ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 283
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

5. juli 2018

Grund- og nærhedsnotat om forordningsforslag om program for et

digitalt Europa

under EU’s flerårige finansielle

ramme for 2021-2027

- KOM (2018) 434.

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 6. juni 2018 forslag til forordning om pro-

grammet for et digitalt Europa for perioden 2021-2027.

(KOM(2018)434). Programmet er et af flere underliggende sektorretsakter

til Kommissionens overordnede forslag til

EU’s

kommende flerårige fi-

nansielle ramme 2021-2027

(kaldet ’MFF’).

Der foreslås afsat en samlet

ramme på 8,19 mia. euro til programmet i den kommende MFF.

Formålet med programmet er at understøtte

EU’s

digitale omstilling til

gavn for borgere og virksomheder, ved at stille et udgiftsinstrument til rå-

dighed, for de operationelle krav til kapacitetsopbygning indenfor digitale

områder, og som udnytter synergien mellem dem. Programmet består af

følgende fem områder: højtydende databehandling (supercomputere), kun-

stig intelligens, cybersikkerhed og tillid, højtudviklede digitale færdigheder

samt udrulning, brug af digital kapacitet og interoperabilitet. Program-

met skal sikre storstilet udrulning, anvendelse og optag af disse teknologier

bl.a. gennem etablering af et netværk af digitale innovationshubs på tværs

af medlemsstaterne.

Programmet for det digitale Europa vil være forbundet med statsfinan-

sielle konsekvenser. De nærmere specifikke konsekvenser vil afhænge af

den endelige aftale for

MFF’en.

Forslaget vurderes desuden potentielt at

kunne komme danske virksomheder til gavn gennem støtte til digital om-

stilling og ibrugtagning af nyere teknologier gennem øget adgang til in-

vesteringer, ekspertise samt testfaciliteter. Forslaget vurderes endvidere

at ville kunne komme den digitale transformation af den offentlige sektor

i Europa til gode med bl.a. særligt fokus på grænseoverskridende brug af

offentlige digitale tjenester.

Regeringen støtter, at det digitale område prioriteres inden for rammerne

af regeringens generelle holdning til MFF’en om, at EU’s

udgiftsniveau

ikke skal

overstige 1,00 pct. af EU27’s BNI.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Regeringen vil fremme de elementer i programmet, der bidrager til vækst

og konkurrence og skaber merværdi for virksomheder og for offentlige

myndigheder, ligesom regeringen finder, at programmet særligt bør foku-

sere på at styrke EU’s konkurrenceevne og position i den globale digitale

økonomi samt prioritere elementer af transnational karakter.

Regeringen finder, at der bør være en vis grad af fleksibilitet i de fem

fokusområder, så det er muligt at inkludere andre relevante og nye tekno-

logiske udviklinger i løbet af programperioden.

Baggrund

Den nuværende flerårige finansielle ramme er gældende frem til 2020, og

der skal således forhandles en ny ramme gældende fra 2021. Det følger af

artikel 312 i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, at den

flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode på mindst fem år,

og at de årlige budgetter skal overholde den flerårige finansielle ramme.

Kommissionen har fremsat forslag til forordning om den overordnede

finansielle ramme (KOM(2018)322), som skal vedtages af Rådet med

enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et

flertal af sine medlemmer.

Kommissionens forordning om program for et digitalt Europa er et af flere

underliggende sektorretsakter til det overordnede forslag til

EU’s

kom-

mende flerårige finansielle ramme

(kaldet ’MFF’)

(se særskilt grund- og

nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle

ramme 2021-2027 fra 25. maj 2018).

Det nye program

er en del af kapitlet ”Det indre marked og det digitale

område” i

det overordnede

forslag til EU’s langsigtede

budget og er en

opfølgning på strategien for det digitale indre marked fra maj 2015. Digitalt

Europa skal således gennem finansiering og investering komplementere

arbejdet med den lovgivningsmæssige ramme, som følger af strategien for

det digitale indre marked.

