Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 267
Offentligt
1
Forslag
til
Lov om erhvervsfremme
(erhvervsfremmeloven)
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en
sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, der sigter mod
1) at forbedre rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i Danmark med
fokus på virksomhedernes behov,
2) at fremme produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering hos danske
virksomheder,
3) at fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, nye teknologier og
forretningsmodeller, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt,
4) at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse,
5) undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser- og aktører samt sikre øget
koordinering og samarbejde,
6) at fremme et efterspørgselsdrevet og sammenhængende erhvervsfremmesystem,
7) at udvikle samarbejdet mellem de private erhverv, herunder iværksættere, og offentlige
myndigheder om erhvervsfremme,
8) at fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet,
9) at fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af lokale
kompetencer,
10) at fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet, og
11) at fremme udviklingsaktiviteter i yderområderne.
Kapitel 2
Erhvervsministerens beføjelser
§ 2.
Inden for de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan erhvervsministeren til
opfyldelse af lovens formål iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter, herunder bl.a.
1) analyser og evalueringer af erhvervspolitisk relevans, herunder vedrørende potentielle
indsatsområder og eksisterende initiativer, samt regionale, nationale og internationale
rammevilkår,
2) rådgivning om erhvervsudvikling, herunder om udvikling af såvel den nationale som den
regionale og lokale erhvervsstruktur,
3) rådgivning om danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om
og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet og om dansk erhvervslivs
udfordringer i forbindelse med globaliseringen,
4) aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling,
5) aktiviteter til fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, herunder offentlig-privat
samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, organisationsudvikling og udnyttelse
af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden,
6) aktiviteter til fremme af etablering af nye virksomheder,
7) aktiviteter til fremme af virksomhedernes opbygning af kompetence til design,
markedsføring og eksport,
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
2
8) aktiviteter til fremme af forbedret produktivitet, øget internationalisering og øget
forståelse for samfundsmæssige forhold og
9) aktiviteter til fremme af akkreditering, standardisering og metrologi.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan yde hel eller delvis finansiering og tilbyde andre økonomiske
incitamenter til aktiviteter, der iværksættes inden for lovens formål. Finansieringen kan
udbetales forskudsvis med vilkår om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan
godkendes.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler for tilbagebetaling af den ydede finansiering.
§ 3.
Erhvervsministeren kan udstede nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren
iværksatte erhvervsfremmeaktiviteter.
Stk. 2.
For aktiviteter, der iværksættes efter denne lov, kan erhvervsministeren fastsætte
nærmere regler om administration, herunder om behandling af ansøgninger om
medfinansiering til offentlige myndigheder, organisationer, institutter, virksomheder og
enkeltpersoner m.v., regler om godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn
og regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler
informationsprocedure for tekniske standarder og
informationssamfundets tjenester.
om gennemførelse af EU’s
forskrifter samt forskrifter for
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet
af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedure for
anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en
anden medlemsstat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om
indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger
princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet.
§ 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Erhvervsministeriet, underliggende myndighed, regioner og kommunerne og om forhold, som
er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
adressaten for meddelelsen.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse samt offentlige eller private institutioner, som
erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til, om forhold, som
er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk. 2 og
3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, kan
udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller
på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og
dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
3
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes
alene med angivelse af den myndighed m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, der har udstedt afgørelserne og
dokumenterne, som afsender.
§ 6.
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et
dokument, som er udstedt af andre end en offentlig myndighed m.v., jf. § 4, stk. 1 og 4, skal
være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter
sidestilles med dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det
kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af
dokumenter.
§ 7.
Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter denne lov, jf. dog stk. 3, til
underliggende myndighed. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
For erhvervsfremmeaktiviteter, som er iværksat i henhold til denne lov, og som af
erhvervsministeren er henlagt til administration i underliggende myndighed, kan ministeren
bestemme, at underliggende myndighed i nærmere bestemt omfang kan henlægge opgaver ved
administrationen af konkrete aktiviteter til anden offentlig myndighed eller privat institution.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter lovens kapitel 9 til underliggende
myndighed.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan bestemme, at de beføjelser, der i medfør af stk. 3 er henlagt til
en underliggende myndighed, og som vedrører administrationen af de metrologiske regler, som
er fastsat i medfør af § 19, kan henlægges til en anden offentlig myndighed eller en privat
institution. Den underliggende myndighed indgår i givet fald de nødvendige aftaler herom.
Henlægges de beføjelser, som er nævnt i 1. pkt., til en privat institution, finder
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på institutionens
virksomhed med administration af det pågældende område.
Kapitel 3
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
§ 8.
Erhvervsministeren nedsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Stk. 2.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til formål at understøtte en sammenhængende
decentral erhvervsfremmeindsats, herunder at der er sammenhæng mellem den decentrale og
statslige indsats.
Stk.
3.
Erhvervsministeren
kan
Erhvervsfremmebestyrelses virke.
fastsætte
nærmere
regler
for
Danmarks
Stk. 4.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings-
eller ekspertudvalg til behandling af ansøgninger om medfinansiering.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
4
Stk.
5.
Erhvervsministeren
Erhvervsfremmebestyrelse.
stiller
sekretariat
til
rådighed
for
Danmarks
§ 9.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har til opgave at igangsætte og finansiere decentrale
erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at
1) formulere en strategi, der danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale
erhvervsfremmeindsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien,
herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring.
Andre relevante interessenter inddrages efter behov,
2) udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af
strategien, jf. nr. 1, og træffe afgørelse herom,
3) afgive efter reglerne i lov om administration af tilskud fra Den Europæiske
Regionalfond og Den Europæiske Socialfond og anden lovgivning indstilling til
erhvervsministeren om anvendelse af regionalfonds- og socialfondsmidler,
4) på anmodning kunne rådgive erhvervsministeren om udformningen af den nationale
erhvervs- og vækstpolitik,
5) udtale sig som høringspart om regionernes udviklingsstrategier,
6) styrke koordinationen mellem den kommunale og nationale erhvervs- og vækstpolitik
og bidrage til en sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele
Danmark,
7) udmønte midler til lokale og tværgående turismeprojekter inden for rammerne af den
nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale Turismeforum,
herunder en destinationsudviklingspulje, der kun kan søges af destinationsselskaber, og
træffe afgørelse herom, og
8) igangsætte og finansiere grænseoverskridende og internationale aktiviteter, der
medvirker til opfyldelse af lovens formål, jf. § 1, og som ligger inden for strategien i
stk. 1, og træffe afgørelse herom.
