet med seniorgæld,

vil det medføre et løbende finansieringsbehov, da

seniorgæld har en begrænset løbetid.

Ved vurde-

ringen af den finansieringsrisiko, der er forbundet

hermed, må det tages i betragtning, at realkredit-

institutterne allerede har et løbende finansierings-

behov, da de er underlagt et krav om supplerende

sikkerhed for udlån, der er finansieret med særligt

dækkede obligationer.

Supplerende sikkerhed kan

finansieres med NEP.

I analysen undersøges det, hvordan et NEP-krav til

de danske SIFI-realkreditinstitutter

vil påvirke insti-

tutternes finansieringsbehov, når der tages højde for

det finansieringsbehov, der allerede eksisterer for

supplerende sikkerhed. Finansieringsbehovet under-

søges ved et kraftigt fald i boligpriserne, fordi både

NEP-kravet og kravet om supplerende sikkerhed for-

ventes at stige, når boligpriserne falder kraftigt, hvil-

ket typisk vil være sammenfaldende med en generel

forværring af økonomien. Det er især i perioder med

nedgang i økonomien, at et øget finansieringsbehov

kan være en udfordring, fordi adgangen til markedet

kan være begrænset.

NEP-krav vil aktuelt overstige

den stillede supplerende sikkerhed

Realkreditinstitutternes lovpligtige supplerende

sikkerhedsstillelse varierer over tid, i takt med at

boligpriserne ændrer sig. Efter at boligpriserne

faldt kraftigt i årene omkring finanskrisens udbrud,

er de steget de seneste år, jf. figur 1. Det har med-

ført, at institutternes lovpligtige supplerende sik-

kerhed i samme periode er faldet, jf. figur 2. Deres

faktisk stillede supplerende sikkerhed har udviklet

sig på samme måde, så overdækningen i forhold til

lovkravet har været nogenlunde konstant. Insti-

tutterne stiller bl.a. ekstra supplerende sikkerhed

for at opretholde en høj kreditvurdering af deres

obligationer.

NEP-kravet er i analysen fastsat til to gange det

samlede kapitalkrav inkl. kapitalbufferkrav. Det er

i overensstemmelse med Finanstilsynets tilgang til

at fastsætte NEP-krav for systemisk vigtige penge-

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014

om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter mv.

Jf. Danmarks Nationalbank, Afviklingsstrategi for systemisk vigtige

koncerner,

Danmarks Nationalbank Analyse,

nr. 21, november 2017

(link);

Danmarks Nationalbank, Anbefaling om håndtering af nød-

lidende systemiske finansielle koncerner,

Danmarks Nationalbank

Anbefaling,

nr. 1, november 2017 (link) og Danmarks Nationalbank,

Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om finansiel virksomhed,

hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

mv. og forskellige andre love (del III), februar 2018

(link).

Jf. Asbjørn Klein og Jacob Malte Svanborg, Too-big-to-fail kan løses

billigt,

Danmarks Nationalbank Analyse,

nr. 1, januar 2017 (link).

De danske SIFI-institutters udstedelser af seniorgæld har en gennem-

snitlig løbetid på 5 år, jf. data fra Bloomberg.

Jf. lov om finansiel virksomhed, FIL, § 152a. Hvis ikke der stilles

supplerende sikkerhed, mister obligationerne status som særligt

dækkede og omdannes til almindelige realkreditobligationer.

Realkredit Danmark, Nykredit Realkredit, BRFkredit, Nordea Kredit og

DLR Kredit. For Nykredit Realkredit inkluderes Totalkredit i beregnin-

gerne, mens Nykredit Bank ekskluderes.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Analyse om kapitalkrav til realkreditinstitutter, fra Nationalbanken

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

NEP-KRAV TIL REALKREDIT REDUCERER FINANSIERINGSBEHOV I KRISETIDER

NEP-krav og realkredit

Nedskrivningsegnede passiver er passiver, der er egnede til

at absorbere tab og rekapitalisere et institut i en afviklings-

situation. Med implementeringen af BRRD blev der indført

et minimumskrav til, hvor mange nedskrivningsegnede

passiver kreditinstitutter skal have – et såkaldt NEP-krav.

