ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 269
Offentligt

Fremsat den [FREMSAT] af

erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk plan-

lægning

(Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforure-

ning, helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af

lokalplan, havplanlægning for transportinfrastruktur)

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, foretages følgende ændringer:

Fodnoten

til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest

ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på

grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-

Tidende 2009, nr. L 20, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om

tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende

2013, nr. L 158, side 193.«

Efter § 5 b indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel

2 b

Loven indeholder bestemmelser, der supplerer gennemførelsen af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning, EU-Tidende 2014, nr. L 257, side 135.

[1]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Strategisk planlægning for landsbyer

§ 5 c.

Kommuneplanlægningen skal under hensyn til lokale forhold indeholde en strategisk planlægning,

der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer, jf. § 5 d.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal koordinere den strategiske planlægning for landsbyer med nabokom-

muner, hvis muligheder for udvikling af landsbyer også er afhængig af udviklingen af landsbyer i andre

kommuner.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om grundlaget for kommunalbestyrelsens strategiske plan-

lægning for landsbyer.

§ 5 d.

Kommuneplanlægningen for landsbyer skal

1) understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer,

2) fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og

3) angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.«

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:

»23) udviklingen af landsbyer,«

Nr. 23-27 bliver herefter nr. 24-28.

§ 11 b, stk. 1, nr. 15,

ændres »transporttunge virksomheder, og« til: »transporttunge virksomheder,«.

§ 11 b, stk. 1, nr. 16,

ophæves, og i stedet indsættes:

»16) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og

logistikvirksomheder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26, og

17) transformationsområder inden for konsekvensområder, der er belastet af støj, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 27.«

§ 11 e

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder en strategisk planlægning for lands-

byer, jf. § 5 c, stk. 1, skal indeholde:

1) oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning for landsbyer og

2) en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

15, stk. 2, nr. 14,

ophæves, og i stedet indsættes:

»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt,

støv og anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til boligformål eller kontorformål

og lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign.

som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen,«.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:

»15) krav om at en bygning skal være hermetisk lukket, således at det sikres, at luft, hvor grænseværdi-

erne for lugt, støv og anden luftforurening er overskredet, ikke kommer ind i bygningen, som betingelse

for ibrugtagning af bebyggelsen«.

[2]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Nr. 15-28 bliver herefter nr. 16-29.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »22 og 25« til: »23 og 26«.

10.

§ 15 b, stk.1,

ændres »der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger« til: »der er

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksom-

heder og husdyrbrug til boliger«.

11.

§ 15 b, stk. 2,

ændres »nr. 25» til: »nr. 26» og »etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15,

stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes indendørs og på

udendørs opholdsarealer.« til: »hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om etablering af

mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.«

12.

§ 15 b,

indsættes som stk. 3-5:

»Stk.

En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 26, der

er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til boliger i hermetisk luk-

kede bygninger, hvis

1) lokalplanen med bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om etable-

ring af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan

forurening, og

2) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænse-

værdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til boliger,

jf. stk. 3, lade tinglyse, at grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, og at der

de steder, hvor grænseværdierne er overskredet ikke må isættes vinduer, som kan åbnes, og ikke må etab-

leres udendørs opholdsarealer, som tagterrasse, altaner, m.v.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre eller ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer til bo-

liger i hermetisk lukkede bygninger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre

erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil.«

13.

§ 16,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Redegørelsen skal indeholde oplysning om, at den endelige lokalplan vil kunne danne grundlag

for ekspropriation, jf. § 47, stk. 1, samt de generelle betingelser herfor.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

14.

§ 16, stk. 8 og 9,

der bliver stk. 9 og 10, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 a, stk. 3, skal gøre rede for, hvordan planen

tager højde for produktionsvirksomheder inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørel-

sen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne. Derudover skal rede-

gørelsen indeholde oplysninger om støj i transformationsområdet.

Stk. 10.

Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 2 og 3, skal gøre rede for, hvordan pla-

nen tager højde for produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder inden for erhvervsområ-

[3]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

det, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktions-

virksomhederne, transport- og logistikvirksomhederne. Derudover skal redegørelsen indeholde oplysnin-

ger om lugt, støv eller anden luftforurening i konsekvensområdet.«

15.

§ 26, stk. 2,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21«.

16.

§ 29, stk. 2,

ændres »§ 16, stk. 3« til: »§ 16, stk. 4«.

17.

§ 35, stk. 10,

ændres »stk. 1, nr. 18« til: »stk. 1, nr. 11«.

18.

§ 36, stk. 1, nr. 10,

ændres »stk. 6« til: »stk. 7«.

19.

§ 36, stk. 1, nr. 16,

udgår: »4 og«.

20.

§ 36, stk. 2,

ændres »stk. 1, nr. 3, 14 og 15« til: »stk. 1, nr. 3 og 14«.

21.

§ 36, stk. 3,

ændres »stk. 1, nr. 13« til: »stk. 1, nr. 14«.

22.

§ 36, stk. 4,

ændres »nr. 14, 15 og 20« til: »nr. 14 og 15«.

23.

§ 36, stk. 7,

ændres »stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1, nr. 10«.

24.

§ 37, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog stk. 4 og 6«.

25.

§ 37, stk. 6, nr. 2,

ændres »nr. 27« til: »nr. 28«.

26.

§ 40 a, stk. 1,

indsættes efter »på de små øer«: »og Læsø«.

27.

§ 47, stk. 1,

ændres »virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt« til: »virkeliggørelsen af

en lokalplan eller en byplanvedtægt og for varetagelsen af almene samfundsinteresser«.

28.

§ 47,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage ekspropriation i medfør af stk. 1, bortfalder, hvis

kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden 5 år efter, at planen er offentlig-

gjort efter § 30, stk. 1.«

29.

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.

30.

§ 57, stk. 1,

udgår: »de«.

31.

§ 59, stk. 2,

ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5« til: »§ 58, stk. 1, nr. 1 og 3«.

[4]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

32.

§ 61, stk. 1,

ændres »Natur- og Miljøklagenævnet« til: »Planklagenævnet«.

33.

§ 64, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 37, stk. 2« til: »§ 37, stk. 3«.

§2

I lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk planlægning, som ændret ved § i lov nr. 720 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:

»3) transportinfrastruktur,«.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

2. […]

§3

Stk.

1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 27, gælder for lokalplaner, hvortil forslag er offentliggjort efter lovens ikrafttræden.

[5]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold, lov om planlægning

2.1. Strategisk planlægning for landsbyer

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Udvalget om levedygtige landsbyers overvejelser og anbefalinger

2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Planlægning i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Afgrænsning af kilder, som udleder lugt, støv eller anden luftforurening til produktionsvirk-

somheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4 Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Opfølgning på anbefalingerne fra Ekspropriationsudvalget

2.5.1. Krav til ekspropriation i medfør af planlovens § 47

2.5.1.1.. Gældende ret

2.5.1.1.1. Nærmere om kravet om, at der skal foreligge en vedtaget og offentliggjort lokalplan (eller

byplanvedtægt)

2.5.1.1.2. Nærmere om kravet om, at ekspropriation skal ske til fordel for almenvellet (almene

samfundsinteresser)

2.5.1.1.3. Nærmere om spørgsmålet om ekspropriation til fordel for private

2.5.1.1.4. Nærmere om kravet om nødvendighed

2.5.1.1.5. Nærmere om kravet om tidsmæssig aktualitet

2.5.1.1.6. Nærmere om kravet om rimelighed/forholdsmæssighed

2.5.1.1.7. Kommunernes anvendelse af planlovens § 47, stk. 1

2.5.1.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

2.5.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5.2. Solnedgangsklausul for lokalplaners anvendelse som grundlag for ekspropriation

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

2.5.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

[6]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

2.5.3. Indførelse af redegørelseskravet om ekspropriation i lokalplaner

2.5.3.1. Gældende ret

2.5.3.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

2.5.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Lovforslagets indhold, lov om maritim fysisk planlægning

3.1. Havplanlægning for transportinfrastruktur

3.1.1. Gældende ret

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3.2. Havplanen undtages fra indførelse i Lovtidende

3.2.1. Gældende ret

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

3.2.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

9. Digitaliseringsklar lovgivning

10. Forholdet til EU-retten

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

12. Sammenfattende skema

1. Indledning Strategisk planlægning for landsbyer

Det er et vigtigt fokusområde for regeringen at styrke mulighederne for vækst, beskæftigelse og

bosætning i hele Danmark.

Regeringen indgik i juni 2016 aftalen ”Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,

borgere og virksomheder i hele landet” med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det fremgår

af aftalen, at aftaleparterne er enige om at sætte et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvor-

dan de kan være levedygtige.

På den baggrund nedsatte erhvervsministeren i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer. Ud-

valget fik bl.a. til opgave at formulere konkrete anbefalinger til, hvordan landsbyer kan være leve-

dygtige og løbende omstille sig. Udvalget skulle herved bidrage til regeringens ambition om vækst

og udvikling i hele Danmark. Udvalget afgav den 9. april 2018 sin samlede rapport med 17 anbe-

falinger.

[7]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på udvalgets anbefalinger. Udvalget anbefaler bl.a.,

at landsbyernes levedygtighed skal understøttes ved at sikre, at kommunerne foretager en strategisk

planlægning af landsbyer.

Ca. 1,1 mio. danskere er bosat i det åbne land og landsbyområder med op til 1.000 indbyggere. Fra

en tid, hvor landsbyer var funktionelle enheder primært knyttet til landbruget, ser de danske land-

distrikter i dag anderledes ud. Med en stigende tendens til at folk flytter mod de større byer, oplever

landsbyer og landområder i disse år forandringer. For eksempel er udfordringen med tomme og

nedrivningsmodne boliger påtrængende, og et fald i udbuddet af skoler og lokale indkøbsmulighe-

der udfordrer landsbyernes attraktivitet. Mange landsbyer har fundet nye veje til omdannelse, men

der er stadig steder, som har behov for omstilling og nytænkning for at være levedygtige.

På baggrund af de udfordringer, som mange kommuner har i landdistrikterne, er det efter udvalgets

opfattelse vigtigt, at kommunerne foretager en strategisk afvejning og planlægning for landsbyerne

og deres udvikling, hvis det skal være attraktivt at leve og bo overalt i Danmark.

Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne forpligtes til i kommuneplanlægningen at fore-

tage en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af

landsbyer, samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for udviklingen af landsbyer.

Kommuneplanlægningen skal herved understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i lands-

byer, fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer og angive overordnede målsæt-

ninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer. Kommunalbestyrelsen vil i kommuneplanen

skulle oplyse om grundlaget for den strategiske planlægning og redegøre for, hvordan kommune-

planlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer. Erhvervsministeren bemyndiges

til at fastsætte regler om det nærmere grundlag for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning

for landsbyer.

Den strategiske planlægning vil som udgangspunkt omfatte landsbysamfund med op til 1.000 ind-

byggere samt områder omkring landsbyerne med spredte og mindre samlede bebyggelser, der har

en funktionel og identitetsmæssig tilknytning til den nærliggende landsby og derfor udgør en del

af landsbysamfundet.

Det overordnede formål med lovforslaget er at fastholde fokus på at skabe levedygtige landsbyer

ved at sikre en strategisk planlægning, der understøtter en differentieret og målrettet indsats, og

tager hensyn til lokale udfordringer og muligheder, som de forskellige landsbyer har.

Planlægning i områder, der er belastet med lugt, støv eller anden luftforurening

Ved ændring af planloven i juni 2017 (lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyt-

telse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger (Modernisering af planloven, bedre rammer for kom-

muner, borgere og virksomheder i hele landet), Folketingstidende 2016/17, A, L 121)

[8]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

blev der indført et krav om, at kommunalbestyrelser ud over støj skal inddrage lugt, støv og anden

luftforurening i deres planlægning. Sigtet med disse regler er, at kommunalbestyrelser i deres plan-

lægning skal tage højde for alle relevante potentielle miljøkonflikter. En lokalplan kan herefter som

udgangspunkt kun udlægge arealer belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, insti-

tutioner, kontorer, rekreative formål, m.v., på arealer og i højder, hvor grænseværdier for lugt, støv

og anden luftforurening kan overholdes.

Mens støj kan afskærmes af støjskærme og bygninger, kræver afskærmning mod lugt, støv eller

anden luftforurening, at bygningens placering eller højde gør, at den ikke befinder sig i forurenin-

gen, eller at bygningen er hermetisk lukket. Kravene til en hermetisk lukket bygning indebærer

bl.a., at vinduerne i bygningen ikke kan åbnes, og at der er mekanisk ventilation, hvor luftindtag

skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.

Kravene gør, at luften, som er forurenet med lugt, støv eller anden lugtforurening, ikke kan komme

ind udefra, der hvor bygningen er hermetisk lukket, og at ventilationsluften i bygningen ikke er

forurenet af lugt, støv eller anden lugtforurening, når luftindtaget placeres der, hvor grænseværdi-

erne ikke er overskredet, hvad der f.eks. kan være i gadeniveau, men også andre steder.

Planlægning for hermetisk lukkede bygninger med krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtaget

skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt,

blev indført som en mulighed i konsekvensområder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

for kontorbyggeri og lign., men ikke for boliger.

Det har imidlertid vist sig, at der blandt kommuner er et ønske om at etablere boliger i bygninger,

som er hermetisk lukkede, i konsekvensområder, som er belastet af lugt, støv eller anden luftforu-

rening, for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter boliger primært i større byer.

På baggrund af dette foreslås det, at der i en lokalplan kan udlægges arealer i konsekvensområder,

som er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, til opførelse af ny bebyggelse til boliger i

lighed med kontorer og lign., hvis der i lokalplanen stilles krav om, at bygningerne skal være her-

metisk lukkede og have mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor grænsevær-

dier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, således at den forurenede luft ikke kommer

ind i boligerne.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse aktivt at beslutte, om og i hvilket omfang, der

kan etableres hermetisk lukkede bygninger til boliger. I vurderingen indgår bl.a. overvejelser om,

hvordan kommunalbestyrelsen ønsker at forme byen eller området, så den bliver god at bo, færdes

og være i.

Der blev endvidere ved ændring af planloven indført en bestemmelse om, at en lokalplan kun må

udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner,

kontorer, rekreative formål, m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og

placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

[9]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Flere kommuner har peget på, at den indførte bestemmelse rammer uforholdsmæssigt bredt i for-

hold til det oprindelige ønske om at sikre en øget hensyntagen til produktionsvirksomheder, og at

bestemmelsens udformning betyder en uhensigtsmæssig begrænsning af muligheden for at gen-

nemføre byudviklingsprojekter med både boliger og bynære erhverv. Kommunerne har derfor ef-

terspurgt en afgrænsning af kilderne, således at der ikke i planlægningen skal tages hensyn til for-

urening fra alle kilder, men kun f.eks. fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksom-

heder, idet mindre byintegrerbare erhverv, som restauranter, pizzeriaer, cafeer, osv. ofte i forvejen

er i bybilledet, hvorfor der bør kunne planlægges ved siden af disse.

Det har ikke været hensigten med planlovsændringen i 2017, at de byintegrerbare erhverv skal

begrænse et byudviklingsprojekt, men at det fortsat skal være muligt at have en blandet by med

forskellige funktioner.

På baggrund af dette foreslås det, at de byintegrerbare erhverv tages ud af bestemmelsen og kilderne

afgrænses til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug. Æn-

dringen medfører dermed en delvis tilbagerulning af ændringen i 2017.

Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

Der er i planloven en eksisterende dispensationsmulighed fra forbuddet mod helårsbeboelse i som-

merhuse, der giver mulighed for, at ejere af helårsegnede sommerhuse i sommerhusområder på de

små øer kan udleje sommerhuset til helårsbeboelse. Læsø Kommune har fremsat ønske om udvi-

delse af dispensationsmuligheden til også at gælde for Læsø og ser muligheden for at kunne di-

spensere på baggrund af en konkret vurdering som afgørende for at kunne fastholde og tiltrække

fastboere. Læsø Kommune vurderer, at sommerhusene er langt mere attraktive at udleje til helårs-

beboelse end de helårsboliger, der står tomme på øen, da sommerhusene ofte har en bedre placering.

Formålet med lovforslaget er at udvide mulighederne for på Læsø at fastholde og tiltrække fastbo-

ere og dermed fremme en gunstig udvikling på øen.

Styrkelse af borgernes retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation

Beskyttelsen af den private ejendomsret i grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention er en grundlæggende frihedsrettighed i Danmark, og ekspropriation af ejendom eller ret-

tigheder over fast ejendom er meget indgribende for den borger, der får sin ejendom eksproprieret.

Regeringen ønsker at sætte borgeren før systemet. Formålet med lovforslaget er at styrke borgernes

retsstilling og retssikkerhed ved ekspropriation efter planloven.

Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning på betænkningen fra Ekspropriationsudvalget. Ud-

valget blev nedsat i maj 2017 og fik til opgave at undersøge planlovens ekspropriationsbestemmel-

ser med henblik på at se på muligheder for og konsekvenser ved at forbedre borgernes retssikkerhed

ved ekspropriation. Udvalget afgav betænkning den 12. juni 2018 (Betænkning nr. 1569 juni 2018).

Udvalget konkluderer i sin betænkning, at ekspropriation efter planloven ikke udgør et retssikker-

hedsmæssigt problem, og at planloven kun giver adgang til at ekspropriere, herunder til fordel for

[10]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

private, hvis det er nødvendigt af hensyn til almene samfundsinteresser. Udvalget anbefaler samti-

dig, at der iværksættes tiltag, der kan styrke borgeres retsstilling og retssikkerhed ved ekspropria-

tion efter planloven.

Lovforslaget indeholder forslag om ændringer i planlovens regler om ekspropriation, der skal

styrke retssikkerheden for borgere, hvis ejendom er omfattet af en lokalplan, som giver kommunen

adgang til at ekspropriere fast ejendom eller rettigheder over fast ejendom til virkeliggørelse af

lokalplanen. Det skal være lettere at gennemskue for borgere, hvad der gælder med hensyn til kom-

munens adgang til at ekspropriere på baggrund af en lokalplan. Den tid, hvor borgere må tåle usik-

kerhed om deres retsstilling i forhold til kommunens mulighed for at ekspropriere, skal endvidere

nedbringes.

Det foreslås således, at borgernes retsstilling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget

gennemsigtighed om ekspropriation efter planloven (lovforslagets § 1, nr. 1 og 2) og indførelse af

femårig solnedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag (lovforslagets§ 1, nr. 3).

Med forslaget indskrives (kodificeres) endvidere i planlovens § 47, at ekspropriation til virkelig-

gørelse af en lokalplan kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser. Formålet hermed

er at tydeliggøre i planloven, i hvilket omfang kommunerne inden for rammerne af grundlovens §

73 og retspraksis kan ekspropriere til virkeliggørelse af en lokalplan, herunder i de tilfælde, hvor

en lokalplan realiseres af en privat aktør. Med forslaget indføres også en såkaldt solnedgangsklau-

sul i form af en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må gå, fra kommunalbestyrelsen har

offentliggjort en endeligt vedtaget lokalplan, jf. planlovens § 30, stk. 1, og indtil kommunalbesty-

relsen træffer beslutning om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen. Formålet hermed er

at mindske den tid, hvor borgere, hvis ejendom er omfattet af en lokalplan, må leve med uvished

om, hvorvidt den pågældende ejendom vil blive eksproprieret som led i virkeliggørelsen af lokal-

planen. Det vil styrke borgerens retssikkerhed ved at skabe større forudsigelighed og gennemsku-

elighed.

Med forslaget stilles også krav om, at den redegørelse for et lokalplanforslag, som kommunen i

medfør af planlovens § 16 skal udarbejde bl.a. til brug for den offentlige høring af forslaget, skal

indeholde oplysninger om, at den endelige lokalplan vil kunne danne grundlag for ekspropriation

til virkeliggørelse af lokalplanen.

Lovforslaget indebærer med sin kodificering af gældende ret ikke en begrænsning i kommunernes

nuværende muligheder for at ekspropriere til virkeliggørelse af en lokalplan efter planlovens § 47,

stk. 1, herunder med det formål at styrke vækst og erhvervsudvikling, jf. formålsbestemmelsen i

planlovens § 1.

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Lovforslaget indeholder endelig et forslag om ændring af lov om maritim fysisk planlægning Loven

fastsætter rammerne for gennemførelsen af en fysisk planlægning af det samlede danske havareal

med henblik på at fremme en effektiv og bæredygtig anvendelse af havet.

[11]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Formålet med lovforslaget er at medtage transportinfrastruktur som en sektor, der skal planlægges

for i havplanen, der skal udstedes i medfør af lov om maritim fysisk planlægning.

2. Lovforslagets indhold, lov om planlægning

2.1. Strategisk planlægning for landsbyer

2.1.1. Gældende ret

Kommuneplanen fastlægger de overordnede mål og retningslinjer for den enkelte kommunes ud-

vikling. En kommuneplan er ikke juridisk bindende for en grundejer.

Kommuneplanen skal efter planlovens § 11, stk. 2, indeholde tre hovedelementer; en hovedstruk-

tur, retningslinjer for arealanvendelsen (også kaldet kommuneplankataloget) og rammer for lokal-

planers indhold, som er rettet mod den efterfølgende lokalplanlægning.

Kommuneplanen skal således omfatte de emner, der er beskrevet i planlovens §§ 11 a, 11 b og 11

c. Disse bestemmelser indeholder sammen med bestemmelserne i planlovens § 11 mindstekravene

til kommuneplanens indhold.

Kommuneplanens retningslinjer er bindende for den kommunale planlægning. Retningslinjerne

kan enten primært være rettet mod bestemte anlæg og aktiviteter eller mod visse bevaringsinteres-

ser. Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til emnerne i kommuneplankataloget i planlovens § 11

a, stk. 1, og sikre, at retningslinjerne på en hensigtsmæssig måde dækker hele kommunens areal og

er så præcise, at der ikke kan være tvivl om indholdet.

Det er kommunalbestyrelsen, der prioriterer emnerne i kommuneplanens retningslinjer, herunder

hvor detaljeret emnerne skal behandles. For emner, som kommunalbestyrelsen ikke finder rele-

vante, kan det i kommuneplanens redegørelse beskrives, hvorfor emnet ikke er behandlet nærmere

i retningslinjerne. Efter planlovens § 11 b, stk. 2, kan en kommune tillige fastsætte retningslinjer i

kommuneplanen for andre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i §

11 a, stk. 1.

Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, jf. planlovens § 11 e,

som indeholder en forklaring og begrundelse for kommunalbestyrelsens vedtagelse af kommune-

planforslaget og for kommunens valg mellem forskellige alternativer osv. Redegørelsen til kom-

muneplanen har karakter af et fortolkningsbidrag, der uddyber hensigten med retningslinjerne.

Kommuneplanen skal desuden indeholde kort, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer

og til kommuneplanens rammer, jf. planlovens § 11, stk. 3. Retningslinjerne for arealanvendelsen

m.v. skal relateres til kortene, dvs. at de forskellige udpegede områder tydeligt skal fremgå af kor-

tet, og det skal angives, hvilke kortbilag der er grundlaget for retningslinjernes bestemmelser.

[12]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Idet en kommuneplan kan have konsekvenser for en nabokommune, er det et krav, at der i redegø-

relsen til kommuneplanen skal gives oplysninger om kommuneplanens sammenhæng med kom-

muneplanlægningen i nabokommunerne, jf. planlovens § 11 e, stk. 1, nr. 15. Gennem dette krav

tilsigtes en vis form for tværkommunal koordinering af f.eks. byggeri, arealinteresser og anlæg, der

rækker over kommunegrænsen.

Planloven indeholder særlige kapitler - henholdsvis 2 a, kapitel 2 c og kapitel 2 d – om planlægning

i kystnærhedszonen, planlægning i hovedstadsområdet og planlægning til butiksformål. Der er tale

om regler, der skal varetage særlige interesser, og som supplerer planlovens almindelige regler.

Efter planlovens § 2 a offentliggør erhvervsministeren hvert fjerde år en oversigt over nationale

interesser i kommuneplanlægningen. Oversigten præciserer og uddyber de nationale interesser og

danner grundlag for statens varetagelse af tilsynsforpligtelsen efter planlovens § 29. For hvert af

de nationale interesseområder ”vækst og erhvervsudvikling”, ”natur- og miljøbeskyttelse”, ”kul-

turarvs- og landskabsbevarelse” og ”hensyn til nationale og regionale anlæg” indeholder oversigten

en række temaer. For hvert tema er der formuleret nationale hensyn, som skal varetages i den kom-

munale planlægning.

2.1.2. Udvalget om levedygtige landsbyers overvejelser om strategisk planlægning

Erhvervsministeren nedsatte i juli 2017 Udvalget for levedygtige landsbyer. Udvalget afgav den 9.

april 2018 sin samlede rapport med 17 anbefalinger. Udvalget anbefaler bl.a., at der i planloven

indarbejdes en forpligtelse for kommunerne til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk

planlægning for kommunens landsbyer og landområder (anbefaling 1).

Af udvalgets afrapportering til regeringen fremgår det, at udvalget ønsker, at kommunerne i kom-

muneplanlægningen foretager en strategisk planlægning, der indeholder en aktiv stillingtagen til,

hvordan landsbyerne eller udfordrede landområder er eller kan blive levedygtige. Udfordrede land-

områder kan bestå af flere landsbyer og omkringliggende bebyggelser indbyrdes og i samspil med

større byer. Udvalget understreger betydningen af, at kommunernes arbejde med at udvikle strate-

gier for landsbyerne bygger på aktiv medvirken og inddragelse af lokalsamfundene for at sikre, at

strategi og visioner forankres og kan omsættes til handling.

Det er et væsentligt led i strategisk planlægning for landområderne og landsbyernes udvikling, at

der sker en stillingtagen til landsbyerne i udfordrede landområder og den rolle, de forskellige lands-

byer kan spille – enkeltvis eller i et samarbejde med andre landsbyer. Derfor bør kommunerne

overveje, hvor og hvordan indsatsen for landsby-udviklingen i kommunen skal foregå.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilke emner der i kommuneplanlægningen skal

sættes fokus på, og hvordan det skal ske. I de kommuner, hvor der er udfordrede landdistrikter og

landsbyer, bør kommunen fastsætte målsætninger for landsbyernes fremtid og redegøre for, hvilke

virkemidler kommunen påtænker at tage i brug for at imødegå landsbyernes forskellige udfordrin-

ger og fremme deres udviklingsmuligheder.

[13]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

I kommuneplanprocessen bør kommunen ligeledes blandt andet tage stilling til, hvilke planlæg-

ningsmæssige tiltag, der er brug for i kommunens mange forskellige landsbyer, herunder om der

for eksempel er brug for at udarbejde lokalplaner eller afgrænse visse landsbyer, eller om der er

forældede lokalplaner, der med fordel kan ophæves.

Flere landsbyer ligger nær kommunegrænsen. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt, at

de pågældende kommuner arbejder sammen og ser på, om en indsats i området kan være relevant

at gennemføre på tværs af kommunegrænsen, Deling af fælles faciliteter, understøttelse af for-

eningsliv m.m. kan med fordel ske mellem landsbyer beliggende i forskellige kommuner.

Udvalget anbefaler, at kommunerne forpligtes til i dialog med lokalsamfundet at foretage en vur-

dering af de enkelte landområder eller landsbyers tilstand, udfordringer og muligheder med henblik

på at sikre en differentieret og målrettet udvikling af de enkelte landsbyer og landområder (anbe-

faling 2).

Af udvalgets afrapportering til regeringen fremgår det, at udvalget finder, at det vil være nødvendigt

og hensigtsmæssigt for kommunerne at vurdere og klassificere landsbyer og landområder forud for

det strategiske arbejde med udviklingen af landsbyer og landområder. En sådan vurdering bør

kunne ligge til grund for en fastsættelse af retningslinjer og eventuelle rammer for landsbyernes

udviklingsmuligheder i kommuneplanen samt forslag til andre kommunale initiativer. Som det er

tilfældet med den kommunale planlægning generelt, bør der gives metodefrihed til kommunerne i

forhold til, hvordan de arbejder med en samlet strategisk planlægning for kommunens landsbyer,

herunder hvilken metode de anvender til at vurdere landsbyernes tilstand. Kommunerne kan der-

med tilpasse metoden til de lokale forhold og de metoder, der i øvrigt anvendes af kommunen i

forbindelse med kommuneplanlægningen.

