ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Notat om Kommissionens delegerede forordning (EU) af 6. juni 2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) 22271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 279
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

5. juli 2018

Kommissionens delegerede forordning (EU) af 6. juni 2018 om æn-

dring af Rådets Forordning (EF) 22271/96 af 22. november 1996 om

beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af

lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er

baseret herpå eller er en følge heraf (Blocking statute)

1. Resumé

Som reaktion på USA’s udtræden i maj 2018 af den fælles

omfattende

handlingsplan om Irans atomprogram (JCPoA) og deres genindførsel af

sanktioner mod Iran, har EU Kommissionen foreslået en ændring af Rå-

dets Forordning (EF) 22271/96(Blocking Statute) ved delegeret retsakt

for at beskytte europæiske virksomheder mod eksterritorial virkning af

USA’s sanktioner på Iran.

Forordningen har ligeledes et afgørende poli-

tisk formål, og skal således også kommunikere en klar og fælles EU-

holdning til både Iran og USA, som led i indsatsen for at fastholde atom-

aftalen med Iran.

Forslaget indeholder både forpligtelser og rettigheder for virksomheder i

EU, herunder underretningspligt, forbud mod at anerkende eller hånd-

hæve amerikanske domme og love, forbud mod at overholde de ameri-

kanske sanktioner samt mulighed for erstatning for eventuelle amerikan-

ske bøder eller søgsmål.

Som medlem af EU, støtter den danske regering den delegerede retsakt

med henblik på at beskytte europæiske virksomheder og at bakke op om

atomaftalen med Iran. Dog meddeler en række danske virksomheder og

brancheorganisationer, at de er skeptiske for retsaktens reelle beskytten-

de effekt og er bekymrede for uklarheden af reglerne, som de frygter kan

ende som en stor byrde for virksomhederne, der potentielt kan blive fan-

get mellem de amerikanske sanktioner og

EU’s forordning, idet mange

har eksport til både Iran og USA. Denne bekymring anerkender regerin-

gen, som derfor vil arbejde for, at der udarbejdes tydelige retningslinjer

fra Europa-Kommissionen til virksomhederne.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 279: Notat om Kommissionens delegerede forordning (EU) af 6. juni 2018 om ændring af Rådets Forordning (EF) 22271/96 af 22. november 1996 om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse af lovgivning vedtaget af et tredjeland og af foranstaltninger, som er baseret herpå eller er en følge heraf, fra erhvervsministeren

Det delegerede retsakt blev fremsat den 6. juni 2018 og Rådets konsulta-

tionsperiode løb oprindelig til den 6. august 2018, men er den28. juni

2018 blevet forkortet af Kommissionen og udløb derfor den 5. juli 2018.

2. Baggrund

Den 8. maj 2018 meddelte USA’s præsident, at USA træder ud af den

fælles omfattende handlingsplan om Irans atomprogram (JCPoA) fra

2016 og genindfører de sanktioner mod Iran, som var gældende før afta-

len. Disse sanktioner gælder fra amerikansk side også udenlandske virk-

somheder, som gør forretning i og med Iran. Det betyder, at europæiske

virksomheder risikerer søgsmål fra amerikanske myndigheder og/eller

krav fra amerikanske handelspartnere om at ophøre med deres iranske

aktiviteter.

Som reaktion

på dette gav EU’s stats-

og regeringschefer den 16. maj

2018 enstemmig opbakning forslaget om at ændre forordningen af 1996.

Europa-Kommissionen startede derfor den 18. maj 2018 processen for at

tilføje de eksterritoriale foranstaltninger, som USA vil genindføre overfor

Iran, til Rådets Forordning (EF) nr. 2271/96 fra november 1996. Denne

forordning blev i sin tid vedtaget for at beskytte virksomheder i EU mod

ekstraterritoriale virkninger af lovgivning fra lande uden for EU og kal-

des også Blocking Statute.

Den 6. juni 2018 fremsatte Kommissionen delegerede retsakt, som æn-

drer bilaget til forordningen fra 1996 til at omfatte de restriktive foran-

staltninger fra USA over for Iran.

Rådets to måneders konsultationsperiode blev den 28. juni 2018 forkortet

fra 6. august til torsdag den 5. juli 2018. Europa-Parlamentets konsultati-

onsperiode udløber den 6. august 2018.

Det delegerede retsakt vil træde i kraft den 7. august 2018.

