ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 268
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

29. juni 2018

Forslag til forordning om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med

ét kontaktpunkt, KOM (2018) 278

Nyt notat.

Resumé

Forordningsforslaget blev offentliggjort den 16. maj 2018.

Når skibe anløber havne inden for EU, er de pålagt at rapportere en række

oplysninger om skibet, dets anløb, de ombordværende og den last, det med-

bringer. Disse oplysninger skal i henhold til det eksisterende direktiv om

skibes meldepligt (2010/65/EU) fremsendes til myndighederne via en elek-

tronisk platform i de enkelte medlemslande, det såkaldte nationale miljø

med ét kontaktpunkt også kaldet National Single Window.

Formålet med forslaget er at reducere de administrative byrder for erhver-

vet, som den nuværende regulering vurderes at medføre. Det skal ske ved at

etablere et nyt rapporteringssystem, der tager højde for den internationale

udvikling mod mere målrettede digitale løsninger, som sikrer en større

harmonisering af de oplysninger, der skal afgives, og fastlægger en fælles

platform herfor. Forslaget tilsigter endvidere at inddrage relevante erfarin-

ger fra implementeringen af det nuværende direktiv.

Ifølge forslaget skal medlemslandene etablere en ny fælles brugerflade (et

søfartsmiljø med kun ét kontaktpunkt), hvortil skibsfarten

–

som alternativ

til de bestående systemer

–

kan vælge at rapportere de informationer, som

myndighederne kræver.

Forslaget erstatter det eksisterende meldepligtdirektiv 2010/65/EU.

Regeringen er overvejende positiv over for forslaget, idet det tilsigter en

række byrdelettelser, som rederierhvervet efterspørger, og som regeringen

har søgt at fremme. Samtidig finder regeringen, at tilpasningen af nationale

systemer skal ske så omkostningseffektivt som muligt henset til de potentielt

betydelige omkostninger til omlægning og tilpasning af den nuværende

danske rapporteringsplatform, ligesom der ikke bør gås på kompromis med

den tilsigtede effekt i forhold til byrdelettelser for søfartserhvervet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

2/8

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Baggrund

Kommissionen har den 16. maj 2018 offentliggjort sit forslag til forordning

om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt og ophævel-

se af direktiv 2010/65/EU om meldefaciliteter for skibe, der ankommer til

eller afgår fra havne i medlemsstaterne. Den danske sprogversion af forsla-

get blev fremsendt til Rådet den 5. juni 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2, ifølge hvilken

der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og forslaget skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Initiativet sker som led

i den tredje ”Europa i bevægelse”-pakke,

der følger

den nye industrielle politiske strategi fra september 2017, som skal mulig-

gøre, at Europa kan udnytte fordelene ved en moderniseret mobilitet, større

tilgængelighed af data via digitalisering samt øget konkurrenceevne.

Forslaget skal blandt andet ses i sammenhæng med tidligere politiske ud-

meldinger, herunder den såkaldte Valletta-erklæring fra marts 2017 om

medlemsstaternes prioriteter for maritim transportpolitik i EU og i Rådets

konklusioner af 8. juni 2017 om prioriteter for EU's søfartspolitik frem til

2020. Disse udmeldinger understregede behovet for at reducere de admini-

strative byrder for skibsfarten ved at fastlægge forenklede, digitaliserede og

harmoniserede meldeprocedurer for skibe. Forslaget underbygger tillige

EU's overordnede transportpolitik om fremme af initiativer, som kan med-

virke til barrierefri maritim transport mellem medlemslandene.

Det nuværende direktiv om skibes meldepligt (2010/65/EU), som foreslås

ophævet, blev gennemført den 1. juli 2015. Direktivet tilsigtede at etablere

en national platform (National Single Window) for skibes rapportering til

myndighederne i de enkelte EU-medlemslande. En platform, hvor samtlige

de oplysninger, som myndighederne krævede, kunne afgives, og hvorfra

myndighederne selv kunne hente oplysningerne.

National Single Windows blev udviklet i medlemsstaterne uden fælles ret-

ningslinjer for opbygningen og med mulighed for at opretholde eksisterende

forskelle i, hvad myndigheder krævede oplyst. Efter implementeringen i

medlemsstaterne har skibsfartserhvervet derfor oplevet betydelig variation

fra land til land, og nogle gange fra havn til havn i samme medlemsstat.

Som følge heraf har rederierne tilkendegivet, at de anvender store ressour-

cer på at tilpasse og foretage skibsrapporteringer i de enkelte medlemsstater.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

3/8

Efter analyse af en række forskellige løsningsmodeller, har Kommissionen

fremlagt sit forslag baseret på den model, som man vurderer, er mest om-

kostningseffektiv, og som antages at kunne støttes af medlemsstaterne hen-

set til disses tidligere investeringer i nationale rapporteringsplatforme.