Udvalget har udformet en overordnet model til vurdering af landsbyers levedygtighed, der bygger

på de kriterier, udvalget mener, karakteriserer den levedygtige landsby. Modellen stilles til rådig-

hed for kommunerne og anbefales anvendt i forbindelse med vurderingen af landsbyernes tilstand.

2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser om, at en strategisk planlægning, der aktivt

tager stilling til udviklingen af kommunens landsbyer er et væsentligt redskab i bestræbelsen på at

fremme levedygtige og attraktive landsbyer til gavn for borgere og erhvervslivet i hele landet.

Den strategiske planlægning skal bidrage til at gøre kommunens udviklingsmuligheder og plan-

lægning i landsbyer mere nærværende og fokuseret samt styrke den kommunalpolitiske diskussion

med borgerne. Den strategiske planlægning skal omfatte hele kommunens landsbyer og skal un-

derstøtte, at den politiske diskussion om hovedlinjerne for kommunens udvikling, uden at det mere

detaljerede ansvar glemmes. Når kommunalbestyrelsen beder administrationen om at belyse ho-

vedlinjerne og får resultatet, kan politikerne tage de nye vinkler med i den lokale diskussion med

borgerne.

[14]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Den strategiske planlægning indgår som en del af kommuneplanlægningen og giver kommunalbe-

styrelsen bedre mulighed for at prioritere og koordinere indsatsområder. Kommunalbestyrelsen kan

tænke både i dybden og på tværs af de administrative områder. Evnen til at se på hele kommunen

og samtidig se på tværs af de administrative områder er en del af formålet med kommuneplanlæg-

ningen.

Ved at sende et stærkt og klart signal om, hvad der er de lokale problemstillinger, behov og plan-

tanker, kan kommunalbestyrelsen sikre, at den strategiske planlægning bliver taget alvorligt af de

mange parter, der skal bidrage til at virkeliggøre den. Det kan sikres i arbejdet med den strategiske

planlægning og i den efterfølgende kommune- og evt. lokalplan. Det vigtige er, at den strategiske

planlægning udtrykker en bevidst politisk prioritering af, hvad der er fundamentalt for udviklingen

i landsbyer, hvad der skal være sigtepunkterne for og prioriteringen i den lokale politik, og at ud-

viklingen skal ske efter bæredygtige principper. Den strategiske planlægning er et svar på lokale

udfordringer og et udtryk for det politiske valg i den enkelte kommune.

Det foreslås på den baggrund, at der i planloven tilføjes et nyt særligt kapitel – kapitel 2 b – med

regler om strategisk planlægning for landsbyer.

I overensstemmelse med udvalgets anbefaling foreslås der fastsat en pligt for kommunalbestyrelsen

til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for landsbyer. Med strategisk

planlægning menes en overordnet og sammenhængende stillingtagen til muligheder for udviklin-

gen af hele kommunens landsbyer, der kan danne grundlag for og herved medvirke til at fokusere

den kommunale planlægning for landsbyer.

Den strategiske planlægning skal bidrage med sammenhængende overvejelser om udviklingsmu-

ligheder i kommunens landsbyer samt styrke den kommunalpolitiske diskussion herom med bor-

gerne. Kommuneplanlægningen skal således under hensyn til lokale forhold indeholde en strategisk

planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer. Det

foreslås tillige, at ”kommuneplankataloget” udvides med en bestemmelse om, at kommuneplanen

skal indeholde retningslinjer for udviklingen af landsbyer.

Med ”landsbyer” sigtes i denne sammenhæng til bebyggelser og landsbysamfund med op til 1.000

indbyggere. Grænsen på 1.000 indbyggere er valgt, fordi mindre bysamfund med op til 1.000 ind-

byggere ofte skal håndtere andre udfordringer vedrørende f.eks. udvikling i indbyggertal, fasthol-

delse af foreningsliv, nærhed til offentlig og privat service, m.v. end bysamfund med mere end

1.000 indbyggere. Et indbyggertal på 1.000 er imidlertid ikke en præcis afgrænsning af, hvilke

landsbyer der kan medtages i en strategisk planlægning efter reglerne i kapitel 2 b. Kommunerne

kan eksempelvis medtage bysamfund med over 1.000 indbyggere i den strategiske planlægning,

hvis kommunen vurderer, at samme problemstillinger gør sig gældende for disse bysamfund. Der

defineres ikke en nedre grænse for en landsbys størrelse. Boliger i det åbne land vil ofte have en

tilknytning til den nærmeste landsby. Med ”landsbyer” sigtes i denne sammenhæng også til områ-

der omkring landsbyerne med spredte og mindre samlede bebyggelser, og som har en funktionel

[15]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

og identitetsmæssig tilknytning til den nærliggende landsby og derfor udgør en del af landsbysam-

fundet.

Det bør som udgangspunkt være op til den enkelte kommunalbestyrelse at beslutte på hvilket

grundlag den strategiske planlægning skal udføres. Det bør herunder som udgangspunkt være op

til kommunalbestyrelsen under hensyn til de lokale forhold at beslutte, i hvilket omfang den stra-

tegiske planlægning skal udføres på grundlag af henholdsvis konkrete vurderinger eller mere ge-

nerelle analyser af relevante kriterier. Herved gives kommunerne frihed i valg af både grundlag og

metode i forhold til, hvordan kommunen mest hensigtsmæssigt kan arbejde med den samlede stra-

tegiske planlægning for kommunens landsbyer. Kommunerne gives dermed også mulighed for i

højere grad at tilpasse metoden til de lokale forhold og de metoder, der anvendes af kommunen i

forbindelse med kommuneplanlægningen i øvrigt. og de metoder, der anvendes af kommunen i

forbindelse med kommuneplanlægningen i øvrigt. Kommunerne kan i arbejdet med den strategiske

planlægning bygge videre på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil måtte have foretaget

for landsbyer. For at kunne sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for landsbyer, herunder

for at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske planlægning på baggrund af de løbende erfarin-

ger med planlægningen, vurderes det dog, at der skal kunne fastsættes regler om det nærmere

grundlag for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning. Det foreslås derfor, at erhvervsmini-

steren kan fastsætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning for landsbyer.

Kommunalbestyrelsen vil under alle omstændigheder skulle tilrettelægge og gennemføre den stra-

tegiske planlægning under hensyn til, at kommuneplanlægningen for landsbyer skal understøtte en

udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer, fremme en differentieret og målrettet udvikling

af landsbyer, og vurdere overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer,

jf. den foreslåede § 5 d.

Det foreslås tillige, at der fastsættes særlige krav til redegørelsen for den del af kommuneplanlæg-

ningen, som indeholder en strategisk planlægning for landsbyer. Kommunalbestyrelsen vil med de

foreslåede regler bl.a. skulle oplyse om grundlaget for den strategiske planlægning og redegøre for,

hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer.

Kommunalbestyrelsen vil skulle koordinere den strategiske planlægning for landsbyer med nabo-

kommuner, hvis muligheder for udvikling af landsbyer også er afhængig af udviklingen af lands-

byer i andre kommuner.

2.2. Planlægning i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

2.2.1. Gældende ret

Ved ændring af planloven i juni 2017 blev kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, ud-

videt med en bestemmelse om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden

af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder,

[16]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

transport- og logistikvirksomheder og friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne

virksomheder, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.

Ved produktionsvirksomheder forstås virksomheder omfattet af bekendtgørelse om godkendelse af

listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen), bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder

emner af jern, stål, eller andre metaller (maskinværkstedsbekendtgørelsen), og virksomheder anført

på bilag 1 i bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljø-

beskyttelse og lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning, m.v. (brugerbetalingsbekendtgørel-

sen). Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet produktionsvirksomheder.

Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder indenfor fødevare-, medicinal-, foder-,

fiske-, metal-, plast-, papir-, råstofudvinding- og energiindustrien samt affaldshåndteringsvirksom-

heder.

Erhvervsområderne er udover produktionsvirksomheder også forbeholdt transport- og logistikvirk-

somheder. Både transport- og logistikvirksomheder vil således kunne være beliggende i erhvervs-

områderne, fordi de i høj grad understøtter produktionsvirksomheders rammevilkår.

Idet erhvervsområderne skal friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til de forbeholdte

produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, omfatter erhvervsområderne ikke

virksomheder som pizzeriaer, cafeer, restauranter, m.v., idet disse ikke er produktionsvirksomhe-

der, og i øvrigt kan indpasses i de øvrige byområder.

Erhvervsområder, der kan udpeges til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomhe-

der, er forbeholdt virksomheder med en vis miljøbelastning og f.eks. med investeringer knyttet til

deres beliggenhed, og som derfor ikke kan flyttes uden væsentlige omkostninger, eller som i kraft

af særlige geografiske forhold har en vis stedbundethed med området. Dette kan f.eks. være con-

tainerterminaler, færgeterminaler, bilterminaler, bulkterminaler, transport- og logistikvirksomhe-

der m.v., der falder ind under godshavneaktiviteter. Ved udpegningen af arealer til produktions-

virksomheder, transport- og logistikvirksomheder inddrages hensynet til adgangen til og fra den

overordnede infrastruktur, herunder havne, også.

Erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder er ikke

begrænset til et bestemt antal matrikler, men kan dække en eller flere matrikler, og placeringen

behøver ikke at være i et almindeligt erhvervsområde, som ikke er forbeholdt bestemte virksomhe-

der, men kan være det.

Hvis udpegningen sker i et almindeligt erhvervsområde, som ikke er forbeholdt bestemte virksom-

heder, er det i nogle tilfælde mest hensigtsmæssigt at afgrænse udpegningen af erhvervsområdet

forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder til de dele af det almin-

delige erhvervsområde, hvor der reelt stadig er eksisterende produktionsvirksomheder, transport-

og logistikvirksomheder, som har behov for beskyttelse mod miljøkonflikter.

[17]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Samtidig med bestemmelsen om erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport-

og logistikvirksomheder, blev kommuneplankataloget i planlovens § 11 a, stk. 1, udvidet med en

bestemmelse om, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for beliggenheden af konse-

kvensområder omkring disse erhvervsområder, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 25.

Kommunalbestyrelsen kan efter bestemmelsen afgrænse konsekvensområder som en fast grænse

på mindst 500 m omkring de udpegede erhvervsområder for produktionsvirksomheder, transport-

og logistikvirksomheder. Denne grænse svarer til den afstand, der normalt anvendes i planlægnin-

gen for særligt forurenende virksomheder (miljøklasse 7).

Kommunalbestyrelsen kan også afgrænse konsekvensområder ud fra en konkret vurdering af, hvil-

ken forureningsbelastning de pågældende virksomheder har. For eksempel kan miljøbelastning i

forhold til lugt- støv eller anden luftforurening fra virksomheder med høje skorstene tale for et

aflangt konsekvensområde, idet røgfanen kan forurene op til 1,5-2 km fra virksomheden.

Derudover kan der også afgrænses konsekvensområder ud fra virksomhedernes udviklingsbehov.

For eksempel kan der for virksomheder med stor miljøbelastning være behov for et større konse-

kvensområde for at tage højde for virksomhedernes drifts- og udviklingsmuligheder.

I praksis kan der tages udgangspunkt i virksomhedernes gældende miljøvilkår som følge af miljø-

godkendelser, m.v. og på den baggrund kan der fastlægges mere præcise krav til planlægningen,

der sikrer, at grænseværdierne for støj eller lugt, støv og anden luftforurening, kan overholdes, så

planlægningen ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter miljøbeskyt-

telsesloven.

Konsekvensområder kan således have forskellige størrelser, og kan være regulære eller irregulære

lige såvel, som de kan ligge på en eller flere matrikler.

Konsekvensområder skal i planlægningen opfattes som et særligt opmærksomhedsområde, hvor

produktionsvirksomheders, transport- og logistikvirksomheders miljøbelastning synliggøres.

Indenfor et konsekvensområde omkring et erhvervsområde forbeholdt produktionsvirksomheder,

transport- og logistikvirksomheder, kan kommunalbestyrelsen i en lokalplan udlægge arealer, der

er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål,

og lign., hvis lokalplanen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, kan

sikre at grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening overholdes, jf. planlovens § 15 b,

stk. 2.

De nævnte afskærmningsforanstaltninger i planlovens § 15 b, stk. 2, er mekanisk ventilation, hvor

luftindtag, skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening, er

overholdt, jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 14.

[18]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Bestemmelsen om afskærmningsforanstaltninger i § 15, stk. 2, nr. 14, gælder alene ny bebyggelse

til kontorformål og lign. Bestemmelsen gælder således ikke boliger. Endvidere er det forudsat i

bestemmelsen, at bestemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger, og således ikke andre

typer bygninger, jf. de oprindelige lovbemærkninger til bestemmelsen under § 4, nr. 27, i betænk-

ning 2016/ LF 121 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktind-

sigt i miljøoplysninger.

Planlovens § 15 b, stk. 2, sammenholdt med planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, skal sikre, at personer,

der opholder sig i bygningen, ikke udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøsty-

relsens grænseværdier, dvs. at bygningerne skal være hermetisk lukkede, hvad der bl.a. indebærer,

at vinduer ikke skal kunne åbnes, og at der er mekanisk ventilation, hvor luftindtag er placeret i en

højde, hvor grænseværdierne er overholdt.

For alle udendørsopholdsarealer skal grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening også

være overholdt. Dette betyder, at der ikke kan opsættes altaner på kontorbygningen, m.v. eller tag-

terrasser i de højder, hvor grænseværdierne ikke er overholdt.

En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen

og øvrig planlægning for området, jf. planlovens § 16, stk. 1. Redegørelsen til lokalplanforslag om

udlægning af arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, og lign., i hermetisk lukkede bygninger skal gøre

rede for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhedernes drift og udviklingsmulighe-

der inden for erhvervsområdet. Redegørelsen skal endvidere så vidt muligt være tilvejebragt i dia-

log med produktionsvirksomhederne, jf. planlovens § 16, stk. 8.

I forhold til redegørelse og støj i transformationsområder, er der et krav om, at oplysninger om støj

skal fremgå af redegørelsen, jf. planloven s§ 16, stk. 9. Der findes ikke et tilsvarende krav om, at

der i konsekvensområder med hermetisk lukkede bygninger skal fremgå oplysninger om lugt, støv

eller anden luftforurening af redegørelsen.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I dag kan der planlægges for hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign. i konsekvens-

områder omkring erhvervsområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening.

Det har imidlertid vist sig, at der blandt kommuner er et ønske om, at kunne etablere hermetisk

lukkede bygninger, til boliger i konsekvensområder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

i lighed med hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og lign., for at imødekomme den sti-

gende efterspørgsel efter boliger i de større byer og for at kunne udvikle tidligere erhvervsarealer

til boligområder eller blandede byområder på en hensigtsmæssig måde.

Med lovforslaget udvides muligheden for at planlægge for hermetisk lukkede bygninger i konse-

kvensområder omkring erhvervsområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, til

også at gælde hermetiske lukkede bygninger til boliger. Forslaget om hermetisk lukkede bygninger

[19]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

til boliger skal understøtte, at der kan opføres flere boliger til imødekommelse af den stigende

efterspørgsel efter boliger.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse aktivt at beslutte, om og i hvilket omfang, der

kan etableres hermetisk lukkede bygninger til boliger. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner

opstiller kommunerne allerede i dag bestemmelser om, hvordan den nye bebyggelse i området skal

udformes herunder bl.a. bebyggelsens og udendørs opholdsarealers omfang og udformning. I vur-

deringen indgår bl.a. overvejelser om, hvordan kommunalbestyrelsen ønsker at forme byen eller

området, så den bliver god at bo, færdes og være i.

Det foreslås, at der indføres et nyt stk. 3 i planlovens § 15 b, således at kommunalbestyrelsen i en

lokalplan i lighed med reglerne for kontorer og lign, kan udlægge arealer i konsekvensområder, der

er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til boliger, hvis

lokalplanen med bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger og mekanisk ventilation, hvor

luftindtaget skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er

overholdt, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening,

Det foreslås samtidig, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, ophæves, og at der indsættes et nyt nr. 14 i

planlovens § 15, stk. 2, hvorefter mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde,

hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt, kan gælde alle typer af

bygninger til boligformål og kontorformål, og lign., og dermed også for hermetisk lukkede bygnin-

ger til boliger.

Ved boliger forstås ikke døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem, ældre-

boliger, handicapboliger, kostskoler m.v., hvad der hænger sammen med den frivillighed, der skal

være, ved at vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller anden

luftforurening.

Hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde,

hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, indebærer, at det ikke

skal være muligt at åbne vinduer i de højder, hvor grænseværdierne er overskredet, således at luften

udefra ikke kan trænge ind, f.eks. i de højder hvor røgfaner fra virksomheder passerer bygningen,

og at ventilationsluften i bygningen ikke er forurenet med lugt, støv og anden luftforurening. Af-

skærmningsforanstaltningerne skal således sikre, at beboere i deres boliger ikke udsættes for lugt,

støv eller anden luftforurening, selv om grænseværdierne er overskredet udenfor, idet Miljøstyrel-

sens fastsatte grænseværdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og ge-

ner fra luftforureningen.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der udover afskærmningsforanstaltninger til sikring mod for-

urening indendørs, heller ikke kan etableres udendørsarealer, som tagterrasse, altaner, m.v., i de

højder eller på de arealer, hvor grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er over-

skredet.

[20]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Dette begrundet i at beboerne, der bor i ejendommen, hverken skal udsættes for lugt, støv eller

anden luftforurening over grænseværdierne indenfor eller udenfor. En altan vil medføre luftforure-

ning indenfor, når altandøren står åben og der vil være luftforurenet ude på selve altanen, såfremt

grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet udenfor.

Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og arealer, hvor

grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor være

hermetisk lukket nogle steder og have mulighed for oplukkelige vinduer og altaner andre steder.

Dette kan f.eks. være tilfældet i forhold til røgfaner fra en virksomhed, hvor bygningen skal være

hermetisk lukket i de øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor der kan være mulighed for

oplukkelige vinduer og altaner i de nederste etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de høj-

der.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmelser vil det være bygherre,

der skal afholde udgifterne til afskærmningsforanstaltninger samt udgifter som følge af afskærm-

ningsforanstaltningerne, og ikke produktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af afskærmnings-

foranstaltningerne, kan være udgifter til opfyldelse af brandkravene i bygningsreglementet.

Det foreslås videre i det nye stk. 3, nr. 2 i planlovens § 15 b, at der i umiddelbar tilknytning til

ejendommen skal være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal være over-

holdt, idet det er vigtigt, at der i umiddelbar nærhed etableres udendørs opholdsarealer, der ikke er

belastet af lugt, støv eller luftforurening, således at beboere i en bolig, fortsat har adgang til at

komme udenfor. Et sådant udendørs opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et græsareal

tilknyttet et højhus, idet en forurening, som belaster de højere etager pga. røgfaner fra produktions-

virksomheder, ikke må belaste luften i gadeniveau.

Det foreslås i et nyt stk. 4 i planlovens § 15 b, at kommunalbestyrelsen på den pågældende ejendom,

skal lade tinglyse, at grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, og at

der i de højder, hvor grænseværdierne er overskredet, ikke må isættes vinduer, som kan åbnes eller

etableres tagterrasse, altaner, m.v. Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende beboere

skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et område belastet af lugt,

støv eller anden luftforurening, hvilket medfører, at der ikke kan isættes vinduer, der kan åbnes

eller etableres altaner m.v. Tinglysningen tjener derfor et informativt formål og er ikke en gyldig-

hedsbetingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold.

Det foreslås endvidere i et nyt stk. 5 i planlovens § 15 b, at kommunalbestyrelsen ikke kan ændre

eller ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk lukkede bygninger, jf.

stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet særlig

tilladelse hertil.

Dette skal sikre, at der eksempelvis ikke på grund af, at en kommunalbestyrelse oplever et stigende

pres fra beboere i form af klager over lugt, støv eller luftforurening eller ønske om altaner, vil kunne

give anledning til at ændre eller ophæve en lokalplan, således at der pga. planlægningen kan opstå

[21]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

et grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om

miljøgodkendelser og påbud. Erhvervsministeren vil ved tilladelsen tage hensyn til produktions-

virksomhederne i området, hvis drifts- og udviklingsmuligheder kan blive påvirket af beslutningen.

En ophævelse kan omvendt vise sig relevant, såfremt konsekvensområdet ikke længere er belastet

af lugt, støv eller anden luftforurening, der hvor de hermetisk lukkede bygninger med boliger lig-

ger, f.eks. fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at forurene enten pga. produktionsæn-

dringer eller fraflytning.

Det foreslås i forhold til bygninger til kontorformål og lign. i planlovens § 15 b, stk. 2, som konse-

kvens af, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, om mekanisk ventilation i hermetisk lukkede bygninger

til kontorformål og lign., foreslås ophævet, at det fremgår af ordlyden om bygninger til kontorfor-

mål og lign., at det drejer sig om hermetisk lukkede bygninger, og at der indsættes et nyt nr. 15 i

planlovens § 15 b, stk. 2, om krav om hermetisk lukkede bygninger. Det foreslåede i planlovens §

15 b, stk. 2, sammenholdt med planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 15, svarer dermed i sit indhold til

gældende ret om hermetisk lukkede bygninger til kontorformål, og lign. og medfører ingen mate-

rielle ændringer.

Det foreslås endelig, at redegørelsen for lokalplanforslag, som omfatter boliger i konsekvensområ-

der og i højder, hvor lugt, støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne, skal gøre rede

for, hvordan planen tager højde for produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder

inden for erhvervsområdet. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med pro-

duktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder i erhvervsområdet.

Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af afskærmningsforanstaltninger

kan sikre mod forurening indenfor, og at grænseværdier er overholdt på de påbudte udendørs op-

holdsarealer for boliger, således at det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhe-

derne og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager

højde for virksomhederne drifts- og udviklingsmuligheder.

Det foreslås yderligere, at der, i lighed med redegørelsen om oplysninger om støj i transformati-

onsområder, i redegørelsen om hermetisk lukkede bygninger i konsekvensområder med lugt, støv

eller anden luftforurening, fremgår oplysninger om lugt, støv eller anden luftforurening.

Retlige spørgsmål i afgørelser om vedtagelse af lokalplaner, kan påklages til Planklagenævnet af

enhver med retlig interesse i sagens udfald, erhvervsministeren og visse landsdækkende foreninger

og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinte-

resser inden for arealanvendelse som hovedformål.

2.3. Afgrænsning af kilder, som udleder lugt, støv eller anden luftforurening til produktionsvirk-

somheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug

2.3.1. Gældende ret

[22]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Ved ændring af planloven i juni 2017 blev der indført en bestemmelse om, at en lokalplan kun må

udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner,

kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde og

placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening, jf. planlovens § 15 b, stk.

1. Bestemmelsen lagde sig tæt op af ordlyden i den eksisterende bestemmelse om støj i planlovens

§ 15 a, stk. 1, som blev tilføjet planloven i 2003 (lov nr. 440 af 10. juni 2003 om ændring af lov

om planlægning)

Bestemmelsen om lugt, støv eller anden luftforurening omfatter alle kilder, og fik således ikke den

samme afgrænsning af kilder som i erhvervsområderne, hvor kilderne er afgrænset til produktions-

virksomheder, transport- og logistikvirksomheder, jf. planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.

Planlovens § 15 b, stk. 1, sikrer, at der ikke kan opføres boliger, institutioner, kontorer, rekreative

formål m.v. i områder og højder, som er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening over græn-

seværdierne. Dog med undtagelse af hermetisk lukkede bygninger for kontorer, og. lign, som kan

ligge i områder belastet med lugt, støv eller anden luftforurening, jf. planlovens § 15 b, stk. 2.

Hensigten med bestemmelsen var bl.a. at sikre, at eksisterende produktionsvirksomheder ikke på-

føres omkostninger til afskærmningsforanstaltninger, som følge af, at der planlægges for ændret

anvendelse som bebyggelse på omkringliggende arealer. Dette kunne før bestemmelsens indførelse

f.eks. være tilfældet, hvor en virksomhed overholdt miljøgodkendelsens grænseværdier, idet der

var lang afstand til nærmeste bebyggelse, men hvor et nyt byggeri til boliger, institutioner, kontorer,

rekreative formål m.v. ved siden af virksomheden medførte, at grænseværdierne ikke længere var

opfyldt, og at miljøgodkendelsen derefter enten skulle skærpes, eller at virksomheden skulle på-

lægges afskærmningsforanstaltninger.

På baggrund af bestemmelsen vil der ikke kunne planlægges for eksempelvis boliger, så tæt på

virksomheden som anført i eksemplet ovenfor, idet boligbebyggelsens højde eller placering dermed

ikke sikrer, den fremtidige anvendelse mod forurening fra virksomheden.

Bestemmelsen omfatter i lighed med bestemmelsen om støj alle kilder, hvilket betyder, at der også

eksempelvis skal tages hensyn til byintegrerbare erhverv.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Flere kommuner har peget på, at planlovens § 15 b, stk. 1, rammer uforholdsmæssigt bredt i forhold

til det oprindelige ønske om at sikre en øget hensyntagen til produktionsvirksomheder, og at be-

stemmelsens udformning betyder en uhensigtsmæssig begrænsning af muligheden for at gennem-

føre byudviklingsprojekter med både boliger og bynære erhverv. Kommunerne har derfor efter-

spurgt, at der sker en afgrænsning af planlovens § 15 b, stk. 1, således at bestemmelsen bliver

afgrænset fra at omfatte alle kilder med lugt, støv eller anden luftforurening til kun f.eks. at omfatte

forurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, i lighed med kilderne

[23]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

i erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder efter

planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 24.

Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder indenfor fødevare-, medicinal-, foder-,

fiske-, metal-, plast-, papir-, råstofudvinding- og energiindustrien samt affaldshåndteringsvirksom-

heder. Der findes i alt ca. 15.000 produktionsvirksomheder. Det er ikke alle produktionsvirksom-

heder, som forurener med lugt, støv eller anden luftforurening.

For så vidt angår øvrige virksomheder, som kan udlede lugt, støv eller anden luftforurening, og

dermed også er omfattet af den nuværende formulering i planlovens § 15 b, stk.1, kan det være

mindre virksomheder, som restauranter, pizzeriaer, cafeer, små kafferisterier, osv. Dermed skal

kommunernes tage højde for lugt, støv og anden luftforurening også i disse tilfælde, hvormed det

er gjort sværere for kommunerne at planlægge i umiddelbar nærhed af byintegrerbare erhverv som

pizzeriaer, restauranter, caféer, osv. Det kan derfor ikke udelukkes, at kommunerne fremover kan

være tilbageholdende med at planlægge for denne type erhverv, så de fremover ikke bliver en stop-

klods for den videre udvikling.

Det har ikke været hensigten med planlovsændringen fra 2017, at de byintegrerbare erhverv skal

begrænses eller skal begrænse et byudviklingsprojekt, men at det forsat skal være muligt at have

en blandet by med forskellige byfunktioner. På den baggrund vurderes det, at de nuværende regler

rammer uforholdsmæssigt bredt.

Med lovforslaget lægges derfor op til, at afgrænse planlovens § 15 b, stk. 1, således at den alene

omfatter lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistik-

virksomheder og husdyrbrug, men ikke bynære erhverv.

Forslaget vil medføre, at følgende virksomheder eksempelvis ikke længere vil være omfattet af

planlovens § 15 b, stk. 1: Autoværksteder omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, røgerier,

kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning

af madvarer på mindre end eller lig 500 kg pr. dag, mindre røgerier på havnearealer som har en

kapacitet på mindre end 500 kg pr. dag, mindre bryggerier f.eks. mikrobryggerier med en lav ka-

pacitet, brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på

mindre end 20 tons, pr. dag samt restauranter, caféer og bagerier.

Derimod vil følgende virksomheder eksempelvis fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk.

1: Renserier uanset størrelse, røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder

(herunder butikker) med tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag, bryggerier, mine-

ralvandsfabrikker og maltfabrikker, brødfabrikker og engrosbagerier.

Husdyrbrugene vil derudover fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, i lighed med pro-

duktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder.

[24]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Ved en afgræsning af planlovens § 15 b, stk. 1, skal kommunerne herefter planlægge med afstand

til eller tage hensyn til højde i forhold til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksom-

heder og husdyrbrug.

De øvrige lugtkilder, som efter afgræsningen ikke vil være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1,

bliver reguleret efter reglerne om påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Ved evt. klager fra kom-

mende naboer vil denne type virksomheder, hvis grænseværdierne er overskredet, ligesom i dag

kunne få meddelt påbud om at nedbringe forureningen.

