ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 273: Høring over lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om betalinger og forskellige andre love (lovudkast), fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 273
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om betalinger og

forskellige andre love

(Gennemførelse

af anbefalinger fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering,

gennemførelse af ændringer som følge af prospektforordningen, ændring af modellen for ud-

pegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) m.v.)

§1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1140 af 26. september 2017, som ændret bl.a.

ved § 1 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 45 i lov nr. 41 af 22. januar 2018 og § 19 i lov nr. 436

af 8. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »(PRIIP’er), EU-Tidende

2014, nr. L 352, side 1«: », og

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel

ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardi-

seret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forord-

ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«.

§ 1

indsættes efter stk. 13 som nyt stykke:

»Stk. 14.

Kapitel 20 h finder anvendelse på STS-certificeringsbureauer.«

Stk. 14-16 bliver herefter stk. 15-17.

§ 5, stk. 1,

indsættes som nr. 68:

»68) STS-certificeringsbureau: En juridisk person omfattet af artikel 28 i Europa-Parlamentets og

Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering

og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-

forordningen), der kontrollerer og erklærer om en securitisering og opfylder kriterierne i STS-for-

ordningens artikel 19-22 eller 23-26.«.

§ 24, stk. 1,

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Som accessorisk virksomhed anses også digitale løsninger og services, der er i naturlig forlæn-

gelse af den tilladte virksomhed.«

[fodnote]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 273: Høring over lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, lov om betalinger og forskellige andre love (lovudkast), fra erhvervsministeren

§ 26

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Pengeinstitutter kan uanset §§ 7, 24, 25 og reglerne i denne bestemmelse udøve visse

aktiviteter, der ikke er omfattet af tilladt accessorisk virksomhed, hvis

1) aktiviteterne udøves i andet selskab end pengeinstituttet, og risiciene er indkapslet heri,

2) selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er en dattervirksomhed til pengeinstituttet,

3) selskabet, hvori aktiviteterne udøves, er selvstændigt kapitaliseret, og

4) selskabet, hvori aktiviteterne udøves, ikke udgør en betydelig del af pengeinstituttets aktiviteter.«

§ 29, stk. 2

ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

§ 71, stk. 2, 2. pkt.,

udgår.

§ 71, stk. 4,

indsættes som

2. pkt.:

»Finanstilsynet kan desuden fastsætte nærmere regler om hændelsesrapportering for de virksomhe-

der, der udpeges som operatører af væsentlige tjenester i medfør af § 307 a, herunder om at Finans-

tilsynet og Center for Cybersikkerhed underrettes ved en hændelse, der har en negativ indvirkning på

sikkerheden i virksomhedens net- og informationssystemer.

§ 71 b, stk. 1, 1. pkt.,

udgår », en blandet holdingvirksomhed«.

10.

§ 88

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Selskabslovens § 96, stk. 2, § 106, stk. 1, og § 107, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7, finder

med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af denne lovs bestemmelser, des-

uden anvendelse på andelskasser, som er omfattet af § 85 a, stk. 1, og hvor andelskassen ikke har

fastsat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i andelskas-

sens vedtægter.«

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

11.

§ 123

ophæves.

12.

§ 240

indsættes efter »Bestemmelserne i denne lov«: »eller i regler udstedt i medfør af denne

lov«.

13.

§ 246, stk. 5, 3. pkt.,

affattes således:

»I andelskasser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægtsmæssige

stemmeretsbegrænsninger og i sparekasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1 altid

træffes med to tredjedele af de fremmødte, i andelskasser andelshavere og i sparekasser repræsen-

tantskabsmedlemmer.«

14.

§ 308, stk. 2, nr. 3,

ændres »5 pct.« til: »3 pct.«.

15.

Efter afsnit X g indsættes:

»Afsnit

X h

(STS-certificeringsbureauer)

Kapitel 20 h

STS-certificeringsbureauer

§ 343 å.

Juridiske personer, der udøver virksomhed som STS-certificeringsbureau, jf. § 5, stk. 1,

nr. 68, skal have tilladelse fra Finanstilsynet som STS-certificeringsbureau.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om tilsynet med STS-certificeringsbureauer,

herunder om ansøgning om tilladelse som STS-certificeringsbureau og om inddragelse af tilladelsen

som STS-certificeringsbureau.«

16.

§ 344, stk. 1,

indsættes efter »forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution«: », Kommissionens delegerede

forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investerings-

selskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv, Rådets forordning (EU)

2017/1509 af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepu-

blik Korea, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en

generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og

standardiseret securitisering og regler udstedt i medfør heraf,«.

17.

§ 345, stk. 7, nr. 7,

ændres »der skal udstedes af Finanstilsynet,« til: »som Finanstilsynet er

tillagt kompetence til at udstede,«.

18.

§ 345, stk. 14,

ændres »4, 6 og 8« til: »4 og 6-8«.

19.

§ 361, stk. 2, nr. 10,

ændres »kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder« til: »Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked«.

20.

§ 361, stk. 5, nr. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»1. pkt. finder ikke anvendelse på virksomheder med tilladelse som finansiel rådgiver, jf. § 3 i lov

om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.«

21.

§ 372 a, stk. 1,

indsættes efter »(Den Europæiske Værdipapirhandelsmyndighed)«: »og Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for

securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securi-

tisering«.

22.

§ 373, stk. 1,

indsættes efter »investeringsselskaber,«: »og artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27,

stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12.

december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for

simpel, transparent og standardiseret securitisering«.

§2

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 12 af 8. januar 2018, som ændret ved § 20 i lov

nr. 436 af 8. maj 2018 og § 2 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel udgår »dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4.

november 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 64,«.

§ 1, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3-12 bliver herefter stk. 2-11.

§ 3, nr. 21,

ophæves.

Nr. 22-35 bliver herefter nr. 21-34.

§ 10

affattes således:

»§ 10.

Forpligtelsen til at offentliggøre et prospekt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, finder ikke

anvendelse på udbud i Danmark af værdipapirer, hvis den samlede værdi af udbuddet indenfor Den

Europæiske Union eller lande som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område er under

8 mio. euro, og hvis der ikke anmodes om et godkendelsescertifikat for udbuddet, jf. artikel 25 i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der

skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret

marked. Grænsen på 8 mio. euro beregnes over en periode på 12 måneder.

Stk. 2.

Finanstilsynet accepterer prospekter på dansk eller engelsk.

Stk. 3.

Har Finanstilsynet ikke inden for fristerne i artikel 20, stk. 2, 3 og 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres,

når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, truffet en

afgørelse om at godkende eller afvise en ansøgning om godkendelse af et prospekt eller fremsat an-

modning om ændringer eller supplerende oplysninger i forbindelse med ansøgningen, kan ansøgeren

indbringe sagen for domstolene.«

§§ 11-14

ophæves.

§ 38, stk. 1,

ændres »§ 1, stk. 5,« til: »§ 1, stk. 4,«.

§ 39, stk. 2,

ændres »§ 1, stk. 5, nr. 1,« to steder til: »§ 1, stk. 4, nr. 1,«.

§ 76

ændres », jf. § 10« til: »jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til

offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked«.

§ 111, stk. 1, nr. 3,

ændres »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november

2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller op-

tages til handel« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om

det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til

handel på et reguleret marked«.

10.

§ 176, nr. 4,

ændres »§ 3, nr. 28« til: »§ 3, nr. 27«.

11.

§ 211, stk. 2,

indsættes som

nr. 10:

»10) Europa-Parlamentets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret

marked, og regler fastsat i medfør heraf.«

12.

§ 214

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Finanstilsynets beføjelser efter stk. 1 gælder tilsvarende i forhold til personer, der kontrollerer

eller kontrolleres af udstedere, udbydere eller personer, der anmoder om optagelse til handel på et

reguleret marked, når Finanstilsynet skønner, at oplysningerne er nødvendige for Finanstilsynets virk-

somhed i relation til eller til afgørelse af, om der er sket en overtrædelse af Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked. 1. pkt. gælder

tilsvarende for finansielle formidlere, der har til opgave at forestå udbud af værdipapirer til offentlig-

heden eller søge om optagelse til handel på et reguleret marked.«

13.

Efter § 218 indsættes:

»§ 218 a.

Finanstilsynet kan, hvis der er begrundet mistanke om overtrædelse af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked,

1) forbyde et udbud af værdipapirer til offentligheden eller en optagelse til handel på et reguleret

marked, eller stille et sådant udbud eller optagelse i bero i op til 10 på hinanden følgende

hverdage,

2) forbyde eller stille annoncering i bero eller kræve, at udstedere, udbydere, personer, der an-

moder om optagelse til handel på et reguleret marked, eller relevante finansielle formidlere

stiller annoncering i bero i op til 10 på hinanden følgende hverdage, og

3) forbyde handlen eller stille handlen på et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet

(MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF) i bero i op til 10 på hinanden følgende

hverdage eller kræve, at de relevante regulerede markeder, multilaterale handelsfaciliteter

(MHF’er) eller organiserede handelsfaciliteter (OHF’er) gør det.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan nægte at godkende et prospekt udarbejdet af en bestemt udsteder, udbyder

eller person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret marked, for en periode på op til 5

år, hvis udstederen, udbyderen, eller den person, der anmoder om optagelse til handel på et reguleret

marked, gentagne gange har begået alvorlige overtrædelser af Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer

udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked.«

14.

§ 231, stk. 2, nr. 1,

ændres »§§ 74, 75« til: »§§ 68, 69«.

15.

§ 231, stk. 2, nr. 2,

ændres »§§ 74-76« til: »§§ 68-70«.

16.

§ 247, stk. 1,

udgår »§ 10, § 12, stk. 1,«.

17.

Efter § 253 b indsættes:

»§ 253 c.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde over-

trædelse af artikel 3, 5 og 6, artikel 7, stk. 1-11, artikel 8-10, artikel 11, stk. 1 og 3, artikel 14, stk. 1

og 2, artikel 15, stk. 1, artikel 16, stk. 1-3, artikel 17 og 18, artikel 19, stk. 1-3, artikel 20, stk. 1,

artikel 21, stk. 1-4 og 7-11, artikel 22, stk. 2-5, artikel 23, stk. 1-3 og 5, og artikel 27.«

18.

§ 254, stk. 1

og i

§ 256, stk. 1,

indsættes efter »en udsteder, «: »en udbyder, en person, der

anmoder om optagelse af værdipapirer til handel på et reguleret marked,«.

§3

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1079 af 5. juli 2016, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 665 af 8. juni 2017 og senest ved § 4 i lov

nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

§ 3, stk. 3, nr. 3,

affattes således:

»3) Virksomhedens bestyrelse og direktion eller indehaveren, såfremt virksomheden drives som

enkeltmandsvirksomhed, opfylder kravene i § 4.«

§ 3, stk. 4,

indsættes som

nr. 4:

»4) Betingelserne i kapitel 2 a.«

§ 3

indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7.

Stk. 3, nr. 3, gælder for den eller de ledelsesansvarlige, når en finansiel rådgiver, investe-

ringsrådgiver eller boligkreditformidler drives som en juridisk person uden bestyrelse eller direk-

tion.«

Stk. 7 bliver herefter stk. 8.

§ 4

affattes således:

»§ 4.

Et medlem af bestyrelsen og direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller

en boligkreditformidler eller en indehaver af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller bo-

ligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed

1) skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller

stillingen,

2) skal have tilstrækkeligt godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig

uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen,

3) må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller

anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan vare-

tage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde,

4) må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller

gældssanering og

5) må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at personen ikke vil varetage

hvervet eller stillingen på forsvarlig måde.

Stk. 2.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver

eller en boligkreditformidler eller indehaveren af en finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller

en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, skal give meddelelse til Finanstilsynet

om, at vedkommende opfylder de betingelser, som er nævnt i stk. 1. Meddelelse skal gives i forbin-

delse med vedkommendes indtræden i virksomhedens ledelse eller for en finansiel rådgiver, en inve-

steringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirksomhed, i forbindelse med

ansøgning om tilladelse, jf. § 3. Der skal endvidere gives meddelelse til Finanstilsynet, hvis der ef-

terfølgende sker ændringer i de forhold, som er nævnt i stk. 1, nr. 2-5.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige for den finan-

sielle rådgiver, investeringsrådgiveren eller boligkreditformidler, hvis den finansielle rådgiver, inve-

steringsrådgiver eller boligkreditformidler drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller di-

rektion.«

§ 5, stk. 1,

ændres

»§

4, stk. 3,« til: »§ 4, stk. 2,«.

Efter § 5 indsættes før overskriften før § 6:

»Kapitel 2 a

Særlige krav for investeringsrådgivere

§ 5 a.

Bestyrelsen i en investeringsrådgiver er ansvarlig for, skal fastlægge og føre tilsyn med

gennemførelsen af ledelsesordninger, som skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse, herunder at in-

vesteringsrådgiveren har

1) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret gennemskuelig og konsekvent ansvarsforde-

ling,

2) procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse

af interessekonflikter,

3) en politik vedrørende de tjenesteydelser, aktiviteter, produkter og transaktioner, som investe-

ringsrådgiveren tilbyder eller leverer i overensstemmelse med virksomhedens risikovillighed

samt de karakteristika og behov, der kendetegner investeringsrådgiverens kunder, som de vil

blive tilbudt eller leveret til, herunder gennemførelse af passende stresstest, når det er relevant,

4) de nødvendige ressourcer til at gennemføre investeringsrådgiverens virksomhed, herunder at per-

sonalet har de fornødne faglige kompetence, viden og ekspertise, og at ressourcerne anvendes

hensigtsmæssigt.

Stk. 2.

Bestyrelsen skal have adgang til den information og de dokumenter, der er nødvendige for

at føre tilsyn med og overvåge beslutningstagningen på ledelsesniveau.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan, når en investerings-

rådgiver drives som en juridisk person uden en bestyrelse.

Stk. 4.

Indehaveren skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse af investeringsrådgiveren, når en

investeringsrådgiver drives som en enkeltmandsvirksomhed.

§ 5 b.

Bestyrelsen for en investeringsrådgiver skal sikre, at bestyrelsens medlemmer har tilstræk-

kelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå investeringsrådgiverens akti-

viteter og de hermed forbundne risici.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for det øverste ledelsesorgan, når en investeringsrådgi-

veren drives som en juridisk person uden bestyrelse.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder ikke for en investeringsrådgiver, der er en enkeltmandvirksomhed.

§ 5 c.

Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en investeringsrådgiver eller indehaveren, når

af en investeringsrådgiver er en enkeltmandsvirksomhed, skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage

hvervet eller stillingen i den pågældende investeringsrådgiver.

Stk.2.

Stk. 1 finder anvendelse for den eller de ledelsesansvarlige, når investeringsrådgiveren dri-

ves som en juridisk person uden bestyrelse eller direktion.

§ 5 d.

En investeringsrådgiver skal afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er

nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser for

medlemmer af bestyrelsen og direktionen eller indehaveren af en investeringsrådgiver, der er en en-

keltmandsvirksomhed.

Stk.

2. Investeringsrådgiveren skal afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er

nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til

medlemmer af det øverste ledelsesorgan og den daglige ledelse, når investeringsrådgiveren drives

som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.«

§ 14, stk. 1

ændres »§ 4, stk. 2,« til: » § 4, stk. 1, nr. 2-5, og § 5 c, stk.1,«.

§ 14 stk. 3,

ændres »§ 4, stk. 2, nr. 1,« til: » § 4 stk. 1, nr. 3,«.

§ 14, stk. 4,

ændres »§ 4, stk. 2, nr. 2 eller 3,« til: »§ 4 stk. 1, nr. 4 eller 5, og § 5 c, stk. 1,«.

10.

§ 14 stk. 8,

affattes således:

»Stk. 8.

Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på den eller de ledelsesansvarlige, når en virksom-

hed drives som en juridisk person uden en bestyrelse eller direktion.«

11.

§ 15

indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2.

Finanstilsynet kan indtil en straffesag er afgjort inddrage en tilladelse, som er meddelt en

finansiel rådgiver, en investeringsrådgiver eller en boligkreditformidler, der er en enkeltmandsvirk-

somhed, hvis der er rejst tiltale mod indehaveren af virksomheden for overtrædelse af straffeloven,

denne lov eller anden finansiel lovgivning, og hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende

ikke opfylder kravene i § 4, stk. 1, nr. 3.

Stk. 3.

Indehaveren af en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditformidler, der er

en enkeltmandsvirksomhed, kan forlange, at Finanstilsynets afgørelse om at inddrage en tilladelse i

medfør af stk. 1, nr. 5, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-5, og i medfør af stk. 2, bliver indbragt for domstolene.

Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at inddragelse af tilladelse er

meddelt den pågældende. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modta-

gelse af anmodning herom. Sagen anlægges efter den borgerlige retsplejes former.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

12.

§ 21

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Den berørte virksomhed og det pågældende bestyrelsesmedlem eller den direktør, som

afgørelsen omhandler, anses som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæder-

lighed, jf. § 4. Det samme gælder Finanstilsynets afgørelser om påbud efter § 14.«

13.

§ 26, stk. 1,

ændres »stk. 3 og 4, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,« til: »stk. 2 og 3, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, «, og

efter »§ 4, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, nr. 1 og 2,« indsættes: »§ 5 a, § 5 b, stk. 1 og 2, og §§ 5 c og 5 d,«.

§4

I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som ændret ved lov nr. 651 af 8. juni 2017, § 8 i lov nr.

1547 af 19. december 2017, § 17 i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og § 12 i lov nr. 706 af 8. juni 2018,

foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »finder alene kapitel 4-11 anvendelse«: »med undtagelse af § 126 og §

127, stk. 1«.

§ 1, stk. 3

indsættes efter »finder alene kapitel 4-11 anvendelse«: »med undtagelse af § 126

og § 127, stk. 1 og 3«.

§ 1, stk. 7,

udgår »120, 121« og i stedet indsættes »120-123, 124, stk. 4,«.

§ 1

indsættes som

stk. 8

»Stk. 8.

Erhvervsministeren kan for betalingsinstrumenter, der er omfattet af § 5, nr. 14-16, di-

spensere helt eller delvist fra lovens kapitel 5-7, der dermed ikke finder anvendelse på et bestemt

betalingsinstrument eller bestemte typer af betalingsinstrumenter. Erhvervsministeren kan endvidere

fastsætte supplerende regler for bestemte typer af betalingsinstrumenter.

Stk. 9.

Erhvervsministeren kan for tjenester og betalingstransaktioner, der er omfattet af § 1, stk.

5, dispensere helt eller delvist fra lovens § 66, § 75, § 77, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 2, § 82, stk. 1

og 2, §§ 96, 99, 100, 104, 108, 117-119, 122, 123 og 125, der dermed ikke finder anvendelse på en

bestemt tjeneste eller betalingstransaktion eller bestemte typer af tjenester eller betalingstransaktio-

ner. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte supplerende regler for bestemte typer af tjenester

eller betalingstransaktioner.«

§ 14, stk. 1, nr. 5,

ændres »§ 7, nr. 14-17,« til: »§ 5, nr. 14-17,«.

§ 17

ændres »betalingsinstituttets« til: »instituttets«.

§ 20, stk. 4, nr. 4,

ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag«.

§ 25

indsættes som

stk. 2

»Stk.

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have effektive procedurer for følgende:

1) Godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser.

2) Væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser.

3) Distribution af produkter og tjenesteydelser.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler vedrørende de foranstaltninger, som e-penge-

institutter og betalingsinstitutter skal træffe, jf. stk. 2.«

Overskriften

før § 31 affattes således:

»Kapitalgrundlag«.

10.

§ 31, stk. 1,

§ 32, stk. 1

ændres »en basiskapital« til: »et kapitalgrundlag«.

11.

§ 31, stk. 4,

§ 32, stk. 4,

ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag«.

12.

§ 31, stk. 5,

ændres »Basiskapitalen« til: »Kapitalgrundlaget«.

13.

§ 33, stk. 1

ændres »basiskapitalen« til: »kapitalgrundlaget«.

14.

§ 135, stk. 1, nr. 7,

affattes således:

»7) gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.«

15.

§ 136, stk. 1,

ændres »kapitel 2 og 3« til: »kapitel 2, 3 og 8 og §§ 83-90«.

16.

§ 144, stk. 6,

ændres »Markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28«

til: »Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og § 34«.

17.

§ 152, stk. 2,

ændres »§§ 22 og 25,« til: »§ 22 og § 25, stk. 1,«.

18.

overskriften

til bilag 2 ændres »basiskapital,« til: »kapitalgrundlag,«.

19.

Tre steder i

bilag 2

ændres »basiskapital« til: »kapitalgrundlag« og et sted ændres »basiskapita-

len« til: »kapitalgrundlaget«.

§5

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 25. august 2015, som ændret

bl.a. ved § 10 i lov nr. 631 af 8. juni 2016, § 3 i lov nr. 1547 af 19. december 2017 og senest ved § 5

i lov nr. 706 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 8-45«: »,

og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel

ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardi-

seret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forord-

ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«.

§ 14, stk. 2, 1. pkt.,

udgår: »og underskrevet«.

§ 14, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Finanstilsynet

orienterer Erhvervsstyrelsen og foreningen eller SIKAV’en, når Finanstilsynet har

givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringerne.«

§ 14, stk. 4,

ophæves.

§ 29, stk. 2,

ændres »Erhvervs- og vækstministeren« til: »Erhvervsministeren«, og efter »redelig

forretningsskik og god praksis« indsættes: »inden for virksomhedsområdet, herunder«.

§ 68, stk. 2, nr. 1,

ændres »for at indløse investorernes andele, for at udnytte tegningsrettigheder

eller til midlertidig finansiering af indgåede handler« til: », bortset fra lån med investeringsformål«.

§ 75, stk. 1, 2. pkt.,

udgår »og indberette forholdet til Finanstilsynet«.

§ 75, stk. 1, 3. pkt.,

ophæves.

§ 75, stk. 2,

udgår »og Finanstilsynet«.

10.

§ 139, stk. 3,

ændres »underrette Finanstilsynet herom med en erklæring om» til: »kunne doku-

mentere«.

11.

§ 139

indsættes som

stk. 5:

»Stk. 5.

Er en afdeling i en dansk UCITS eksponeret mod en securitisering, der ikke længere opfylder

kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 om securitisering og om opret-

telse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, skal ledelsen

handle i investorernes interesse og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.«

12.

§ 161, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes efter »(UCITS-direktivet),«: »Europa-Parlamentets og Rådets

Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om

oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler fast-

sat i medfør heraf«.

13.

§ 166, stk. 7,

ændres »Det Finansielle Råd« til: »Finanstilsynets bestyrelse«.

§6

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1074 af 6 juli 2016,

som bl.a. ændret ved lov nr. 665 af 8. juni 2017 og senest ved lov nr. 706 af 8. juni 2018.

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr.

2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger, EU-Tidende 2017, nr. L 169, side 8-45«: »,

og Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel

ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardi-

seret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forord-

ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2017, nr. L 347, side 35«.

§ 26

affattes således:

»§ 26.

Hvis en alternativ investeringsfond eksponeres mod en securitisering, der ikke længere opfyl-

der kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 om securitisering og om

oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering, skal forvalte-

ren af alternative investeringsfonde handle i investorerne interesse i de relevante alternative investe-

ringsfonde og om nødvendigt træffe korrigerende foranstaltninger.«

§ 155, stk. 1, 4. pkt.,

indsættes efter »venturekapitalfonde«: », samt Europa-Parlamentets og Rå-

dets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og

om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og regler

fastsat i medfør heraf«.

§ 190, stk. 1,

indsættes efter »§ 25, stk. 1-3,«: »§ 26,«.

§7

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, foretages følgende ændring:

§ 8 a

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som et ejendomskredit-

selskab skal træffe for at have effektive procedurer for udvikling og distribution af produkter.«

§8

I lov nr. 375 af 27. april 2016 om betalingskonti, som ændret ved § 49 i lov nr. 426 af 3. maj 2017, §

156 i lov nr. 652 af 8. juni 2017, § 7 i lov nr. 1547 af 19. december 2017 og § 8 i lov nr. 706 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

§ 2

indsættes som

nr. 16-18:

»16) Gebyrer: Alle de eventuelle omkostninger og strafafgifter, forbrugeren skal betale betalingstje-

nesteudbyderen for eller vedrørende de tjenester, der er knyttet til en betalingskonto.

17) Indlånsrentesats: Enhver rentesats, der betales til forbrugeren i forbindelse med midler på en be-

talingskonto.

18) Overtræk: Et stiltiende accepteret overtræk, hvorved en betalingstjenesteudbyder stiller midler til

rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens betalingskonto eller den

aftalte kassekredit.«

I § 26, stk. 2, indsættes som

2. pkt.:

»Erhvervsministeren kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunk-

ter.«

§9

§ 10

I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love,

foretages følgende ændring:

§ 24

indsættes som

stk. 3

»Stk. 3.

For Færøerne kan der én gang ved kongelig anordning foretages de ændringer af lovens

§ 1, nr. 129, som sat i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 4.

For Grønland kan der én gang ved kongelig anordning foretages de ændringer af lovens § 1,

nr. 129, som sat i kraft for Grønland med de afvigelser, som de Grønlandske forhold tilsiger.«

§ 11

I lov nr. 532 af 29. april 2015 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v., lov om finansiel virk-

somhed, lov om kreditaftaler, lov om finansielle rådgivere, lov om pantebrevsselskaber, lov om real-

kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love, foretages følgende ændring:

I § 2, nr. 9, udgår »Ligeledes skal den af virksomheden udarbejdede halvårsrapport indsendes til

Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning.« og i stedet indsættes »Virk-

somheder, der har pligt til at udarbejde halvårsrapport, skal ligeledes indsende den udarbejdede halv-

årsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter halvårsperiodens afslutning.«

§ 12

I lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. lovbekendtgørelse nr. 917 af 8. juli 2015, som

senest ændret ved § 3 i lov nr. 666 af 8. juni 2017, foretages følgende ændringer:

§ 5, stk. 1,

ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelin-

gen«.

§ 5, stk. 4,

ændres »Fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »Investerings- og forvaltningsafdelin-

gen«.

§ 6, stk. 2,

ændres »fondsmæglerselskabsafdelingerne« til: »investerings- og forvaltningsafdelin-

gerne«.

§ 7 a, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Garantiformuens midler skal for investerings- og forvaltningsafdelingens vedkommende be-

stå af indeståelser og skal udgøre mindst 10 mio. kr. De i § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, angivne institutters

individuelle indeståelser beregnes som en fast indeståelse for hvert selskab samt en variabel indestå-

else med udgangspunkt i selskabernes relative størrelse.«

§ 10

ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelingen«.

§ 21, stk. 1,

ændres »fondsmæglerselskabsafdelingen« til: »investerings- og forvaltningsafdelin-

gen«.

§ 13

I lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, jf. anordnings-

bekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014, som ændret ved anordning nr. 34 af 16. januar 2015, an-

ordning nr. 35 af 16. januar 2015, anordning nr. 36 af 16. januar 2015, anordning nr. 37 af 16. ja-

nuar 2015, anordning nr. 38 af 16. januar 2015, anordning nr. 39 af 16. januar 2015, anordning nr.