Formål og indhold

Med forslaget vil Kommissionen adressere de nuværende ikke-

harmoniserede rammer for skibes rapportering til myndighederne, når de

anløber EU-havne. Samtidig skal rapporteringsregimet forenkles og strøm-

lines ved også at inddrage toldformaliteter, som typisk rapporteres via

dedikerede nationale og transeuropæiske IT-toldsystemer.

Konkret foreslås det at:

i) Etablere en fælles brugerflade (et grænseflademodul) udviklet af el-

ler på foranstaltning af Kommissionen til brug i de enkelte med-

lemslande, hvortil skibe, der anløber en EU-havn, kan rapportere.

ii) Fastlægge et fælles datasæt for, hvad skibe maksimalt skal rappor-

tere uanset hvilket EU-land, de anløber.

iii) Opbygge fælles EU-databaser om skibs- og havnedata samt om far-

ligt gods, som kan anvendes på tværs af medlemslandene.

iv) Forebygge at samme informationer skal rapporteres til forskellige

systemer ved inddragelse af eksempelvis toldoplysninger.

v) Fremme genbrug af informationer mellem interessenter i havnene

og på tværs af medlemslandene.

vi) Fastlægge en fælles brugeradministration til at rapportere til de na-

tionale brugerflader på tværs af medlemslandene.

vii) Tillægge Kommissionen en række beføjelser til at opdatere rappor-

teringsregimet, herunder om

a. Relevante tilpasninger af tekniske specifikationer,

standarder og procedurer for det harmoniserede

meldemiljø.

b. Tekniske specifikationer for brugerfladen mellem den fæl-

les platform og medlemslandenes National Single Window

samt de tilknyttede funktionaliteter.

c. Tilpasning af (det maksimale) datasæt.

d. Fastlæggelse af den information, som skal kunne genan-

vendes.

Kommissionen er opmærksom på, at medlemsstaterne allerede har investe-

ret betydelige beløb i deres respektive National Single Windows. Forslaget

lægger derfor op til, at det nye søfartsmiljø med ét kontaktpunkt kan udvik-

les med grundlag i de eksisterende National Single Windows i de enkelte

medlemslande. Hermed anser Kommissionen, at man fastholder myndighe-

dernes nuværende mulighed for at have adgang til skibenes indberetninger,

ligesom medlemslandene anses at kunne vælge at opretholde de nuværende

(nationale) rapporteringsplatforme. Skibe, som sejler på faste ruter, og som

allerede har tilpasset sig en rapportering til landenes (nuværende) National

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

4/8

Single Window, har hermed mulighed for at vedblive hermed, mens skibe,

som har mange havneanløb på tværs af medlemslandene, kan vælge at til-

passe sine systemer til den nye brugerflade.

Kommissionen finder, at med etablering af en fælles brugerflade kan rederi-

erne tilpasse deres forretningssystemer hertil, og dermed kan de reducere

administrative byrder, ikke mindst for skibenes besætninger, som ofte fore-

tager indberetningerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal inddrages i henhold til TEUF artikel 100, stk. 2,

ifølge hvilken der fastlægges foranstaltninger på søtransportområdet, og

forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, og det er ik-

ke fastlagt i hvilket udvalg, behandlingen finder sted.

Nærhedsprincippet

Forslaget skal fremme et indre marked for skibstrafik mellem medlemslan-

dene, bl.a. ved at harmonisere kriterierne for skibes indberetninger til myn-

dighederne, indføre et enstrenget system, der inddrager toldoplysninger, og

etablere et fælles instrument (eManifestet), som kan lette procedurer ved

maritim transport af varer mellem medlemslandene.

Der findes ikke internationale instrumenter

i regi af FN’s søfartsorganisati-

on, IMO, som kan fremme harmonisering på området. Erfaringen med det

nuværende meldepligtsdirektiv har desuden vist, at fælles rammer for skibs-

rapportering i medlemslandene ikke har den fornødne fremdrift, når de skal

opbygges på et frivilligt grundlag.

Det vurderes derfor, at fælles rammer for skibes rapportering bedst kan op-

nås ved tilpasning af fællesskabsreguleringen, nu med mere præcise rammer

for rapporteringsplatformen.

Regeringen vurderer på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Det nuværende direktiv er gennemført i dansk ret via en række reguleringer

fastlagt i regi af de respektive ressortministerier.

Erhvervsministeriet



Bekendtgørelse nr. 1021 om teknisk forskrift om et trafikovervåg-

nings- og trafikinformationssystem i danske farvande og havne, som

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

5/8

er udstedt med hjemmel i Lov om sikkerhed til søs, senest lovbe-

kendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014.