Ændringen vil medføre en delvis tilbagerulning af den ændring, som blev indført i 2017 med plan-

lovens § 15 b, stk. 1, og er således en lempelse i planlægningen for kommunerne, som efterspurgt

af kommunerne.

2.4. Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

2.4.1. Gældende ret

Forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhusområder stammer fra blandt andet standardbyplanved-

tægten efter byplanlovene i 1925 og 1938 og blev lovfæstet i 1975, da man ønskede at opretholde

det almindeligt gældende forbud. Forbuddet er et centralt og nødvendigt styringsmiddel i planlæg-

ningen såvel på landsplan som på kommunalt niveau og nødvendigt for opretholdelse af planlovens

opdeling af landet i byzone, sommerhusområder og landzone.

Planlovens forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse er med til at modvirke tilfældig byspredning

til skade for en planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling og til at sikre, at

sommerhusområder anvendes til rekreative formål. Samtidig hindrer forbuddet et øget pres for at

udlægge nye sommerhusområder i de ubebyggede kyststrækninger, som udgør en væsentlig natur-

og landskabelig værdi, jf. de almindelige bemærkninger til L121, 2016-17 (lov nr. 668 af 8. juni

2017).

Der er følgende undtagelser fra helårsforbuddet:

•

hvis man har ejet sit sommerhus i 1 år og er pensionist, jf. planlovens § 41,

hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev udlagt som

sommerhusområde og retten ikke senere er bortfaldet, jf. planlovens § 40, stk. 1, og

hvis man har fået dispensation af kommunen efter planlovens § 40, stk. 2.

Efter fast praksis kan der gives dispensation til:

•

ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse andre virksomheder, når det er nødven-

digt af hensyn til virksomhedens drift.

[25]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

•

personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået

oplyst, at den lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse.

personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse

i sommerhuset, og

andre særlige tilfælde.

Med virkning fra 1. januar 2015 indførtes en ny § 40 a i planloven, som giver kommunerne mulig-

hed for at give dispensation til en ejers udlejning til helårsbeboelse af et sommerhus i et sommer-

husområde på de 27 små øer, der består af Agersø, Anholt, Askø inkl. Lilleø, Avernakø, Barsø,

Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nek-

selø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og Aarø.

Disse øer er ikke selvstændige kommuner, men er øer, der alle modtager ø-tilskud i henhold til §

20 i lov om kommunaludligning og generelle tilskud til kommuner og omfattes af lov om støtte til

de små øsamfund, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 21. juni 2007jf. bemærkningerne til lovforslaget

(Folketingstidende 1983-84, tillæg A, spalte 797 ff.)

Vedtagelsen af bestemmelsen i § 40 a i 2014 skal ses i lyset af, at indbyggertallet på de små øer

samlet set i perioden fra 1930 til 2010 er blevet mere end halveret, dog dækker tallet både over fald

og stigninger. Nogle øer er således i beskeden vækst.

Dispensationen til lejers helårsbeboelse følger sommerhuset indtil anvendelsesskift eller ejers

ibrugtagning til egen helårsbeboelse. I øvrigt bortfalder en dispensation ved manglende udnyttelse

efter de almindelige regler herom i planlovens § 56, stk. 1

Dispensationen til lejeres helårsbeboelse sigter på at medvirke til en gunstig udvikling på småøerne.

Det er kommunen, som vurderer, om helårsbeboelse i det pågældende sommerhus er ønskelig ud

fra kommunale forudsætninger, herunder kommunens ønsker til planlægningen for udviklingen i

området, og situationen i området. Kommunernes praksis kan derfor være forskellig fra ø til ø.

Kommunalbestyrelsen vurderer, om sommerhuset er egnet til helårsbeboelse i relation til størrelse,

faciliteter, isoleringsgrad og tilstand og lignende. Det er således ikke et krav, at huset lever op til

bygningsreglementets til enhver tid gældende isoleringskrav for helårshuse. Om sommerhuset er

helårsegnet er et retligt spørgsmål, som kan prøves ved Planklagenævnet.

Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er undtaget fra bygningsreglementets krav

om byggesagsbehandling (krav til isolering), så der vil ikke være økonomiske omkostninger til

yderligere isolering m.v., som ville kunne hindre, at sommerhuset kan udlejes til helårsbeboelse.

Bestemmelserne i kapitel VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder heller ikke

anvendelse på sommerhuse, der tillades udlejet til helårsbeboelse efter § 40 a.

Kommunalbestyrelsens afgørelse af en dispensationsansøgning efter § 40 a, kan påklages til Plan-

klagenævnet, for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Planklagenævnet

[26]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

kan f.eks. efterprøve, om en meddelt dispensation holder sig indenfor grænserne i dispensations-

bestemmelsen.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med forslaget vil kommunalbestyrelsen for Læsø Kommune få mulighed for at give dispensation

til en ejers udlejning til helårsbeboelse af et sommerhus på Læsø på tilsvarende måde, som kom-

munerne for de 27 småøer kan give dispensation efter § 40 a.

Bestemmelsen i § 40 a, stk. 3, jf. stk. 1, opremser udtømmende hvilke øer, der er omfattet, hvorfor

det er nødvendigt at ændre § 40 a for at lade Læsø være omfattet.

Læsø er den mindst befolkede, ikke-brofaste ø, der i dag ikke er omfattet af den særlige § 40 a.

Læsøs befolkningstal er faldet fra 2.003 beboere i 2008 til 1.807 i 2018, selvom Læsø Kommune

har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbeboelse på øen. Dermed minder udfordringerne

på Læsø om dem, som de 27 småøer har været udsat for igennem flere år.

En ændring af § 40 a til også at omfatte Læsø vil give kommunen flere muligheder for at tiltrække

fastboende, hvilket vil kunne medvirke til en gunstig udvikling på øen.

Der ændres ikke i øvrigt i indholdet af den eksisterende § 40 a udover, at den fremadrettet også vil

omfatte Læsø. Kommunalbestyrelsen vil derfor, som i dag efter § 40 a, altid skulle foretage en

konkret vurdering af en ansøgning om dispensation i forhold til kommunens ønsker til udvikling i

området, herunder kapaciteten af fritidsboliger og situationen i området.

2.5. Opfølgning på anbefalingerne fra Ekspropriationsudvalget

Det foreslås, at borgernes retsstilling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gen-

nemsigtighed om ekspropriation efter planloven og indførelse af 5-årig solnedgangsklausul for lo-

kalplaner som ekspropriationsgrundlag.

De foreslåede ændringer bygger på Ekspropriationsudvalgets anbefalinger, jf. afsnit 7 i Ekspropri-

ationsudvalgets betænkning nr. 1569, juni 2018, som erhvervsministeren kan tiltræde med de til-

pasninger, der fremgår af bemærkningerne nedenfor.

2.5.1. Krav til ekspropriation i medfør af planlovens § 47, stk. 1

2.5.1.1. Gældende ret

For alle ekspropriationer gælder det, at grundlovens § 73 skal overholdes. Det følger heraf, at ingen

kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Dette kan kun ske ifølge lov

og mod fuldstændig erstatning.

Ejendomsretten er endvidere beskyttet efter den Europæiske Menneskerettighedskonvention

(EMRK), 1. tillægsprotokol, artikel 1, hvorefter enhver fysisk eller juridisk person har ret til respekt

for sin ejendom, således at ingen må berøves sin ejendom, hvis det ikke er i samfundets interesse

[27]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

og i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat ved lov og følger af folkerettens alminde-

lige principper.

Kommunernes adgang til at ekspropriere til realisering af en lokalplan findes i den nugældende

planlovs § 47, stk. 1, og forudsætningen for at kunne ekspropriere er ifølge denne bestemmelse, at

der foreligger en vedtaget og offentligt bekendtgjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tids-

punkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation.

Ekspropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen (eller byplanved-

tægten). Skal arealer uden for lokalplanens område eksproprieres for at realisere indholdet af lo-

kalplanen, for eksempel til at sikre adgangsvej eller midlertidig ekspropriation til brug for arbejds-

arealer, må der tilvejebringes en ny lokalplan.

En lokalplan tilsidesætter ikke krav om tilladelser m.v. efter anden lovgivning. Kravet om lovlighed

indebærer derfor, at nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsfor-

målet skal være meddelt i fornødent omfang på ekspropriationstidspunktet.

Lokalplanen (eller byplanvedtægten) må endvidere indeholde præcise og detaljerede bestemmelser

om det projekt, der ønskes gennemført. Der kan derfor ikke eksproprieres på grundlag af en ram-

melokalplan, dvs. en lokalplan, som ikke indeholder ”nærmere regler”, jf. planlovens § 13, stk. 5.

Det forhold, at der foreligger en vedtaget lokalplan, er ikke i sig selv tilstrækkeligt for at kunne

ekspropriere. Ekspropriationen skal ifølge planlovens § 47, stk. 1, også være af ”væsentlig betyd-

ning” for virkeliggørelse af lokalplanen, jf. herved kravet om, at ekspropriation skal være nødven-

dig til realisering af formålet, som kan udledes af grundlovens § 73, hvorefter ingen kan tilpligtes

at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. I tæt sammenhæng med grundlovens nød-

vendighedskrav må ekspropriation endvidere ske under hensyn til den almindelige forvaltningsret-

lige grundsætning om proportionalitet, hvorefter tvangsmæssige indgreb ikke må gå videre, end

opnåelse af formålet kræver.

Det følger heraf, at ekspropriation skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af

ekspropriationsformålet, ligesom indgrebet og betydningen heraf for den ejer af ejendom, som vil

skulle eksproprieres, skal stå i et rimeligt forhold til de almene samfundsinteresser, som forfølges

med ekspropriationen. Selv om planlovens ekspropriationshjemmel efter ordlyden er ganske vidt-

gående, viser praksis fra såvel klagenævn som domstolene, at der foretages en indgående prøvelse

af såvel nødvendighed som rimelighed.

Hjemlen til ekspropriation i planlovens § 47, stk. 1, er ikke begrænset til offentlige formål. En

sådan begrænsning kan heller ikke udledes af grundlovens krav om, at ekspropriation kun kan ske,

når almenvellet kræver det. Ekspropriation til fordel for en privat aktør er således ifølge retspraksis

ikke udelukket, hvis ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundshensyn. Når kommunalbe-

styrelsen vedtager en lokalplan, skal det ske ud fra saglige og planlægningsmæssige interesser,

hvilket derfor som udgangspunkt vil være udtryk for almene samfundsinteresser. Imidlertid kan

[28]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

dette forhold ikke i sig selv sidestilles med, at det er nødvendigt at ekspropriere til lokalplanens

virkeliggørelse. I retspraksis er det således også fastslået, at det gælder et skærpet nødvendigheds-

krav, hvis ekspropriation skal ske til fordel for private.

Det følger endvidere af betingelsen om, at ekspropriation skal være nødvendig, at ekspropriatio-

nens formål ikke må kunne opnås med mindre indgribende midler. Det indebærer for det første, at

ekspropriationen ikke må omfatte et større areal end nødvendigt.

Hvis lodsejeren for det andet tilkendegiver selv at ville realisere lokalplanen - eksempelvis en bo-

ligudstykning - vil ekspropriation heller ikke være nødvendig. Hjemlen til at ekspropriere angår

virkeliggørelse af en lokalplan, men det er i relation hertil ikke afgørende, at det er kommunen,

som skal forestå denne virkeliggørelse. Vil og kan ejeren, eller nogen, ejeren har indgået aftale

med, selv forestå virkeliggørelsen, kan der ikke eksproprieres.

Det er endvidere en betingelse, at ekspropriationen skal være tidsmæssig aktuel. Der skal være et

aktuelt behov for realisering af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de planmæssige rammer

for. Også i relation hertil må kommunalbestyrelsen kunne redegøre for, hvilke vurderinger der lig-

ger til grund for beslutningen.

Selv om ekspropriationen kan anses for nødvendig og tidsmæssig aktuel, følger det endelig af prak-

sis, at ekspropriation alligevel kan blive tilsidesat, hvis ekspropriationen ikke står i et rimeligt for-

hold til den almene interesse, som forfølges med formålet. Der skal således foretages en nærmere

afvejning mellem de almene interesser, som forfølges med ekspropriationen, herunder tyngden af

disse, i forhold til indgrebets betydning for ejeren af den ejendom, der vil skulle eksproprieres.

Kravet om rimelighed og forholdsmæssighed må således vurderes konkret med hensyn til indgre-

bets karakter og betydning for de involverede.

I afsnit 2.5.1.1.1-2.5.1.1.6 nedenfor uddybes betingelserne for ekspropriation i medfør af planloven

på baggrund af Ekspropriationsudvalgets betænkning om ekspropriation (nr.1569, juni 2018). I af-

snit 2.5.1.1.7 redegøres for kommunernes anvendelse af planlovens § 47, stk. 1, i perioden 2010-

17.

2.5.1.1.1. Nærmere om kravet om, at der skal foreligge en vedtaget og offentliggjort lokalplan (eller

byplanvedtægt)

Indtil 2009 gav planlovens § 47, stk. 1, også kommunerne hjemmel til at ekspropriere til byudvik-

ling på grundlag af kommuneplanen, hvis ekspropriationen ville være af væsentlig betydning for

at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen. Denne hjem-

mel blev ophævet ved lov nr. 512 af 12. juni 2009 om ændring af planloven.

Efter ændringen af planlovens § 47 i 2009 kan ekspropriation efter planloven først ske, når der er

fastlagt en detaljeret planlægning i en lokalplan, og denne er vedtaget af kommunalbestyrelsen.

Der kan således ikke eksproprieres på grundlag af et forslag til lokalplan. Kommunen kan fortsat

ekspropriere lokalplanlagte arealer udlagt til boliger eller erhverv (byudvikling). Ekspropriation vil

[29]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

dog i sådanne tilfælde være udelukket, hvis lodsejeren – uanset om det er landmanden eller en

entreprenør – selv ønsker at virkeliggøre lokalplanen. Det forudsætter dog, at der er tale om et

ekspropriationsformål, som det er muligt at realisere for ejeren, hvilket normalt ikke vil være til-

fældet for ekspropriation til fordel for et offentligt formål. Det forudsættes endvidere, at ejerens

ønske om selv at ville realisere lokalplanen er seriøst og realistisk, herunder i tidsmæssig hen-

seende.

Da ekspropriationsgrundlaget i medfør af § 47 er en lokalplan, er det også lokalplanen, som danner

rammerne for til hvilke formål, der kan eksproprieres. Har lokalplanbestemmelser, som ekspropri-

ation sker til virkeliggørelse af, ikke hjemmel i lokalplankataloget i planlovens § 15, stk. 2, er

ekspropriation således ikke muligt. Ekspropriationshjemlen i planlovens § 47 er ganske bred, når

der henses til rækkevidden af det, der kan reguleres i en lokalplan, jf. lokalplankataloget i planlo-

vens § 15, stk. 2, samt formålsbestemmelsen i lovens § 1. Herved adskiller planlovens § 47 sig også

fra andre kommunale ekspropriationshjemler, hvor ekspropriation typisk er begrænset til de særlige

anlæg, som er reguleret af den pågældende lov, eksempelvis ekspropriation til vejformål efter vej-

lovens § 96, ekspropriation til spildevandsanlæg m.v. efter miljøbeskyttelseslovens § 58 og ekspro-

priation til kollektive varmeforsyningsanlæg m.v. efter varmeforsyningslovens § 16.

Bredden af anvendelsesområdet for planlovens § 47 ændrer imidlertid ikke på, at de almindelige

ekspropriationsretlige betingelser skal være opfyldt. Dette illustreres også af klagenævns- og rets-

praksis, jf. nærmere nedenfor i afsnit 2.5.1.1.2-2.5.1.1.6.

Lokalplanen eller byplanvedtægten skal endvidere, som nævnt oven for, indeholde præcise og de-

taljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført. Der kan derfor ikke eksproprieres

på grundlag af en rammelokalplan, det vil sige en lokalplan, som ikke indeholder ”nærmere regler”,

jf. planlovens § 13, stk. 5. Hvis det projekt, som ønskes gennemført med ekspropriationen, ikke er

reguleret i eller er i strid med eksempelvis en ældre lokalplan, vil der heller ikke være hjemmel til

at ekspropriere. Det vil være nødvendigt at tilvejebringe en ny lokalplan, som regulerer projektet

nærmere, og først herefter vil der kunne gennemføres ekspropriation på grundlag heraf.

En lokalplan tilsidesætter ikke krav om tilladelser m.v. efter anden lovgivning. Kravet om lovlighed

indebærer derfor, at nødvendige tilladelser og dispensationer til realisering af ekspropriationsfor-

målet skal være meddelt i fornødent omfang på ekspropriationstidspunktet, eksempelvis en land-

zonetilladelse eller en dispensation fra naturbeskyttelseslovgivningen. Hermed sikres det, at der

ikke gennemføres en ekspropriation til et formål, som efterfølgende ikke lader sig realisere som

følge af manglende tilladelser i henhold til anden lovgivning.

Det er ifølge praksis ikke afgørende, om det er kommunen, der har afgørelseskompetencen i forhold

til yderligere nødvendige tilladelser. Spørgsmål om, hvorvidt de fornødne tilladelser foreligger, er

også genstand for klagenævnets prøvelse ved en klage over ekspropriationen.

2.5.1.1.2. Nærmere om kravet om, at ekspropriation skal ske til fordel for almenvellet (almene

samfundsinteresser)

[30]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det følger af grundlovens § 73, at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet

kræver det. Almenvellet er ikke nærmere defineret, men fortolkes i praksis således, at det formål,

der eksproprieres til, skal tjene almene, saglige, samfundsinteresser. Det betyder også, at spørgs-

målet om, hvornår der foreligger almene samfundshensyn, indeholder et politisk element, og at

opfattelsen heraf kan udvikle sig over tid.

Det følger som tidligere anført af planlovens § 15, stk. 2, at der er ganske vide rammer for, hvad

der kan planlægges for i en lokalplan. Det er samtidig en betingelse, at der med lokalplanen og

dennes bestemmelser kun må varetages saglige planlægningsmæssige hensyn. Dette spørgsmål kan

prøves af klageinstansen, hvorimod kommunens vurdering af lokalplanens hensigtsmæssighed in-

den for disse rammer ikke kan prøves/påklages.

Kommunalbestyrelsens tilvejebringelse af en lokalplan ud fra saglige og planlægningsmæssige in-

teresser og på grundlag af den forudgående borgerinddragelse, som følger af planlovens krav om

offentlighed før lokalplanens endelige vedtagelse, vil som udgangspunkt være udtryk for vareta-

gelse af almene samfundshensyn. På denne baggrund er spørgsmål om varetagelsen af almene sam-

fundshensyn sjældent genstand for en dybere behandling i klagesager og retssager om prøvelse af

ekspropriationens lovlighed.

At en lokalplan er udtryk for, hvad kommunalbestyrelsen anser som en hensigtsmæssig samfunds-

mæssig udvikling af området, kan imidlertid ikke i sig selv sidestilles med, at det også er nødven-

digt at ekspropriere til lokalplanens virkeliggørelse. Om dette nødvendighedskrav er opfyldt, er

således en juridisk vurdering, som prøves af de administrative klageinstanser og af domstolene.

I klagenævnets prøvelse af kommunens skønsmæssige afvejning af ekspropriationens nødvendig-

hed og ”rimelighed” i den konkrete situation kan tyngden af de bagvedliggende almene hensyn

imidlertid indgå. Det ses i klagenævnsafgørelser eksempelvis formuleret således: ”…. om den al-

mene interesse, der er knyttet til det foreliggende projekt, er så tungtvejende, at ejerens interesse i

fortsat at kunne råde over arealet bør vige herfor”.

Domstolene kan tilsvarende fokusere på, om lovgrundlaget og nødvendighedsbetingelsen er op-

fyldt, og kan som led heri inddrage, hvor tungtvejende almene hensyn der er tale om. Det ses ek-

sempelvis i MAD 2011.2303 B om Holbæk Kommunes ekspropriation af en tidsbegrænset leje-

kontrakt til virkeliggørelse af en lokalplan for centerformål på Holbæk Havn med henblik på salg

af arealet til opførelse af en ny retsbygning.

Der var i 2002 tilvejebragt en lokalplan, som fastlagde rammerne for udviklingen af den tidligere

erhvervshavn i Holbæk med henblik på en omfattende byomdannelse af området til boliger og

lettere erhverv, og denne planlægning var efterfølgende gradvist realiseret blandt andet ved inddra-

gelse af kommunalt ejede havnearealer, som hidtil havde været lejet ud til havnerelatererede virk-

somheder, herunder ved tidligere ekspropriationer (f.eks. MAD 2004.406 NKN). Det aktuelle hav-

neareal var ikke inddraget i de første faser, men i forbindelse med domstolsreformen fremkom der

i 2006 ønske fra staten om placering af en ny retsbygning på havneområdet, hvorefter arealet kom

[31]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

i spil til brug herfor. Der blev i 2009 udarbejdet en ny lokalplan for centerformål og boliger i for-

længelse af den igangsatte byomdannelsesproces. Denne lokalplan omfattede det pågældende areal.

Det havde ikke været muligt at opnå frivillig aftale med lejeren om en tidligere opsigelse af den

uopsigelige lejekontrakt, som først udløb i 2015, hvorefter ekspropriation blev besluttet i december

2009. Ekspropriationen blev opretholdt af Naturklagenævnet (MAD 2010.1618 NKN), og denne

afgørelse blev opretholdt af Retten i Holbæk (MAD 2011.2303 B). Det blev lagt til grund, at ek-

spropriationen skete på grundlag af en lovlig lokalplan og ud fra saglige hensyn. Byretten anførte

i forlængelse heraf, at der ”ikke [var] fundet grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn, om at den

almene interesse i at kunne fortsætte videreudviklingen af havneområdet til et moderne byområde

har en sådan vægt, at [lejerens] interesser i at kunne fortsætte sin virksomhed på det pågældende

område må vige herfor”.

Den citerede præmis udgør en del af rettens prøvelse af nødvendigheden, men heri inddrages også

en stillingtagen til tyngden af den almene, byplanmæssige interesse bag ekspropriationen.

2.5.1.1.3. Nærmere om spørgsmålet om ekspropriation til fordel for private

Hjemlen til ekspropriation i planlovens § 47, stk. 1, er ikke begrænset til rent offentlige formål. Det

er således ikke i sig selv afgørende, hvem der skal realisere ekspropriationsformålet, hvilket heller

ikke kan udledes af grundlovens krav om, at ekspropriation kun kan ske, når ”almenvellet kræver

det”. Det er fast antaget i praksis, at ekspropriation til fordel for private ikke er udelukket, hvis

ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundshensyn.

Modvægten hertil er, at der ifølge praksis gælder et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropria-

tionen skal ske til fordel for private. Dette er gennem årene fastlagt i en række afgørelser fra Na-

turklagenævnet og Natur- og Miljøklagenævnet, og for nylig i en afgørelse fra Planklagenævnet

(MAD 2017.161 PKN), hvor det anføres: ”Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere er

ikke begrænset til offentlige formål, men omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til for-

del for private – under forudsætning af, at der er tale om almene planlægningsmæssige interesser i

arealafståelsen. I tilfælde af ekspropriation til fordel for private er kravene således skærpet i forhold

til ekspropriation til offentlige formål”. Illustrerende herfor er en sag om ekspropriation til fordel

for udvidelse af en konkret virksomhed i Haastrup på Fyn, som refereres nedenfor under omtalen

af nødvendighedskravet og rimelighedsbetingelsen (MAD 2007.1628 NKN og MAD 2008.2057B).

Et andet spørgsmål er i denne forbindelse, hvorledes begreberne offentligt og privat afgrænses i

relation til ekspropriation. Dette er svært at besvare entydigt.

I sagen om virksomhedsudvidelsen på Fyn (MAD 2007.1628 NKN og MAD 2008.2057B), mente

klagenævnet, at ekspropriationen skete til fordel for en konkret privat virksomhed. Tilsvarende

gjaldt i MAD 2004.406 NKN om ekspropriation af (en anden) tidsbegrænset lejekontrakt fra Hol-

bæk Havn, da kommunen havde overdraget arealet til en privat investor, som skulle forestå byom-

dannelsen af området. Organisationsformen hos den, der eksproprieres til fordel for, er ikke afgø-

rende i sig selv. Ekspropriation til fordel for en privat forening, som ønsker at etablere for eksempel

en golfbane eller en flugtskydebane (jf. MAD 2010.917 V), anses i denne relation også at ske til

[32]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

fordel for en privat aktør med de deraf følgende skærpede krav til nødvendighed m.v., jf. ovenfor.

Om privatejede golfbaner og nødvendighedskravet kan fra praksis nævnes

KFE1993.215.NKN/NKO.1993.3, hvor Naturklagenævnet afviste ekspropriation af 20 ha til fordel

for anlæg af en golfbane, idet nævnet fandt, at erhvervelsen af de 20 ha ikke var nødvendig for at

anlægge en golfbane på internationalt niveau. I KFE1996.132NKN accepterede Naturklagenævnet

ekspropriation af et areal på 1,7 ha til udvidelse af en golfbane, idet man fandt ekspropriationen

nødvendig og planlægningsmæssig velbegrundet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ikke

påvirkede ekspropriationens lovlighed, at det eksproprierede areal blev overdraget til et privat sel-

skab med henblik på selskabets virkeliggørelse af lokalplanen.

Der har i klagenævnspraksis ikke været tvivl om, at ekspropriation til forsyningsanlæg til vand-,

varme- og spildevand m.v. har været anset som et offentligt formål – uagtet at ekspropriationen her

i visse tilfælde sker til fordel for selskaber organiseret under privatretlige former. Udviklingen på

forsyningsområdet betyder, at mange af sådanne anlæg i dag etableres af selskaber, som er etableret

på privatretligt grundlag, særligt efter vedtagelsen af vandsektorloven, hvorefter kommunale vand-

og spildevandsforsyninger med virkning fra 1. januar 2010 skulle udskilles i privatretlige aktie-

eller anpartsselskaber. De fleste vand- og spildevandsforsyningsselskaber er fortsat fuldt ud ejet af

den kommune, som de er udskilt fra, men udviklingen går i retning af fusioner på området således,

at ejerkredsen bag de enkelte vandselskaber omfatter flere kommuner, hvorved den direkte tilknyt-

ning til de oprindelige ejerkommuner udvandes. I taksationspraksis anses ekspropriation til forsy-

ningsanlæg, eksempelvis regnvandsbassiner og solenergianlæg, fortsat som ekspropriation til et

offentligt formål, selv om anlægget ikke skal drives af en offentlig myndighed, men af et privatret-

ligt selskab. Der må herved også henses til, at sådanne selskaber efter speciallovgivningen normalt

skal drives under overholdelse af hvile i sig selv-princippet, det vil sige med krav om, at de ikke

uden særlig hjemmel må give overskud eller underskud, og med krav om regnskabsmæssig adskil-

lelse, dels mellem de forskellige forsyningsgrene og dels i forhold til ”tilknyttede” aktiviteter. Det

kan imidlertid ikke udelukkes, at en øget privatisering af området på længere sigt kan ændre herpå

med en skærpelse af nødvendighedsvurderingen til følge.

Der er også andre eksempler på, at aktiviteter, som traditionelt anses som offentlige, drives på

privat grundlag, eksempelvis fri- og efterskoler. Selv om organiseringsformen er privat, vil ekspro-

priation kunne ske med henblik på opnåelse af offentlige formål. Det vil i den forbindelse forment-

lig kunne indgå i vurderingen, om der er regler i speciallovgivningen, som forhindrer, at aktiviteten

kan drives med profit for øje.

Som nævnt, følger det af klagenævnspraksis, at ekspropriation til fordel for private er muligt i

medfør af planlovens § 47, men at prøvelsen af nødvendigheden i givet fald intensiveres. Ved denne

prøvelse kan formålet med den privatretlige aktivitet indgå. Der er således næppe tvivl om, at prø-

velsen af nødvendigheden er større ved ekspropriation til fordel for en privat virksomheds udvi-

delse eller en jagtforenings etablering af en skydebane, end ved ekspropriation til fordel for et for-

syningsselskabs etablering af et regnvandsbassin eller en efterskoles udvidelse, og at tyngden af de

almene hensyn bag projektet også indgår i denne vurdering, jf. for eksempel MAD 2013.1236

NMK.

[33]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

2.5.1.1.4. Nærmere om kravet om nødvendighed

Ud over lovlighedskravet skal det ekspropriationsretlige nødvendighedskrav tillige være opfyldt.