Stk. 2.
Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal tage udgangspunkt i lokale og
regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. Den skal endvidere være
koordineret med relevante statslige strategier f.eks. på det erhvervspolitiske, turismepolitiske,
forsknings- og innovationspolitiske og det internationale område.
Stk. 3.
Erhvervsfremmestrategien skal aftales med erhvervsministeren.
Stk. 4.
Til at fremme lovens formål kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse helt eller delvist
finansiere decentrale erhvervsfremmeprojekter og medfinansiere strukturfondsprojekter inden
for rammerne af § 1.
Stk. 5.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal indstille til Uddannelses- og
Forskningsministeriet erhvervs- og teknologiområder inden for hvilke, ministeriet udbyder
statslige forsknings- og udviklingsmidler til klynger og netværksaktiviteter.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
5
Stk. 6.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse evaluerer gennem deres koordinerende rolle, om
der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og strategien, jf. stk. 1, nr.1, og
om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige evaluerer Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den offentligt finansierede
erhvervsfremme, og om den offentligt finansierede erhvervsfremme konkurrerer med
velfungerende private markeder.
§ 10.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 16 medlemmer og en formand.
Stk. 2.
Medlemmerne af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udpeges således:
1) 5 kommunale medlemmer udpeges af kommunekontaktråd (KKR),
2) 6 medlemmer fra erhvervslivet, herunder mindst én fra en lille eller mellemstor
virksomhed og én fra en turismevirksomhed, udpeges af erhvervsministeren efter
indstilling fra erhvervsorganisationer,
3) 1 medlem udpeges af regionsrådene,
4) 2 medlemmer repræsenterer medarbejdersiden og udpeges af erhvervsministeren efter
indstilling fra arbejdstagerorganisationer,
5) 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og forskningsministeren, og
6) 1 medlem, der repræsenterer staten, udpeges af erhvervsministeren.
Stk. 3.
Formanden skal være fra erhvervslivet og udpeges af erhvervsministeren.
Stk. 4.
Formanden og medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen med mulighed for
genudpegelse én gang.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke parter i stk. 2 der er
indstillingsberettigede til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Stk. 6.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fastlægger selv sin forretningsorden, som skal
godkendes af erhvervsministeren. Afgørelser træffes ved simpelt flertal. I tilfælde af
stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan bestemme, at afgørelser, som træffes af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse i medfør af § 9, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8, ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Digital erhvervsfremme
§ 11.
Erhvervsstyrelsen fører en fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre
information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet mere enstrenget og tilgængelige for
virksomheder, end de er i dag. Myndigheder har pligt til at levere relevant indhold til den
digitale platform.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører,
jf. stk. 4, kan med samtykke fra den enkelte virksomhed indsamle og behandle, herunder
samkøre, samt udveksle oplysninger om den pågældende virksomhed for at målrette
vejledningen og ydelser til virksomheden på den digitale platform og i det øvrige
erhvervsfremmesystem.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
6
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen og andre offentlige myndigheder og øvrige erhvervsfremmeaktører,
jf. stk. 4, kan uden samtykke fra en virksomhed, der deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i
henhold til denne lov, indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om
virksomheden, som de er i besiddelse af, samt fra andre offentligt tilgængelige kilder, som er
nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol og tilsyn.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for den digitale platforms virke inden
for denne bestemmelses formål, jf. stk. 1, herunder om krav til indhold på den digitale
platform, samt regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af oplysninger efter
stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og
behandles, hvilke erhvervsfremmeaktører, der har adgang til oplysningerne, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske, organisatoriske og administrative
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.
Kapitel 5
Erhvervshuse
§ 12.
Der oprettes tværkommunale erhvervshuse til varetagelse af de formål, der er fastsat i stk.
3. Erhvervshusene oprettes som selvstændige institutioner inden for den offentlige forvaltning
med mulighed for at tilknytte filialer.
Stk. 2.
Erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om standardvedtægter
gældende for alle erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægter for erhvervshusene
sker efter aftale med KL. Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for
de enkelte erhvervshuse, som efterfølgende skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer
af forretningsordenen følger samme procedure.
Stk. 3.
Erhvervshusene har bl.a. til formål:
1) at fungere som tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige
kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling,
2) at understøtte erhvervslivet og erhvervsudvikling i hele Danmark ved at gøre
specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for alle virksomheder,
3) at fungere som fysiske knudepunkter for erhvervsfremme herunder sikre den decentrale
indgang til højtspecialiserede ydelser i staten, og
4) at bidrage til strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder i
formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale forankring.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan efter aftale med KL fastsætte nærmere regler om
erhvervshusenes opgaver og organisering.
§ 13.
Hvert erhvervshus ledes af en bestyrelse. Erhvervshusenes bestyrelser består af 10
medlemmer og 1 observatør.
Stk. 2.
Bestyrelserne sammensættes af
1) 3 medlemmer, der udpeges af Kommunekontaktrådene (KKR) blandt kommunal
politiske repræsentanter,
2) 4 medlemmer, der udpeges af KKR blandt virksomhedsrepræsentanter, herunder små-
og mellemstore virksomheder, efter indstilling fra erhvervsorganisationer,
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
7
3) 1 medlem, der udpeges af KKR blandt repræsentanter fra en videninstitution,
4) 1 medlem fra en arbejdstagerorganisation, der indstilles af de
hovedorganisationer i fællesskab, og
5) 1 medlem, der udpeges af regionsrådene.
faglige
Stk. 3.
KKR udpeger formanden for hver bestyrelse. Formanden skal være folkevalgt og gerne
have baggrund i det private erhvervsliv.
