Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 27
Offentligt
1809994_0001.png
BRUGERNES
OPLEVELSE AF
INNOBOOSTER
EVALUERINGSRAPPORT,
OKTOBER
2017
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0002.png
2
Brugernes oplevelse af InnoBooster
FORORD
Siden 2014 har mere end 1.100 virksomheder sat ekstra fart i deres interne inno-
vationsaktiviteter med økonomisk hjælp via InnoBooster. Derfor ville vi gerne vide,
hvordan InnoBooster og samarbejdet med Innovationsfonden opfattes, samt be-
lyse eventuelle behov for justeringer og forbedringer.
Vi er rigtig stolte af evalueringens svar. Hovedkonklusionen er, at InnoBooster er
et brugervenligt, enkelt og attraktivt tilbud til virksomheder. Særligt bemærkelses-
værdigt er det, at også de virksomheder, der får afslag på en investering, har en
positiv opfattelse af ordningen. Vi har dog også fået en række input, som vi vil
bruge i vores fortsatte forbedring af programmet.
Vi konstaterer også, at evalueringen viser en god sammenhæng mellem den vej-
ledning, som virksomheder modtager fra erhvervsfremmeaktører, og den kontakt
de har til Innovationsfonden. Og så er det lovende, at der allerede er positive reak-
tioner på den regionale indsats, som er igangsat med ansættelse af regionale med-
arbejdere i Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Syddanmark for
mindre end et år siden.
Selvom denne evaluering har fokus på brugernes opfattelse af InnoBooster og ikke
er en effektmåling, er der klare indikationer af, at ordningen er værdiskabende for
både virksomheder og samfund. Derfor glæder vi os endnu mere til - som næste
skridt - at belyse de resultater, som virksomhederne skaber med hjælp fra InnoBoo-
ster.
Peter Høngaard Andersen
Direktør i Innovationsfonden
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0003.png
3
Brugernes oplevelse af InnoBooster
INDHOLDSFORTEGNELSE
1. Sammenfatning
.................................................................................................. 4
1A: Det samlede billede
......................................................................................... 5
1B: InnoBoosters tilgængelighed
........................................................................... 6
1C InnoBoosters administration
............................................................................. 7
1D: InnoBoosters værdiskabelse
............................................................................ 8
1E: Innovationsfondens regionale indsats
.............................................................. 9
2. Baggrund og metode
....................................................................................... 10
2A: Om InnoBooster
............................................................................................. 11
2B: Vores tilgang
.................................................................................................. 13
3. InnoBoosters tilgængelighed og relevans
........................................................ 14
3A: Fakta om brugen af InnoBooster
................................................................... 15
3B: InnoBoosters tilgængelighed
......................................................................... 16
3C InnoBoosters vurderingskriterier
..................................................................... 18
3D: InnoBoosters relevans og fleksibilitet
............................................................ 19
4. Ansøgningsprocessen
...................................................................................... 21
4A: Brugernes oplevelse af ansøgningsprocessen
................................................ 22
4B: Brug af vejledning i ansøgningsfasen
............................................................. 25
4C: Brugernes oplevelse af afslagsproceduren
..................................................... 29
4D: Opmærksomhedspunkter
............................................................................. 30
5. Administration af InnoBooster-projekter
.......................................................... 31
5A: Rapporteringskrav og administration
............................................................. 32
5B: Innovationsfondens tilgængelighed og fleksibilitet
........................................ 34
5C: Opmærksomhedspunkter
.............................................................................. 35
6. Benchmarking af InnoBooster
........................................................................... 36
7. Samspillet med regioner og erhvervsfremmeaktører
....................................... 40
7A: Innovationsfondens regionale indsats
............................................................ 41
7B: Brugernes behov for opfølgning på InnoBooster-projekter
........................... 45
7C: Opmærksomhedspunkter
.............................................................................. 46
Bilag: Metode
....................................................................................................... 47
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0004.png
4
Brugernes oplevelse af InnoBooster
1. SAMMENFATNING
1A: DET SAMLEDE BILLEDE
1B: INNOBOOSTERS TILGÆNGELIGHED
1C: INNOBOOSTERS ADMINISTRATION
1D: INNOBOOSTERS VÆRDISKABELSE
1E: INNOVATIONSFONDENS REGIONALE INDSATS
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0005.png
5
Brugernes oplevelse af InnoBooster
1A: DET SAMLEDE BILLEDE
Brugervenligt og attraktivt program
Både iværksættere og etablerede virksomheder ser InnoBooster som et
brugerven-
ligt, enkelt
og
attraktivt program.
Det gælder ikke kun virksomheder, der opnår en
investering. Også afviste ansøgere udtrykker sig positivt om programmet.
Det samlede billede er følgende;
InnoBooster er
let at sætte sig
ind i.
InnoBooster opleves som et
fleksibelt og behovsdrevent program.
Det mat-
cher virksomhedernes behov for finansiering af innovationsaktiviteter. Og
det begrænser sig ikke
modsat andre ordninger
til bestemte temaer.
Programmet
skaber værdi
for både brugere og samfund.
Det er
overkommeligt at søge om midler
ansøgningsskabelonen er kort
og nem at udfylde.
Sagsbehandlingstiden er kort.
De
administrative krav
til rapportering og dokumentation er minimale.
FIGUR 1.1. INNOBOOSTERS GENNEMSNITLIGE SCORE I FORHOLD TIL ANDRE
TYPER AF PROGRAMMER PÅ INNOVATIONSOMRÅDET
I figuren neden for har brugerne vurderet InnoBooster i forhold til andre typer af
programmer på innovationsområdet, som de har erfaring med. Der er sammenlig-
net på seks områder
fra information på hjemmesiden til rapporteringskrav.
InnoBooster vurderes gennemsnitligt bedre end alle andre øvrige pro-
grammer (gennemsnitlig score over 3). På alle seks evalueringsområder
ligger InnoBooster højt.
InnoBooster skiller sig
især
positivt ud, når det gælder
rapporteringskra-
vene
undervejs i projektet og fleksibilitet i forhold til ansøgningstidspunkt.
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Der blev anvendt en 1-5 skala.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0006.png
6
Brugernes oplevelse af InnoBooster
1B: INNOBOOSTERS TILGÆNGELIGHED
Erhvervsfremmeaktører er gode ambassadører for InnoBooster
Evalueringen tyder på, at der er
godt kendskab til InnoBooster
i programmets mål-
gruppe. Det skyldes ikke mindst, at fx erhvervsråd, væksthuse, klyngeorganisatio-
ner og InnovationsAgenter er gode ambassadører, se figur 1.2.
InnoBooster er et program, som populært sagt
ligger forrest i tasken,
når konsulen-
ter i erhvervsfremmesystemet drøfter innovation og udvikling med virksomhe-
derne. Det skyldes programmets fleksibilitet, brede anvendelighed, den overkom-
melige administration og hurtige sagsbehandling.
Herudover bliver mange virksomheder opmærksomme på InnoBooster gennem
”mund
til mund”.
Siden 2014 har InnoBooster modtaget omkring 4.200 ansøgninger og fore-
taget lidt over 1.200 investeringer i mere end 1.100 virksomheder. Det giver naturligvis
et godt udgangspunkt for at videregive gode erfaringer i de netværk, virksomhederne
indgår i. Desuden introducerer Innovationsfondens egne medarbejdere en del virksom-
heder til InnoBooster, jf. figur 1.2.
Let at blive klog på InnoBooster
Det er ifølge de fleste ansøgere let at sætte sig ind i programmet;
Retningslinjerne fremstår
klare og gennemskuelige for de fleste. Næsten
70 procent er helt enige i dette synspunkt.
Mange virksomheder får god hjælp af erhvervsfremmeaktører og Innova-
tionsfonden, når de søger. Knap 80 procent modtager vejledning under-
vejs, og langt hovedparten finder vejledningen værdiskabende og uvildig.
”FORCE var vores første indgang
og vigtigste inspirationskilde til at søge InnoBooster. Det at skrive
ansøgningen og sparre med konsulenten var samtidig et afklarende forløb for os fire ejere. Ansøg-
ningen i sig selv satte skub i tankerne om en version 2.0.”
Mikrovirksomhed (afslag)
”Jeg
hørte om InnoBooster fra en anden virksomhed, der havde fået bevilling derfra. Umiddelbart
lød det for godt til at være sandt, men jeg undersøgte krav og retningslinjer på fondens hjemmeside
og begyndte på en ansøgning.”
FIGUR 1.2. HVEM INTRODUCEREDE FØRST VIRKSOMHEDEN TIL INNOBOO-
STER
Erhvervsfremmeaktør
Egen søgning efter finansiering
Anden virksomhed
GTS-institut
Medarbejder fra Innovationsfonden
Videninstitution
Privat rådgiver
0%
5%
10%
15%
20%
25%
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Erhvervsfremmeaktør er typisk erhvervsråd, vækst-
hus eller klyngeorganisation. GTS-institut dækker typisk over en InnovationsAgenter.
Mikrovirksomhed (afslag og tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0007.png
7
Brugernes oplevelse af InnoBooster
1C: INNOBOOSTERS ADMINISTRATION
Nemt at ansøge, hurtige svar og overskuelige rapporteringskrav
Der er stor ros til InnoBoosters administration blandt brugerne
både bevillings-
modtagere og afviste ansøgere.
Ansøgningsproceduren var enkel og overskuelig
FIGUR 1.3. VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL UDSAGN OM ANSØGNINGS-
PROCESSEN (KUN VIRKSOMHEDER DER HAR FÅET TILSAGN)
Punkterne neden for og figurerne til højre sammenfatter de vigtigste pointer fra de
gennemførte interviews;
Ansøgningsprocessen
opleves af et stort flertal som meget nem at tilgå. Fx
opleves spørgsmål og hjælpetekster godt formuleret i det digitale ansøg-
ningsskema.
Stort set alle virksomheder oplever, at Innovationsfonden træffer en
hurtig
afgørelse
(fonden bestræber sig på at give svar inden for en måned).
Fondens
skriftlige afslagsbegrundelser opleves som generelle
af flere virk-
somheder, og i nogle tilfælde lidt svære at fortolke.
De virksomheder, der vælger at ringe til fonden på baggrund af et afslag,
får generelt
meget ud af den mundtlige begrundelse for afslaget
og en del
vælger at søge igen.
Undervejs i projekterne beder Innovationsfonden kun om dokumentation,
som det er naturligt for virksomhederne selv at indsamle og opbevare. Og
online systemet er let at tilgå
for de fleste.
Innovationsfonden opleves som
let at komme i kontakt med.
Mere end 80
procent af de virksomheder, der har haft behov for at justere i et projekt,
har oplevet det som nemt at få tilladelse til dette.
Det var nemt at udfylde ansøgningen
Innovationsfondens sagsbehandling af vores ansøgning
var effektiv og hurtig
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
FIGUR 1.4. VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL UDSAGN OM, AT ADMINI-
STRATIONEN AF INNOBOOSTER ER ENKEL OG EFFEKTIV
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Under 10 ansatte
10-25 ansatte
Enig
Delvis enig
Over 25 ansatte
Delvis uenig
Uenig
I alt
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0008.png
8
Brugernes oplevelse af InnoBooster
1D: INNOBOOSTERS VÆRDISKABELSE
InnoBooster gør en forskel for virksomheder og samfund
Det er for tidligt af evaluere InnoBoosters økonomiske effekter. Men denne evalu-
ering giver
klare indikationer af, at programmet skaber effekt og værdi
for både
virksomheder og samfund. Det kommer til udtryk på følgende måder;
Uden InnoBooster-investeringen ville de fleste brugere enten have 1)
droppet innovationsprojektet pga. for stor risiko, 2) udskudt projektet eller
3) reduceret egne investeringer og ambitionsniveau.