40 af 16. januar 2015, anordning nr. 41 af 16. januar 2015, anordning nr. 689 af 22. maj 2015, an-

ordning nr. 693 af 22. maj 2015, § 3 i anordning nr. 756 af 19. juni 2017, anordning nr. 1588 af 19.

december 2017, anordning nr. 1582 af 19. december 2017, anordning nr. 1581 af 19. december

2017, anordning nr. 1583 af 19. december 2017 og anordning nr. 1580 af 19. december 2017, fore-

tages følgende ændringer:

Efter § 117 a indsættes:

»§

117 b.

Et pengeinstitut skal på anmodning fra Det Færøske Risikoråd udlevere relevante oplys-

ninger, som rådet vurderer er nødvendige for, at rådet kan udføre sine opgaver.«

§ 373, stk. 2,

indsættes efter »§ 80 c, stk. 1 og 2,«: »§ 117 b,«.

§ 14

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 13, § 2 og § 14, stk. 3, træder i kraft den 21. juli 2019.

Stk. 3.

Eventuelle tillæg til prospekter, der er godkendt af Finanstilsynet inden den 21. juli 2019, skal

udarbejdes efter reglerne om tillæg i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af

14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden

eller optages til handel på et reguleret marked.

Stk. 4.

Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 13 for Færøerne.

§ 15

Stk. 1.

§§ 1-12 gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 1-12 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de æn-

dringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§§ 1-12 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de æn-

dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Accessorisk virksomhed

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3. Lovforslagets indhold

2.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengeinstitutter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3. Lovforslagets indhold

2.3. Ophævelse af begrænsning for livsforsikringsselskabers investering i fast ejendom

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3. Lovforslagets indhold

2.4. Koncerngenopretningsplaner

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3. Lovforslagets indhold

2.5. Vedtægtsændringer i andelskasser uden lovbestemte stemmeretsbegrænsninger

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3. Lovforslagets indhold

2.6. Ophævelse form- og oplysningskravene til samtykke i forbindelse med finansielle virksomhe-

ders videregivelse af fortrolige oplysninger

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3. Lovforslagets indhold

2.7. Anvendelse af regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed ved opløsning mv.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3. Lovforslagets indhold

2.8. Beslutning om nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3. Lovforslagets indhold

2.9. Ændring af SIFI-indikatoren for indlån

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3. Lovforslagets indhold

2.10. Ændringer som følge af STS-forordningen

2.10.1.

Gældende ret

2.10.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.10.3.

Lovforslagets indhold

2.11. Præcisering af bestyrelsens kompetencer i forhold til regler og vejledninger

2.11.1.

Gældende ret

2.11.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.11.3.

Lovforslagets indhold

2.12. Afskaffelse af dobbeltafgiften for virksomheder, der både har tilladelse til at udøve finansiel

rådgivning og boligkreditformidling

2.12.1.

Gældende ret

2.12.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.12.3.

Lovforslagets indhold

2.13. Ændringer som følge af prospektforordningen

2.13.1.

Gældende ret

2.13.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.13.3.

Lovforslagets indhold

2.14. Gennemførelse af enkelte dele af MiFID II vedrørende krav til ledelsen i investeringsrådgivere

2.14.1.

Gældende ret

2.14.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.14.3.

Lovforslagets indhold

2.15. Anvendelse af visse bestemmelsers i lov om betalinger for filialer, agenter og grænseoverskri-

dende tjenesteydelser

2.15.1.

Gældende ret

2.15.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.15.3.

Lovforslagets indhold

2.16. Dispensationsadgang i lov om betalinger

2.16.1.

Gældende ret

2.16.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.16.3.

Lovforslagets indhold

2.17. Konsekvensændring i bestemmelsen om offentligt register over virksomheder, der er omfattet

af undtagelserne i lov om betalinger

2.17.1.

Gældende ret

2.17.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.17.3.

Lovforslagets indhold

2.18. Præcisering af lov om betalingers bestemmelser om opbevaringspligt

2.18.1.

Gældende ret

2.18.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.18.3.

Lovforslagets indhold

2.19.

Ændring af begrebet ”basiskapital” i lov om betalinger

2.19.1.

Gældende ret

2.19.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.19.3.

Lovforslagets indhold

2.20. Produktgodkendelsesprocedurer for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter

2.20.1.

Gældende ret

2.20.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.20.3.

Lovforslagets indhold

2.21. Inddragelse af tilladelse som e-pengeinstitut m.fl. for overtrædelse af hvidvaskloven

2.21.1.

Gældende ret

2.21.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.21.3.

Lovforslagets indhold

2.22. Udvidelse af bestemmelsen om tavshedspligt i lov om betalinger

2.22.1.

Gældende ret

2.22.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.22.3.

Lovforslagets indhold

2.23. Henvisning i lov om betalinger til den nye markedsføringslov

2.23.1.

Gældende ret

2.23.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.23.3.

Lovforslagets indhold

2.24.

Underskrift på investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter og anvendelse af digital kom-

munikation

2.24.1.

Gældende ret

2.24.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.24.3.

Lovforslagets indhold

2.25. Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om god skik for danske og udenland-

ske UCITS

2.25.1.

Gældende ret

2.25.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.25.3.

Lovforslagets indhold

2.26.

Udvidelse af danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån

2.26.1.

Gældende ret

2.26.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.26.3.

Lovforslagets indhold

2.27.

Ophævelse af danske UCITS’ indberetningspligt til Finanstilsynet ved fejlberegning af emis-

sions- eller indløsningsprisen og ophævelse af Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte

nærmere regler om danske UCITS underretningspligt om fejlberegningen.

2.27.1.

Gældende ret

2.27.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.27.3.

Lovforslagets indhold

2.28.

Danske UCITS’ underretningspligt over for Finanstilsynet, når bestyrelsen har truffet beslut-

ning om, at en afdeling skal investere i et nyt marked

2.28.1.

Gældende ret

2.28.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.28.3.

Lovforslagets indhold

2.29. Afgørelseskompetence til Finanstilsynets bestyrelse i forbindelse med sager om påbud til dan-

ske UCITS

2.29.1.

Gældende ret

2.29.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.29.3.

Lovforslagets indhold

2.30. Lov om ejendomskreditselskaber

2.30.1.

Gældende ret

2.30.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.30.3.

Lovforslagets indhold

2.31. Ikrafttrædelsesbestemmelse for lov om betalingskonti

2.31.1.

Gældende ret

2.31.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.31.3.

Lovforslagets indhold

2.32. [Titel]

2.32.1.

Gældende ret

2.32.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.32.3.

Lovforslagets indhold

2.33. Fornyelse af anordningshjemmel til tilpasning af SIFI-reglerne for Færøerne og Grønland

2.33.1.

Gældende ret

2.33.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.33.3.

Lovforslagets indhold

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Høring

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lovforslaget gennemføres en række af de anbefalinger til initiativer, som arbejdsgruppen for

eftersyn af den finansielle regulering afgav

i sin rapport ”Eftersyn af den finansielle regulering”,

der

blev offentliggjort den 27. april 2018.

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering blev nedsat på baggrund af regeringsgrund-

laget ”For et friere, rigere og mere trygt Danmark”, hvoraf

det fremgår, at der skal iværksættes et

eftersyn af den finansielle regulering med henblik på at afdække, om der er en fornuftig balance

mellem de administrative byrder og de samfundsøkonomiske gevinster ved finansiel regulering.

I dens rapport vurderer arbejdsgruppen, at den skærpede finansielle regulering, herunder de i EU

vedtagne øgede kapitalkrav og rammer for håndtering af nødlidende kreditinstitutter, samt de tilsyns-

mæssige tiltag, der er gennemført siden krisen, generelt er velbegrundet og bidrager til at sikre et

velfungerende og robust finansielt system. Sektoren kan herved opretholde dens samfundsøkonomi-

ske vigtige rolle med at formidle lån til husholdninger og virksomheder, også i krisesituationer, sam-

tidig med at risiciene for fremtidige finansielle kriser og risikoen for brug af statslige midler til at

understøtte finansiel stabilitet er blevet nedbragt betydeligt.

Det er blandt andet arbejdsgruppens vurdering, at der er væsentlige samfundsøkonomiske gevinster

forbundet med, at kapitalkravene til penge- og realkreditinstitutter er øget efter finanskrisen med

CRR/CRD IV. Analysen er dermed på linje med en række andre analyser foretaget for andre landes

økonomier. Her er der bred konsensus om, at de efter krisen vedtagne højere kapitalkrav vil være

forbundet med gevinster for samfundet som helhed. De mere specifikke samfundsmæssige effekter

ved kapitalkrav må dog forventes at afhænge af kapitalkravenes niveau, således at nettogevinsterne

ved en given ændring i kapitalkravet må forventes at være mindre, desto højere niveauet for kapital-

kravet i udgangspunktet er.

Arbejdsgruppen vurderer ligeledes, at der vil være væsentlige samfundsøkonomiske gevinster for-

bundet med, at der med BRRD er etableret klare rammer for håndtering af nødlidende kreditinstitut-

ter, herunder i form af afviklings-planer, der gør det muligt at restrukturere et nødlidende systemisk

vigtigt institut, uden at der anvendes statslige midler, herunder som følge af reglen om nedskrivning

af aktionærer og kreditorer (bail-in). BRRD har delvist fjernet kreditvurderingsbureauernes forvent-

ning om statslig støtte.

Arbejdsgruppen finder derfor overordnet, at fordelene, herunder for den finansielle stabilitet, samlet

set mere end opvejer de omkostninger og byrder, som den skærpede regulering indebærer for sekto-

ren. Arbejdsgruppen støtter således generelt de senere års vedtagne centrale reformer af den finan-

sielle regulering. Med udgangspunkt i denne overordnede vurdering har arbejdsgruppen i gennem-

gangen af den finansielle regulering haft fokus på at identificere emner, hvor regulering kan afskaffes

eller forenkles og hvor det er muligt at reducere byrderne, under hensyn til den finansielle stabilitet

og gode vilkår for forbrugerne.

Med dette lovforslag gennemføres en række af arbejdsgruppens anbefalinger:

Med lovforslaget justeres reglerne i lov om finansiel virksomhed således, at særligt forskellige former

for digitale løsninger og ydelser falder ind under begrebet accessorisk virksomhed, som kan udøves

af pengeinstitutter. Det foreslås endvidere, at lov om finansiel virksomhed tilpasses således, at pen-

geinstitutter kan udøve visse aktiviteter, der ligger ud over accessorisk virksomhed, i et selvstændigt

kapitaliseret datterselskab.

Det foreslås desuden, at begrænsningerne for forsikringsselskabers investering i boligbyggeri i § 29,

stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, ophæves. Hensynet til, at forsikringsselskaberne ikke tager for

store risici er varetaget i § 158 i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslås endvidere at ophæve kravet om erklæring fra UCITS (Undertakings for Collective In-

vestment in Transferable Securities) i § 139, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. Det foreslås

endvidere, at § 68 i lov om investeringsforeninger m.v. tilpasses, så bestemmelsen rummer de mulig-

heder for optagelse af midlertidige lån, der følger af UCITS-direktivet. Det dog under hensyntagen

til investorbeskyttelsen, herunder at en afdeling ikke må kunne optage midlertidige lån med det for-

mål at opnå en risikoeksponering, der er større end foreningens formue.

Endelig foretages der på baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger en række ændringer med henblik

på at fjerne overimplementering i den finansielle regulering. Det foreslås således at ophæve bestem-

melserne om koncerngenopretningsplaner i lov om finansiel virksomhed . I lov om investeringsfor-

eninger foreslås det, at ophæve kravet om indberetning til Finanstilsynet af enhver afvigelse på 0,5

pct. eller mere samt det lovbestemte krav om, at vedtægterne for en investeringsforening eller SIKAV

(Selskaber for investering med kapital, der er variabel) skal underskrives af bestyrelsen.

Lovforslaget gennemfører herudover en række ændringer i lov om kapitalmarkeder som følge af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret

marked (prospektforordningen). Prospektforordningen træder i kraft 21. juli 2019.

Lovforslaget indeholder også ændringer i lov om finansiel virksomhed, som skal sikre beskyttelsen

af den enkelte andelshavers interesser i andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger

ikke længere gælder, og hvor der ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne. Med lov-

forslaget sikres denne beskyttelse ved, at en række af selskabslovens regler om vedtagelseskrav til

vedtægtsændringer skal finde anvendelse for denne særlige type andelskasser.

Med lovforslaget foreslås det desuden at sænke et af de eksisterende krav til, hvornår et institut kan

blive udpeget som et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) i Danmark. Det foreslås at sænke

kravet for SIFI-indlånsindikatoren fra 5 pct. til 3 pct. således, at et instituts indlån i Danmark fremover

skal udgøre 3 pct. af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Danmark for at kunne udpeges som

SIFI-institut. Lovforslaget vil gøre det lettere at indlemme de institutter, der forvalter de største andele

af de danske husholdningers og danske virksomheders indskud, under reglerne for SIFI’er. Dette skal

være med til at understøtte, at de systemiske risici, der er forbundet med sådanne betydelige institut-

ter, kan håndteres bedst muligt, herunder så disse institutter omfattes af de kapitalbufferkrav, der

gælder for SIFI’er. Det tilsigtes herved at øge robustheden i den finansielle

sektor.

Det foreslås endvidere, at virksomheder, der både har tilladelse til at udøve finansiel rådgivning og

boligkreditformidling, ikke længere skal betale afgift til Finanstilsynet for tilladelsen som boligkre-

ditformidler. Afskaffelse af dobbeltafgiften vil sikre bedre vilkår på markedet for finansielle rådgiv-

ningsydelser.

Lovforslaget indeholder også ændringer, der har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Ændringerne vedrører særlige krav til governance i investeringsrådgivere, som skal sikre en effektiv

og forsigtig ledelse, herunder at bestyrelsens medlemmer har tilstrækkelig kollektiv viden, faglig

kompetence og erfaring, afsættelse af tilstrækkelig tid til at varetage hvervet eller stillingen og afsætte

de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige mulig-

heder for introduktions- og efteruddannelseskurser. Enkelte bestemmelser har endvidere til formål at

gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed

som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV) vedrørende

egnetheds- og hæderlighed kravene for investeringsrådgivere.

Med lovforslaget indføres et krav i lov om betalinger om, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter

skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser. Endvidere fore-

slås indført en bemyndigelse til Finanstilsynet til at fastsætte regler om produktgodkendelsesproce-

durer for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. Hermed sikres ensartet regulering for e-pengein-

stitutter og betalingsinstitutter i forhold til andre virksomheder indenfor den finansielle sektor.

Med lovforslaget gennemføres i øvrigt en styrkelse af visse finansielle virksomheders fokus på efter-

levelsen af reglerne på hvidvaskområdet. Lovforslaget indebærer således, at Finanstilsynet ved sær-

ligt grove overtrædelser af hvidvaskreglerne får mulighed for også at inddrage tilladelsen fra en virk-

somhed, der har tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut eller en begrænset tilladelse til

udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester. Tilsvarende regler er allerede ind-

ført for blandt andet penge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber.

Lovforslaget indeholder endvidere ændringer af lov om investeringsforeninger m.v. Ændringerne har

til formål at ændre Finanstilsynets praksis i forbindelse med godkendelse af investeringsforeningers

og SIKAV’ers vedtægter

samt

ophæve danske UCITS’ underretningspligt over for Finanstilsynet, når

bestyrelsen har truffet beslutning om, at en afdeling skal investere på et nyt marked. Ligeledes præ-

ciseres erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om god skik for danske og udenland-

ske UCITS.

Med lovforslaget foreslås der indført en bemyndigelse til Finanstilsynet i lov om ejendomskreditsel-

skaber, så Finanstilsynet vil kunne fastsætte regler om de foranstaltninger, som et ejendomskreditsel-

skab skal træffe for at have effektive procedurer for udvikling og distribution af produkter. Bemyn-

digelsen skal sikre mulighed for at skabe ensartet regulering for de virksomheder, som udvikler og

distribuerer boliglån.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Accessorisk virksomhed

2.1.1. Gældende ret

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber har ikke fri adgang til at drive anden

virksomhed, end den der er givet tilladelse til. Som udgangspunkt kan disse virksomheder alene ud-

øve de aktiviteter, som er oplistet i § 7, stk. 1 (pengeinstitutter), § 8, stk. 1 (realkreditinstitutter) og §

11, stk. 1 (forsikringsselskaber), i lov om finansiel virksomhed. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-

26 i lov om finansiel virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber mulig-

hed for at udøve andre aktiviteter i et begrænset omfang.

Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed udvi-

des således med §§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan udover de regulerede

aktiviteter drive virksomhed, der er accessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller af-

vikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af er-

hvervsvirksomheder, jf. § 25 samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en dominerende ind-

flydelse i denne, jf. § 26.

Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder i øvrigt kerneområdet for henholdsvis

pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Pengeinstitutter må end-

videre udøve de aktiviteter som er nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdi-

papirhandleraktiviteter).

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

forsikringsselskaber kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilla-

delse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves i et andet selskab.

Den virksomhed, som pengeinstituttet, realkreditinstituttet eller forsikringsselskabet ønsker at udøve

i form af accessorisk virksomhed, skal være forbundet med eller ligge i naturlig forlængelse af hen-

holdsvis pengeinstitutvirksomhed, realkreditinstitutvirksomhed eller forsikringsvirksomhed.

Området for accessorisk virksomhed vil derfor være forskelligt for de enkelte virksomhedstyper. Der-

imod vil området for accessorisk virksomhed ikke være forskelligt for den enkelte virksomhed. Hvis

et aktivitetsområde eksempelvis anses for accessorisk til pengeinstitutvirksomhed, kan alle pengein-

stitutter drive denne virksomhed, hvis den ikke antager et dominerende omfang. Hvis virksomhedens

tilknytning til den virksomhed, som Finanstilsynet har givet tilladelse til, er ubetydelig, kan virksom-

heden ikke anses som accessorisk. Hvis virksomheden antager et dominerende omfang, kan virksom-

heden heller ikke karakteriseres som accessorisk.

Den nærmere afgrænsning af den retlige standard ”accessorisk virksomhed” fastlægges i øvrigt ved

administrativ praksis under hensyntagen til den samfundsmæssige udvikling.

Som eksempler på virksomhed, der er blevet anset for at være accessorisk til pengeinstitutvirksomhed

kan eksempelvis nævnes ejendomsformidling, ejendomsadministration, kursusvirksomhed vedrø-

rende pengeinstitutvirksomhed mv. Som eksempler på virksomhed, der er blevet anset for at være

accessorisk til realkreditvirksomhed kan eksempelvis nævnes vurdering af fast ejendom og ejendoms-

datasystemer mv. Som eksempler på virksomhed, der eksempelvis er blevet anset for at være acces-

sorisk til forsikringsvirksomhed kan nævnes bygningssyn, risikovurderinger og markedsføring af ty-

veri og brandalarmer mv.

Digitale løsninger og services har kun været omfattet af den tilladte accessoriske virksomhed ud fra

konkrete vurderinger.

Det fremgår af § 24, stk. 1, 2. pkt., at Finanstilsynet kan kræve, at den accessoriske virksomhed ud-

skilles i et særligt selskab. I vurderingen heraf indgår forhold såsom omfanget af den accessoriske

virksomhed, i hvilken grad den adskiller sig fra virksomhedens almindelige drift, samt om de regn-

skabsmæssige forhold og hensynet til et effektivt tilsyn tilsiger det.

Ud over den accessoriske virksomhed i § 24 i lov om finansiel virksomhed kan virksomhederne drive

anden virksomhed, jf. §§ 25 og 26 i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen i § 25 giver bred

mulighed for at drive anden virksomhed end den tilladte, og stiller ikke krav om, at aktiviteterne skal

have relation til den relevante virksomhedstype. Til gengæld kræver bestemmelsen, at virksomheden

drives midlertidigt, og kan som udgangspunkt kun ske for at hindre tab for den finansielle virksom-

hed. Reglen i § 26 giver ligeledes mulighed for at drive anden virksom men i fællesskab med andre

virksomheder. Således bærer en enkelt finansiel virksomhed ikke risikoen ved drift af anden virk-

somhed alene.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som led i at modernisere og fremtidssikre den finansielle lovgivning under hensyntagen til den fi-

nansielle stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse anbefaler Arbejdsgruppen for eftersyn af den

finansielle regulering bl.a. i sin rapport fra april 2018, at § 24 i lov om finansiel virksomhed tilpasses

således, at særligt forskellige former for digitale løsninger og services falder ind under begrebet ac-

cessorisk virksomhed.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber kan i dag drive virksomhed, der er ac-

cessorisk til den virksomhed, der er givet tilladelse til. Om en virksomhed må anses for accessorisk,

afhænger af den accessoriske virksomheds betydning for den finansielle virksomheds økonomiske

stilling, risikoen knyttet til de planlagte aktiviteter, og hvor meget den accessoriske virksomhed ad-

skiller sig fra den finansielle virksomheds kerneområde. Begrænsningerne sikrer, at de finansielle

virksomheder ikke påtager sig unødige risici eller risici, som virksomhederne ikke har kompetencer

til at sikre en forsvarlig risikostyring af, og som ikke er dækket af kapitalkrav. Reguleringen under-

støtter på den måde hensynet til indskyderne, forsikringstagerne og den finansielle stabilitet.

Baggrunden for den danske begrænsning i virksomhedsområdet, hvorefter virksomhederne ikke må

drive almindelig erhvervsvirksomhed, som f.eks. produktionsvirksomhed eller detailhandel, som ac-

cessorisk virksomhed, skal findes i, at finansieringen af den accessoriske virksomhed vil ske fra

blandt andet indlånsmidler. Det kan være risikabelt, idet den finansielle virksomhed ikke vil være

uvildig ved ydelse af nye lån eller dækning af risici, hvis der er et medansvar for en uheldig udvikling

i den accessoriske virksomhed.

Der findes ikke i EU-reguleringen begrænsninger på den accessoriske virksomhed. Endvidere er det

arbejdsgruppen vurdering, at at reguleringen af accessorisk virksomhed og mulighederne i øvrigt for

at drive ikke-finansiel virksomhed risikerer unødigt at begrænse mulighederne for at udvikle nye

digitale løsninger og tjenester. Reguleringen kan derfor på sigt en udfordring for den strategiske ud-

vikling af sektoren.

Erhvervsministeriet er enig med arbejdsgruppen i, at ny regulering gør det muligt for nye aktører at

udnytte data, som de finansielle virksomheder ligger inde med, til nye forretningsområder. Det vur-

deres derfor naturligt, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber i en vis grad

også selv kan få mulighed for at udnytte denne viden til forretningsmæssige aktiviteter, der kan om-

fattes af begrebet accessorisk virksomhed.

Pengeinstitutterne må ikke indenfor rammerne af accessorisk virksomhed i dag, tilbyde købere af

systemer servicering eller opdatering. Det gør både værdien af systemerne og efterspørgslen efter

dem lavere. Institutterne kan heller ikke efter de gældende regler tilbyde at udvikle systemer eller

software i grænsefalden mellem kunde og pengeinstitut til anvendelse i kundernes virksomheder,

selvom kunderne efterspørger sådanne. Institutterne har både kundekendskab og IT-kompetencer til

at udvikle sådanne systemer.

Gennem de seneste år er der sket en hastig udvikling indenfor betalingsformidling. Overvejelser om

initiativer, der bygger oven på disse services, er imidlertid ikke kommet videre, fordi rammen for

hvad pengeinstitutterne kan engagere sig i inden for begrebet accessorisk virksomhed har forhindret

det. Konkret nævner Finans Danmark f.eks. opbygning af elektroniske markedspladser eller delta-

gelse i kommunalt samarbejde om opkrævning og afvikling af parkeringsafgifter.

Erhvervsministeriet finder derfor, at der bør findes en balance i reguleringen, som på den ene side

skaber gode rammer for digital udvikling og teknologi og på den anden side ikke øger risikoen for

indskyderne, forsikringstagerne og den finansielle stabilitet. Mulighederne er for visse virksomheds-

typer begrænset af den bagvedliggende EU-regulering.

I forhold til penge- og realkreditinstitutter samt forsikringsselskaber børreguleringen i § 24 i lov om

finansiel virksomhed således tillade, at institutterne i højere grad kan udnytte de kompetencer og den

viden, som de oparbejder som led i deres virksomhed, hvorfor flere former for produkter og service,

herunder særligt forskellige former for it-produkter, -services og -platforme, bør falde ind under be-

grebet accessorisk virksomhed. Det bør derfor fremover klart fremgå af bestemmelsen, at digitale

løsninger og services anses for at være accessorisk virksomhed, når de er i naturlig forlængelse af den

tilladte virksomhed. På den måde sikres det, at virksomhederne i naturlig forlængelse af deres ker-

nevirksomhed kan udvikle nye digitale løsninger og services, herunder ydelser til gavn for institut-

ternes kunder, og dermed understøtte fremtidssikringen af deres forretningsmodel, samtidig med, at

der bevares en balance i forhold til at beskytte indskyderne, investorer, forsikringstagere og den fi-

nansielle stabilitet.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at § 24, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ændres, således at det for pengeinstitutter,

realkreditinstitutter og forsikringsselskaber tilføjes, at digitale løsninger og services, der er i naturlig

forlængelse af den tilladte virksomhed, anses for at være accessorisk virksomhed.

Forslaget medfører en lovfæstning af, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber

kan udvikle nye digitale løsninger og services i forlængelse af den traditionelle virksomhed til virk-

somhedens kunder.

Ændringen skal sikre, at virksomhederne kan konkurrere på lige fod med ikke-finansielle virksom-

heder, som udvikler digitale løsninger for kunderne, der favner bredere end det traditionelle virksom-

hedsområde.

For at blive betegnet som accessorisk virksomhed skal løsningerne fortsat være i naturlig forlængelse

af henholdsvis pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed eller forsikringsvirksomhed. Det gæl-

der endvidere stadig, at løsningerne ikke må antage dominerende omfang.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, samt bemærkningerne hertil.

2.2. Tilladte aktiviteter udover accessorisk virksomhed for pengeinstitutter

2.2.1. Gældende ret

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber har ikke fri adgang til at drive anden

virksomhed, end den der er givet tilladelse til. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-26 i lov om finansiel

virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber mulighed for at udøve andre

aktiviteter i et begrænset omfang.

Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed udvi-

des således med §§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan udover de regulerede

aktiviteter drive virksomhed, der er accessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller af-

vikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af er-

hvervsvirksomheder, jf. § 25, samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en dominerende ind-

flydelse i denne, jf. § 26.

Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder i øvrigt kerneområdet for henholdsvis

pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Pengeinstitutter må end-

videre udøve de aktiviteter som er nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdi-

papirhandleraktiviteter).

