ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 297
Offentligt

Erhvervsstyrelsen

Att.: Steen Frederiksen: [email protected]

Daniel Lauest Vistisen: [email protected]

13-08-2018

EMN-2017-00098

1183950

Høringssvar

–

forslag til lov om erhvervsfremme

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik d. 25. maj 2018 en politisk aftale om den frem-

adrettede organisering af erhvervsfremmesystemet. Danske Regioner og regeringen

har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2019 efterfølgende aftalt rammerne for re-

gionernes nye ansvar for regional udvikling, som skal afspejles i forslag til lov om er-

hvervsfremme.

Følgende høringssvar indledes med en række generelle bemærkninger til forslaget til

lov om Erhvervsfremme, herunder om regionernes fremadrettede rolle, inden der

herefter afgives en række tekstnære bemærkninger til lovforslagets konkrete ordlyd.

Høringssvaret afgives med forbehold for godkendelse i Danske Regioners bestyrelse

d. 30. august.

Generelle bemærkninger til forslag til lov om erhvervsfremme

Danske Regioner finder, at forslag til lov om erhvervsfremme er udtryk for en uhen-

sigtsmæssig centralisering af indsatsen for at skabe decentral vækst og udvikling, og

at det som følge vil blive sværere at få erhvervsfremmemidler

og EU’s strukturfo ds-

midler ud at arbejde i hele Danmark

–

herunder i landdistrikterne. Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse vil mangle det nødvendige lokale og regionale kendskab til

de særlige udfordringer, styrker og potentialer, som er karakteristiske for virksomhe-

derne i de forskellige dele af Danmark.

Danske Regioner finder det grundlæggende uhensigtsmæssigt, at en national besty-

relse skal lave en national strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats målret-

tet virksomheder i alle dele af Danmark. Ligeledes undrer det Danske Regioner, at

den nationale strategi kun omfatter den decentrale erhvervsfremmeindsats og ikke

de statslige indsatser.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN Ø

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Centraliseringen vil medføre, at det politiske ansvar for den decentrale erhvervsfrem-

meindsats samles hos markant færre personer, hvoraf et mindretal er demokratisk

valgte, og hvor afstanden til de berørte borgere og virksomheder bliver markant

større.

Samtidig vil den manglende nærhed til de decentrale aktører som f.eks. uddannelses-

institutioner betyde, at det vil blive markant sværere at få samlet stærke regionale

partnerskaber, som vil ansøge om midlerne til en indsats i fx Nordjylland. En opgø-

relse fra Erhvervsstyrelsen viser, at staten allerede i dag giver tilsagn om og udbetaler

en markant mindre andel af den nationale andel af

EU’s strukturfo de

end regio-

nerne.

Danske Regionerne finder desuden, at lovforslaget indeholder et for snævert fokus

på erhvervsfremme, som hovedsageligt forstås som 1:1 rådgivning. Det kan give silo-

tænkning af vækstindsatsen og være en barriere for mulighederne for at tænke på

tværs af erhverv, uddannelse og beskæftigelse i stærke regionale partnerskaber om

de bredere vækstvilkår som f.eks. kompetenceløft og kvalificeret arbejdskraft.

Derudover noterer Danske Regioner sig, at lovforslaget ikke er et udtryk for en for-

enkling af indsatsen til gavn for virksomhederne, da der beskrives mere end 110

kommunale aktører alene. Regionerne har omvendt selv igangsat konkret forenkling

af erhvervsfremmesystemet, herunder af klyngestrukturen.

Danske Regioner hæfter sig desuden ved, at lovforslaget ikke stiller spørgsmålstegn

ved regionernes hidtidige erhvervsfremmeindsats og resultatskabelse. Effektmålinger

fra Erhvervsstyrelsen, Danmarks Statistik og Danske Regioner har da også påvist, at

virksomheder, der har deltaget i regionernes erhvervsfremmeindsatser, bl.a. har

skabt mere end 13.000 nye private arbejdspladser og haft en meromsætning på 22

milliarder kroner sammenlignet med lignende virksomheder, der ikke har deltaget i

de regionale indsatser. Desuden har knapt 30.000 personer øget deres kompetence-

niveau som følge af deltagelse i en regional erhvervsfremmeindsats. Og netop den

regionale effektmålingspraksis modtog i oktober 2016 rosende ord fra Rigsrevisio-

nen, som udtalte, at

”regionerne

i samarbejde med Danmarks Statistik og Erhvervs-

styrelsen har udviklet et ensartet evalueringsværktøj, som måler effekten af de regio-

ale idler til erhvervsfre

e”.