Forhandlingerne af den næste MFF forventes at blive særligt komplekse

og udfordrende i lyset af Storbritanniens udtræden af EU, hvilket efterla-

der et betydeligt hul i finansieringen. Endvidere ligger finansieringsperi-

odens udløb efter det danske EU-formandskab i efteråret 2025, hvorfor

der kan være synergieffekter mellem dansk indsats på digitaliseringsom-

rådet og udmøntningen af dette program med henblik på et værdiskaben-

de og samtidig omkostningseffektivt dansk EU-formandskab på digitali-

seringsområdet.

Formål og indhold

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Formål, anvendelsesområde og overordnet ramme

Det overordnede formål med programmet er at understøtte den digitale om-

stilling af de europæiske økonomier og samfund til gavn for borgere og

virksomheder. Programmet skal

styrke EU’s kapaciteter

på nøgleområder

inden for digitale teknologier gennem storstilet udrulning og anvendelse af

digitale tjenester og teknologier inden for den private sektor og områder af

offentlig interesse.

De enheder, der er støtteberettigede, skal være etableret enten i en med-

lemsstat, et tredjeland, der er associeret med programmet eller en enhed

eller international organisation, der oprettet efter EU-retten.

Programmet har en samlet ramme på 9,194 mia. euro for perioden 2021-

2027 i løbende priser, som er fordelt på følgende fem områder, højtydende

databehandling (supercomputere), kunstig intelligens, cybersikkerhed og

tillid, højtudviklede digitale færdigheder samt udrulning, brug af digital

kapacitet og interoperabilitet. Programmets indledende aktiviteter under de

fem områder er specificeret i et teknisk bilag til forordningen.

Tabel 1

Vejledende fordeling af midler inden for Kommissionens forslag om Digitalt europa

Mia. euro (2018-priser)

Højtydende

(supercomputere)

Kunstig intelligens

Cybersikkerhed og tillid

Højtudviklede digitale færdigheder

2021

2022

0,40

0,37

0,30

0,10

0,17

1,40

2023

0,40

0,37

0,30

0,10

0,17

1,39

2024

0,30

0,28

0,22

0,08

0,12

1,04

2025

0,30

0,28

0,22

0,08

0,12

1,04

2026

0,30

0,28

0,22

0,08

0,12

1,04

2027

0,30

0,28

0,22

0,08

0,12

1,04

alt

2021-27

2,36

2,18

1,74

0,61

0,97

8,19

databehandling 0,36

0,34

0,27

0,09

Udrulning, bedste brug af den digitale 0,15

kapacitet og interoperabilitet

1,26

I alt

Kilde: KOM (2018) 434, egne beregninger

Programmets fem fokusområder

Højtydende databehandling (supercomputere)

Det økonomisk set største delprogram i digitalt Europa har til formål at op-

bygge og styrke EU’s højtydende

databehandling og databehandlingskapa-

citet.

Programmet vil sikre mere effektiv og bredere anvendelse af højtydende

computere i både den private og den offentlige sektor, herunder i små og

mellemstore virksomheder bl.a. gennem et netværk af kompetencecentre i

hver medlemsstat.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Programmet vil sigte mod at udrulle, koordinere og drive en supercompu-

ter- og datainfrastruktur i verdensklasse med eksaskala-kapacitet (dvs. en

trillion eller 10

beregninger pr. sekund) senest i regnskabsåret 2022/2023

og post-eksaskala-faciliteter (faciliteter der er tusind gange hurtigere end

eksaskala) senest i regnskabsåret 2026/27. Infrastrukturen skal være tilgæn-

gelige på ikke-kommerciel basis til offentlige og private brugere samt of-

fentligt finansieret forskning.

Programmet skal desuden udrulle brugsklare/operationelle teknologier med

henblik på at opbygge et integreret og højtydende databehandlingsøkosy-

stem i EU, der omfatter alle videnskabelige og industrielle segmenter i vær-

dikæden, herunder hardware, software, applikationer, tjenester, sammen-

koblinger og it-færdigheder.