Efter § 26, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed kan pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsik-

ringsvirksomheder udøve enhver form for anden virksomhed i fællesskab med andre, når den finan-

sielle virksomhed ikke har dominerende indflydelse på virksomheden, når virksomhederne i fælles-

skabet ikke er koncernforbundet eller indgår i administrationsfællesskab, og når virksomheden ud-

øves i et andet selskab end den finansielle virksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at f.eks. et pengeinstitut i fællesskab med en eller flere andre kan drive alle

former for erhvervsvirksomhed, eksempelvis industri- eller rederivirksomhed. Den fælles drift kan

imidlertid ikke ske sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den finansielle

virksomhed, eller for så vidt angår forsikringsvirksomhed i administrationsfællesskab med forsik-

ringsselskabet. Et moderselskab, der ikke er en finansiel virksomhed, kan derimod drive virksomhe-

den med en dattervirksomhed, som er en finansiel virksomhed.

Begrænsningerne sikrer, at de finansielle virksomheder ikke påtager sig unødige risici eller risici,

som virksomhederne ikke har kompetencer til at sikre en forsvarlig risikostyring af, og som ikke er

dækket af kapitalkrav. Reguleringen understøtter på den måde hensynet til indskyderne, forsikrings-

tagerne og den finansielle stabilitet. Baggrunden for den danske begrænsning, hvorefter virksomhe-

derne ikke må have dominerende indflydelse, når de driver almindelig erhvervsvirksomhed, som

f.eks. produktionsvirksomhed eller detailhandel, skal findes i, at de finansielle virksomheder forvalter

betroede midler.

Bestemmelsen i § 26, stk. 1, har alene betydning i det omfang, virksomheden ikke kan drives efter

andre bestemmelser i loven, som f.eks. § 24 om accessorisk virksomhed.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering anbefaler som led i at modernisere og frem-

tidssikre den finansielle lovgivning under hensyntagen til den finansielle stabilitet og ordentlig for-

brugerbeskyttelse, at § 26 i lov om finansiel virksomhed tilpasses

således, at pengeinstitutter fremover også kan udøve visse aktiviteter, der ligger udover accessorisk

virksomhed, i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab.

Ifølge arbejdsgruppen skal det i den forbindelse sikres, at risiciene i datterselskabet bliver tilstrække-

ligt indkapslet i det pågældende selskab, og at aktiviteterne ikke udgør en betydende del af instituttets

aktivitet eller kan bringe instituttets solvensoverdækning i fare. Aktiviteterne skal ligge i forlængelse

af instituttets bankdrift eller udnytte instituttets særlige kompetencer inden for et givent område, som

kan anvendes til gavn for pengeinstituttets kunder.

Det er ikke hensigten, at udøvelsen af enhver form for virksomhed fremadrettet vil være lovlig for

pengeinstitutter, blot aktiviteten udøves i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab. Aktiviteterne

skal have en relation til pengeinstitutdriften eller være virksomhed, hvor pengeinstituttet har oparbej-

det særlige kompetencer indenfor et givent område som led i dets virksomhed, som kan anvendes til

gavn for pengeinstituttets kunder. Det vurderes, at pengeinstitutter i et selvstændigt kapitaliseret dat-

terselskab eksempelvis bør kunne udøve leasinglignende aktiviteter, hvor aftalerne har løbetider ned

til en måned. Omvendt bør pengeinstitutter fortsat ikke i et helejet datterselskaber kunne drive ek-

sempelvis industri- og produktionsvirksomhed eller detailhandel.

Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling om, at pengeinstitutter bør kunne udøve

visse aktiviteter, der ligger udover accessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapitaliseret dattersel-

skab.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 26 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter pengeinsti-

tutter kan udøve visse aktiviteter, der ligger ud over accessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapi-

taliseret datterselskab, såfremt en række nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Modsat den nuværende § 26, stk. 1, stiller forslaget til § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed ikke

som betingelse, at pengeinstituttet ikke må have dominerende indflydelse på den underliggende virk-

somhed.

Forslaget til § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed stiller som betingelser, at aktiviteterne udøves

i en dattervirksomhed, at risiciene er indkapslet deri, og at selskabet er selvstændigt kapitaliseret.

Aktiviteterne skal således udøves i en anden virksomhed med begrænset ansvar, som pengeinstituttet

har bestemmende indflydelse på. Endelig er det en betingelse, at aktiviteterne ikke udgør en betydelig

del af pengeinstituttets aktiviteter. Ved vurdering af aktiviteternes omfang vil blandt andet indtægter

og datterselskabets balance i forhold til koncernen blive taget i betragtning.

Det er ikke hensigten, at lovændringen skal føre til, at udøvelsen af enhver form for virksomhed

fremadrettet vil være lovlig for pengeinstitutter, blot aktiviteten udøves i et selvstændigt kapitaliseret

datterselskab. Den type virksomhed, som den nye bestemmelse i § 26, stk. 3, i lov om finansiel virk-

somhed giver mulighed for at udøve, er virksomhed, som pengeinstituttet ikke allerede lovligt kan

drive som accessorisk virksomhed efter § 24 i lov om finansiel virksomhed. Aktiviteterne skal have

en relation til pengeinstitutdriften eller være virksomhed, hvor pengeinstituttet har oparbejdet særlige

kompetencer indenfor et givent område som led i dets virksomhed, som kan anvendes til gavn for

pengeinstituttets kunder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.3. Ophævelse af begrænsning for livsforsikringsselskabers investering i fast ejendom

2.3.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed § 29 finder anvendelse for forsikringsselskaber og er et tillæg til de

fælles regler om den accessoriske virksomhed, som finansielle virksomheder må drive ved siden af

deres hovedvirksomhed. Bestemmelsen giver blandt andet forsikringsselskaberne mulighed for at op-

føre, eje og drive fast ejendom.

Efter stk. 1 må forsikringsselskaber, ud over virksomhed omfattet af §§ 24-26, drive virksomhed med

opførelse, ejerskab og drift af fast ejendom. Stk. 2 giver livsforsikringsselskaber mulighed for at op-

føre boligbyggeri med videresalg for øje, når der til byggeriet er opnået tilsagn om en andel i bevil-

lingsrammen efter § 1 c eller regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4, i lov om fremme af privat udlej-

ningsbyggeri og mindst halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til helårsbeboelse. Denne ret be-

grænses af stk. 3, hvorefter andelen af beboelseslejlighederne, der opføres med henblik på videresalg,

ikke må have en værdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om finansiel virksomhed § 29, stk. 1, indeholdt tidligere et krav om, at forsikringsselskabers

opførelse, ejerskab og drift af fast ejendom skulle ske som varig anbringelse af midler. Dette krav

blev imidlertid ændret i 2015, således at der ikke længere blev stillet krav om, at opførelse, ejerskab

og drift af fast ejendom skulle ske som varig anbringelse af midler. Ændringen blev foretaget med

henblik på at sikre, at forsikringsselskaberne havde større mulighed for at investere i fast ejendom.

Bestemmelserne i § 29, stk. 2 og 3 blev indført som en del af et initiativ til at øge mængden af private

udlejningsboliger, blandt andet ved at skabe grundlag for, at det blev økonomisk attraktivt for pensi-

onsinstitutter (livsforsikringsselskaber, pensionskasser og firmapensionskasser) at opføre disse ejen-

domme.

Bestemmelsen i stk. 2, der finder anvendelse for livsforsikringsselskaber, blev oprindeligt indført som

en undtagelse til den tidligere begrænsning i stk. 1, for at give livsforsikringsselskaber bedre mulig-

heder end andre forsikringsselskaber i forhold til investering i fast ejendom. Efter ændringen af stk.

1 i 2015 fungerer reglen i stk. 2 i dag reelt som en begrænsning af livsforsikringsselskabernes mulig-

hed for at opføre, eje og drive boligbyggeri. Det er den modsatte effekt af reglens oprindelige formål.

Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ophæve bestemmelsen.

Endvidere er henvisningen til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri forældet, da lov om fremme

af privat boligbyggeri blev ophævet i 2006 efter en faldende interesse for ordningen.

Den begrænsning til stk. 2, der følger af stk. 3, blev indført for at sikre, at livsforsikringsselskaberne

ikke påtager sig for store risici, ved investering i fast ejendom. Det hensyn til at livsforsikringerne

ikke påtager sig for store risici reguleres i dag i § 158 om lov om finansiel virksomhed, hvorefter

forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes og de begunstigedes

interesser varetages bedst muligt. Der er derfor heller ikke længere behov for den begrænsning, som

følger af stk. 3.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at bestemmelserne i § 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed, ophæves. Herved

opnår livsforsikringsselskaber samme muligheder for at investere i fast ejendom som andre forsik-

ringsselskaber. Livsforsikringsselskaberne vil herefter have fri mulighed for at opføre, eje og drive

fast ejendom på samme vilkår som andre forsikringsselskaber har i dag. Livforsikringsselskaberne

vil dog stadig skulle overholde øvrige krav om midlernes anbringelse, herunder kravet § 158 i lov om

finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.

2.4. Koncerngenopretningsplaner

2.4.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i §§ 71 a og 71 b bestemmelser om henholdsvis genopret-

ningsplaner og koncerngenopretningsplaner, der er ledelsesværktøjer, som har til formål at forebygge,

at en virksomhed kommer i så alvorlige vanskeligheder, at det kan føre til afvikling.

Ifølge § 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en modervirksomhed udarbejde og vedlige-

holde en koncerngenopretningsplan i koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i

Danmark, og hvor modervirksomheden er et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et fondsmæglersel-

skab I, en blandet holdingvirksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed. Forpligtelsen gælder ef-

ter § 71 b, stk. 1, 2. pkt., alene finansielle holdingvirksomheder, der mindst har én dattervirksomhed,

som er et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et fondsmæglerselskab I.

Det skal fremgå af koncerngenopretningsplanen, hvilke tiltag modervirksomheden vurderer skal træf-

fes for at genoprette den finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirksomhed,

i situationer hvor der sker en hastig eller betydelig forværring af den finansielle situation i en eller

flere af virksomhederne i koncernen. Det følger af § 71 b, stk. 1, sidste pkt., at § 71 a, stk. 1 og 2,

som beskriver kravene til genopretningsplaner, finder tilsvarende anvendelse på den øverste moder-

virksomhed og for koncerngenopretningsplanen med de fornødne tilpasninger.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om finansiel virksomhed § 71 b, stk. 1, gennemfører dele af artikel 7 i direktiv nr. 2014/59/EU

af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringssel-

skaber (BRRD). Ifølge artikel 7 skal en modervirksomhed i EU udarbejde og forelægge en koncern-

genopretningsplan. Koncerngenopretningsplanen skal identificere foranstaltninger, som det kan være

nødvendigt at gennemføre i modervirksomheden og i hvert enkelt datterselskab.

En modervirksomhed i EU er defineret i BRRD, og omfatter den danske definition af en finansielt

holdingvirksomhed, men ikke definitionen af blandede holdingvirksomheder. Det skyldes, at en blan-

det holdingvirksomhed ikke er omfattet af BRRD’s definition af en modervirksomhed.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at bestemmelsen i § 71 b, stk. 1, bør ændres, så blandede

holdingvirksomheder ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse og vedligeholdelse af koncerngen-

opretningsplaner.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 71 b, stk. 1, så blandede holdingvirksomheder fremover ikke vil skulle udar-

bejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan. Det bringer bestemmelsen i overensstemmelse

med de europæiske regler om koncerngenopretningsplaner.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, samt bemærkningerne hertil.

2.5.Vedtægtsændringer i andelskasser uden stemmeretsbegrænsninger

2.5.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed indeholder i kapitel 8 om ledelse og indretning af virksomheden et

afsnit med særlige bestemmelser for andelskasser (§§ 85-88).

Afsnittet indeholder bl.a. reglerne om generalforsamlinger i andelskasser. Det følger således af § 85,

stk. 2, at enhver andelshaver har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet dér. Bestem-

melsen indeholder i 2. pkt. en såkaldt stemmeretsbegrænsning, som fastsætter, at hver andelshaver

som hovedregel har én stemme på generalforsamlingen.

Det følger af § 85 a, stk. 1, at den lovbestemte stemmeretsbegrænsning i § 85, stk. 2, 2. pkt., hvorefter

hver andelshaver har én stemme, bortfalder, hvis den del af andelskassens egenkapital, som ikke er

andelskapital, udgør mindre end 20 pct. af andelskassens egenkapital.

Bestemmelsen i § 85 a, stk. 2, sikrer, at andelshavere i andelskasser omfattet af § 85 a tildeles stemmer

i overensstemmelse med andelshaverens andel af andelskassens samlede andelskapital, medmindre

andet følger af andelskassens vedtægter.

Lov om finansiel virksomhed § 88 oplister en række bestemmelser i selskabsloven, som finder an-

vendelse på andelskasser med de nødvendige tilpasninger og med de afvigelser, der fremgår af loven,

under hensyntagen til at andelskasser ikke er aktieselskaber. Bestemmelserne i selskabsloven vedrø-

rer generalforsamling, ledelse og medarbejderrepræsentation.

Bestemmelsen i § 88 omfatter både andelskasser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger og de

andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i henhold til § 85 a i lov

om finansiel virksomhed, og hvor der ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne. De

bestemmelser i selskabsloven, som er oplistet i § 88 finder således anvendelse for alle andelskasser.

Selskabslovens regler vedrørende vedtagelseskrav til vedtægtsændringer er imidlertid ikke omfattet

af § 88 og finder dermed ikke anvendelse på andelskasser. Eventuelle vedtagelseskrav til vedtægts-

ændringer følger således i dag alene af andelskassernes vedtægter.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser

De andelskasser, for hvilke de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i medfør af § 85

a i lov om finansiel virksomhed, og hvor der ikke er indsat stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne

svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, ligner i forhold til indflydelse fra andelshavere

i høj grad aktieselskaber.

Hvis de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger bortfalder, og hvis der i andelskassen ikke er indsat

stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, vil

den beskyttelse af andelshaverne, der ligger i stemmeretsbegrænsningerne, ikke længere være til

stede.

Det betyder, at der for denne type andelskasser er mulighed for, at vedtægtsændringer af selv indgri-

bende karakter for andelshaverne kan vedtages med simpelt flertal, hvis andelskassens vedtægter be-

stemmer dette. I denne type andelskasser kan der derfor mangle beskyttelse af den enkelte andelsha-

vers interesser.

For aktieselskaber afspejler kravene til vedtagelse af beslutninger på selskabets generalforsamling de

konsekvenser, som beslutningerne har for aktionærerne i selskabet. Der gælder således i en række

situationer skærpede krav til vedtagelse af vedtægtsændringer i aktieselskaber. Selv om de beskrevne

andelskasser i forhold til indflydelse fra andelshavere i høj grad ligner aktieselskaber, gælder der ikke

på nuværende tidspunkt en tilsvarende beskyttelse af den enkelte andelshaver, når det kommer til

vedtægtsændringer.

Erhvervsministeriet finder på den baggrund, at en række af selskabslovens regler om vedtagelseskrav

til vedtægtsændringer bør finde anvendelse for denne særlige type andelskasser.

Det bør gennemføres ved, at der i lov om finansiel virksomhed § 88 indsættes en ny bestemmelse,

hvorefter selskabslovens § 106, stk. 1, og § 107, stk. 1 og 2, nr. 1-4, 6 og 7, som indeholder bestem-

melser om vedtagelseskrav til vedtægtsændringer, finder anvendelse på den særlige type andelskas-

ser. Som konsekvens heraf, foreslås det endvidere, at selskabslovens § 96, stk. 2, som vedrører kra-

vene til generalforsamlingsindkaldelsen, og indeholder en henvisning til § 107, stk. 1 og 2, også skal

finde anvendelse for de nævnte type andelskasser.

2.5.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 88, stk. 2, hvorefter

selskabslovens § 96, stk. 2, § 106, stk. 1, og § 107, stk. 1 og 2, nr. 1-4, 6 og 7 om bl.a. vedtagelseskrav

til vedtægtsændringer skal finde anvendelse for andelskasser, som er omfattet af § 85 a i lov om

finansiel virksomhed, og som ikke har indsat stemmeretsbegrænsninger svarende til de lovbestemte

stemmeretsbegrænsninger i sine vedtægter.

Med forslaget vil en beslutning om ændring af vedtægterne i denne type andelskasser alene vil være

gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 af såvel de stemmer, som er afgivet, som af den del af andels-

kapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 106, stk. 1.

Med forslaget vil vedtægtsændringer, hvor andelshavernes forpligtelser over for andelskassen for-

øges, alene være gyldige, hvis samtlige andelshavere er enige herom, jf. selskabslovens § 107, stk. 1.

Vedtægtsændringer, som vedrører ret til udbytte, overdragelse af andelskapital, indløsning, mulighed

for andelshaveres udøvelse af stemmeret for egne eller andres andelskapital og bestemmelser om

sprog på generalforsamlingen og internt i andelskassen, vil med forslaget skulle tiltrædes af mindst

9/10 af såvel de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede andelskapital,

jf. § 107, stk. 2, nr. 1-4, 6 og 7.

Forslaget medfører endvidere, at hvis der på en generalforsamling i de omfattede andelskasser skal

træffes beslutning efter blandt andet § 107, stk. 1 eller 2, skal indkaldelsen til generalforsamlingen

indeholde den fulde ordlyd af vedtægtsændringen, jf. selskabslovens § 96, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, samt bemærkningerne hertil.

2.6.

Ophævelse af formkrav til samtykke i forbindelse med finansielle virksomheders videregivelse af

fortrolige oplysninger

2.6.1.

Gældende ret

Ifølge § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed må bestyrelsesmedlemmer m.fl. samt øvrige ansatte

ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres

hverv er blevet bekendt med. Som et typetilfælde, hvor videregivelse efter praksis anses for berettiget,

er bl.a. videregivelse af oplysninger med kundens samtykke.

§ 123 i lov om finansiel virksomhed indeholder formkrav og oplysningskrav, som knytter sig til et

samtykke. Det fremgår af § 123, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at et samtykke til videregivelse

af oplysninger skal afgives i skriftlig form. I medfør af bestemmelsens stk. 2 kan samtykke til brug

for indgåelse af forsikringsaftaler på baggrund af telefonisk henvendelse dog afgives mundtligt, så

længe forsikringsselskabet senest 14 dage efter aftalens indgåelse, oplyser kunden om samtykkets

rækkevidde. Bestemmelsens stk. 3, indeholder regler om, at den finansielle virksomhed på kundens

anmodning skal oplyse om samtykkets rækkevidde. Endelig indeholder stk. 4 et krav til, at den finan-

sielle virksomhed ved indhentelsen af det skriftlige samtykke skal oplyse kunden om muligheden for

efter stk. 3 at få oplyst om samtykkets rækkevidde.

Kravene til samtykke har indtil den 25. maj 2018 været fortolket i overensstemmelse med kravene i

§ 3, nr. 8, i persondataloven. Den 25. maj 2018 trådte databeskyttelsesforordningen i kraft. Reglerne

om samtykke i lov om finansiel virksomhed har herefter fungeret som særregler i henhold til databe-

skyttelsesforordningens samtykkeregel i artikel 7, jf. definitionen af samtykke i artikel 4, nr. 11. Der

sondres i praksis ikke mellem kravene til et gyldigt samtykke fra fysiske og juridiske personer.

Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 11, at der ved samtykke forstås enhver fri-

villig, specifik og utvetydig viljestilkendegivelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved

erklæring eller klar bekræftelse indvilger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende selv,

gøres til genstand for behandling. Det er endvidere et krav, i henhold til databeskyttelsesforordnin-

gens artikel 7, at den dataansvarlige kan påvise, at den registrerede har givet samtykke til behandlin-

gen af sine personoplysninger. Det er med andre ord den dataansvarlige, som har bevisbyrden for, at

den registrerede har givet det fornødne samtykke. Herudover gælder, at hvis den registreredes sam-

tykke gives i en skriftlig erklæring, der også vedrører andre forhold, skal en anmodning om samtykke

forelægges på en måde, som klart kan skelnes fra de andre forhold, i en letforståelig og lettilgængelig

form og i et klart og enkelt sprog. Endelig er det et krav, at den registrerede, inden samtykke gives,

skal oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage. Kun hvis alle de nævnte betingelser er opfyldt,

foreligger der et gyldigt samtykke efter databeskyttelsesforordningen.

Et samtykke kan både afgives mundtligt, skriftligt og digitalt. Den dataansvarlige skal som nævnt

kunne bevise, at den registrerede har givet sit samtykke til behandlingen af personoplysninger og

kunne bevise, hvad det meddelte samtykke omfatter. Et samtykke bør derfor i videst mulige omfang

afgives skriftligt eller på anden måde, som kan bevises. Kan den dataansvarlige ikke bevise, at der

foreligger et gyldigt samtykke, er konsekvensen, at samtykket ikke kan anses for at være i overens-

stemmelse med forordningen og kan dermed ikke udgøre et lovligt behandlingsgrundlag.

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering har i sin rapport 27. april 2018 anbefalet, at

den særlige regel om skriftligt samtykke i § 123 i lov om finansiel virksomhed ophæves, således at

det fremadrettet er databeskyttelsesforordningens betingelser for samtykke, der finder anvendelse for

finansielle virksomheder i forhold til videregivelse af oplysninger om fysiske personer. Arbejdsgrup-

pen har i den forbindelse bemærket, at der ikke er et skriftlighedskrav til samtykke i databeskyttel-

sesforordningen, men at bevisbyrden for, at der er afgivet et samtykke påhviler virksomheden (den

dataansvarlige).

Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens anbefaling, som kan sikre, at der ikke stilles strengere

formkrav og oplysningskrav til finansielle virksomheder i forbindelse med et samtykke til videregi-

velse af oplysninger. Anbefalingen fjerne en barriere for digitalisering og sikre samtidig en mere

teknologineutral lovgivning. På den baggrund foreslås det, at reglen i § 123 i lov om finansiel virk-

somhed ophæves.

2.6.3.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve § 123 i lov om finansiel virksomhed.

Ophævelse af bestemmelsen vil betyde, at de finansielle virksomheder ikke længere skal opfylde

formkrav i forbindelse med indhentelse af et samtykke til videregivelse. En ophævelse af § 123 på-

virker ikke, hvornår en finansiel virksomhed skal indhente samtykke fra en kunde. Dette reguleres i

de øvrige bestemmelser i lov om finansiel virksomhed kapitel 9, der ikke ændres med nærværende

lovforslag. Ophævelse af formkravet har alene betydning for, om et samtykke anses for gyldigt afgi-

vet. Bevisbyrden for at samtykket er afgivet, ligger fortsat hos virksomheden.

Det vil endvidere betyde, at Finanstilsynet ikke fremover vil være kompetent myndighed til at be-

handle spørgsmål om gyldigheden af samtykke til videregivelse af oplysninger om fysiske personer,

da dette reguleres af databeskyttelsesforordningens regler, der administreres af Datatilsynet. Datatil-

synet vil blive enekompetent til at behandle disse spørgsmål vedrørende samtykke fra fysiske perso-

ner samt til at yde vejledning til de finansielle virksomheder om kravene hertil. Det sikrer, at databe-

skyttelsesforordningens bestemmelse om samtykke fortolkes og anvendes ens, uanset hvilken bran-

che reglerne anvendes i.

Finanstilsynet vil fortsat være kompetent myndighed til at behandle spørgsmål om gyldigheden af

samtykker til finansielle virksomheders videregivelse af oplysninger om juridiske personer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 11, samt bemærkningerne hertil.

2.7. Anvendelse af regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed ved opløsning mv.

2.7.1. Gældende ret

Det følger af § 240 i lov om finansiel virksomhed, at bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed

om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og om finansielle virksomheders pligter over

for erhvervsministeren og Finanstilsynet finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for så-

danne virksomheder, som er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.

Ved opløsning forstås, at virksomheden er under opløsning efter selskabslovens regler (likvidation

eller tvangsopløsning) eller efter konkurslovens regler.

Hvis en finansiel virksomhed er ophørt på anden måde, har Finanstilsynet ikke beføjelser overfor

virksomheden i henhold lov om finansiel virksomhed, efter at tilladelsen er inddraget.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår alene af § 240 i lov om finansiel virksomhed, at det er reglerne, der fremgår af loven,

om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og om finansielle virksomheders pligter over

for erhvervsministeren og Finanstilsynet, som finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for

finansielle virksomheder, som er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.

I dag følger regler om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og om finansielle virksom-

heders pligter over for erhvervsministeren og Finanstilsynet imidlertid ikke alene af lov, men også af

regler udstedt i medfør af lov, såsom bekendtgørelser.

Med henblik på at sikre, at også regler udstedt i medfør af lov om erhvervsministerens og Finanstil-

synets beføjelser og om finansielle virksomheders pligter over for erhvervsministeren og Finanstil-

synet også kan finde anvendelse med de nødvendige tilpasninger for finansielle virksomheder, i de

situationer hvor en virksomhed er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning, finder Erhvervs-

ministeriet det nødvendigt at præcisere ordlyden i § 240 i lov om finansiel virksomhed.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 240 i lov om finansiel virksomhed, således at både bestemmelserne i lov om

finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed om erhvervsministe-

rens og Finanstilsynets beføjelser og finansielle virksomheders pligter over for erhvervsministeren

og Finanstilsynet finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger for sådanne virksomheder, som

er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.

Ved opløsning forstås ligesom i dag, at virksomheden er under opløsning efter selskabslovens regler

(likvidation eller tvangsopløsning) eller efter konkurslovens regler.

Hvis en finansiel virksomhed ophører på anden måde, har Finanstilsynet ikke beføjelser i henhold til

hverken lov om finansiel virksomhed eller regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed

overfor virksomheden, efter at tilladelsen er inddraget.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12, samt bemærkningerne hertil.

2.8. Beslutning af nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af lovens krav

2.8.1. Gældende ret

Lov om finansiel virksomhed § 246, stk. 1, vedrører den situation, hvor et pengeinstitut ikke opfylder

kapitalkravet fastsat i § 124, stk. 3 og 6, i lov om finansiel virksomhed og artikel 92, stk. 1, artikel 93

og 500 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, og Finanstilsynet har fastsat en frist for

retablering af kapitalen, jf. § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Ifølge § 246, stk. 1, kan

bestyrelsen i den situation indkalde pengeinstituttets øverste myndighed med tre dages varsel til be-

slutning om nødvendige foranstaltninger til opfyldelse af kapitalkravene.

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 246, stk. 5, at beslutning om foranstaltninger i henhold

til § 246, stk. 1, uanset reglerne om vedtagelseskrav til vedtægtsændringer i §§ 106 og 107 i selskabs-

loven, altid kan træffes med to tredjedele af den repræsenterede kapital. Såfremt halvdelen af aktie-

kapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med

simpelt flertal. I sparekasser og andelskasser kan beslutning om foranstaltninger i henhold til stk. 1

altid træffes med to tredjedele af de fremmødte henholdsvis repræsentantskabsmedlemmer eller an-

delshavere.

For andelskasser gælder ikke lovbestemte regler for vedtagelseskrav til vedtægtsbestemmelser. An-

delskasser har derimod lovbestemte stemmeretsbegrænsninger.

2.8.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i medfør af § 85 a, i lov

om finansiel virksomhed, og hvor der i andelskassens vedtægter ikke er indsat stemmeretsbegræns-

ninger svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, ligner i forhold til indflydelse fra an-

delshaverne i høj grad aktieselskaber.