Stk. 4.
I bestyrelsen deltager 1 observatør fra Erhvervsministeriet.
Stk. 5.
Bestyrelserne ansætter erhvervshusenes direktioner med mindre andet fremgår af
forretningsordenen.
Stk. 6.
Erhvervsministeren fører tilsyn med erhvervshusene og disses filialer.
Erhvervsministeren kan til enhver tid kræve de oplysninger om erhvervshusenes virksomhed,
som findes nødvendige til udøvelse af tilsynet. Erhvervshusenes regnskab aflægges årligt efter
årsregnskabslovens regler. Årsregnskabet revideres af en godkendt revisor og indsendes
efterfølgende til Erhvervsministeriet. Nærmere regler herom fastsættes i forretningsordenen for
erhvervshusene, jf. § 12, stk. 2.
Kapitel 6
Kommuner
§ 14.
Kommuner kan efter denne lov varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der omfatter
erhvervsservice og erhvervsudvikling.
Stk. 2.
Der må ikke være overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og den indsats, der
foregår i kommunerne enkeltvis. For at undgå overlap kan kommuner alene varetage lokale
erhvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset, jf. § 12, stk. 1, eller af
den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme.
Stk. 3.
Ved igangsættelse af erhvervsfremmeaktiviteter, herunder aktiviteter inden for vækst og
udvikling i turismeerhvervet, der går videre end lokal erhvervsudvikling, skal kommunerne
sikre sig, at aktiviteten ligger inden for rammerne af den samlede strategi for den decentrale
erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Stk. 4.
Kommunernes erhvervsfremmeindsatser skal være bredt tilgængelige for
virksomhederne.
Stk. 5.
Kommunernes erhvervsfremmeindsatser må ikke virke konkurrenceforvridende i
forhold til det private erhvervsliv, herunder må der ikke ydes direkte finansiel støtte til enkelte
erhvervsvirksomheder.
Stk. 6.
Kommuner kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om medfinansiering til
lokale erhvervsfremmeprojekter.
Stk. 7.
Uanset stk. 1 er det ikke tilladt for kommuner selvstændigt at varetage opgaver inden for
kapitalformidling, eksportfremme, etablere en digital platform for erhvervsfremme eller
iværksætte indsatser om digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
8
Stk. 8.
Kommunerne kan varetage aktiviteter efter stk. 1 som en del af kommunens forvaltning
eller i regi af selvstændige juridiske enheder.
Stk. 9.
Kommuner i grænselandet mellem to erhvervshuse kan flytte til det erhvervshus, som de
oplever den største tilknytning til. En flytning indstilles af KKR og godkendes af
erhvervsministeren.
Kapitel 7
Regioner
§ 15.
Regionerne kan udarbejde en regional udviklingsstrategi. Strategien omfatter regionernes
lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling, samt i tilknytning hertil den fremtidige
udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative formål, grøn
omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder.
Stk. 2.
Den regionale udviklingsstrategi må ikke omhandle erhverv, turisme og vækst. De
regionale
udviklingsstrategier
udarbejdes
under
hensyntagen
til
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Stk. 3.
Den regionale udviklingsstrategi skal udarbejdes i samarbejde med relevante lokale,
regionale og statslige interessenter. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal, jf. § 9, stk. 1,
nr. 5, høres om indholdet af strategien inden den offentlige høring, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Endvidere kan den regionale udviklingsstrategi indeholde en redegørelse for de
initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien.
Stk. 5.
Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal regionsrådet foretage en
offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist på mindst 8 uger for
fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan udelukkende ske digitalt.
Stk. 6.
Regionerne skal som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den regionale
udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder.
Stk. 7.
Erhvervsministeren fastsætter regler om regioners grænseoverskridende og
internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til varetagelse heraf og om disse
organers sammensætning.
Stk. 8.
Regionerne kan med hjemmel i anden lovgivning ansøge og deltage i projekter efter § 9,
stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 9.
Uanset stk. 8 kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft
under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Kapitel 8
Sanktioner
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
9
§ 16.
Erhvervsministeren kan fra personer og virksomheder, der ydes midler til efter denne lov,
kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v.
Regnskaber omfatter årsregnskaber med eventuelle koncernregnskaber og ledelsesberetninger,
periode- og delregnskaber samt relevant regnskabsmateriale, herunder bogføringsmateriale,
ledelsens protokoller og lignende materiale, revisors protokoller og beretninger m.v. samt andet
materiale og oplysninger, som skønnes af betydning for udførelsen af kontrol og tilsyn.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige en styrelse til at
træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med administrationen af midler
bevilget efter denne lov.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan mod behørig legitimation uden retskendelse til brug for den i
stk. 1 nævnte administration m.v.
1) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler og transportmidler og
2) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber,
regnskabsmateriale, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data.
Stk. 4.
Op til 20 pct. af den finansiering, der er bevilget i henhold til § 2, stk. 1, nr. 1-9, kan
tilbageholdes og anvendes til modregning med bevillingsmodtagers eventuelle restancer til det
offentlige.
§ 17.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i
forbindelse med en ansøgning og bevilling heraf, herunder om medfinansiering og tilskud m.v.,
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
2) fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3.
I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af reglerne.
Kapitel 9
Akkreditering og metrologi m.v.
§ 18.
Erhvervsministeren fastsætter de regler vedrørende akkreditering, som er nødvendige for
anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene
til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter,
herunder regler om udpegning af et nationalt akkrediteringsorgan og dets opgavevaretagelse, jf.
stk. 2, og indgår de nødvendige aftaler herom. Forvaltningsloven finder anvendelse på
akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter de regler, som er nødvendige for anvendelsen her i landet
af den i stk. 1 nævnte forordning, herunder regler om det i stk. 1 nævnte organs akkreditering
af virksomheder til f.eks. prøvning, kalibrering, medicinske undersøgelser, certificering,
inspektion, attestering, CO
2
-verifikation, og miljøverifikation samt regler om sanktioner ved
manglende overholdelse af en meddelt akkreditering.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
10
Stk. 3.