Det har
med andre ord
stor betydning
for de fleste virksomheder, at
staten gennem InnoBooster tager en del af risikoen.
InnoBooster bruges som afsæt til at få nye kompetencer ind i virksomhe-
den eller til at indlede samarbejde med videninstitutioner.
En InnoBooster betyder for mange virksomheder
kortere time-to-market.
Virksomhederne har
positive forventninger
til de kommercielle resultater.
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
30%
35%
35%
Ja, hele projektet
Ja, dele af projektet
Nej
FIGUR 1.5. ANDEL VIRKSOMHEDER DER FORVENTER AT GENNEMFØRE PRO-
JEKTET TRODS AFSLAG
Egenfinansieringskravet er en udfordring for iværksættere
Virksomheden skal selv finansiere mindst 2/3 af de samlede projektom-
kostninger. Da finansieringen kan komme fra egne timer lagt i projektet,
er dette ikke et problem for de fleste virksomheder.
Flere
iværksættere
har svært ved at leve op til kravet, da de hverken har
økonomisk
råderum eller mandetimer til at ”doble op” i forhold til Innova-
tionsfondens midler.
Der
vil
være brugere, der vil gennemføre projekterne
også uden en investering
fra Innovationsfonden.
Enkelte deltagere giver udtryk for, at de ville have gennemført projektet i
samme omfang og i samme tempo, selvom de ikke havde fået tilsagn.
En væsentlig andel giver udtryk for, at de ville have startet projektet allige-
vel
– men i en ”light”-udgave
med betydeligt færre ressourcer og over en
længere periode.
Blandt afslagene er det cirka en tredjedel, der forventer at gennemføre
projekterne på samme niveau, jf. figur 1.5. Nogle af disse henter finansie-
ring fra andre kilder.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0009.png
9
Brugernes oplevelse af InnoBooster
1E: INNOVATIONSFONDENS REGIONALE INDSATS
Innovationsfondens regionale indsats kan løfte værdiskabelse og kvalitet i In-
noBooster-projekter
Innovationsfonden har i 2016 og 2017 etableret kontorplads i de tre vestdanske
væksthuse
i en form for
ambassadørrolle.
Målet er at øge fondens tilgængelighed
og synlighed i de tre regioner, samt styrke samspillet mellem fonden og vestdanske
erhvervsfremmeaktører.
”Jeg
tror, at vi kommer til at drage stor nytte af Mads. Det er godt, at vi nu kan trække på Innovati-
”Vi
er blevet skarpere på, hvad Innovationsfonden lægger vægt på, kriterierne, og hvordan de eva-
luerer fx videnhøjde og potentiale. Det betyder, at vi kan yde en mere kvalificeret rådgivning, der
igen skaber større kvalitet i ansøgningerne, højere hitrate og mindre ressourcespild.”
Konsulent i væksthus
Det er endnu tidligt at evaluere resultaterne af indsatsen. Men de gennemførte
interviews tyder på, at tiltaget yderligere vil styrke tilgængeligheden til Innovati-
onsfondens virkemidler samt kvaliteten af ansøgninger til fonden.
Flere erhvervsfremmeaktører oplever, at det tættere samarbejde med fonden giver
et løft i egne kompetencer og i evnen til at yde virksomheder sparring på højt ni-
veau. Især følgende elementer skaber værdi;
Muligheden for at drøfte eksempler (fx afviste ansøgninger) med fondens
medarbejdere.
Den lettere adgang til Innovationsfonden
og dermed en hurtigere opda-
tering om nye tiltag og justeringer i praksis i Innovationsfonden.
Mulighederne for at engagere Innovationsfondens medarbejdere til at
holde oplæg på
virksomhedsarrangementer.
onsfonden til interne informationsmøder, og at vi har mulighed for at gå konkrete erfaringer og
ansøgninger igennem sammen.”
Medarbejder på SDU RIO
”Væksthuset
har sikkert kunne mærke værdien af den regionalt placerede medarbejder, men det har
vi ikke endnu. Det virker som en rigtig god idé, men der skal slås mere på tromme for initiativet.”
InnovationsAgent fra GTS-institut
”Vi
er lidt tilbageholdne med at foreslå InnoBooster. Vi ved, at hitraten er lav, og vi føler os ikke godt
nok klædt på i forhold til, hvad Innovationsfonden lægger vægt på i en ansøgning. Vi har hørt om
den nye medarbejder, men troede blot, at det var en ekstra ressource til Væksthuset.”
Konsulent i lokalt erhvervsråd
Ikke alle aktører er opmærksomme på initiativet. Der ligger en opgave i yderligere
at udbrede kendskabet til indsatsen.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0010.png
10
Brugernes oplevelse af InnoBooster
2. BAGGRUND OG METODE
2A: OM INNOBOOSTER
2B: VORES TILGANG
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0011.png
11
Brugernes oplevelse af InnoBooster
2A: OM INNOBOOSTER
Rammerne for InnoBooster
InnoBooster er Innovationsfondens indgang for små og mellemstore virksomhe-
der, iværksættere og entreprenante forskere. InnoBooster kan investere fra 50.000
kr. og op til 5 mio. kr. i lovende innovationsprojekter med forretningsmæssigt po-
tentiale.
Den gode idé
er udgangspunktet. Mål og indhold for InnoBooster-projekter varie-
rer derfor fra virksomhed til virksomhed. InnoBooster-projekter kan fx handle om
udvikling af et produkt eller en service, der er ny for markedet, eller projektet kan
have som formål at teste en innovativ procesoptimering. Konkret kan en investe-
ring fra InnoBooster dække;
Arbejdstimer som nye og eksisterende medarbejdere i virksomheden an-
vender på innovationsprojektet.
Udgifter til samarbejde med offentlige (fx universiteter) og private viden-
leverandører.
Andre udgifter til innovationsprojektet, fx materialer og udstyr.
Februar 2016
(version 3)
Investeringer mellem 50.000 - og 5 mio. kr.
Innovationsplanen er erstattet af en faglig beskrivelse med mulighed for link til
en videopræsentation via e-grant, revision af vurderingskriterier, indførelse af
mindstegrænse på 60.000 kr. pr. udgiftspost.
Da InnoBooster blev lanceret i 2014 erstattede den de to daværende SMV-pro-
grammer ”Videnpilot” og ”Videnkupon”. InnoBooster er siden 2014 blevet revideret
to gange
dels som reaktion på brugernes tilbagemeldinger og dels for at smidig-
et overblik over de tre versioner af InnoBooster.
FAKTA
Tre versioner af InnoBooster
August 2014
april 2015 (version 1)
Investeringer op til 250.000 kr.
Kun tilskud til nye medarbejdere og offentlige videnleverandører, en innovati-
onsplan blev anvendt som ansøgningsskabelon.
August 2015
december 2015 (version 2)
Investeringer mellem 50.000 - og 5 mio. kr.
Indførelse af ekspertpanel. Tilskud ikke længere begrænset til nye medarbejdere
og offentlige videnleverandører, revision af vurderingskriterier.
gøre Innovationsfondens interne administrative processer. Boksen neden for giver
For at kunne ansøge kræves et CVR-nummer og en virksomhed med højst 250
ansatte
1
. Innovationsfondens investering kan maksimalt udgøre 33 procent af det
samlede projektbudget, hvilket medfører en egenfinansiering for virksomhederne
på mindst 2/3.
1
Retningslinjerne for InnoBooster indeholder en række yderligere krav til den etablerede virksomheds omsætning, tiltrukket ekstern kapital eller til team og resultater for iværksættervirksomheder (se retningslinjer gældende for ansøgninger
modtaget fra 15. februar 2016 for detaljer).
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0012.png
12
Brugernes oplevelse af InnoBooster
2A: OM INNOBOOSTER
Ansøgningsproces og administration
Som ansøger skal man vælge, om man søger op til eller over 500.000 kr., da fonden
har forskellig administrativ praksis for ”små” og ”store” InnoBoostere.
Søger man
op til 500.000 kr. bestræber Innovationsfonden sig på at give
svar på ansøgningen
på en måned.
Hvis der ansøges om over 500.000 kr., vurderer Innovationsfonden
også ansøgningen på en måned og giver enten afslag eller inviterer virksomheden
til at præsentere sin idé foran et panel bestående af udvalgte innovationseksperter
og medarbejdere fra Innovationsfonden. Dette forløb tager 1-2 måneder yderli-
gere.
Foruden retningslinjerne for InnoBooster findes der hjælpetekster i ansøgnings-
skemaet, og skabelonen til den faglige beskrivelse er forsynet med vejledende
spørgsmål.
InnoBooster-teamet i Innovationsfonden har en selvstændig e-mail og en telefon-
linje, der er åben mellem kl. 9-12 alle hverdage. I dette tidsrum kan både ansøgere
og bevillingshavere kontakte teamet med spørgsmål. Fondens medarbejdere kan
dog udelukkende vejlede ansøgere om procedure og retningslinjer af hensyn til en
ligeværdig behandling og faglig vurdering af alle ansøgninger.
Ansøgningerne vurderes efter tre overordnede kriterier;
Nyhedsværdi
Forretningsmæssigt potentiale og gevinst
Økonomisk effektivitet og gennemførelse
FAKTA
Online ansøgning
Virksomheder ansøger InnoBooster online via det såkaldte e-grant-system, der er en
fælles selvbetjeningsportal for ansøgere og bevillingshavere hos Innovationsfonden,
Danmarks Frie Forskningsfond og Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Foruden
en række faktuelle oplysning om virksomheden samt tro- og love-erklæringer skal
der udarbejdes en faglig beskrivelse af projektet efter en fast skabelon.
Virksomheden, teamet og idéen skal beskrives, herunder konkurrentbilledet, og hvil-
ken udfordring og målgruppe idéen vil adressere. Projektet og den forventede ge-
vinst skal forklares, og der skal gøres rede for potentielle faldgruber. Endelig skal der
udarbejdes en aktivitetsplan og et budget. Den faglige beskrivelse inkl. aktivitetsplan
udfyldes i en Word-skabelon, mens budgettet indtastes i en Excel-skabelon. Begge
dele uploades via e-grant som en del af ansøgningen.
Der stilles større krav til det enkelte projekt, jo større en investering, der ansøges
om (se afsnit 3C).
Ansøgninger, som ikke vurderes tilstrækkelige, modtager en skriftlig afslagsbe-
grundelse, der relaterer sig til mindst et af vurderingskriterierne. Ansøger har ef-
terfølgende mulighed for at ringe til InnoBooster-teamet og få uddybet afslaget.
Det er et tilbud, som en del virksomheder benytter sig af.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0013.png
13
Brugernes oplevelse af InnoBooster
2B: VORES TILGANG
Metoden i evalueringen
Evalueringen er baseret på
154 telefoninterviews
med en stikprøve af virksomheder,
der har søgt InnoBooster. 75 procent af interviewvirksomhederne har fået tilsagn,
mens 25 procent har fået afslag.
Derudover er der gennemført 15 telefoninterviews med erhvervsfremmeaktører fra
væksthuse, lokale erhvervsråd, klynger/netværk og Godkendte Teknologiske Ser-
viceinstitutter samt med Innovationsfondens to medarbejdere i Region Midtjylland
og Region Syddanmark. Målet med disse har især været at evaluere betydningen
af Innovationsfondens regionale tilstedeværelse i Vestdanmark (se afsnit 7).
I figur 2.1 er analysedesignet i forhold til brugerne illustreret. Evalueringen fokuse-
rer på to faser; ansøgnings- og projektfasen. Første fase omfatter både virksomhe-
der med tilsagn og afslag, mens anden fase kun omfatter virksomheder med til-
sagn. Derudover har nogle virksomheder kun fået lukkede spørgsmål (strukture-
rede interviews), mens andre også har fået åbne spørgsmål (semistrukturerede in-
terviews) (se også metodebilag).