Det har for denne type andelskasser hidtil været muligt, at vedtægtsændringer af selv indgribende

karakter for andelshaverne kunne vedtages med simpelt flertal, hvis andelskassens vedtægter bestem-

mer dette.

Med dette lovforslags § 1, nr. 5, bliver disse andelskasser derfor også omfattet af afstemningsreglerne

i selskabslovens §§ 106 og 107. Herefter vil der for denne typer andelskasser, ligesom det gælder for

banker, som er aktieselskaber, blive stillet krav om et kvalificeret flertal for at foretage vedtægtsæn-

dringer.

Erhvervsministeriet finder det på den baggrund nødvendigt at præcisere lov om finansiel virksomhed

§ 246 stk. 5, 3. pkt., da de særlige vedtagelseskrav, som denne bestemmelse fastsætter, efter Erhvervs-

ministeriets opfattelse alene bør finde anvendelse i forhold til andelskasser, som har lovbestemte

stemmeretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger. Således vil

andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i medfør af § 85 a, i lov

om finansiel virksomhed, og hvor der i andelskassens vedtægter ikke er indsat stemmeretsbegræns-

ninger svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger, i stedet være omfattet af de regler, som

gælder for banker, der er aktieselskaber.

2.8.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at lov om finansiel virksomhed § 246, stk. 5, 3. pkt., præciseres, således at det fremgår,

at det alene er andelskasser med lovbestemte stemmeretsbegrænsninger eller tilsvarende vedtægts-

mæssige stemmeretsbegrænsninger, der altid skal kunne træffe beslutning om foranstaltninger i hen-

hold til § 246, stk. 1, med to tredjedele af de fremmødte andelshavere eller repræsentantskabsmed-

lemmer.

Forslaget medfører, at i andelskasser, hvor de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger er bortfaldet i

medfør af § 85 a, i lov om finansiel virksomhed, og hvor der i andelskassen ikke er indsat stemme-

retsbegrænsninger svarende til de lovbestemte stemmeretsbegrænsninger i vedtægterne, vil beslut-

ning om foranstaltninger efter § 246, stk. 1, kunne besluttes med to tredjedele af den repræsenterede

kapital, jf. § 246, stk. 5, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Såfremt halvdelen af aktiekapitalen er

repræsenteret på generalforsamlingen, kan beslutning om foranstaltninger træffes med simpelt flertal,

jf. § 246, stk. 5, 2. pkt.

Der foreslås i øvrigt ingen ændringer i forhold til andelskasser med lovbestemte stemmeretsbegræns-

ninger eller tilsvarende vedtægtsmæssige stemmeretsbegrænsninger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

2.9. Ændring af SIFI-indikatoren for indlån

2.9.1. Gældende ret

Finanstilsynet udpeger

senest den 30. juni hvert år systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er) i

Danmark, jf. § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

visse fondsmæglerselskaber kan udpeges som SIFI.

Et institut udpeges som SIFI, hvis det i to på hinanden følgende år overskrider en eller flere af de tre

fastsatte SIFI-indikatorer, der fremgår af § 308, stk. 2, nr. 1-3, i lov om finansiel virksomhed. De tre

indikatorer for udpegning af SIFI’er er instituttets balance målt

i procent af sektorens samlede ba-

lance, instituttets udlån i Danmark målt i procent af sektorens samlede udlån i Danmark og instituttets

indlån målt i procent af sektorens samlede indlån i Danmark. SIFI-indikatoren for indlån er i dag

fastlagt på 5 procent, hvilket betyder, at et instituttets indlån skal udgøre mere end 5 pct. af sektorens

samlede indlån i to på hinanden følgende år, for at instituttet kan blive udpeget som SIFI.

Når et finansielt institut udpeges som SIFI, vil det pågældende institut være omfattet af højere kapi-

talkrav i form af en SIFI-kapitalbuffer,

hvis niveau afstemmes på baggrund af det enkelte SIFI’s

systemiskhed, samt strengere likviditetskrav. Derudover gælder der et øget tilsyn med SIFI’er samt

skærpede krav til god selskabsledelse i disse institutter. Individuelle afviklingsplaner for hvert SIFI

udarbejdes af nationale afviklingsmyndighed (Finansiel Stabilitet) i tæt dialog med det pågældende

SIFI og med inddragelse af Finanstilsynet og Nationalbanken. Den individuelle afviklingsstrategi

skal overordnet set sikre, at instituttet efter restrukturering kan returneres til markedet.

Reglerne for SIFI’er blev indført i forbindelse med implementering af Europa-Parlamentets

og Rådets

direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om

tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV), jf. Folketingstidende 2013-14, A, L

133 som fremsat. SIFI-indikatorerne er fastsat ved den politiske aftale af 10. oktober 2013 mellem

regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Fol-

keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finan-

sielle institutter (SIFI’er) samt krav til alle penge-

og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital

og højere likviditet (Bankpakke 6).

2.9.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Grundet SIFI’ers størrelse er der særlige systemiske risici forbundet med dem, da det kan have vidt-

rækkende negative konsekvenser for husholdninger, virksomheder og samfundsøkonomien generelt,

hvis de kommer i problemer. Det er derfor vigtigt, at identifikationen

og udpegningen af SIFI’er lø-

bende sikrer, at der bliver udpeget de danske SIFI’er, der vurderes at være systemisk vigtige i Dan-

mark.

Udpegningen af SIFI’er er med til at understøtte, at de systemiske risici forbundet med de enkelte

SIFI’er kan håndteres. Det sker blandt andet ved at sikre højere kapitaldækning i SIFI’er.

Det foreslås på den baggrund at

tilpasse indlånsindikatoren for udpegning af SIFI’er, så

det nuvæ-

rende krav til størrelsen af et instituts indlånsandel i Danmark som procent af de samlede indlån i

Danmark sænkes. Dette skal være med til at sikre, at de institutter, som kan have en betydelig på-

virkning på samfundsøkonomien, fordi de forvalter de største andele af de danske husholdningers

og danske virksomheders indskud, omfattes

af reglerne for SIFI’er.

Det tilsigtes herved at øge ro-

bustheden i den finansielle sektor.

Ændringen forventes at medføre, at ét ekstra institut udpeges til SIFI i 2019 i forhold til i dag.

2.9.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det at sænke indlånsindikatoren for SIFI’er fra 5 procent til 3 procent i §

308, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed. Dette vil betyde, at et instituts indlån i Danmark

fremover alene skal udgøre mere end 3 procent af de danske pengeinstitutters samlede indlån i Dan-

mark i to på hinanden følgende år for at kunne udpeges som SIFI.

Lovforslaget vil gøre det lettere at indlemme de institutter, der forvalter de største andele af de dan-

ske indskud, under reglerne for SIFI’er. Dette skal være med til at understøtte, at de systemiske ri-

sici, der er forbundet med sådanne betydelige institutter, kan håndteres bedst muligt, herunder så

disse institutter omfattes af de kapitalbufferkrav, der gælder for SIFI’er.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, samt bemærkningerne hertil.

2.10. Ændringer som følge af STS-forordningen

2.10.1. Gældende ret

Gældende ret muliggør udstedelse af sekuritiseringer, både i form af almindelige sekuritiseringer og

syntetiske sekuritiseringer. De lovgivningsmæssige rammer for sekuritiseringer i EU er fastlagt i en

lang række EU-retsakter. Disse omfatter forordningen om kapitalkrav for banker (CRR), Solvens II-

direktivet for forsikrings- og pensionskasser, samt UCITS- og FAIF- direktiverne for kapitalforval-

tere. Der findes desuden regler om videregivelse af oplysninger og transparens i forordningen om

kreditvurderingsbureauer (CRA III) og i prospektdirektivet. De eksisterende EU regler regulerer krav

til investors forundersøgelse af sekuritiseringsprodukter (”due diligence”), krav om risikotilbagehol-

delse for udsteder, og visse krav til gennemsigtighed og oplysningsforpligtigelser.

I Danmark blev der i 2013 med lov om styrkelse af markedet for erhvervsobligationer skabt mulighed

for, at pengeinstitutter kan oprette refinansieringsregistre med henblik på at foretage securitisering af

erhvervslån. Det var også før dette muligt for danske pengeinstitutter at skabe securitiseringer. Dog

var der ikke en særlig lovhjemlet mulighed for overførsel af aktiver uden pligt til at informere kunden.

Pengeinstitutterne måtte derimod anvende dansk rets almindelige regler for overførelsen. Dette er

stadig en mulighed i dag.

Ved pengeinstitutters indskrivning af erhvervslån i refinansieringsregistret er pengeinstituttets ret-

tigheder på erhvervslånet solgt til den part, der står anført i registeret, også selv om kunden ikke

eksplicit informeres herom. Pengeinstituttets forpligtelser over for kunden fastholdes dog på samme

vis, som hvis lånet ikke var solgt. På den måde kan pengeinstituttet sælge sine rettigheder til erhvervs-

lån til et formålsbestemt selskab (SPV), der finansierer købet ved udstedelse af værdipapirer med

sikkerhed i lånene (en såkaldt securitisering). Formålet med securitiseringen er at sikre, at investo-

rerne alene bærer kreditrisikoen på de konkrete aktiver solgt til det formålsbestemte selskab. Mulig-

heden for at skabe og holde tilsyn med et refinansieringsregister er hjemlet §§ 152 i

–

152 y i lov om

finansiel virksomhed.

Bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter indeholder bestemmelser om kreditinstitut-

ters forpligtigelser i forhold til deltagelse i sekuritiserings aktiviteter, enten som udsteder eller som

investor. Bekendtgørelsen stiller krav om udformning af relevante politikker og forretningsgange til

håndtering af de risici der er forbundet med denne aktivitet.

2.10.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel

ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardi-

seret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forord-

ning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 blev vedtaget i december 2017. Forordningen finder

anvendelse fra 1. januar 2019.

STS-forordningen indfører en generel ramme for securitisering og en specifik ramme for STS-secu-

ritisering (simpel, transparens og standardiseret securitisering). Formålet med forordningen er at imø-

dekomme de risici, der er forbundet med produktet. Risiciene bliver bl.a. imødekommet ved en defi-

nition af securitisering, indførelse af krav om undersøgelse af risici ved en securitisering, risikotilba-

geholdelse og transparens for de parter, der deltager i securitisering samt krav til salg af securitise-

ringer til detailkunder. Forordningen finder anvendelse fra 1. januar 2019.

Foruden at samle de generelle krav for almindelige sekuritiseringer introducerer STS-forordningen

også en ny kategori af securitiseringer, som skal opfylde krav om at være simple, transparente og

standardiserede (såkaldte STS-securitiseringer). STS-kravene indebærer bl.a., at de securitiserede

aktiver skal være ensartede. Udsteder kan således ikke pulje lån, der er forskellige med hensyn til

aktivtype, så som erhvervsudlån og billån til private, i én STS-securitisering. Endvidere indebærer

kravene, at investorer skal have adgang til data om f.eks. den historiske misligholdelses- og tabsud-

vikling i de underliggende aktiver. STS-kriterierne har altså til formål at sikre mere simple og gen-

nemsigtige produkter og derved bedre tillade investorer at navigere i de underliggende risici for se-

curitiseringen.

Til gengæld for de skærpede krav vil STS-securitiseringer opnå lavere kapitalkrav ift. de kapitalkrav,

der gælder for securitiseringer generelt. Der frigøres dermed kapital til andre formål, herunder virk-

somhedsudlån. Dette vil gøre det mere fordelagtigt at udstede samt at investere i STS-securitiseringer.

Forordningen indebærer ikke at nationale tilsynsmyndigheder skal forhåndsgodkende en given secu-

ritiseringsudstedelse, herunder heller ikke de nye STS-securiseringer. Forordningen åbner dog mu-

lighed for, at tredjeparter, som er godkendt af de nationale kompetente myndigheder, kan kontrollere

og certificere at en securitisering opfylder STS-kravene, uden at dette ændrer ved de omfattede virk-

somheders forpligtelser og ansvar i henhold til forordningen.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er væsentligt med velfungerende kapitalmarkeder og støtter for-

ordningens formål om styrkelse af kapitalmarkederne, ved udvikling af et simpelt, transparent og

standardiseret securitiseringsmarked i Europa.

2.10.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at Finanstilsynets udpeges som kompetent myndighed til at påse overhol-

delsen af STS-forordningen. Finanstilsynet er også i dag kompetent myndighed for tilsynet med se-

curitiseringer i finansielle virksomheder. På den baggrund foreslås de eksisterende tilsynsbestemmel-

ser i § 344, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, § 161, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.

og § 155, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. tilpasset.

Det foreslås også, at der indsættes en ny bestemmelse i § 343 å i lov om lov om finansiel virksomhed,

hvorefter det bestemmes, at tredjeparter (STS-certificeringsbureauer), der kontrollerer og certificerer,

at securitiseringer opfylder STS-kravene, skal have finanstilsynets tilladelse. Det foreslås i bestem-

melsens stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om tilsynet med STS-certificeringsbu-

reauer, herunder om ansøgning om tilladelse som STS-certificeringsbureau og om inddragelse af til-

ladelsen som STS-certificeringsbureau. Bestemmelsen i § 343 å i lov om finansiel virksomhed fore-

slås indsat, fordi STS-forordningen påbyder medlemsstaterne at oprette en sådan tilladelsesordning

og føre tilsyn med sådanne tredjeparter.

Endelig foreslås det, at STS-forordningens relevante artikler strafbelægges ved tilføjelse til strafbe-

stemmelserne i § 373 i lov om finansiel virksomhed, § 190 i lov om investeringsforeninger m.v. og §

190 i lov forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. Dette foreslås, fordi STS-forordningen kræ-

ver at medlemsstaterne kan sanktionere overtrædelser af de pågældende artikler i forordningen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 2, 3, 15, 16, 21 og 22, § 5, nr. 1, 11 og 12, § 6, samt

bemærkningerne til disse bestemmelser.

2.11. Præcisering af bestyrelsens kompetencer i forhold til regler og vejledninger

2.11.1. Gældende ret

Finanstilsynets bestyrelse skal efter § 345, stk. 7, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed godkende regler

og vejledninger, der skal udstedes af Finanstilsynet. Bestyrelsen kan ikke i dag delegere sin kompe-

tence efter § 345, stk. 7, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed til Finanstilsynet direktion.

2.11.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder det hensigtsmæssigt, at tydeliggøre, at de regler og vejledninger, som Fi-

nanstilsynets bestyrelse skal godkende i henhold til § 345, stk. 7, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed,

alene er dem, som Finanstilsynet er tillagt kompetence til at udstede.

Finanstilsynets udstedelse af bekendtgørelser er omfattet af den del af Finanstilsynets opgavevareta-

gelse, der henhører under reguleringsvirksomhed. I modsætning til Finanstilsynets tilsynsvirksom-

hed, har Erhvervsministeriet instruktionsbeføjelse over for Finanstilsynet, når der er tale om regule-

ringsvirksomhed. Det gælder også i forhold til de bekendtgørelser, som Finanstilsynets bestyrelse

skal godkende i henhold til § 345, stk. 7, nr. 7. Det gælder både i de tilfælde, hvor kompetencen er

tillagt bestyrelsen i selve lovbestemmelsen og i de tilfælde, hvor erhvervsministeren har valgt at de-

legere kompetencen til Finanstilsynet efterfølgende. Det ændres der ikke ved med nærværende lov-

forslag.

I forlængelse heraf finder Erhvervsministeriet det også hensigtsmæssigt, at Finanstilsynets bestyrelse

tillægges kompetence til at kunne delegere sin kompetence til at godkende regler og vejledninger, der

skal udstedes af Finanstilsynet, til Finanstilsynets direktion, i de tilfælde hvor ændringen er af pro-

cessuel karakter uden materielle ændringer.

2.11.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at ændre § 345, stk. 7, nr. 7, således, at det tydeliggøres, at de regler og vejledninger,

som Finanstilsynets bestyrelse skal godkende, alene er dem, som Finanstilsynet er tillagt kompetence

til at udstede. Det skal gælde både i de tilfælde, hvor kompetencen er tillagt bestyrelsen i selve lov-

bestemmelsen og i de tilfælde, hvor erhvervsministeren har valgt at delegere kompetencen til Finans-

tilsynet efterfølgende.

Det foreslås i forlængelse heraf, at udvide § 345, stk. 14, således, at bestyrelsen fremover kan delegere

sin kompetence til at godkende regler og vejledninger i henhold til § 345, stk. 7, nr. 7, til Finanstilsy-

net direktion. Ændringen forventes anvendt til at delegere f.eks. godkendelse af ophævelsesbekendt-

gørelser og ikrafttrædelsesbekendtgørelser til Finanstilsynet direktion. Endvidere forventes delegati-

onskompetencen anvendt ved bekendtgørelser, som ændres eller udstedes på ny på grund af tilretning

af stave- og slåfejl. Det samme gør sig gældende i forhold til bekendtgørelsesændringer, som alene

vedrører konsekvensrettelser som følge af ny lovgivning, og hvor der ved ændringen af de admini-

strative regler ikke foretages et valg mellem flere forskellige mulige tilgange. Det kan eksempelvis

være justering af paragraf-henvisninger eller lignede. Der vil således være tale om delegation til god-

kendelse af regler og vejledning, der typisk vil være af processuel karakter uden materielle ændringer.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17 og 18, samt bemærkningerne hertil.

2.12. Afskaffelse af dobbeltafgiften for virksomheder, der både har tilladelse til at udøve finansiel

rådgivning og boligkreditformidling

2.12.1. Gældende ret

Finansielle rådgivere skal have tilladelse til at udøve virksomhed, jf. § 3, stk. 1, 1. pkt., i lov om

finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Finansielle rådgivere betaler

årligt en afgift herfor på 26.800 kr. (i 2016-niveau).

Boligkreditformidlere skal have særskilt tilladelse til at udøve virksomhed, jf. § 3, stk. 1, 3. pkt., i lov

om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Boligkreditformidlere be-

taler en årlig afgift herfor på 16.700 kr. (i 2016-niveau).

Hvis en virksomhed både har tilladelse som finansiel rådgiver og boligkreditformidler, bliver virk-

somheden i dag opkrævet afgift efter begge bestemmelser.

2.12.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er vigtigt, at der er konkurrence på det finansielle marked, og at der er ordentlige rammevilkår

for danske virksomheder, herunder for finansielle rådgivere og boligkreditformidlere.

De gældende regler for boligkreditformidlere blev fastsat ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/17/EU af 4. februar 2014 (boligkreditdirektivet) og implementeret i dansk ret i 2015. Direktivet

indebar bl.a., at boligkreditformidling kræver en særskilt tilladelse.

Finansielle rådgivere kunne før implementeringen af boligkreditdirektivet udøve boligkreditformid-

ling indenfor virksomhedens tilladelse som finansiel rådgiver. Efter implementeringen af boligkre-

ditdirektivet skal finansielle rådgivere, som ønsker at rådgive om boliglån, både have tilladelse som

finansiel rådgiver og boligkreditformidler samt betale årlig afgift for hver af tilladelserne.

Erhvervsministeriet vurderer på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt at ændre reglerne, så virk-

somheder, der både har tilladelse som finansiel rådgiver og som boligkreditformidler, alene skal be-

tale afgift for tilladelsen som finansiel rådgiver. Dette vil lette byrderne for disse virksomheder og

dermed øge deres konkurrencedygtighed på markedet til fordel for forbrugerne samt genoprette den

afgiftspraksis, som var gældende før implementeringen af boligkreditdirektivet

2.12.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget indføres en afgiftsændring for virksomheder, som udøver boligkreditformidling i

de tilfælde, hvor virksomheden også har tilladelse som finansiel rådgiver, og betaler afgift herfor.

Det foreslås gjort ved, at der i § 361, stk. 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed indsættes en undta-

gelse om, at virksomheder ikke skal betale afgift som boligkreditformidler, hvis de også har en tilla-

delse som finansiel rådgiver, og dermed betaler afgift herfor i henhold til § 361, stk. 5, nr. 2, i lov om

finansiel virksomhed.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20, samt bemærkningerne hertil.

2.13. Ændringer som følge af prospektforordningen

2.13.1. Gældende ret

Kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder fastsætter regler om udbud af omsættelige værdipapirer til offent-

ligheden på over 8 mio. euro og om optagelse til handel på et reguleret marked. Reglerne gennemfører

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal

offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel (prospektdirekti-

vet). De nærmere krav til prospekter er reguleret i bekendtgørelse nr. 1176 af 31. oktober 2017 om

prospekter (prospektbekendtgørelsen).

§ 10 i lov om kapitalmarkeder forpligter udstedere, udbydere og andre personer, der anmoder om

optagelse til handel på et reguleret marked, til at offentliggøre et godkendt prospekt for udbud eller

optagelser til handel. § 11 indeholder en række undtagelser til pligten i § 10. Undtagelserne omfatter

eksempelvis statsobligationer, aktier i centralbanker m.v.

§ 12 i lov om kapitalmarkeder indeholder den overordnede bestemmelse om, at et prospekt skal in-

deholde de nødvendige oplysninger for, at investorer eller deres rådgivere kan foretage et velbegrun-

det skøn over udstederen og de omsættelige værdipapirer. Bestemmelsen stiller også krav om, at

prospekter skal udarbejdes i overensstemmelse med prospektbekendtgørelsen.

§ 13 i lov om kapitalmarkeder udpeger Finanstilsynet som kompetent myndighed for godkendelse af

prospekter, når en udsteder har hjemland i Danmark, eller hvis godkendelse af prospektet er henvist

til Danmark. Bestemmelsen indeholder også krav til, hvor hurtigt Finanstilsynet skal give bemærk-

ninger til et udkast til prospekt eller godkendelse heraf.

Efter § 14 i lov om kapitalmarkeder kan Finanstilsynet henvise godkendelsen af et prospekt til en

anden kompetent myndighed i EU/EØS.

Overtrædelse af § 10 og § 12, stk. 1, er strafbelagt, jf. § 247 i lov om kapitalmarkeder. Ansvarssub-

jekterne for overtrædelse af § 10 er den fysiske eller juridiske person, der udbyder omsættelige vær-

dipapir eller anmoder om optagelse til handel heraf uden et godkendt prospekt. Den strafbare handling

består i, at en person foranlediger optagelse til handel på et reguleret marked eller foretager et udbud

over 5 mio. euro uden et godkendt prospekt. Ansvarssubjektet for overtrædelse af § 12, stk. 1, er den

fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for prospektet. Den strafbare handling består i at få

godkendt og offentliggøre et prospekt, der er mangelfuldt, og som ansvarssubjektet vidste eller burde

vide var mangelfuldt for så vidt angår oplysninger, som er nødvendige for, at investorerne m.v. kan

foretage et velbegrundet skøn over udstederen, eventuelle garanter og om de rettigheder, der er knyttet

til de omsættelige værdipapirer. Den strafbare handling kan også bestå i at præsentere relevante op-

lysninger på en misvisende måde, så investorerne m.v. ikke får det reelle billede af udstederen, ga-

rantien eller de omsættelige værdipapirer.

Grænsen for, hvilke udbud der er omfattet af prospektpligten, blev hævet fra 5 mio. euro til 8 mio.

euro pr. 21. juli 2018. Ændringen blev gennemført ved lov nr. 706 af 8. juni 2018.

2.13.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der

skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret

marked (prospektforordningen) blev vedtaget i juni 2017. Forordningen erstatter prospektreglerne i

lov om kapitalmarkeder og finder i sin helhed anvendelse fra 21. juli 2019.

Forordningen er en del af arbejdet med kapitalmarkedsunionen, der har til formål at gøre det lettere

for virksomheder at hente kapital på forskellige måder, at gøre markederne mere effektive og at give

investorer flere muligheder for at investere og dermed skabe vækst og flere arbejdspladser. Prospekter

er i den forbindelse afgørende for investorernes beskyttelse, fordi de sikrer, at udbyder og investorer

har de samme informationer om udsteder. Formålet med prospektforordningen er at gøre det mindre

omkostningstungt for virksomheder at rejse kapital på kapitalmarkederne og at fjerne regulerings-

mæssige hindringer for små og mellemstore virksomheders kapitalrejsning. Bedre harmonisering af

prospektreglerne på tværs af EU/EØS skal således sikre et effektivt indre marked.

Der er fem overordnede ændringer med prospektforordningen i forhold til prospektdirektivet, der er

implementeret ved lov om kapitalmarkeder. For det første ændres anvendelsesområdet, så udbud er

omfattet af de EU-retlige prospektregler allerede fra 1 mio. euro mod i dag 5 mio. euro. Forordningen

giver dog mulighed for, at grænsen for prospektpligt i de enkelte medlemslande kan hæves op til 8

mio. euro, hvilket allerede er udnyttet i dansk ret, jf. lov nr. 706 af 8. juni 2018. For det andet udvides

undtagelserne til prospektpligten på nogle områder og forenkles på andre. For det tredje begrænses

oplysningspligten, så der ikke kræves flere oplysninger med i prospekterne end nødvendigt, da det

vil kunne sløre de relevante oplysninger. For det fjerde varieres kravene mere til indholdet i prospek-

ter i forhold til virksomhedens størrelse og typen af udbud. Endelig bliver godkendelsesprocessen for

prospekter ensartet på tværs af EU.

Erhvervsministeriet vurderer, at det er væsentligt med velfungerende kapitalmarkeder og støtter for-

ordningens formål om styrkelse af kapitalmarkederne, så det bliver nemmere for virksomheder at

rejse kapital.

2.13.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve de gældende regler om prospekter i kapitel 3 i lov om kapitalmarkeder som

konsekvens af, at reglerne om prospekter fremover vil følge af prospektforordningen. Samtidig fore-

slås en ny § 10, hvor prospektforordningens valgmulighed for at hæve grænsen for prospektpligt ved

offentlige udbud fra 1 mio. euro til 8 mio. euro fortsat vil blive udnyttet.

Det foreslås også at udpege Finanstilsynet som kompetent myndighed for prospektgodkendelse. Fi-

nanstilsynet er også kompetent myndighed for godkendelse af prospekter i dag, hvilket dermed fore-

slås videreført.

Herudover foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse i § 218 a, i lov om kapitalmarkeder, der

vil indeholde de nødvendige beføjelser for Finanstilsynet i relation til at påse overholdelse af pro-

spektforordningen. Det vil betyde, at Finanstilsynet ved begrundet mistanke om overtrædelser af for-

ordningen vil kunne forbyde udbud, handel eller processen for optagelse til handel på et reguleret

marked eller vil kunne stille disse i bero.

Endelig foreslås en ny strafbestemmelse i § 253 c, hvorefter overtrædelser af prospektforordningens

relevante artikler vil blive strafbelagt med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige

lovgivning. Prospektforordningen kræver, at en række overtrædelser af forordningens artikler straf-

belægges. Det omfatter eksempelvis pligten til at offentliggøre et godkendt prospekt, pligten til at

have de nødvendige oplysninger med i prospektet og pligten til at udarbejde et resume, der er nøjag-

tigt, redeligt og ikke vildledende.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, samt bemærkningerne hertil.