3. Formål og indhold

Formålet med EU’s Blocking Statute er at beskytte

europæiske virksom-

heder mod de eksterritoriale virkninger af USA’s sanktioner mod Iran,

som de genindfører med deres udtrædelse af JCPoA. De eksterritoriale

virkninger af disse sanktioner er til skade for EU’s interesser og det vur-

deres derfor, at bilaget til forordningen fra 1996 bør ændres til at omfatte

disse genindførte sanktioner.

Ud fra disse betragtninger, har EU’s stats-

og regeringschefer enstemmigt

vedtaget at opdatere teksten i bilaget til forordningen samt at den delege-

rede retsakt træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæi-

ske Unions Tidende, er bindende i alle enkeltheder og umiddelbart gæl-

dende i hver medlemsstat.

Forordningen indeholder fire særskilte instrumenter, som skal modvirke

den eksterritoriale virkning af USA’s sanktioner:

1) Hvis en europæisk virksomheds økonomiske eller finansielle inte-

resser bliver berørt af USA’s sanktionslove, skal virksomheden

inden 30 dage underrette Europa-Kommissionen eller medlems-

staternes kompetente myndigheder, hvilket i Danmark er Er-

hvervsstyrelsen.

2) De domme eller beslutninger, der træffes af domstole eller myn-

digheder i USA på baggrund af sanktionslovene, må ikke aner-

kendes eller håndhæves.

3) Der er forbud mod at efterleve bestemmelser eller påbud, der føl-

ger af sanktionslovene, medmindre en sådan ikke-efterlevelse vil

være til væsentlig skade for den pågældende virksomhed eller

person.

Personer og virksomheder, der bliver berørt af USA’s sanktions-

lovgivning, kan kræve generhvervelse af erstatninger, som de

måtte blive pålagt ved amerikanske domstole. Det vil sige, at dis-

se personer eller virksomheder må søge erstatningsbeløbet gener-

hvervet i den pågældende amerikanske virksomheds eller persons

aktiver indenfor EU

–

f.eks. i form af et sagsanlæg mod et ameri-

kansk datterselskab indenfor EU.

Instrumenterne indeholder således både rettigheder og forpligtelser for

virksomheder, myndigheder og domstole i EU. Virksomheder og perso-

ner, der fortier oplysninger, videregiver ukorrekte oplysninger eller hand-

ler i strid med forordningens bestemmelser bliver straffet med bøde,

medmindre anden højere straf er gældende efter anden lovgivning.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Lov nr. 312 af 3. juni 1998 om Rådets forordning (EF) om beskyttelse

mod eksterritorial lovgivning vedtaget af et tredjeland fastsætter bødes-

traf ved overtrædelse af forordningen.

6. Konsekvenser

EU’s Blocking Statute søger at beskytte europæiske virksomheder mod

eksterritoriale virkninger af USA’s sanktioner mod Iran. Der dog risiko

for, at den kan have store erhvervsøkonomiske konsekvenser for europæ-

iske virksomheder og indebære og positionelle tab for disse. Hvis en eu-

ropæisk virksomhed efterlever EU’s forordning og dermed ikke efterlever

de amerikanske sanktioner, risikerer virksomheden amerikanske søgsmål

samt potentielt at blive udelukket fra det amerikanske marked og adgan-

gen til amerikansk valuta. Efterlever virksomhederne derimod de ameri-

kanske sanktioner, kan de risikere bødestraf i EU.

Derfor er der risiko for, at store europæiske virksomheder fortsat vil væl-

ge det amerikanske marked frem for det mere begrænsede iranske marked

og derved trodser EU’s forordning.

7. Høring

Erhvervsstyrelsen har været i kontakt med en række danske virksomheder

og brancheorganisationer, som kan forvente at blive berørt af EU’s block-

ing statute. Der har generelt være bekymring for konsekvenserne af for-

ordningen, som opfattes som uklare, og skepsis omkring den egentlige

beskyttende effekt.

Danske Rederier

anfører, at de forstår EU’s behov for at indføre retsak-

ten, men at den manglende gennemsigtighed og uklarhed risikerer at gøre

den til en byrde frem for en hjælp for rederier, der ikke kan vælge at fra-

vige fra de amerikanske sanktioner. Danske Rederier udtrykker derfor

bekymring for, at retsaktens tvetydighed primært vil fungere som et juri-

disk grundlag for EU medlemslandene til at udstede bøder til virksomhe-

der i EU, der overholder amerikansk lov.