Kombinationen af de to typer spørgsmål sikrer både grundlag for kvantitative sam-
menligninger samt mere dybdegående, kvalitative vurderinger af virksomhedernes
oplevelser. Figuren viser også hvor mange svar, hver fase er baseret på.
Stikprøven er designet, så den ligner den samlede InnoBooster-population på pa-
rametre som virksomhedsstørrelse, fagområde og geografi (se metodebilag for ud-
dybning).
FIGUR 2.1. ANALYSEDESIGN
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0014.png
14
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3. INNOBOOSTERS TILGÆNGELIGHED OG RELEVANS
3A: FAKTA OM BRUGEN AF INNOBOOSTER
3B: INNOBOOSTERS TILGÆNGELIGHED
3C: INNOBOOSTERS VURDERINGSKRITERIER
3D: INNOBOOSTERS RELEVANS OG FLEKSIBILITET
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0015.png
15
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3A: FAKTA OM BRUGEN AF INNOBOOSTER
En ordning der favner bredt
Siden InnoBooster blev lanceret i august 2014, har Innovationsfonden modtaget
omkring 4.200 InnoBooster-ansøgninger fra virksomheder i hele landet.
Samlet set over hele perioden har cirka 29 procent af ansøgningerne udløst en
investering fra Innovationsfonden. Det svarer til
lidt over 1.200 InnoBooster-forløb
og en
samlet investering på cirka 580 mio. kr.
Alt i alt er InnoBooster en ordning, der favner mange forskelligartede virksomheder
og projekter i hele landet, jf. faktaboksen.
9%
500+ t.kr.
34%
400-499 t.kr.
9%
300-399 t.kr.
23%
200-299 t.kr.
FAKTA
Hvordan fordeler de cirka 1.200 InnoBoostere sig?
26%
Af de cirka 1.200 InnoBooster-investeringer findes cirka 43 procent i Ho-
vedstaden.
Otte ud af ti Investeringer går til iværksættere eller virksomheder, der har
under 10 ansatte.
91 procent af InnoBooster-investeringerne er under 500.000 kr.
Projekter inden for ”Produktion, Materialer, Digitalisering og IKT” udgør 40
procent af alle InnoBooster-forløb.
Produktion, Materialer, Digitalisering og IKT
Handel, Service og Samfund
Biotek, Medico og Sundhed
18%
15%
13%
7%
6%
40%
Iværksættere
0-9 ansatte
37%
41%
12%
10-24 ansatte
6%
25-49 ansatte
Tilsagn
Under 200 t.kr.
4%
50-250 ansatte
Mange virksomheder ansøger flere gange
Cirka 27 procent af de virksomheder, der har ansøgt InnoBooster, har indsendt en
eller flere ansøgninger siden 2014.
28 procent af tilsagnene tildeles virksomheder, der tidligere har fået et afslag og
derefter ansøgt igen.
Energi, Klima og Miljø
Bioressourcer, Fødevarer og Livsstil
Infrastruktur, Transport og Byggeri
Kilde: Innovationsfondens InnoBooster-database
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0016.png
16
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3B: INNOBOOSTERS TILGÆNGELIGHED
Erhvervsfremmeaktører udbreder kendskabet til InnoBooster
InnoBooster fremstår som et program, der er
godt kendt i målgruppen,
om end
udbredelse og kendskab kan blive endnu bedre. Konsulenter i væksthusene, lokale
erhvervsråd, klyngeorganisationer, Innovationsagenter, m.fl. er generelt opmærk-
somme på at formidle InnoBooster i deres virksomhedskontakt og gennem arran-
gementer (se også afsnit 7). Med andre ord formidles InnoBooster i høj grad via de
forskellige erhvervsfremmeaktører.
Over 40 procent af ansøgerne har fået kendskab til InnoBooster via erhvervsfrem-
meaktører eller GTS-institutter, jf. figur 3.1.
Mange virksomheder hører om InnoBoo-
ster fra flere kilder,
før de beslutter sig for at ansøge.
Vores interviews med erhvervsfremmeaktører peger samtidig på, at der fortsat er
”Det startede med, at AgroTech
spurgte, om de måtte komme forbi vores virksomhed og fortælle om
InnoBooster. Så de var katalysator for at sætte projektet i gang. Fokus på mødet var, hvordan In-
noBooster kunne bidrage til vores udvikling. Derefter satte vi os ned sammen med dem med vores
egne produktidéer og startede med at udvikle projektet.”
Mikrovirksomhed (tilsagn)
Erhvervsfremmeaktør
Egen søgning efter finansiering
Anden virksomhed
GTS-institut
Medarbejder fra Innovationsfonden
Videninstitution
Privat rådgiver
0%
5%
10%
15%
20%
25%
FIGUR 3.1. HVEM INTRODUCEREDE FØRST VIRKSOMHEDEN TIL INNOBOOSTER
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Erhvervsfremmeaktør er typisk erhvervsråd, vækst-
hus eller klyngeorganisation. GTS-institut dækker typisk over en InnovationsAgent.
en del virksomheder i målgruppen, som ikke eller kun perifært kender InnoBooster.
Blandt startupvirksomheder er kendskab til programmet godt.
De er ofte selv opsø-
gende efter finansieringsmuligheder, eller hører om ordningen fra andre iværksæt-
tere i inkubatorer, kontorfællesskaber eller lignende.
Blandt etablerede virksomheder er der færre, der selv er opmærksomme på Innova-
”Man
hører meget om InnoBooster i iværksættermiljøet. Hvis man omgås andre iværksættere, så
hører man hurtigt om InnoBooster.”
Iværksætter (tilsagn)
tionsfonden og InnoBooster.
I denne gruppe er kendskabsgraden lavere. Typisk får
de kendskab til InnoBooster på møder i netværk eller bliver introduceret til pro-
grammet af erhvervsfremmeaktører.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0017.png
17
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3B: INNOBOOSTERS TILGÆNGELIGHED
Et tilgængeligt og overskueligt program
De fleste virksomheder oplever InnoBooster som et
meget tilgængeligt og oversku-
eligt program.
De gennemførte interview afslører, at dette især hænger sammen
med;
Overskuelig hjemmeside med god og målrettet information.
Afslag
Tilsagn
FIGUR 3.2. VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL OM RETNINGSLINJERNE FOR
AT SØGE INNOBOOSTER ER KLARE OG GENNEMSKUELIGE
Klare og relativt kortfattede retningslinjer (se også figur 3.2).
Det korte digitale ansøgningsskema, som er nemt at udfylde for de fleste.
Svarfristen på en måned.
God adgang til information fra Innovationsfonden og fra de erhvervsfrem-
meaktører, der benyttes.
I alt
0%
10%
20%
30%
Enig
40%
Delvis enig
50%
60%
70%
Uenig
80%
90%
100%
Delvis uenig
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
Langt hovedparten af de interviewede virksomheder giver også udtryk for, at det
er
nemt at sætte sig ind i programmet,
og hvad der kan ydes tilskud til.
”Retningslinjerne
er klare nok. Men jeg har også erfaringen og prøvet det mange gang før- Jeg er
Det er især virksomheder med erfaring fra at søge tilskudsordninger, der er meget
positive
bl.a. fordi de sammenligner InnoBooster med andre programmer. Blandt
mere uerfarne programansøgere afhænger oplevelsen af tilgængelighed typisk af,
om de har fået hjælp fra fx en privat rådgiver eller en erhvervsfremmeaktør til at
fortolke retningslinjerne.
Den største udfordring ved det digitale ansøgningsskema har for en del virksom-
heder været at besvare spørgsmål om tidligere tilskud. Dette spørgsmål stilles i
forhold til at afgøre, om virksomheden er tilskudsberettiget efter EU´s såkaldte
de
minimis-regler.
nok lidt atypisk. Og jeg kan godt forestille mig, at mindre virksomheder, der ikke har denne erfaring,
godt kan have lidt vanskeligheder.”
Mellemstor virksomhed (tilsagn)
”Spørgsmålene
vedr. tidligere tilskud var meget svære at svare på. Jeg tænker, at Innovationsfonden
burde kunne hente disse oplysninger
automatisk på en smartere måde.”
Lille virksomhed (afslag)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0018.png
18
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3C: INNOBOOSTERS VURDERINGSKRITERIER
Fornuftige vurderingskriterier, men tvivl om vægtning
De kvalitative interview viser, at;
De fleste virksomheder oplever InnoBoosters
vurderingskriterier som over-
skuelige og lette at forstå.
Mange virksomheder mener desuden, at kriterierne er
fornuftige
ud fra et
samfundsøkonomisk perspektiv.
Flere førstegangsansøgere er i tvivl om, hvordan vurderingskriterierne bli-
ver vægtet i forhold til hinanden.
Et
mindretal
har oplevet udfordringer i forhold til at forstå og fortolke kri-
terierne.
Mindre virksomheder er usikre på projektets relevans og chance (især i
forhold til
kriteriet om videnhøjde under ”nyhedsværdi”). En del
af disse
virksomheder er
afhængige af betydelig vejledning,
før de beslutter sig for
at søge.
Enkelte virksomheder oplever, at potentialet i projektet ikke er blevet eva-
lueret ud fra tilstrækkelig indsigt. Det er fx en opfattelse blandt flere
føde-
varevirksomheder,
at Innovationsfonden mangler dybere indsigt i dette
fagområde.
”Det er meget positivt, at vi bliver vurderet ud fra forretningsmæssige perspektiver og ikke kun ide-
ologiske. Ellers ville man jo kun give støtte til bycykler og sådan noget.”
Lille virksomhed (tilsagn)
”Jeg synes, at det er nemt ud fra retningslinjerne at se, hvad der kan gives støtte til, og hvordan
Innovationsfonden evaluerer ansøgningerne. Det er ikke min første InnoBooster-ansøgning. Mit ind-
tryk er, at formidling og klarhed er blevet styrket gennem årene”
Lille virksomhed (afslag og tilsagn)
FAKTA
Vurderingskriterier
Nyhedsværdi
Forretningsmæssigt potentiale og gevinst
Økonomisk effektivitet og gennemførelse
For hvert af disse vurderingskriterier er der opstillet 3-4 vejledende underspørgsmål
i retningslinjerne for InnoBooster.
Kravene til hvert kriterium varierer afhængig af den ansøgte beløbsstørrelse. Der er
således væsentlig forskel på kravene til et projekt til 200.000 kr. og et til 2,5 mio. kr.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0019.png
19
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3D: INNOBOOSTERS RELEVANS OG FLEKSIBILITET
En attraktiv og fleksibel ordning
Generelt er langt de fleste virksomheder meget positive over for InnoBoosters de-
sign. Programmet beskrives som en
meget attraktiv og fleksibel ordning,
der mat-
cher fint med de fleste innovations- og udviklingsprojekter i virksomhederne.
Interviewene viser, at virksomhederne har forskelligartede
behov og strategier for at
løfte deres innovation,
herunder;
Samarbejde med universiteter.
Tilførsel af teknisk viden fra fx GTS-institutter.
Samarbejde med private videnleverandører.
Tilknytning af nye kompetencer.
Allokering af egne medarbejdere til risikofyldte udviklingsprojekter.
”Programmet er
især attraktivt for iværksættere, fordi man modsat hos investorer og investerings-
miljøer ikke skal afgive ejerandele. Det er en mulighed for at skaffe de første likvide midler til at
udvikle idéen, så investorrunder kan udskydes lidt, indtil virksomheden er mere værd.”
Iværksætter (tilsagn)
”Jeg
synes, at egenfinansieringen er rimelig. Jeg kan godt lide, at den holder et vist niveau, og dermed
fremstår den også seriøs. Gratis har ingen værdi for nogen.”