2.14. Gennemførelse af enkelte dele af MiFID II vedrørende krav til ledelsen i investeringsrådgivere

2.14.1. Gældende ret

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere regulerer de virksom-

heder, der yder helhedsorienteret rådgivning om finansielle produkter og formidling af boligkreditaf-

taler til forbrugere, uden at der er tale om virksomhed, der udøves af finansielle virksomheder, dvs.

rådgivning om finansielle produkter eller boligkreditaftaler, som virksomheden udbyder på egne eller

andres vegne.

Reglerne om investeringsrådgivere fremgik tidligere af kapitel 20 a i lov om finansiel virksomhed.

Reglerne blev imidlertid ved lov nr. 665 af 8. juni 2017 flyttet til lov om finansielle rådgivere, inve-

steringsrådgivere og boligkreditformidlere i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Dermed blev reguleringen af alle typer finansielle rådgivere, der betjener forbrugere, samlet i én lov.

Investeringsrådgivere er virksomheder der har tilladelse til at udøve investeringsrådgivning i form af

personlige anbefalinger til en kunde om transaktioner i tilknytning til et eller flere finansielle instru-

menter. Der stilles ikke krav om, at investeringsrådgivningsvirksomheden skal drives i en bestemt

selskabsform, og investeringsrådgivning kan således udøves i alle virksomhedsformer, herunder som

enkeltmandsvirksomhed. Det er bl.a. en betingelse for at opnå tilladelse som investeringsrådgiver, at

virksomheden opfylder visse organisatoriske og ledelsesmæssige krav.

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere indeholder i kapitel 3

(§§ 3-5) en række generelle regler om, hvilke betingelser finansielle rådgivere, investeringsrådgivere

og boligkreditformidlere skal opfylde for at opnå tilladelse til at udføre sin virksomhed.

Loven fastsætter endvidere en række særskilte krav til investeringsrådgivere, som skal være opfyldt,

før Finanstilsynet kan give tilladelse. Således indeholder § 3, stk. 4, krav til ejere af kvalificeret ejer-

andele, forbud mod snævre forbindelser mellem ansøgeren og andre virksomheder og personer, der

vil vanskeliggøre varetagelsen af Finanstilsynets opgaver, samt betingelse om at udenlandsk lovgiv-

ning uden for EU, som Unionen ikke har indgået samarbejde med, ikke må vanskeliggøre varetagel-

sen af Finanstilsynets opgaver.

Kapitel 5 indeholder reglerne om tilsyn mv. Heraf fremgår bl.a., at Finanstilsynet påser overholdelsen

af loven og regler udstedt i medfør heraf. Reglerne giver bl.a. Finanstilsynet mulighed for en række

reaktioner, herunder at påbyde en virksomhed omfattet af loven at afsætte en direktør inden for en af

Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne ikke kan bestride stillingen. Endvidere har Finanstilsynet mu-

lighed for at inddrage en tilladelse i nærmere angivne tilfælde.

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere indeholder ikke i dag

egnetheds og hæderligheds krav for investeringsrådgivere. Dette skyldes, at kravene ved en fejl ikke

blev korrekt implementeret, i forbindelse med at reglerne for investeringsrådgivere blev en del af lov

om finansielle rådgivere, investeringsrådgiver og boligkreditformidlere.

MiFID II blev vedtaget den 15. maj 2014 og gennemført ved lov nr. 665 af 6. juni 2017, som trådte i

kraft den 3. januar 2018. Endvidere blev enkelte af direktivets regler gennemført ved lov nr. 706 af

8. juni 2018, som træder i kraft den 1. januar 2019.

MiFID II indeholder bl.a. særlige krav til investeringsrådgivere for effektiv og forsigtig ledelse. End-

videre fastslår direktivet, at det er udgangspunktet, at alle investeringsselskaber skal drives i aktiesel-

skabsform samt opfylde visse kapitalkrav.

Direktivet giver medlemslandene mulighed for at undtage visse fysiske eller juridiske personer fra

direktivets anvendelsesområde, hvis de alene yder investeringsrådgivning og/eller formidler ordrer

vedrørende omsættelige værdipapirer og kollektive investeringsordninger til virksomheder, der efter

direktivet har tilladelse til at handle værdipapirer.

Denne mulighed for undtagelse er dog ifølge direktivet betinget af, at virksomhederne i stedet opnår

en tilladelse efter en national ordning. Det er endvidere en betingelse, at den nationale ordning på-

lægger de undtagne virksomheder at opfylde visse krav, herunder krav til ledelse, organisation, med-

arbejderes kompetence og investorbeskyttelse, som mindst svarer til de krav, som direktivet fastsæt-

ter. Desuden skal virksomheden enten opfylde et nærmere angivet kapitalkrav eller have en ansvars-

forsikring.

2.14.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Ved gennemførelsen af MiFID II blev det besluttet at anvende den ovenfor beskrevne undtagelses-

mulighed i direktivet om en national tilladelsesordning. Reglerne om tilladelse til investeringsrådgi-

vere blev i den forbindelse flyttet fra lov om finansiel virksomhed til lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere.

Efterfølgende har det imidlertid vist sig, at enkelte af reglerne i MiFID II, som finder anvendelse på

investeringsrådgivere, ikke blev taget med i forbindelse gennemførelsen af direktivet. Dette gælder

bl.a. kravene til egnethed og hæderlighed, de særlige ledelseskrav for investeringsrådgivere, jf. lov-

forslagets § 3, nr. 6, samt muligheden for at sanktionere overtrædelser af de særlige ledelseskrav for

investeringsrådgivere.

For at bringe reglerne for investeringsrådgivere i overensstemmelse med de krav, der følger af MiFID

II foreslås reglerne i lovforslagets § 3, derfor gennemført.

2.14.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at der gennemføres de krav til egnethed og hæderlighed, som MiFID

II fastsætter for ledelsesmedlemmer i en investeringsrådgiver, således at disse til enhver tid skal være

tilstrækkeligt egnede og hæderlige til at varetage hvervet eller stillingen. Det vil betyde, at investe-

ringsrådgivere vil blive underlagt de samme regler om egnethed og hæderlighed, som svarer til, hvad

der gælder i den øvrige finansielle sektor.

Med lovforslaget foreslås det også, at der gennemføres de krav, som MiFID II fastsætter for ledelses-

organet i en investeringsrådgiver, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkre-

ditformidlere. Det vil betyde, at ledelsesorganet skal sikre, at der er afsættes tilstrækkelig tid til at

varetage hvervet eller stillingen på betryggende vis. Den samlede bestyrelse i en investeringsrådgiver

skal endvidere have tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå

investeringsrådgiverens aktiviteter og risici, herunder skal investeringsrådgiveren afsætte tilstrække-

lige personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelig mulig-

hed for introduktions- og efteruddannelse for ledelsesorganet. Bestyrelsen skal derudover fastlægge

og føre tilsyn med gennemførelsen af ledelsesordninger, som skal sikre en effektiv og forsigtig ledelse

af virksomheden. Bestyrelsen skal i den forbindelse som minimum sikre, at der er en klar organisa-

torisk struktur, at der er de nødvendige procedurer, poltikker og ressourcer til at sikre en effektiv og

forsigtig ledelse.

Endelig vil forslaget medføre, at reglerne om inddragelse af tilladelse også finder anvendelse for

investeringsrådgivere, ligesom lovens regler om partsstatus og straf justeres.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 3, samt bemærkningerne hertil.

2.15. Anvendelse af visse bestemmelser i lov om betalinger for filialer, agenter og grænseoverskri-

dende tjenesteydelser

2.15.1. Gældende ret

Lov om betalinger §§ 1-6 fastslår lovens anvendelsesområde. Lov om betalinger finder anvendelse

på udstedere af elektroniske penge, udbydere af betalingstjenester og betalingsmodtagere, jf. dennes

§ 1, stk. 1. Der gælder dog en række undtagelser hertil, som fremgår af lov om betalinger § 1, stk. 2-

7, og § 5.

Det følger af § 1, stk. 2, at det alene er lovens kapitel 4-11, som finder anvendelse for filialer her i

landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske penge eller

udbyde betalingstjenester, jf. lovens bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land.

Det følger endvidere af § 1, stk. 3 og 4, at det alene er lovens kapitel 4-11, der finder anvendelse for

agenter her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udbyde betalingstje-

nester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land, og for grænseoverskridende tjenesteydelser

her i landet ydet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udstede elektroniske

penge eller udbyde betalingstjenester, jf. bilag 1, nr. 1-8, i et andet EU- eller EØS-land.

Lov om betalinger kapitel 8, som finder anvendeles for filialer, agenter og grænseoverskridende tje-

nesteydere, jf. § 1, stk. 2-4, vedrører databeskyttelse, operationel sikkerhed og autentifikation. I §§

126-129 fastsættes de overordnede principper og rammer for betalingstjenesteudbyderes håndtering

af operationelle og sikkerhedsmæssige risici.

Lov om betalinger § 126 indeholder krav til virksomhedernes håndtering af operationelle og sikker-

hedsmæssige risici. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med betingelserne i lovens kapitel 2 og 3

for at opnå tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsinstitut, og de krav der gælder for at opnå en

begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjenester. Lovens ka-

pitel 2 og 3 finder ikke anvendelse for filialer omfattet af § 1, stk. 2, agenter omfattet af § 1, stk. 3,

eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af § 1, stk. 4.

Lov om betalinger § 127, stk. 1, fastsætter en forpligtelse for udbydere af betalingstjenester til snarest

muligt at underrette Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshændelser. Ved drifts- og sikker-

hedshændelser forstås tekniske og operationelle svigt, fejl og nedbrud samt sikkerhedsmæssige kom-

promitteringer mv., som kan få driftsmæssige eller økonomiske konsekvenser for udbyderens bru-

gere. Bestemmelsen implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366

af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om ændring af direktiv 2002/65/EF,

2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1039/2010 og om ophævelse af direktiv

2007/64/EF), der forpligter betalingstjenesteudbydere til at underrette den kompetente myndighed i

betalingstjenesteudbyderens hjemland i tilfælde af større drifts- og sikkerhedshændelser. Den Euro-

pæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har endvidere udarbejdet retningslinjer for indberetning af

større hændelser (EBA/GL/2017/10). Af retningslinjerne følger bl.a., at underretning skal ske til den

kompetente myndighed i hjemlandet.

Det følger af lov om betalinger § 127, stk. 3, at udbyderen mindst en gang årligt skal indrapportere

statistik om drift og misbrug af de betalingstjenester, som denne udbyder, til Finanstilsynet. Statistik-

ken kan eksempelvis vedrøre antallet af transaktioner, volumen af betalinger, oppetider og tilgænge-

lighed af systemer, antal og værdi af netbanksindbrud eller misbrug med betalingskort.

Indberetninger gør det muligt for Finanstilsynet dels at vurdere det generelle sikkerhedsniveau og den

generelle driftsstabilitet på markedet for betalingstjenester, dels at vurdere om enkelte udbydere har

højere misbrugs- og svindelrater end andre sammenlignelige udbydere.

EBA har udarbejdet et udkast til retningslinjer for indrapportering af data om misbrug (Draft Guide-

lines on reporting requirements for fraud data under Article 96(6) of PSD2), som forventes at blive

vedtaget og træde i kraft [i løbet af 2. kvartal 2018]. Af udkastet til retningslinjerne fremgår, at udby-

dere af betalingstjenester skal rapportere til den kompetente myndighed i hjemlandet. Betalingstjene-

steudbyderen skal indsamle data fra alle sine agenter og aggregere denne data med sine egne data før

udbyderen rapporterer til den kompetente myndighed i hjemlandet. Det fremgår endvidere af udkastet

til retningslinjerne, at filialer af betalingstjenesteudbydere skal rapportere til den kompetente myn-

dighed i værtslandet, hvor den er etableret, separat fra data fra betalingstjenesteudbyderen i hjemlan-

det.

2.15.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2.15.1. skal lov om betalinger § 126 ses i sammenhæng med

lovens kapitel 2 og 3, som fastslår betingelserne for at opnå tilladelse som e-pengeinstitut eller beta-

lingsinstitut, og de krav der gælder for at opnå en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske

penge eller udbud af betalingstjenester. Kapitel 2 og 3 i lov om betalinger finder imidlertid ikke an-

vendelse for filialer, agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af lovens § 1, stk. 2-

Det er derfor Erhvervsministeriet vurdering, at § 126 ikke bør finde anvendelse for filialer, agenter

eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af lovens § 1, stk. 2-4.

Lov om betalinger § 127, stk. 1, fastsætter som nævnt i ovenstående en forpligtelse for udbydere af

betalingstjenester til snarest muligt at underrette Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshæn-

delser. Lov om betalinger § 127, stk. 1, gennemfører dele af 2. betalingstjenestedirektiv og EBA’s

retningslinjer for indberetning af større hændelser.

Som det fremgår ovenfor, følger det af både direktivet og retningslinjerne, at den pågældende under-

retning skal ske til den kompetente myndighed i betalingstjenesteudbyderens hjemland. Det er derfor

Erhvervsministeriets vurdering, at lov om betalinger § 127, stk. 1, ikke bør finde anvendelse for fili-

aler, agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af lovens § 1, stk. 2-4. Forslaget vil

dermed bringe lov om betalinger i overensstemmelse med 2. betalingstjenestedirektiv

og EBA’s ret-

ningslinjer.

Lov om betalinger § 127, stk. 3, fastsætter som nævnt ovenfor, at udbyderen minimum en gang om

året skal indrapportere statistik om drift og misbrug af betalingstjenester, som denne udbyder. Af

udkastet til EBA’s

retningslinjer for indrapportering af data om misbrug fremgår, at udbydere af be-

talingstjenester skal rapportere til den kompetente myndighed i hjemlandet. Betalingstjenesteudby-

deren skal indsamle data fra alle sine agenter og aggregere denne data med sine egne data før udby-

deren rapporterer til den kompetente myndighed i hjemlandet. Det fremgår endvidere af udkastet til

retningslinjerne, at filialer af betalingstjenesteudbydere skal rapportere til den kompetente myndighed

i værtslandet, hvor den er etableret, separat fra data fra betalingstjenesteudbyderen i hjemlandet.

For at sikre, at lov om betalingers regler på området er i overensstemmelse med de kommende ret-

ningslinjer, er det Erhvervsministeriets vurdering, at § 127, stk. 3, bør undtages fra den del af lovens

anvendelsesområde, som finder anvendelse for agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser

omfattet af lovens § 1, stk. 3-4.

2.15.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund, at lov om betalinger § 1, stk. 2-4, ændres, således at lovens § 126 og §

127, stk. 1, undtages fra den del af lovens anvendelsesområde, som finder anvendelse for filialer,

agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af lovens § 1, stk. 2-4.

Det forslås endvidere, at lov om betalinger § 127, stk. 3, undtages fra den del af lovens anvendelses-

område, som finder anvendelse for agenter eller grænseoverskridende tjenesteydelser omfattet af lo-

vens § 1, stk. 3-4.

Lovforslaget betyder, at kravene i lov om betalinger § 126 og § 127, stk. 1, ikke finder anvendelse

for filialer af udenlandske virksomheder omfattet af § 1, stk. 2. Lovforslaget betyder endvidere, at §

126 og § 127, stk. 1 og 3, ikke finder anvendelse for agenter og grænseoverskridende tjenesteydelser

omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

2.16. Dispensationsadgang i lov om betalinger

2.16.1. Gældende ret

Lov om betalinger finder anvendelse på udstedere af elektroniske penge, udbydere af betalingstjene-

ster og betalingsmodtagere, jf. dennes § 1, stk. 1. Der gælder dog en række undtagelser hertil, som

fremgår af lov om betalinger § 1, stk. 2-7, og § 5.

Det følger af § 1, stk. 7, i lov om betalinger, at erhvervsministeren kan dispensere helt eller delvist

fra lovens §§ 26-29, 42, 50-59, 81, 112, 120, 121 og 125, med den konsekvens at loven dermed ikke

finder anvendelse på en bestemt tjeneste eller bestemte typer af tjenester. Erhvervsministeren kan

endvidere fastsætte supplerende regler for bestemte typer af tjenester.

Bestemmelsen giver mulighed for både konkrete og generelle dispensationer på bestemte områder.

Erhvervsministeren kan derfor give en navngiven virksomhed dispensation fra visse af lovens be-

stemmelser i form af en konkret forvaltningsakt på baggrund af en individuel ansøgning. Erhvervs-

ministeren kan endvidere give bestemte grupper af virksomheder en generel dispensation, eksempel-

vis ved udstedelse af en bekendtgørelse eller afgørelse.

Der er imidlertid alene adgang til at give dispensation i forhold til lovens nationale regler. Der kan

således ikke gives dispensation fra bestemmelser, som implementerer EU-retsakter.

Adgangen til dispensation omfatter ikke § 122 lov om betalinger, som regulerer fastsættelsen af gebyr

i forbindelse med gennemførelse af betalingstransaktioner med et betalingsinstrument. Bestemmel-

sen, der er særegen for Danmark, viderefører den dagældende § 79 i lov om betalingstjenester og

elektroniske penge. Dispensationsadgangen omfatter endvidere ikke § 123 i lov om betalinger, som

regulerer gebyrfastsættelse for betalingsinstrumenter, og med visse ændringer viderefører den dagæl-

dende § 80 i lov om betalingstjenester og elektroniske penge.

Det følger af lov om betalinger § 5, nr. 14-16, at udbydere af betalingsinstrumenter med begrænset

anvendelse ikke er omfattet af loven med undtagelse af reglerne om forbrugerbeskyttelse i lovens

kapitel 5-7. Udbyderene af betalingsinstrumenter er således omfattet af reglerne i kapitel 5-7, og det

er ikke muligt at give dispensation herfra, som det var tidligere efter den nu ophævede lov om beta-

lingstjenester og elektroniske penge.

2.16.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om betalingstjenester og elektroniske penge blev ved lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger

ophævet og erstattet.

I den nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske penge var dispensationsbestemmelsen i

den dagældende § 1, stk. 3, formuleret generelt og gav dermed mulighed for at give dispensation fra

alle lovens bestemmelser.

Den nye dispensationsbestemmelse i § 1, stk. 7, i lov om betalinger er derimod ikke generelt formu-

leret. Den indeholder derimod en positiv opregning af de specifikke bestemmelser, der kan dispense-

res fra.

Lov om betalinger §§ 122, 123 og 124, stk. 4, blev ikke omfattet af dispensationsadgangen ved for-

muleringen af den nye bestemmelse. Erhvervsministeriet finder derfor, at §§ 122, 123 og 124, stk. 4,

som bl.a. viderefører §§ 79 og 80, bør omfattes af dispensationsadgangen i § 1, stk. 7, hvilket vil

svare til dispensationsadgangen for de tilsvarende bestemmelser i den nu ophævede lov om betalings-

tjenester og elektroniske penge, hvor der efter ordlyden kunne dispenseres fra alle lovens bestemmel-

ser. Lov om betalinger §§ 122, 123 og 124, stk. 4, er nationale bestemmelser. Det tilsigtes herved at

rette bestemmelsen i § 1, stk. 7, således, at alle danske særregler omfattes af dispensationsadgangen,

hvilket også var hensigten ved bestemmelsens oprindelige udformning.

Erhvervsministeriet foreslår endvidere, at der i lov om betalingstjenester § 1 indsættes et nyt stk. 8,

der giver erhvervsministeren mulighed for at give dispensation fra lovens kapitel 5-7 for betalingsin-

strumenter omfattet af lovens § 5, nr. 14-16. Dette vil svare til den ordning, som var gældende i den

nu ophævede lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Det er en national ordning, at bestem-

melserne i lovens kapitel 5-7 finder anvendelse på betalingsinstrumenter omfattet af § 5, nr. 14-16.

Erhvervsministeriet foreslår endelig, at der indsættes et nyt stk. 9 i § 1, der vil give erhvervsministeren

mulighed for, at dispensere fra en række krav for tjenester og betalingstransaktioner, der er omfattet

af lovens § 1, stk. 5. Dette vil svare til den ordning, som var gældende i den nu ophævede lov om

betalingstjenester og elektroniske penge. Bestemmelsen i § 1, stk. 5, er en national særregel, ligesom

det er en national ordning, at bestemmelserne i kapitel 5-7 finder anvendelse på betalingsinstrumenter

omfattet af § 5, nr. 14-16.

2.16.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget vil §§ 122, 123 og 124, stk. 4, i lov om betalinger blive omfattet af dispensations-

adgangen i § 1, stk. 7.

Med den foreslåede ændring tilsigtes det at rette bestemmelsen i § 1, stk. 7, således, at alle danske

særregler omfattes af dispensationsadgangen, hvilket også var hensigten ved bestemmelsens oprin-

delige udformning.

Lovforslaget medfører endvidere, at erhvervsministeren kan give dispensation fra lovens kapitel 5-7

om oplysningskrav, rettigheder og forpligtelser ved brug af betalingstjenester og elektroniske penge

og gebyrer for betalingsinstrumenter omfattet af § 5, nr. 14-16. Endvidere betyder lovforslaget, at

erhvervsministeren kan give dispensation fra en række af lovens krav for tjenester og betalingstrans-

aktioner, der er omfattet af lovens § 1, stk. 5.

En dispensation kan være konkret eller generel, og erhvervsministeren kan således eksempelvis give

en navngiven virksomhed dispensation på baggrund af en individuel ansøgning. Erhvervsministeren

kan endvidere give bestemte grupper af virksomheder en generel dispensation, eksempelvis ved ud-

stedelse af en bekendtgørelse eller afgørelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 3 og 4, samt bemærkningerne hertil.

2.17. Konsekvensændring i bestemmelsen om offentligt register over virksomheder, der er omfattet af

undtagelserne i lov om betalinger

2.17.1. Gældende ret

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om betalinger, at Finanstilsynet skal oprette et offentligt register

over virksomheder, der er omfattet af undtagelserne i § 7, nr. 14-17, og som er anmeldt i henhold til

§§ 61 og 62.

2.17.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om betalinger § 14, stk. 1, nr. 5, henviser bl.a. til § 7, nr. 14-17. Lov om betalinger § 7 er imid-

lertid lovens definitionsbestemmelse. Der skulle retteligt have været henvist til lov om betalinger §

5, som indeholder lovens undtagelsesbestemmelse. Erhvervsministeriet foreslår derfor, at henvisnin-

gen rettes.

2.17.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foretages en konsekvensrettelse af § 14, stk. 1, nr. 5, således at der fremover henvi-

ses til de rette bestemmelser i § 5 i lov om betalinger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.18. Præcisering af lov om betalingers bestemmelse om opbevaringspligt

2.18.1. Gældende ret

Det følger af § 17 i lov om betalinger, at et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut er forpligtet til at

opbevare oplysninger, der er relevante i forbindelse med betalingsinstituttets tilladelse, i mindst 5 år.

2.18.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Forpligtelsen til at opbevare relevante oplysninger gælder ifølge første led i § 17 i lov om betalinger

både e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. I bestemmelsens andet led henvises imidlertid alene til

oplysninger, der er relevante i forbindelse med betalingsinstituttets tilladelse. Erhvervsministeriet for-

slår, at bestemmelsen præciseres, således at der fremover ikke kan opstå tvivl om forståelsen af op-

lysningspligten i § 17.

2.18.3. Lovforslagets indhold

Forpligtelsen til at opbevare relevante oplysninger gælder ifølge første led i § 17 i lov om betalinger

både e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter. I bestemmelsens andet led henvises imidlertid alene til

oplysninger, der er relevante i forbindelse med betalingsinstituttets tilladelse. Erhvervsministeriet for-

slår, at bestemmelsen præciseres, således at det eksplicit fremgår, at den også omfatter e-pengeinsti-

tutter. Dermed kan der fremover ikke opstå tvivl om forståelsen af oplysningspligten i § 17.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.

2.19.

Ændring af begrebet ”basiskapital” i lov om betalinger

2.19.1. Gældende ret

Lov om betalinger § 20, stk. 4, nr. 4, indeholder betingelserne for, at betalingsinstitutter og virksom-

heder med begrænset tilladelse til at udbyde betalingstjenester må yde kredit i forbindelse med disse

tjenester. Lov om betalinger §§ 31-33 og lovens bilag 2 fastlægger kravene til e-pengeinstitutter og

betalingsinstitutters basiskapital.

2.19.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Lov om betalinger §§ 31-33 og lovens bilag 2 implementer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked om ændring af di-

rektiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 om ophævelse af

direktiv 2007/64/EF (PSD2).

I direktivet anvendes begrebet ”kapitalgrundlag” frem for ”basiskapital”. Tilsvarende gør sig gæl-

dende i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-

mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.

648/2012 (CRR), hvis bestemmelser om kapitalgrundlaget finder anvendelse for e-pengeinstitutter

og betalingsinstitutter, jf. § 33 i lov om betalinger.

Med henblik på at sikre en ensartet terminologi finder Erhvervsministeriet på den baggrund, at be-

grebet ”basiskapital” bør ændres til ”kapitalgrundlag” i hele loven.

2.19.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget ændres begrebet ”basiskapital” til ”kapitalgrundlag” i de relevante bestemmelser i

loven samt i lovens bilag 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 7, 9-13 og 18 og 19, samt bemærkningerne hertil.

2.20. Produktgodkendelsesprocedurer for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter

2.20.1. Gældende ret

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er i dag underlagt krav om, at virksomhederne skal have

effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 25 i lov om betalinger. I bestemmelsens nr. 1-8 fast-

sættes en række krav til ledelse og indretningen af virksomheden for e-pengeinstitutter og betalings-

institutter, som skal sikre, at virksomheden har effektive former for virksomhedsstyring. Bestemmel-

sen indeholder ikke krav om, at virksomhederne skal have have effektive produktgodkendelsespro-

cedurer.

Bestemmelsen viderefører for en stor dels vedkommende den nu ophævede lov om betalingstjenester

og elektroniske penges § 19. Bestemmelsen har samme ordlyd som lov om finansiel virksomhed §

71, stk. 1, og skal endvidere læses i sammenhæng med § 10, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger, hvorefter

e-pengeinstitutter eller betalingsinstitutter skal have forsvarlige og effektive organisatoriske struktu-

rer, forretningsgange og procedurer, samt § 11, stk. 1, nr. 10-17, om dokumentation for, at kravene

er opfyldt.

Overtrædelse af § 25 straffes med bøde, jf. § 152, stk. 2, i lov om betalinger.

2.20.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Der findes ikke regler, som sikrer, at virksomhederne har effektive produktgodkendelsesprocedurer.

Andre virksomheder inden for den finansielle sektor, herunder penge- og realkreditinstitutter, er i

medfør af § 71, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november

2017 om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter underlagt krav om effektive pro-

duktgodkendelsesprocedurer. Kravene på detailbankområdet gennemfører Den Europæiske Banktil-

synsmyndigheds (EBA) retningslinjer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detail-

bankprodukter (EBA-GL-2015-18). E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er omfattet af de pågæl-

dende retningslinjer fra den europæiske banktilsynsmyndighed. Kravene er imidlertid ikke imple-

menteret i dansk lov for disse virksomheder.

