Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 288
Offentligt
1925507_0001.png
NOTAT
21. juli 2018
Dokumentnummer
CarSor-ERST
Høring vedr. egnetheden af EU's regulering vedr. offentlig rapporte-
ring fra selskaber
Europa-Kommissionen igangsatte den 21. marts 2018 en offentlig høring
med det formål at vurdere EU´s regulering særligt på regnskabsområdet.
Regeringen har udarbejdet et samlet høringssvar. Regeringen er positiv
overfor Europa-Kommissionens initiativ for at se på relevansen og effek-
ten m.v. af EU’s gældende regulering inden for regnskabsområdet.
For så vidt angår
børsnoterede virksomheder
giver regeringen over for
Europa-Kommissionen udtryk for, at det er vigtigt at sikre, at børsnotere-
de virksomheder fortsat skal anvende de internationale regnskabsstandar-
der IFRS, som vedtaget af IASB (International Accounting Standards
Board). Dette er vigtigt, da Danmark er en lille og åben økonomi, og idet
danske virksomheder handler med virksomheder fra hele verden og til-
trækker kapital fra hele verden
ikke kun fra EU. Derfor er det vigtigt, at
EU ikke udvikler og kræver anvendelse af EU-standarder, som ikke an-
vendes og anerkendes globalt.
Endvidere giver regeringen udtryk for, at det er vigtigt at sikre, at med-
lemsstaterne stadig har mulighed for at tillade eller kræve, at IFRS an-
vendes af andre end de børsnoterede virksomheder, ligesom det er væ-
sentligt, at medlemsstaterne fortsat kan tillade eller kræve anvendelse af
IFRS i de separate regnskaber for såvel de børsnoterede virksomheder
som for virksomheder, der ikke er børsnoterede.
I forhold til regnskabsreguleringen for de
ikke-børsnoterede virksomhe-
der
giver regeringen udtryk for, at man er opmærksom på at långivere
kan lave en tilstrækkelig kreditvurdering. Dog finder regeringen, at regu-
leringen opfylder sine formål, og at EU´s tilgang til regulering for hen-
holdsvis mikro-, små og mellemstore virksomheder er på et passende
niveau. Yderligere fremhæver regeringen vigtigheden af at opretholde en
fornuftig balance mellem hensynet til regnskabsbrugernes behov og byr-
derne for virksomhederne ved udarbejdelsen af regnskabet. Regeringen
gør Europa-Kommissionen opmærksom på, at særligt de mindste virk-
somheder har få ressourcer til at udarbejde regnskabet og samtidig har de
færreste regnskabsbrugere.
Herudover finder regeringen ikke, at der er behov for yderligere harmoni-
sering af regnskabskravene for de mindste virksomheder, da de mindste
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 288: Notat samt høringssvar om egnetheden af EU's regulering vedr. offentlig rapportering fra selskaber, fra erhvervsministeren
1925507_0002.png
virksomheder typisk ikke har grænseoverskridende aktivitet. Derfor er
der ikke er behov for sammenlignelige regnskaber.
Regeringen opfordrer Europa-Kommissionen til at arbejde for, at små
ikke-finansielle, ikke-børsnoterede virksomheder i EU kan anvende en
særlig udgave af IFRS, internationale regnskabsstandarder, som er tilpas-
set små og især mellemstore virksomheder. Denne standard kaldes IFRS
for SMEs. Anvendelse af denne standard giver generelt regnskaber af høj
kvalitet og international anerkendelse. Da der imidlertid er tale om en
forenklet standard, egner den sig ikke til brug for børsnoterede virksom-
heder og virksomheder underlagt finansielt tilsyn. Standarden forventes at
være til fordel for både mere ambitiøse vækstvirksomheder og større dan-
ske koncerner med datterselskaber i andre EU-lande, da de samme regn-
skabsregler vil kunne anvendes for alle virksomhederne i koncernen på
tværs af landegrænser.
For så vidt angår virksomheders redegørelse for samfundsansvar (CSR),
er Danmark et foregangsland. Danmark indførte regler for rapportering
om samfundsansvar allerede i 2009, dvs. 5 år før der blev indført lovgiv-
ning på EU-niveau. Regeringen har den holdning, at oplysninger om
virksomhedernes arbejde med samfundsansvar fortsat er relevante. Rege-
ringen ønsker, at reglerne for rapportering om samfundsansvar fortsat er
fleksible for virksomhederne og ønsker derfor ikke at ændre på den nu-
værende model, hvor virksomhederne kan vælge at give oplysningerne i
årsrapporten eller i en separat rapport, som der henvises til i årsrapporten.
Det har siden 2015 været muligt for danske virksomheder at opbevare
deres regnskabsmateriale elektronisk, f.eks. i en såkaldt cloud-løsning,
hvis visse betingelser er opfyldt. Regeringen opfordrer til, at disse regler
bliver gældende for virksomheder i hele EU. Dette vil dels hjælpe de dan-
ske virksomheder, som har datterselskaber i andre EU-lande, da de vil
undgå en administrativ byrde ved at skulle overholde forskellige regler
for opbevaring af regnskabsmateriale i de forskellige lande, dels sætte
skub på udnyttelse af ny teknologi på en ensartet måde i EU
Regeringen nævner også, at vi i Danmark
1
ser på muligheden for og kon-
sekvenserne ved at indføre en digital løsning, hvor de mindste virksom-
heder
fremfor at offentliggøre en årsrapport
giver offentlig adgang til
dele af bogføringen og eventuelle nøgletal. Det vil betyde adgang til langt
mere opdateret finansiel information. Regnskabsbrugerne vil efter en så-
dan model få tilsvarende oplysninger. Regering opfordrer Europa-
1
I regi af projekt Automatisk Erhvervsrapportering, initiativ 4.1 i Den Fællesoffentlige
Digitaliseringsstrategi.
2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 288: Notat samt høringssvar om egnetheden af EU's regulering vedr. offentlig rapportering fra selskaber, fra erhvervsministeren
1925507_0003.png
Kommissionen til også at se nærmere på alternative måder at få offentlig-
gjort regnskabsoplysninger for de mindste virksomheder på, i stedet for et
årligt offentliggjort regnskab.
Europa-Kommissionen arbejder på en fælleseuropæisk database, hvor der
vil være adgang til digitale regnskaber fra alle børsnoterede virksomheder
i EU. Regeringen støtter op om dette initiativ, da det vil skabe en let og
enkel adgang til alle disse regnskaber, i lighed med at regnskaber for dan-
ske virksomheder i dag bliver offentliggjort på www.cvr.dk. Danske virk-
somheder vil derved have let adgang til at hente regnskaber fra konkur-
renter, kunder eller leverandører. Regeringen understreger dog, at krav
fra EU til en fælleseuropæisk database ikke må udgøre en forhindring for
eksisterende nationale løsninger, som den eksisterende digitale indberet-
ningsløsning i Danmark for ikke-finansielle virksomheder.
3