Miljø- og Fødevareministeriet



Bekendtgørelse nr. 1396 af 25. november 2016 om modtagefacilite-

ter for affald fra skibe, om skibes aflevering af affald og havnes af-

faldsplaner (modtagebekendtgørelsen).



Bekendtgørelse nr. 873 af 27. juni 2016 om indberetning af op-

lysninger om farligt eller forurenende gods om bord på skibe.



Bekendtgørelse nr. 875 af 27. juni 2016 om nødområder og planer

herfor.

Alle udstedt med hjemmel i lov beskyttelse af havmiljøet (havmiljø-

loven), senest lovbekendtgørelse nr. 1033 af 4. september 2017.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet



Bekendtgørelse nr. 1462 af 30. november 2016 om sikring af havne-

faciliteter, som er udstedt med hjemmel i Lov om havne, lovbe-

kendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.

Skatteministeriet



Bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012 om toldbehandling, som er

udstedt med hjemmel i Toldloven, lovbekendtgørelse nr. 28 af 11.

januar 2018.

Udlændinge- og Integrationsministeriet



Bekendtgørelse nr. 330 af 24. april 2018 om udlændinges adgang til

landet, som er udstedt med hjemmel i Udlændingeloven, senest lov-

bekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Idet Kommissionen foreslår, at det nye rapporteringsregime gennemføres i

form af en forordning, vil vedtagelse medføre behov for ophævelse af de

nationale bestemmelser, som blev gennemført med henblik på gennemførel-

se af det nuværende direktiv.

Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at vurdere, hvorvidt den

forventede tilpasning af EU's toldlovgivning i medfør af forordningsforsla-

get vil nødvendiggøre tilpasning af den nationale toldlovgivning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Der vil være visse økonomiske konsekvenser for skibsfarten. Således for-

ventes det, at de større rederier allerede på kort sigt vil omlægge deres

forretningssystemer til den fælles brugerplatform. Omkostningerne vur-

deres dog at være beskedne i forhold til de

–

på sigt

–

væsentlige admini-

strative lettelser, som myndighedsrapportering til en ensartet platform på

tværs af medlemslandene forventes at medføre. Det vurderes således, at

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

6/8

forslaget vil medføre administrative lettelser for dansk erhvervsliv på op

imod 10 mio. kr. årligt.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen vurderer, at udviklingen af en fælles brugerflade til brug i

de enkelte medlemslande, opdatering og drift heraf vil løbe op i ca. 100

mio. kr. (13,5 mio. EURO) for perioden 2020- 2030 (11 år). Omkostnin-

gerne forventes afholdt af det fælles EU-budget. Forudsat en dansk finan-

sieringsandel på to pct., vil Danmark finansiere ca. to mio. kr. af udgif-

terne til den fælles brugerflade.

Det har kostet ca. ti mio. kr. at etablere det nuværende danske National

Single Window, og driftsomkostningerne løber op i ca. en mio. kr. på

årsbasis. Det kan ikke afvises, at det danske National Single Window, hvis

dette bibeholdes, skal ombygges væsentligt. På nuværende tidspunkt er det

ikke muligt at vurdere opgavens omfang, men der kan være tale om om-

kostninger svarende til eller højere end de, der blev anvendt på den nuvæ-

rende platform (ti mio. kr.) Hertil kommer en væsentlig øgning af drifts-

omkostninger som følge af national koordination med den fælleseuropæi-

ske platform, samt en døgnbemandet hotline. Udgifterne kan ikke kvalifi-

ceres på nuværende tidspunkt, men der forventes en øgning hertil med

mindst to mio. kr. på årsbasis. Relevansen af at bibeholde et dansk Natio-

nal Single Window parallelt med et europæisk søfartsmiljø med ét kontakt-

punkt skal derfor nøje overvejes i forbindelse med forhandlingen af forord-

ningsforslaget.

Forslaget forventes tillige at kunne have økonomiske konsekvenser i for-

bindelse med den igangværende implementering af EU’s toldkodeks,

herunder særligt de understøttende it-systemer. Derudover kan forslaget

medføre øget ressourceanvendelse til at administrere integrationen mel-

lem de forskellige toldsystemer og kommunikationen til og fra platfor-

men. Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at give et foreløbigt

estimat af omkostningerne hertil.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Der er ikke identificeret andre konsekvenser. Forslaget forventes derfor

ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og Europa.