Samtidig bemærker Danske Regioner, at ingen analyser, internationale erfaringer el-

ler anden evidens har peget på, at lovforslagets foreslåede erhvervsfremmestruktur

uden regionalt niveau er vejen frem. Tværtimod er der internationalt i f.eks. EU og

Norden stor opbakning til en regionalisering og decentralisering af vækstindsatsen

u der overskrifter so ”s art spe ialiseri g”. De sve ske

Riksdag har f.eks. netop

vedtaget, at de svenske regioner pr. 1. januar 2019 overtager ansvaret for at skabe

regional vækst og udvikling. EU-landenes regeringschefer i Det Europæiske Råd ved-

tog ligeledes i april, at regioner fremover bør spille en vigtig rolle i indsatsen for at

skabe vækst og udvikling i de europæiske lande. Et vigtigt redskab hertil er EU's struk-

turfondsmidler, som med den nye lov om erhvervsfremme centraliseres og flyttes

væk fra regionerne og de stærke regionale partnerskaber og ind i staten.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Ligeledes har Danske Regioner noteret sig, at der over de seneste måneder har lydt

klare advarsler mod den foreslåede centralisering af den regionernes erhvervs-

fremme- og turismeindsats. Det gælder såvel toneangivende virksomheder som Dan-

foss, Grundfos, Legoland og MAN Diesel som andre vigtige erhvervspolitiske aktører

som f.eks. dekanerne fra de tekniske og naturvidenskabelige fakulteter, regionale ar-

bejdstagerorganisationer og erhvervsskolerne

–

alle parter, som spiller en helt afgø-

rende rolle i det regionale samarbejde om bl.a. sikre virksomhederne kvalificeret ar-

bejdskraft.

Endvidere bemærker Danske Regioner, at der er stillet spørgsmålstegn ved, om den

foreslåede erhvervsfremmestruktur er i overensstemmelse med det såkaldte part-

nerskabsprincip (EU-forordning nr. 1303/2013, artikel 5, §1), hvis Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse skal udmønte

EU’s strukturfo ds idler. I et rev til Da ske Regio-

ner skriver EU-Kommissionen desuden, at den nye model kræver en ændring af Part-

nerskabsaftalen med Danmark.

Regionernes fremadrettede ansvar for regional udvikling

Danske Regioner noterer sig, at regionerne med lovforslaget fortsat på en lang række

områder bidrager til at sikre et Danmark, der hænger sammen, hvor borgerne uanset

bopæl har mulighed for at leve et godt, sundt og trygt liv.

Med økonomiaftalen for 2019 har regeringen givet opbakning til, at de regionale ud-

viklingsstrategier og regionernes indsats for regional udvikling fortsat er helt central

for at skabe et Danmark i balance, hvor borgere i alle dele af landet har let adgang til

gode uddannelser, velfungerende kollektiv trafik, ren jord og rent drikkevand, attrak-

tive kultur- og naturtilbud samt et grønt og bæredygtigt samfund. Noget, som også

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme fremhævede i sine anbefalinger til et nyt er-

hvervsfremmesystem:

”Regionerne

vil dog stadig spille en vigtig rolle for den regio-

nale udvikling gennem opgaver med infrastruktur og trafik, uddannelse og arbejds-

kraft samt miljøområdet. Det er udvalgets forventning, at regionerne vil fokusere på

disse opgaver,

der alle er af stor etyd i g for virkso heder e”.

Med økonomiaftalen blev det desuden understreget, at regionernes arbejde med re-

gio al udvikli g vil have fokus på FN’s verde s ål og i dtæ ke æredygtighed i de

regionale tiltag.

Som følge af regionernes fremadrettede ansvar for regional udvikling vil regionerne

bruge de regionale pladser i de tværkommunale erhvervshuse og i Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse til at skabe sammenhæng mellem erhvervsfremmeindsat-

sen og regionernes indsats for at skabe gode regionale udviklingsvilkår.