E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter bør behandles på lige fod med penge- og realkreditinstitutter,

når de udøver de samme aktiviteter. E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter er såvel som penge- og

realkreditinstitutterne omfattet af EBA’s retningslinjer om produktudviklings-

og produktstyrings-

processer for detailbankprodukter.

For at sikre ensartet behandling af virksomhederne finder Erhvervsministeriet, at der bør fastsættes

regler om produktgodkendelse og produktdistribution for E-pengeinstitutter og betalingsinstitutter,

som svarer til de gældende regler for penge- og realkreditinstitutter.

På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at det er nødvendigt at indføre et overordnet krav i

lov om betalinger om, at e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal have effektive procedurer for

godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser. Der bør desuden indsættes en bemyndigelsesbe-

stemmelse i lov om betalinger, således at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om de

foranstaltninger, som e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter skal træffe for at have effektive pro-

duktgodkendelsesprocedurer.

2.20.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget indføres et krav for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter om, at virksomhederne

skal have effektive procedurer for udvikling, godkendelse og distribution af produkter.

Tilsvarende indføres med lovforslaget en hjemmel for Finanstilsynet til at udstede regler om effektive

procedurer for e-pengeinstitutter og betalingsinstitutters udvikling og distribution af produkter. Be-

myndigelsesbestemmelsen forventes udnyttet ved, at virksomhederne bliver omfattet af bekendtgø-

relse nr. 1235 af 24. november 2017 om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter,

som samtidig tilpasses således, at den også omfatter produkter og tjenesteydelser omfattet af lov om

betalinger.

De nye bestemmelser i lovforslaget strafbelægges ikke. Der foretages som følge heraf en konsekvens-

ændring i strafbestemmelsen i § 152, stk. 2, i lov om betalinger.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 8 og 17, samt bemærkningerne hertil.

2.21.Inddragelse af tilladelse som e-pengeinstitut m.fl. for overtrædelse af hvidvaskloven

2.21.1. Gældende ret

Finanstilsynet kan ifølge § 135, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger inddrage en virksomheds tilladelse

som e-pengeinstitut eller som betalingsinstitut eller en begrænset tilladelse til udstedelse af elektro-

niske penge eller udbud af betalingstjenester, hvis virksomheden ikke overholder hvidvaskloven.

En afgørelse om inddragelse af en virksomheds tilladelse er meget indgribende for virksomheden.

Der skal derfor være tale om forhold af grov karakter, og inddragelsen vil således typisk alene blive

aktuel efter, at der har været givet en frist til berigtigelse af forholdet, og dette ikke er sket.

2.21.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Regeringen indgik den 21. juni 2017 en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle

sektor.

Aftalen lægger op til en række skærpelser af de eksisterende regler om hvidvask i den finansielle

lovgivning. Det følger således blandt andet af aftalen, at Finanstilsynet skal have mulighed for at

inddrage en finansiel virksomheds tilladelse ved særlige grove overtrædelser af hvidvasklovgivnin-

gen, svarende til hvad der gælder for grove overtrædelser af lov om finansiel virksomhed. Det fremgår

endvidere af aftalen, at eftersom der er tale om en meget indgribende sanktion, som skal anses som

den yderste konsekvens, vil der i vurderingen af anvendelsen blandt andet blive lagt vægt på over-

trædelsernes grovhed og hyppighed.

På den baggrund blev der ved 706 af 8. juni 2018 foretaget ændringer i lov om finansiel virksomhed,

hvidvaskloven, lov om investeringsforeninger m.v., lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

m.v. og lov om forsikringsformidling, således at det af disse love fremgår, at Finanstilsynet kan ind-

drage en virksomheds tilladelse eller registrering, hvis virksomheden gør sig skyldig i grove eller

gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.

Med henblik på at sikre en enslydende praksis på tværs af den finansielle lovgivning finder Er-

hvervsministerie det nødvendigt, at § 135, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger ændres, så bestemmelsens

ordlyd svarer til lignende bestemmelser i den øvrige finansielle lovgivning.

2.21.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at § 135, stk. 1, nr. 7, i lov om betalinger ændres, således at det fremgår, at Finanstilsynet

kan inddrage en tilladelse fra en virksomhed, der har tilladelse som e-pengeinstitut eller betalingsin-

stitut eller en begrænset tilladelse til udstedelse af elektroniske penge eller udbud af betalingstjene-

ster, hvis der sker grove eller gentagne overtrædelser af hvidvaskloven.

Inddragelse af tilladelse er en indgribende foranstaltning, idet virksomheden ved en inddragelse af

sin tilladelse mister muligheden for at udøve de aktiviteter, der kræves tilladelse til. Der skal derfor

være tale om grove eller gentagne overtrædelser. Inddragelse af en tilladelse vil således typisk alene

være aktuel efter, at der har været givet frist til berigtigelse af forholdet, og dette ikke er sket.

Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 14, samt bemærkningerne hertil.

2.22. Udvidelse af lov om betalingers bestemmelse om tavshedspligt

2.22.1. Gældende ret

Det følger af § 136, stk. 1, 1. pkt., i lov om betalinger, at Finanstilsynets ansatte under ansvar efter

straffelovens §§ 152-152 e er forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som de får kend-

skab til gennem tilsynsvirksomheden, og fortrolige oplysninger, som de får kendskab til fra Finansiel

Stabilitet, såfremt oplysningerne vedrører sager omfattet af lovens kapitel 2 og 3.

Bestemmelsen indeholder lov om betalingers hovedregel om Finanstilsynets særlige tavshedspligt.

Finanstilsynets tavshedspligt er en særlig tavshedspligt, som er mere omfattende end den, der følger

af offentlighedslovens regler. Adgangen til aktindsigt og andre oplysninger er således begrænset i

forhold til de almindelige regler herom.

Tavshedspligten i lov om betalinger finder alene anvendelse på oplysninger, som Finanstilsynet kom-

mer i besiddelse af efter reglerne i kapitel 2 og 3, som vedrører betingelserne for at opnå tilladelse

som e-penge- eller betalingsinstitut eller begrænset tilladelse, og kun såfremt oplysningerne er mod-

taget i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Oplysninger i sager efter resten af lovens

bestemmelser er derimod ikke underlagt den særlige tavshedspligt. For disse oplysninger gælder de

almindelige regler om tavshedspligt i straffeloven og forvaltningsloven.

2.22.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det overordnede hensyn bag Finanstilsynets særlige tavshedspligt er, at den gør det muligt for Fi-

nanstilsynet at føre effektivt tilsyn med virksomhederne. Det er afgørende, at virksomhederne kan

videregive oplysninger til Finanstilsynet i sikker forvisning om, at oplysningerne ikke videregives.

Dette er særlig vigtigt set i sammenhæng med, at Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, som

tilsynet skønner nødvendige. For at tilsynet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må

virksomheder under tilsyn og kunderne således kunne have tillid til, at tilsynet ikke videregiver for-

trolige oplysninger. Et andet hensyn bag tavshedspligten er et ønske om af konkurrencemæssige år-

sager at beskytte virksomheders forretningsmæssige forhold.

Kapitel 8 i lov om betalinger vedrører databeskyttelse, operationel sikkerhed og autentifikation. Be-

stemmelserne i lov om betalinger §§ 83-90 omhandler udbydere af betalingstjenesters adgang til be-

talerens konto. Der er f.eks. tale om bestemmelser, hvorefter udbydere af betalingstjenester snarest

muligt skal underrette Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshændelser efter § 127, stk. 1. De

ovennævnte hensyn bag Finanstilsynets særlige tavshedspligt gør sig også gældende for sådanne op-

lysninger.

Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at Finanstilsynets særlige tavshedspligt i lov om beta-

linger bør udvides til også at finde anvendelse på bestemmelserne i kapitel 8 og §§ 83-90.

2.22.3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget betyder, at bestemmelserne i lov om betalinger kapitel 8 og §§ 83-90 bliver omfattet af

Finanstilsynets særlige tavshedspligt. Oplysninger, som er omfattet heraf, kan dermed kun videregi-

ves, hvis der er særlig hjemmel til videregivelsen i lov om betalinger. F.eks. vil betalingstjenesteud-

byderes underretning til Finanstilsynet om større drifts- og sikkerhedshændelser efter § 127 blive

omfattet af Finanstilsynets særlige tavshedspligt. Oplysningerne om underretningen kan dog videre-

gives til f.eks. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, jf. lov om betalinger § 136, stk. 5, nr. 22,

under forudsætning af, at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes

opgaver.

Adgangen til aktindsigt og andre oplysninger er således begrænset i forhold til de almindelige regler

herom, jf. offentlighedslovens § 35, hvorefter den almindelige adgang til aktindsigt viger for tavs-

hedspligtsbestemmelser i særlovgivningen. Det er dog alene den almindelige adgang til aktindsigt i

offentlighedslovens § 7, der er begrænset, hvorimod parters adgang til aktindsigt ikke begrænset.

Hvem der betragtes som part i forhold til Finanstilsynets afgørelse følger af lov om betalinger § 142.

Ved fortrolige oplysninger forstås oplysninger om en virksomheds forretningsmæssige forhold og

kunders forhold samt andre oplysninger som efter deres karakter er fortrolige. Oplysninger, som er

offentlige, f.eks. regnskaber og fondsbørsmeddelelser, er ikke omfattet af tavshedspligten. Det samme

gælder oprindeligt fortrolige oplysninger, som uden om Finanstilsynet er blevet offentliggjort af an-

dre kanaler i en grad, at det er blevet almindeligt kendt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 15, samt bemærkningerne hertil.

2.23. Henvisning i lov om betalinger til den nye markedsføringslov

2.23.1. Gældende ret

Det fremgår af § 144, stk. 6, 2, pkt., i lov om betalinger, at markedsføringslovens § 20, § 22, stk. 2, §

23, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 28 finder tilsvarende anvendelse.

2.23.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Den 1. juli 2017 trådte den nye lov om markedsføring i kraft, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017. I den

forbindelse ændredes en række bestemmelser, herunder de bestemmelser som der henvises til i lov

om betalinger § 144, stk. 6, 2, pkt. Erhvervsministeriet foreslår derfor, at bestemmelsen konsekvens-

ændres, således at henviser til de korrekte bestemmelser i den nye markedsføringslov.

2.23.3. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget konsekvensændres henvisningerne til markedsføringsloven i lov om betalinger §

144, stk. 6, 2, pkt. Der tilsigtes ingen materielle ændringer af bestemmelsen.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, nr. 16, samt bemærkningerne hertil.

2.24.

Underskrift på investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter og anvendelse af digital kom-

munikation

2.24.1. Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. § 14 indeholder regler for investeringsforeningers og SIKAV'ers

(selskaber for investering med kapital, der er variabel) anmeldelse til og registrering hos Erhvervs-

styrelsen, når Finanstilsynet har givet tilladelse til at udøve virksomhed eller har godkendt ændringer

af en investeringsforenings eller SIKAV’s vedtægter.

Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 14, stk. 2, 1. pkt., at en forening eller en SIKAV

samtidig med anmeldelse til registrering hos Erhvervsstyrelsen, jf. § 14, stk. 1, og ved anmodning om

godkendelse af vedtægtsændringer skal sende et dateret og underskrevet eksemplar af vedtægterne

med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet.

Investeringsforeningers og SIKAV’ers vedtægter indeholder typisk en bestemmelse, der giver besty-

relsen bemyndigelse til at oprette nye afdelinger. I tilfælde, hvor bemyndigelsen udnyttes, skal besty-

relsen underskrive vedtægterne.

Det følger af § 14, stk. 2, 2. pkt., at Finanstilsynet skal videresende en kopi af vedtægterne med sin

godkendelsespåtegning til Erhvervsstyrelsen og returnere de påtegnede vedtægter til foreningen eller

SIKAV’en, når Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse

eller har godkendt ved-

tægtsændringerne.

I praksis koordinerer Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen arbejdet således, at Finanstilsynet sender et

eksemplar af de godkendte vedtægter til Erhvervsstyrelsen, samtidig med at Finanstilsynet orienterer

den pågældende investeringsforening eller SIKAV om tilladelsen eller godkendelsen af vedtægtsæn-

dringer. Herefter foretager Erhvervsstyrelsen registreringen.

For at Finanstilsynet kan godkendelsespåtegne vedtægter i overensstemmelse med § 14, stk. 2, 2.

pkt., er det nødvendigt, at påtegningen foretages manuelt. Dette gennemføres i praksis ved, at Finans-

tilsynet manuelt påstempler påtegningen, daterer og underskriver vedtægterne, hvorefter Finanstilsy-

net sender en elektronisk kopi af de godkendte vedtægter til Erhvervsstyrelsen og elektronisk retur-

nerer de påtegnede vedtægter til foreningen eller SIKAV’en.

Det følger af § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., at i stedet for at sende et dateret og

underskrevet eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige affattelse til Finanstilsynet, kan inve-

steringsforeninger og SIKAV’er sende vedtægterne til Finanstilsynet ved at anvende digital kommu-

nikation, jf. § 185 i lov om investeringsforeninger m.v.

2.24.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering er i sin rapport fra april 2018 kommet med

en række anbefalinger til initiativer, som skal modernisere og fremtidssikre den finansielle lovgivning

under hensyntagen til den finansielle stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. anbefalet, at bestyrelsen i en investeringsforening eller

SIKAV ikke længere skal underskrive vedtægterne. Det skal bl.a. ses i lyset af, at det kan opleves

som tungt og utidssvarende, at samtlige medlemmer i en bestyrelse i en investeringsforening eller

SIKAV skal underskrive vedtægterne, hver gang de ændres.

Samtidig med registrering

af investeringsforeningen eller SIKAV’en i Erhvervsstyrelsen indsender

investeringsforeningen eller SIKAV’en i dag underskrevne vedtægter til Finanstilsynet. Det er

imid-

lertid ikke et krav efter selskabsloven, at aktieselskabers, anpartsselskabers og iværksætterselskabers

vedtægter skal underskrives.

Ved ansøgning om godkendelse af vedtægtsændringer modtager Finanstilsynet blandt andet et referat

af det bestyrelsesmøde, hvor ændringen er gennemgået og vedtaget. Dette referat er underskrevet af

bestyrelsen. Finanstilsynets godkendelse af ændringer af vedtægter vil således kunne baseres på dette

referat.

Erhvervsministeriet er enig i arbejdsgruppens vurderinger, og finder derfor, at det lovbestemte krav

om, at vedtægterne for en investeringsforening eller SIKAV skal underskrives af bestyrelsen, bør

ophæves. Det samme gælder for så vidt angår kravet om underskrift på vedtægterne samtidig med

registrering af en investeringsforening eller SIKAV i Erhvervsstyrelsen. Herved gøres reguleringen

mere tidssvarende og der fjernes en belastning på bestyrelsen.

Samfundet bliver stadig mere digitalt, og de fleste virksomheder bruger it-løsninger, herunder digital

kommunikation, i deres interaktion med myndighederne. Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at

digital kommunikation bør anvendes i det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, og at der ikke i

den finansielle lovgivning bør være hindringer herfor.

Erhvervsministeriet finder det på den baggrund også hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet får mulighed

for at anvende digital kommunikation i forbindelse med godkendelse af investeringsforeningers og

SIKAV’ers vedtægter og vedtægtsændringer. Finanstilsynet har hidtil foretaget godkendelserne ma-

nuelt og herefter sendt disse pr. mail til henholdsvis Erhvervsstyrelsen og den pågældende investe-

ringsforening eller SIKAV. Anvendelsen af digital kommunikation ved Finanstilsynets godkendelse

af vedtægter og vedtægtsændringer vil effektivisere sagsbehandlingen.

Erhvervsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at ændre ordlyden af § 14, stk. 2, 2. pkt., såle-

des at det fremgår, at Finanstilsynet orienterer Erhvervsstyrelsen og foreningen eller SIKAV’en, når

Finanstilsynet har givet foreningen eller SIKAV’en tilladelse eller har godkendt vedtægtsændringer.

Erhvervsministeriet vurderer, at § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. kan ophæves. Det

er ikke nødvendigt at opretholde bestemmelsen, da alle investeringsforeninger og SIKAV’er i dag

indsender deres vedtægter til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation. Erhvervsministe-

ren kan ifølge § 185 i lov om investeringsforeninger m.v. fastsætte regler om, at skriftlig kommuni-

kation til og fra Finanstilsynet, som er omfattet af loven, skal foregå digitalt. Erhvervsministeriet

vurderer derfor, at § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v. er overflødig og kan ophæves.

2.24.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund, at der foretages tre ændringer i § 14 i lov om investeringsforeninger

m.v.

Det foreslås for det første, at § 14, stk. 2, 1. pkt. i lov om investeringsforeninger m.v. ændres, således

at det ikke længere fremgår af bestemmelsen, at vedtægterne skal underskrives, når investeringsfor-

eningen eller SIKAV’en indsender dem til Finanstilsynet.

Ændringen medfører, at investeringsforeninger og SIKAV’er fremadrettet skal indsende et dateret

eksemplar af vedtægterne til Finanstilsynet samtidig med anmeldelse til registrering i Erhvervssty-

relsen og ved anmodning om godkendelse af vedtægtsændringer. Det vil dermed fortsat være et krav,

at vedtægterne er dateret.

Det foreslås endvidere, at ordlyden i § 14, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. ændres,

således at det fremover fremgår af bestemmelsen, at Finanstilsynet skal orientere Erhvervsstyrelsen

og investeringsforeningen eller SIKAV’en om, at vedtægter eller vedtægtsændringer er godkendt.

Ændringen af bestemmelsen vil medføre, at Finanstilsynet kan overgå til digital sagsbehandling af de

nævnte sager. Med lovændringen vil Finanstilsynet ikke længere påstemple godkendelsespåtegnin-

gen, datere og underskrive vedtægterne manuelt. Finanstilsynet vil i stedet orientere Erhvervsstyrel-

sen og investeringsforeningen eller SIKAV’en om, at vedtægterne eller vedtægtsændringerne er god-

kendt i en mail. Vedtægterne vil ikke længere blive påstemplet og underskrevet af Finanstilsynet.

Godkendelsen vil dermed foregå elektronisk.

Endeligt foreslås det, at § 14, stk. 4, i lov om investeringsforeninger m.v., ophæves. Bestemmelsen

fastsætter mulighed

for at investeringsforeninger og SIKAV’er kan indsende vedtægter til Finanstil-

synet ved at anvende digital kommunikation, jf. § 185 i lov om investeringsforeninger m.v. Det ikke

nødvendigt at opretholde bestemmelsen, da alle investeringsforeninger og

SIKAV’er i dag indsender

deres vedtægter til Finanstilsynet ved at anvende digital kommunikation.

Med forslaget tilsigtes ingen ændringer i forhold til måden, hvorpå investeringsforeninger indsender

vedtægterne til Finanstilsynet ved anvendelse af digital kommunikation. De øvrige krav i § 14 i lov

om investeringsforeninger m.v. skal fortsat være opfyldt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 2-4, samt bemærkningerne hertil.

2.25. Erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om god skik for danske og udenlandske

UCITS.

2.25.1. Gældende ret

Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 29, stk. 1, at danske UCITS, dvs. investeringsfor-

eninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik

og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder. Det samme gælder for udenlandske

UCITS, der er juridiske personer, når de markedsfører deres andele her i landet.

Lov om investeringsforeninger m.v. indeholder i § 29, stk. 2, en bemyndigelse til erhvervs- og vækst-

ministeren til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for danske og

udenlandske UCITS’ markedsføring af deres andele her i landet. Bestemmelsen kan udnyttes til at

udstede bekendtgørelser om god skik for danske og udenlandske UCITS, der markedsfører deres an-

dele her i landet. Bestemmelsen er ikke udnyttet.

2.25.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Af § 29, stk. 1, fremgår, at danske UCITS skal drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik

og god praksis inden for deres respektive virksomhedsområder. Det samme gælder ifølge bestemmel-

sen for udenlandske UCITS, der er juridiske personer, når de markedsfører deres andele her i landet.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at med den nuværende ordlyd i § 29, stk. 2, kan der opstå tvivl

om rækkevidden af erhvervs- og vækstministerens bemyndigelse til at udstede regler om redelig for-

retningsskik og god praksis for UCITS. Det fremgår af bestemmelsen, at erhvervs- og vækstministe-

ren kan fastsætte nærmere regler for danske og udenlandske UCITS markedsføring af andele her i

landet. Bemyndigelsen i § 29, stk. 2, kan fortolkes indskrænkende i forhold til § 29, stk. 1, og der er

således behov for, at § 29, stk. 2, præciseres for at undgå tvivl om rækkevidden af hjemlen.

Erhvervsministeren bør have bemyndigelse til at udstede nærmere regler om redelig forretningsskik

og god praksis inden for hele virksomhedsområdet for danske UCITS og for udenlandske UCITS, der

er juridiske personer, når de markedsfører deres andele her i landet.

2.25.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ændre § 29, stk. 2, således at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler bringes i

overensstemmelsen med ordlyden i § 29, stk. 1.

Det foreslås, at der foretages en redaktionel ændring af § 29, stk. 2, således at det er erhvervsministe-

ren, der bemyndiges til at fastsætte nærmere regler på området og ikke erhvervs- og vækstministeren.

De foreslåede ændringer indebærer, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler

om god skik på hele virksomhedsområdet for danske UCITS og udenlandske UCITS, der er juridiske

personer, når de markedsfører deres andele her i landet.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 5, samt bemærkningerne hertil.

2.26.

Udvidelse af danske UCITS’ mulighed for at optage kortfristede lån

2.26.1. Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. regulerer danske UCITS, dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er

(selskaber for investering med kapital, der er variabel) og værdipapirfonde. Lovens § 68 indeholder

regler om danske UCITS’ muligheder for at optage lån.

Det følger af lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 1, at danske UCITS ikke må optage lån.

Ved lån forstås udelukkende lån af penge. Værdipapirlån er ikke reguleret i § 68 i lov om investe-

ringsforeninger m.v. Ifølge Finanstilsynets nuværende praksis er midlertidige overtræk på enkeltkonti

i en afdeling at sidestille med et lån. En afdeling i en dansk UCITS må derfor ikke have negative saldi

på enkelte bankkonti, selvom saldoen på den enkelte afdelings bankkonti samlet set er positiv. Be-

stemmelsen

regulerer således også danske UCITS’ muligheder for midlertidige overtræk på enkelt-

konti.

Baggrunden for låneforbuddet er blandt andet at beskytte investorerne imod, at en dansk UCITS gea-

rer sine investeringer og foreningen

–

og dermed indirekte investorerne

–

påtager sig en risiko, der er

større end foreningens formue. Gearing er en metode, som anvendes til at øge eksponeringen ved at

investere for lånte midler.

Lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, indeholder undtagelserne til låneforbuddet i bestem-

melsens stk. 1. Med Finanstilsynets tilladelse kan danske UCITS på vegne af en afdeling optage kort-

fristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue for at indløse investorernes andele, for at udnytte

tegningsrettigheder eller til midlertidig finansiering af indgåede handler, jf. lov om investeringsfor-

eninger m.v. § 68, stk. 2, nr. 1.

Fælles for de tre former for tilladte lån efter § 68, stk. 2, nr. 1, er, at de skal være kortfristede, og

dermed ikke må få karakter af et stående lån. Bestemmelsen giver derfor ikke mulighed for, at en

afdeling kan investere for lånte midler, da der i så fald ville være tale om ulovlig gearing.

Lån, som er tilladt efter lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, må tilsammen højst udgøre

15 pct. af en afdelings formue, jf. lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 3.

§ 68 i lov om investeringsforeninger m.v. gennemfører artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (”UCITS-direktivet”), der fastsætter regler for UCITS’ adgang

til at optage lån.

Det følger af artikel 83, stk. 2, litra a, at medlemsstaterne kan tillade, at investeringsinstitutter optager

lån, såfremt der er tale om midlertidige lån, der udgør højst 10 pct. af aktiverne for så vidt angår

investeringsselskaber eller højst 10 pct. af fondens værdi for så vidt angår investeringsfonde. Det

fremgår imidlertid ikke af artikel 83, at UCITS alene kan optage lån på vegne af en afdeling på højst

10 pct. af afdelingens formue for at indløse investorers andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller

til midlertidig finansiering af indgåede handler.

2.26.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulerings er i sin rapport af april 2018 kommet med

en række anbefalinger til initiativer, som skal modernisere og fremtidssikre den finansielle lovgivning

under hensyntagen til den finansielle stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse. Arbejdsgruppen har

i den forbindelse bl.a. anbefalet, at bestemmelsen ændres, så den rummer de muligheder for optagelse

af midlertidige lån, der følger af UCITS-direktivet.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den nuværende ordlyd i § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investe-

ringsforeninger m.v. er en overimplementering af UCITS-direktivets artikel 83, stk. 2, litra a. Er-

hvervsministeriet finder derfor, at § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. bør ændres,

således at bestemmelsen bliver direktivnær.

Midlertidige overtræk på en afdelings konti anses for at være lån. Erhvervsministeriet er opmærksom

på, at dette forhold giver branchen udfordringer. For eksempel anser virksomhederne det som admi-

nistrativt byrdefuldt at skulle sikre sig, at samtlige valutakonti i en afdeling i en investeringsforening

har et positivt indestående. Byrden ligger i det administrative tidsforbrug og eventuelle omkostninger

ved at konvertere valuta, så afdelingens konti ikke går i minus.

Erhvervsministeriet ønsker at tilpasse bestemmelsen i § 68, stk. 2, nr. 1, således at danske UCITS

under visse betingelser kan have midlertidige overtræk på enkeltkonti. På denne måde vil utilsigtede

midlertidige overtræk på enkeltkonti ikke længere være at betragte som ulovlige lån.

2.26.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, nr. 1, ændres, således at muligheden

for at optage kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue ikke længere er begrænset til

henholdsvis indløsning af investorernes andele, til at udnytte tegningsrettigheder eller til midlertidig

finansiering af indgåede handler.

Ændringen indebærer, at danske UCITS får mulighed for, med Finanstilsynets tilladelse, at optage

kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue, bortset fra lån med investeringsformål (gea-

ring).

Med ændringen vil danske UCITS kunne udnytte en tilladelse til at optage lån af midlertidig karakter

til andre formål, eksempelvis sikkerhedsstillelse efter ”EMIR”

- Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning nr. 648/2012 af 4. juli om OTC-derivativer, centrale modparter og transaktionsregistre

(EMIR) som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013,

Kommissionens delegerede forordning nr. 1002/2013 af 12. juli 2013 og af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014.

Danske UCITS’ mulighed for at optage lån vil som hidtil være betinget af Finanstilsynets tilladelse,

og at der alene er tale om kortfristede lån på højst 10 pct. af afdelingens formue. Endvidere finder

begrænsningen i § 68, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. anvendelse som hidtil. Lån, som

er omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. § 68, stk. 2, må tilsammen højst udgøre 15 pct. af

en afdelings formue.

Af hensyn til investorbeskyttelse stilles det som betingelse for optagelsen af kortfristede lån, herunder

for midlertidige overtræk, at en dansk UCITS ikke benytter disse til yderligere investeringer for der-

med at geare sine investeringer. Denne betingelse vil sikre, at investorerne beskyttes imod, at for-

eningen - og dermed indirekte investorerne - opnår en risiko, der er større end foreningens formue.