Lille virksomhed (tilsagn)
”Sammenlignet med andre programmer, vi har prøvet, er InnoBooster bestemt attraktivt. Det er for-
holdsvis fleksibelt og giver tilskud til flere forskellige udgifter alt efter, hvad behovet er i det konkrete
projekt.”
Mellemstor virksomhed (tilsagn)
De positive brugeroplevelser hænger ikke mindst sammen med, at InnoBooster
rummer denne mangfoldighed. De fleste
finder egenfinansieringskravet rimeligt
især fordi egenfinansieringen kan lægges in kind.
Dog er der flere iværksættere og enkelte mindre virksomheder, der anfører, at In-
noBoosters krav til egenfinansiering opleves høje. Mange i denne gruppe har svært
ved at ”doble op” på de statslige midler.
”1/3 finansiering af projektet forhindrer iværksættere i at søge. Jeg kender mange, der har afholdt
sig fra at søge pga. det.”
Iværksætter (tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0020.png
20
Brugernes oplevelse af InnoBooster
3D: INNOBOOSTERS RELEVANS OG FLEKSIBILITET
InnoBooster er for mange det nødvendige skub
Mange virksomheder beskriver investeringen fra InnoBooster
som ”det
nødvendige
skub”
for at komme i gang. Flere af de interviewede virksomheder fortæller fx, at
Innovationsfondens
blåstempling
af deres projekt er lige så vigtig som selve til-
skuddet (som psykologisk faktor i forhold til at eksterne tror på projektet og som
salgsargument i virksomhedens bestyrelse, mv.).
Blandt de virksomheder, som har opnået en InnoBooster-investering, giver kun få
udtryk for, at de ville have gennemført projektet i samme omfang eller i samme
tempo, hvis de havde fået afslag på deres ansøgning. En væsentlig andel giver dog
udtryk for, at de sandsynligvis ville have startet projektet alligevel
– men i en ”light”-
udgave, med færre ressourcer eller over en længere periode.
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
30%
35%
35%
Ja, hele projektet
Ja, dele af projektet
Nej
FIGUR 3.3. ANDEL VIRKSOMHEDE DER FORVENTER AT GENNEMFØRE PRO-
JEKTET TRODS AFSLAG
Blandt de interviewvirksomheder, der har fået afslag, har omkring en tredjedel gen-
nemført eller planlægger at gennemføre hele projektet, mens en tilsvarende tred-
jedel har eller overvejer at gennemføre
dele
af projektet, jf. figur 3.3. Den sidste
tredjedel forventer ikke, at virksomheden sætter gang i projektet (typisk fordi de
ikke kunne tiltrække finansiering og/eller ikke vil løbe risikoen alene).
”Projektet
ville sikkert ikke blive startet uden InnoBooster. InnoBooster hjalp os til at komme i gang.
Jeg kan ikke afvise, at vi måske ville have lavet et lignende projekt på et tidspunkt. Men InnoBooster
gjorde, at vi kunne komme hurtigere ud af starthullerne.”
Mikrovirksomhed (tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0021.png
21
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4. ANSØGNINGSPROCESSEN
4A: BRUGERNES OPLEVELSE AF
ANSØGNINGSPROCESSEN
4B: BRUG AF VEJLEDNING I ANSØGNINGSFASEN
4C: BRUGERNES OPLEVELSE AF
AFSLAGSPROCEDUREN
4D: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0022.png
22
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4A: BRUGERNES OPLEVELSE AF ANSØGNINGSPROCESSEN
Enkel og overskuelig ansøgningsprocedure
Ansøgningsprocessen opleves af langt de fleste som
meget enkel og nem at tilgå.
Brugernes oplevelse er, at;
Det digitale ansøgningsskema
fremstår overskueligt og velstruktureret.
Spørgsmål og hjælpetekster er godt formuleret og giver den nødvendige
vejledning.
Den faglige beskrivelses fokus er relevant ift. vurderingskriterierne.
For
et mindretal er det en udfordring at holde sig inden for det maksimalt
angivne antal tegn.
Der er forståelse for, at der skal være en øvre grænse
for, hvor meget en ansøgning må fylde, men nogle ansøgere efterlyser et
mere fleksibelt skema, hvor ansøger selv kan disponere over pladsen
og
i højere grad lægge vægt på de spørgsmål og temaer, som er særligt vig-
tige for det enkelte projekt.
E-grant som online ansøgningsportal
fungerer upåklageligt
i
de fleste til-
fælde,
om end portalen af nogle virksomheder opfattes lidt tung i layout
og udtryk.
Budgettet, som udarbejdes i en særskilt Excel-fil, i nogle tilfælde er van-
skeligt at udfylde korrekt. Det er ofte i forbindelse med allokering af virk-
somhedens egne timer til projektet, at der opstår tvivl. Det kan være van-
skeligt at forudse, hvor mange timer projektet kræver, og hvordan timerne
fordeler sig mellem virksomhedens medarbejdere.
”E-grant
tjener det formål, som systemet skal, men det minder mest om en kommunal Dropbox.
Opbygning og layout har skyggen af bureaukrati. Men det er ikke det essentielle. Systemet fungerer
og er intuitivt, hvilket er langt vigtigere.”
- Mellemstor virksomhed (afslag)
”Det er min første ansøgning. Og jeg har heller ikke lavet andre ansøgninger til andre steder. Men
jeg synes, at det var nemt, og man slipper for at skrive mange sider. Det er meget konkret og lige
til.”
- Mikrovirksomhed (tilsagn)
”Ansøgningsproceduren var enkel og overskuelig. Ingen problemer der. Den har faktisk også være
giveligt, da den også hjalp os med at udvikle vores forretningsplan.”
- Mikrovirksomhed (afslag og tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0023.png
23
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4A: BRUGERNES OPLEVELSE AF ANSØGNINGSPROCESSEN
Kort ansøgning og hurtig sagsbehandling
Mange interviewede virksomheder fremhæver Innovationsfondens ambi-
tion om at behandle InnoBooster-ansøgninger på en måned som et at-
traktivt element i InnoBooster.
Hovedparten af de interviewede virksomheder tilkendegiver, at det korte
ansøgningsskema er en fordel og indebærer, at tidsforbrug i høj grad står
mål med investeringens størrelse.
Som det fremgår af figur 4.1 og 4.2 angiver hovedparten af virksomhe-
derne da også, at Innovationsfondens sagsbehandling er effektiv og hurtig.
Det gælder både for tilsagn og afslag (der er dog cirka 20 procent blandt
de afviste, der erklærer sig uenige i spørgsmålene).
Selv i de tilfælde, hvor Innovationsfonden ikke når at give svar inden for en
måned, er virksomhederne typisk tilfredse og oplever sagsbehandlingen
som effektiv.
Ansøgningsproceduren var enkel og overskuelig
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
Enig
Innovationsfondens sagsbehandling af vores ansøgning
var effektiv og hurtig
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ansøgningsproceduren var enkel og overskuelig
FIGUR 4.1. VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF ANSØGNINGSPROCESSEN
(KUN TILSAGN)
Det var nemt at udfylde ansøgningen
FIGUR 4.2. VIRKSOMHEDERNES OPLEVELSE AF ANSØGNINGSPROCESSEN
(KUN AFSLAG)
”Særligt i forhold til andre programmer
gik det hurtigt med svar. Det er svært som startup at have
den fleksibelt og vente et halvt år. Så hurtig sagsbehandling er afgørende.”
- Iværksætter (tilsagn)
Det var nemt at udfylde ansøgningen
Innovationsfondens sagsbehandling af vores ansøgning
var effektiv og hurtig
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0024.png
24
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4A: BRUGERNES OPLEVELSE AF ANSØGNINGSPROCESSEN
Præsentation for ekspertpanel
Når virksomhederne søger om en investering på over 500.000 kr., og Innovations-
fonden vurderer, at projektet har potentiale, bliver ansøger inviteret til at præsen-
tere sin idé foran et panel bestående af udvalgte innovationseksperter og medar-
bejdere fra Innovationsfonden (se også afsnit 2).
Ekspertpanelmøder bliver afholdt i hele landet. Da ansøgningerne behandles lø-
bende, vil panelmøderne ofte bestå af 7-8 projekter med en betydelig faglig
spændvidde. Innovationsfonden sammensætter paneler, der er fagligt brede nok
til at dække alle virksomheder, der præsenterer på dagen, men hvor medlemmerne
har forskellige spidskompetencer i forhold til ansøgningerne, og derudover en
stærk viden om innovationsprocesser og forretningsudvikling.
Vi har i forbindelse med denne evaluering interviewet 16 virksomheder, der søgte
over 500.000 kr. Ti af disse virksomheder blev inviteret til panelmøde, hvoraf syv
opnåede en investering.
Med det begrænsede empiriske grundlag in mente peger vores interviews på, at;
Panelmøderne som format er en god tilgang (flere virksomheder, der søgte
om mindre end 500.000 kr., giver ligeledes udtryk for, at de gerne ville have
haft mulighed for en mundtlig præsentation af deres idé).
Det er værdsat, at panelmøder afholdes i
hele landet.
Enkelte virksomheder er overraskede over at møde et ekspertpanel, hvor
ikke alle i panelet er fagspecialister på virksomhedens fagområde. Disse
- Mellemstor virksomhed (tilsagn)
”Min
oplevelse med pitchforløbet var, at der var manglende faglighed blandt dem, som vurderer. Der
er risiko for, at de ikke forstår projektet og dermed afviser det. Fonden skal være opmærksomme på
det.”
”Pitchen
gav os mulighed for at uddybe, hvad vi virkelig mente med projektet. Den snævre ansøg-
ningsskabelon betyder, at man går direkte til kernen i ansøgningen. I pitchen kunne vi vise billeder,
udbyde og snakke problemstillinger, og det var godt.”
- Mellemstor virksomhed (tilsagn)
virksomheder oplever, at kun få i panelet stiller fagrelevante spørgsmål.
Det gælder både virksomheder, der opnåede en investering, og virksom-
heder der fik afslag.
Interviewene peger således på, at der kan være behov for en forventningsaf-
stemning med ansøgervirksomhederne, så virksomhederne er klar over, at man
kommer til at præsentere over for et panel, hvor der både er medlemmer med
faglige spidskompetencer og medlemmer, som i højere grad vil have fokus på
og kompetencer inden for fx kommercialisering, projektstyring etc.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0025.png
25
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4B: BRUG AF VEJLEDNING I ANSØGNINGSFASEN
2 ud af 3 ansøgere modtager vejledning
Mange virksomheder modtager vejledning i ansøgningsfasen. Det er især regio-
nale og lokale erhvervsfremmeaktører, GTS-institutter (typisk i form af Innovations-
Agenter) og Innovationsfonden, der søges vejledning hos.
Mere end 70 procent af alle ansøgere har søgt og modtaget vedledning
eller sparring i ansøgningsfasen, jf. figur 4.3 og 4.4.
17 procent af virksomhederne søger vejledning flere steder, før de beslut-
ter sig for at ansøge. Af denne gruppe opnår en betydeligt højere andel
virksomheder tilsagn (se figur 4.3).
Figur 4.4 viser, hvem der typisk vejleder virksomhederne, samt hvor stor en
andel der opnår tilsagn.
Erhvervsfremmeaktør
Anvendt én aktør til vejledning
Anvendt flere aktører til vejledning
Ingen vejledning
0%
10%
Tilsagn
20%
Afslag
I alt
30%
40%
50%
60%
FIGUR 4.3. BRUG AF VEJLEDNING OG SPARRING I ANSØGNINGSFASEN
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
FIGUR 4.4. BRUG AF VEJLEDNING OG SPARRING I ANSØGNINGSFASEN,
FORDELT PÅ AKTØR
Specielt vejledning fra Innovationsfonden virker til at guide ansøgere tæt-
tere mod et tilsagn. Det gælder både 1) førstegangsansøgere og 2) ansø-
gere, der tidligere har fået afslag og på den baggrund modtager en
mundtlig uddybning fra fonden (se figur 4.4).