Initiativerne under delprogrammet vil bygge på den fornyede europæiske

strategi om højtydende computere fra marts 2017, der har til formål at

fremme EU’s supercomputer-kapabiliteter

inden for bestemte sektorer.

Kunstig intelligens

Delprogrammet har til formål at bidrage til at styrke EU’s kapacitet

inden

for kunstig intelligens samt fremme udbredelse og anvendelse af teknologi-

en i EU. Delprogrammet skal desuden gøre mulighederne inden for kunstig

intelligens tilgængelige for virksomheder (herunder for de mindste) og of-

fentlige myndigheder. Endelig skal programmet konsolidere og sammen-

koble eksisterende faciliteter for at teste og eksperimentere med teknologien

i medlemsstater.

Der stilles forslag til

fælles ”europæiske biblioteker” for algoritmer, som vil

blive tilgængelige for alle relevante parter for at understøtte offentlige og

private aktørers brug af teknologien. Der stilles desuden også forslag om

etablering af

fælles ”dataområder”, der samler offentlige informationer og

dermed bliver datagrundlag for kunstig intelligens-løsninger. Der vil blive

oprettet et netværk af digitale innovationshubs (uddybet nedenfor), der vil

tilbyde åbne platforme og adgang til data mhp. at hjælpe mindre virksom-

heder og startups med at teste og anvende kunstig intelligens.

Forslaget imødeser investering på tilsvarende niveau fra medlemsstaterne i

faciliteter til at teste og eksperimentere med kunstig intelligens inden for

vigtige sektorer af offentlig interesse. Faciliteterne skal være tilgængelige

for alle relevante aktører og tilkobles netværket af digitale innovationshubs.

Delprogrammet vil understøtte initiativerne i Kommissionens meddelelse

om kunstig intelligens fra den 25. april 2018 (se grund- og nærhedsnotat fra

5. juni 2018 om Kommissionens meddelelse om kunstig intelligens for

Europa, KOM(2018) 237).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Cybersikkerhed og tillid

Delprogrammet vil bidrage til øget beskyttelse af EU's digitale økonomi

ved

en styrkelse af

EU’s industrielle potentiale og konkurrenceevne inden for

cybersikkerhed. Det vil endvidere forbedre både den private og den offentli-

ge sektorers kapacitet til at beskytte europæiske borgere og virksomheder

mod cybertrusler, herunder støtte til gennemførelsen af direktivet om net- og

informationssikkerhed.

Konkret vil midlerne under delprogrammet supplere investeringer fra med-

lemsstaterne og blive brugt til at investere i avanceret cybersikkerhedsud-

styr og -værktøjer samt relevant datainfrastruktur. Herudover vil program-

met fremme anvendelse af viden, teknisk kapacitet og færdigheder inden for

cybersikkerhed via samarbejde med nationale kompetencecentre samt sikre

bred udrulning af nyeste cybersikkerhedsløsninger på tværs af økonomien.

Endelig vil delprogrammet være med til at sætte medlemsstaterne og den

private sektor i stand til at leve op til bestemmelserne i NIS-direktivet om

tiltag for fælles højt niveau af sikkerhed for netværks- og informationssy-

stemer på tværs af EU.

Højtudviklede IT-færdigheder

Delprogrammet skal understøtte udviklingen af avancerede digitale færdig-

heder i EU inden for de relevante digitale områder for den eksisterende og

fremtidige arbejdsstyrke. Dette skal sikre en større europæisk talentmasse

og understøtte større professionalisme særligt ift. højtydende computere,

analyse af big data, cybersikkerhed,

’distributed

ledger’-teknologi

(fx

blockchain), robotteknologi og kunstig intelligens.

Konkret skal delprogrammet:

- Støtte tilrettelæggelse og afholdelse af længerevarende uddannelses-

og kursusforløb for studerende, it-professionelle og arbejdsstyrken

generelt.

- Støtte tilrettelæggelse og afholdelse af kortere uddannelses- og kur-

susforløb for iværksættere, ledere af små virksomheder og arbejds-

styrken generelt.

- Støtte til oplæring på arbejde samt praktikophold/traineeforløb for

studerende, unge iværksættere og nyuddannede.