Denne betingelse, suppleret af de øvrige god skikregler i lov om investeringsforeninger m.v., sikrer

investorbeskyttelsen på området. Således skal den danske UCITS fortsat have investorernes interesser

for øje, når der optages kortfristede lån på vegne af en afdeling. Endvidere skal den danske UCITS

handle i overensstemmelse med de øvrige bestemmelser i lov om investeringsforeninger m.v., herun-

der god skik-regler i lovens § 29 samt reglerne om ledelse i lovens § 47.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 6, samt bemærkningerne hertil.

2.27.

Ophævelse af danske UCITS’ indberetningspligt til Finanstilsynet ved fejlberegning af emissi-

ons- eller indløsningsprisen og ophævelse af Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere

regler om danske UCITS’ underretningspligt om fejlberegningen

2.27.1. Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. § 75 regulerer den situation, hvor en dansk UCITS har begået

fejl, der medfører en afvigelse i beregningen af emissions- og indløsningsprisen. Emissions- og ind-

løsningsprisen er den kurs, som en afdeling af en dansk UCITS kan handles til.

Det følger af § 75, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v., at en dansk UCITS, der har begået

fejl, som har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere af emissions- eller indløsningsprisen, skal

sørge for, at de berørte investorer får underretning om fejlen, og offentliggøre oplysninger om fejlen.

Den danske UCITS skal påbegynde berigtigelse af fejlen samt indberette forholdet til Finanstilsynet

inden tre hverdage efter, at fejlen er opdaget. Indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en re-

degørelse for baggrunden for fejlen og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil undgå lig-

nende fejl i fremtiden.

Hensynet bag bestemmelsen er at sikre god investorbeskyttelse og en bedre opfyldelse af internatio-

nale standarder, som IOSCO (International Organization of Securities Commissions) har udstedt på

området. Fejl ved beregningen af emissions- og indløsningsprisen kan medføre, at investorerne har

købt andele til en for høj eller for lav kurs eller har solgt andele til for lav eller for høj kurs. Investo-

rerne skal derfor have besked om fejl, og fejl skal berigtiges, herunder skal berørte investorer kom-

penseres for eventuelle tab.

Lov om investeringsforeninger m.v. § 75, stk. 1, fastsætter en bagatelgrænse på 0,5 pct. Fejl i bereg-

ningen, som medfører en afvigelse på mindre en 0,5 pct., anses dermed for at have så ubetydelige

økonomiske konsekvenser for investorerne, at udbyttet for investorerne ved, at den danske UCITS

berigtiger fejlen, ikke svarer til den danske UCITS’ omkostninger herved.

Det følger af § 75, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v., at Finanstilsynet kan fastsætte nær-

mere regler om danske UCITS’ pligt til at underrette de berørte

investorer og Finanstilsynet om fejl

på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløsningsprisen.

Finanstilsynet har endnu ikke udnyttet bestemmelsen til at udstede nærmere regler på området.

2.27.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulerings er i sin rapport af april 2018 kommet med

en række anbefalinger til initiativer, som skal modernisere og fremtidssikre den finansielle lovgivning

under hensyntagen til den finansielle stabilitet og ordentlig forbrugerbeskyttelse.

Arbejdsgruppen har i den forbindelse bl.a. anbefalet, at danske UCITS’ pligt til at indberette afvigel-

ser i emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller mere til Finanstilsynet inden tre dage efter, at

fejlen er opdaget, ophæves og erstattes med et mindre byrdefuldt tilsyn.

Erhvervsministeriet ønsker at følge arbejdsgruppens anbefaling om at ophæve kravet om, at danske

UCITS inden tre dage skal indberette afvigelser i emissions- eller indløsningsprisen på 0,5 pct. eller

mere til Finanstilsynet.

2.27.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund, at lov om investeringsforeninger m.v. § 75, stk. 1, 2. pkt., ændres,

således at danske UCITS ikke længere skal indberette til Finanstilsynet, at der ved beregning af emis-

sions- eller indløsningsprisen er begået fejl, der har medført en afvigelse på 0,5 pct. eller mere inden

tre hverdage efter, at fejlen er opdaget.

Med forslaget er det kun indberetningspligten til Finanstilsynet, der ophæves. Af hensyn til investor-

beskyttelsen skal danske UCITS fortsat påbegynde berigtigelsen af fejlen, herunder kompensere in-

vestorerne for eventuelle tab, inden tre hverdage efter, at fejlen er opdaget.

Det foreslås endvidere at ophæve § 75, stk. 1, 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., hvor det

fremgår, at indberetningen til Finanstilsynet skal indeholde en redegørelse for baggrunden for fejlen

og en beskrivelse af, hvordan den danske UCITS vil undgå lignende fejl i fremtiden.

Da det med dette lovforslag foreslås at ophæve danske UCITS’ indberetningspligt til Finanstilsynet i

forbindelse med fejlberegning af emissions- og indløsningsprisen, vil § 75, stk. 1, 3. pkt., i lov om

investeringsforeninger m.v. vedrørende krav til indberetningen ikke længere have relevans, når ind-

beretningspligten til Finanstilsynet i bestemmelsens 2. pkt. ophæves.

Endeligt foreslås det at ophæve Finanstilsynets bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dan-

ske UCITS’ pligt til at underrette Finanstilsynet om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emis-

sions- og indløsningsprisen, som fremgår af § 75, stk. 2, i lov om investeringsforeninger m.v.

Baggrunden for ændringen er, at det med dette lovforslag foreslås at ophæve danske UCITS’ indbe-

retningspligt til Finanstilsynet i forbindelse med fejlberegning af emissions- og indløsningsprisen, jf.

§ 75, stk. 1, 2. pkt. Det er således ikke længere nødvendigt at have en bestemmelse, der giver Finans-

tilsynet bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om danske UCITS’ pligt til at underrette Finans-

tilsynet ved fejl i beregningen af emissions- eller indløsningsprisen.

Finanstilsynet vil fortsat have bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om danske UCITS pligt

til at underrette investorerne om fejl på 0,5 pct. eller mere ved beregning af emissions- eller indløs-

ningsprisen.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 7-9, samt bemærkningerne hertil.

2.28.

Danske UCITS’ underretningspligt over for Finanstilsynet, når bestyrelsen har truffet beslut-

ning om, at en afdeling skal investere på et nyt marked

2.28.1. Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. § 139 fastsætter regler for, hvornår en afdeling i en dansk UCITS,

dvs. investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde, må investere i værdipapirer og penge-

markedsinstrumenter.

Det er et krav, at værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter, som en afdeling placerer sine midler i,

har fået adgang til eller handles på et reguleret marked eller handles på et andet marked i en anden

EU-medlemsstat. Endvidere kan afdelinger i danske UCITS tillige investere i værdipapirer og pen-

gemarkedsinstrumenter, som er optaget til officiel notering på en fondsbørs i et tredjeland eller som

handles på et andet reguleret marked i et tredjeland, når markedet er regelmæssigt arbejdende, aner-

kendt og offentligt. Det er en forudsætning, at Finanstilsynet har godkendt valget af fondsbørs eller

markedet i et tredjeland, eller det er fastsat i den danske UCITS vedtægter eller fondsbestemmelser,

jf. § 139, stk. 1.

Efter § 139, stk. 3, har danske UCITS en underretningspligt over for Finanstilsynet, når bestyrelsen

for investeringsforeningen eller SIKAV’er eller bestyrelsen i det investeringsforvaltningsselskab, der

administrerer værdipapirfonden, har besluttet, at en afdeling i en dansk UCITS kan investere på nye

markeder, jf. § 139, stk. 1, nr. 2 og 3. Den danske UCITS skal erklære over for Finanstilsynet, at

markedet opfylder betingelserne om at være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offent-

ligt.

I praksis fremgår de markeder, som den danske UCITS kan investere på, af et bilag til vedtægterne

eller fondsbestemmelserne for den danske UCITS. Når bestyrelsen har truffet beslutning om, at den

danske UCITS kan investere på et nyt marked, modtager Finanstilsynet en underretning om marke-

dets navn samt en erklæring om, at bestyrelsen har undersøgt og kan bekræfte, at det pågældende

marked opfylder betingelserne.

2.28.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Branchen har ønsket, at underretningspligten ophæves, således at danske UCITS ikke længere skal

underrette Finanstilsynet, når bestyrelsen beslutter, at en afdeling skal investere på et nyt marked.

Finanstilsynet ønsker at imødekomme dette ønske, dog således at det skal fremgå af loven, at danske

UCITS ligesom hidtil skal kunne dokumentere, at markedet opfylder betingelserne om at være regu-

leret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt.

Erhvervsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at underretningspligten ophæves,

men det skal som hidtil kunne dokumenteres, at markedet opfylder de nævnte betingelser.

2.28.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at § 139,

stk. 3, ændres, således at danske UCITS’ underretningspligt over for Finans-

tilsynet ophæves.

Ændringen indebærer, at det ikke længere vil være et krav, at danske UCITS skal underrette Finans-

tilsynet og erklære, at det pågældende marked opfylder betingelserne om at være reguleret, regel-

mæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt.

Der lægges med forslaget op til, at den danske UCITS som hidtil skal kunne dokumentere, at det

marked, som bestyrelsen har besluttet, at afdelingen skal investere på, opfylder betingelserne om at

være reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det er således alene selve under-

retningspligten til Finanstilsynet, der ophæves, og ikke pligten for den danske UCITS til at foretage

de nødvendige undersøgelser af markedet.

Der henvises til lovforslagets § 5, nr. 10, samt bemærkningerne hertil.

2.29. Afgørelseskompetence til Finanstilsynets bestyrelse i forbindelse med sager om påbud til danske

UCITS

2.29.1. Gældende ret

Lov om investeringsforeninger m.v. § 166 giver Finanstilsynet mulighed for at påbyde en dansk

UCITS at afholde udgifter til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i den

danske UCITS, hvis Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med den

danske UCITS, og der ikke er tale om en for Finanstilsynets sædvanlig forekommende undersøgelse.

Danske UCITS er investeringsforeninger, SIKAV’er (selskaber for investering

med kapital, der er

variabel) og værdipapirfonde.

Det følger af § 166, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v., at Det Finansielle Råd træffer afgø-

relse i sager om disse påbud.

2.29.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med lov nr. 268 af 25. marts 2014 blev Det Finansielle Råd nedlagt, og Finanstilsynets bestyrelse

blev i stedet etableret. I den forbindelse fik Finanstilsynets bestyrelse afgørelses- og beslutningskom-

petencen i sager, som har principiel karakter, eller som har eller må formodes at have en videregående

betydelig følge for de aktører, som en afgørelse m.v. måtte rette sig mod.

I forbindelse med dette, blev der foretaget en lang række konsekvensændringer i det finansielle re-

gelsæt, herunder i lov om investeringsforeninger m.v. Erhvervsministeriet har imidlertid bemærket,

at § 166, stk. 7, i lov om investeringsforeninger m.v. ikke er blevet ændret i samme ombæring. Er-

hvervsministeriet ønsker med dette lovforslag at foretage den manglende konsekvensrettelse.

2.29.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund at ændre § 166, stk. 7, således at det fremgår af bestemmelsen, at det er

Finanstilsynets bestyrelse, der kan træffe afgørelse i sager om påbud.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 13, samt bemærkningerne hertil.

2.30 Lov om ejendomskreditselskaber

2.30.1. Gældende ret

Ejendomskreditselskaber er i dag underlagt regler om bl.a. god skik, herunder regler om markedsfø-

ring og rådgivning, men der findes ikke regler for ejendomskreditselskaber, som sikrer effektive pro-

cedurer vedrørende udvikling og distribution af produkter.

Penge- og realkreditinstitutter, er i henhold til bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2017 om

produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter, som er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 4,

i lov om finansiel virksomhed, underlagt regler om produktgodkendelse og produktdistribution i hen-

hold til retningslinjer fra EBA (EBA-GL-2015-18 Retningslinjer for produktudviklings- og produkt-

styringsprocesser for detailbankprodukter). Disse regler omfatter bl.a. penge- og realkreditinstitutters

udvikling og distribution af boliglånsprodukter. Næsten tilsvarende regulering gælder endvidere for

fondsmæglerselskaber i henhold til MiFID II og for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører i

henhold til forsikringsdistributionsdirektivet med tilhørende level II regulering.

2.30.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Idet ejendomskreditselskaber kan udvikle og distribuere boliglånsprodukter, bør der, på lige fod med

de regler der gælder for penge- og realkreditinstitutter, også for ejendomskreditselskaber gennemfø-

res regler om produktgodkendelse og produktdistribution i henhold til retningslinjerne herom fra

EBA.

På den baggrund vurderer Erhvervsministeriet, at det er hensigtsmæssigt at indføre en bemyndigelse

i § 8 a, i lov om ejendomskreditselskaber, så Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de for-

anstaltninger, som et ejendomskreditselskab skal træffe for at have effektive produktgodkendelses-

procedurer.

2.30.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget vil der blive indført en bemyndigelse for Finanstilsynet til at udstede regler om

effektive procedurer for ejendomskreditselskabers udvikling og distribution af produkter. Det påtæn-

kes, at bestemmelsen vil blive udmøntet ved, at ejendomskreditselskaber vil blive omfattet af den

allerede gældende bekendtgørelse nr. 1235 af 24. november 2017 om produktgodkendelsesprocedurer

for detailbankprodukter.

Der henvises til lovforslagets § 7, samt bemærkningerne hertil.

2.31 Ikrafttrædelsesbestemmelse for lov om betalingskonti

2.31.1 Gældende ret

Det følger af den gældende § 26, stk. 2, i lov om betalingskonti, at erhvervs- og vækstministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 3 og 5 og § 6, stk. 1 og 2.

§ 3 vedrører en forpligtelse for udbydere af betalingskonti til at udlevere et gebyroplysningsdoku-

ment. § 5 vedrører udlevering af en gebyropgørelse over påløbne gebyrer inden for det seneste år,

mens § 6, stk. 1 og 2 vedrører brugen af repræsentative tjenesteydelser.

Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, er udnyttet med bekendtgørelse 760 af 30. maj 2018 til at sætte § 3 og

§ 6, stk. 1 og i kraft fra den 31. oktober 2018. Bemyndigelsen i § 26, stk. 2, indeholder imidlertid ikke

i dag hjemmel til at fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for de nævnte bestemmelser.

2.31.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af betalingskontodirektivet (direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014) reglerne om udlevering

af en gebyropgørelse og repræsentative tjenesteydelser, der er implementeret i §§ 3 og 6, stk. 1 og 2,

i lov betalingskonti skal træde i kraft senest 31. oktober 2018.

Artikel 29, stk. 2, litra d, i betalingskontodirektivet (direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014) gør det

imidlertid muligt at udsætte ikrafttrædelsen af § 5 i lov om betalingskonti om en gebyropgørelse.

Artikel 29, stk. 2, litra d, fastsætter, at medlemsstater, hvor der allerede findes et sidestykke til en

gebyropgørelse på nationalt plan, kan vælge at indarbejde det fælles format og det fælles symbol

herfor senest 18 måneder efter ikrafttrædelsen af forordningen om harmoniserede betegnelser for re-

præsentative tjenester.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at reglerne om en gebyropgørelse følger kalenderåret sættes i kraft 1.

januar 2019. Det er derfor Erhvervsministeriets vurdering, at bemyndigelsen i § 26, stk. 2, præciseres,

så erhvervsministeren kan fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter. Det tiltænkes herved, at

bemyndigelsen skal udnyttes til at sætte § 5 i lov om betalingskonti i kraft 1. januar 2018.

2.31.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at bemyndigelsen i § 26, stk. 2, i lov om betalingskonti, til at sætte §§ 3, 5 og 6, stk. 1

og 2, i kraft præciseres således, at erhvervsministeren skal kunne fastsætte forskellige tidspunkter for

bestemmelserne.

Præciseringen skal sikre at § 5 i lov om betalingskonti, der vedrører gebyropgørelser, kan sættes i

kraft på et senere tidspunkt end de øvrige bestemmelser.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 8, samt bemærkningerne hertil.

2.32 [Titel]

2.32.1. Gældende ret

2.32.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.32.3. Lovforslagets indhold

2.33. Fornyelse af anordningshjemmel til tilpasning af SIFI-regler på Færøerne og Grønland

2.33.1. Gældende ret

I lov nr. 268 af 25. marts 2014 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love,

der bl.a. fastsætter regler for udpegning af SIFI’er, blev det ved anordningshjemler i lovens § 24, stk.

1 og 2, gjort muligt at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Anordningshjemlerne blev udnyttet ved anordning nr. 693 af 22. maj 2015 for Færøerne og anordning

nr. 1688 af 16. december 2015 for Grønland, der bl.a. fastsætter regler om udpegning af SIFI’er på

Færøerne og Grønland tilpasset de særlige færøske og grønlandske forhold.

2.33.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med ikrafttrædelsen af lov nr. 268 af 25. marts 2014 i Danmark, blev det ved anord-

ningshjemler i lovens § 24, stk. 1 og 2, gjort muligt at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Disse anordningshjemler kan kun benyttes én gang til at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.

Det ønskes imidlertid, at der skabes mulighed for at kunne tilpasse kriterierne for SIFI-udpegning på

Færøerne og Grønland.

En sådan ændring kræver, at de gældende kongelige anordninger for Færøerne og Grønland ændres.

For at kunne ændre anordningerne er det nødvendigt at etablere nye anordningshjemler i lov nr. 268

af 25. marts 2014.

2.33.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i § 24 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, hvorefter der én gang

ved kongelig anordning kan foretages ændringer af § 1, nr. 129, i lov nr. 268 af 25. marts 2014, som

sat i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås tilsvarende, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 24 i lov nr. 268 af 25. marts 2014, hvorefter

der én gang ved kongelig anordning kan foretages ændringer af § 1, nr. 129, i lov nr. 268 af 25. marts

2014, som sat i kraft for Grønland med de afvigelser, som de grønlandske forhold tilsiger.

Med etableringen af de nye anordningshjemler i stk. 3 og 4, vil det blive muligt at foretage ændringer

i de gældende kongelige anordninger for Færøerne og Grønland, så kriterierne for udpegning af

SIFI’er på Færøerne og Grønland kan tilpasses.

De foreslåede stk. 3 og 4 er af ren lovteknisk karakter.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 10.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for det

offentlige.

Den foreslåede ændring af § 14, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v. forventes at

medføre en hurtigere sagsbehandling i Finanstilsynet, da Finanstilsynet fremover ikke skal give ved-

tægterne en manuel godkendelsespåtegning, men i stedet elektronisk orienterer Erhvervsstyrelsen

samt investeringsforeningen eller SIKAV’en om godkendelsen af vedtægterne.

Den foreslåede ændring af § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. vil medføre, at

Finanstilsynet

vil modtage færre indberetninger, da danske UCITS’ adgang til låneoptagelse udvides.

Den foreslåede ændring i § 75, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger m.v., vil ligeledes

have positive administrative konsekvenser for det offentlige, da Finanstilsynet ikke længere skal be-

handle indberetninger om danske UCITS’ fejlberegning af emissions-og

indløsningsprisen.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Team Effektiv Regulering har vurderet, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser under

4 mio. kr. årligt, kvantificerer derfor ikke lovforslaget yderligere.

Det skal dog bemærkes, at ifølge rapporten af april 2018 fra arbejdsgruppen for eftersyn af den finan-

sielle regulering forventes ændringerne af §§ 24 og 26 i lov om finansiel virksomhed vedrørende

accessorisk virksomhed at have positive indirekte/afledte effekter.

Den foreslåede ophævelse af § 123 i lov om finansiel virksomhed vil medføre en administrativ byr-

delettelse for de finansielle virksomheder, idet virksomhederne ikke længere skal indhente et skriftligt

samtykke og ikke efter anmodning skal oplyse kunden om samtykkets rækkevidde eller om mulighe-

den for at anmode herom. For så vidt angår lettelsen i forhold til at der ikke længere stilles et formkrav

om skriftlighed ved indhentelse af samtykke, skal det dog bemærkes, at når samtykke skal afgives i

forbindelse med videregivelse af oplysninger om fysiske personer, stiller databeskyttelsesforordnin-

gen store bevismæssige krav til virksomhederne for, at der er indhentet et gyldigt samtykke

Den foreslåede ændring af SIFI-indlånsindikatoren i § 308, stk. 2, nr. 3, i lov om finansiel virksom-

hed, forventes at medføre, at ét ekstra institut udpeges til SIFI i 2019 i forhold til i dag. Et institut,

der efter den foreslåede ændring i fremtiden måtte blive udpeget som SIFI, vil blive mødt med højere

kapitalkrav og strengere likviditetskrav. Derudover følger visse administrative konsekvenser, da der

stilles større krav til god selskabsledelse i SIFI’er end for øvrige institutter, og da SIFI’er er pålagt

øget tilsyn. Til gengæld for disse øgede krav vil et institut, der efter den foreslåede ændring i fremti-

den måtte blive udpeget som SIFI, få lettere og billigere adgang til kapital og gæld, da sandsynlighe-

den mindskes for, at investorer og kreditorer lider tab. De højere kapitalkrav til et SIFI, og dermed

mere kapital i instituttet, vil i øvrigt gøre det nemmere for virksomheder at få adgang til erhvervslån

i kriseperioder.

Den foreslåede ændring af § 361, stk. 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter den årlige

afgift afskaffes for boligkreditformidlere, der også har tilladelse som finansiel rådgiver, vil have po-

sitive økonomiske konsekvenser for de berørte virksomheder. Disse virksomheder vil årligt spare et

afgiftsbeløb på 16.700 kr. (i 2016-niveau) hver. Dermed vil det blive billigere at drive virksomhed

for de, ofte små, virksomheder, der både har tilladelse som finansielle rådgivere og som boligkredit-

formidlere. Der er i dag 16 virksomheder med tilladelse som boligkreditformidler, der også har tilla-

delse som finansiel rådgiver. Finanstilsynet forventer, at antallet af virksomheder med en sådan dob-

belttilladelse vil vokse i 2018.

Afgiftslettelsen for boligkreditformidlere, der også har tilladelse til at udøve finansiel rådgivning, kan

risikere at medføre en minimal afgiftsstigning for de store finansielle virksomheder. Dette forudsætter

dog bl.a., at antallet af virksomheder under tilsyn ikke ændrer sig, idet afgifterne for de store finan-

sielle virksomheder opkræves som forskellen mellem Finanstilsynets udgifter og opkrævningen un-

der §§ 361-362.

De særlige krav for investeringsrådgivere forventes at have mindre erhvervsøkonomiske konsekven-

ser i form af mindre omstillings- og løbende omkostninger, da investeringsrådgivere fremadrettet skal

afsætte de personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er nødvendige for at sikre tilstrækkelige

muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser.

Investeringsrådgiverne vil fremadrettet skulle indsende oplysningsskemaer vedrørende vurderingen

af deres egnethed og hæderlighed. Der vil derfor være tale om begrænsede administrative konsekven-

ser for virksomhederne.

Det forventes, at den foreslåede ændring af § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v.

vil medføre en lettelse af de administrative byrde for erhvervslivet, da danske UCITS med den fore-

slåede udvidede mulighed for at optage lån ikke i samme omfang som tidligere vil få utilsigtede

overtræk på enkeltkonti, som virksomhederne indberetter til Finanstilsynet.

Det forventes, at den foreslåede ændring af § 75, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om investeringsforeninger

m.v. vil medføre en lettelse af de administrative byrder for erhvervslivet, da danske UCITS ikke

længere skal indberette til Finanstilsynet, hvis der er sket fejlberegning af emissions- og indløsnings-

prisen.

Den foreslåede ændring af § 139, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. forventes alene at med-

føre mindre administrative lettelser for Finanstilsynet, da det er sjældent, at Finanstilsynet modtager

underretninger fra danske UCITS, hvor det erklæres, at markedet opfylder betingelserne om at være

reguleret, regelmæssigt arbejdende, anerkendt og offentligt. Det skyldes, at UCITS sjældent går ind

på nye markeder.

Lovforslaget vurderes endvidere at leve op til principperne for agil erhvervsrettet regulering. Lov-

forslaget indeholder en række regler, der ikke ligger hindringer i vejen for anvendelse af nye forret-

ningsmodeller og er teknologineutral. Med lovforslaget justeres desuden reglerne i lov om finansiel

virksomhed således, at særligt forskellige former for digitale løsninger og ydelser falder ind under

begrebet accessorisk virksomhed, som kan udøves af pengeinstitutter. Dette understøtter og muliggør,

at nye forretningsmodeller kan udvikles. Herudover søges det bl.a. at fjerne barrierer for digitalisering

og sikre en mere teknologineutral lovgivning. Dette giver sig f.eks. til udtryk ved, at man med forsla-

get ophæver formkrav til samtykke i forbindelse med finansielle virksomheders videregivelse af for-

trolige oplysninger.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Med forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed § 71 b, stk. 1, gennemføres dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og

afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) i lov om finansiel virksomhed. Æn-

dringen fjerner en hidtidig overimplementering af reglerne om koncerngenopretningsplaner.

Med lovforslaget foretages fornødne ændringer i lov om finansiel virksomhed, lov om investerings-

selskaber og lov om forvaltere af alternative investeringsfonde som følge af Europa-Parlamentets og

Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og

om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om

ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og

(EU) nr. 648/2012.

Lovforslaget gennemfører en række ændringer i lov om kapitalmarkeder som følge af Europa-Parla-

mentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentlig-

gøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked

(prospektforordningen). Prospektforordningen indeholder desuden i artikel 3, stk. 2, en mulighed for

at undtage udbud af omsættelige værdipapirer under 8 mio. euro fra prospektpligten, forudsat at der

ikke anmodes om et godkendelsescertifikat til brug for udbud i andre EU/EØS lande m.v. Med lov-

forslaget videreføres udnyttelsen af denne mulighed, der er indført med 706 af 8. juni 2018.

Lov om investeringsforeninger m.v. § 14, stk. 2, gennemfører artikel 5, nr. 6, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direktivet). Det fremgår af UCITS-direktivets

artikel 5, nr. 6, at medlemsstaternes tilsynsmyndighed skal godkende UCITS’ vedtægtsændringer.

Det er overladt til de nationale tilsynsmyndigheder at bestemme, hvordan godkendelse af vedtægterne

skal ske. Kravet om godkendelsespåtegning er en national regel.

Lov om investeringsforeninger m.v. § 68 gennemfører artikel 83 i UCITS-direktivet, der fastsætter

regler for UCITS’ adgang til

at optage lån.

Det fremgår af artikel 83, stk. 2, litra a, at medlemsstaterne kan tillade, at investeringsinstitutter op-

tager lån, såfremt der er tale om midlertidige lån, der udgør højst 10 pct. af aktiverne for så vidt angår

investeringsselskaber eller højst 10 pct. af fondens værdi for så vidt angår investeringsfonde. Det

fremgår ikke af artikel 83, at UCITS kun kan optage lån på vegne af en afdeling på højst 10 pct. af

afdelingens formue for at indløse investorers andele, for at udnytte tegningsrettigheder eller til mid-

lertidig finansiering af indgåede handler. Disse begrænsninger fremgår kun af den nationale regel i §

68, stk. 2, nr. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. Den gældende § 68, stk. 2, nr. 1, i lov om

investeringsforeninger m.v. er således en overimplementering af artikel 83 i UCITS-direktivet. Med

lovforslaget gennemføres en direktivnær implementering.