GTS-institut
Medarbejder i Innovationsfonden (ikke
afslagsbegrundelser)
Dialog med Innovationsfonden ifm. tidligere afslag
Privat rådgiver
Videninstitution
Andre
Ingen vejledning
0%
Tilsagn
5%
Afslag
10%
I alt
15%
20%
25%
30%
35%
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Interviewpersonerne havde mulighed for at angive
flere svar.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0026.png
26
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4B: BRUG AF VEJLEDNING I ANSØGNINGSFASEN
Regionale forskelle
Evalueringen peger på nogle regionale forskelle i brugen af vejledning og sparring.
Tabel 4.1 viser fx, at;
Over halvdelen af de nordjyske virksomheder benytter væksthuset eller et
lokalt erhvervskontor.
Virksomheder i hovedstadsområdet er hyppigere i dialog med Innovati-
onsfonden i forbindelse med afslag.
Sjællandske virksomheder søger i mindre grad vejledning end virksomhe-
der i de øvrige regioner.
Erhvervsfremmeaktør
GTS-institut
Medarbejder i Innovationsfonden
Dialog med Innovationsfonden ifm. tid-
ligere afslag
Privat rådgiver
Videninstitution
Andre
Ingen vejledning
TABEL 4.1. BRUG AF VEJLEDNING OG SPARRING I ANSØGNINGSFASEN, FOR-
DELT PÅ REGION OG AKTØR
Hoved-
staden
27%
20%
22%
20%
12%
5%
12%
22%
Sjælland
6%
35%
18%
6%
6%
6%
6%
35%
Syd-
danmark
30%
32%
27%
11%
5%
3%
8%
11%
Midt-
jylland
36%
18%
21%
10%
8%
0%
10%
28%
Nord-
jylland
55%
15%
10%
5%
0%
5%
5%
25%
I alt
31%
23%
21%
12%
7%
3%
9%
23%
”Vi fik rigtig god vejledning fra Væksthus Nordjylland om
ansøgning, indhold og proces. Men
derudover brugte jeg mit private og professionelle netværk til at vurdere priser og sådan for ud-
viklingsprojektet. Mange af de informationer blev indhentet før, vi gik i gang med ansøgningen.”
- Mikrovirksomhed (tilsagn)
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Tabellen er ikke vægtet ift. totalpopulationen pga.
statistisk usikkerhed. Det betyder, at resultaterne overvejende bygger på svar fra ansøgere, der har fået tilsagn.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0027.png
27
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4B: BRUG AF VEJLEDNING I ANSØGNINGSFASEN
Indholdet af vejledningen
Vi har også set på hvilken form for vejledning, virksomhederne typisk modtager.
Regionale og lokale erhvervsfremmeaktører er ofte med til at drøfte rele-
vansen af at søge InnoBooster, mens GTS-institutter primært vejleder virk-
somheder i selve ansøgningsfasen, jf. tabel 4.2.
Der er ikke væsentlig forskel på indholdet af vejledningen på tværs af virk-
somhedstyper.
Vores kvalitative interviews viser at;
Erhvervsfremmeaktører ofte er med til at vurdere, om et givent projekt
passer til InnoBooster, og om der er en rimelig chance for at opnå en in-
vestering fra Innovationsfonden.
Mange ansøgere benytter fx væksthuskonsulenter som et sæt ekstra øjne
i ansøgningsfasen.
I de tilfælde, hvor et GTS-institut er med i ansøgningen som partner, ud-
arbejder GTS-konsulenten ofte en teknisk beskrivelse af projektet til an-
søgningen. Beskrivelsen bruges primært til at forklare idéen og InnoBoo-
ster-projektet i ansøgningens faglige beskrivelse.
Relevansen af at søge InnoBooster (kun tilsagn)
Modning/konkretisering af projektidé
Projektplan og budget
Identifikation af samarbejdspartner
Konkret bistand til at udarbejde ansøgning
Vejledning om ansøgningsprocessen
TABEL 4.2. INDHOLDET AF VEJLEDNINGEN HOS ERHVERVSFREMMEAKTØRER
OG GTS-INSTITUTTER
Erhvervs-
fremmeaktør
63%
49%
65%
10%
86%
76%
GTS-
institut
35%
64%
75%
6%
85%
82%
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Kun vejledte virksomheder indgår i beregnings-
grundlaget.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0028.png
28
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4B: BRUG AF VEJLEDNING I ANSØGNINGSFASEN
Uvildig vejledning med udgangspunkt i virksomhedernes behov
Blandt de interviewede virksomheder er der generelt
betydelig tilfredshed
med kvaliteten
af den vejledning og sparring, de får i ansøgningsfasen.
I de fleste tilfælde oplever virksomhederne, at vejledningen er uvildig og
behovsorienteret
og hjælper dem med at afklare projektet, og/eller hvor-
vidt de bør søge InnoBooster (se figur 4.5).
Halvdelen af brugerne er helt enige i, at Innovationsfondens vejledning har
hjulpet dem til at afklare relevansen af deres idé i forhold til at søge In-
noBooster, mens det gælder for seks ud af ti brugere, der har modtaget
vejledning fra en erhvervsfremmeaktør eller et GTS-institut, jf. tabel 4.3.
Virksomhederne oplever i høj grad, at erhvervsfremmeaktører og GTS-in-
stitutter (typisk i form af InnovationsAgenter) er med til at hæve kvaliteten
i deres ansøgning (se tabel 4.3).
TABEL 4.3. HVAD HJÆLPER DE FORSKELLIGE AKTØRER MED
Andel, der er helt enige i udsagnet; ”Vejled-
ning og sparring har
hjulpet til…”
”Afklaring
af relevans af
vores idé/projekt”
50%
59%
59%
”En
højere kvalitet i
vores ansøgning”
43%
72%
68%
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
75%
12%
4%
4%
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Ved ikke/ikke relevant
FIGUR 4.5. VIRKSOMHEDERNES HOLDNING TIL SPØRGSMÅL OM HVORVIDT
VEJLEDNING OG SPARRING HAR VÆRET UVILDIG OG TAGET AFSÆT I DERES
BEHOV
5%
”Den første ansøgning blev afvist med henvisning til, at den
var for bredt formuleret
det var ikke
konkret og tydeligt, hvad projektet ville. Men om den vejledning, vi fik fra Væksthus Nordjylland,
kunne have været meget anderledes, er svært at sige. Konsulenten gjorde det tydeligt fra start, at
det var et nåleøje,
vi skulle igennem.”
- Lille virksomhed (afslag og tilsagn)
Medarbejder i innovationsfonden
Erhvervsfremmeaktør
GTS-institut
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Procenterne er udtryk for den andel af virksomhe-
derne, der erklærer sig helt enige i udsagnet. Øvrige aktører (fx private rådgivere og videninstitutioner) er ikke med-
taget pga., at for få bruger disse aktører.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0029.png
29
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4C: BRUGERNES OPLEVELSE AF AFSLAGSPROCEDUREN
De skriftlige afslag kan opleves kortfattede og ufuldkommene
Ansøgere, der ikke får tilsagn, får i første omgang et skriftligt afslag. Dette
afslag opleves i mange tilfælde som kort og generisk, om end der også er
en anerkendelse af, at det peger på områder, hvor der er svagheder i an-
søgningen.
Den gennemgående bemærkning i afslagsbrevet om,
at ”der kan være
flere mangler i ansøgningen” skaber en betydelig usikkerhed hos mange
virksomheder. Enkelte virksomheder har oplevet, hvad de opfatter som et
utilfredsstillende forløb, hvor de succesfuldt har rettet op på de angivne
mangler, men derefter er blevet afvist af årsager, der kunne være påpeget
i første afslag.
Muligheden for mundtlig dialog om afslag er værdifuld
Muligheden for at ringe til fonden og få en uddybende dialog er
værdifuld
for stort set alle
de interviewede virksomheder, der har gjort brug af denne
mulighed.
Den mundtlige feedback på ansøgningerne opleves typisk som konstruk-
tiv, saglig og værdiskabende. Interviewene viser også en tendens til, at op-
levet værdi og kvalitet af de mundtlige samtaler er steget gennem årene.
”Vi havde et telefonmøde med sagsbehandleren efter afslaget på godt 20 minutter. Og her fik vi
gode, konkrete hints til, hvor der skulle justeres. Det var rigtig
godt og tilpas konkret.”
- Mikrovirksomhed (afslag)
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
32%
Ja
Nej
63%
Ved ikke
FIGUR 4.6. ANDEL AFVISTE ANSØGERE DER REGNER MED AT ANSØGE IN-
NOBOOSTER IGEN
5%
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0030.png
30
Brugernes oplevelse af InnoBooster
4D: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Ansøgningsskemaet er inddelt i temaer med et maksimalt antal tegn pr. tema. Om-
kring hver 10. af de interviewede virksomheder oplevede, at det var en udfordring,
at hvert tema var begrænset. Disse virksomheder efterspørger en øvre grænse for
antal tegn for ansøgningen som helhed frem for et maksimum for hvert tema.
Budgettet kan i nogle tilfælde være vanskeligt at fortolke og udfylde korrekt.
Ift. retvisende at angive virksomhedens egne timer i projektet, oplever flere ansøgere
(især startups), at det kan være vanskeligt at forudse, hvor mange timer projektet
kræver, og hvem de skal udføres af.
Fintuning af
ansøgningsskemaet
Flere virksomheder efterspørger eksempler på gode ansøgninger, der har fået til-
sagn, som inspiration i ansøgningsprocessen på fondens hjemmeside. En række ek-
sempler, der viser vægten mellem de forskellige delelementer i ansøgningsskemaet,
kan være hjælpsomme ifølge virksomhederne.
Gode ansøgninger
som inspiration
De skriftlige afslagsbegrundelser er som hovedregel korte og generiske, og efterla-
der ofte virksomheden med en tvivl, om deres ansøgning er langt fra målskiven eller
blot behøver præcisering. Der efterspørges en større indsats fra Innovationsfonden
for at favne alle svagheder og mangler i ansøgningen i det skriftlige afslag. Alternativt
bør det endnu tydeligere fremgå, at virksomheden er velkommen til at få udbybet sit
afslag mundtligt, da erfaringen er, at en mundtlig dialog i højere grad hjælper virk-
somhederne videre.
Bedre skriftlig
afslagsbegrundelse
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0031.png
31
Brugernes oplevelse af InnoBooster
5. ADMINISTRATION AF INNOBOOSTER-PROJEKTER
5A: RAPPORTERINGSKRAV OG ADMINISTRATION
5B: INNOVATIONSFONDENS TILGÆNGELIGHED
OG FLEKSIBILITET
5C: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0032.png
32
Brugernes oplevelse af InnoBooster
5A: RAPPORTERINGSKRAV OG ADMINISTRATION
Et program med minimum af administration
Langt de fleste interviewede brugere, der har deltaget i InnoBooster, giver udtryk
for, at den administrative byrde knyttet til deltagelse er
beskeden eller minimal.
Krav til regnskabsaflæggelse og afrapportering undervejs i projektet findes
meget rimelige og overkommelige. Den løbende dokumentation består af
oplysninger/bilag, som virksomhederne i forvejen skal indsamle og orga-
nisere til egen administration.
Virksomhederne bruger generelt meget lidt tid på projektadministration,
hvilket frigør flere ressourcer til selve projektet.
Mindre end fem procent af virksomhederne er uenige i et udsagn om, at projekt-
administrationen er enkel og effektiv, jf. figur 5.1.