Akkrediteringsorganet kan efter særskilt aftale herom med erhvervsministeren foretage
akkreditering i udlandet.
§ 19.
Erhvervsministeren fastsætter regler om metrologi, herunder om hvilke måleenheder der
finder anvendelse, regler om etablering og vedligeholdelse af primær- og referencenormaler,
regler om måleteknik og måleinstrumenter samt deres anvendelse, regler om anmeldelsespligt
for ibrugværende måleinstrumenter, regler om måleteknisk kontrol, regler om hvilke varer der
skal sælges i bestemte enheder i henseende til mål eller vægt, herunder regler om
klassificering, sortering og lign., samt regler om bemyndigelse af organer til at udføre
overensstemmelsesvurderingsopgaver i henhold til nationale regler og EU-retten.
Stk. 2.
Erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter til at etablere og vedligeholde
primær- og referencenormaler inden for afgrænsede metrologiske felter.
Stk. 3.
Erhvervsministeren, har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme og lokaliteter for at
varetage hvervet med måleteknisk kontrol.
§ 20.
Det nationale akkrediteringsorgan kan inden for en ramme aftalt mellem organet og
erhvervsministeren kræve betaling for driftsopgaver, som relaterer sig til
akkrediteringsydelsen. Ved akkrediteringsydelsen forstås f.eks. akkreditering af laboratorier til
prøvning og kalibrering samt akkreditering af virksomheder og personer til certificering,
inspektion, attestering, CO
2
-verifikation og miljøverifikation.
Stk. 2.
En offentlig myndighed eller en privat institution, der i medfør af § 4, stk. 4, varetager
opgaver med administration af reglerne om metrologi, kan opkræve gebyr for bl.a.
udarbejdelse af certifikater og typegodkendelser samt udpegning af bemyndigede organer efter
regler, der fastsættes af erhvervsministeren.
§ 21.
Afgørelser truffet af den, som erhvervsministeren har bemyndiget hertil, efter denne lovs
kapitel 9 eller regler udstedt i medfør af denne lovs kapitel 9 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Afgørelser truffet af akkrediteringsorganet, jf. § 18, eller en offentlig myndighed eller
privat institution, der i medfør af § 7, stk. 4, varetager administrationen af de metrologiske
regler, kan indbringes for Sikkerhedsstyrelsen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Enhver, der har modtaget en afgørelse om afslag på eller kun delvis imødekommelse af
en ansøgning om akkreditering eller en afgørelse om hel eller delvis tilbagekaldelse eller
suspension af en meddelt akkreditering, kan anmode akkrediteringsorganet om at foretage en
ny vurdering af sagen.
Stk. 4.
Hvis den fornyede behandling af sagen efter stk. 3 ikke fører til, at klageren fuldt ud får
medhold, kan afgørelsen indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Stk. 5.
Klage efter stk. 2-4 skal være indgivet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende. Hvis klagefristen udløber på en lørdag, søndag eller en helligdag, forlænges
fristen til den følgende hverdag.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
11
§ 22.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter vedrørende metrologi og
akkreditering udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til virksomheder, anlæg,
installationer, indretninger og produkter m.v., og tekniske specifikationer, der henvises til i
sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de
forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
Kapitel 10
Overgangsbestemmelser
§ 23.
Indsatser, der er iværksat af erhvervsministeren inden denne lovs ikrafttræden, forsætter
efter gældende vilkår.
§ 24.
Igangværende projekter, der er igangsat efter indstilling fra de regionale vækstfora, løber
indtil afslutningen af de pågældende projekter. Regionerne kan efter 1. januar 2019 ikke
længere iværksætte nye indsatser eller projekter inden for erhvervsfremme.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter aftale med Danske Regioner bestemme, at igangværende
projekter efter stk. 1 overflyttes til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3.
For projekter, der overdrages til Erhvervsstyrelsen efter stk. 2, forpligtes regionerne til
at friholde staten for enhver udgift, der følger af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af
regionerne, krav om tilbagebetalinger, erstatninger eller lign., der pålægges staten som følge af
overtrædelse af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn.
Stk. 4.
For projekter, der har modtaget en skriftlig, politiskhensigtserklæring, resultatkontrakt
el. lign om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud over 2018, kan
erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvist i en tidsbegrænset periode, hvis
det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne.
Stk. 5.
Erhvervsministeren overtager fra den 1. januar 2019 regionernes og Vækstforas opgaver
i forhold til projekter, hvor Vækstfora har afgivet indstilling om anvendelse af regionalfonds-
og socialfondsmidler inden udgangen af 2018, men hvor der ikke er afgivet tilsagn inden
udgangen af 2018.
§ 25.
Erhvervsministeren kan for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1-3
og nr. 7, udarbejde en midlertidig strategi for 2019, der tager udgangspunkt i eksisterende
regionale og nationale strategier.
Kapitel 11
Ændringer i anden lovgivning
Uddannelses- og Forskningsministeriet
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
12
§ 26.
I lov nr. 306 af 29. marts 2014 om Danmarks Innovationsfond, som ændret ved § 38 i lov
nr. 384 af 26. april 2017, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 21
udgår », herunder regionale myndigheder«.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
§ 27.
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 4. januar 2018, som ændret ved § 3 i lov nr.
748 af 8. juni 2018, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 1, nr. 2, litra a,
udgår »vækst- og«.
2.
§ 5, stk. 1, nr. 2, litra b,
udgår.
Litra c-e bliver herefter litra b-d.
Miljø og Fødevareministeriet
§ 28.
I lov om landbrugsejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 27 af 4. januar 2017, foretages
følgende ændring:
1.
§ 3, stk. 1,
affattes således
»Kommunalbestyrelserne skal mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og
Fødevareministeriet udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal
sikre, at de jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale udviklingsstrategier efter lov
om erhvervsfremme, kommuneplanerne og lokalplanerne.«
§ 29.
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017, som ændret ved
lov nr. 1444 af 12. december 2017, § 1 i lov nr. 45 af 23. januar 2018 og lov nr. 467 af 14. maj
2018, foretages følgende ændring:
1.