Der er desuden foretaget en høring af EU-specialudvalget for sanktioner,

hvortil Landbrug og Fødevarer, Finans Danmark, Haldor Topsøe A/S og

Dansk Industri har afgivet høringssvar. Generelt deles Danske Rederiers

holdning; man forstår baggrunden for forordningen, men er skeptiske

over for den reelle beskyttende effekt. Der er bekymring for, at forord-

ningen i praksis vil stille virksomheder i et dilemma, hvor de skal vælge

mellem EU’s forordning og USA’s sanktioner.

Landbrug og Fødevarer (LF)forstår baggrunden for forordningen, men er

bekymrede for, at den ikke tager nødvendig højde for de potentielle prak-

tiske konsekvenser for danske virksomheder, som eksporterer til Iran.

LF’s

primære bekymring er, at det er uklart, hvad der konkret vil blive

lagt til grund ved vurderingen af, om en virksomhed trækker sig fra det

iranske marked, fordi den efterlever de amerikanske sanktioner eller om

virksomheden blot trækker sig af almindelige kommercielle grunde.

LF finder det derudover ikke tilstrækkeligt afklaret, hvordan Kommissio-

nen vil sikre, at eventuelle amerikanske sagsanlæg ikke vil kunne hånd-

hæves i EU mod bl.a. danske virksomheder. Afslutningsvis understreges

det, at flere af de danske virksomheder i landbrugs- og fødevareklyngen

med eksport til Iran også eksporterer til USA, og der derfor de facto vil

være tale om et valg mellem det iranske og det amerikanske marked,

desuagtet EU’s blocking statute.

Finans Danmark anfører, at europæiske og danske virksomheder risikerer

at blive fanget mellem de to modsatrettede lovgivninger fra EU og USA

med en høj grad af regulatorisk usikkerhed og risiko for virksomhederne

til følge. Det fremhæves, at det er

meget usikkert i hvilket omfang EU’s

Blocking Statute reelt vil kunne skærme europæiske virksomheder mod

konsekvenserne af ikke at følge de amerikanske sanktioner. Selvom EU

har haft en Blocking Statute siden 1996, er der således ikke en klar prak-

sis på området ift., hvordan EU og for den sags skyld de amerikanske

myndigheder vil håndtere denne problemstilling. Det gælder fx i forhold

til, om de amerikanske myndigheder vurderer det som en formildende

omstændighed, hvis en europæisk virksomhed ikke følger de amerikanske

sanktioner med henvisning til the Blocking Statute.

Konsekvenserne for den finansielle sektor ved ikke at overholde den

amerikanske regulering på området vil indebære en væsentlig risiko for

ikke at have adgang til det amerikanske marked. Dette vil have meget

omfattende konsekvenser for hele sektoren. Konkret kan det betyde, at

eksempelvis adgangen til at foretage dollar clearinger nægtes, at adgan-

gen til amerikanske korrespondentbanker kan blive afskåret, ligesom ad-

gang til lån fra US finansielle institutter kan blive afskåret mv.

På denne baggrund er det Finans Danmarks opfattelse, at Kommissionens

forslag om opdatering af Blocking Statute og konsekvenserne heraf bør

overvejes meget nøje, og at man fra regeringens side bør arbejde for at

minimere den regulatoriske kompleksitet og ikke mindst risiko for virk-

somhederne ved nye EU-tiltag på området.

Haldor Topsøe A/S

anerkender EU’s ønske om

at beskytte interesserne

inden for Unionen, men bemærker på samme tid en række uhensigtsmæs-

sige følgevirkninger heraf, både på aktuelle og fremtidige aktiviteter:

1. Forbuddet mod, at europæiske virksomheder overholder de ekstrater-

ritoriale virkninger af de amerikanske sanktioner vil potentielt stille

Haldor Topsøe A/S i en endog meget svær situation, idet virksomhe-

den ved overholdelse af forordningen kan risikere amerikanske sank-

tioner, som erstatningsmuligheden i forordningen ikke vil kunne

kompensere for. Her tænkes for eksempel på potentielle amerikanske

sanktioner, hvorved amerikanske virksomheder får forbud mod at

handle med Haldor Topsøe A/S eller hvorved Haldor Topsøe A/S ik-

ke længere kan handle i amerikansk valuta.

2. Haldor Topsøe A/S er bekymrede for, at forordningen på en række

punkter er meget overordnet, og at der derfor ikke vil ske ensartet be-

handling af europæiske virksomheder i medlemslandene, hvis forord-

ningens nuværende ordlyd bibeholdes. Det gælder f. eks. muligheden

for at ansøge om fritagelse for overholdelse af forbuddet i forordnin-

gen, og for de eventuelle straffe, der måtte blive pålagt virksomheder

ved overtrædelse af forbuddet.