Dette krav kan udledes af grundlovens krav om, at ekspropriation skal være påkrævet af almenvel-

let, og er i planlovens § 47, stk. 1, udtrykt ved, at ekspropriation kun kan ske, når det vil være af

”væsentlig betydning” for virkeliggørelse af lokalplanen. Heri ligger også, at ekspropriation skal

ske under iagttagelse af proportionalitetsprincippet, hvorefter ekspropriation ikke må anvendes,

hvis en mindre indgribende foranstaltning er tilstrækkeligt, ligesom indgrebet må ikke udstrækkes

længere end nødvendigt.

Det følger heraf, at ekspropriationen skal være nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af

ekspropriationsformålet, ligesom indgrebet og betydningen heraf for lodsejeren skal stå i et rimeligt

forhold til de almene interesser, som forfølges med ekspropriationen.

Ekspropriationen må således ikke omfatte et større areal end nødvendigt. Som følge heraf påhviler

der kommunalbestyrelsen en pligt til at undersøge alternative løsninger og for ejeren mindre ind-

gribende foranstaltninger. Hvis der er tvivl om, hvorvidt det samme formål kan opnås ved at lade

ekspropriationen omfatte et mindre areal eller en alternativ og mindre indgribende løsning - ek-

sempelvis et servitutpålæg - kan denne tvivl i sig selv føre til, at ekspropriationen ophæves.

Overholdelse af nødvendighedskravet stiller krav til kommunens forudgående undersøgelser og

dokumentation, ligesom sådanne overvejelser i relevant omfang må indgå i begrundelsen for ek-

spropriationsbeslutningen. Ophæves en ekspropriation som følge af kommunens mangelfulde un-

dersøgelse af behovet eller som følge af en mangelfuld begrundelse, er en ny ekspropriation ikke

nødvendigvis udelukket, hvis de retlige mangler afhjælpes.

Som eksempel kan nævnes MAD 2013.2145 NMK, hvor Ringsted Kommunes ekspropriation til

boldbane i en mindre landsby blev ophævet, blandt andet som følge af manglende befolknings-

mæssigt grundlag, men efter nye oplysninger fra kommunen genoptog nævnet sagen og stadfæstede

herefter ekspropriationen i MAD 2014.130 NMK. Tilsvarende kan der henvises til KFE 1995.172

om en ekspropriation til etablering af en støjvold, hvorved en påkrævet støjafskærmning af en na-

bovirksomhed kunne muliggøres. Naturklagenævnet ophævede ekspropriationen, da det efter det

oplyste ikke kunne udelukkes, at støjproblemet kunne være løst på virksomhedens egen ejendom,

og da der ikke var indhentet tilstrækkelige oplysninger om hverken effekt eller omkostninger ved

sådanne alternativer uden ekspropriation. Afgørelsen kan læses som udtryk for manglende over-

holdelse af officialprincippet og ville set i det lys ikke være til hinder for gennemførelse af en ny

ekspropriation, hvis tilstrækkelige undersøgelser viste, at der ikke forelå realistiske alternativer. Se

også U 2010.2049 V, der er refereret nedenfor.

Spørgsmålet om nødvendigheden af ekspropriationens omfang er ikke det samme som nødvendig-

heden af placeringen af det anlæg eller den foranstaltning, der eksproprieres til. Selv om placerin-

gen er fastlagt i den forudgående lokalplan, kan dette spørgsmål i nogle tilfælde være genstand for

prøvelse af klagenævnet.

[34]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

I MAD 2008.221 NKN ophævede et flertal i Naturklagenævnet således Allerød Kommunes ek-

spropriation af en lokalplanlagt vejadgang til et nyt boligområde, da det ikke i tilstrækkeligt omfang

var dokumenteret, at der ikke fandtes andre mindre indgribende muligheder for etablering af veja-

dgangen. At den lokalplanlagte vejadgang efter kommunens opfattelse i planmæssig henseende var

den mest hensigtsmæssige, kunne ikke i sig selv begrunde ekspropriation. I MAD 2013.1169 NMK

vedrørende ekspropriation af arealer til udendørs idrætsformål og pladskrævende arrangementer

ved Dyrskuepladsen i Roskilde havde kommunen afvist lodsejerens forslag til fire alternative pla-

ceringsmuligheder. Natur- og Miljøklagenævnet forholdt sig til indsigelsen, men fandt ikke grund-

lag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der ikke var alternative placeringsmuligheder,

hvilket blev tiltrådt af såvel byretten som landsretten, jf. Retten i Roskildes dom af 11. november

2016, der med henvisning til grundene i dommen er stadfæstet af Østre Landsret (Østre Landsrets

dom af 22. november 2017, 8. afd. nr. B-2748-16). I andre tilfælde er placeringen dog givet af

omstændighederne og vil ikke være et tema af reel betydning, jf. for eksempel NKM 32-00019

m.fl. af 12. marts 2014 vedrørende psykiatrisk afdeling til Vejle Sygehus, hvor det var afgørende,

at den nye psykiatriske afdeling blev placeret i nærhed til det eksisterende sygehus og dettes soma-

tiske afdelinger.

Hvis en frivillig aftale om salg eller afståelse af andre rettigheder kan indgås, er ekspropriation ikke

nødvendig. Det skal derfor i dialog med ejeren afklares, inden ekspropriation iværksættes, om der

kan indgås en sådan aftale. Der gælder ikke nogen pligt for kommunen til i denne dialog at strække

sig langt for herved at opnå en frivillig aftale og dermed undgå ekspropriation, hverken i relation

til indgrebets omfang (forudsat at omfanget er nødvendigt) eller erstatningens størrelse, jf. herved

for eksempel den føromtalte dom vedrørende ekspropriation af arealer til udendørs idrætsformål

og pladskrævende arrangementer ved Dyrskuepladsen i Roskilde.

Hjemlen til at ekspropriere skal angå virkeliggørelse af en lokalplan, men det er i relation hertil

ikke afgørende, at det er kommunen, som skal forestå denne virkeliggørelse. Vil og kan ejeren,

eller nogen, ejeren har indgået aftale med, selv forestå virkeliggørelsen, kan der ikke eksproprieres.

Hvis lodsejeren således tilkendegiver selv at ville realisere lokalplanen - eksempelvis en boligud-

stykning - vil dette skulle undersøges nærmere, inden ekspropriation eventuelt iværksættes. Det

forudsætter dog, at der er tale om et ekspropriationsformål, som det er muligt for ejeren selv at

realisere. Ejeren vil for eksempel normalt ikke kunne forestå realiseringen af en lokalplan til of-

fentlige formål. Se for eksempel U 2012.1576 V om Aarhus Kommunes ekspropriation af større

arealer til brug for udvidelse af Skejby Sygehus (kommuneplanekspropriation), hvor Naturklage-

nævnet afviste et synspunkt fra ejeren om selvrealisering af sygehusrelatererede funktioner. Næv-

net henviste, til, at der var tale om mindre service- og parkeringsfaciliteter, der skulle etableres som

en integreret del af hospitalsprojektet, og som i øvrigt var tænkt placeret uden for den pågældende

lodsejers areal. Det blev tiltrådt af landsretten med bemærkning om, at det var uangribeligt, at re-

gionen havde besluttet, at projektet skulle gennemføres uden privat medvirken.

2.5.1.1.5. Nærmere om kravet om tidsmæssig aktualitet

[35]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det er endvidere en betingelse, at ekspropriationen skal være tidsmæssig aktuel (aktualitetskravet).

Der skal være et aktuelt behov for realisering af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de plan-

mæssige rammer for. Også i relation hertil må kommunalbestyrelsen kunne redegøre for, hvilke

vurderinger der ligger til grund for beslutningen. I klagenævnspraksis tillægges det i denne forbin-

delse afgørende betydning, om kommunalbestyrelsen i budgettet har afsat midler til gennemførel-

sen af projektet. Hvis ikke der foreligger konkrete planer og behov for projektets realisering, og

hvis ikke der er afsat midler hertil, vil ekspropriationen som udgangspunkt blive ophævet. Hvis

ekspropriationen sker til fordel for andre end kommunen, må kommunen ligeledes sikre, at det er

realistisk, at ekspropriationsformålet kan og vil blive realiseret.

Dette illustreres af Vestre Landsrets dom i U 2010.2049 V og tillige af Natur- og Miljøklagenæv-

nets afgørelse i MAD 2012.1788 NMK.

I U 2010.2049 V ophævede Vestre Landsret – i modsætning til Naturklagenævnet og byretten - en

ekspropriation, der var foretaget med henblik på etablering af en flugtskydebane til brug for en

jagtforening. Naturklagenævnet havde i sin afgørelse lagt til grund, at anvendelsen ønskedes reali-

seret hurtigst muligt, samt at kommunen havde fremsat et forligstilbud om erstatning for det ek-

sproprierede areal til lodsejeren. Landsretten anførte, at der ikke hermed var sket nogen afklaring

af, hvilke øvrige udgifter etableringen af anlægget ville medføre, eller hvorledes sådanne udgifter

kunne finansieres. Det fandtes herefter ikke bevist, at der var truffet de nødvendige økonomiske

dispositioner med henblik på at virkeliggøre projektet, og ekspropriation blev ophævet. Landsretten

henviste i øvrigt ligeledes til, at kommunens oplysninger om det konkrete behov for etablering af

en flugtskydningsbane i området – hvilke oplysninger lå til grund for nævnets afgørelse - var af

ældre dato fra før lokalplanens vedtagelse.

I MAD 2012.1788 NMK førte manglende dokumentation for et konkret behov også til ophævelse

af Favrskov Kommunes ekspropriation af 5.400 m2 til virkeliggørelse af en lokalplan for et bycen-

ter i en mindre by. Ekspropriationen var igangsat på foranledning af en ejer af en eksisterende

butiksejendom i området, som ønskede en udvidelse af centret. Efter forgæves forhandlinger med

ejeren af arealet eksproprierede kommunen. Det fremgik, at kommunen flere gange over for bu-

tiksejeren havde anmodet om en uddybning og konkretisering af behovet for udvidelsen af centret,

og at disse forespørgsler var besvaret forholdsvis overordnet. Natur- og Miljøklagenævnet ophæ-

vede ekspropriationen med henvisning til, ”at de oplyste planer for anvendelsen af det eksproprie-

rede areal har en sådan generel og upræcis karakter, at der ikke hermed foreligger et tilstrækkeligt

konkret behov for opførelse af nyt byggeri, udvidelse af eksisterende virksomhed el.lign., at denne

interesse har en sådan væsentlig karakter, at ejerens interesse i forsat at kunne anvende og have

rådighed over det aktuelle areal bør vige herfor”. Selv om kommunen havde oplyst, at arealet ef-

terfølgende ville blive udbudt på sædvanlige kommunale salgsvilkår, må afgørelsen også ses som

et eksempel på den ovenfor omtalte skærpede nødvendighedsvurdering ved ekspropriation til pri-

vate formål.

2.5.1.1.6. Nærmere om kravet om rimelighed/forholdsmæssighed

[36]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Selv om ekspropriationen kan anses for nødvendig og tidsmæssig aktuel, følger det af praksis, at

ekspropriation alligevel kan blive tilsidesat, hvis ekspropriationen ikke står i et rimeligt forhold til

den almene interesse, som forfølges med formålet (kravet om rimelighed/forholdsmæssighed).

Spørgsmålet er også omtalt ovenfor i afsnit 2.5.1.1.2 og 2.5.1.1.3 om almenvellet og ekspropriation

til fordel for private og angår nærmere afvejningen mellem de almene interesser, som forfølges

med ekspropriationen, herunder tyngden af disse, i forhold til indgrebets betydning for ejeren. Kra-

vet om rimelighed og forholdsmæssighed må således vurderes konkret med hensyn til indgrebets

karakter og betydning for de involverede.

Som eksempel herpå kan henvises til den ovenfor nævnte sag i MAD 2007.1628 NKN, hvor en

ekspropriation af et landbrugsareal til fordel for en privat virksomheds udvidelsesmuligheder blev

ophævet. Sagen angik en lokalplan fra 1996, der havde til formål at sikre udvidelsesmuligheder for

to virksomheder i den mindre by Håstrup på Fyn. I 2006 gennemførte kommunen ekspropriation

af ca. 1,1 ha landbrugsjord på grundlag af lokalplanen. Ekspropriationen skete til fordel for en

tilstødende privat virksomhed, som igennem flere år havde forsøgt at udvide sine aktiviteter, hvilket

ikke havde været muligt, da lodsejeren fortsat ønskede at anvende arealet landbrugsmæssigt og

derfor ikke ønskede at sælge. Nævnet lagde til grund, at ekspropriationen var lovlig og tidsmæssig

aktuel, samt at ekspropriationen var af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. Nød-

vendighedskravet var derfor retligt set opfyldt. Naturklagenævnet tilføjede imidlertid herefter:

”Udover at efterprøve det retlige grundlag for ekspropriationen kan Naturklagenævnet ifølge plan-

lovens § 58, stk. 1, nr. 2, også prøve det kommunale skøn, dvs. om ekspropriationen er rimelig i

den konkrete situation. Selv om kommunalbestyrelsen har vedtaget en lokalplan med det formål at

sikre virksomhederne udvidelsesmuligheder, er det ikke dermed givet, at disse muligheder skal

realiseres ved et tvangsmæssigt indgreb.” Et flertal i nævnet fandt herefter ikke, at virksomhedens

interesser i at udvide det pågældende sted var så væsentlige, at lodsejerens interesser i fortsat at

kunne anvende arealet til landbrugsproduktion burde vige herfor. Afgørelsen blev stadfæstet af

byretten, jf. MAD 2008.2057 B.

Selvom ekspropriationsformålet i ovenstående sag var lovligt og nødvendighedsbetingelsen op-

fyldt, blev ekspropriationen således ophævet ud fra en afvejning af hensynene til den private virk-

somheds interesser i udvidelse i forhold til ejerens interesser i at fortsætte den eksisterende drift.

Det er ikke sikkert, at denne afvejning var faldet ud på samme måde, hvis ekspropriationen var sket

til virkeliggørelse af et offentligt formål, eksempelvis udvidelse af en skole eller etablering af are-

aler til boldbaner.

Selv om planlovens ekspropriationshjemmel efter ordlyden er ganske vidtgående, viser hidtidig

nævnspraksis og retspraksis således, at der foretages en indgående prøvelse af såvel ekspropriatio-

nens nødvendighed som rimelighed.

2.5.1.1.7. Kommunernes anvendelse af planlovens § 47, stk. 1

Som led i Ekspropriationsudvalgets arbejde er der medio 2017 udsendt en spørgeskemaundersø-

gelse til samtlige kommuner om kommunernes anvendelse af ekspropriationshjemlen i planlovens

§ 47, stk. 1, i perioden 2010-2017. 87 af landets 98 kommuner har besvaret undersøgelsen, der er

[37]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

sammenfattet i afsnit 5.1 og 5.2 Ekspropriationsudvalgets betænkning (betænkning nr. 1569, juni

2018).

Af de 87 kommuner, der har besvaret undersøgelsen, har 26 kommuner eksproprieret i medfør af

planlovens § 47, stk. 1. i den nævnte periode. De 26 kommuner har samlet oplyst, at de i perioden

2010-2017 har foretaget 146 ekspropriationer med hjemmel i planlovens § 47, stk. 1.

Af disse 146 ekspropriationer har kommunerne oplyst, at der i 79 af tilfældene (55 %) har været

eksproprieret med det formål at opføre hospitaler og sygehuse, mens der i 33 af tilfældene (23 %)

er eksproprieret til fordel for boliger og byggeri og i ti tilfælde (7 %) for at kunne gennemføre

byfornyelse. Ud af de resterende 24 ekspropriationer i medfør af planlovens § 47, stk. 1, i perioden

er der eksproprieret til fordel for forskellige formål så som et plejecenter, et museum, idrætsanlæg,

energiforsyning og et erhvervsområde. I 1 % procent af tilfældene angives formålet at være en

virksomhed.

Kommunerne har endvidere oplyst, at i alt 95 % af tilfældene vedrører ekspropriation til fordel for

en offentlig myndighed eller almennyttig selvejende institution, mens der i 1 % af tilfældene har

været eksproprieret til fordel for en forsyningsvirksomhed. Ekspropriation til fordel for private ak-

tører udgør i alt seks tilfælde og dermed de resterende 4 % af samtlige besvarelser. De seks sager,

hvor der er eksproprieret til fordel for en privat aktør, omfatter ekspropriationer til fordel for en

boligforening og en skole i et offentligt-privat partnerskab, hvor formålene var henholdsvis alment

boligbyggeri og en udvidelse af skolen. De resterende fire sager omhandler ekspropriationer til

forskel for virksomheder, hvor formålene i to tilfælde var boligbyggeri, i en tredje etablering af en

vejadgang og den fjerde en sag om udvidelse af en eksisterende virksomhed.

2.5.1.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Udvalget har i sin betænkning (betænkning nr. 1569, juni 2018) overvejet, hvilken betydning lov-

hjemlen for kommunal ekspropriation i planloven, dvs. planlovens § 47, har for borgernes retssik-

kerhed. Udvalget har i den forbindelse haft fokus på, om borgerne kan stilles bedre og opnå en øget

retssikkerhed ved en ændring af planlovens § 47.

Med afsæt i udvalgets kommissorium har udvalget særligt undersøgt, om kommunernes adgang til

at foretage ekspropriation efter planloven bør begrænses. Udvalget har herunder undersøgt, om

kommunernes adgang til at ekspropriere kan målrettes nærmere bestemte formål, og om kommu-

nerne kan gøre yderligere for at informere eller inddrage berørte borgere med at håndhæve deres

rettigheder, særligt de borgere, hvis ejendom, kommunen ønsker at ekspropriere.

Udvalget har taget udgangspunkt i, at beskyttelsen af den private ejendomsret i grundloven og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention er en grundlæggende frihedsrettighed i Danmark. Ek-

spropriation af privat ejendom eller private rettigheder over fast ejendom er meget indgribende for

den borger, som får sin ejendom eksproprieret. Det gælder uanset, om ekspropriation sker til fordel

for en offentlig eller en privat aktør. Det kan dog opleves særligt indgribende for den enkelte borger,

hvis der eksproprieres til fordel for en privat aktør. Indførelse af begrænsninger i kommunernes

[38]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

adgang til at ekspropriere til private aktører kan derfor potentielt medvirke til, at borgerne oplever,

at retssikkerheden styrkes.

Udvalget konstaterer samtidig, at det følger af grundlovens § 73, at ekspropriation kun kan gen-

nemføres, hvis det er nødvendigt af hensyn til almenvellet (almene samfundsinteresser), samt at

Art. 1 i den 1. tillægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention endvidere sætter

grænser for ekspropriationens formål, der skal være i overensstemmelse med almenhedens interes-

ser, jf. omtalen heraf i afsnittet om gældende ret i 2.5.1.1.2 ovenfor. Det vil sige, ekspropriation

kun er lovlig, hvis det er nødvendigt og samtidig tjener almenvellet (almene samfundsinteresser).

Udvalget konstaterer, at det således allerede i gældende ret er ulovligt at ekspropriere til rent private

formål – dvs. formål, der ikke tjener almenvellet (almene samfundshensyn). Det fremgår af rets-

praksis, at ekspropriation kan ske såvel til fordel for offentlige som private aktører, men at der

eksisterer et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriationen sker til fordel for private aktører.

Udvalget har samtidig fundet det vigtigt at understrege, at det i praksis er yderst vanskeligt – og

ofte umuligt - at foretage en klar sondring mellem offentlige og private formål. Det skal herved

bemærkes, at ekspropriation til fordel for private virksomheder ikke er ensbetydende med, at ek-

spropriationen udelukkende sker til et privat formål. Formålet med ekspropriationen vil fortsat være

hensyn til almene samfundsinteresser (almenvellet), selvom ekspropriationen sker til fordel for en

privat aktør.

Udvalget vurderer, at kommunernes hjemmel til efter planlovens § 47 at ekspropriere til virkelig-

gørelse af en lokalplan ikke udgør et retssikkerhedsmæssigt problem. Udvalgets vurdering heraf

bygger navnlig på, at det i klagenævns- og retspraksis er slået fast, at der eksisterer et skærpet

nødvendighedskrav til ekspropriation til fordel for private aktører, og at kommunerne kun i be-

grænset omfang eksproprierer til fordel for private aktører til realisering af lokalplaner.

Udvalget vurderer samtidig, at der er behov for at tydeliggøre gældende ret for at undgå misforstå-

elser om, i hvilket omfang kommunerne har adgang til at ekspropriere. Den mest hensigtsmæssige

løsning vil være, at det indskrives (kodificeres) i planlovens § 47, at der kun må eksproprieres til

fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet).

Som der er redegjort for i afsnittet om gældende ret ovenfor, følger det af grundlovens § 73, at

ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Almenvellet er ikke

nærmere defineret men fortolkes i praksis således, at det formål, der eksproprieres til, skal tjene

almene samfundsinteresser.

Udvalget mener på den baggrund, at en tilføjelse i planlovens § 47 af betingelsen om, at ekspropri-

ation skal ske til fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet), vil udgøre en hensigtsmæssig

pædagogisk kodificering af gældende ret.

[39]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Udvalget vurderer således, at der - i stedet for at begrænse ekspropriationsadgangen for at beskytte

borgeren bedre - er behov for at skabe klarhed over og åbenhed omkring, hvad planlovens ekspro-

priationshjemmel indebærer for at undgå misforståelser om, i hvilket omfang kommunerne har ad-

gang til at ekspropriere til fordel for private aktører.

Udvalget vurderer derfor, at en kodificering af gældende ret i planlovens § 47 af, at ekspropriation

kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser (almenvellet), sammen med en skriftlig

vejledning til kommunerne bl.a. om betingelserne for at kunne ekspropriere efter planloven, i hø-

jere grad vil kunne stille borgerne bedre og forebygge misforståelser om ekspropriationsadgangen.

Det vil ifølge udvalgets opfattelse gøre det mere tydeligt for den borger, hvis ejendom kan ekspro-

prieres i medfør af en lokalplan, at kommunerne kun kan gennemføre ekspropriationer, når det er

nødvendigt til realisering af en almen samfundsinteresse (almenvellet), således at det forhold, at

der foreligger en gyldigt vedtaget lokalplan, ikke i sig selv er ensbetydende med, at ekspropriation

kan ske. For øvrige borgere og virksomheder bliver retstilstanden på samme måde mere tydelig.

Udvalget bemærker, at for kommunerne indebærer en sådan kodificering af planlovens § 47 ikke

en begrænsning, da der fortsat kan eksproprieres i de tilfælde, hvor der efter de gældende regler

lovligt kan eksproprieres, men det tydeliggøres i selve ordlyden af planlovens § 47, at kommunerne

forud for opstart af en ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan skal forholde sig til, hvor-

vidt der foreligger den fornødne almene samfundsinteresse til at gennemføre ekspropriationen.

Som følge af den forholdsvis brede ekspropriationshjemmel i planlovens § 47, hvorefter ekspro-

priation efter ordlyden af bestemmelsen kan ske, hvis det er nødvendigt for virkeliggørelse af en

lokalplan, kan der endvidere efter udvalgets vurdering være behov for en informativ kodificering

af, at ekspropriation altid skal ske under iagttagelse af grundlovens § 73, hvorefter ekspropriation

alene kan ske, når almenvellet kræver det.

Udvalget vurderer på den baggrund, at en lovændring, hvorved det indskrives i planlovens § 47, at

ekspropriation kun må gennemføres til fordel for almene samfundsinteresser, kan tjene til at tyde-

liggøre retstilstanden ved ekspropriation efter planloven.

Det er udvalgets opfattelse, at en sådan ændring af planlovens § 47 i givet fald bør udformes, så

den ikke indskrænker kommunernes gældende adgang til at ekspropriere til virkeliggørelse af en

lokalplan.

2.5.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag om at indskrive (kodificere) i plan-

lovens § 47, stk. 1, at ekspropriation kun må gennemføres til fordel for almene samfundsinteresser,

kan tjene til at tydeliggøre retstilstanden ved ekspropriation efter planloven. Efter ministeriets vur-

dering vil en kodificering heraf i planlovens § 47 kunne medvirke til at gøre det nemmere at gen-

nemskue for borgerne, hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at ekspropriere i

[40]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

medfør af en lokalplan. Forslaget vil således kunne medvirke til at øge retssikkerheden for bor-

gerne.

Lovændringen indebærer, at det indskrives i planlovens § 47, at ekspropriation kun må gennemfø-

res til fordel for almene samfundsinteresser med det formål at tydeliggøre retstilstanden ved ek-

spropriation efter planloven. Ændringen indskrænker ikke kommunernes gældende adgang til at

ekspropriere til virkeliggørelse af en lokalplan.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 22

2.5.2. Solnedgangsklausul for lokalplaners anvendelse som grundlag for ekspropriation

2.5.2.1. Gældende ret

Ekspropriationshjemlen i planlovens § 47 indeholder ikke krav om, at ekspropriation skal ske inden

for en nærmere bestemt tidsfrist bedømt i forhold til det tidspunkt, hvor den pågældende lokalplan

eller byplanvedtægts retsvirkninger indtrådte. Muligheden for at ekspropriere på grundlag af en

offentliggjort lokalplan eller byplanvedtægt bortfalder således ikke over tid. Det understreges af,

at planlovens § 47 i princippet giver kommunerne mulighed for at ekspropriere på baggrund af

opretholdte byplanvedtægter, som i givet fald må være tilvejebragt forud for kommuneplanlovens

ikrafttræden i 1977, og der ses eksempler fra klagenævnspraksis på, at gamle lokalplaner har kunnet

danne grundlag for ekspropriation, jf. for eksempel en afgørelse fra 2007, hvor en ekspropriation

fra juni 2006 på grundlag af en lokalplan fra 1987 blev opretholdt (MAD 2007.321).

Når lokalplanen er offentligt bekendtgjort, og retsvirkningerne er indtrådt efter planlovens § 18,

gælder der ikke tidsmæssige begrænsninger for, hvornår lokalplanen kan anvendes som ekspropri-

ationsgrundlag. Hvis ekspropriationsbetingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. herom nærmere under pkt.

2.1.2, kan ekspropriation således ske såvel umiddelbart efter offentliggørelsen af lokalplanen som

mange år efter. Også i sådanne sager, hvor der eksproprieres på baggrund af ældre lokalplaner, vil

det afgørende forhold derfor være, om ekspropriationsformålet ligger inden for rammerne af pla-

nen. Herudover er det ligeledes et krav, at betingelserne om nødvendighed, aktualitet og rimelig-

hed/forholdsmæssighed, er opfyldt på ekspropriationstidspunktet.

Som led i Ekspropriationsudvalgets arbejde er der medio 2017 udsendt en spørgeskemaundersø-

gelse til samtlige kommuner om kommunernes anvendelse af ekspropriationshjemlen i planlovens

§ 47, stk. 1, i perioden 2010-2017. 87 af landets 98 kommuner har besvaret undersøgelsen, der er

sammenfattet i afsnit 5.1 og 5.2 Ekspropriationsudvalgets betænkning (betænkning nr. 1569, juni

2018)

Af de 146 indberettede sager omfatter undersøgelsen af kommunernes praksis i 71 tilfælde oplys-

ninger om længden af perioden, fra kommunen har vedtaget og offentliggjort lokalplanen, indtil

kommunen har truffet afgørelse om ekspropriation. Det fremgår heraf, at 74 % af ekspropriations-

beslutningerne træffes inden for 12 måneder, og at der efter 24 måneder er truffet en afgørelse om

ekspropriation i 83 % af sagerne. I 7 % af sagerne er der truffet ekspropriationsbeslutning mellem

to og fem år efter offentliggørelsen af lokalplanen, mens der i 10 % af sagerne svarende til syv

[41]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

sager er gået mere end fem år, fra lokalplanen var vedtaget og offentliggjort, indtil kommunens

afgørelse om ekspropriation blev truffet.

2.5.2.2. Udvalgets overvejelser og anbefalinger

Ekspropriationsudvalget anfører i sin betænkning (betænkning nr. 1569, juni 2018), at der findes

eksempler på, at de kommunale planlægnings- og ekspropriationsforløb kan strække sig over

mange år, hvilket medfører, at ejeren af en ejendom, der eventuelt kan/skal eksproprieres til reali-

sering af en lokalplan, tilsvarende må vente mange år for endelig afklaring af, om vedkommendes

ejendom skal eksproprieres. Det kan give anledning til retssikkerhedsmæssige bekymringer.

Udvalget konstaterer, at den del af tidsforløbet, der vedrører perioden fra lokalplanforslag til ved-

tagelse og offentliggørelse, i nogle tilfælde kan være langt, men at det ikke vurderes at udgøre et

problem i forhold til borgernes retssikkerhed. Derimod kan det være en nødvendighed for at sikre,

at alle relevante planforhold er undersøgt tilstrækkeligt, før lokalplanen vedtages.