De digitale innovationshubs vil være primært ansvarlige for at gennemføre

målrettede programmer, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder

og offentlige administrationer med at udstyre deres personale med de nød-

vendige færdigheder for at udnytte mulighederne i nye teknologier.

Udrulning, bedste brug af den digitale kapacitet og interoperabilitet

Delprogrammet skal sikre større og bedre udrulning af digitale teknologier

hos både offentlige og private aktører samt fremme interoperabilitet. Dette

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

skal sikres ved at lette offentlige myndigheder og (især små og mellemsto-

re) virksomheders adgang til teknologi og knowhow særlig gennem etable-

ring og styrkelse af et netværk af digitale innovationshubs.

Delprogrammet bl.a. skal sikre:

At aktører i den offentlige sektor og områder af offentlig interesse

(såsom sundhed, uddannelse, retsvæsen, transport, energi, miljø,

kulturelle og kreative sektorer m.fl.) kan anvende, teste og få ad-

gang til de nyeste digitale teknologier, herunder særligt inden for

højtydende computere, kunstig intelligens og cybersikkerhed.

Udrulning, drift og fastholdelse af transeuropæisk interoperabel in-

frastruktur inden for digitale tjenester relateret til den offentlige for-

valtning i sammenhæng med nationale og regionale tiltag.

Støtte europæiske virksomheders, særligt SMV’ers, brug af avance-

rede digitale teknologier, herunder særligt inden for højtydende

computere, kunstig intelligens, cybersikkerhed og fremtidige tekno-

logier.

Støtte udvikling, test, implementering, genbrug og udrulning af in-

teroperable digitale løsninger til offentlige myndigheder på EU-

niveau same fremme af interoperabilitetsrammer. Løsningerne skal

leveres gennem en datadreven platform.

Sikre en løbende kapacitet på EU-niveau til at observere, analysere

og omstille til digitale trends samt dele og udbrede bedste praksis.

Støtte samarbejde om et europæisk økosystem for betroet infrastruk-

tur, som bygger på

distributed ledger-teknologien

(fx blokchain),

herunder støtte til interoperabilitet, standardisering og grænseover-

skridende løsninger.

Digitale innovationhubs

Digitale innovationshubs spiller en central rolle for programmets fem ho-

vedområder ved at bidrage til implementering af programmet gennem fire

opgaver:

1. Tilbyde assistance til digital omstilling (herunder test- og prøvefaci-

liteter) målrettet SMV’er og midcap-selskaber

bl.a. i sektorer, som

halter efter i brugen af digitale teknologier.

2. Overføre ekspertise og knowhow mellem regioner gennem etable-

ring

af netværk mellem SMV’er og midcap-selskaber

i forskellige

regioner.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

3. Tilbyde teknologi- og sektorspecifikke services (fx ekspertise, soft-

ware, udstyr og testfaciliteter) til offentlige myndigheder og organi-

sationer, SMV’er og midcap-selskaber

inden for bl.a. kunstig intel-

ligens, højtydende computere og cybersikkerhed. De enkelte hubs

kan specialisere sig inden for bestemte områder.

4. Tilbyde finansiel støtte til tredjeparter under delprogrammet relateret

til højtudviklede it-færdigheder.

De digitale innovationshubs kan modtage tilskud fra programmet.

I løbet af programmets første år, vil det indledende netværk af hubs skulle

etableres. Medlemsstaterne skal indstille kandidater (organisatoriske enhe-

der/institutioner), der så skal konkurrere om tildeling af status som digital

innovationshub under dette program gennem en åben udbudsproces, som

bygger på en række kriterier såsom digitale, ledelsesmæssige og finansielle

kompetencer og kapaciteter. Kommissionen vil udvælge kandidater til det

indledende netværk under hensyntagen til budget, virksomhedernes behov,

det offentliges interesse samt geografisk balance. Netværket vil kunne drage

nytte af, og koordinere med allerede eksisterende hubs. Derigennem under-

støttes andre programmer og udvalgte hubs styrkes og opskaleres.