FIGUR 5.1. ADMINISTRATION AF INNOBOOSTER-PROJEKTET ER ENKEL OG
EFFEKTIV
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Under 10 ansatte
10-25 ansatte
Enig
Delvis enig
Over 25 ansatte
Delvis uenig
Uenig
I alt
FAKTA
Krav til virksomheder med et InnoBooster-projekt
Innovationsfondens investering udbetales bagudrettet hver tredje måned. Virksom-
heder, der får tilsagn, skal i projektforløbet;
Indsende perioderegnskab hver tredje måned med dokumentation for afholdte
udgifter i form af fakturaer*.
Ved projektafslutning;
Aflægge slutregnskab
Udfylde online evaluering af forløbet
En præsentation af resultater og erfaringer (PowerPoint eller lign.)
InnoBooster-investeringer over 500.000 kr. skal også udarbejde en kort midtvejsrap-
port og drøfte fremgang i projektet med Innovationsfonden på et møder undervejs
i projektet. Der er desuden krav om revisorerklæring ved regnskabsaflæggelse.
Projektadministration foregår online i e-grant via den profil, som virksomheden op-
rettede i forbindelse med ansøgningen. Via e-grant er det også muligt at anmode
om fx forlængelse af projektperioden. Virksomheden bliver notificeret via e-mail, når
det er opgaver tilgængelige i e-grant, fx perioderegnskab.
*Hvis virksomheden først ønsker investeringen udbetalt ved projektslutning eller i større
rater fx hver sjette måned, er det ikke nødvendigt at indsende perioderegnskab hver
tredje måned. Der kan dog tidligst indsendes regnskab tre måneder fra projektstart.
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0033.png
33
Brugernes oplevelse af InnoBooster
5A: RAPPORTERINGSKRAV OG ADMINISTRATION
Administrationen er online og overskuelig
Der er blandt de interviewede virksomheder stor tilfredshed med, at alt er
administreret online. Når e-grant systemet er lært at kende, oplever de fle-
ste systemet som en fin platform for projektadministration.
Mange virksomheder værdsætter den automatiske varsling via e-mail fra
e-grant. Virksomhederne har ofte mange andre deadlines at overholde. Et
kvartalsvist perioderegnskab kan derfor let overses.
- Lille virksomhed (tilsagn)
”Da ansøgningen var godkendt, fungerede administrationen upåklageligt. Det er et stort plus, at
systemet varsler os, når der er opgaver i e-grant. Opgaverne var også overkommelige og pengene
blev udbetalt til tiden.”
Regnskaber kan volde problemer
Nogle virksomheder har problemer med at forstå og udfylde perioderegn-
skaberne korrekt. Flere har oplevet at få deres regnskab afvist pga., at en
bestemt information skulle have været oplyst i en anden celle. I disse til-
fælde trækker godkendelse af regnskabet ud, hvilket har konsekvenser for
udbetalingstidspunktet.
Få virksomheder oplever endvidere, at deres regnskabsskema er kodet for-
kert, således at projektoplysningerne ikke er retvisende. Det hænger ofte
sammen med tidligere godkendte ændringer, der ikke lader til at synkro-
niseres i systemet.
”Alt i alt er vi på en 5’er på 1-5-skalaen
over overskuelighed. Man skal lige lære at gennemskue
regnearkene. Og når har styr på det, så fungerer det. Der var en god balance mellem tidsforbrug og
projektets størrelse. Det var jo et minimalt tidsforbrug.”
- Mellemstor virksomhed (tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0034.png
34
Brugernes oplevelse af InnoBooster
5B: INNOVATIONSFONDENS TILGÆNGELIGHED
OG FLEKSIBILITET
InnoBooster er fleksibel overfor ændringer
I løbet af et innovationsprojekt opstår der ofte behov for tilpasninger, eller virk-
somheden kan støde på uforudsete problemstillinger, der kræver ekstra tid at af-
søge eller løse.
80%
FIGUR 5.2. VIRKSOMHEDERNES VURDERING AF INNOBOOSTERS FLEKSIBILI-
TET OG INNOVATIONSFONDENS TILGÆNGELIGHED
100%
Oplevelsen blandt de interviewede virksomheder er, at;
Der er en stor grad af fleksibilitet og forståelse fra Innovationsfondens side,
fx hvis projektet trækker ud.
Det er nemt at få tilladelse til at justere i budgettet, hvis der fx opstår behov
for at allokere ressourcer fra en post til en anden.
60%
40%
20%
0%
I de tilfælde (under 20 procent), hvor brugerne har oplevet det modsatte (se figur
5.2), skyldes det typisk lang sagsbehandling af en online ændringsanmodning (om
fx projektforlængelse) eller problemer med, at godkendte ændringer (fx frist for
regnskab) ikke synkroniseres i systemet, således at virksomheden rykkes unødigt.
Innovationsfonden er tilgængelig og serviceminded
Størstedelen af de interviewede virksomheder oplever Innovationsfonden og navn-
lig InnoBooster-teamet som
tilgængelig, serviceminded og imødekommende,
hvis
der opstår udfordringer eller spørgsmål undervejs i projektet. Nogle virksomheder
savner imidlertid en fast kontaktperson i fonden, der kender deres sag.
Det er nemt at justere projektet undervejs, hvis behovet Innovationsfonden er tilgængelig, når der er brug for
opstår
hjælp
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
Uenig
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Virksomheder, der ikke har haft brug for at justere i
projektet,
har typisk svaret ”ved ikke” og indgår ikke i de data, der ligger til grund for figuren.
”Det er en overraskende fleksibel ordning, hvilket er positivt for udviklingsprojekter, der sjældent
lander det intenderede sted. Forløbet trak eksempelvis ud, men det var ikke noget problem at få
projektperioden forlænget.”
- Mellemstor virksomhed (tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0035.png
35
Brugernes oplevelse af InnoBooster
5C: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Enkelte mindre virksomheder oplever likviditetsproblemer, fordi de hyrer nye med-
arbejdere og/eller betaler en videnleverandør i starten af projektet, men modtager
InnoBooster-investeringen bagudrettet. Virksomhederne kan tidligst indsende det
første perioderegnskab tre måneder efter projektstart. Derudover går der typisk en
måned, før pengene bliver udbetalt, hvis regnskabet godkendes.
Likviditetsproblemer for mindre
virksomheder
Nogle virksomheder efterspørger en online platform til løbende registrering af ud-
gifter, timeforbrug mv. Det ville gøre projektadministrationen endnu mere fleksibel.
Virksomhederne kan på den måde registrere timer og udgifter, når de falder frem for
kvartalsvis.
Løbende registrering af udgifter
frem for perioderegnskab
Flere virksomheder har været i tvivl om, hvorvidt en ændringsanmodning sendt via
e-grant er modtaget og/eller bliver behandlet. Der er ligeledes usikkerhed om sags-
behandlingstid, da der ikke sendes en notifikation eller blot vises et skærmbillede
med information om, at anmodningen er modtaget og vil blive behandlet i løbet af
X antal dage.
Oplysning om status for
ændringsanmodninger
Enkelte virksomheder, der har anmodet om ændringer online, har oplevet en lang-
som sagsbehandling, der i nogle tilfælde først blev igangsat, da virksomheden kon-
taktede en medarbejder i Innovationsfonden.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0036.png
36
Brugernes oplevelse af InnoBooster
6. BENCHMARKING AF INNOBOOSTER
EVALUERINGSRAPPORT, SEPTEMBER 2017
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0037.png
37
Brugernes oplevelse af InnoBooster
6: BENCHMARKING AF INNOBOOSTER
InnoBooster er meget populær sammenlignet med andre programmer
Hvis de interviewede virksomheder inden for de seneste fire år har søgt om tilskud
eller finansiering til innovations- og udviklingsprojekter fra andre aktører end In-
novationsfonden, blev de bedt om at sammenligne InnoBooster med det andet
program på seks områder, som er vist i figur 6.1.
Sammenligningen omfatter en række forhold
fra kvaliteten af programinformati-
onen på hjemmesiden, over det administrative arbejde knyttet til ansøgningen, til
rapporteringskrav undervejs i projektet.
Sammenligningen viser;
At langt størstedelen af brugerne
på alle seks områder
vurderer, at In-
noBooster er bedre eller lige så godt som sammenligningsprogrammet.
At brugerne gennemsnitligt giver InnoBooster den maksimale karakter 5 i
fire ud af ti tilfælde (på tværs af områder).
At to ud af tre brugere angiver, at InnoBooster er nemmere at søge (ka-
rakteren 4 eller 5 for administrativt arbejde forbundet med ansøgningen).
Hvad angår muligheden for at søge, når det passer virksomheden, vurde-
res InnoBooster mere attraktiv i syv ud af ti tilfælde.
75 procent af brugerne vurderer, at InnoBooster har bedre vilkår mht. krav
til rapportering undervejs i projektet (karakteren 4 eller 5).
Benchmarking
Sådan gjorde vi
Vi bad samtlige af de virksomheder, der havde erfaring med at søge om tilskud fra
5 (InnoBooster bedst)
4
FIGUR 6.1. INNOBOOSTER SAMMENLIGNET MED ANDRE PROGRAMMER
SOM VIRKSOMHEDERNE OGSÅ HAR SØGT FINANSIERING HOS
Information om programmet på programudbyderens
hjemmeside mv.
Kvalitet og overskuelighed i retningslinjer og
vurderingskriterier
Administrativt arbejde forbundet med at udforme
ansøgning
Behandlingstid for ansøgninger
Muligheder for at søge løbende (når det passer
virksomheden)
Rapporteringskrav undervejs i projektet [kun tilsagn]
Gennemsnitlig score
0%
10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
3 (lige)
2
1 (andet program bedst)
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Antal svar er fra toppen: 59, 62, 68, 60, 58 og 28.
andre programmer på innovationsområdet, om at tage udgangspunkt i det pro-
jekt/program, som minder mest om InnoBooster mht. tilskuddets størrelse.
Derefter bad vi virksomhederne sammenligne InnoBooster med det andet program
på de seks angivne områder. Virksomhederne blev bedt om at vurdere de to pro-
grammer på en
skala fra 1-5,
hvor
5 angiver,
at InnoBooster er klart bedre admini-
streret end det andet program, mens
1 angiver,
at det andet program er klart bedre
administreret end InnoBooster.
3 angiver,
at InnoBooster og det pågældende pro-
gram er lige attraktive (eller uattraktive) mht. administration.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0038.png
38
Brugernes oplevelse af InnoBooster
6: BENCHMARKING AF INNOBOOSTER
InnoBooster står stærkt over for alle programtyper
Figur 6.2 er en uddybning af resultaterne fra figur 6.1 på forrige side.
Her er svarene opdelt på de forskellige typer af programmer, som bru-
gerne har sammenlignet InnoBooster med. Der skelnes mellem EU-pro-
grammer, Markedsmodningsfonden, regionale programmer og Udvik-
lings- og Demonstrationsprogrammer (GUDP, MUDP og EUDP).
Figuren viser den gennemsnitlige score for InnoBooster holdt op mod
de respektive programtyper. En fyldt cirkel svarer til en score på 5 og
indikerer, at InnoBooster opleves som klart bedst administreret/mest
attraktiv, mens en tom cirkel svarer til en score på 1, og betyder, at sam-
menligningsprogrammet opleves som klart bedst administreret/mest
attraktivt.
Det fremgår, at InnoBooster står stærkt i forhold til alle typer af pro-
grammer. Kun de regionale programmer fremstår tilnærmelsesvis lige
så attraktive, om end InnoBooster overgår disse på specielt rapporte-
ringskrav.
Resultaterne i figur 6.2 skal dog fortolkes med varsomhed, da de relativt
få observationer i hver gruppe medfører en vis statistisk usikkerhed.