Udvalget gør endvidere opmærksom på, at når en lokalplan er vedtaget og offentliggjort, har den

ingen ”udløbsdato”, hvorfor der kan gå lang tid fra det tidspunkt, hvor en lokalplan vedtages og

offentliggøres, til tidspunktet, hvor kommunalbestyrelsen beslutter at udnytte hjemmelen i planlo-

ven til at virkeliggøre lokalplanen ved at ekspropriere en ejendom. Det kan få konsekvenser for

ejeren af ejendom, der er omfattet af en lokalplan, som i nogle tilfælde kan føle sig stavnsbundet

til ejendommen grundet usikkerheden om dens fremtidige eksistens. Reelt kan ejendommen alle-

rede miste (en del af sin) værdi fra lokalplanens vedtagelse og offentliggørelse.

Udvalget konstaterer på baggrund af undersøgelsen af kommunernes praksis, som er refereret oven-

for i afsnit 2.5.1.1.7, at det tidsmæssige forløb fra en lokalplans offentliggørelse til ekspropriation

ikke har udgjort et praktisk problem i størsteparten af kommunernes ekspropriationer i medfør af

planloven i perioden 2010-2017. Udvalget konstaterer samtidig, at den tidsmæssige uforudsigelig-

hed og en eventuel langvarig ekspropriationsproces kan indebære en svækkelse af den eksproprie-

redes retssikkerhed.

Udvalget har på den baggrund overvejet mulige tiltag til at reducere denne usikkerhedsperiode for

borgere, der eventuelt eksproprieres. Her finder udvalget, at det dog også skal holdes for øje, at

relativt få lokalplaner i praksis danner grundlag for ekspropriation. Udvalget vurderer derfor, at

eventuelle tiltag så vidt muligt bør målrettes situationer, hvor det i praksis er sandsynligt, at en

konkret lokalplan vil føre til ekspropriation.

Et flertal i udvalget vurderer, at den mest hensigtsmæssige løsning vil være, at der indføres en

tidsbegrænsning for, hvor længe en lokalplan kan benyttes som grundlag for ekspropriation efter

planloven i form af en såkaldt solnedgangsklausul. Solnedgangsklausulen vil for eksempel være

relevant, hvor en lokalplan ændrer anvendelsen af et område.

[42]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Et flertal i udvalget vurderer således, at begrænsning af den tid, hvor borgeren må tåle usikkerhed

om sin retsstilling, er et vigtigt parameter for opnåelse af retssikkerhed, og at borgerens retssikker-

hed derfor vil kunne styrkes af en såkaldt solnedgangsklausul i form af en frist på fem år for, hvor

lang tid der højst må gå, fra kommunalbestyrelsen har offentliggjort lokalplanen, indtil kommunal-

bestyrelsen træffer beslutning om ekspropriation.

Tidsfristen vil betyde, at de ejere af ejendom, som omfattes af en lokalplan, efter udløbet af fristen

er sikre på, at de ikke kan mødes med et ekspropriativt indgreb på grund af lokalplanen. Det undgås

herved, at borgere i forhold til ældre lokalplaner oplever usikkerhed med hensyn til, om sådanne

lokalplaner på et tidspunkt vil kunne anvendes som ekspropriationsgrundlag. Herved sikres det

ifølge udvalgets vurdering, at ekspropriation efter planloven ikke sker på grundlag af ældre og

måske ikke helt tidssvarende lokalplaner, men at en eventuel ekspropriationsproces sker inden for

rimelig tid i forhold til den offentlighedsproces, der er gennemført i forbindelse med vedtagelsen

af lokalplanen.

Indførelse af en tidsfrist for ekspropriation vil indebære, at kommunen for at kunne ekspropriere

efter denne tidsfrists udløb vil skulle vedtage og offentliggøre en ny lokalplan for områdets anven-

delse. Udvalget peger i den forbindelse på i sine overvejelser, at kommunens udarbejdelse af en ny

lokalplan efter udløbet af tidsfristen vil medføre, at ekspropriationsprocessen dermed bliver mere

omstændelig og forlænges.

Udvalget bemærker samtidig, at retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

kunne pege i retning af, at der af hensyn til borgere bør være tidsfrister knyttet til kommunens

anvendelse af en konkret mulighed for at ekspropriere borgeres ejendom. Det kan ifølge udvalgets

opfattelse tale for indførelse af en solnedgangsklausul for lokalplaner som grundlag for ekspropri-

ation.

Udvalget finder det vigtigt at understrege, at udvalgets forslag til indførelse af en solnedgangsklau-

sul ikke vil vedrøre gyldigheden af lokalplanen i øvrigt. Bortset fra, at lokalplanen ikke vil kunne

anvendes som ekspropriationsgrundlag, vil denne således også efter udløb af fristen i en solned-

gangsklausul udgøre det bindende administrationsgrundlag for områdets anvendelse m.v. såvel for

kommunen som for ejere og brugere inden for lokalplanområdet. Udvalget finder det desuden vig-

tigt at understrege, at kommunen gennem tilvejebringelsen af en ny lokalplan for området efter

fristens udløb vil have mulighed for at ekspropriere den samme ejendom, hvis ekspropriationsbe-

tingelserne i øvrigt er til stede. ovenfor. Med en ny lokalplanplanproces sikres det, at de berørte

ejere af ejendom og offentligheden får adgang til at fremkomme med bemærkninger og indsigelser

i forhold til de aktuelle forhold.

Et flertal i udvalget anbefaler på den baggrund, at der indføres en solnedgangsklausul i form af en

frist på fem år for, hvor lang tid der højst må gå, fra kommunalbestyrelsen har vedtaget og offent-

liggjort lokalplanen, indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ekspropriation.

2.5.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

[43]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, som efter ministeriets vurdering vil

kunne medvirke til at nedbringe den tid, hvor borgere må tåle usikkerhed om deres retsstilling i

forhold til kommunens mulighed for at ekspropriere i medfør af en lokalplan. Herved vil borgernes

retssikkerhed blive styrket.

Ministeriet bemærker, at en solnedgangsklausul vil kunne føre til forsinkelser af større og dermed

mere langvarige byggeprojekter i kommunalt og privat regi, som kræver lokalplanlægning, da det

kan blive nødvendigt at afvente vedtagelsen af en ny lokalplan, hvis virkeliggørelsen af lokalplanen

kræver ekspropriation. Ministeriet bemærker i tilslutning til udvalgets overvejelser herom, at det

på baggrund af undersøgelser af kommunernes praksis kan konstateres, at det drejer sig om et meget

begrænset antal ekspropriationssager efter planloven, der strækker sig over en lang periode, fra det

tidspunkt, hvor lokalplanen er offentliggjort og indtil kommunen træffer beslutning om ekspropri-

ation. Der er således ifølge de foreliggende undersøgelser af kommunernes praksis tale om gen-

nemsnitligt ca. en ekspropriation pr. år på landsplan, hvor kommunen først træffer afgørelse om

ekspropriation mere end fem år efter lokalplanens offentliggørelse, og der er endvidere ikke doku-

mentation for, at der i de sager, som ifølge de foreliggende undersøgelser kunne være blevet blo-

keret eller udsat af en solnedgangsklausul, i særlig grad vedrører større byggeprojekter.

Ministeriet finder på baggrund heraf, at hensynet til at begrænse den periode, hvor borgere må

opleve at skulle leve i uvished om den fremtidige anvendelse af deres ejendom, må vurderes at

opveje den begrænsede ulempe for kommunerne ved indførelse af en solnedgangsklausul.

På den baggrund foreslås det, at der indføres en solnedgangsklausul i form af en frist på fem år for,

hvor lang tid der højst må gå, fra kommunalbestyrelsen har vedtaget og offentliggjort lokalplanen,

indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning om ekspropriation.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

2.5.3. Indførelse af redegørelseskravet om ekspropriation i lokalplaner

2.5.3.1. Gældende ret

En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for bl.a., hvorledes planen forholder sig til kommune-

planen og øvrig planlægning for området samt for behovet for eventuelle tilladelser efter anden

lovgivning fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Redegørelsen, som i modsætning til

selve lokalplanen ikke er bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som lokalplanen omfat-

ter, har som formål at oplyse om baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen bl.a. af hensyn

til offentlighedens inddragelse og skal således ledsage lokalplanforslaget, når det offentliggøres, jf.

planlovens § 24.

Der stilles i den nugældende planlov ikke krav om, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en

lokalplan oplyses om, at lokalplanen vil kunne tjene som grundlag for ekspropriation i medfør af

planlovens § 47, stk. 1.

[44]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

2.5.3.2. Udvalgets overvejelser og anbefaling

Udvalget giver i sin betænkning udtryk for, at borgerne bør inddrages og informeres om en mulig

ekspropriation af deres ejendom så tidligt som muligt. Det vil sige, at kommunerne bør inddrage

de berørte borgere, når kommunen har aktuelle overvejelser om at ekspropriere borgernes ejendom.

Udvalget vurderer endvidere, at det vil være hensigtsmæssigt, at kommunen allerede i lokalplanen

redegør for, at det eventuelt kan blive nødvendigt at gennemføre ekspropriation af borgeres ejen-

dom for at realisere lokalplanen.

Udvalget bemærker, at det dog skal ses i lyset af, at kommunen ved lokalplanens udarbejdelse

sjældent vil vide, om det vil blive aktuelt at ekspropriere ejendom for at virkeliggøre lokalplanen,

og at det kun er relativt få af samtlige offentliggjorte lokalplaner, som efterfølgende anvendes af

kommunen som ekspropriationsgrundlag.

Udvalget vurderer derfor, at der kun bør stilles krav om, at der i lokalplanen redegøres generelt for,

at lokalplanen eventuelt kan danne grundlag for ekspropriation. Der kan ifølge udvalgets opfattelse

for eksempel stilles krav om, at lokalplanens redegørelse skal indeholde en formulering om, at

kommunen under opfyldelse af en række betingelser kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokal-

planen suppleret af en kort redegørelse for ekspropriationsbetingelserne og processen herfor.

Udvalget anbefaler på den baggrund, at der i planlovens § 16 om de indholdsmæssige krav til lo-

kalplanredegørelser indføjes en pligt for kommunen til generelt at oplyse om, at den endelige lo-

kalplan vil kunne danne grundlag for ekspropriation til virkeliggørelse af planen, hvis betingelserne

for ekspropriation er opfyldt.

2.5.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Erhvervsministeriet er enig i udvalgets overvejelser og forslag, som efter ministeriets vurdering vil

kunne medvirke til at gøre det nemmere på et tidligere tidspunkt i lokalplanprocessen at gennem-

skue for borgerne, hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at ekspropriere i medfør

af en konkret lokalplan, hvis betingelserne for ekspropriation i øvrigt er opfyldt, jf. herved beskri-

velsen af gældende ret i afsnit 2.5.1.1. Ligeledes vil det kunne medvirke til, at kommunerne på

dette tidlige tidspunkt i planlægningen foretager den første indledende vurdering af, om ekspropri-

ation vil kunne blive et nødvendigt indgreb til realisering af en given lokalplan. Ved udelukkende

at forpligte kommunen til at tage stilling til og oplyse generelt om, at en given lokalplan vil kunne

danne grundlag for ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplanen, vurderes forslaget samtidig at

være fornuftigt afbalanceret i forhold til den viden, kommunen typisk har på dette tidlige stadie i

lokalplanlægningen.

På den baggrund foreslås det, at der i planlovens § 16 om de indholdsmæssige krav til lokalplanre-

degørelser indføjes en pligt for kommunen til generelt at oplyse om, at den endelige lokalplan vil

kunne danne grundlag for ekspropriation til virkeliggørelse af planen, hvis betingelserne for ek-

spropriation er opfyldt.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

[45]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

3. Lovforslagets indhold, lov om maritim fysisk planlægning

3.1. Havplanlægning for transportinfrastruktur

3.1.1. Gældende ret

Lov om maritim fysisk planlægning implementerer Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning. Formålet med loven er

at indføre havplanlægning i Danmark for bestemte sektorer og interesser for at fremme økonomisk

vækst og en udvikling af såvel havarealer som udnyttelse af havressourcerne på et bæredygtigt

grundlag. Erhvervsministeren udsteder Danmarks første havplan senest den 31. marts 2021.

Havplanlægningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til søs (f.eks. olie,

gas og vind), af søtransporten, af fiskeri og akvakultur og indvinding af råstoffer på havet (f.eks.

indvinding af grus) samt bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder mod-

standsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne, jf. § 5, stk. 2.

Havplanlægningen kan endvidere tage sigte på at bidrage til at fremme bæredygtig turisme, rekre-

ative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf. § 5, stk. 3.

Ved gennemførelsen af havplanlægningen skal der tages hensyn til økonomiske, sociale og miljø-

mæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den ma-

ritime sektor under anvendelse af en økosystembaseret tilgang og for at fremme sameksistensen af

forskellige relevante aktiviteter og anvendelser, jf. § 5, stk. 1.

Havplanlægningen skal endvidere tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende i de

enkelte havregioner, relevante eksisterende og fremtidige aktiviteter og anvendelser og deres ind-

virkning på miljøet og naturressourcer samt samspillet mellem land og hav, jf. § 6.

Havplanen skal som styringsinstrument især indeholde dels konkrete, behovsorienterede arealud-

læg, dels generelle retningslinjer om, hvilke hensyn, der kan og skal tages hensyn til i forbindelse

med planlægningen, herunder af hensyn til andre sektorer og interesser og samspillet mellem hav

og land, jf. forarbejderne til lov om maritim fysisk planlægning, Folketingstidende 2015-16, A, L

131 som fremsat. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at der, for de sektorer, der er nævnt i §

5, kan foretages arealudlæg, der afklarer og afvejer de modstridende interesser i området på et

tidligt tidspunkt, og som i kraft heraf kan øge investeringssikkerhed for sektorerne. De arealudlæg,

der foretages i planlægningen, vil fremadrettet skulle indgå i grundlaget for den kommunale plan-

lægning og de statslige myndigheders sektorplaner og enkeltafgørelser, herunder afgørelser om

tilladelser til aktiviteter og anlæg på havet.

For de øvrige sektorer og interesser, som ikke er omfattet af planlægningen i § 5, stiller direktivet

om maritim fysisk planlægning ikke udtrykkeligt krav om, at der fastsættes retningslinjer for. Det

fremgår af forarbejderne til loven, at der i forbindelse med havplanlægningen vil blive taget hensyn

til disse interesser, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 131, som fremsat.

[46]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Havplanen kan indeholde faktiske oplysninger om transportinfrastruktur i dele af havområdet, når

blot det klart fremgår af havplanen, at denne ikke planlægger for transportinfrastruktur og dermed

ikke indeholder retligt bindende arealreservationer til transportinfrastruktur.

3.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lov om maritim fysisk planlægning indeholder ikke hjemmel til at foretage retligt bindende areal-

reservationer for transportinfrastruktur i havplanen. Det fremgår dog, at havplanlægningen skal ske

under hensyn til bl.a. samspillet mellem hav og land. Derudover kan der tages hensyn til transport-

infrastruktur ved havplanlægningen, selvom der ikke skal planlægges herfor. Det gælder både al-

lerede etableret og planlagt transportinfrastruktur samt fremtidig transportinfrastruktur.

I forbindelse med havplanlægningsprocessen finder regeringen det uhensigtsmæssigt, at der ikke

kan ske retligt bindende planlægning i form af arealudlæg for transportinfrastruktur i havplanen.

Henset til Danmarks geografi og placering vurderes det hensigtsmæssigt at ændre loven, således at

store transportinfrastrukturprojekter i form af f.eks. broer og tunneller samt indflyvningsplaner (be-

skyttede luftrumsområder) til flyvepladser, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden,

indgår som et planlægningsområde i havplanen, idet transportinfrastruktur er med til at binde de

enkelte landsdele sammen. Transportinfrastruktur skaber derudover faste forbindelser til vores na-

bolande, ligesom det skaber vækst for erhvervslivet og bidrager væsentligt til samfundsøkonomien.

Der er endvidere tale om omkostningstunge projekter, som allerede indgår i en struktureret plan-

lægning. Et eksempel herpå kunne være en kommende Helsingør-Helsingborg forbindelse mellem

Danmark og Sverige eller en Kattegatforbindelse mellem Jylland og Sjælland. Denne planlægning

kan med fordel indgå i den samlede havplanlægning, hvorved der sikres et fyldestgørende billede

af anvendelsen af søterritoriet i Danmark.

Det følger af forarbejderne til lov om maritim fysisk planlægning, at det forudsættes, at havplan-

lægningen skal være helhedsorienteret. Det vil sige, at der i planlægningen skal foretages en afvej-

ning af de forskellige – eventuelt modstridende – interesser på tværs af sektorer og interesser. Et

væsentligt mål med planlægningen er således at fremme sameksistensen mellem forskellige rele-

vante aktiviteter og anvendelser og bl.a. herved begrænse omfanget af konflikter på havet og skabe

større investeringssikkerhed for de udvalgte sektorer, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 131, som

fremsat.

Såfremt det retlige grundlag for havplanen ikke udtrykkeligt sikrer, at der kan planlægges for trans-

portinfrastruktur i havplanen, kan staten være tvunget til at tilsidesætte dele af havplanen på grund

af fremtidige anlægslove om større infrastrukturprojekter. Dette vil modvirke en helhedsorienteret

tilgang til planlægningen og svække andre sektorers investeringssikkerhed. Det vil efter regerin-

gens opfattelse være uhensigtsmæssigt, hvis havplanen ikke giver mulighed for, at transportinfra-

strukturprojekter, som har så væsentlig samfundsmæssig betydning og vægt, er afspejlet i en kom-

mende havplan.

[47]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det er regeringens vurdering, at hensynet til transportinfrastruktur ikke er tilstrækkeligt sikret ved

den nuværende regulering, hvorefter der ved udformningen af havplanen alene skal tages hensyn

til transportinfrastruktur, jf. § 1, stk. 2, nr. 3, og § 6, nr. 3.

Regeringen finder det derfor nødvendigt at medtage transportinfrastruktur som en sektor, der skal

omfattes af havplanlægningen. Dermed bliver transportinfrastruktur en sektor, der obligatorisk skal

planlægges og tages højde for ved den konkrete udformning af havplanen. Ændringen vil sikre, at

transportinfrastrukturprojekter vil få retligt bindende arealreservationer i havplanen på lige fod med

arealreservationer til energiudvinding til søs, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af rå-

stoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed

over for konsekvenserne af klimaforandringerne.

Ændringen sikrer dermed, at eksisterende og fremtidig transportinfrastruktur som f.eks. bro- og

tunnelprojekter og indflyvningsplaner til lufthavne indgår i forbindelse med havplanlægningen og

dermed i prioriteringsprocessen vedrørende havarealet. Derudover bidrager ændringen til at

fremme havplanlægningsprocessen ved at imødegå at skulle behandle eventuelle indsigelser mod

forslag til arealreservationer af hensyn til transportinfrastruktur.

Det er vurderingen, at ændringen vil bidrage til at løfte forudsætningen om, at havplanlægning skal

være helhedsorienteret. Derudover vil inkluderingen af transportinfrastruktur kunne imødegå for-

sinkelser i havplanlægningsprocessen i form af eventuelle indsigelser baseret på planlagt, men

endnu ikke vedtagen transportinfrastruktur. Som planlægningsværktøj er det en fordel, hvis hav-

planen omfatter alle anlæg ude på havet, samt de etablerede indflyvningsplaner omkring flyveplad-

ser, hvis benyttelse til flyvning står åben for offentligheden.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er muligt at inddrage transportinfrastruktur inden for

rammerne af direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning, men at ændringen

går videre, end hvad der er påkrævet efter direktivets artikel 5, jf. nærmere herom under pkt. 7 om

forholdet til EU-retten. Det er dog samtidig Erhvervsministeriets vurdering, at direktivet ikke er til

hinder for, at lov om maritim fysisk planlægning ændres således, at der også skal planlægges for

transportinfrastruktur.

3.2.

Havplanen undtages fra indførelse i Lovtidende

[…]

4.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om strategisk planlægning for landsbyer

Forslaget til bestemmelse om, at kommuneplanlægningen under hensyn til lokale forhold skal in-

deholde en strategisk planlægning for landsbyer forventes sammen med forslaget om, at der i kom-

muneplanen skal fastsættes retningslinjer for udviklingen af landsbyer, at medføre økonomiske

konsekvenser for kommunerne.

[48]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Forslaget om planlægning i områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø

Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø betyder en lempelse af dispensationsmulighe-

derne i lovens § 40 a, så bestemmelsen også omfatter Læsø, hvilket forventes at indebære en meget

begrænset forøgelse af ansøgninger om dispensation. Ifølge lovforslaget (LF 70/2014), som ind-

førte § 40 a i planloven, var der samlet tale om yderst begrænsede administrative og økonomiske

konsekvenser for de kommuner, som de 27 småøer henhører under. Der er med forslaget tale om

et tilsvarende forslag for kun én ø-kommune. Samlet vurderes der på den baggrund ikke at være

væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om ekspropriationsbestemmelserne

Forslaget om at kodificere gældende ret i planlovens § 47 vurderes ikke at have negative økonomi-

ske konsekvenser for kommunerne.

Forslaget om indførelse af en generel information i lokalplanredegørelser om muligheden for ek-

spropriation vurderes at medføre en mindre administrativ engangsudgift til implementering i alle

kommuner.

Forslaget om at indføre en femårig solnedgangsklausul for adgangen til at ekspropriere i medfør af

en lokalplan vil i enkelte tilfælde kunne medføre, at en kommune vil skulle tilvejebringe en ny

lokalplan for at kunne ekspropriere, hvilket vil medføre yderst begrænsede administrative merom-

kostninger.

Forslaget om havplanlægning for transportinfrastruktur

Der vil i lighed med, hvad der også vil gælde for de øvrige ministerier og underliggende styrelser

med sektorinteresser i havplanlægningen være et mindre ressourcetræk hos Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet i forhold til havplanlægningen. Finansieringen vil ske inden for ministeriets

egen ramme.

Statslige og kommunale afgørelser og vedtagelse af sektorplaner, der strider mod havplanen m.v.,

skal efter gældende ret kunne påklages efter bestemmelserne i den lovgivning, hvor tilladelsen

henholdsvis sektorplanen har hjemmel. Da Transport-, Bygge- og Boligministeriet ligesom de

statslige maritime myndigheder medvirker ved udformningen af havplanlægning, og antallet af

havplantillæg må forventes at være relativt begrænsede – navnlig i de første år efter havplanens

vedtagelse – vurderes det, at et meget beskedent antal sager vil blive påklaget. Konsekvenserne for

ministeriets klageinstanser i forbindelse med klagesagsbehandlingen må tilsvarende forventes at

være meget begrænsede.

Havplanlægning er en statslig opgave, og det vurderes, at loven ikke vil have økonomiske eller

administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

[49]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om strategisk planlægning for landsbyer giver bedre grundlag for at fremme en hensigts-

mæssig udvikling af landdistrikterne, der tager hensyn til lokale forhold. Afhængig af de kommu-

nale og lokale afvejninger vurderes det, at forslaget vil kunne have begrænsede såvel negative som

positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Samlet set forventes lovforslaget at have be-

grænsede positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da kommunernes grundlag for at tage hen-

syn til lokale forhold og udviklingsmuligheder forbedres.

Lovforslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø vurderes at have positive økonomiske kon-

sekvenser på Læsø og ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ændringen af lov om maritim fysisk planlægning har i sig selv hverken positive eller negative

konsekvenser for erhvervslivet. Der er tale om tilføjelse af en sektor, der skal planlægges for, i en

rammelov, og det er således først i forbindelse med vedtagelsen af havplanen, at der – om muligt

– kan foretages et skøn over udgifter og besparelser for erhvervslivet.

Det må antages, at tilføjelsen af transportinfrastruktur som en sektor, der skal planlægges for ved

gennemførelse af havplanlægningen, generelt vil kunne få en positiv, afledt effekt for erhvervslivet,

idet en planlægning vil kunne minimere konflikter mellem konkurrerende interesser, forenkle be-

slutningsprocedurer og medføre en større tilgængelighed til data om havet og havbaserede aktivi-

teter. Havplanlægning for transportinfrastruktur vil således kunne skabe øget investeringssikkerhed

for udvalgte aktiviteter og erhverv. De økonomiske fordele og ulemper beror dog på det nærmere

indhold af planlægningen for transportinfrastruktur, herunder de begrænsninger og muligheder for

vækst, som planlægningen for transportinfrastruktur indebærer for erhvervslivet.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om at kommunerne som et led i kommuneplanlægningen skal angive målsætninger og

virkemidler for udviklingen af landsbyer, vil sætte fokus på udviklingsmulighederne, og vurderes

dermed også at give borgere i landdistrikterne udvidede muligheder for at øve indflydelse på hvilke

tiltag, der kan gennemføres for at fremme en differentieret og målrettet udvikling i de forskellige

landsbyer.

Lovforslaget om ekspropriationsbestemmelserne har som formål at øge gennemskueligheden og

retssikkerheden for borgerne.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

[50]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget om strategisk planlægning for landsbyer giver bedre grundlag for at fremme en hensigts-

mæssig udvikling af landdistrikterne, som tager hensyn til lokale forhold. Afhængig af de kommu-

nale og lokale afvejninger vurderes det, at forslaget vil kunne have begrænsede såvel negative som

positive konsekvenser for natur, kultur- og landskabsværdier. Samlet set forventes lovforslaget at

have begrænsede positive miljømæssige konsekvenser, da kommunernes grundlag for at tage hen-

syn til de lokale forhold i og omkring landsbyer forbedres.

Den miljømæssige effekt af havplanlægningen for transportinfrastruktur vil i høj grad bero på de

valgte planløsninger. Den samlede miljømæssige effekt af havplanlægning for transportinfrastruk-

tur kan således ikke gøres op på nuværende tidspunkt.

Lovforslaget forventes i øvrigt ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

8. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne

Forslaget om at kommunerne forpligtes til at gennemføre en strategisk planlægning for landsbyer,

vurderes at have væsentlige konsekvenser for landdistrikterne, ved at give et større fokus på og

skabe transparens om muligheder i landsbyer og vurderes samlet set at kunne medvirke til at skabe

en bedre regional balance. Den strategiske planlægning vurderes særligt at ville medføre positive

konsekvenser idet, at borgerne i landdistrikterne vil opleve en større transparens i forhold til kom-

munale afgørelser, der baseres på kommuneplanlægningen og andre kommunale beslutninger.

Lovforslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø vurderes at have positive konsekvenser for

Læsø, der som ovenfor beskrevet er et særligt udfordret område af landet bl.a. med det væsentlige

fald i indbyggertallet, som Læsø har oplevet gennem årene. Lovforslagets giver således Læsø Kom-

mune yderligere greb til at fastholde og tiltrække fastboende. Lovforslaget kan dog samtidig have

mindre negative konsekvenser for turismen på Læsø, da meddelte dispensationer vil mindske an-

tallet af sommerhuse til ferieudlejning.

Lovforslaget forventes ikke i øvrigt at medfører regionale konsekvenser, herunder for landdistrik-

terne.

9. Digitaliseringsklar lovgivning

Forslaget har ingen relevans i forhold til digitaliseringsparat lovgivning.

10. Forholdet til EU-retten

Det følger af artikel 5, nr. 2, i direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim fysisk planlægning,

at medlemsstaterne gennem deres fysiske planer for det maritime rum skal tilsigte at bidrage til en

bæredygtig udvikling af energisektoren til søs, af søtransporten og af fiskeri- og akvakultursektoren

[51]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

samt til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for kon-

sekvenserne af klimaforandringerne. Desuden kan medlemsstaterne forfølge andre mål, såsom

fremme af bæredygtig turisme og bæredygtig indvinding af råstoffer.

Direktivets artikel 5, nr. 2, er implementeret i lov om maritim fysisk planlægning § 5, stk. 2.

Med den foreslåede ændring af lov om maritim fysisk planlægning tilføjes transportinfrastruktur

som en sektor, der skal planlægges for på linje med energisektoren til søs, søtransport, fiskeri og

akvakultur, indvinding af råstoffer på havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, her-

under modstandsdygtighed over for konsekvenserne af klimaforandringerne. Ændringen går der-

med videre end, hvad direktivet foreskriver, men er ikke i strid med direktivet, der ikke har foreta-

get en udtømmende opregning af sektorer, der skal planlægges for.