Danske Regioner noterer sig endvidere med tilfredshed, at det med §15, stk. 9, aner-

kendes, at regionerne kan samle stærke regionale partnerskaber mellem virksomhe-

der, videninstitutioner og offentlige myndigheder om indsatser målrettet kvalificeret

arbejdskraft til erhvervslivet i hver region. Det er f.eks. et stærkt regionalt partner-

skab mellem Danfoss, Linak, Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og Syddansk

Universitet, som står bag etableringen af Center for Industriel Elektronik på Als, hvis

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

uddannelses- og forskningsfaciliteter skal levere den arbejdskraft og innovation, som

de syddanske energiteknologiske virksomheder efterspørger. Det samme gælder

Knowledge Hub Zealand i Kalundborg, hvor Region Sjælland bl.a. har samarbejdet

med Novo Nordisk, Kalundborg Kommune og de regionale uddannelsesinstitutioner

om etableringen af både ingeniøruddannelse og forskningsmiljø. Regionerne vil fort-

sat bidrage til at samle sådanne partnerskaber til gavn for både virksomheder og bor-

gere i hele Danmark.

Danske Regioner deler regeringens høje ambitioner for life science-erhvervet, herun-

der målsætningerne i regeringens vækstplan på området. Regionerne og de regionale

institutioner ønsker fortsat at lægge stor vægt på offentligt-private samarbejder med

danske life science-virksomheder, så hospitaler, videninstitutioner og virksomheder

også i fremtiden kan samarbejde omkring innovation, udvikling, test og afprøvning af

nye produkter og løsninger inden for life science samt skabe sundheds- og velfærds-

teknologiske løsninger i verdensklasse til gavn for patienter, virksomhederne og

dansk eksport. Med bortfaldet af regionernes hidtidige rolle indenfor erhvervs-

fremme ser Danske Regioner imidlertid med bekymring på, hvorvidt lovgivningen in-

deholder tilstrækkelige konkrete hjemler til, at regionerne også i fremtiden kan spille

en drivende rolle som part i offentlige-private samarbejder i relation til life science,

sundhedsinnovation samt sundheds- og velfærdsteknologi. Danske Regioner opfor-

drer derfor regeringen til at sikre klare og tilstrækkelige hjemler til offentlig-privat

samarbejde på sundhedsområdet.

Ligeledes ønsker regionerne at fortsætte det vigtige grænseoverskridende samar-

bejde om regional udvikling, f.eks. i regi af Greater Copenhagen og det regionalt ba-

serede dansk-tyske samarbejde. Danske Regioner opfordrer derfor erhvervsministe-

ren til en tæt dialog om udmøntningen af §15, stk. 7, der giver ministeren adgang til

at fastsætte regler om regionernes grænseoverskridende og internationale samar-

bejde.

Tekstnære bemærkninger til forslag til lov om erhvervsfremme

Danske Regioner har herudover en række konkrete tekstnære bemærkninger til lov-

forslaget.

Titel og formål

Danske Regioner bemærker, at titlen på loven bør fastholdes som den nuværende

”lov o erhvervsfre

e og regio al udvikli g”

og ikke forkortes til det foreslåede

”lov

o erhvervsfre

e”,

da loven stadig beskæftiger sig med både erhvervsfremme

og regional udvikling (jf. kapitel 7 i lovforslaget).

Danske Regioner bemærker i forlængelse heraf, at det i §1 bør fremgå, at et af lovens

formål er

”at fre

e e sa

e hæ ge de i dsats for regio al udvikli g i hele Da -

mark, herunder i forhold til kollektiv trafik, udda

else, kultur og iljø”.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Da ske Regio er påpeger e dvidere, at der i §1, stk. 9, ør stå ”udviklingen

af lokale

og regio ale ko pete er”.

Det danske arbejdsmarked er nemlig ifølge analyser fra

bl.a. Danmarks Statistik i høj grad opdelt i regionale arbejdskrafts- og pendlingsop-

lande. Ligeledes fremgår det af §15, stk. 9, at regionerne fortsat har adgang til at an-

søge om og deltage i projekter netop om kvalificeret arbejdskraft. Dermed anerken-

des det, at regionerne yder et vigtigt bidrag til netop udviklingen af de regionale

kompetencer.