Høring

Forslaget er sendt i høring i Skibsfartspolitisk Specialudvalg den 6. juni

2018 med frist den 20. juni 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Danske Rederier, Rederi-

foreningen af 2010 og Færgerederierne samt fra Danmarks Skibsmægler-

forening:

Dansk Erhverv

oplyser, at man ikke har særlige bemærkninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

7/8

Danske Rederier, Rederiforeningen af 2010 og Færgerederierne

oply-

ser, at de overordnet ser positivt på forslaget, idet de ser det som et middel

til at reducere rederiernes administrative byrder ved anløb af EU-havne. Or-

ganisationerne ville dog have foretrukket en fælles central rapporterings-

platform og opfordrer til, at der arbejdes videre herfor.

Foruden en række tekstnære bemærkninger til artikler i forslaget, gør orga-

nisationerne sig flere betragtninger. Blandt andet mener de, at reguleringen

bør tilgodese anvendelse af nye neutrale teknologier, og den skal være i

stand til to-vejs kommunikation, altså såvel til som fra myndighederne.

Der peges også på en række uklarheder i forslaget, som bør præciseres yder-

ligere, herunder hvilke data, der skal gøres offentligt tilgængeligt.

Organisationerne hilser et samlet datasæt velkommen, men er bekymrede

for at tilkomsten af nye rapporteringskrav bliver for fleksibel. De opfordrer

derfor til, at rammerne herfor bliver (mere) restriktive.

Anvendelse af fælles databaser, som kan fremme genbrug ved havneanløb,

anses som et godt skridt, ligesom organisationerne byder en fælles EU-

brugeradgang velkommen.

Organisationerne opfordrer herudover til, at testfasen af den nye brugerflade

planlægges hensigtsmæssigt, herunder at involveringen af de såkaldte klare-

rerer (dvs. den, der sikrer, at rapporteringen bliver udført) sker på frivillig

basis, og først når systemerne er operationelle.

Danmarks Skibsmæglerforening

bemærker, at forslaget om en kombine-

ret national/fælleseuropæisk brugeradministration kan medføre udfordringer

for myndighederne med eksempelvis anvendelse af digitale signaturer.

Foreningen opfordrer til, at der bevares en såkaldt web-adgang til den nye

rapporteringsplatform for brugere, der ikke har mulighed for eller finder det

økonomisk forsvarligt at etablere en system-til-system adgang.

Foreningen ser udfordringer i at sikre genbrug af data fra forskellige kilder,

ligesom en eventuel brug af eksterne leverandører kan føre til øgede vente-

tider og datanedbrud.

Foreningen bemærker herudover, at tidsterminen for forordningens ikraft-

træden falder sammen med det sideløbende arbejde med at implementere

det nye EU-Toldkodeks.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har endnu ikke været genstand for forhandlinger i Bruxelles,

hvorfor de øvrige landes holdninger endnu ikke kendes i detaljer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 268: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af et europæisk søfartsmiljø med ét kontaktpunkt, fra erhvervsministeren

8/8

I marts 2018 sendte Danmark dog på vegne af også Tyskland, Græken-

land, Malta, Cypern, Rumænien, Polen, Slovenien, Luxembourg, Belgien,

Finland, Sverige og Estland et brev til Kommissionen med opfordring til

et ambitiøst forslag, som nedbringer skibsfartserhvervets administrative

byrder og blandt andet muliggør et europæisk single window, hvortil ski-

bene kan indrapportere.

Derudover ventes en række lande i videst muligt omfang at ønske en vi-

dereførelse af de eksisterende Nationale Single Windows, ikke mindst i

lyset af de betydelige nationale investeringer, der har været forbundet

med udviklingen heraf.

Baseret på Kommissionens egen offentlige høring forud for forslagets

fremsættelse kan der endvidere forventes en vis skepsis over for forsla-

gets harmoniserede tilgang til, hvilke oplysninger de enkelte medlems-

lande kan kræve af skibsfarten.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for tiltag, som vurderes at kunne reducere de

administrative byrder for søfartserhvervet. Udvikling af en fælles digital

rapporteringsplatform, som kan anvendes af skibsfarten generelt ved an-

løb af EU-havne, samt yderligere harmonisering af de informationer, som

skibsfarten skal rapportere, forekommer således at være velegnede ele-

menter til at opnå byrdelettelser.

Regeringen stiller sig derfor overvejende positiv over for forordningsforsla-

get, idet det sigter på byrdelettelser for søfartssektoren, som rederierhvervet

efterspørger. Under hensyntagen til forhandlingssituationen vil regeringen

arbejde for udvikling af en central rapporterings-platform, der kan sikre en

mere effektiv løsning for skibene på EU-plan. Regeringen vil lægge vægt

på, at tilpasninger af nationale systemer skal ske så omkostningseffektivt

som muligt for medlemsstaterne, uden at gå på kompromis med den tilsig-

tede effekt for søfartssektoren. Samtidigt skal der arbejdes for at reducere

kompleksiteten i de systemer og funktionaliteter, som Kommissionen læg-

ger op til i forslaget.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.