3. Haldor Topsøe A/S foreslår en ændring i Rådets Forordning (EF) nr.

2271/96 af 22. november 1996 (eller i det tilhørende bilag), hvorved

det præciseres, at forbuddet alene skal gælde for nye kontrakter, idet

man p.t har indgået en lang række kontrakter med iranske virksomhe-

der, hvori det specifikt fremgår, at man forbeholder sig ret til at over-

holde amerikanske sanktioner.

Dansk Industri svarer, at forordningen har gode hensigter, men imidlertid

efterlader danske og europæiske virksomheder i nogle meget svære di-

lemmaer og med mange spørgsmål.

DI spørger til, hvordan virksomhed eksempelvis vil stå, som vælger at

opgive et engagement i Iran, fordi man ikke ønsker at komme i karambo-

lage med de amerikanske sanktioner, og som i den forbindelse vælger at

ophæve en kontrakt med en europæisk underleverandør. Vil den pågæl-

dende underleverandør så kunne anlægge sag mod virksomheden, og

hvad skal der til for at vinde en sådan sag?

DI påpeger, at virksomhederne kan ende med at skulle vælge mellem om

de helst vil forbryde sig mod de europæiske eller de amerikanske regler.

DI formoder fleste virksomheder vil nok vælge det første, da en overtræ-

delse af de amerikanske sanktioner indebærer risiko for at blive helt ude-

lukket fra eksport til/fra USA, man bliver forhindret i at anvende ameri-

kanske banker og man kan blive forhindret i at sælge til amerikanske

statslige enheder.

DI anfører, at også for bankerne rejser de nye regler en række konkrete

udfordringer, for risikerer europæiske banker nu at ifalde erstatningsan-

svar for ikke at ville forestå transaktioner vedr. Iran? Der vil givetvis fo-

rekomme mange overtrædelser af reglerne, hvilket således også rejser det

nærliggende spørgsmål, nemlig hvor langt EU og medlemslandene vil gå

i forhold til at håndhæve reglerne? En meget stram håndhævelse vil såle-

des kunne få betydelig negative konsekvenser for erhvervslivet. Den af-

gørende udfordring for virksomheder, som fortsat ønsker at opretholde

samhandel med Iran er, at mulighederne for at gennemføre finansielle

transaktioner med Iran er blevet stærkt begrænset. DI ser derfor gerne, at

der fra europæisk side tages initiativ til at sikre, at finansielle transaktio-

ner med Iran kan opretholdes.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den 16. maj 2018 gav EU’s stats-

og regeringschefer enstemmig opbak-

ning forslaget om at ændre forordningen af 1996. Medlemsstaterne blev

herefter opfordret til at udpege eksperter, som Kommissionen kunne råd-

føre sig hos under udarbejdelsen af ændringerne. Kommissionen mødtes

den 28. maj 2018 med disse eksperter, hvor Europa-Parlamentet og Rådet

for Den Europæiske Union også blev indbudt og deltog i mødet.

Det forventes ikke, at der fra EU-Parlamentet og medlemsstaterne vil

være flertal imod den delegerede forordning.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen beklager, at USA har valgt at trække sig ud af atomaftalen

med Iran, som EU fortsat støtter. Regeringen finder det vigtigt, at EU

fastholder støtten til atomaftalen, så længe Irans efterlevelse af aftalen

verificeres. Regeringen bakker derfor op om EU’s arbejde for at sikre

fortsat økonomisk engagement med Iran. En vigtig bevæggrund for ved-

tagelsen af forordningen er ligeledes at kommunikere en klar og fælles

politisk holdning fra EU's side. EU søger både at beskytte europæisk er-

hvervslivs interesser, men i høj grad også at sende et klart signal til Iran

om, at EU er engageret i atomaftalens overlevelse, og et tilsvarende klart

signal til USA om, at EU ikke accepterer USA’s unilaterale forsøg på at

styre europæiske virksomheders adfærd.

Regeringen forholder sig således positivt til Kommissionens delegerede

forordning om ændring af Rådets Forordning (EF) 22271/96.

Regeringen anerkender dog de udfordringer, som den delegerede retsakt

kan medføre for europæiske virksomheder, og vil arbejde for, at der bli-

ver udviklet klare retningslinjer til forordningen for at minimere byrden

for de europæiske virksomheder, og gøre det nemmere at handle med

både Iran og USA uden at blive uretmæssigt ramt af sanktioner.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udenrigsministeren har orienteret Folketingets Europaudvalg mundtligt

om sagen den 25. maj 2018.