I beskrivelsen af lovens formål i §1 fremhæves det, at loven skal fremme udviklings-

aktiviteter i yderområderne. Det beskrives imidlertid ikke nærmere hverken i lovtek-

sten eller bemærkningerne, hvordan dette skal ske i praksis. Der bør derfor indarbej-

des yderligere anvisninger hertil. Der kan eventuelt tages afsæt i de gældende er-

hvervsfremmelov, hvor det bl.a. fremgår, at de regionale vækstfora skal overvåge

den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, ligesom vækstforaene som

led i deres bidrag til de regionale vækst- og udviklingsstrategier skal beskrive den

konkrete indsats for yderområderne inden for regionen. Ifølge den gældende er-

hvervsfremmelov skal der desuden gennemføres evalueringer af yderområdeindsat-

sen. Erhvervsministeren fastsætter reglerne herom.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen skal formulere en strategi, der udelukkende

gælder for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Danske Regioner havde gerne set,

at der blev udarbejdet en samlet erhvervsfremmestrategi, der både gælder den stats-

lige og den decentrale erhvervsfremmeindsats. Som minimum bør Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse også specifikt have opgaven med at rådgive ministeren om,

hvordan den decentrale og den nationale erhvervsfremmeindsats kommer til at

hænge bedst muligt sammen til gavn for virksomhederne.

Danske Regioner undrer sig i den forbindelse over, at det i §9, stk. 1, nr. 4, fremgår,

at det blot er på anmodning, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan rådgive er-

hvervsministeren om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik. På

linje med, at Danmarks Vækstråd i dag har til opgave at rådgive erhvervsministeren

om udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik bredt set, bør Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse ligeledes have adgang til selvstændigt at beslutte på

hvilke områder, den vil rådgive ministeren. Også bemyndigelsen i §8, stk. 3, der giver

erhvervsministeren adgang til at fastsætte regler for Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelses virke, herunder beslutte inden for hvilke områder bestyrelsen kan igang-

sætte aktiviteter, indebærer en risiko for en uhensigtsmæssig politisk styring af arbej-

det i bestyrelsen. Samlet set kan disse bestemmelser bidrage til at udhule beslut-

ningskraften i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og bør derfor justeres.

Derudover bør det af §9 fremgå, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til op-

gave at igangsætte en kontinuerlig evaluering af den decentrale erhvervsfremmeind-

sats, så effekten af projekterne igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bli-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

ver dokumenteret. Regionerne har selv fået evalueret de regionale indsatser af Er-

hvervsstyrelsen og Danmarks Statistik, hvilket har bidraget til at kvalificere og doku-

mentere den regionale erhvervsfremme over en mangeårig periode.

I §9, stk. 1, nr. 5 fremgår det, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

skal ”udtale sig

so høri gspart o regio er es udvikli gsstrategier”.

Af §15, stk. 3 fremgår det end-

videre, at

”Da arks Erhvervsfre

e estyrelse skal høres o i dholdet

af strate-

gie i de de offe tlige høri g”

(side 59). I bemærkningerne til §9, stk. 1, nr. 5 ud-

dybes det, at

”regio er e er forpligtede til e te at ge e føre Da arks Erhvervs-

fremmebestyrelses anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det forklares og

egru des, hvorfor e a efali g i givet fald ikke ge e føres ”følg-eller-forklar”-

pri ippet ”.

Danske Regioner finder det uacceptabelt, at de folkevalgte regionsråd

skal følge ”følg-eller-forklar”-princippet

over for de 16 medlemmer af Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse, inden de vedtager regionalpolitiske strategier, som netop

ikke vedrører erhverv og turisme (jf. §15, stk. 2), men i stedet regionale udviklings-

emner som f.eks. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø. Emner, som Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse jf. §9, stk. 1 ikke beskæftiger sig med. Samtidig vil en sær-

skilt høring af Danmark Erhvervsfremmebestyrelse medføre en uhensigtsmæssig for-

sinkelse af regionernes udformning af regionale udviklingsstrategier. Danske Regio-

ner foreslår derfor, at §9, stk. 1, nr. 5, og sidste sætning i §15, stk. 3, bortfalder. I ste-

det kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. §15 stk. 5, bidrage som høringspart

blandt de øvrige lokale, regionale og statslige interessenter, når regionsrådet inden

vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi foretager en offentlig høring af ud-

kast til strategien.

Danske Regioner noterer sig med tilfredshed, at regionerne tildeles en plads i Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionerne vil bruge pladsen til at skabe sammen-

hæng mellem erhvervsfremmeindsatsen og regionernes indsats for regional udvik-

ling. I relation til udpegningen af medlemmer til Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse fremgår det dog af §10, stk. 2, nr. 3, at

”1 edle udpeges af regio sråde e”.

Danske Regioner anbefaler her, at

”regio sråde e”

ændres til

”Da ske Regio er”.