§ 18 a,
affattes således:
»Regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tilskud til projekter, der bidrager til at
realisere den ønskelige fremtidige udvikling, som beskrevet i en regional udviklingsstrategi
efter lov om erhvervsfremme.«
§ 30.
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 27. juni 2017, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1553 af 19. december 2017, § 1 i lov nr. 1554 af 19. december 2017, lov nr. 466 af
14. maj 2018 og § 3 i lov nr. 720 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
§ 55 a,
affattes således:
»Regionsrådet kan inden for denne lovs formål give tidsbegrænset tilskud til projekter, der
bidrager til at realisere visioner og målsætninger i en regional udviklingsstrategi efter lov om
erhvervsfremme.«
Undervisningsministeriet
§ 31.
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 236 af 23. marts 2018, som ændret ved § 12 i lov nr. 745 af 8. juni
2018, foretages følgende ændring:
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
13
1.
§ 10, stk. 3,
ophæves.
§ 32.
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af 29.
november 2017, som ændret ved § 13 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:
1.
§ 34 a, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
§ 33.
I lov nr. 698 af 8. juni 2018 om institutioner for forberedende grunduddannelse foretages
følgende ændring:
1.
§ 31, stk. 2,
ophæves.
Kapitel 12
Ikrafttrædelse og territorial gyldighed
§
34.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. april
2016, ophæves.
Stk. 3.
Lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse,
som ændret ved § 20 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, som senere ændret ved lov nr. 156 af
20. februar 2013 om ændring af lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse
(Markedsmodningsfonden), ophæves.
Territoriel gyldighed
§ 35.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i
kraft herfor med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
14
Almindelige bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Tværkommunale erhvervshuse
3.1.1 Gældende ret
3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.2 Digital platform for erhvervsfremme
3.2.1 Gældende ret
3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
3.3.1 Gældende ret
3.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.4 Regional udviklingsstrategi
3.4.1 Gældende ret
3.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.5 Turismefremme
3.5.1 Gældende ret
3.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
3.6 Den statslige erhvervsfremme
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
I maj 2018 indgik regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti en politisk aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet i Danmark.
Erhvervsfremmeindsatsen havde forud for den politiske aftale været genstand for et grundigt
eftersyn, som havde resulteret i afgivelse af en rapport i november 2016. På den baggrund
nedsatte regeringen i juni 2017 Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Udvalgets opgave
var at udvikle en model for et nyt og bedre erhvervsfremmesystem til gavn for virksomhederne
og dermed også til gavn for vækst og beskæftigelse.
Udvalget kom med deres anbefalinger for et fokuseret og fremtidssikret
erhvervsfremmesystem, som regeringen nu følger op på. Med afsæt i Forenklingsudvalgets
anbefalinger har regeringen den 24. maj 2018 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti
om en forenkling af erhvervsfremmesystemet
2. Lovforslagets baggrund
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
15
Det er vigtigt for virksomhederne, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem
med ydelser, der møder deres behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og små
og mellemstore virksomheder, der f.eks. skal ud på nye markeder eller anvende nye
forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed
for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet.
Som det fremgår af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets
rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at
finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af
indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når
kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til
overlappende indsatser og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte
virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes
prioriteter end virksomhedernes behov.
Erhvervsfremmesystemet er ikke i særlig høj grad digitaliseret. En systematisk anvendelse af
digitale løsninger vil kunne forbedre og effektivisere indsatsen og give virksomhederne nem
adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset, hvor de befinder sig i landet.
Der er derfor brug for et bedre og mere enkelt erhvervsfremmesystem med fokus på kvalitet for
iværksættere og virksomheder. Erhvervsfremmesystemet skal organiseres, så det i højere grad
end i dag imødekommer virksomhedernes behov.
Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti er
på denne baggrund enige om at gennemføre en grundlæggende forenkling af
erhvervsfremmesystemet med udgangspunkt i anbefalingerne fra Forenklingsudvalget for
Erhvervsfremme. Antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til to: ét decentralt niveau
med en stærk kommunal forankring og staten. Derved skabes en struktur, der medvirker til at
minimere overlappende indsatser.
Kommunerne vil fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en
større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så virksomheder og kommuner kan udvikle en
stærk lokal erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Dette
skal også ses i lyset af, at mere specialiseret erhvervsservice kræver stærke faglige miljøer og
en kritisk masse af virksomheder.
En klar arbejdsdeling uden overlappende indsatser og digitale løsninger vil gøre det nemmere
for virksomhederne at anvende ydelserne og få kompetent vejledning samtidig med, at færre
offentlige midler skal anvendes til administration af erhvervsfremmesystemet.
3. Lovforslagets hovedpunkter
Den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling fra 2005 blev vedtaget som led i
kommunalreformen i 2007. Kommunalreformen tegnede en ny offentlig sektor, hvor
kommuner, regioner og stat har hver sin opgavemæssige identitet. På erhvervsområdet fik
kommunerne ansvaret for den lokale erhvervsservice, hvor nærheden og den daglige kontakt til
brugerne er i højsædet. Med nye større kommuner og en klar opgave- og ansvarsfordeling var
det hensigten at virksomhederne fik en hurtig og effektiv sagsbehandling af de spørgsmål og
problemer, virksomhederne støder på i hverdagen.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
16
Den regionale erhvervsindsats, herunder turisme, forankredes i de nye regioner ved brug af
vækstfora med deltagelse af en række interessenter, jf. lovens § 8, stk. 1.
Staten varetog fortsat den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående koordinering
mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken, blandt andet inden for
rammerne af den nationale vækststrategi.
For at skabe de bedste regionale og lokale rammer for virksomhedernes udvikling og
omstilling til den globale konkurrence var der behov for et tæt samarbejde mellem offentlige
myndigheder, erhvervsliv og videninstitutioner. Et samarbejde mellem dem, der kender de
lokale forhold og virksomhedernes udfordringer på nærmeste hold. Og et samarbejde, der
kunne skabe sammenhæng mellem den kommunale og regionale indsats, så alle trækker i
samme retning.