Der er ikke EU-retlige aspekter i lovforslaget i øvrigt.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Albertslund Kom-

mune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Born-

holms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kom-

mune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg

Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederiks-

sund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kom-

mune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune,

Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kom-

mune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune,

Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Ka-

lundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland

Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kom-

mune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune,

Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder

Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune,

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune,

Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive

Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer

Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kom-

mune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg

[52]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune, , For-

eninger, organisationer m.v., 3F – Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Aalborg

Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Advokatfirmaet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfun-

det, Affald Danmark, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Akademiet for de tek-

niske videnskaber, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening,

Arbejdsgiverne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen , Antenne-, Satellit- og

Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltindustrien, ATV – Akademiet for de Tekni-

ske Videnskaber, Batteriforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes

Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologiforbundet , Færgere-

derierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening), Bornholmstrafikken Holding A/S, Foreningen Bio-

gas, BL – Danmarks almene Boliger, Boxer TV ApS, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Bran-

chen Forbruger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen

SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejen-

domme i Danmark, Bygherreforeningen, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur

Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Center for Fiskeri,

Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri),

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kom-

petencecenter for Affald), Danish Airline Pilots Association, Danish Seafood Association, Dan-

marks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks

Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fritidssejler Union , Danmarks Idræts-

forbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Rederier, Dan-

marks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dan-

marks Vækstråd, DANSAM, Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor-

ening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union

(DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri,

Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk

Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energi

Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme,

Dansk Fjernvarme, Dansk Firmaidræt, Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kano- og Kajak

Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund,

Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt, Dansk

Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk

Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening

, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System),

Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening,

Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Lo-

gistik, Dansk Træforening , Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk

[53]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Vandrelaug, Danske Advokater , Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Boligadvokater, Danske Dagblades Forening, Danske Designere, Danske Døves Landsforbund,

Danske Falkejagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havnevirksom-

heder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Danske Lodser, Danske Maritime,

Danske Maskinstationer og Entreprenører, Danske Mediers , Danske Museer (ODM), Danske

Overfladebehandlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier, Danske Spe-

ditører, Danske Svineproducenter, Danske træindustrier , Danske Tursejlere, Danske Udlejere,

Danske Vandløb, DanWEC, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE – Natio-

nalt Center for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Danske Frie Autocampere, De

Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,

Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Han-

dicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse

og Forskning – KO0RA, Det Ny Public Serviceråd, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd,

DGI, DHI, DI Transport, DJØF, DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, Dk4, DR,

att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, EHS

Foreningen af el-overfølsomme, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Ejendomsforeningen

Danmark, Elretur, Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes Landsorga-

nisation og, Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Esbjerg Lufthavn, FAB – Foreningen af by-

planlæggere, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskerifor-

eningen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Forbru-

gerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske

Industrier i Danmark, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer

og Bygninger, , Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborere, Foreningen

af Danske Interaktive medier (FDIM), Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af

Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Frednings-

nævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, For-

eningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen for Dansk Internet Han-

del , Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri , Foreningen Vandværker i Danmark, Foreningen Digi-

tale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeavi-

serne, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS – fællesrådet

for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færgesekre-

tariatet, GEUS, GI – GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service – GTS, Gold

FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier, Hav-

brugsgruppen, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Handel, HK Danmark,

HK-Kommunal, HK-Kommunal Miljøudvalg, HOFOR, HORESTA, Høreforeningen, Hånd-

værksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for men-

[54]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

neskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Tegl-

værksforeningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig

Kystkultur, Konpa, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, KIMO Danmark, Kla-

genævnet for Ejendomsformidling, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune – Center for by-

udvikling, Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom, Landdistrikter-

nes Fællesråd, Landsbyrådet, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af

Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og

Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark,

Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sa-

gen, LO, Lodstilsynet , Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen

(LIF), Lægeforeningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Maskinmestrenes Forening,

Mejeriforeningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobil-

selskabet 3 v/Anne Louise Vogensen, Moesgaard Museum, MORTALIN Brancheforeningen for

kommunal skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Thy, sekreta-

riatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, National-

park Skjoldungernes Land, Natur og Ungdom, Naviair, Nordisk konservatorforbund, Novo Nor-

disk A/S, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening,

Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiserende Landinspektørers Forening, Radiotelegrafistforenin-

gen af 1917, Radio 100FM, Radio 2, Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditforeningen, Real-

kreditankenævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Danske Campister, Rådet for Sikker Tra-

fik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af

mindre Erhvervsfartøjer, SBS-Net, SBS Radio A/S, att. Jim Receveur, SBS TV A/S, Skovdyrker-

foreningerne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen Danmark, Små-

øernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg

Universitet), Stofa A/S, Strandingsmuseum St George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd,

Søfartens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne – Det Danske Spejderkorps, TDC, Tekno-

logi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma,

Træskibssammenslutningen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2

Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland,

TV 3 A/S, Uniscrap, Verdensnaturfonden (WWF), Verdens Skove, Viasat, Videnscenter for

Landbrug, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien, Visit Denmark,

WAOO, WWF Verdensnaturfonden, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted,

Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Me-

die- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Uni-

versitet, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Køben-

havns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC – Roskilde Universitetscenter, Syd-

dansk Universitet.

[55]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

[56]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

12. Sammenfattende skema

Positive

konsekven- Negative

konsekven-

ser/mindre

udgifter ser/merudgifter (Hvis ja,

(Hvis ja, angiv omfang) angiv omfang)

Økonomiske

konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen.

Forslaget om strategisk

planlægning indebærer,

at kommuneplanen skal

indeholde en strategisk

planlægning og retnings-

linjer for landsbyer, og

vurderes at belaste kom-

munerne med nye admi-

nistrative opgaver, jf. ne-

denfor.

Forslaget om helårsbe-

boelse vil ikke have mer-

udgifter af betydning for

Læsø.

Forslaget om ekspropria-

tionsbestemmelserne

forventes at medføre

yderst begrænsede udgif-

ter for kommunerne.

Administrative konse-

kvenser for stat, kom-

muner og regioner

Ingen

Kommunerne: Forslaget

om, at kommuneplanen

skal indeholde en strate-

gisk planlægning og ret-

ningslinjer for landsbyer

vurderes at belaste kom-

[57]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

munerne med nye admi-

nistrative opgaver, se

ovenfor.

Forslaget om ekspropria-

tionsbestemmelserne

vurderes at medføre

yderst begrænsede nega-

tive administrative kon-

sekvenser for kommu-

nerne

Ændringen af lov om

maritim fysisk planlæg-

ning forventes at med-

føre meget begrænsede

udgifter til klagesagsbe-

handling i statsligt regi.

Økonomiske

konse-

kvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Forslaget om, at kommu- Ingen

neplanen skal indeholde

en strategisk planlæg-

ning og retningslinjer for

landsbyer, vurderes sam-

let set at kunne have af-

ledte begrænsede posi-

tive økonomiske konse-

kvenser for erhvervsli-

vet.

[Forslaget om helårsbe-

boelse i sommerhuse

vurderes at have positive

konsekvenser].

Ændringen af lov om

maritim fysisk planlæg-

[58]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

ning i sig selv har hver-

ken positive eller nega-

tive konsekvenser for er-

hvervslivet. Der vurde-

res dog, at der vil være

positive, afledte effekter

af havplanlægning for

transportinfrastruktur.

Administrative konse-

kvenser for erhvervsli-

vet m.v.

Administrative konse-

kvenser for borgerne

Ingen

Forslaget om, at kommu- Ingen

nerne som et led i kom-

muneplanlægningen skal

angive målsætninger og

virkemidler for udviklin-

gen af landsbyer giver

borgere i landdistrik-

terne udvidede mulighe-

der for at øve indflydelse

på hvilke tiltag, der kan

gennemføres for at

fremme en differentieret

og målrettet udvikling i

de forskellige landsbyer

Forslaget om, at kom-

munerne forpligtes til at

gennemføre en strate-

gisk planlægning for

landsbyer, vurderes at

have væsentlige konse-

kvenser for landdistrik-

terne, ved at give et

større fokus på og skabe

transparens om mulighe-

der i landsbyerne, og

Regionale konsekven-

ser, herunder for landdi-

strikterne

[59]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

vurderes samlet set at

kunne medvirke til at

skabe en bedre regional

balance.

Lovforslaget vurderes at

have væsentlige konse-

kvenser for Læsø, der

som ovenfor beskrevet er

et særligt udfordret om-

råde af landet bl.a. med

det væsentlige fald i ind-

byggertallet, som Læsø

har oplevet gennem

årene.

Lovforslagets

konsekvenser vurderes

primært at være positive,

da lovforslaget giver

Læsø Kommune yderli-

gere greb til at fastholde

og tiltrække fastboende.

Miljømæssige

kvenser

konse-

Forslaget om strategisk

planlægning

vurderes

samlet at have begræn-

sede positive miljømæs-

sige konsekvenser, da

kommunernes grundlag

for at tage hensyn til de

lokale forhold i og om-

kring landsbyer forbed-

res.

Lovforslaget vurderes

samtidig at have mindre

negative konsekvenser

for turismen på Læsø, da

meddelte dispensationer

vil mindske antallet af

sommerhuse til ferieud-

lejning.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget supplerer den allerede gennemførte im-

plementering af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for

[60]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

maritim fysisk planlægning, jf. lov nr. 615 af 8. juni

2016 om maritim fysisk planlægning.

Forslaget indeholder i ikke i øvrigt EU-retlige aspek-

ter.

Går videre end mini-

mumskrav i EU-regule-

ring

(sæt X)

Nej

[61]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnote 1 til lovens titel foreslås ordensmæssigt nyaffattet under henvisning til seneste ændring af direk-

tiverne og tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse.

Til nr. 2

Bestemmelserne i det foreslåede

kapitel 2 b

om strategisk planlægning er nye.

Baggrunden for de foreslåede bestemmelser er Udvalget for levedygtige landsbyers anbefaling 1 og anbe-

faling 2. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 og 2.1.3.

Det foreslås, at der i planloven tilføjes et særligt kapitel (kapitel 2 b), der forpligter kommunerne til i

kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for kommunens landsbyer.

Med strategisk planlægning menes en overordnet og sammenhængende stillingtagen til muligheder for

udviklingen af hele kommunens landsbyer, der kan danne grundlag for og herved medvirke til at fokusere

den kommunale planlægning for landsbyer. Den strategiske planlægning skal bidrage med sammenhæn-

gende overvejelser om udviklingsmuligheder i kommunens landsbyer samt styrke den kommunalpolitiske

diskussion herom med borgerne.

Med den foreslåede

§ 5 c, stk. 1,

fastsættes det, at kommuneplanlægningen under hensyn til de lokale for-

hold skal indeholde en strategisk planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for ud-

vikling af landsbyer, jf. § 5 d.

Det overordnede formål med bestemmelsen er at sikre, at der i forbindelse med kommuneplanlægningen

foretages en sammenhængende stillingtagen til landsbyernes udvikling. I den foreslåede

§ 5 d

er nærmere

angivet, hvilke elementer i kommuneplanlægningen, der skal sikres med den strategiske planlægning for

landsbyer.

Med ”landsbyer” sigtes i denne sammenhæng til bebyggelser og landsbysamfund med op til 1.000 ind-

byggere. Grænsen på 1.000 indbyggere er valgt, fordi mindre bysamfund med op til 1.000 indbyggere

ofte skal håndtere andre udfordringer vedrørende f.eks. udvikling i indbyggertal, fastholdelse af for-

eningsliv, nærhed til offentlig og privat service, m.v. end bysamfund med mere end 1.000 indbyggere. Et

indbyggertal på 1.000 er imidlertid ikke en præcis afgrænsning af, hvilke landsbyer der kan medtages i en

strategisk planlægning efter reglerne i kapitel 2 b. Kommunerne kan eksempelvis medtage bysamfund

med over 1.000 indbyggere i den strategiske planlægning, hvis kommunen vurderer, at samme problem-

stillinger gør sig gældende for disse bysamfund. Der defineres ikke en nedre grænse for en landsbys stør-

relse. Boliger i det åbne land vil ofte have en tilknytning til den nærmeste landsby. Med ” landsbyer” sig-

[62]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

tes i denne sammenhæng også til områder omkring landsbyerne med spredte og mindre samlede bebyg-

gelser, og som har en funktionel og identitetsmæssig tilknytning til den nærliggende landsby og derfor

udgør en del af landsbysamfundet.

Ifølge den foreslåede

§ 5 c, stk. 1,

skal den strategiske planlægning for landsbyer foretages under hensyn

til de lokale forhold. Det betyder bl.a., at detaljeringsgraden af den strategiske planlægning kan variere fra

kommune til kommune, og at kommunerne med forbehold for regler fastsat i medfør af den foreslåede

§ 5

c, stk. 3,

kan beslutte på hvilket nærmere grundlag og efter hvilken metode den strategiske planlægning

foretages. For kommuner, hvor strategisk planlægning for landsbyer ikke vurderes relevant, f.eks. en by-

kommune uden udfordrede landsbyer, kan det i kommuneplanens redegørelse med henvisning dertil be-

skrives, at der ikke er behov for strategisk planlægning efter reglerne i kapitel 2 b.

Med den foreslåede

§ 5 c, stk. 2,

foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal koordinere den strategiske

planlægning for landsbyer med nabokommuner, hvis muligheder for udvikling af landsbyer også er af-

hængig af udviklingen af landsbyer i disse kommuner. Bestemmelsen skal medvirke til, at kommunerne

sikrer en hensigtsmæssig koordinering, hvor der er eller kan være en funktionel sammenhæng mellem

landsbyer i forskellige kommuner. Bestemmelsen betyder bl.a., at kommunen, hvor det er relevant, skal

inddrage forhold som faciliteter og foreningsliv m.v., der har betydning på tværs af kommunegrænserne,

og at kommunerne efter omstændighederne skal arbejde for at koordinere en strategisk planlægning, der

understøtter en ønsket udvikling af landsbyer på tværs af kommunegrænser. Bestemmelsen supplerer lo-

vens almindelige regler om, at der i redegørelsen til kommuneplanen skal gives oplysninger om kommu-

neplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne, jf. planlovens § 11 e, stk. 1,

nr. 15.

Med den foreslåede

§ 5 c, stk. 3,

kan erhvervsministeren fastsætte regler om grundlaget for den strategiske

planlægning for landsbyer. Bemyndigelsen kan benyttes til at sikre kvaliteten af den strategiske planlæg-

ning for landsbyer, herunder til at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske planlægning på baggrund

af de løbende erfaringer med planlægningen. Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne benyttes til at fastsætte

regler om, at den strategiske planlægning helt eller delvis skal udføres på grundlag af en konkret vurdering

af de enkelte landsbyer med særlig inddragelse af lokalsamfundene. Bemyndigelsen vil tillige kunne be-

nyttes til at fastlægge hensigtsmæssige procedurer for inddragelse af berørte lokalsamfund og nabokom-

muner m.v.

Den foreslåede

§ 5 d

angiver elementer i kommuneplanlægningen, som den strategiske planlægning for

landsbyer skal medvirke til at sikre. Med den foreslåede bestemmelse skal kommuneplanlægningen un-

derstøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer, fremme en differentieret og målrettet ud-

vikling af landsbyer og angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af landsbyer.

Kommuneplanlægningen skal efter den foreslåede

§ 5 d, nr. 1,

understøtte en udvikling af levedygtige

lokalsamfund i landsbyer. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen med kommuneplanlægningen

skal fremme forhold, som har positiv betydning for levedygtige lokalsamfund i landsbyer. Der er tale om

en overordnet målsætning, som kommunalbestyrelsen skal varetage med den samlede kommuneplanlæg-

ning. Bestemmelsen betyder ikke, at kommuneplanlægningen skal understøtte en udvikling af levedygtige

[63]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

lokalsamfund i alle kommunens landsbyer. Om en landsby er levedygtig kan karakteriseres ved en række

forhold, der kan afhænge af og variere med de lokale forhold. Der kan således være stor forskel på, hvad

der for landsbyer har betydning for, om de betragtes som levedygtige. Som udgangspunkt vil det dog

gælde, at landsbyen alene eller sammen med andre landsbyer eller større bysamfund i højere eller mindre

grad kan tilbyde indbyggerne tidssvarende boliger i varierende former, tilgængelighed til beskæftigelse,

mulighed for etablering af virksomhed, social sammenhængskraft, nærhed til offentlig og privat service,

idræts- og fritidsaktiviteter samt passende trafikal og digital infrastruktur. De nævnte forhold kan være

tilstede i større eller mindre grad, og andre forhold kan have væsentlig betydning. Det er op til kommu-

nalbestyrelsen under hensyn til de lokale forhold at vurdere, hvad der nærmere har betydning for, om der

kan ske en udvikling af levedygtige lokalsamfund i kommunens landsbyer. Kommunalbestyrelsen kan

samtidig forholde sig strategisk til de landsbyer, som snarere må karakteriseres som udfordrede i forhold

til ovenstående parametre for levedygtige landsbyer.

Kommuneplanlægningen skal efter den foreslåede

§ 5 d, nr. 2,

fremme en differentieret og målrettet ud-

vikling af landsbyer. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen ved kommuneplanlægningen for

landsbyer skal tage afsæt i, at landsbyer er forskellige, og at der for de enkelte landsbyer eller eventuelt

for forskellige kategorier af landsbyer derfor kan være behov for forskellige planlægningsmæssige ram-

mer og tiltag i øvrigt. Kommuneplanlægningen skal i relevant omfang forholde sig til disse forskelle og

fremme en differentieret og målrettet udvikling af landsbyer på baggrund af den sammenhængende stil-

lingtagen til muligheder for udvikling af landsbyer. Kommunalbestyrelsen skal herved også forholde sig

til de landsbyer, som må karakteriseres som udfordrede. Det er op til kommunalbestyrelsen under hensyn

til de lokale forhold at vurdere, hvad der er planlægningsmæssigt relevante forskelle, som kommuneplan-

lægningen skal forholde sig til for at fremme en differentieret og målrettet udvikling af kommunens

landsbyer.

Kommuneplanlægningen skal efter den foreslåede

§ 5 d, nr. 3,

angive overordnede målsætninger og vir-

kemidler for udviklingen af landsbyer. Bestemmelsen betyder, at kommunalbestyrelsen i kommuneplan-

lægningen skal formulere overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af kommunens

landsbyer. Kommunalbestyrelsen skal tage stilling til de overordnede målsætninger og virkemidler på

baggrund af den samlede stillingtagen til muligheder for udvikling af kommunens landsbyer og under

hensyn til formålet om at understøtte en udvikling af levedygtige lokalsamfund i landsbyer. Målsætninger

og virkemidler kan formuleres generelt for nærmere bestemte kategorier af landsbyer eller konkret for en-

kelte landsbyer i kommunen. De overordnede målsætninger og virkemidler vil skulle indgå som en del af

grundlaget for kommunalbestyrelsens fastsættelse af retningslinjer for udvikling af landsbyer, jf. den fore-

slåede § 11 a, nr. 23.

Til nr. 3

Planlovens § 11 a indeholder de emner, som skal behandles i kommuneplanen (kommuneplankataloget).

Efter planlovens § 11 b, stk. 2, kan en kommune tillige fastsætte retningslinjer i kommuneplanen for an-

dre forhold end dem, der udtrykkeligt er nævnt i kommuneplankataloget i § 11 a, stk. 1.

Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinjer for landsbyer, og en række kom-

muner har fastsat sådanne retningslinjer. Der kan eksempelvis fastsættes retningslinjer om, hvordan de

[64]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

mindre landsbyer skal afgrænses, for at opnå begrænsede udbygningsmuligheder, og hvor det vil være

muligt at udarbejde landzonelokalplaner for de landsbyer, hvor der kan ske mere omfattende udvikling.

Der skal være retningslinjer for landsbyer, hvor der skal planlægges for en egentlig byudvikling. Der kan

efter planplanlovens § 11 a, stk. 1, nr. 23, fastsættes retningslinjer for og herved udpeges op til to omdan-

nelseslandsbyer.

Det foreslås at udvide kommuneplankataloget i § 11 a, stk. 1, med en udtrykkelig bestemmelse om ret-

ningslinjer for landsbyer.

Den foreslåede

§ 11 a, stk. 1, nr. 23,

fastsætter, at kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for ud-

viklingen af landsbyer. Retningslinjer for udviklingen af landsbyer vil skulle fastsættes på grundlag af

kommunalbestyrelsens strategiske planlægning for landsbyer.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunalbestyrelsens sammenhængende stillingtagen til mulig-

heder for udvikling af kommunens landsbyer udmøntes i retningslinjer i kommuneplanen. Det er kommu-

nalbestyrelsen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for udviklingen af landsbyer skal formuleres. Bl.a.

om de skal fastsættes som konkrete retningslinjer for bestemte områder, eller som mere generelle ret-

ningslinjer på baggrund af kriterier, der er relevante for den pågældende kommune.

Til nr. 4

Forslaget er en konsekvens af forslaget i henhold til § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter planlovens § 11 b, skal kommuneplanen indeholde rammer for, hvad der kan bestemmes i lokalpla-

ner for de enkelte dele af kommunen. Der er således en nøje sammenhæng mellem lokalplanlægningen og

kommuneplanens rammedel. Der kan ikke lokalplanlægges for emner eller områder, der ikke er opstillet i

kommuneplanrammer.

Det fremgår af § 11, b, stk. 1, nr. 16, at rammer for indholdet af lokalplaner fastsættes for de enkelte dele

af kommunen med hensyn til konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirk-

somheder og transformationsområder inden for konsekvensområder.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, og affattes på ny.

Det foreslås, at det fremgår af en ny

§ 11 b, stk. 1, nr. 16,

at rammer for indholdet af lokalplaner fastsæt-

tes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til konsekvensområder omkring erhvervsområder forbe-

holdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder.

Transport- og logistikvirksomheder foreslås således tilføjet i forhold til den eksisterende bestemmelse,

idet erhvervsområder netop er forbeholdt produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder.

Baggrunden for tilføjelsen er en præcisering af bestemmelsen.

[65]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at det fremgår af en ny

§ 11 b, stk. 1, nr. 17,

at rammer for indholdet af lokalplaner fastsæt-

tes for de enkelte dele af kommunen med hensyn til transformationsområder inden for konsekvensområ-

der, der er belastet af støj. Teksten er enslydende med den nuværende tekst i § 11 b, stk. 1, nr. 16, dog

med en tilføjelse af ordet støj, hvad der er en præcisering af bestemmelsen.

Til nr. 6

Ifølge planlovens § 11 e skal kommuneplanen ledsages af en redegørelse for kommuneplanens forudsæt-

ninger. Redegørelsen udgør baggrunden og begrundelsen for kommunalbestyrelsens vedtagelse af kom-

muneplanforslaget og er vigtig for den efterfølgende forståelse og fortolkning af kommuneplanen. Rede-

gørelsen er det sted, hvor kommuneplanens indhold og baggrund forklares.

Det foreslås, at § 11 e udvides med særlige krav til indholdet af redegørelsen for den strategiske planlæg-

ning.

Efter den foreslåede

§ 11 e, stk. 3,

fastsættes, at redegørelsen for den del af kommuneplanen, som inde-

holder en strategisk planlægning for landsbyer, jf. § 5 c, stk. 1, skal indeholde:

1) oplysninger om grundlaget for den strategiske planlægning for landsbyer og

2) en redegørelse for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i

§ 11, stk. 3, nr. 1,

skal redegørelsen indeholde oplysninger om grund-

laget for den strategiske planlægning for landsbyer. Baggrunden for bestemmelsen er, at den enkelte kom-

mune under hensyn til lokale forhold som udgangspunkt selv vælger på hvilket grundlag den strategiske

planlægning udføres. Den foreslåede bestemmelse betyder, at kommunen som en del af redegørelsen skal

oplyse om det grundlag, som kommunen har baseret den strategiske planlægning på. Redegørelsen vil

bl.a. skulle indeholde oplysninger om metodevalget og væsentlige forhold, som kommunen inddrager i

den strategiske planlægning for landsbyer. Redegørelsen vil tillige skulle indeholde oplysninger om den

del af grundlaget for den strategiske planlægning, som er inddraget i overensstemmelse med regler fastsat

af erhvervsministeren i medfør af den foreslåede

§ 5 c, stk. 3.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i

§ 11, stk. 3, nr. 2,

stilles krav om en redegørelse for, hvordan kom-

muneplanlægningen understøtter den ønskede udvikling af landsbyer. Bestemmelsen betyder, at kommu-

nen vil skulle redegøre for, hvordan den sammenhængende stillingtagen til muligheder for udvikling af

landsbyer, som foretages i den strategiske planlægning, udmøntes i kommuneplanlægningen. Bestemmel-

sen skal hermed være med til at sikre sammenhæng mellem planstrategien og den øvrige del af kommu-

neplanlægningen.

Til nr. 7

Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, som der kan optages bestemmelser om i lokalplaner (lokal-

plankataloget). Det foreslås at ophæve bestemmelsen om mekanisk ventilation, jf. planlovens § 15, stk. 2,

nr. 14, og affatte en ny bestemmelse om mekanisk ventilation.

[66]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om krav om mekanisk

ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforu-

rening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af

eksisterende bebyggelse til kontorformål og lign.

Bestemmelsen omfatter kun bebyggelse til kontorformål og lign, udover at det er forudsat i bestemmelsen,

at bestemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger og således ikke andre typer bygninger, jf. be-

mærkningerne til § 4, nr. 27, i betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 18. maj

2017 om forslag til lov om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i

miljøoplysninger, Folketingstidende 2016-17, B, side 13.

Det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 14, ophæves, og at der indsættes et nyt

§ 15, stk. 2, nr. 14,

hvorefter mekanisk

ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforu-

rening er overholdt, kan gælde alle typer af bygninger til boligformål eller kontorformål, og lign., og ikke

kun som i dag for hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og. lign.

Efter det foreslåede kan der herefter i en lokalplan optages bestemmelser om krav om mekanisk ventilation,

hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er over-

holdt til opførelse af ny bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af

eksisterende bebyggelse til boligformål eller kontorformål og lign.

Det foreslås samtidig, at kravet stilles som betingelse for ibrugtagning, idet det er en afskærmningsforan-

staltning.

Til nr. 8

Planlovens § 15, stk. 2, indeholder de emner, som der kan optages bestemmelser om i lokalplaner (lokal-

plankataloget).

Efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om krav om mekanisk

ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdierne for lugt, støv og anden luftfor-

urening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af

eksisterende bebyggelse til kontorformål og lign.

Det er forudsat i bestemmelsen, at bestemmelsen kun omfatter hermetisk lukkede bygninger og således

ikke andre typer bygninger, jf. de oprindelige lovbemærkninger til bestemmelsen under § 4, nr. 27 i be-

tænkning 2016/LF 121 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt

i miljøoplysninger.

Som konsekvens af, at det foreslås, at § 15, stk. 2, nr. 14, ophæves og erstattes af en ny formulering, fore-

slås det at indsætte et

nyt nr. 15,

hvorefter der kan fastsættes krav om, at en bygning skal være hermetisk

lukket, således at det sikres, at luft, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er over-

skredet, ikke kommer ind i bygningen, som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen.

[67]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Efter det foreslåede kan der herefter i en lokalplan optages bestemmelser om krav om, at en bygning skal

være hermetisk lukket, således at luft, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening ikke er

overholdt ikke kommer ind i bygningen.

At bygningen er hermetisk lukket omfatter, at vinduer på de pågældende steder ikke kan åbnes, at der

ikke er ventilationskanaler i vinduerne, at der ikke er altaner og andre ting, som kan medføre, at luft, hvor

grænseværdierne ikke er overholdt kommer ind i bygningen.

Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og arealer, hvor græn-

seværdierne for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor være hermetisk

lukket nogle steder og have mulighed for oplukkelige vinduer og altaner andre steder. Dette kan f.eks.

være tilfældet i forhold til røgfaner fra en virksomhed, hvor bygningen skal være hermetisk lukket i de

øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor der kan være mulighed for oplukkelige vinduer og alta-

ner i de nederste etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de højder.

Det foreslås samtidig, at kravet stilles som betingelse for ibrugtagning, idet det er en afskærmningsforan-

staltning.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring af

§ 15 a, stk. 1,

er en konsekvens af, at den gældende § 15, stk. 2, nr. 22 og 25,

bliver til nr. 23 og 26, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 10

Efter planlovens § 15 b, stk. 1, må en lokalplan kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller an-

den luftforurening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål, m.v., hvis lokalplanen med be-

stemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan foru-

rening.