Kravet om underretning til Finanstilsynet i § 139, stk. 3, er en national regel og ikke et krav efter

UCITS-direktivet. Med den foreslåede ændring af § 139 i lov om investeringsforeninger m.v. sker en

mere direktivnær gennemførelse af UCITS-direktivets artikel 50, stk. 1, litra a-d og artikel 50, stk. 2.

Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli

2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti

og adgang til betalingskonti med basale funktioner (betalingskontodirektivet) i lov om betalingskonti.

Dette sker ved, at der indsættes tre yderligere definitioner fra betalingskontodirektivet i lov om beta-

lingskonti. Definitionerne implementeres direktivnært.

Endvidere gennemføres den europæiske banktilsynsmyndigheds retningslinjer for produktudvik-

lings- og produktstyringsprocesser for detailbankprodukter (EBA-GL-2015-18) for så vidt angår e-

pengeinstitutter, betalingsinstitutter, boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber.

Lovforslaget gennemfører enkelte dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15.

maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv

2011/61/EU (MIFID II).

Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli

2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti

og adgang til betalingskonti med basale funktioner (betalingskontodirektivet) i lov om betalingskonti.

Dette sker ved, at der indsættes tre yderligere definitioner fra betalingskontodirektivet i lov om beta-

lingskonti. Definitionerne implementeres direktivnært.

Endelig gennemfører forslaget nødvendige ændringer til lov om finansiel virksomhed, så Finanstil-

synet kan føre tilsyn med overholdelse af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af

25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for så

vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner

af begreber med henblik på nævnte direktiv, samt Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august

2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

8. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m. v.:

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud- Negative konsekvenser/merudgifter

gifter

Økonomiske konse- Ingen

Ingen

kvenser for stat,

kommuner og regio-

ner

Administrative kon- Den foreslåede ændring af § 14, Ingen

sekvenser for stat, stk. 2, 2. pkt., i lov om investe-

kommuner og regio- ringsforeninger m.v. forventes at

ner

medføre en hurtigere sagsbehand-

ling i Finanstilsynet, da Finanstil-

synet fremover ikke skal give ved-

tægterne en manuel godkendelses-

påtegning, men i stedet elektro-

nisk orienterer Erhvervsstyrelsen

samt investeringsforeningen eller

SIKAV’en om godkendelsen af

vedtægterne.

Den foreslåede ændring af § 68,

stk. 2, nr. 1, i lov om investerings-

foreninger m.v. vil medføre, at Fi-

nanstilsynet vil modtage færre

indberetninger, da danske

UCITS’

adgang til låneoptagelse udvides.

Den foreslåede ændring i § 75, stk.

1, 2. og 3. pkt., i lov om investe-

ringsforeninger m.v., vil have ad-

ministrative konsekvenser for det

offentlige, da Finanstilsynet ikke

længere skal behandle indberet-

ninger om danske UCITS’ fejlbe-

regning af emissions-og indløs-

ningsprisen.

Økonomiske konse- Ændringerne af §§ 24 og 26 i lov

kvenser for er- om finansiel virksomhed vedrø-

hvervslivet

rende accessorisk virksomhed for-

ventes at have positive indi-

rekte/afledte effekter.

Den foreslåede ændring af SIFI-

indlånsindikatoren forventes at

medføre billigere adgang til kapi-

tal, for institutter, der måtte blive

udpeget som nye SIFI’er. Det for-

ventes, at ét nyt institut vil blive

udpeget i 2019.

Afskaffelsen af den årlige afgift

for boligkreditformidlere, der

Den foreslåede ændring af SIFI-ind-

lånsindikatoren vil medføre højere

kapitalkrav og likviditetskrav for in-

stitutter, der måtte blive udpeget som

nye SIFI’er.

Det forventes, at ét nyt

institut vil blive udpeget i 2019.

Afgiftslettelsen for boligkreditfor-

midlere, der også har tilladelse til at

udøve finansiel rådgivning, vil kunne

medføre en minimal afgiftsstigning

for de store finansielle virksomheder.

også har tilladelse som finansiel

rådgiver, vil have positive økono-

miske konsekvenser for de berørte

virksomheder.

Administrative kon- Ophævelsen af formkravene til

sekvenser for er- samtykker i § 123 i lov om finan-

hvervslivet

siel virksomhed vil medføre en ad-

ministrativ byrdelettelse for de fi-

nansielle virksomheder, idet virk-

somhederne ikke længere skal

indhente et skriftligt samtykke og

ikke efter anmodning skal oplyse

kunden om samtykkets række-

vidde eller om muligheden for at

anmode herom.

Den foreslåede ændring af § 68,

stk. 2, nr. 1, i lov om investerings-

foreninger m.v. forventes at med-

føre en lettelse af de administra-

tive byrde for erhvervslivet, da

danske UCITS med den foreslå-

ede udvidede mulighed for at op-

tage lån ikke i samme omfang som

tidligere vil få utilsigtede overtræk

på enkeltkonti, som virksomhe-

derne indberetter til Finanstilsy-

net.

Den foreslåede ændring af SIFI-ind-

lånsindikatoren vil medføre øgede ad-

ministrative omkostninger for insti-

tutter, der måtte blive udpeget som

nye SIFI’er,

da der stilles større krav

til god selskabsledelse i SIFI’er end

for øvrige institutter, og da SIFI’er er

pålagt øget tilsyn. Det forventes, at ét

nyt institut vil blive udpeget i 2019.

De særlige krav for investeringsrådgi-

vere forventes at have mindre er-

hvervsøkonomiske konsekvenser i

form af mindre omstillings- og lø-

bende omkostninger, da investerings-

rådgivere fremadrettet skal afsætte de

personalemæssige og økonomiske

ressourcer, der er nødvendige for at

sikre tilstrækkelige muligheder for

introduktions- og efteruddannelses-

kurser.

Det forventes, at den foreslåede

ændring af § 75, stk. 1, 2. og 3.

pkt., i lov om investeringsforenin-

ger m.v. vil medføre en lettelse af

de administrative byrder for er-

hvervslivet, da danske UCITS

ikke længere skal indberette til Fi-

nanstilsynet, hvis der er sket fejl-

beregning af emissions- og indløs-

ningsprisen.

Administrative kon- Ingen

Ingen

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon- Ingen

Ingen

sekvenser

Forholdet til EU-ret- Med forslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk-

ten

tiv nr. 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og

afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (BRRD) i lov om fi-

nansiel virksomhed. Ændringen fjerner en hidtidig overimplementering af

reglerne om koncerngenopretningsplaner.

Med lovforslaget foretages fornødne ændringer i lov om finansiel virksom-

hed, lov om investeringsselskaber og lov om forvaltere af alternative inve-

steringsfonde som følge af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning

(EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securiti-

sering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og

standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF,

2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU)

nr. 648/2012.

Lovforslaget gennemfører en række ændringer i lov om kapitalmarkeder

som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129

af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer

udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked

(prospektforordningen).

Lovforslaget gennemfører artikel 5, nr. 6, artikel 50, stk. 1, litra a-d, artikel

50, stk. 2, og artikel 83 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/65/EF af 13. juli 2009 (UCITS-direktivet) mere direktivnært og fjer-

ner dansk overimplementering.

Med lovforslaget gennemføres dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i for-

bindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til beta-

lingskonti med basale funktioner (betalingskontodirektivet) i lov om beta-

lingskonti. Dette sker ved, at der indsættes tre yderligere definitioner fra

betalingskontodirektivet i lov om betalingskonti. Definitionerne imple-

menteres direktivnært.

Endvidere gennemføres den europæiske banktilsynsmyndigheds retnings-

linjer for produktudviklings- og produktstyringsprocesser for detailbank-

produkter (EBA-GL-2015-18) for så vidt angår e-pengeinstitutter, beta-

lingsinstitutter, boligkreditformidlere og ejendomskreditselskaber.

Lovforslaget gennemfører enkelte dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instru-

menter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU

(MIFID II).

Med lovforslaget gennemføres også dele af Europa-Parlamentets og Rå-

dets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af geby-

rer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang

til betalingskonti med basale funktioner (betalingskontodirektivet) i lov

om betalingskonti. Dette sker ved, at der indsættes tre yderligere definitio-

ner fra betalingskontodirektivet i lov om betalingskonti. Definitionerne im-

plementeres direktivnært.

Endelig gennemfører forslaget nødvendige ændringer til lov om finansiel

virksomhed, så Finanstilsynet kan føre tilsyn med overholdelse af Kom-

missionens delegerede forordning (EU) 2017/565 af 25. april 2016 om sup-

plerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU for

så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investe-

ringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direk-

tiv, samt Rådets forordning (EU) 2017/1509 af 30. august 2017 om restrik-

tive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik Korea.

[Er i strid med de Ingen

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering] /[Går vi-

dere end minimums-

krav i EU-regule-

ring] (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten i lov om finansiel virksomhed)

Den foreslåede tilføjelse til fodnoten til lov om finansiel virksomheds titel er en konsekvens af, at

lovforslaget indeholder ændringer, som følge af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)

2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en spe-

cifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-forordningen) og om æn-

dring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU)

nr. 648/2012.

STS-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national lovgiv-

ning. Det er dog nødvendigt, at der med lovforslaget indføres regler i lov om finansiel virksomhed,

som sikrer, at Finanstilsynet kan føre et effektivt tilsyn med overholdelsen af STS-forordningen.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed)

Med dette lovforslags § 1, nr. 15, foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 20 h i lov om finansiel

virksomhed, som indeholder særlige regler for STS-certificeringsbureauer. Et STS-certificeringsbu-

reau er, jf. definitionen i det foreslåede § 5, stk. 1, nr. 68, i lov om finansiel virksomhed, som affattet

ved dette lovforslags § 1, nr. 3, en juridisk person omfattet af artikel 28 i Europa-Parlamentets og

Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og

om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-for-

ordningen), der kontrollerer og erklærer om en securitisering og opfylder kriterierne i STS-forordnin-

gens artikel 19-22 eller 23-26.

Som en konsekvens af indførelsen af et nyt kapitel 20 h indeholdende særlige regler for STS-certifi-

ceringsbureauer, foreslås et nyt § 1, stk. 14, i lov om finansiel virksomhed, hvoraf følger, at lovens

kapitel 20 h finder anvendelse på STS-certificeringsbureauer. Forslaget er i overensstemmelse med

den gældende opbygning af lovens § 1.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3 og nr. 15, samt de tilhørende bemærkninger for nærmere

information om STS-certificeringsbureauer.

Til nr. 3 (§ 5, stk. 1, nr. 68, i lov om finansiel virksomhed)

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 68, i lov om finansiel virksomhed, indføres en definition af et

STS-certificeringsbureau. Det foreslås, at STS-certificeringsbureauer defineres som en juridisk per-

son, der er omfattet af artikel 28 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2017/2402 af 12.

december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for

simpel, transparent og standardiseret securitisering (STS-forordningen), der kontrollerer og erklærer

om en securitisering og opfylder kriterierne i STS-forordningens artikel 19-22 eller 23-26.

STS-forordningen indeholder ikke nogen definition af disse aktører, som med forordningen skal un-

derlægges en tilladelsesordning hos de nationale kompetente myndigheder. Forordningen beskriver

alene disse aktører som ”tredjepart”. For at præcisere forståelsen af reglerne for disse aktører, som

foreslås indarbejdet i lov om finansiel virksomhed, vurderes det derfor hensigtsmæssigt med den fo-

reslåede definition.

Til nr. 4 (§ 24, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 24, stk. 1, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

forsikringsselskaber kan drive virksomhed, der er accessorisk til den virksomhed, der er givet tilla-

delse til. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet sel-

skab.

Med lovforslaget om ændring af § 24, stk. 1, tilføjes for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og for-

sikringsselskaber, at digitale løsninger og services anses for at være accessorisk virksomhed, hvis de

er i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed. Forslaget gennemfører en af anbefalingerne, som

arbejdsgruppen for eftersyn af den finansielle regulering, er kommet med i sin rapport fra april 2018.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber har ikke fri adgang til at drive anden

virksomhed, end den der er givet tilladelse til. Som udgangspunkt kan disse virksomheder alene ud-

øve de aktiviteter, som er oplistet i § 7, stk. 1 (pengeinstitutter), § 8, stk. 1 (realkreditinstitutter) og §

11, stk. 1 (forsikringsselskaber), i lov om finansiel virksomhed. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-

26 i lov om finansiel virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber mulig-

hed for at udøve andre aktiviteter i et begrænset omfang.

Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed udvi-

des således med §§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan udover de regulerede

aktiviteter drive virksomhed, der er accessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller af-

vikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af er-

hvervsvirksomheder, jf. § 25 samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en dominerende ind-

flydelse i denne, jf. § 26.

Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder i øvrigt kerneområdet for henholdsvis

pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Pengeinstitutter må end-

videre udøve de aktiviteter som er nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdi-

papirhandleraktiviteter).

Med forslaget tilføjes for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber i § 24, stk. 1, i

lov om finansiel virksomhed, at digitale løsninger og services anses for værende accessorisk virk-

somhed, hvis de er i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed.

Den teknologiske udvikling har åbnet mulighed for en række virksomheder for at levere teknologiske

løsninger på det finansielle område, som ikke kræver tilladelse. Dette kan på pengeinstitutområdet og

realkreditområdet eksempelvis være forbrugsoverblik, eller finansielt overblik på tværs af forskellige

virksomheder. På forsikringsområdet kan det eksempelvis være at give et overskueligt overblik over

forsikringsforhold, måske endda skadeforebyggelse. Forslaget til bestemmelsen skal give de omfat-

tede virksomheder mulighed for selv at konkurrere på dette område.

Området for accessorisk virksomhed udvikler sig i takt med, at virksomhedsområderne udvikler sig.

Især indenfor det teknologiske område har og vil virksomhedsområdet for pengeinstitutter, realkre-

ditinstitutter og forsikringsselskaber udvikle sig i stigende grad. Der vil med forslaget fremadrettet

være flere forskellige former for digitale løsninger og services, der kan falde ind under begrebet ac-

cessorisk virksomhed.

Den nærmere afgrænsning af begrebet ”accessorisk virksomhed”, herunder også de forskellige former

for digitale løsninger og services, fastlægges fortsat i øvrigt ved administrativ praksis under hensyn-

tagen til den samfundsmæssige udvikling i overensstemmelse med bemærkningerne til § 24, jf. Fol-

ketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 4642, L 176 som fremsat den 12. marts 2003. Ændringen

har således ikke til hensigt at ændre den hidtidige praksis for accessorisk virksomhed.

Det er en betingelse for at kunne anses for at være accessorisk virksomhed, at de digitale løsninger

og services er i naturlig forlængelse af den tilladte virksomhed. Hvis løsningerne ikke fremstår som

en naturlig forlængelse af virksomheden, kan de i stedet blive betragtet som anden virksomhed i

henhold til § 26 i lov om finansiel virksomhed, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Til nr. 5 (§ 26 i lov om finansiel virksomhed)

Det følger af § 26, stk. 1, at pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsik-

ringsselskaber uanset §§ 7-9, 11, 24 og 25 i fællesskab med andre kan drive anden virksomhed, hvis

den finansielle virksomhed ikke har bestemmende indflydelse på den anden virksomhed, at de andre

virksomheder i fællesskabet ikke er i koncern eller administrationsfællesskab med den finansielle

virksomhed, og at den anden virksomhed udøves i et andet selskab end den finansielle virksomhed.

Med lovforslaget indsættes et nyt stk. 3 i § 26 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter pengeinstitut-

ter kan udøve visse aktiviteter, der ligger ud over accessorisk virksomhed, i et selvstændigt kapitali-

seret datterselskab. Forslaget gennemfører en af anbefalingerne, som arbejdsgruppen for eftersyn af

den finansielle regulering, er kommet med i sin rapport fra april 2018.

Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber har ikke fri adgang til at drive anden

virksomhed, end den der er givet tilladelse til. Som udgangspunkt kan disse virksomheder alene ud-

øve de aktiviteter, som er oplistet i § 7, stk. 1 (pengeinstitutter), § 8, stk. 1 (realkreditinstitutter) og §

11, stk. 1 (forsikringsselskaber), i lov om finansiel virksomhed. I tillæg hertil giver reglerne i §§ 24-

26 i lov om finansiel virksomhed pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber mulig-

hed for at udøve andre aktiviteter i et begrænset omfang.

Området for lovlig pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed udvi-

des således med §§ 24-26 i lov om finansiel virksomhed. Virksomhederne kan udover de regulerede

aktiviteter drive virksomhed, der er accessorisk, jf. § 24, midlertidig virksomhed til sikring eller af-

vikling af forud indgåede eksponeringer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af er-

hvervsvirksomheder, jf. § 25 samt anden virksomhed, hvis instituttet ikke har en dominerende ind-

flydelse i denne, jf. § 26.

Bilag 1, 3, 7 og 8 til lov om finansiel virksomhed indeholder i øvrigt kerneområdet for henholdsvis

pengeinstitutvirksomhed, realkreditvirksomhed og forsikringsvirksomhed. Pengeinstitutter må end-

videre udøve de aktiviteter som er nævnt i bilag 4, afsnit A, til lov om finansiel virksomhed (værdi-

papirhandleraktiviteter).

Lov om finansiel virksomhed § 26, stk. 1, giver således de omfattede virksomheder mulighed for at

drive enhver type erhvervsvirksomhed under de fastsatte betingelser, jf. bemærkningerne til § 26, jf.

Folketingstidende 2002-2003, tillæg A, side 4642, L 176 som fremsat den 12. marts 2003. I henhold

til den nuværende stk. 2, kan Finanstilsynet give en tidsfrist for afhændelse, hvis en finansiel virk-

somhed kommer til at drive anden virksomhed i strid med lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen indebærer, at f.eks. et pengeinstitut i fællesskab med en eller flere andre kan drive alle

former for erhvervsvirksomhed, eksempelvis industri- eller rederivirksomhed. Den fælles drift har

imidlertid ikke hidtil kunne ske sammen med finansielle virksomheder, der indgår i koncern med den

finansielle virksomhed, eller for så vidt angår forsikringsvirksomhed i administrationsfællesskab med

forsikringsselskabet. Et moderselskab, der ikke er en finansiel virksomhed, har derimod kunne drive

virksomheden med en dattervirksomhed, som er en finansiel virksomhed.

Med forslaget vil det være muligt for pengeinstitutter at udøve nye former for aktiviteter, som ikke

hidtil har været lovlige, forudsat at disse aktiviteter drives i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab,

og forudsat at en række betingelser er opfyldt.

Ifølge § 26, stk. 3, nr. 1, skal de risici, som pengeinstituttet påtager sig ved at drive denne form for

virksomhed, indkapsles tilstrækkeligt i det pågældende datterselskab. Det betyder, at risikoen ikke

må ligge på moderselskabet, men det betyder ikke, at moderselskabet ikke kan udøve lån til datter-

selskabet.

Ifølge § 26, stk. 3, nr. 2, skal aktiviteterne udøves i et datterselskab til pengeinstituttet. Dette betyder,

at pengeinstituttet har dominerende indflydelse på virksomheden. Det står i modsætning til den nu-

værende § 26, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, hvorefter den finansielle virksomhed ikke må

have dominerende indflydelse på virksomheden med aktiviteterne.

Ifølge § 26, stk. 3, nr. 3, skal selskabet, hvori aktiviteterne udøves, være selvstændigt kapitaliseret.

Dette betyder, at selskabet skal være et selskab med begrænset ansvar.

Ifølge § 26, stk. 3, nr. 4, må aktiviteterne desuden ikke udgøre en betydelig del af instituttets aktivitet

eller kunne bringe instituttets solvensoverdækning i fare. Det helejede datterselskab vil endvidere

ikke skulle indgå i den regnskabsmæssige konsolidering med moderselskabet. Ved vurdering af, om

selskabet udgør en betydende del af instituttets aktivitet vil det blandt andet kunne tages i betragtning

hvad indtægterne udgør, og hvor stor balancen er i forhold til moderselskabet.

Det er ikke hensigten med forslaget, at udøvelsen af enhver form for virksomhed fremadrettet vil

være lovlig for pengeinstitutter, blot aktiviteten udøves i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab.

Den type virksomhed, som den nye bestemmelse i § 26, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed giver

mulighed for at udøve, er virksomhed, som pengeinstituttet ikke allerede lovligt kan drive som ac-

cessorisk virksomhed efter § 24 i lov om finansiel virksomhed. Aktiviteterne skal have en relation til

pengeinstitutdriften eller være virksomhed, hvor pengeinstituttet har oparbejdet særlige kompetencer

indenfor et givent område som led i dets virksomhed, som kan anvendes til gavn for pengeinstituttets

kunder.

Et pengeinstitut i et selvstændigt kapitaliseret datterselskab får med bestemmelsen eksempelvis mu-

lighed for at udøve leasinglignende aktiviteter, hvor aftalerne har løbetider ned til en måned. Omvendt

bør pengeinstitutter ikke i et helejet datterselskab kunne drive eksempelvis industri- og produktions-

virksomhed eller detailhandel.

Til nr. 6 (§ 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed)

Efter den gældende lov om finansiel virksomhed § 29, stk. 1, må forsikringsvirksomheder opføre, eje

og drive fast ejendom. Stk. 2 fastsætter, at livsforsikringsselskaber kan opføre boligbyggeri med vi-

deresalg for øje, når der til byggeriet er opnået tilsagn om en andel i bevillingsrammen efter § 1 c

eller regler fastsat i medfør af § 1, stk. 4, i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri og mindst

halvdelen af beboelseslejlighederne udlejes til helårsbeboelse. Stk. 3 begrænser denne mulighed og

fastsætter, at den andel af beboelseslejlighederne, der opføres med henblik på videresalg, ikke må

have en værdi, der overstiger 1 pct. af de forsikringsmæssige hensættelser.

Det foreslås, at ophæve § 29, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Dette foreslås som følge af,

at kravet om, at forsikringsselskabers opførelse, ejerskab og drift af fast ejendom kun kunne ske til

varig anbringelse af midler blev afskaffet ved lov nr. 532 af 29. april 2015. Denne lovændring har

medført, at bestemmelsen i stk. 2 om livsforsikringsselskabernes opførelse af boligbyggerier har æn-

dret sig fra at være en undtagelse af forbuddet mod ejendomsspekulation i stk. 1, til at være en be-

grænsning mod handel i fast ejendom.

Da begrænsningen i stk. 3 er knyttet sammen med bestemmelsen i stk. 2, foreslås denne bestemmelse

tillige ophævet. Endvidere er hensynet bag bestemmelsen i dag varetaget i lov om finansiel virksom-

hed § 158, hvorefter forsikringsselskaber skal investere deres aktiver således, at forsikringstagernes

og de begunstigedes interesser varetages bedst muligt. Bestemmelsen i stk. 3 vurderes således at være

overflødig.

Forslaget om ophævelse af stk. 2 og 3 indebærer, at livsforsikringsselskaber vil opnå samme mulig-

heder for at investere i fast ejendom som andre forsikringsselskaber. Livsforsikringsselskaberne vil

herefter have fri mulighed for at opføre, eje og drive fast ejendom på samme vilkår som andre forsik-

ringsselskaber har i dag. Livforsikringsselskaberne vil dog stadig skulle overholde øvrige krav om

midlernes anbringelse, herunder kravet § 158 i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 7 (§ 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af § 71, stk.1, i lov om finansiel skal en finansiel virksomhed have effektive former for

virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Det følger af § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nær-

mere regler om hændelsesrapportering ved eventuelle hændelser, herunder fastsætte nærmere regler

om krav om underretning af Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed ved en hændelse, der har

en negativ indvirkning på sikkerheden i virksomhedens net- og informationssystemer.

Hjemlen blev indsat med lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og informationssikkerhed for domæne-

navnssystemer og visse digitale tjenester og ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om kapi-

talmarkeder, som følge af implementeringen af Rådets og Europa-Parlamentets direktiv (EU)

2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net-

og informationssystemer i hele Unionen (herefter NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side

Ved en fejl blev hjemlen indsat i § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Hjemlen skulle

rettelig have været indsat som § 71, stk. 4, 2. pkt.

Med henblik på at rette op herpå, foreslås det, at 2. pkt. i § 71, stk. 2, udgår og i stedet indsættes som

2. pkt. i § 71, stk. 4. Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til § 1, nr. 8.

Der er således ikke tale om ændringer af materiel karakter.

Til nr. 8 (§ 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed)

I medfør af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en finansiel virksomhed have effektive

former for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-om-

rådet.

Det følger af § 71, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed skal træffe for at have effektive former

for virksomhedsstyring, herunder betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.

Denne bemyndigelse er bl.a. udnyttet ved bekendtgørelse nr. 1026 af 30. juni 2016 om ledelse og

styring af pengeinstitutter m.fl. (herefter kaldet ledelsesbekendtgørelsen), hvoraf bekendtgørelsens

bilag 5 stiller nærmere krav til it-sikkerhed.

Det følger bl.a. af ledelsesbekendtgørelsens bilag 5, at bestyrelsen skal beslutte en it-sikkerhedspolitik

for virksomheden, som ud fra den ønskede risikoprofil på it-området skal indeholde en overordnet

stillingtagen til alle væsentlige forhold vedrørende it-sikkerheden. Hvad der er væsentligt afhænger

bl.a. af virksomhedens størrelse samt omfanget og kompleksiteten af virksomhedens it-anvendelse.

Det foreslås, at indsætte et 2. pkt. i bestemmelsen, hvorefter Finanstilsynet endvidere kan fastsætte

nærmere regler om hændelsesrapportering ved eventuelle hændelser, herunder fastsætte nærmere reg-

ler om krav om underretning af Finanstilsynet og Center for Cybersikkerhed ved en hændelse, der

har en negativ indvirkning på sikkerheden i virksomhedens net- og informationssystemer.

Hjemlen blev oprindeligt indsat i § 71, stk. 2, 2. pkt., med lov nr. 436 af 8. maj 2018 om net- og

informationssikkerhed for domænenavnssystemer og visse digitale tjenester og ændring af lov om

finansiel virksomhed og lov om kapitalmarkeder, som følge af implementeringen af Rådets og Eu-

ropa-Parlamentets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt

fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (herefter NIS-direktivet),

EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1.

Ved en fejl blev hjemlen indsat i § 71, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed. Hjemlen skulle

rettelig have været indsat som § 71, stk. 4, 2. pkt.

Med henblik på at rette op herpå foreslås det, at flytte 2. pkt. i § 71, stk. 2, og i stedet indsætte det

som 2. pkt. i § 71, stk. 4. Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring til lov-

forslagets § 1, nr. 7.

Der er således ikke tale om ændringer af materiel karakter.

Til nr. 9 (§ 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 71 b, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed skal en modervirksomhed udarbejde og vedlige-