Dette samarbejde forankredes fra 2007 i regionerne ved brug af de nye regionale vækstfora.
Her samledes repræsentanter fra regionsråd, kommunalbestyrelser, erhvervslivet,
videninstitutioner og arbejdsmarkedets parter under ét tag. Vækstforaene bliver således
omdrejningspunkt for regioners og kommuners dialog om en fælles og koordineret
erhvervsindsats, hvor erhvervslivets og videninstitutionernes faglige ekspertise inddrages
aktivt.
Med fokus på de regionale rammevilkår og den erhvervsmæssige specialisering tegnede
vækstforaene de strategiske linjer for den regionale erhvervsudvikling. De udviklede og
prioriterede konkrete initiativer til at fremme den regionale vækst ved at indstille til beslutning
hos regionsråd og staten om anvendelsen af midler til erhvervsudviklingsformål.
I 2007 etableredes Danmarks Vækstråd, som skulle sikre en bedre sammenhæng mellem den
EU-baserede, nationale og regionale erhvervsudviklingsindsats.
Med evalueringen af kommunalreformen kom 2014-ændringen til loven. Evalueringen pegede
bl.a. på, at de regionale udviklingsplaner indholdsmæssigt levede op til lovgivningen, men ikke
har haft tilstrækkelig gennemslagskraft. På denne baggrund samledes den regionale
udviklingsplan og den regionale erhvervsudviklingsstrategi i en regional vækst- og
udviklingsstrategi, der indarbejdedes i lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Som det fremgik af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og Forenklingsudvalgets
rapport (apr. 2018) er det nuværende erhvervsfremmesystem for udbudsdrevet og svært at
finde rundt i. Kompleksiteten er en barriere for, at virksomhederne får det optimale udbytte af
indsatsen, og det øger deres omkostninger ved at bruge erhvervsfremmetilbuddene. Når
kompetencer og erfaring bliver spredt ud på for mange ordninger og aktører fører det til
overlappende indsatser og giver lavere kvalitet og høje omkostninger. Det giver ofte
virksomhederne en oplevelse af, at indsatsen mere afspejler erhvervsfremmeaktørernes
prioriteter end virksomhedernes behov.
Parallelt hermed havde Det Nationale Turismeforum forud for den politiske aftale i april 2018
afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats, der i dag
er kendetegnet ved små projekter, manglende samarbejde og overlappende indsatser. Det
Nationale Turismeforum peger i deres anbefalinger bl.a. på, at indfrielse af ambitionen om at
udvikle stærke og attraktive destinationer kræver, at den decentrale turismefremmeindsats, der
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
17
i dag er spredt på ca. 80 forskellige aktører, konsolideres i færre destinationsselskaber, og at
der skabes en bedre sammenhæng i indsatserne.
Med lovforslaget ønskes, at Danmark har et velfungerende erhvervsfremmesystem med
ydelser, der møder virksomheders behov og er enkle at tilgå. Navnlig opstartsvirksomheder og
små og mellemstore virksomheder, der fx skal ud på nye markeders eller anvende nye
forretningsmodeller og teknologier, har brug for at kunne få kompetent vejledning og mulighed
for udvikling gennem erhvervsfremmesystemet.
Forenklingen af erhvervsfremmesystemet sætter ind på særligt 4 hovedområder for at skabe en
mere fokuseret og fremtidssikret erhvervsfremmeindsats.
1.
Bedre kvalitet og tilgængelighed i erhvervsservicen.
Der oprettes tværkommunale
erhvervshuse og etableres en digital erhvervsfremmeplatform.
2.
En sammenhængende decentral erhvervsfremme.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
overtager ansvaret fra de regionale vækstfora og klyngeindsatsen konsolideres.
3.
Forenkling af den statslige erhvervsfremme.
Indsatsen for videnbaseret iværksætteri
styrkes med ophæng i Vækstfonden og Innovationsfonden, og der skabes én indgang
for låne- og egenkapitalformidling og én for tilskudspuljer til innovation, udvikling og
demonstration.
4.
Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismefremmeindsatsen.
Den
kommunale indsats konsolideres i destinationsselskaber, og der øremærkes
turismeprojektmidler under Erhvervsfremmebestyrelsen. Der skabes bedre
sammenhæng i indsatserne mellem de større offentlige turismeaktører.
3.1 Tværkommunale erhvervshuse
3.1.1 Gældende ret
Det fremgår af den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at kommuner kan
gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og
virksomheder, jf. § 12, stk. 1. Det er op til kommunerne selv at bestemme, om de vil drive
erhvervsservicen som en del af kommunens forvaltning eller i selvstændige juridiske enheder,
jf. § 12, stk. 3.
Med kommunalreformen i 2007 blev fem Væksthuse etableret for at levere specialiserede
erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder med vækstambitioner og
vækstpotentiale.
Væksthusene er i dag organiseret som erhvervsdrivende fonde etableret af kommunerne, men
er ikke reguleret i lov om erhvervsfremme og regional udvikling. Væksthusene får deres
basisbevilling gennem kommunerne, som en øremærket del af det statslige bloktilskud. KL og
Erhvervsministeriet indgår aftale om de generelle mål for væksthusene, mens
Kommunekontaktrådet (KKR) i den pågældende region indgår resultatkontrakten med
væksthuset.
Væksthusene tager udgangspunkt i den enkelte virksomheds udfordring eller potentiale. De
tilbyder dybdegående forløb, der fx kan omhandle forretningsudvikling, strategi,
driftsudvikling, kompetencebehov, skalering, nye teknologier, nye markeder, finansiering mv.
Forløbene har til formål at identificere vækstudfordringer eller -potentialer eller at løse
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
18
komplekse problemstillinger som fx ejerskifte. Disse forløb munder typisk ud i, at der
udarbejdes en vækstplan for virksomheden.
Væksthusene ledes af en bestyrelse på 8 medlemmer, hvoraf KKR udpeger 5 medlemmer,
herunder formanden og mindst 1 erhvervsrepræsentant. Det regionale vækstforum udpeger 2
medlemmer, heraf mindst 1 erhvervsrepræsentant. Herudover består bestyrelsen af 1
medarbejderrepræsentant fra væksthuset og en observatør fra Erhvervsministeriet.