De efterfølgende digitale innovationshubs udvælges efter en lignende åben

udbudsproces mhp. at sikre den bredest mulige geografisk udbredelse. An-

tallet af hubs i medlemsstaterne skal være proportionel med befolkningstal-

let, og der skal være minimum en hub pr. medlemsstat i det endelige net-

værk. Særlige enheder kan udpeges i yderregioner for at imødegå særlige

behov og udfordringer i disse områder.

Snitflader til andre programmer

Kommissionens har sideløbende fremsat to andre forslag på det digitale

område, der begge har snitflader til nærværende program.

Kommissionens forslag om Connecting Europe Facility (CEF) indeholder

øget finansiering på op til 2,7 mia. euro i 2018-priser til digitale infrastruk-

turprojekter på tværs af EU, herunder adgang til de mest moderne bred-

båndsforbindelser.

Forslaget om Horizon Europe (som opfølgning på Horizon 2020) vil forsæt-

te og styrke finansieringen af forskning og innovation relateret til nye digi-

tale teknologier. Digitalt Europa vil bygge ovenpå resultaterne fra forskning

og innovation i nye teknologier fra Horizon Europe ved at sikre udrulning

af teknologierne gennem de nødvendige kapaciteter og infrastruktur.

Udmøntning af midler/støtteformer

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Der kan ydes finansiering under programmet i henhold til, hvad der er fastsat

i den generelle finansforordning, herunder særligt gennem udbud, tildeling af

tilskud samt kombinering af støtte og finansielle instrumenter.

Gennemførelse af programmet gennem vedtagelse af arbejdsprogrammer

Programmet gennemføres via arbejdsprogrammer, der vedtages som fleråri-

ge programmer eller som årlige programmer, der dækker et eller flere speci-

fikke mål i forordningen. Det angives i forslagets indledende bemærkninger,

at Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser efter rådgivnings-

proceduren med henblik på vedtagelsen af arbejdsprogrammerne.

Det første flerårige arbejdsprogram skal være rettet mod de indledende akti-

viteter inden for de fem fokusområder specificeret i bilaget til forordningen.

Efterfølgende arbejdsprogrammer kan omfatte aktiviteter, der ikke er fastsat

i bilaget, forudsat at de stemmer overens med målene i forordningen.

Monitorering, evaluering og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Der er fastsat indikatorer knyttet til de fem delprogrammer/fokusområder til

monitorering af programmets gennemførelse og fremskridt med hensyn til

opfyldelsen af de generelle og specifikke mål (jf. forordningens bilag II).

Forordningen indebærer, at Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage

delegerede retsakter med henblik på at ændre bilag II for om nødvendigt at

evaluere eller supplere indikatorerne.

Kommissionen skal senest 4 år efter forslagets ikrafttrædelse gennemføre

en midtvejsevaluering af programmet

samt gennemføre en endelig evalue-

ringen ved afslutningen af programmets gennemførelse eller senest fire år

efter afslutningen af den fastsatte periode.

Kommissionen foreslår, at for-

slaget træder i kraft på tyvendedagen efter sin offentliggørelse i EU-

Tidende.

Projekter, som er omfattet af det første arbejdsprogram vil som udgangs-

punkt være støtteberettigede fra og med den 1. januar 2021.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re i TEUF art. 322 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget fra Europa-

Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, da det siger mod at udnytte synergier i den digitale øko-

nomi på tværs af EU-landene.

Det vurderes nødvendigt med en indsats på EU-niveau for i fællesskab at

finansiere og koordinere foranstaltninger i en skala, der kan stå mål med

udfordringerne, og sikre, at fordelene ved nye digitale teknologier deles

fuldt ud på tværs af Europa. Det vurderes, at medlemsstater ikke alene

kan opskalere eller foretage de nødvendige investeringer i digitalisering

og teknologier på det niveau, der er nødvendigt for at styrke EU’s kon-

kurrenceevne og adressere transnationale udfordringer fx gennem øget

interoperabilitet, udveksling af ekspertise og kombinering af finansiering.