Det foreslås, at der sker en afgræsning af planlovens § 15 b, stk. 1, således at bestemmelsen bliver af-

grænset fra at omfatte alle kilder med lugt, støv eller anden luftforurening til kun at omfatte lugt, støv el-

ler anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og husdyrbrug.

Eksempler på produktionsvirksomheder er virksomheder indenfor fødevare-, medicinal-, foder-, fiske-,

metal-, plast-, papir-, råstofudvinding- og energiindustrien samt affaldshåndteringsvirksomheder. Der fin-

des i alt ca. 15.000 produktionsvirksomheder. Det er ikke alle produktionsvirksomheder, som forurener

med lugt, støv eller anden luftforurening.

For så vidt angår øvrige virksomheder, som kan udlede lugt, støv eller anden luftforurening, og dermed

også er omfattet af den nuværende formulering i planlovens § 15 b, stk.1, kan det være mindre virksom-

heder, som restauranter, pizzeriaer, cafeer, små kafferisterier, osv.

[68]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Planlovsændringen fra 2017 har gjort det sværere for kommunerne at planlægge i umiddelbar nærhed af

byintegrerbare erhverv som pizzeriaer, restauranter, caféer, osv. Det kan derfor ikke udelukkes, at kom-

munerne fremover kan være tilbageholdende med at planlægge for denne type erhverv, så de fremover

ikke bliver en stopklods for den videre udvikling. Det har ikke været hensigten med planlovsændringen

fra 2017, at de byintegrerbare erhverv skal begrænses eller skal begrænse et byudviklingsprojekt, men at

det forsat skal være muligt at have en blandet by med forskellige byfunktioner. På den baggrund vurderes

den ønskede justering af reglerne at være hensigtsmæssig.

Forslaget vil medføre, at følgende virksomheder eksempelvis ikke længere vil være omfattet af planlo-

vens § 15 b, stk. 1: Autoværksteder omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, røgerier, kødvarevirksom-

heder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer på mindre

end eller lig 500 kg pr. dag, mindre røgerier på havnearealer som har en kapacitet på mindre end 500 kg

pr. dag, mindre bryggerier med en lavere kapacitet f.eks. mikrobryggerier, brødfabrikker og engrosbage-

rier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mindre end 20 tons, pr. dag samt restauranter,

caféer, takeaway steder og bagerier.

Derimod vil følgende virksomheder eksempelvis fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1: Rense-

rier uanset størrelse, røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butik-

ker) med tilberedning af madvarer på mere end 500 kg pr. dag, bryggerier, mineralvandsfabrikker og

maltfabrikker, brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på

mere end 20 tons pr. dag.

Derudover vil husdyrbrugene fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, i lighed med produktions-

virksomheder, transport- og logistikvirksomheder.

Ved en afgræsning af planlovens § 15 b, stk. 1, skal kommunerne herefter planlægge med afstand til eller

tage hensyn til højde i forhold til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og hus-

dyrbrug.

De øvrige lugtkilder, som efter afgræsningen ikke vil være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1, bliver

reguleret efter reglerne om påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Ved evt. klager fra kommende naboer vil

denne type virksomheder, hvis grænseværdierne er overskredet, ligesom i dag kunne få meddelt påbud

om at nedbringe forureningen.

Ændringen vil medføre en delvis tilbagerulning af den ændring, som blev indført i 2017 med planlovens

§ 15 b, stk. 1, og er således en lempelse i planlægningen for kommunerne, som efterspurgt af kommu-

nerne.

Til nr. 11

Efter planlovens § 15 b, stk. 2, kan en lokalplan udlægge arealer i konsekvensområder, der er belastet af

lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, og lign, hvis planen

[69]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, (mekanisk venti-

lation og hermetisk lukket bygning) kan sikre at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening

overholdes indendørs og udendørs.

På baggrund af, at det foreslås, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14, ophæves, og at der affattes en ny

§ 15,

stk. 2, nr. 14,

om krav om mekanisk ventilation, og en ny

§ 15, stk. 2, nr. 15,

om krav om at bygningen

skal være hermetisk lukket, se lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, foreslås det, at § 15 b, stk. 2, henviser både til

§ 15, stk. 2, nr. 14 og 15, og at det fremgår af ordlyden i bestemmelsen, at den omfatter hermetisk luk-

kede bygninger.

Derudover foreslås det, at det ikke længere fremgår af § 15 b, stk. 2, at grænseværdier for lugt, støv og

anden luftforurening skal overholdes indendørs, idet grænseværdier omhandler udendørs værdier. I stedet

fremgår det i den foreslåede ordlyd i

§ 15 b, stk. 2,

at en lokalplan kan udlægge arealer i konsekvensområ-

der, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål

og lign., hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, kan sikre den

fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Det foreslåede i planlovens § 15 b, stk. 2, sammenholdt med det foreslåede i planlovens § 15, stk. 2, nr.

14 og nr. 15, svarer i sit indhold til gældende ret om hermetisk lukkede bygninger til kontorformål og

lign. og medfører ingen materielle ændringer.

Den foreslåede ændring af § 15 b, stk. 2, hvor henvisningen til nr. 25 foreslås ændret til nr. 26, er en kon-

sekvens af, at den gældende § 11 a, stk. 2, nr. 25, bliver til nr. 26, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 12.

Efter planlovens § 15 b, stk. 2, kan en lokalplan udlægge arealer i konsekvensområder, der er belastet af

lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, og lign., hvis planen

ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, (mekanisk venti-

lation og hermetisk lukkede bygninger) kan sikre at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening

overholdes.

Det foreslåede i

§ 15 b, stk. 3,

fastsætter at kommunalbestyrelsen i en lokalplan kan udlægge arealer i

konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse

til boliger, hvis betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt.

Ved boliger forstås ikke døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem, ældreboliger,

handicapboliger, kostskoler, m.v., hvad der hænger sammen med den frivillighed, der skal være, ved at

vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening.

Det foreslåede i

§ 15, stk. 3, nr. 1,

fastsætter, at det er et krav, at lokalplanen med bestemmelser om her-

metisk lukkede bygninger og mekanisk ventilation, hvor luftindtaget skal placeres i en højde, hvor græn-

seværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, kan sikre den fremtidige anvendelse mod en

[70]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

sådan forurening, og at bestemmelserne stilles som betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen, jf. det fo-

reslåede

§ 15, stk. 2, nr. 14, og 15,

under lovforslagets § 1, nr. 6 og 7.

Med lovforslaget om boliger i hermetisk lukkede bygninger skabes der mulighed for, at kommunerne kan

planlægge for boliger i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening i lighed

med kontorer, så længe kommunen sikrer, at der etableres de nødvendige afværgeforanstaltninger i form

af hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor græn-

seværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overholdt.

Hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation indebærer, at det ikke skal være muligt at åbne

vinduer i de højder, hvor grænseværdierne er overskredet, således at luften udefra ikke kan trænge ind,

som f.eks. i de højder hvor røgfaner fra virksomheder passerer bygningen, og at ventilationsluften i byg-

ningen ikke er forurenet med lugt, støv og anden luftforurening. Afværgeforanstaltningerne skal således

sikre, at beboere i deres boliger ikke udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening, selv om grænse-

værdierne er overskredet udenfor.

Lovforslaget indebærer endvidere, at der udover afværgeforanstaltninger til sikring mod forurening in-

dendørs, heller ikke kan etableres udendørsarealer, tagterrasse, altaner, m.v., i de højder eller på arealer,

hvor grænseværdierne for lugt, støv eller luftforurening er overskredet. Dette begrundet i at beboerne, der

bor i ejendommen, hverken skal udsættes for lugt, støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens

grænseværdier indenfor eller udenfor. En altan vil medføre luftforurening indenfor, når altandøren står

åben og luftforurening i luften på altanen, såfremt grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftforure-

ning er overskredet udenfor.

Omvendt betyder det, at der kan være åbne vinduer og etableres altaner i de højder og arealer, hvor græn-

seværdierne for lugt, støv eller luftforurening er overholdt. En bygning kan derfor være hermetisk lukket

nogle steder og have mulighed for åbne vinduer og altaner andre steder, f.eks. i forhold til røgfaner fra en

virksomhed, kan bygningen være hermetisk lukket i de øverste etager, men have mulighed for oplukke-

lige vinduer og altaner i de nederste etager.

Grænseværdierne har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforure-

ningen. Grænseværdierne skal være overholdt i 1�½ meters højde og i de højder, hvor folk opholder sig.

En altan i direkte tilknytning til et beboelsesrum vil betyde, at borgerne vil blive udsat for niveauer af ek-

sempelvis støv eller anden luftforurening over Miljøstyrelsens grænseværdier, hvilket kan være sundheds-

skadeligt. Et kommunalt ønske om at etablere boliger i højder, hvor Miljøstyrelsens grænseværdier ikke

kan overholdes, nødvendiggør derfor en bygning, hvor vinduerne ikke kan åbnes, samt at der ikke etable-

res altaner, for at sikre borgernes sundhed.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmelser vil det være bygherre, der skal

afholde udgifterne til afskærmningsforanstaltninger samt udgifter som følge af afskærmningsforanstaltnin-

gerne, og ikke produktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af afskærmningsforanstaltningerne, kan

være udgifter til opfyldelse af brandkravene i bygningsreglementet.

[71]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det foreslåede i

§ 15 b, stk. 3, nr. 2,

fastsætter, at der i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være

adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal være overholdt, idet det er vigtigt, at der i

umiddelbar nærhed etableres udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet af lugt, støv eller luftforure-

ning, således at beboere i en bolig, fortsat har adgang til at komme udenfor. Et sådant udendørs opholds-

areal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et græsareal tilknyttet et højhus, idet en forurening, som belaster

de højere etager pga. røgfaner fra produktionsvirksomheder, ikke må belaste luften i gadeniveau.

Det foreslåede i

§ 15 b, stk. 4,

fastsætter, at kommunalbestyrelsen, skal lade tinglyse, at grænseværdier for

lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, og at der i de højder, hvor grænseværdierne er over-

skredet, ikke må isættes vinduer, som kan åbnes eller etableres tagterrasse, altaner, m.v.

Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende beboere skal gøres særligt opmærksomme på, at

ejendommen er beliggende i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, hvilket medfører,

at der ikke kan isættes vinduer, der kan åbnes eller etableres altaner m.v. Tinglysningen tjener derfor et

informativt formål og er ikke en gyldighedsbetingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold.

Det foreslåede i

§ 15 b, stk. 5,

fastsætter, at kommunalbestyrelsen ikke kan ændre eller ophæve en lokal-

plan i forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk lukkede bygninger, jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat

skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil.

Dette skal sikre, at der eksempelvis ikke på grund af, at en kommunalbestyrelse oplever et stigende pres

fra beboere i form af klager over luftforurening eller ønske om altaner, vil kunne give anledning til at æn-

dre eller ophæve en lokalplan, således at der kan opstå et grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhe-

derne efter reglerne i miljøbeskyttelsesloven om miljøgodkendelser og påbud. Erhvervsministeren vil ved

tilladelsen tage hensyn til produktionsvirksomhederne i området, hvis drifts- og udviklingsmuligheder

kan blive påvirket af beslutningen.

En ophævelse kan vise sig relevant, såfremt området ikke længere er belastet af lugt, støv eller anden luft-

forurening, der hvor de hermetisk lukkede bygninger med boliger ligger, f.eks. fordi den forurenende

virksomhed er ophørt med at forurene enten pga. produktionsændringer eller fraflytning.

Til nr. 13

Bestemmelsen i

§ 16, stk. 3,

er ny.

Ifølge den gældende lov skal en lokalplan ledsages af en redegørelse for bl.a., hvorledes planen forholder

sig til kommuneplanen og øvrig planlægning for området samt for behovet for eventuelle tilladelser efter

anden lovgivning fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen. Redegørelsen, som i modsætning til

selve lokalplanen ikke er bindende for ejere og brugere af de ejendomme, som lokalplanen omfatter, har

som formål at oplyse om baggrunden og forudsætningerne for lokalplanen bl.a. af hensyn til offentlighe-

dens inddragelse og skal således ledsage lokalplanforslaget, når det offentliggøres, jf. planlovens § 24.

Der stilles i den nugældende planlov ikke krav om, at der i forbindelse med udarbejdelsen af en lokalplan

oplyses om, at lokalplanen vil kunne tjene som grundlag for ekspropriation i medfør af planlovens § 47,

stk. 1.

[72]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at der indføjes en pligt for kommunen til at oplyse generelt om, at den endelige lokalplan vil

kunne danne grundlag for ekspropriation til virkeliggørelse af planen, samt de generelle betingelser her-

for.

Formålet hermed er at sikre en så tidlig information som muligt til borgere, hvis ejendom bliver omfattet

af en lokalplan, om, hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at ekspropriere i medfør af en

konkret lokalplan, hvis betingelserne for ekspropriation i øvrigt er opfyldt. Ligeledes vil forslaget kunne

medvirke til, at kommunerne på dette tidlige tidspunkt i planlægningen foretager den første indledende

vurdering af, om ekspropriation vil kunne blive et nødvendigt indgreb til realisering af en given lokalplan.

Det bemærkes, at kommunen ved lokalplanens udarbejdelse sjældent vil vide, om det vil blive aktuelt at

ekspropriere ejendom for at virkeliggøre lokalplanen, og at det kun er relativt få af samtlige offentlig-

gjorte lokalplaner, som efterfølgende anvendes af kommunen som ekspropriationsgrundlag. Den foreslå-

ede bestemmelse stiller derfor alene krav om, at der i lokalplanen redegøres generelt for, at lokalplanen

eventuelt kan danne grundlag for ekspropriation, samt at der oplyses om de generelle betingelser herfor,

jf. herved de almindelige bemærkningers beskrivelse af gældende ret om betingelserne for ekspropriation

efter planlovens § 47, stk. 1 i afsnit 2.5.11.

Det vil for eksempel kunne ske ved, at der i lokalplanens redegørelse indsættes en formulering om, at

kommunen, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokal-

planen suppleret af en kort redegørelse for ekspropriationsbetingelserne og processen herfor. Et forslag til

en standardformulering, som kommunerne kan tage udgangspunkt i ved udformning af fremtidige lokal-

planredegørelser, vil indgå i en kommende vejledning til kommunerne om ekspropriation i medfør af

planloven.

Oplysningen i redegørelsen om adgangen til at ekspropriere i medfør af lokalplanen, hvis betingelserne

herfor er til stede, har som det øvrige indhold i lokalplanredegørelsen alene oplysende betydning.

Til nr. 14

Det foreslås, at de gældende bestemmelser i § 16, stk. 8 og 9, ophæves, og der indsættes to nye stykker i

bestemmelsen.

Den foreslåede

§ 16, stk. 9,

har samme indhold som den gældende § 16, stk. 9, men hvor teksten blot er

skrevet helt ud i stedet for at henvise til den gældende stk. 8. Der er ingen materielle ændringer af bestem-

melsen.

Det foreslåede i

§ 16, stk. 10,

er en konsekvens af indførelsen af den nye § 15 b, stk. 3, om udlægning af

arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny be-

byggelse til boliger.

Det foreslås, at redegørelsen til lokalplanforslag, som omfatter boliger eller kontorer og lign. i konse-

kvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, skal gøre rede for, hvordan planen

[73]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

tager højde for produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder i erhvervsområdet. Redegø-

relsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne, transport- og logi-

stikvirksomhederne.

Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af afskærmningsforanstaltninger kan

sikre mod forurening indenfor, og at grænseværdier er overholdt på de påbudte udendørs opholdsarealer

for boliger, således at det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for virksomhederne og påbud. Rede-

gørelsen skal ligeledes indeholde en vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhederne

drifts- og udviklingsmuligheder.

Det foreslås yderligere, at der i lighed med redegørelsen om oplysninger om støj i transformationsområder

i redegørelsen om hermetisk lukkede bygninger for boliger men også kontorer og lign. i konsekvensområder

med lugt, støv eller anden luftforurening fremgår oplysninger om lugt, støv eller anden luftforurening.

Samtidig foreslås det, at redegørelsen, skal indeholde oplysninger om lugt, støv eller anden luftforurening

i konsekvensområderne.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring af

§ 26, stk. 2,

er en konsekvens af, at den gældende § 15, stk. 2, nr. 20 bliver til

nr. 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring af

§ 29, stk. 2,

er en konsekvens af, at den gældende § 16, stk. 3, bliver til stk. 4,

jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring af

§ 35, stk. 10,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til stk. 1, nr. 18, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret til stk. 1,

nr. 11. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til

ændring af § 35, stk. 10, retter op på dette.

Til nr. 18

Den foreslåede ændring af

§ 36, stk. 1, nr. 10,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den

gældende bestemmelse til stk. 6 burde ved lov nr. 668 af 8 juni 2017 rettelig være ændret til stk. 7. Hen-

visningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til ændring af

§ 36, stk. 1, nr. 10, retter op på dette.

Til nr. 19

Den foreslåede ændring af

§ 36, stk. 1, nr. 16,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den

gældende bestemmelse til stk. 4 og 5 burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret, så der

kun henvises til stk. 5. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte

lov. Forslaget til ændring af § 36, stk. 1, nr. 16, retter op på dette.

[74]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Til nr. 20

Den foreslåede ændring af

§ 36, stk. 2,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til stk. 1, nr. 3, 14 og 15, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret, så

der kun henvises til stk. 1, nr. 13 og 14. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse

med den nævnte lov. Forslaget til ændring af § 36, stk. 2, retter op på dette.

Til nr. 21

Den foreslåede ændring af

§ 36, stk. 3,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til stk. 1, nr. 13, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret til stk. 1,

nr. 14. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til

ændring af § 36, stk. 3, retter op på dette.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring af

§ 36, stk. 4,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til stk. 1, nr. 14, 15 og 20 burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret til

stk. 1, nr. 14 og 15. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov.

Forslaget til ændring af § 36, stk. 4, retter op på dette.

Til nr. 23

Den foreslåede ændring af

§ 36, stk. 7,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til stk. 1, nr. 9, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret til stk. 1, nr.

10. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til

ændring af § 36, stk. 7, retter op på dette.

Til nr. 24

Den foreslåede ændring af

§ 37, stk. 1,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til stk. 4 burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret til stk. 4 og 6. Hen-

visningen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til ændring af

§ 37, stk. 1, retter op på dette.

Til nr. 25

Den foreslåede ændring af

§ 37, stk. 6,

nr. 2, er en konsekvens af, at den gældende § 11 a, stk. 1, nr. 27,

bliver til stk. 1, nr. 28, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 26

Ændringen af

§ 40 a

indebærer, at Læsø også omfattes af bestemmelsen. Derved får Læsø Kommune – på

tilsvarende vis som kommunerne på de 27 småøer – mulighed for at give dispensation til en ejers udlej-

ning til helårsbeboelse af et sommerhus i et sommerhusområde.

[75]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Formålet med den foreslåede ændring af § 40 a er at forbedre mulighederne for lejeres helårsbeboelse af

sommerhuse i sommerhusområder på Læsø, da Læsø har særlige vanskeligheder ved at fastholde helårs-

beboelse.

For at kommunalbestyrelsen kan give dispensation til helårsudlejning af et sommerhus, er det en forud-

sætning, at dispensationen efter kommunalbestyrelsens skøn kan anses for at medvirke til en gunstig ud-

vikling på øen. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at vurdere, om helårsbeboelsen i det på-

gældende sommerhus er ønskelig ud fra kommunale forudsætninger, såsom kommunens ønsker til plan-

lægningen for udviklingen i området og situationen i området. Således vil f.eks. sammenhængende turist-

politiske overvejelser eller væsentlige hensyn til planlægning, natur og miljø, kunne begrunde afslag på

dispensation til helårsudlejning af et sommerhus i det pågældende område. Omvendt vil kommunalbesty-

relsen kunne vægte hensynet til helårsbeboelse større end hensynet til modstående hensyn. Kommunalbe-

styrelsen har inden for rammerne heraf bred mulighed for selv at skønne, om dispensationen vil medvirke

til en gunstig udvikling.

Kommunalbestyrelsen skal som led i behandlingen af ansøgningen om dispensation vurdere, om sommer-

huset er egnet til helårsbeboelse, herunder også i vinterhalvåret, dvs. sommerhuset skal være egnet til hel-

årsbeboelse i relation til størrelse, faciliteter, isoleringsgraden og tilstanden. Meget små sommerhuse, her-

under sommerhuse med lav indre højde, vil således ikke være omfattet af bestemmelsen. Sommerhuse

uden tilfredsstillende faciliteter til køkken, bad og toilet er heller ikke omfattet af bestemmelsen. Ud over

førnævnte faciliteter skal huset i relation til andre forhold, som f.eks. isolering, el- og varmeinstallationer

og opvarmningsfaciliteter og husets tilstand generelt, være egnet til helårsbeboelse også i vinterhalvåret.

Et misligholdt eller skadet sommerhus med svamp, vand- eller stormskader og lign. er ikke egnet til hel-

årsbeboelse. Det er dog ikke et krav, at huset lever op til bygningsreglementets til enhver tid gældende

isoleringskrav for helårshuse.

Om huset er helårsegnet efter bestemmelsen er et retligt spørgsmål, der kan prøves ved planklagenævnet,

jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 3.

Anvendelsesskiftet af sommerhuset til helårsbeboelse er undtaget fra bygningsreglementets krav om byg-

gesagsbehandling (krav til isolering m.v.). Det svarer til bestemmelsen i planlovens § 41, stk. 1, 2. pkt.,

og er begrundet i, at økonomiske omkostninger til yderligere isolering m.v. ikke skal kunne hindre, at

sommerhuset kan udlejes til helårsbeboelse.

Bestemmelserne i kap. VII i lov om midlertidig regulering af boligforholdene finder ikke anvendelse på

sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse efter denne bestemmelse, da det er op til ejeren at beslutte,

om sommerhuset skal udlejes til helårsbeboelse eller om ejer genoptager anvendelsen af sommerhuset el-

ler selv ønsker at bo i sommerhuset hele året. I sidstnævnte situation er det dog en forudsætning for ejers

helårsbeboelse, at ejer kan få dispensation efter planlovens § 40 stk. 2 til helårsbeboelse i sommerhuset

eller opfylder kravene i planlovens § 41 (pensionistreglen).

Bestemmelsen ændrer ikke i øvrigt på anden lovgivning.

[76]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Dispensationen følger huset, så den til enhver tid værende ejer efter opnået dispensation har mulighed for

at annoncere udlejning af sommerhuset til helårsbeboelse. Ejerskifte er derfor uden betydning.

Dispensationen bortfalder ved anvendelsesskifte og ved ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til

egen helårsbeboelse. Dispensationen følger således huset og gælder den til enhver tid værende ejer af

sommerhuset, indtil anvendelsesskift eller ejers lovlige ibrugtagning af sommerhuset til egen helårsbebo-

else. Lejerskifte er uden betydning.

Der skal således ikke søges om fornyet dispensation ved ejers salg eller anden overdragelse af sommerhu-

set til ny ejer, f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller arv, ligesom dispensationen heller ikke bortfalder

ved ejers dødsfald.

Ved anvendelsesskift forstås eksempelvis ejers – eller en senere ejers – ibrugtagning af sommerhuset til

ferieboligformål efter en lejers fraflytning.

Hvis dispensationen ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt, eller ikke har været udnyttet i 3

på hinanden følgende år, bortfalder dispensationen efter de almindelige regler i planlovens § 56.

Kommunalbestyrelsens afgørelse kan påklages til Planklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf.

planlovens § 58, stk. 1, nr. 3.

Til nr. 27

Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast

ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriation vil være af

væsentlig betydning for virkeliggørelsen af en lokalplan eller byplanvedtægt. Forudsætningen for at

kunne ekspropriere er ifølge planlovens § 47, stk. 1, at der foreligger en vedtaget og offentligt bekendt-

gjort lokalplan (eller byplanvedtægt) på det tidspunkt, hvor der træffes beslutning om ekspropriation. Ek-

spropriation kan kun ske inden for det område, som omfattes af lokalplanen, og at nødvendige tilladelser

og dispensationer til realisering af ekspropriationsformålet skal være meddelt i fornødent omfang på ek-

spropriationstidspunktet. Lokalplanen må endvidere indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om

det projekt, der ønskes gennemført.

Ekspropriationen skal ifølge planlovens § 47, stk. 1, også være af ”væsentlig betydning” for virkeliggø-

relse af lokalplanen, jf. herved kravet om, at ekspropriation skal være nødvendig til realisering af formå-

let, som kan udledes af grundlovens § 73, hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor

almenvellet kræver det.

I tæt sammenhæng med grundlovens nødvendighedskrav må ekspropriation endvidere ske under hensyn

til den almindelige forvaltningsretlige grundsætning om proportionalitet, hvorefter tvangsmæssige ind-

greb ikke må gå videre, end opnåelse af formålet kræver. Det følger heraf, at ekspropriation skal være

nødvendig og tidsmæssig aktuel for realisering af ekspropriationsformålet, ligesom indgrebet og betyd-

ningen heraf for den ejer af ejendom, som vil skulle eksproprieres, skal stå i et rimeligt forhold til de al-

mene samfundsinteresser, som forfølges med ekspropriationen.

[77]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Hjemlen til ekspropriation i planlovens § 47, stk. 1, er ikke begrænset til offentlige formål. En sådan be-

grænsning kan heller ikke udledes af grundlovens krav om, at ekspropriation kun kan ske, når almenvellet

kræver det. Ekspropriation til fordel for en privat aktør er således ifølge retspraksis ikke udelukket, hvis

ekspropriationen i øvrigt tjener almene samfundshensyn. Imidlertid kan dette forhold ikke i sig selv side-

stilles med, at det er nødvendigt at ekspropriere til lokalplanens virkeliggørelse. I retspraksis er det såle-

des også fastslået, at det gælder et skærpet nødvendighedskrav, hvis ekspropriation skal ske til fordel for

private.

Det følger endvidere af betingelsen om, at ekspropriation skal være nødvendig, at ekspropriationens for-

mål ikke må kunne opnås med mindre indgribende midler. Det indebærer for det første, at ekspropriatio-

nen ikke må omfatte et større areal end nødvendigt. Hvis lodsejeren eller nogen, ejeren har indgået aftale

med, selv vil og kan forestå virkeliggørelsen, kan der ikke eksproprieres.

Det er endvidere en betingelse, at ekspropriationen skal være tidsmæssig aktuel. Der skal være et aktuelt

behov for realisering af de foranstaltninger, som lokalplanen giver de planmæssige rammer for.

Selv om ekspropriationen kan anses for nødvendig og tidsmæssig aktuel, følger det endelig af praksis, at

ekspropriation alligevel kan blive tilsidesat, hvis ekspropriationen ikke står i et rimeligt forhold til den

almene interesse, som forfølges med formålet. Der skal således foretages en nærmere afvejning mellem

de almene interesser, som forfølges med ekspropriationen, herunder tyngden af disse, i forhold til indgre-

bets betydning for ejeren af den ejendom, der vil skulle eksproprieres. Kravet om rimelighed og forholds-

mæssighed må således vurderes konkret med hensyn til indgrebets karakter og betydning for de involve-

rede.

Der henvises i øvrigt til den detaljerede gennemgang af gældende ret vedr. planlovens § 47, stk. 1, i afsnit

2.5.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at det indskrives i planlovens § 47, stk. 1, at ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan

kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser. Formålet med forslaget er alene at tydeliggøre

i planlovens § 47, stk. 1, i hvilket omfang kommunerne inden for rammerne af grundlovens § 73 og prak-

sis kan ekspropriere til fordel for realiseringen af en lokalplan.

Begrebet almene samfundsinteresser skal forstås i overensstemmelse med begrebet almenvellet i grundlo-

vens § 73, hvorefter ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.

Forslaget indebærer med sin informative kodificering af gældende ret ingen ændringer i kommunernes

eksisterende muligheder for at ekspropriere ejendom til virkeliggørelse af en lokalplan. Der kan således

fortsat eksproprieres i de tilfælde, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, og lovforslaget er således

en videreførelse af gældende ret.

Til nr. 28

Bestemmelsen i § 47, stk. 4, er ny.