3.1.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
I forbindelse med udarbejdelsen af Eftersyn af Erhvervsfremmeindsatsen (nov. 2016) og
Forenklingsudvalgets afrapportering (apr. 2018) har organisationer for virksomheder og
iværksættere gjort gældende, at de specialiserede ydelser i kommunerne er af for lav eller af
varierende kvalitet. Samtidig bidrager overlappet i de kommunale indsatser til et uoverskueligt
erhvervsfremmesystem for virksomhederne. Der er derfor en efterspørgsel blandt
virksomhederne efter stærkere kompetencecentre med større kritisk masse, der kan betjene
virksomhederne, når de står over for væsentlige skridt i deres udvikling eller særlige
udfordringer.
På den baggrund etableres der erhvervshuse, der skal fungere som stærke kompetencecentre
med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og udvikling. Erhvervshusene
skal videst muligt baseres på de eksisterende Væksthuse og gøre de ydelser, der i dag tilbydes
til en smal gruppe af vækstvirksomheder, tilgængelige for alle virksomheder, og samle de
specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -udvikling.
Erhvervshusene etableres med egne bestyrelser og filialer. Kommuner i grænselandet mellem
to erhvervshuse får mulighed for at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største
tilknytning til. Erhvervshusenes ydelser skal være nemt tilgængelige for virksomheder i hele
Danmark.
Ydelserne i de tværkommunale Erhvervshuse og i enkeltkommuner må ikke være
overlappende. Det forventes, at kommunerne fortsat vil være det lokale omdrejningspunkt for
virksomhederne, og at kommunerne vil have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i
dag.
Højt specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via Erhvervshusene:
internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation
(Innovationsfonden) m.v. Ønsker Erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt
specialiserede erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige
ordninger.
Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder
virksomhedernes
behov.
Bestyrelserne
nedsættes
med
10
medlemmer:
4
virksomhedsrepræsentanter, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV’er),
udpeget af
KKR efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 3 kommunale repræsentanter udpeget af
KKR, 1 repræsentant fra en videninstitution udpeget af KKR, 1 repræsentant fra en
arbejdstagerorganisation indstilles af de faglige hovedorganisationer i fællesskab og 1 medlem
udpeges af Regionsrådet. KKR skal varetage en tilsvarende styrende rolle, som i Væksthusene
i dag, ligesom der fortsat vil være en observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrelsen. KKR
udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private erhvervsliv.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
19
Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre
en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede
erhvervsfremmestrategi.
3.2 Digital platform for erhvervsfremme
3.2.1 Gældende ret
Den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling indeholder ikke bestemmelser om
digitalisering af erhvervsfremmesystemet.
Erhvervsfremmesystemet er i dag ikke i særlig høj grad digitaliseret. Virksomhederne bruger i
dag meget tid på personlig henvendelse for at få information og afklaring af spørgsmål, der kan
håndteres bedre og hurtigere digitalt.
En systematisk anvendelse af digitale løsninger vil derfor kunne forbedre og effektivisere
indsatsen og give virksomhederne nem adgang til ydelser og information af høj kvalitet uanset,
hvor de befinder sig i landet.
3.2.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
For at understøtte og fremtidssikre erhvervsfremmesystemet etableres en ambitiøs, datadrevet
digital erhvervsfremmeplatform, der giver virksomhederne 24/7 adgang til information,
vejledning og digitaliserede ydelser om opstart, drift og udvikling af virksomhed m.v. Den
digitale erhvervsfremmeplatform skal gøre information, service og ydelser i
erhvervsfremmesystemet langt mere tilgængelige for virksomhederne end i dag.
På den digitale platform vil der blive stillet information, services og ydelser i
erhvervsfremmesystemet til rådighed for både offentlige og private aktører. Platformen skal
bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt ydelser om
erhvervsservice, der knytter sig til information og vejledning om opstart, drift og udvikling af
virksomhed m.v.
Platformen drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme, med tæt
samarbejde mellem aktører på det centrale og decentrale niveau, og med inddragelse af
erhvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne i udviklingen. Platformen
anvendes på tværs af indsatsen, fra den lokale kommunale erhvervsservice til statens ordninger.
Platformen skal understøtte et mere sammenhængende erhvervsfremmesystem, hvor relevant
data om virksomhederne opsamles og analyseres med henblik på at blive klogere på
virksomhedens konkrete behov.
For at målrette og tilpasse den digitale vejledning til den enkelte virksomhed, indsamler og
indhenter platformen med den pågældende virksomheds samtykke tilgængelige oplysninger om
virksomheden, herunder data, der genereres gennem virksomhedens brug af platforme i regi af
Virk (såkaldt adfærdsdata). Der kan være tale om personoplysninger. Ved brug af machine
learning vil der ske en bearbejdning af de indsamlede data, som bl.a. vil resultere i en mere
relevant visning af informationer på platformen. Eksempelvis vil oplysninger om antal ansatte
og selskabsform kunne have betydning for hvilke informationer og programmer, det vil være
relevant at præsentere virksomheden for. Tilsvarende kan eksempelvis oplysning om
virksomhedens adresse indebære, at lokale erhvervsfremmeprogrammer i det pågældende
nærområde får en mere fremtrædende visning end programmer og tilbud fra fjernere landsdele.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
20
Endvidere kan f.eks. kendskab til en virksomheds branchekode medføre, at informationer om
nye regler eller ordninger inden for den pågældende branche fremhæves, mens tilsvarende
information for irrelevante brancher frasorteres. Eksempelvis må en virksomhed inden for
fødevareområdet forventes at have større interesse i at blive præsenteret for information om
erhvervsfremmeaktiviteter, der måtte sigte mod dette område, end aktiviteter, der retter sig
mod andre brancher. Ved løbende at opsamle og bearbejde den data, der genereres gennem
virksomhedens brug af platformen, kan platformen med tiden blive klogere på, hvilken type
hjælp eller vejledning, virksomhederne søger efter, og derved præsentere information, der giver
mest mulig værdi for brugerne.