Derudover bemærkes det, at dele af programmet omhandler emner, hvor

medlemsstaterne har enekompetence. Samlet set finder regeringen, at

nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forordningen forventes ikke at have lovgivningsmæssige

konsekvenser i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Programmet for det digitale Europa vil som en del af flerårige finansielle

ramme være forbundet med statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Kommissionen lægger op til et udgiftsniveau for programmet på 8,19

mia. euro over perioden 2021-2027. De nærmere specifikke konsekvenser

vil afhænge af den endelige aftale for den flerårige finansielle ramme.

Forslaget vurderes at have positive erhvervsøkonomiske og samfunds-

økonomiske konsekvenser, da det forventes at kunne komme danske

virksomheder til gavn gennem støtte til digital omstilling og brug af nyere

teknologier gennem øget adgang til investeringer, ekspertise og prøvefa-

ciliteter, samt at forslaget gennem støtteaktiviteter rettet mod offentlige

myndigheder forventes at kunne bidrage til at fremme digitaliseringen af

offentlige løsninger og øge interoperabiliteten og sammenhængen mellem

de europæiske offentlige tjenester til gavn for virksomheder og borgere,

da disse indsatser kan nedbringe administrative byrder og fjerne hindrin-

ger for et velfungerende indre marked.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Det vurderes således, at forordningsforslaget kan medføre administrative

lettelser for erhvervslivet. Det er imidlertid ikke muligt at foretage en

nærmere vurdering af omfanget af de administrative lettelser på nuvæ-

rende tidspunkt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål samt Specialudvalget for

Energi-, Forsynings- og Klimapolitik med frist for bemærkninger den 26.

juni 2018. Der er indkommet høringssvar fra LO, som sammenfattes neden-

for.

LO finder det glædeligt, at Kommissionen med Digitalt Europa imøde-

kommer flere af de aktuelle udfordringer på det europæiske arbejdsmar-

ked. Overordnet er LO positivt stemt for etableringen af Digital Europa-

programmet.

Det er for LO essentielt, at EU proaktivt investerer i den teknologiske

udvikling og fremmer adgangen til ny teknologi for virksomheder og

borgere. Kunstig intelligens kommer til at spille en væsentlig rolle i frem-

tidens arbejdsmarked, og det er derfor nødvendigt at sikre en passende

etisk og retslig ramme for udviklingen og brugen af kunstig intelligens.

LO stiller sig derfor positivt over for Kommissionens proaktive engage-

ment om at investere i platforme, der kan udvikle kunstig intelligens og

skabe synlighed og tilgængelighed for små og mellemstore virksomheder.

LO hilser budgettet på ca. 700 mio. euro til fremme af digitale færdighe-

der velkomment. Det er væsentligt at færdigheder ikke kun afgrænses til

”højtudviklede IT-færdigheder”.

LO mener derfor, det er afgørende, at

man fra dansk side arbejder for at sikre et bredere anvendelsesområde for

disse midler, således at de sammentænkes

med EU’s uddannelsesmål

den europæiske søjle for social rettigheder.

De ’digitale innovation hubs’ spiller en central rolle

i at åbne op for tek-

nologisk ekspertise og testfaciliteter. LO mener, at man fra dansk side bør

sammentænke AMU-systemet med de digitale hubs og høste de potentiel-

le synergieffekter heri. AMU-systemet og VEU-reformen af 2017 har et

øget fokus på den digitale omstilling og en tæt relation mellem disse (di-

gitale hubs) kunne øge tilgængeligheden og bidrage til en styrket efter- og

videreuddannelse, samt en mere fair omstilling.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

LO mener, at disse hubs bør

’forbindes’ til industrien og de sektorer,

hvor

digitale færdigheder er særligt efterspurgte. Der vil endvidere være behov

for flere hubs nationalt, hvis man sikrer

en ’bred’ tilgængelighed.

LO finder, at det bør tydeliggøres i forslaget, hvordan Digitalt Europa

gavner de europæiske lønmodtagere, herunder hvordan en fair omstilling

sammentænkes med et digitaliseret indre marked, hvilket blot er kort

nævnt ift. hvordan programmet vil komplimentere Globaliseringsfonden

og dens anvendelsesområde.

