DANSK ERHVERV ANALYSE
Camping er turismens potentiale
Af: Lars Ramme Nielsen, chef for turisme og oplevelsesøkonomi, Dansk Erhverv
Skoleferien er lige om hjørnet. For mange danskere betyder det store oplevelser
på en af landets ca. 470 campingpladser. Men sagen er den, at mens camping har
kronede dage i vores nabolande er camping i Danmark stærkt udfordret. Hvad er
problemet i Danmark?
Håbet er at sommersolen vil skinne. Og overfladisk betragtet er udviklingen i turismen i
Kystdanmark faktisk en sand solstrålehistorie. Det er rent ud sagt herligt, at tyskerne er
kommet tilbage i feriehusene, og at barometret viser vækst. Men det er ikke kommet af
sig selv. Der har været politisk bevågenhed og investeringsvilje i kystturismen. Tak for
det.
I Dansk Erhverv er der glæde over feriehusenes succes. Men et skarpt blik ned i tallene
for Danmarks campingpladser er knap så opløftende. Kystturismen bør stå på begge
ben. Hvor feriehusene har haft medvind og fra 2013 til i dag er vokset med 24 procent
fra 15,5 mio. til 19,2 mio. overnatninger, så halter camping efter. Samme periode viser en
tilbagegang på 11 pct.
Figur 1:
Turisternes overnatninger i Danmark i mio.
15,5
14,6
14,9
15,5
15,4
15,0
16,2
17,4
18,6
19,2
12,2
11,8
11,4
11,3
10,7
10,7
11,1
11,1
11,1
10,8
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Camping
Feriehuse
Kilde: Dansk Erhverv på baggrund af Danmarks Statistik.