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Eurostars er ikke inkluderet. Antal svar for hvert program er fra ven-
stre: 12, 15, 11 og 9 (i alt = 47).
FIGUR 6.2. INNOBOOSTERS ATTRAKTIVITET SAMMENLIGNET MED FIRE ANDRE PRO-
GRAMMER ELLER FONDE SOM VIRKSOMHEDERNE OGSÅ HAR SØGT FINANSIERING HOS
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0039.png
39
Brugernes oplevelse af InnoBooster
6: BENCHMARKING AF INNOBOOSTER
Hvorfor scorer InnoBooster så højt?
Sammenlignet med andre programmer, der også yder støtte til innovations- og
udviklingsprojekter i SMV’er, er brugerne
således generelt mere positive over for
den måde, InnoBooster administreres på.
Ud fra vores interviews blandt brugerne og erhvervsfremmeaktører kan vi konklu-
dere, at dette bl.a. hænger sammen med, at;
Ansøgningsprocessen opleves betydelig mere overskuelig i InnoBooster
end de fleste øvrige programmer, og projektadministrationen er skåret
ned til et minimum. Det skal dog bemærkes, at nogle af de adspurgte virk-
somheder har taget udgangspunkt i et program/projekt, hvor det ansøgte
beløb har været væsentlig højere, end rammerne for InnoBooster mulig-
gør. I disse tilfælde stilles der naturligt flere krav til rapportering og doku-
mentation.
Der er en oplevelse af, at InnoBoosters administration er designet med af-
sæt i, at det skal være let tilgængeligt for virksomhederne. Programmet er
”i
øjenhøjde”,
som nogle virksomheder udtrykker det.
Omvendt opleves
administration af nogle af sammenligningsprogrammerne som designet
med afsæt i en bureaukratisk/administrativ tankegang.
En del virksomheder udtrykker sig meget skeptisk over for EU-program-
mer, der opleves som administrativt tunge.
”InnoBooster er en sindssyg smidig og god ordning sammenlignet med EU-programmer
og de fleste
andre statslige programmer på innovationsområdet. Den er meget let at formidle, og det er stor
fordel,
at det er så nemt at udarbejde en ansøgning.”
Konsulent i klyngeorganisation
”Programmet er meget
attraktivt. Det er ikke store summer - og heller ikke summer, der dækker hele
behovet - men InnoBooster er de mest risikovillige, der er på markedet. Og det gør en kæmpe forskel
for
os.”
Mikrovirksomhed (tilsagn)
”InnoBooster er meget nem
at tilgå og virksomhedsorienteret. Virksomhederne er ofte ikke interes-
serede, hvis programmerne er for besværlige at søge og tunge at administrere. Det er i hvert fald
ikke tilfældet med InnoBooster.”
Konsulent i innovationsnetværk
”Andre aktører kan godt tage ved lære af InnoBooster. De har grebet opgaven korrekt an ved at gøre
systemet glat og overskueligt.”
Lille virksomhed (tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0040.png
40
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7. SAMSPILLET MED REGIONER OG ERHVERVSFREMME-
AKTØRER
7A: INNOVATIONSFONDENS REGIONALE INDSATS
7B: BRUGERNES BEHOV FOR OPFØLGNING PÅ
INNOBOOSTER PROJEKTER
7C: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0041.png
41
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7A: INNOVATIONSFONDENS REGIONALE INDSATS
Tre medarbejdere placeret i vestdanske væksthuse
Innovationsfonden har i forlængelse af regeringens strategi ”Vækst og udvikling i
hele Danmark” etableret sig i tilknytning til væksthusene tre steder i Danmark.
Nordjylland er Innovationsfondens mål med den regionale indsats at;
Udbrede kendskab til og brug af Innovationsfonden.
Skabe større synergi mellem fondens og lokale tilbud til brugerne.
Lokale interessenter og brugere i højere grad involveres i fondens tiltag.
FAKTA
Om indsatsen og de regionale medarbejdere
Fondens medarbejdere i de tre regioner indgår bl.a. i følgende aktiviteter;
Oplæg om fondens virkemidler på diverse virksomhedsarrangementer (fx
gå-hjem-møder hos lokale erhvervsråd, klyngeorganisationer, i væksthuse).
Oplæg og uformel sparring med konsulenter i erhvervsfremmesystemet, her-
under samtaler med fokus på årsager til afslag på konkrete ansøgninger.
Samarbejde om udformning og implementering af tilbud til brugerne.
Etablering af overblik over igangsatte innovations- og udviklingsprojekter
med henblik på bedre opfølgning hos brugerne.
Indsamling af viden om brugeres og erhvervsfremmeaktørers erfaringer med
fondens aktiviteter og virkemidler.
Et særligt fokus på InnoBooster;
De tre medarbejdere er tilknyttet Innovationsfondens InnoBooster-team og
har dermed dybt kendskab til praksis.
”Vi har haft stort
gavn af at kunne trække på René. Det styrker helt sikkert virksomhedernes interesse
for InnoBooster, at de får informationen direkte fra Innovationsfonden på diverse arrangementer i
regionen. Samtidig er vi selv kommet tættere på fonden og kan dermed bedre vejlede virksomhe-
derne.”
Konsulent i det midtjyske erhvervsfremmesystem
Ved fysisk tilstedeværelse i Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region
Initiativet betyder, at der er placeret en medarbejder fra Innovationsfonden;
Den 1/9-2016 i Region Midtjylland.
Den 1/2-2017 i Region Syddanmark.
Den 1/7-2017 i Region Nordjylland.
De deltager i møder, er med til at evaluere ansøgninger, bidrager til telefo-
nisk vejledning og gennemfører afslagssamtaler i de tre regioner.
De afholder midtvejsmøder med større InnoBooster-projekter, således at
møder kan foregå hos virksomheden (fremfor i København).
De sidder i kontormiljøer i væksthusene. Enten sammen med væksthuskon-
sulenter eller andre repræsentanter fra statslige aktører (fx Eksportrådet og
Vækstfonden).
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0042.png
42
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7A: INNOVATIONSFONDENS REGIONALE INDSATS
Erhvervsfremmeaktørerne har stor fokus på InnoBooster
Vi har interviewet væksthuse, lokale erhvervsserviceoperatører, innovationsagenter
og klyngeorganisationer i Midtjylland og Syddanmark. Interviewene viser, at;
InnoBooster de fleste steder opfattes som et nøgleprogram, som ofte brin-
ges i spil i dialogen med virksomhederne om behov, udfordringer og po-
tentialer.
Specielt InnovationsAgenter og Væksthuse har mange forløb, hvor SMV´er
hjælpes med afklaring og ansøgning i forbindelse med projekter, der falder
inden for InnoBoosters fokusområde (jf. afsnit 4).
InnoBoosters fleksible design, korte sagsbehandling, simple administration
gør det nemt
at ”sælge” InnoBooster til virksomhederne. Det er ifølge
mange af de interviewede erhvervsfremmeaktører med til at gøre vejled-
ningen af virksomhederne mere behovsdrevet.
Nogle aktører (især lokale erhvervsråd) har brug for større indsigt i, hvad
der karakteriserer projekter med store muligheder for at opnå tilsagn. Det
medvirker til en vis tilbageholdenhed i at præsentere virksomheder for In-
noBooster.
FAKTA
Services i erhvervsfremmesystemet
De interviewede erhvervsfremmeaktører bruger typisk meget tid på at hjælpe In-
noBooster-ansøgere. Der tilbydes fx vejledning og sparring på følgende områder;
Generel information om InnoBooster.
Vurdering af idé og muligheder for at opnå tilskud (fx vurdering af videnhøjde
og kommercielt potentiale).
Hjælp til at læse og forstå vejledning og retningslinjer.
Projektmodning og konkretisering af de forskellige elementer i projekter.
Udarbejdelse af budget.
Identifikation af mulige samarbejdspartnere.
Sparring i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger. Fx hjælp til at komme
i gang, drøftelse af projektbeskrivelsen (hvad der skal stå) og feedback på ud-
kast til ansøgninger.
Udarbejdelse af business case.
Vejledning i brug af e-grant.
Pitchtræning ved større projekter (alene klynger/netværk).
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0043.png
43
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7A: INNOVATIONSFONDENS REGIONALE INDSATS
Den regionale indsats kan løfte kvaliteten af erhvervsfremmeydelserne mar-
kant
Der er allerede tegn på, at Innovationsfondens nye regionale tilstedeværelse har
løftet kvaliteten af den regionale erhvervsfremmeindsats.
Flere interviewede erhvervsfremmeaktører oplever et løft i egne kompetencer og i
evnen til at yde iværksættere og virksomheder sparring på højt niveau. Det gælder
særligt i forhold til InnoBooster, som er det vigtigste af Innovationsfondens virke-
midler i forhold til indhold og målgruppe i den regionale erhvervsfremmeindsats.
De interviewede erhvervsfremmeaktører værdsætter især følgende;
Muligheden for at drøfte eksempler (fx afviste ansøgninger) med fondens
medarbejdere.
Den lettere adgang til Innovationsfonden
og dermed en hurtigere opda-
tering om nye tiltag og justeringer i praksis i Innovationsfonden.
Mulighederne for at engagere Innovationsfondens medarbejdere til at
holde oplæg på virksomhedsarrangementer.
Summen af dette er, at 1) det er lettere at nå ud til virksomhederne, 2) konsulenter
bliver bedre til at vurdere et projekts relevans og mulighed for tilsagn, 3) virksom-
hederne kan få mere kvalificeret sparring på både projekt og ansøgning.
”Vi er lidt tilbageholdne med at foreslå InnoBooster. Vi ved, at hitraten er lav, og vi føler os ikke godt
nok klædt på i forhold til, hvad Innovationsfonden lægger vægt på i en ansøgning. Vi har hørt om
den nye medarbejder, men troede blot at det var en ekstra ressource til Væksthuset.”
Konsulent i lokalt erhvervsråd
”Vi er blevet skarpere på, hvad der
sker i Innovationsfonden, hvad fonden lægger vægt på og på at
give virksomhederne feedback på deres idéer og ansøgninger.”
-
Konsulent i væksthus
Indsatsen skal favne flere aktører
Der er fortsat en række erhvervsfremmeaktører, der ikke eller kun i begrænset om-
fang har været i kontakt med de regionale medarbejdere. Her er effekterne natur-
ligvis endnu begrænsede. Der ligger således en opgave i yderligere at udbrede den
regionale indsats.
Også i denne gruppe er der forventninger om, at et tættere samspil med fonden
kan øge værdien af den virksomhedsrettede indsats.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0044.png
44
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7B: BRUGERNES BEHOV FOR OPFØLGNING PÅ
INNOBOOSTER-PROJEKTER
Erhvervsfremme kan også være relevant efter InnoBooster
De fleste virksomheder efterspørger ikke vejledning og sparring, når først projektet
er på skinner og senere afsluttes.
Men specielt mindre virksomheder oplever udfordringer efter projektets afslutning.
Typisk fordi de mangler kompetencer og/eller kapital til at kommercialisere resul-
taterne. Det kan fx være i forbindelse med;
Markedsføring, markedsanalyser og internationalisering.
Udarbejdelse af go-to-market strategier.
Rekruttering af nye medarbejdere med relevante kompetencer.
Test, dokumentation, mv.