Det er afslutningsvist væsentligt for LO at synliggøre, hvordan synergief-

fekterne vil materialisere sig i forbindelse med Digital Europa-

programmet og fondene, herunder særligt ESF+.

LO vil aktivt bidrage til arbejdet med de digitale innovationshubs, og

anbefaler, at Regeringen inddrager arbejdsmarkedets parter i implemente-

ringen af Digital Europa-programmet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke informationer om andre landes holdning til forslaget

vedrørende digitalt Europa-programmet.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at udgiftsniveauet i næste MFF samlet set hol-

des på 1 pct. af EU27’s BNI, og at alle EU-budgettets

udgifter skal afholdes

inden for dette loft. Inden for disse rammer er det regeringens holdning, at

der skal ske en indholdsmæssig

omprioritering af EU’s udgifter, så EU-

budgettet i højere grad målrettes EU-merværdiskabende tiltag, herunder

bl.a. vækst- og konkurrenceskabende initiativer og excellencebaseret forsk-

ning. Regeringen lægger vægt på, at drøftelser vedrørende programmet

for et digitalt Europa, ikke foregriber forhandlingerne om den kommende

finansielle ramme, idet regeringens hovedprioritet for MFF-

forhandlingerne er at realisere et samlet udgiftsniveau svarende til 1,00

pct. af EU's BNI.

Under hensyntagen til denne generelle position, mener regeringen, at det

er positivt, at det digitale område prioriteres, da området forventes at få

stadig større betydning for den økonomiske vækst og den samfundsmæs-

sige udvikling. Initiativer i programmet, der vil bidrage til vækst og kon-

kurrence samt understøttelse, udrulning og anvendelse af forskning, bør

fremmes.

Regeringen mener, at store dele af programmet ligger i forlængelse af

regeringens strategi for Danmarks digitale vækst, der udkom i 12. januar

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

2018, og som der blev indgået politisk aftale om i februar samme år, den

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi ”Et stærkere og trygt digitalt sam-

fund” fra maj 2016, samt ”National strategi for cyber-

og informations-

sikkerhed” fra maj 2018.

Regeringen finder, at programmet særligt

bør fokusere på at styrke EU’s

konkurrenceevne og position i den globale digitale økonomi. Regeringen

finder desuden, at programmet bør prioritere de elementer, der har trans-

national karakter, så der bibringes synergier, og EU-budgettet leverer en

værdi, som ikke kan leveres af medlemsstaterne alene. Regeringen me-

ner, at cybersikkerhed og tillid er en gennemgående forudsætning for den

digitale transformation i samfundet.

Regeringen mener overordnet set, at programmet bør fremme den digitale

omstilling i et digitalt indre marked, som er åbent for digital innovation

og konkurrence samt en effektiv offentlig administration. Det er vigtigt

for regeringen, at der sættes fokus på at skabe gode muligheder for nye

digitale forretningsmodeller, og at det gøres lettere for virksomheder at

drage nytte af den digitale omstilling og skalere deres forretning i EU

samt at borgere og virksomheders interaktion med den offentlige sektor

sker let og gnidningsfrit på tværs af grænser.

Regeringen finder det derfor vigtigt, at aktiviteterne under programmet,

herunder særligt de digitale innovationshubs, skaber merværdi for virk-

somheder - særligt små og mellemstore virksomheder - og for offentlige

myndigheder samt bidrager til at accelerere den digitale udvikling hos

frontløbere. Brugen af hubs bør sammentænkes med eksisterende innova-

tionsenheder og indsatsen bør overvåges og effekten heraf evalueres lø-

bende.

I forlængelse af dette finder regeringen, at der bør være en vis grad af

fleksibilitet i de fem fokusområder, så det er muligt at inkludere andre

relevante og nye teknologiske udviklinger fx tingenes internet (Internet of

Things) i løbet af programperioden. Regeringen finder det desuden vigtigt,

at medlemsstaterne bliver inddraget tæt i uddelingen af midler under pro-

grammet efter dets vedtagelse.