Formålet med et NEP-krav er at sikre, at institutterne har

tilstrækkelige passiver til, at afviklingsmyndighederne kan

gennemføre den valgte afviklingsstrategi, herunder gøre

brug af bail-in-værktøjet. Begrebet bail-in dækker over, at

ikke-efterstillede forpligtelser og efterstillede gældsforplig-

telser nedskrives eller konverteres til aktier eller andre ejer-

skabsinstrumenter for at absorbere tab og/eller genoprette

kapitalen i et nødlidende kreditinstitut.

Finanstilsynet kræver, at NEP-kravet skal opfyldes med

kapitalinstrumenter og gældsforpligtelser, der bærer tab før

simple krav ved afvikling og konkurs, også kaldet krav om

subordination.

Der er blevet indført et nyt lag i kreditorhie-

rarkiet, såkaldt ikke-foranstillet seniorgæld, der lever op til

kravet om subordination.

For at kunne karakteriseres som

Boks 1

ikke-foranstillet seniorgæld stilles der krav om, at gælds-

forpligtelsen som minimum har en oprindelig løbetid på 1

år, at den ikke har derivatlignende karakteristika, og at der

i den kontraktuelle dokumentation henvises udtrykkeligt til

rangeringen i konkursordenen.

Ved implementeringen af BRRD i Danmark blev det

besluttet at gennemføre BRRD’s mulighed for at undtage

realkreditinstitutterne fra bail-in, hvilket medfører, at de

også er undtaget fra et NEP-krav.

De skal i stedet opfylde

et gældsbufferkrav på 2 pct. af deres uvægtede udlån.

Der

er desuden et krav om, at SIFI-koncerner og SIFI-realkre-

ditinstitutters gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskriv-

ningsegnede passiver tilsammen skal udgøre minimum 8

pct. af de samlede passiver. Gældsbufferen skal justeres

opad, hvis det er nødvendigt for at opfylde minimums-

kravet på 8 pct.

Da kravet ikke er risikofølsomt, risikerer

myndighederne, at kravet ikke vil være tilstrækkeligt højt

til at understøtte den foretrukne afviklingsstrategi, hvis

realkreditinstitutternes risici stiger.

Jf. Finanstilsynet, Fakta om krav til nedskrivningsegnede passiver (NEP-krav) for systemisk vigtige pengeinstitutter, marts 2018 (link).

Jf. § 20 i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. Loven trådte i kraft den 1. juli 2018 og gælder for gældsforpligtelser, der er ud-

stedt efter 1. januar 2018.

Jf. Lov om finansiel virksomhed,FIL, § 266, stk. 1, og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, RAL, § 24, stk. 4.

Jf. FIL § 125i, stk. 1.

Jf. § 1, nr. 21, i lov om ændring af lov om finansiel virksomhed mv. Minimumskravet på 8 pct. skal senest være opfyldt den 1. januar 2022.

Jf. Danmarks Nationalbank, Høringssvar vedr. lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, hvidvaskloven, lov om forvaltere af alternative

investeringsfonde mv. og forskellige andre love (del III), februar 2018 (link).

institutter. Det antages yderligere, at NEP-kravet

som minimum skal udgøre 8 pct. af instituttets

samlede passiver, da det er et krav for at få adgang

til Afviklingsformuen, at mindst 8 pct. af passiverne

er nedskrevet eller konverteret.

Uden adgang til

Afviklingsformuen er der risiko for, at der ved meget

store tab ikke er tilstrækkelige midler til at dække

behovet for tabsabsorbering og rekapitalisering.

Nationalbankens beregninger viser, at kravet på 8

pct. af passiverne i perioden 2011-17 ville have været

højere for de fleste af realkreditinstitutterne end

et krav på to gange det samlede kapitalkrav inkl.

kapitalbufferkrav.

Udviklingen i boligpriserne

Boligprisindeks, 2006 = 100

130

120

110

100

Ejerlejligheder

Enfamiliehuse

Dataperiode

Figur 1

02 03 04 05 06 07 08 09 10

11 12 13 14 15 16

Anm.: Dataperioden angiver den periode, hvori realkreditin-

stitutternes NEP-krav og supplerende sikkerhedsstillelse

undersøges.

Kilde: Danmarks Statistik.

Jf. Finanstilsynet, Fakta om krav til nedskrivningsegnede passiver

(NEP-krav) for systemisk vigtige pengeinstitutter, marts 2018 (link).