Erhvervshuse og kommuner

Danske Regioner noterer sig i øvrigt med tilfredshed, at regionerne tildeles en plads i

erhvervshusenes bestyrelser. Regionerne vil bruge pladsen til at skabe sammenhæng

mellem erhvervsfremmeindsatsen og regionernes indsats for regional udvikling.

Danske Regioner finder det uhensigtsmæssigt, at virksomheder kun kan deltage i til-

bud hos det erhvervshus, som den kommune, virksomheden ligger placeret i,

”ople-

ver størst tilk yt i g til”,

jf. bemærkningerne til §12 på side 52. Det bør ikke være så-

dan, at virksomheder i én kommune har adgang til bedre erhvervsfremme end virk-

somheder lige på den anden side af kommunegrænsen. I stedet bør det alene være

erhvervsfremmetilbuddenes kvalitet

–

og ikke placering og kommunalpolitiske over-

vejelser

–

der afgør hvilke tilbud, som en virksomhed kan benytte sig af. Derfor har

virksomheder fra hele Danmark da også hidtil kunne deltage i alle regionale erhvervs-

fremmeindsatser uanset hvilken region, de er placeret i.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Endelig bemærkes, at det bør sikres overensstemmelse mellem i §14, stk. 7 og be-

mærkningerne hertil. Investeringsfremme nævnes således f.eks. i bemærkningerne,

men ikke i selve paragrafteksten.

Regionernes opgaver

Det fremgår af afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, at

”regio-

ner kan inden for områder, hvor regionerne specifikt i lovgivningen er tillagt kompe-

tence i relevant omfang ansøge og deltage i projekter igangsat af Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og erhvervs-

udvikling i hele Danmark. Disse områder er p.t. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og

iljø”.

Danske Regioner finder det uhensigtsmæssigt, at de nævnte områder ikke er

dækkende for regionernes lovhjemlede kompetencer, der f.eks. også dækker sund-

hedsområdet og grøn omstilling. Danske Regioner bemærker derfor, at sundhed og

grøn omstilling bør nævnes i afsnit 3.4.2.

Danske Regioner noterer sig med tilfredshed, at det med §15, stk. 9, anerkendes, at

regionerne kan samle stærke regionale partnerskaber mellem virksomheder, videnin-

stitutioner og offentlige myndigheder om indsatser målrettet kvalificeret arbejdskraft

til erhvervslivet i hver region. Opgaven skal dog løses med de rette finansieringskil-

der, og derfor finder Danske Regioner det uhensigtsmæssigt, at det af §15, stk. 9,

fremgår, at det blot er Den Europæiske Socialfond, som regionerne kan benytte som

finansieringskilde. Uden adgang til øvrige finansieringskilder som Den Europæiske Re-

gionalfond og de nationale erhvervsfremmemidler vil det hindre regionerne i at

kunne

”ska e stærke part erska er elle udda elsesi stitutio er, virkso heder,

y digheder .v. o kvalifi eret ar ejdskraft”

(jf. bemærkningerne til §15, stk. 9)

–

noget som Center for Industriel Elektronik på Als og Knowledge Hub Zealand i Ka-

lundborg er eksempler på. Danske Regioner mener derfor, at regioner bør kunne an-

søge om og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft fra Danmarks Erhvervs-

fre

e estyrelse ua set, o de er fi a sieret ed idler fra EU’s

Socialfond eller

ed a dre fi a sieri gskilder. For uleri ge ”u der De Europæiske So ialfo d” i

§15 stk. 9 bør derfor udgå.

Endvidere bemærker Danske Regioner, at eksemplet

”Det ku e f.eks.

være et uni-

versitetshospitals e gage e t i et strukturfo dsprojekt so vide spart er”

i be-

mærkningerne til §15, stk. 8 (side 60, andet afsnit) ikke er dækkende for den måde,

hvor på regionerne og regionale institutioner gennem deres lovhjemlede opgave kan

ansøge om midler til og deltage i decentrale indsatser igangsat af Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse. Det bør derfor i lovbemærkningen indgå, at regionerne og de re-

gionale institutioner også kan indgå som leadpartner på et projekt og administrere

projektet, idet dette f.eks. vil have stor betydning for det forsatte offentligt-private

samarbejde om sundhedsinnovation.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

Derudover fremgår det, at regionsrådene ikke længere må arbejde med

”erhverv, tu-

ris e og vækst”