Regeringen er positiv over for de styrkede europæiske investeringer og

samarbejde om højtydende databehandling og supercomputere, og vil

arbejde for, at programmets initiativer ud over at bidrage til forskning,

også i højere grad bliver relevant for erhvervslivet, herunder små og mel-

lemstore virksomheder.

Regeringen støtter programmets fokus på kunstig intelligens, herunder

tilgængeliggørelse af data, investeringer i forskning og faciliteter på tværs

af EU med henblik på at sikre EU et forspring på globalt plan samt arbej-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

det for at tilgængeliggøre teknologien i højere grad for flere virksomhe-

der og offentlige myndigheder.

Regeringen støtter arbejdet med

at styrke EU’s industrielle potentiale og

konkurrenceevne inden for cybersikkerhed samt forbedre både den priva-

te og offentlige sektors kapaciteter på området som led i at øge tilliden til

den digitale transformation. Det er desuden positivt, at programmet vil

bidrage til bedre opfyldelse af direktivet om net- og informationssikker-

hed, og der bør i den forbindelse være særlig fokus på hjælp til de mel-

lemstore udbydere af digitale tjenester omfattet af direktivet. Det er end-

videre regeringens holdning, at arbejdet skal respektere medlemsstaternes

kompetence vedrørende national sikkerhed og forsvar. Regeringen finder

det derfor vigtigt, at medlemsstaternes rolle og ansvar for egen cybersik-

kerhed og modsvar til cybertrusler og konkrete cyberhændelser fasthol-

des.

Regeringen finder det positivt, at der sættes fokus på og investeres i at

styrke højtudviklede digitale færdigheder, idet det dog bemærkes, at med-

lemsstaterne har hovedansvaret for denne opgave. Det er vigtigt, at ind-

satsen har et tilpas bredt

anvendelsesområde, så det kan imødekomme er-

hvervslivets efterspørgsel på kompetencer.

Regeringen finder det positivt, at der er fokus på at fremme interoperabilitet

og sikre større og bedre udrulning af digitale teknologier hos både offentlige

og private aktører,

herunder styrkelse af EU’s arbejde med principper og

modeller for arkitektur for interoperabilitet og fælles strategiske, grænse-

overskridende infrastruktur for digitale løsninger. Regeringen finder det

væsentligt, at det fælleseuropæiske arbejde med den digitale transforma-

tion af den offentlige sektor og bedre sammenhæng i udbud og lettere

brug af grænseoverskridende offentlige digitale tjenester fortsættes og

styrkes. Fælles digitale offentlige løsninger på EU-plan bør bliver mere

sammenhængende, fokuseres på de væsentligste behov og være brugerven-

lige.

Det er derfor vigtigt for regeringen, at programmet også sætter fokus at støt-

te de igangsatte fælles europæiske initiativer på området, ligesom der skal

tages hensyn til den allerede udbredte offentlige digitalisering og udbygge-

de digitale infrastruktur i Danmark for at drage nytte af synergieffekter.

Regeringen arbejder for, at de fælles digitale løsninger på EU-plan bringes i

anvendelse i EU's store digitale programmer og stilles til rådighed for med-

lemsstaterne.Dette bør ske på en måde, der ikke medfører uforholdsmæssi-

ge omkostningsfulde tilpasninger af eksisterende dansk infrastruktur og

digitale løsninger. Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at bevare

kontrol med danskernes sundhedsdata for at sikre borgernes patientrettighe-

der.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 283: Grundnotat og nærhedsnotat om program for et digitalt Europa under EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-2027

Regeringen finder det vigtigt, at der ved gennemførelsen af programmet

drages nytte af eksisterende tiltag, at det bliver nemt for virksomhederne og

offentlige myndigheder at anvende programmets aktiviteter, samt at pro-

grammet effektivt styrker den digitale transformation af i den private og

offentlige sektor Det er således vigtigt for regeringen, at administrationen af

programmet ikke bliver tung.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.