Jf. BRRD art. 44, stk. 5, og RAL § 26, stk. 2.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Analyse om kapitalkrav til realkreditinstitutter, fra Nationalbanken

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

NEP-KRAV TIL REALKREDIT REDUCERER FINANSIERINGSBEHOV I KRISETIDER

Realkreditinstitutternes samlede NEP-krav ville have

været større end deres lovpligtige supplerende

sikkerhed i perioden 2011-17, jf. figur 2. Sammen-

ligner man i stedet med den faktisk stillede supple-

rende sikkerhed, ville NEP-kravet imidlertid have

været mindre i 2011-14. Først i 2015 – efter flere års

stigende boligpriser – overstiger NEP-kravet den

faktisk stillede supplerende sikkerhed. Det forventes,

at institutterne vil vælge at have en overdækning i

forhold til et NEP-krav, men det er uvist, hvor stor

overdækningen bliver.

Finansieringsbehov for NEP er mere stabilt

I analysen forstås finansieringsbehov som realkredit-

institutternes behov for at udstede gæld for at op-

fylde et NEP-krav og finansiere supplerende sikker-

hed. Finansieringsbehovet afhænger både af, hvor

meget eksisterende gæld institutterne skal refinan-

siere, og hvor meget ny gæld de skal finansiere,

fordi NEP-kravet eller kravet om supplerende sikker-

hed ændrer sig.

Realkreditinstitutterne har som nævnt et finansie-

ringsbehov i dag på grund af kravet om suppleren-

de sikkerhed. Ændringer i kravet kommer især fra

ændringer i boligpriserne. Hvis boligpriserne falder

kraftigt, skal institutterne finansiere store mængder

ny supplerende sikkerhed. Omvendt falder kravet om

supplerende sikkerhed, når boligpriserne stiger.

Finansieringsbehovet for supplerende sikkerhed kan

være en udfordring for institutterne, eftersom det

er meget volatilt og kan stige kraftigt, når boligpri-

serne falder. Et kraftigt fald i boligpriserne vil ofte

være sammenfaldende med en generel forværring

af økonomien. Det er især i perioder med nedgang

i økonomien, at institutterne kan have begrænset

markedsadgang og derfor ikke kan udstede de nød-

vendige gældsinstrumenter.

I forhold til kravet om supplerende sikkerhed er

NEP-kravet mere stabilt, jf. figur 2. Derfor er udsvin-

gene i det afledte finansieringsbehov, som et NEP-

krav vil medføre, også mindre. NEP-kravet er dog

stadig risikofølsomt, da det afhænger af realkreditin-

stitutternes risikovægtede eksponeringer, REA. REA

varierer med boligpriserne: Når boligpriserne falder,

stiger REA, fordi udlånene bliver mere risikable. Det

fører til, at NEP-kravet stiger. Dog kan minimums-

Realkreditinstitutternes samlede

NEP-krav og supplerende sikkerhed

Mia. kr.

300

Stillet supplerende sikkerhed

250

Figur 2

NEP-krav

200

Lovpligtig supplerende sikkerhed

150

100

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

Anm.: Figuren indeholder alle danske SIFI-realkreditinstitutter.

Seneste observation er 3. kvartal 2017. De øvrige observa-

tioner er ultimo året.

Kilde: Finanstilsynet, regnskaber og egne beregninger.

kravet på 8 pct. af passiverne medføre, at NEP-kravet

er uændret.

I krisetider er finansieringsbehovet

mindre med et NEP-krav

I det følgende undersøges det, hvor stort real-

kreditinstitutternes finansieringsbehov ville have

været, hvis de i 2017 var blevet ramt af en hård

recession. Det antages, at boligpriserne i løbet af et

år falder med 20 pct., hvilket sammen med en række

andre faktorer fører til, at de danske realkreditinsti-

tutters risikoeksponeringer gennemsnitligt stiger

med 27 pct.

Mens realkreditinstitutternes samlede NEP-krav, in-

den boligpriserne falder, er større end deres krav om

supplerende sikkerhed, vil kravet om supplerende

sikkerhed i scenariet stige så meget, at det kommer

til at overstige NEP-kravet. I scenariet stiger kravet

om supplerende sikkerhed således med 167 mia. kr.

svarende til 185 pct., mens NEP-kravet er næsten

uændret på grund af kravet om, at det skal udgøre

minimum 8 pct. af passiverne. Uden minimumskravet

ville stigningen i NEP-kravet være 49 mia. kr. sva-

rende til 27 pct. Det viser, at kravet om supplerende

10 Jf. aggregerede beregninger fra Finanstilsynet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Analyse om kapitalkrav til realkreditinstitutter, fra Nationalbanken

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

NEP-KRAV TIL REALKREDIT REDUCERER FINANSIERINGSBEHOV I KRISETIDER

sikkerhed er langt mere følsomt over for ændringer i

boligpriserne end NEP-kravet.