(f.eks. i §15, stk. 2, under bemærkningerne på side 58, under almin-

delige bemærkninger til lovforslaget på side 24 (andet afsnit), under bemærknin-

gerne til §15 på side 60 (første afsnit) samt i bemærkningerne til §28-§30 på side 60-

61). Danske Regioner mener, at inklusionen af ordet vækst i denne sammenhæng er

upræcist og uhensigtsmæssigt, da ordet

”vækst” i love

ellers kun bruges få gange og

som et generelt begreb. Regionernes indsats vedr. bl.a. kollektiv trafik, uddannelse,

kultur og miljø er netop med til at skabe rammerne for vækst i hele Danmark

–

her-

u der også i la ddistrikter e. Da ske Regio er e er derfor, at ordet ”vækst” ør

udgå fra de pågældende paragraffer og lovbemærkninger.

Endelig har Danske Regioner været i dialog med Erhvervsministeriet og Under-

visningsministeriet, der har bekræftet, at de foreslåede ophævelser af regionale

hjemler i §31-§33 beror på en administrativ fejl. I stedet for ophævelse skal de be-

rørte paragraffer i sektorlovgivning ændres på samme måde, som det fremgår af §28-

§30, dvs. at

”regio al vækst-

og udviklingsstrategi”

erstattes med

”regio al udvik-

li gsstrategi”.

Overgangsbestemmelser

I § 24, stk. 1 bestemmes det, at igangværende projekter, der er igangsat efter indstil-

ling fra de regionale vækstfora, løber indtil afslutningen af de pågældende projekter.

I bemærkningerne til § 24 står der imidlertid kun, at bestemmelsen handler om eksi-

sterende regionale projekter, der er igangsat med finansiering fra de regionale udvik-

lingsmidler. Der er brug for at specificere, at også igangværende projekter, der er

igangsat med finansiering fra strukturfondsmidlerne, løber indtil afslutningen af de

pågældende projekter.

§ 24 stk. 2 giver hjemmel til, at erhvervsministeren efter aftale med Danske Regioner

kan bestemme, at igangværende projekter overflyttes til Erhvervsstyrelsen. Bestem-

melsen bør ændres til, at erhvervsministeren efter aftale med den pågældende re-

gion kan bestemme, at igangværende projekter overflyttes til Erhvervsstyrelsen. Dan-

ske Regioner har ikke nogen kompetence på dette felt. En aftale med den enkelte re-

gioner ligger samtidig godt i tråd med den proces vedr. overdragelse af tilskudssager,

som Erhvervsstyrelsen allerede i juni måned har meldt ud til de fem regioner og

Bornholms Regionskommune.

Af § 24, stk. 3 fremgår det, at regionerne forpligtes til at friholde staten for enhver

udgift, der følger af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, krav

om betalinger, erstatninger el. lign., der pålægges staten som følge af overtrædelse

af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn. Danske Regioner finder

hverken, at det er rimeligt eller nødvendigt at indføre en sådan særskilt regulering.

Når staten den 1. januar 2019 overtager det samlede ansvar for regionernes og de re-

gionale vækstforas opgaver på erhvervsfremmeområdet, og regionerne samtidig af-

leverer 600 mio. kroner som konsekvens heraf, bør staten træde fuldt ind i de forplig-

telser, der knytter sig til opgaverne. En erhvervsfremmeoperatørs eventuelle over-

trædelse af sine kontraktretlige forpligtelser bør under inden omstændigheder kunne

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 297: Henvendelse af 13/8-18 fra Danske Regioner, vedrørende deres høringssvar til forslag til lov om erhvervsfremme

medføre økonomiske konsekvenser for regionerne. En regions adgang til at udstede

garantier eller løfter er allerede reguleret via de statsligt fastsatte budget- og regn-

skabsregler for regionerne mv. Til sammenligning kan det i øvrigt bemærkes, at lov-

forslaget i relation til erhvervshusene bestemmer, at staten vil indtræde i erhvervs-

husenes rettigheder og forpligtelser i tilfælde af de tværkommunale erhvervshuses

nedlæggelse.

Afslutningsvis skal det fremhæves, at Danske Regioner finder det principielt bekym-

rende, at regeringen lægger op til, at overdragelse af opgaver samt reorganiseringen

af området skal ske inden for en meget kort tidshorisont. Danske Regioner havde

endvidere gerne set, at lov om virksomhedsoverdragelse af hensyn til medarbejderne

var taget i anvendelse i forbindelse med overdragelsen af opgaver fra regionerne til

staten.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Ulla Astman