FIGUR 7.2. HOLDNING TIL HVORVIDT DET ER VIGTIGT AT HAVE ADGANG TIL
UVILDIG SPARRING FRA ERHVERVSFREMMEAKTØRER EFTER INNOBOOSTER
14%
5%
5%
10%
Enig
Delvis enig
Delvis uenig
67%
Uenig
Ved ikke/ikke relevant
FIGUR 7.1. ANDEL VIRKSOMHEDER DER OPLEVER UDFORDRINGER MED AT
IMPLEMENTERE ELLER KOMMERCIALISERE RESULTATER AF INNOBOOSTER
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Under 10 ansatte
Ja, I høj grad
10-25 ansatte
Ja, i nogen grad
Over 25 ansatte
I begrænset grad
Nej, slet ikke
I alt
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Data omfatter kun afsluttede og næsten afsluttede
InnoBooster-projekter.
Omkring 30 procent af InnoBooster-brugerne har i høj eller nogen grad udfordrin-
ger ved projektafslutning, der skal løses for at udnytte potentialet, jf. figur 7.1. To
ud tre i denne gruppe finder det vigtigt at have adgang til uvildig sparring fra er-
hvervsfremmeaktører. Se figur 7.2.
”InnoBooster-forløbet
betød, at vi er kommet et stort skridt videre. Det er nu markedsmodning af
produktet, som er en udfordring. Det er altid svært, når der er tale om et helt nyt forretningsområde.”
Lille virksomhed (tilsagn)
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Data omfatter kun virksomheder, der har svaret i
høj/nogen grad til spørgsmålet i figur 7.1.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0045.png
45
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7B: BRUGERNES BEHOV FOR OPFØLGNING PÅ
INNOBOOSTER-PROJEKTER
Opfølgningen kan forbedres og systematiseres
De fleste virksomheder med udfordringer efter projektafslutning vurderer, at ad-
gangen til uvildig sparring bør styrkes. Det vil sige være bedre, end de oplever den
i dag.
Kun 19 procent af virksomhederne uenige i dette spørgsmål, jf. figur 7.3.
På et andet spørgsmål erklærer kun 25 procent sig enige i, at de rent faktisk
har adgang til uvildig sparring på et kvalificeret niveau.
Der er med andre ord indikationer af, at adgangen til kvalificeret sparring i er-
hvervsfremmesystemet opleves bedre før end efter InnoBooster-projekter.
”Efter projektet havde vi udviklet vores produkt, men vi savner stadig sparring
om det næste skridt.
Enig
25%
Delvis enig
50%
13%
6%
6%
Ved ikke/ikke relevant
Kilde: Interviewundersøgelse blandt InnoBooster-ansøgere. Note: Data omfatter kun virksomheder, der har svaret i
høj/nogen grad til spørgsmålet i figur 7.1.
Uenig
Delvis uenig
FIGUR 7.3. VIRKSOMHEDERS HOLDNING TIL AT DER ER BEHOV FOR AT
STYRKE ADGANGEN TIL UVILDIG SPARRING EFTER INNOBOOSTER
De interviewede erhvervsfremmeaktører (samt Innovationsfondens egne medar-
bejdere) peger selv på, at indsatsen kan styrkes gennem;
Udveksling af information og data mellem Innovationsfonden og fx vækst-
husene om igangværende projekter og forventet slutdato.
Opsøgende kontakt til virksomheder, der er tæt på afslutning.
Digital vejledning om typiske tilskuds- og rådgivningsmuligheder i forbin-
delse med go-to-market strategier for afsluttede InnoBooster-projekter.
Det er tidskrævende, svært og dyrt at kommercialisere, og der
er ikke meget hjælp at hente.”
Lille virksomhed (tilsagn)
”Det er ikke helt så tydeligt, hvor man skal gå hen som virksomhed med sit produkt, hvis man ønsker
hjælp til kommercialisering. Her ophører
Innovationsfondens værdikæde.”
Lille virksomhed (tilsagn)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0046.png
46
Brugernes oplevelse af InnoBooster
7C: OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER
Der er i Region Midtjylland og Syddanmark endnu forskelle på, hvordan samarbejdet med og ad-
gang til fondens regionale medarbejdere opleves blandt de interviewede erhvervsfremmeaktører.
Flere peger på, at det bør være en ambition at udbrede kendskabet til Innovationsfondens virke-
midler i
hele
erhvervsfremmesystemet. Flere fælles arrangementer i de enkelte regioner kan være
en vej til dette.
Udbredelse af ambassadørrollen
Sammenhæng og sømløshed i erhvervsfremmesystemet kan øges, hvis Innovationsfonden deler
Udveksling af data om brugere af
Innovationsfondens virkemidler
data og information om igangværende projekter.
Flere foreslår, at deling af data og information om projekter kan være et område, der prioriteres på
de møder, som Innovationsfonden holder med væksthusenes medarbejdere i de vestdanske regio-
ner.
Modsat tidligere ordninger er det ikke et krav, at virksomhederne skal samarbejde med videninsti-
tutioner. Det skaber større fleksibilitet og sikrer, at de offentlige midler også kan anvendes til at
styrke opbygningen af in-house kompetencer, jf. afsnit 4.
Brug af eksterne videnleverandører
Det er dog i
nogle
tilfælde relevant at udfordre virksomhederne på, om de i større grad skal inddrage
videninstitutioner (fx universiteter) i projekterne. Innovationsfonden kan evt. indgå i en dialog med
de forskellige aktører i erhvervsfremmesystemet, om dette tema i højere grad kan indgå i den uvil-
dige sparring med potentielle InnoBooster-ansøgere.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0047.png
47
Brugernes oplevelse af InnoBooster
BILAG. METODE
A: STIKPRØVE, SVARPROCENT OG VÆGTNING
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0048.png
48
Brugernes oplevelse af InnoBooster
BILAG A. STIKPRØVE, SVARPROCENT OG VÆGTNING
Design af stikprøven
Stikprøven er generelt designet, så den matcher den samlede population af In-
noBooster-ansøgere ift. virksomhedsstørrelse og fagområde.
Udvælgelsessandsynligheden er dog større for virksomheder, der har fået tilsagn
for at sikre et tilstrækkeligt antal svar fra virksomheder, der har deltaget i InnoBoo-
ster-projekter.
Geografisk har vi prioriteret en ligelig fordeling af respondenter fra de fem regioner
for at kunne foretage regionale sammenligninger. Det betyder højest udvalgs-
sandsynligheden i Region Sjælland og lavest i Region Hovedstaden.
STIKPRØVENS FORDELING I FORHOLD TIL POPULATION (2015-2017)
Stikprøven består hovedsageligt af 3. versions-InnoBoostere (se afsnit 2A), da vi pri-
mært ønsker at evaluere den nuværende administration. Der er dog også cirka 20 pro-
cent 1. versions-InnoBoostere med i stikprøven for også at kunne indhente information
om evt. udfordringer knyttet til opfølgning på InnoBooster-projektet.
UDSENDTE INVITATIONER OG SVARPROCENT MV.
De dele af rapporten, der vedrører InnoBoosters ansøgningsproces og administra-
tion baserer sig kun på data fra 3. versions-InnoBoostere. Hermed analyseres kun
det nuværende InnoBooster setup.
Begge generationer er dog medtaget i temaer, hvor det ikke har betydning, at In-
noBooster setuppet er ændret, fx spørgsmålet om hvem der introducerede virk-
somheden til InnoBooster.
Udsendte invitationer
Inaktive e-mails
Respondenter, der ønskede at blive taget ud
af populationen
Samlet respondentpopulation
Antal besvarelser
Svarprocent
Tilsagn
225
5
17
208
115
55%
Afslag
149
12
38
111
39
35%
I alt
374
17
55
319
154
48%
Stikprøve
Hele populationen
2015
13%
20%
2016
46%
50%
2017
41%
30%
Stikprøven dækker ansøgninger fra 2015-2017. Stikprøven afviger sammensæt-
ningsmæssigt lidt fra hele populationen i 2015 og 2017 (jf. øverste tabel). Det skyl-
des som nævnt ønsket om primært at evaluere det nuværende InnoBooster-setup.
Interviewundersøgelse og svarprocent
I alt blev 374 virksomheder inviteret til at deltage i undersøgelsen (jf. nederste ta-
bel). 154 virksomheder valgte at deltage
svarende til en svarprocent på 48 (fra-
trukket inaktive e-mails mv.). I tilfælde af, at samme virksomhed har ansøgt flere
gange, tager interviewet udgangspunkt i nyeste
tilsagn eller afslag.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0049.png
49
Brugernes oplevelse af InnoBooster
BILAG A. STIKPRØVE, SVARPROCENT OG VÆGTNING
Statistisk usikkerhed og vægtning
På grund af ønsket om en stor andel tilsagn i stikprøven er der som nævnt uover-
ensstemmelse mellem stikprøve og population på denne parameter (jf. øverste ta-
bel). Derfor er alle opregninger til den samlede population af deltagere eller ansø-
gere efterfølgende vægtet på en måde, hvor summerne afspejler den samlede po-
pulations sammensætning på hhv. tilsagn og afslag.
Derudover har vi vurderet behovet for at vægte i forhold til regionstilhørsforhold,
idet udvalgssandsynligheden som nævnt er større for nogle regioner. Det har vi
dog undladt, da variationerne i resultaterne på tværs af regioner er mindre end de
statistiske usikkerheder på resultaterne fra hver region.
Design af dataindsamling
Som beskrevet i afsnit 2B består data af både semi- og strukturerede interviews. I
alt er 61 interviews foregået som semistrukturerede interviews med åbne spørgs-
mål, mens de resterende 93 interviews er blevet foretaget som strukturerede med
lukkede spørgsmål (jf. nederste tabel). Der er derfor udarbejdet fire forskellige in-
terviewguides til virksomhederne.
Balancen mellem semi- og strukturerede interviews sikrer, at rapporten både in-
deholder 1) kvantitative data, hvor det også er muligt at sammenligne virksomhe-
dernes vurderinger for forskellige virksomhedstyper og på tværs af landet, 2) mere
dybdegående kvalitative vurderinger af virksomhedernes oplevelse af Innovations-
fondens tilgængelighed, administration, mv.
Tilsagn
semistrukturerede interviews
Tilsagn - strukturerede interviews
Afslag - semistrukturerede interviews
Afslag - Strukturerede interviews
Tilsagn
Afslag
I alt
De 61 virksomheder, der har fået semistrukturerede interviews, har også besvaret
de strukturerede spørgsmål. Hver virksomhed har haft deres egen tilgang til at
bruge InnoBooster, lige som nogle virksomheder ikke har været involveret i dele af
processen. Derfor har vi i en række tabeller og figurer taget virksomheder, der sva-
rer ”ved ikke” og/eller ”ikke relevant”, ud af datagrundlaget. Det er gjort i de til-
fælde, hvor ”ved ikke” eller ”ikke relevant” vurderes
som datastøj.
Derudover er der gennemført
15 telefoninterviews
med erhvervsfremmeaktører fra
væksthuse, lokale erhvervsråd, klynger/netværk, Godkendte Teknologiske Service-
institutter mv. samt med Innovationsfondens to medarbejdere i Region Midtjylland
og Region Syddanmark. Målet med disse har især været at evaluere betydningen
af Innovationsfondens regionale tilstedeværelse i Vestdanmark.
FORDELING MELLEM TILSAGN OG AFSLAG FOR STIKPRØVE OG POPULATION
Antal (stikprøve)
115
39
154
Andel (stikprøve)
75%
25%
100%
Andel (population)
29%
71%
100%
FIRE TYPER INTERVIEWS
Antal (stikprøve)
45
70
16
23
Andel (stikprøve)
29%
45%
10%
15%
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 27: Henvendelse af 30/10-17 fra Innovationsfonden om MADE - et forskningsprogram med fokus på udvikling og innovation
1809994_0050.png
50
Brugernes oplevelse af InnoBooster
EVALUERINGSRAPPORT, SEPTEMBER 2017
IRIS GROUP | JORCKS PASSAGE, OPGANG 1B, 4. SAL | DK-1162 KØBENHAVN K | WWW.IRISGROUP.DK