Hvis realkreditinstitutterne kun er omfattet af et krav

om supplerende sikkerhed, vil de i scenariet skulle

finansiere 172 mia. kr. for fortsat at leve op til kravet,

jf. figur 3. Finansieringsbehovet består af 5 mia. kr. til

refinansiering af allerede stillet supplerende sikker-

hed og 167 mia. kr. til finansiering af ny suppleren-

de sikkerhed. Hvis institutterne vælger at reducere

deres overdækning, vil finansieringsbehovet være

mindre.

Til sammenligning skal realkreditinstitutterne i

scenariet kun finansiere 61 mia. kr., hvis de også

er omfattet af et NEP-krav, jf. figur 3. Heraf skal 28

mia. kr. anvendes til at refinansiere allerede udsted-

te NEP-midler, mens 33 mia. kr. skal anvendes til at

finansiere nye midler, fordi institutternes NEP-krav

eller krav om supplerende sikkerhed stiger. Det min-

dre finansieringsbehov skyldes, at institutterne inden

faldet i boligpriserne allerede har udstedt en stor del

af de nødvendige midler på grund af NEP-kravet.

Scenariet illustrerer, at finansieringsbehovet under

normale omstændigheder med stabile eller stigen-

de boligpriser vil være større, hvis institutterne er

omfattet af et NEP-krav, fordi det medfører et større

behov for refinansiering. Til gengæld vil finansie-

ringsbehovet i krisetider med kraftige fald i boligpri-

serne være mindre med et NEP-krav, idet det øgede

finansieringsbehov i normale tider betyder, at insti-

tutterne er bedre polstrede til at imødegå dårlige

tider med faldende boligpriser. NEP-kravet mindsker

således behovet for at finansiere supplerende sikker-

hed i dårlige tider. På den måde gør NEP-kravet in-

stitutternes finansieringsbehov mere stabilt. Et mere

stabilt finansieringsbehov er dog blot en sidegevinst

ved at indføre et NEP-krav til realkreditinstitutterne,

idet hovedformålet med NEP-kravet er at sikre, at

realkreditinstitutterne kan afvikles uden anvendelse

af skatteydermidler.

Finansieringsbehov ved et fald

i boligpriserne på 20 pct. i 2017

Mia. kr.

180

160

140

120

100

Krav om supplerende

sikkerhed

Refinansiering

Figur 3

NEP-krav og krav om

supplerende sikkerhed

Nyfinansiering

Anm.: Finansieringsbehovet er beregnet som mængden af eksi-

sterende seniorgæld, der skal refinansieres, plus mængden

af ny seniorgæld, der skal udstedes som følge af ændrin-

ger i NEP-kravet eller kravet om supplerende sikkerhed.

Det antages, at realkreditinstitutterne ønsker en konstant

overdækning i forhold til kravet om supplerende sikker-

hed. Supplerende sikkerhed finansieres med basiskapital,

seniorgæld (inkl. Junior Covered Bonds) og tabsgarantier.

NEP-kravet opfyldes med basiskapital og nedskrivningseg-

net seniorgæld. Det antages, at basiskapital og tabsgaran-

tier har uendelig løbetid, mens seniorgæld har en løbetid

på 5 år.

Kilde: Finanstilsynet, regnskaber og egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 299: Analyse om kapitalkrav til realkreditinstitutter, fra Nationalbanken

A N A LY S E

— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K

NEP-KRAV TIL REALKREDIT REDUCERER FINANSIERINGSBEHOV I KRISETIDER

O M A N A LYSE

Som en konsekvens af Nationalbankens

rolle i samfundet udarbejdes analyser af

økonomiske og finansielle forhold.

Analyserne udkommer løbende og omfatter

bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktur-

situation og den finansielle stabilitet.

DANMARKS NATIONALBANK

HAVNEGADE 5

1093 KØBENHAVN K

WWW.NATIONALBANKEN.DK

Asbjørn Klein

Senior Bank Analyst

Christine Sif Larsen

Resolution Expert

FINANSIEL STABILITET

Redaktionen er afsluttet

10. august 2018