[78]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Den gældende lov indeholder ikke krav om, at ekspropriation skal ske inden for en nærmere bestemt tids-

frist bedømt i forhold til det tidspunkt, hvor den pågældende lokalplan retsvirkninger indtrådte. Mulighe-

den for at ekspropriere på grundlag af en offentliggjort lokalplan eller byplanvedtægt bortfalder således

ikke over tid. Når lokalplanen er offentligt bekendtgjort, og retsvirkningerne er indtrådt efter planlovens §

18, gælder der ikke tidsmæssige begrænsninger for, hvornår lokalplanen kan anvendes som ekspropriati-

onsgrundlag. Hvis ekspropriationsbetingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. herom nærmere under afsnit

2.5.11., kan ekspropriation således ske såvel umiddelbart efter offentliggørelsen af lokalplanen som

mange år efter. Også i sådanne sager, hvor der eksproprieres på baggrund af ældre lokalplaner, vil det af-

gørende forhold derfor være, om ekspropriationsformålet ligger inden for rammerne af planen, jf. ovenfor

i afsnit 2.5.1.1. Herudover er det ligeledes et krav, at betingelserne om nødvendighed, aktualitet og rime-

lighed/forholdsmæssighed, jf. afsnit 2.5.1.1.4.-2.5.1.1.6, er opfyldt på ekspropriationstidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der indføres en frist på fem år for, hvor lang tid der højst må

gå, fra kommunalbestyrelsen har vedtaget og offentliggjort en lokalplan, jf. planlovens § 30. stk. 1, og

retsvirkningerne er indtrådt efter planlovens § 18, og indtil kommunalbestyrelsen træffer beslutning om

ekspropriation, jf. § 47, stk. 3, og henvisningen i denne bestemmelse til lov om offentlige vejes § 102.

Formålet hermed er at begrænse usikkerhedsperioden for borgere, der eventuelt kan få deres ejendom el-

ler rettigheder over ejendom eksproprieret i henhold til en lokalplan.

Hvis kommunen ikke har truffet beslutning om ekspropriation inden for fristen, bortfalder muligheden for

at ekspropriere på baggrund af den pågældende lokalplan.

Tidsfristen vil betyde, at de ejere af ejendom, som omfattes af en lokalplan, efter udløbet af fristen er

sikre på, at de ikke kan mødes med et ekspropriativt indgreb på grund af lokalplanen. Herved sikres det,

at ekspropriation efter planloven ikke sker på grundlag af ældre og måske ikke helt tidssvarende lokalpla-

ner, men at en eventuel ekspropriationsproces sker inden for rimelig tid i forhold til den offentlighedspro-

ces, der er gennemført i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Forslaget om indførelse af en solned-

gangsklausul vil ikke vedrøre gyldigheden af lokalplanen i øvrigt. Bortset fra, at lokalplanen ikke vil

kunne anvendes som ekspropriationsgrundlag, vil denne således også efter udløb af fristen i en solned-

gangsklausul udgøre det bindende administrationsgrundlag for områdets anvendelse m.v. såvel for kom-

munen som for ejere og brugere inden for lokalplanområdet.

Indførelse af en tidsfrist for ekspropriation vil indebære, at kommunen for at kunne ekspropriere efter

denne tidsfrists udløb vil skulle vedtage og offentliggøre en ny lokalplan for områdets anvendelse. Kom-

munen vil således gennem tilvejebringelsen af en ny lokalplan for området efter fristens udløb have mu-

lighed for at ekspropriere den samme ejendom, hvis ekspropriationsbetingelserne i øvrigt er til stede, jf.

nærmere om gældende ret i afsnit 2.5.1.1. ovenfor. Med en ny lokalplanplanproces sikres det, at de be-

rørte ejere af ejendom og offentligheden får adgang til at fremkomme med bemærkninger og indsigelser i

forhold til de aktuelle forhold.

[79]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Tidsfristen skal beregnes fra offentliggørelse af lokalplanen, hvor lokalplanens retsvirkninger indtræder,

jf. planlovens § 18, og afbrydes ved kommunens beslutning om ekspropriation, jf. § 47, stk. 3, og henvis-

ningen i denne bestemmelse til lov om offentlige vejes § 102, stk. 1.

Til nr. 29

Den foreslåede ændring af

§ 49, stk. 3,

er en konsekvens af, at den gældende § 15, stk. 2, nr. 23, bliver til

§ 15, stk. 2, nr. 24, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 30

Den foreslåede ændring af

§ 57, stk. 1,

er en lovteknisk ændring. Ordet ”de” i den gældende bestemmelse

i § 57, stk. 1, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være udgået, hvilket imidlertid ved en fejl ikke

skete. Forslaget til ændring af § 36, stk. 7, retter op på dette.

Til nr. 31

Den foreslåede ændring af

§ 59, stk. 2,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og 5, burde som følge af ændringen af § 58 ved lov nr. 1658

af 20. december 2016 rettelig være ændret til § 58, stk. 1 og 3, ved lov nr. 668 af 8. juni 2017. Henvisnin-

gen blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med sidstnævnte lov. Forslaget til ændring af § 59,

stk. 2, retter op på dette.

Til nr. 32

Den foreslåede ændring af

§ 61, stk. 1,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den gæl-

dende bestemmelse til ”Natur- og Miljøklagenævnet” burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være

ændret til ”Planklagenævnet”. Dette blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte

lov. Forslaget til ændring af § 37, stk. 1, retter op på dette.

Til nr. 33

Den foreslåede ændring af

§ 64, stk. 1, nr. 3,

er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den

gældende bestemmelse til § 37, stk. 2, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være ændret til § 37,

stk. 3. Dette blev imidlertid ved en fejl ikke rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til ændring

af § 37, stk. 1, retter op på dette.

Til § 2

Til nr. 1

Det fremgår af lov om maritim fysisk planlægning § 5, stk. 1, at erhvervsministeren ved gennemførelse af

havplanlægningen tager hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter

for at støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor under anvendelse af en økosystemba-

seret tilgang og for at fremme sameksistensen af forskellige relevante aktiviteter og anvendelser.

[80]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det fremgår endvidere af § 5, stk. 2, at havplanlægningen med henblik på at nå målene i § 5, stk. 1, skal

tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af

energisektoren til søs,

søtransport,

fiskeri og akvakultur,

indvinding af råstoffer på havet og

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for

konsekvenserne af klimaforandringerne.

Havplanlægningen kan med henblik på at nå målene i § 5, stk. 1 endvidere kan tage sigte på at bidrage til

fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv m.v., jf. § 5, stk. 3.

§ 5 er en direktivnær implementering af artikel 5, nr. 2 i direktiv 2014/89/EU om rammerne for maritim

fysisk planlægning. Det fremgår af artikel 5, nr. 2, 2. pkt., at medlemsstaterne kan forfølge andre mål end

de mål, der er nævnt i artikel 5, nr. 2.

Det foreslås i

§ 5, stk. 2, nr. 3,

at havplanlægningen med henblik på at nå målene i stk. 1 skal tage sigte på

at bidrage til en bæredygtig udvikling af transportinfrastruktur. Ved transportinfrastruktur forstås faste

anlæg som f.eks. broer og tunneller samt indflyvningsplaner og respektafstande til flyvepladser, hvis be-

nyttelse til flyvning står åben for offentligheden.

Et indflyvningsplan er et beskyttet luftrumsområde, som godkendes af luftfartsmyndigheden i henhold til

luftfartslovens § 63. De underliggende matrikler på land er servitutbelagte med højdebegrænsninger med

hensyn til bebyggelse, beplantning, vindmøller, master og andre luftfartshindringer med henblik på at be-

skytte luftfarten. Havområder beskyttes gennem myndighedshøringer, hvor luftfartsmyndigheden og nær-

liggende flyveplads, som står åben for offentligheden kan gøre indsigelse, såfremt der stilles forslag om

opstilling af f.eks. vindmøller inden for et indflyvningsplan.

Vindmøller og andre anlæg eller udstyr kan påvirke flyvepladsers flyveprocedurer og luftfartsanlæg uan-

set, om det pågældende anlæg er placeret inden for indflyvningsplanet eller ej. Dette er baggrunden for, at

der er udpeget respektafstande på op til 15 km fra luftfartsanlæg.

Den foreslåede ændring vil medføre, at transportinfrastruktur tilføjes i lov om maritim fysisk planlægning

som en sektor, der skal planlægges for på linje med de øvrige sektorer, der fremgår af lovens § 5, stk. 2.

Dette betyder, at der fremover kan foretages retligt bindende arealreservationer til såvel eksisterende som

fremtidigt planlagt transportinfrastruktur som f.eks. Lillebæltsforbindelsen, Storebæltsforbindelsen, Fe-

mern Bæltforbindelsen, Kattegatforbindelsen og Helsingør-Helsingborgforbindelsen, samt indflyvnings-

planer og respektafstande i forbindelse med flyvepladser, hvis benyttelse til flyvning står åben for offent-

ligheden. Arealreservationerne vil fremgå af den havplan, som erhvervsministeren udsteder senest den 31.

marts 2021, jf. § 10, stk. 2, i lov om maritim fysisk planlægning.

[81]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Med den foreslåede ændring sikres det, at arealer, der anvendes til og planlægges anvendt til transportin-

frastruktur indgår i den kommende havplanen, som herefter giver et mere fyldestgørende billede af pla-

nerne for Danmarks søterritorium.

Havplanlægningen for så vidt angår transportinfrastruktur vil især indeholde dels konkrete, behovsorien-

terede arealudlæg, dels generelle retningslinjer om, hvilke hensyn der kan og skal tages til transportinfra-

struktur i forbindelse med planlægningen. De arealudlæg, der foretages i planlægningen, vil fremadrettet

skulle indgå i grundlaget for den kommunale planlægning og de statslige myndigheders sektorplaner og

enkeltafgørelser, herunder afgørelser om tilladelser

til

anlæg på havet. Statslige myndigheder og kommu-

ner kan således ikke efter anden lovgivning vedtage planer om eller meddele tilladelse m.v. til anlæg eller

arealanvendelser, der er i strid med havplanen, jf. § 14, stk. 1 i lov om maritim fysisk planlægning. Det

bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at lovligt eksisterende anlæg, aktiviteter og anvendelser

kan fortsætte med at bestå.

Spørgsmål om, hvorvidt en afgørelse om meddelelse af tilladelse eller endelig vedtagelse af en plan er i

strid med havplanen eller forslag til havplanen, jf. § 14, kan påklages efter klagebestemmelserne i den

lovgivning, som tilladelsen eller planen er meddelt henholdsvis vedtaget i henhold til, jf. § 22, stk. 1 i lov

om maritim fysisk planlægning.

Til nr. 2

Ændringen medfører, at havplanen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Det foreslås at bestemmelsen i § 1, nr. 26 (forslaget til § 47, stk. 4) om en solnedgangsklausul for adgan-

gen til at ekspropriere til virkeliggørelse af en lokalplan kun skal gælde for fremtidige lokalplaner. Det

foreslås således at solnedgangsklausulen gælder for lokalplaner, hvor forslaget hertil er offentliggjort i

henhold til planlovens § 24 efter den 1. januar 2019.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da planloven og lov om maritim fysisk planlægning ikke

gælder for disse områder, jf. planlovens § 70 og § 26 i lov om maritim fysisk planlægning.

[82]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287

af 16. april 2018, foretages følgende ændringer:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører

dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992

om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L

206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende

2006, nr. L 363, side 368, og dele af Europa-Parla-

mentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-

vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Ti-

dende 2009, nr. L 20, side 7.

Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennem-

fører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21.

maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde

dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206,

side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv

2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af

visse direktiver vedrørende miljø på grund af

Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyt-

telse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L

20, side 7, som ændret senest ved Rådets direk-

tiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning

af visse direktiver vedrørende miljø på grund

af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Ti-

dende 2013, nr. L 158, side 193.«

[83]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Efter § 5 b indsættes som nyt kapitel:

Kapitel 2 b

(ophævet)

»Kapitel

2 b

Strategisk planlægning for landsbyer

§ 5 c.

Kommuneplanlægningen skal under hensyn

til lokale forhold indeholde en strategisk planlæg-

ning, der sammenhængende tager stilling til mu-

ligheder for udvikling af landsbyer, jf. § 5 d.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal koordinere den

strategiske planlægning for landsbyer med nabo-

kommuner, hvis muligheder for udvikling af

landsbyer også er afhængig af udviklingen af

landsbyer i andre kommuner.

Stk. 3.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om

grundlaget for kommunalbestyrelsens strategiske

planlægning for landsbyer.

§ 5 d.

Kommuneplanlægningen for landsbyer skal

1) understøtte en udvikling af levedygtige lokal-

samfund i landsbyer,

2) fremme en differentieret og målrettet udvikling

af landsbyer og

3) angive overordnede målsætninger og virkemid-

ler for udviklingen af landsbyer.«

§ 11 a

(udelades)

§ 11 a, stk. 1,

indsættes efter nr. 22 som nyt

nummer:

»23) udviklingen af landsbyer,«

Nr. 23-27 bliver herefter nr. 24-28.

§ 11 b.

(udelades)

[84]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

15) sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen

prioriteres til transport- og logistikvirksomheder

og andre transporttunge virksomheder, og

(udelades)

§ 11 b, stk. 1, nr. 15,

ændres »transporttunge

virksomheder, og« til: »transporttunge virksomhe-

der,«.

§ 11 b, stk. 1, nr. 16,

ophæves, og i stedet ind-

sættes:

»16) konsekvensområder omkring erhvervsområ-

der forbeholdt produktionsvirksomheder, trans-

port- og logistikvirksomheder, jf. § 11 a, stk. 1, nr.

26, og

17) transformationsområder inden for konse-

kvensområder, der er belastet af støj, jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 27.«

§ 11 e

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Redegørelsen for den del af kommunepla-

nen, som indeholder en strategisk planlægning for

landsbyer, jf. § 5 c, stk. 1, skal indeholde:

1) oplysninger om grundlaget for den strategiske

planlægning for landsbyer og

2) en redegørelse for, hvordan kommuneplanlæg-

ningen understøtter den ønskede udvikling af

landsbyer.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

15, stk. 2, nr. 14,

ophæves, og i stedet indsæt-

tes:

»14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftind-

tag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier

for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt

til opførelse af ny bebyggelse til boligformål eller

kontorformål og lign. og ved ændret anvendelse af

eksisterende bebyggelse til boligformål eller kon-

torformål og lign. som betingelse for ibrugtagning

af bebyggelsen,«.

§ 15, stk. 2,

indsættes efter nr. 14 som nyt

nummer:

»15) krav om at en bygning skal være hermetisk

lukket, således at det sikres, at luft, hvor grænse-

værdierne for lugt, støv og anden luftforurening er

16) konsekvensområder omkring erhvervsområder

forbeholdt produktionsvirksomheder og transfor-

mationsområder inden for konsekvensområder.

§ 11 e

(udelades)

§ 15 (udelades)

14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag

skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for

lugt, støv og anden luftforurening er overholdt til

opførelse af ny bebyggelse til kontorformål og

lign. og ved ændret anvendelse af eksisterende be-

byggelse til kontorformål og lign.,

(udelades)

[85]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

overskredet, ikke kommer ind i bygningen, som

betingelse for ibrugtagning af bebyggelsen«.

Nr. 15-28 bliver herefter nr. 16-29.

§ 15 a, stk. 1,

ændres »22 og 25« til: »23 og

26«.

§ 15 a.

En lokalplan må kun udlægge støjbela-

stede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis pla-

nen med bestemmelser om etablering af afskærm-

ningsforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 13,

22 og 25, kan sikre den fremtidige anvendelse

mod støjgener.

(udelades)

§ 15 b.

En lokalplan må kun udlægge arealer, der

er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

til boliger, institutioner, kontorer, rekreative for-

mål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om

bebyggelsens højde og placering kan sikre den

fremtidige anvendelse mod en sådan forurening.

Stk. 2.

En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge are-

aler i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25,

der er belastet af lugt, støv eller anden luftforure-

ning til opførelse af ny bebyggelse til kontorfor-

mål og lign., hvis planen ved bestemmelser om

etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. §

15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for

lugt, støv og anden luftforurening overholdes in-

dendørs og på udendørs opholdsarealer.

10.

§ 15 b, stk.1,

ændres »der er belastet af lugt,

støv eller anden luftforurening til boliger« til: »der

er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

fra produktionsvirksomheder, transport- og logi-

stikvirksomheder og husdyrbrug til boliger«.

11.

§ 15 b, stk. 2,

ændres »nr. 25» til: »nr. 26» og

»etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. §

15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for

lugt, støv og anden luftforurening overholdes in-

dendørs og på udendørs opholdsarealer.« til: »her-

metisk lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15,

og om etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15,

stk. 2, nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse

mod en sådan forurening.«

12.

§ 15 b,

indsættes som stk. 3-5:

»Stk.

En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge

arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr.

26, der er belastet af lugt, støv eller anden luftfor-

urening til opførelse af ny bebyggelse til boliger i

hermetisk lukkede bygninger, hvis

1) lokalplanen med bestemmelser om hermetisk

lukkede bygninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 15, og om

etablering af mekanisk ventilation, jf. § 15, stk. 2,

nr. 14, kan sikre den fremtidige anvendelse mod

en sådan forurening, og

2) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggel-

sen er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor

[86]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

grænseværdier for lugt, støv og anden luftforure-

ning er overholdt.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme,

der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til bo-

liger, jf. stk. 3, lade tinglyse, at grænseværdier for

lugt, støv eller anden luftforurening er overskre-

det, og at der de steder, hvor grænseværdierne er

overskredet ikke må isættes vinduer, som kan åb-

nes, og ikke må etableres udendørs opholdsarea-

ler, som tagterrasse, altaner, m.v.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre eller

ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer

til boliger i hermetisk lukkede bygninger, jf. stk.

3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger,

medmindre erhvervsministeren har givet særlig

tilladelse hertil.«

§ 16

(udelades)

13.

§ 16,

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Redegørelsen skal indeholde oplysning

om, at den endelige lokalplan vil kunne danne

grundlag for ekspropriation, jf. § 47, stk. 1, samt

de generelle betingelser herfor.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

14.

§ 16, stk. 8 og 9,

der bliver stk. 9 og 10, ophæ-

ves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Redegørelsen til lokalplanforslag som

nævnt i § 15 a, stk. 3, skal gøre rede for, hvordan

planen tager højde for produktionsvirksomheder

inden for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr.

25. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilveje-

bragt i dialog med produktionsvirksomhederne.

Derudover skal redegørelsen indeholde oplysnin-

ger om støj i transformationsområdet.

Stk. 10.

Redegørelsen til lokalplanforslag som

nævnt i § 15 b, stk. 2 og 3, skal gøre rede for,

hvordan planen tager højde for produktionsvirk-

somheder, transport- og logistikvirksomheder in-

den for erhvervsområdet, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25.

Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt

i dialog med produktionsvirksomhederne, trans-

port- og logistikvirksomhederne. Derudover skal

Stk. 8.

Redegørelsen til lokalplanforslag som

nævnt i § 15 b, stk. 2, skal gøre rede for, hvordan

planen tager højde for produktionsvirksomhe-

derne inden for erhvervsområdet. Redegørelsen

skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med

produktionsvirksomhederne.

Stk. 9.

Redegørelsen til lokalplanforslag som

nævnt i § 15 a, stk. 3, skal indeholde de i stk. 8

nævnte forhold og oplysninger om støj i transfor-

mationsområdet.

[87]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

§ 26

(udelades)

Stk. 2.

Hvis forslaget indeholder bestemmelser om

servitutbortfald efter § 15, stk. 2, nr. 20, skal kom-

munalbestyrelsen så vidt muligt give underretning

herom til de påtaleberettigede efter servitutdoku-

mentet.

(udelades)

redegørelsen indeholde oplysninger om lugt, støv

eller anden luftforurening i konsekvensområdet.«

15.

§ 26, stk. 2,

ændres »nr. 20« til: »nr. 21«.

§ 29

(udelades)

Stk. 2.

Erhvervsministeren skal fremsætte indsi-

16.

§ 29, stk. 2,

ændres »§ 16, stk. 3« til: »§ 16,

gelse mod forslag til lokalplaner for arealer i kyst- stk. 4«.

nærhedszonen uden for udviklingsområderne, hvis

planforslaget er i strid med bestemmelserne i § 5

a, stk. 1, § 5 b, § 11 f eller § 16, stk. 3. Pligten

gælder dog ikke, hvis forholdet er af underordnet

betydning i forhold til de nationale planlægnings-

interesser i kystområderne, jf. § 1.

(udelades)

§ 35

(udelades)

Stk. 10.

Kommunalbestyrelsen kan meddele tilla-

delse efter stk. 1 til etablering af flere boligenhe-

der i eksisterende bygninger i landzone, som er

egnede hertil. Det er en forudsætning, at boligen-

hederne indrettes uden væsentlig om- eller tilbyg-

ning. De nye boligenheder er ikke omfattet af ret-

ten til at udvide til 500 m2 efter § 36, stk. 1, nr.

10, og kan ikke overgå til anvendelse til fritidsbo-

liger efter § 36, stk. 1, nr. 18.

§ 36.

(udelades)

10) Til- og ombygning af helårshus, hvorved hu-

sets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 500

m2, jf. dog stk. 6

(udelades)

16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der

er etableret i en overflødiggjort bygning, når bu-

tikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen

ikke overstiger 250 m2, jf. stk. 4 og 5.

(udelades)

17.

§ 35, stk. 10,

ændres »stk. 1, nr. 18« til: »stk.

1, nr. 11«.

18.

§ 36, stk. 1, nr. 10,

ændres »stk. 6« til: »stk.

7«.

19.

§ 36, stk. 1, nr. 16,

udgår: »4 og«.

[88]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Stk. 2.

Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1,

for så vidt angår beliggenheden og udformningen

af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 14 og

15, der opføres uden tilknytning til ejendommens

hidtidige bebyggelsesarealer. Nye beboelsesbyg-

ninger omfattet af stk. 1, nr. 3, kan etableres op til

50 m væk fra eksisterende bebyggelse. Det skal

dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete

vurdering, således at afstanden har en passende

proportionalitet med bebyggelsernes størrelse. For

så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles

tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket

placering, medmindre væsentlige hensyn til land-

skab, natur og miljø samt naboer afgørende taler

imod placeringen. En tilladelse skal være betinget

af, at gyllebeholderen afskærmes med beplant-

ning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den

ikke længere er nødvendig for driften.

Stk. 3.

Der kan kun i særlige tilfælde meddeles til-

ladelse efter § 35, stk. 1, til frastykning af en bo-

lig, der er opført på en landbrugsejendom i hen-

hold til bestemmelsen i stk. 1, nr. 13.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 1, nr. 14, 15 og 20,

gælder ikke inden for klitfrednings- og strandbe-

skyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven.

(udelades)

Stk. 7.

Medmindre kommunalbestyrelsen ved

samtykket bestemmer andet, finder stk. 1, nr. 9,

ikke anvendelse på boliger, hvor anvendelsen på

grundlag af et meddelt samtykke efter lov om

midlertidig regulering af boligforholdene kan

veksle mellem helårsbeboelse og fritidsbeboelse.

(udelades)

§ 37.

Bygninger, der ikke længere er nødvendige

for driften af en landbrugsejendom, kan uden tilla-

delse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks-

og industrivirksomhed, mindre butikker, liberale

erhverv, forenings- og fritidsformål og en bolig,

jf. dog stk. 4, samt lager- og kontorformål m.v. på

betingelse af:

(udelades)

20.

§ 36, stk. 2,

ændres »stk. 1, nr. 3, 14 og 15«

til: »stk. 1, nr. 3 og 14«.

21.

§ 36, stk. 3,

ændres »stk. 1, nr. 13« til: »stk. 1,

nr. 14«.

22.

§ 36, stk. 4,

ændres »nr. 14, 15 og 20« til: »nr.

14 og 15«.

23.

§ 36, stk. 7,

ændres »stk. 1, nr. 9« til: »stk. 1,

nr. 10«.

24.

§ 37, stk. 1,

ændres »jf. dog stk. 4« til: »jf. dog

stk. 4 og 6«.

[89]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

Stk. 6.

Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1,

til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet

i stk. 1 og 2 i følgende områder:

1) Statsligt og kommunalt udpegede støjkonse-

kvensområder omkring flyvepladser godkendt ef-

ter luftfartslovens § 55, lægehelikopterflyveplad-

ser, militære flyvepladser, forsvarets skydebaner,

forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsester-

ræner og vindmøller og

2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konse-

kvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøl-

ler og støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1,

nr. 27.

§ 40 a.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra

forbuddet i § 40, stk. 1, til en ejers udlejning til

helårsbeboelse af en helårsegnet bolig i et som-

merhusområde på de små øer, hvis dispensationen

kan anses at medvirke til en gunstig udvikling på

øen. Anvendelsesskiftet af boligens benyttelse til

helårsbeboelse kræver ikke byggesagsbehandling

i henhold til byggeloven. Bestemmelserne i kapi-

tel VII i lov om midlertidig regulering af boligfor-

holdene finder ikke anvendelse på boliger, der be-

nyttes til helårsbeboelse efter denne bestemmelse.

(udelades)

§ 47.

Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast

ejendom, der tilhører private, eller private ret-

tigheder over fast ejendom, når ekspropriationen

vil være af væsentlig betydning for virkeliggørel-

sen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.

(udelades)

25.

§ 37, stk. 6, nr. 2,

ændres »nr. 27« til: »nr. 28«.

26.

§ 40 a, stk. 1,

indsættes efter »på de små øer«:

»og Læsø«.

27.

§ 47, stk. 1,

ændres »virkeliggørelsen af en

lokalplan eller en byplanvedtægt« til: »virkeliggø-

relsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt og for

varetagelsen af almene samfundsinteresser«.

28.

§ 47,

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Kommunalbestyrelsens adgang til at fore-

tage ekspropriation i medfør af stk. 1, bortfalder,

hvis kommunalbestyrelsens beslutning om ekspro-

priation ikke er truffet inden 5 år efter, at planen er

offentliggjort efter § 30, stk. 1.«

29.

§ 49, stk. 3,

ændres »nr. 23« til: »nr. 24«.

§ 49.

(udelades)

Stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsva-

rende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis

30.

§ 57, stk. 1,

udgår: »de«.

[90]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

er omfattet af et forbud mod større byggearbejder,

jf. § 15, stk. 2, nr. 23.

§ 57.

Kommunalbestyrelsens personale og perso-

ner med bemyndigelse fra de

kommunalbestyrel-

sen har uden retskendelse adgang til enhver ejen-

dom i tilsynsøjemed, jf. § 51, og efter forudgå-

ende underretning til ejeren eller brugeren for at

foretage tekniske forarbejder til forberedelse af

beslutninger efter denne lov.

(udelades)

31.

§ 59, stk. 2,

ændres »§ 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4 og

5« til: »§ 58, stk. 1, nr. 1 og 3«.

§ 59.

(udelades)

Stk. 2.

Klageberettiget efter § 58, stk. 1, nr. 1, 3, 4

og 5

, er endvidere landsdækkende foreninger og

organisationer, der som hovedformål har beskyt-

telsen af natur og miljø eller varetagelsen af væ-

sentlige brugerinteresser inden for arealanvendel-

sen, på betingelse af,

1) at foreningen eller organisationen har vedtæg-

32.

§ 61, stk. 1,

ændres »Natur- og Miljøklage-

ter eller love, som dokumenterer dens formål, og

2) at foreningen eller organisationen repræsenterer nævnet« til: »Planklagenævnet«.

mindst 100 medlemmer.

§ 61.

Når det er foreneligt med planlægningsmæs-

sige hensyn og med hensynet til offentlighedens

medvirken i planlægningen, kan Natur- og Miljø-

klagenævnet

i forbindelse med afgørelse af en

klagesag efter § 58, stk. 1, se bort fra reglerne om

tilladelse efter § 35, stk. 1, lokalplaner og dispen-

sationer, når klagen vedrører en foranstaltning,

der er udført.

§ 64.

(udelades)

3) tilsidesætter vilkår for en tilladelse eller dispen-

sation m.v. efter loven eller de i medfør af loven

udfærdigede forskrifter eller planer eller tilside-

sætter kommunalbestyrelsens bestemmelser efter

§ 37, stk. 2,

(udelades)

33.

§ 64, stk. 1, nr. 3,

ændres »§ 37, stk. 2« til: »§

37, stk. 3«.

[91]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 269: Høringsbrev og høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af planloven - lovudkast, fra erhvervsministeren

§ 5.

(udelades)

§2

I lov nr. 615 af 8. juni 2016 om maritim fysisk

planlægning, som ændret ved § i lov nr. 720 af 8.

juni 2018, foretages følgende ændring:

§ 5, stk. 2,

indsættes efter nr. 2 som nyt num-

mer:

»3) transportinfrastruktur,«.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 4-6.

[…]

§3

Stk.

1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Lovens § 1, nr. 27, gælder for lokalplaner,

hvortil forslag er offentliggjort efter lovens ikraft-

træden.

[92]