GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
5. juli 2018
Europa-Kommissionens forslag om det supplerende beskyttelsescer-
tifikat for lægemidler (”SPC”), KOM (2018) 317.
1. Resumé
Som led i strategien for det indre marked har Europa-Kommissionen den
28. maj 2018 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning om ændring af forordning nr. 469/2009/EF af 6. maj 2009 om det
supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (kaldt »SPC-
forordningen«).
Et supplerende beskyttelsescertifikat på lægemidler (”SPC”) forlænger
den 20-årige grundpatentbeskyttelse i op til 5 år. Med revisionen af SPC-
forordningen påtænkes indført en produktionsundtagelse til eksportfor-
mål
(kaldet en ”produktionsdispensation”) i SPC’ets gyldighedsperiode.
En produktionsdispensation vil gøre det muligt for producenter af generi-
ske og biosimilære lægemidler (hhv. lægemidler med et aktivt indholds-
stof og lægemidler, der er ligeværdige behandlinger til biologiske læge-
midler - begge uden patentbeskyttelse) at producere de ellers patentbe-
skyttede lægemidler med henblik på eksport, under den supplerede be-
skyttelsesperiode, til markeder udenfor EU, hvor grundpatentbeskyttelsen
eller SPC’et er udløbet,
eller aldrig har eksisteret. Dermed sigter forsla-
get på at fjerne de konkurrencemæssige ulemper, som EU-baserede pro-
ducenter af generika-producenter står over for, således at disse produ-
center fremover vil kunne konkurrere på lige fod med generikaproducen-
ter i lande uden for EU, og derigennem styrke den europæiske konkur-
renceevne overfor tredjelande.
Forslaget forventes at medføre negative erhvervsøkonomiske konsekven-
ser for de europæiske innovative lægemiddelproducenter i form af fald i
salget af lægemidler på eksportmarkeder. Forslaget har ikke lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser og kun mindre administrative konsekvenser.
De statsfinansielle konsekvenser skal fortsat analyseres nærmere.
Det er regeringens opfattelse, at der ikke er behov for de foreslåede æn-
dringer. Den nuværende regulering er af afgørende betydning for den ori-