Ved på den måde at bruge data fra tilgængelige kilder på tværs af myndigheder til at kunne
identificere og kategorisere virksomheden, bliver vejledningen mere relevant og effektiv for
virksomheden.
En virksomhed, der anvender platformen til at søge vejledning, vil kunne fravælge at afgive
samtykke til afgivelse og indsamling af informationer, såvel som samtykket vil kunne
tilbagekaldes. I dette tilfælde, vil information på den digitale platform blive præsenteret
usorteret og uden at være målrettet virksomheden.
Ved enhver brug af platformen forventes der dog at blive indsamlet generelle, anonyme,
statistiske oplysninger om brugen af platformen, herunder så driftsstabiliteten kan sikres,
brugeroplevelsen kan forbedres, og erhvervsfremmeaktiviteterne kan tilpasses.
Endvidere vil der for virksomheder, der deltager i konkrete erhvervsfremmeprogrammer, blive
indsamlet, behandlet, samkørt og udvekslet oplysninger om virksomheden, herunder om
tidligere deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter, til brug for myndighedernes kontrol- og
tilsynsopgaver.
Platformen oprettes i regi af Erhvervsministeriet, under Erhvervsstyrelsen, med udgangspunkt i
Virk, med mulighed for ændringer, i det omfang der måtte vise sig at være behov herfor
fremadrettet.
Den digitale erhvervsfremmeplatform lanceres medio 2019 og planlægges løbende udviklet.
3.3 Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
3.3.1 Gældende ret
Regionerne varetager i dag opgaver inden for regional udvikling. Det følger bl.a. af den
gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling §§ 8-9 samt af regionsloven § 5.
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, at regionsrådet
varetager den regionale erhvervsudvikling. Hertil nedsætter regionsrådet et eller to vækstfora.
Regionsrådet træffer beslutning om antal vækstfora og deres geografiske afgrænsning efter
høring af regionens kommuner og erhvervsorganisationer. Endelig er erhvervsministeren
bemyndiget til at give Bornholms Kommune tilladelse til at nedsætte et selvstændigt
vækstforum og stille sekretariatsbetjening til rådighed herfor.
Det følger af § 8, stk. 7, at regionsrådet stiller sekretariat til rådighed for vækstforummet. De
regionale vækstfora har til opgave 1) med udgangspunkt i områdets rammevilkår og
erhvervsspecialisering og efter høring af Danmarks Vækstråd, jf. § 6, nr. 3, at udarbejde bidrag,
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
21
der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele, jf. § 8 a, stk. 2, af den regionale vækst- og
udviklingsstrategi inden for hele regionen eller den del heraf, som det enkelte vækstforum
dækker, 2) at redegøre for de initiativer, som vækstfora vil foretage som opfølgning på den
regionale vækst- og udviklingsstrategi, jf. nr. 1, 3) at overvåge de regionale og lokale
vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i regionens yderområder, og 4) inden for
den regionale vækst- og udviklingsstrategi at udvikle og afgive indstilling om medfinansiering
af regionale erhvervsudviklingsaktiviteter og
om midler fra EU’s Regionalfond
og Socialfond
til Erhvervsstyrelsen.
Det fremgår af § 11, at de regionale vækstfora består af 21 medlemmer, der udpeges af
regionsrådet. Et vækstforum sammensættes således: 1) 3 medlemmer udpeges på regionsrådets
eget initiativ, 2) 6 medlemmer udpeges efter indstilling af kommunalbestyrelserne i regionen,
hvoraf mindst 1 medlem skal repræsentere yderområderne, 3) 6 medlemmer fra erhvervslivet
udpeges efter indstilling fra erhvervsorganisationer udvalgt af regionsrådet, 4) 3 medlemmer
fra viden- og uddannelsesinstitutioner udpeges på regionsrådets initiativ, og 5) 3 medlemmer,
som repræsenterer henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere, hvoraf 1 medlem udpeges efter
indstilling fra arbejdsgiverorganisationer og 2 medlemmer udpeges efter indstilling fra
lønmodtagerorganisationer.
Vækstfora bidrager, jf. § 8 a, jf. § 10, stk. 1, nr. 1 i lov om erhvervsfremme og regional
udvikling, til de regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS). Strategierne berører bl.a.
erhvervsudvikling, infrastruktur, turisme, uddannelse og miljø, og vækstforas indstilling om
anvendelsen af regionale udviklingsmidler og EU’s strukturfondsmidler ligger som
udgangspunkt inden for strategiens erhvervsrettede dele. Der henvises til afsnit 3.4 i de
almindelige bemærkninger.
Med § 5, stk. 1, i lov om erhvervsfremme og regional udvikling nedsatte erhvervsministeren
Danmarks Vækstråd, der blev etableret i forbindelse med kommunalreformen i 2007. Det
følger af § 6, at Danmarks Vækstråd har til opgave at 1) rådgive erhvervsministeren om
udformningen af den nationale erhvervs- og vækstpolitik, 2) styrke koordinationen mellem den
lokale, regionale og nationale erhvervs- og vækstpolitik og bidrage til en effektiv og
sammenhængende indsats for vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark, 3) udtale sig som
høringspart om vækstforas bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af de
regionale vækst- og udviklingsstrategier, herunder indsatsen for yderområderne, og løbende
følge effekten af de erhvervs- og vækstrettede dele af disse strategier, 4) udtale sig som
høringspart om statslige initiativer, der vedrører den regionale erhvervsudvikling, og 5) rådgive
erhvervs- og vækstministeren om udvikling af og opfølgning på nationale regionalfonds- og
socialfondsfinansierede programmer.
Det fremgår af § 7, stk. 1 og 2, at Danmarks Vækstråd består af en formand og 20 medlemmer,
som udpeges af erhvervs- og vækstministeren: 1) Formanden og 4 medlemmer udpeges
personligt af erhvervsministeren, 2) 5 medlemmer, som skal være formænd for regionale
vækstfora, én fra hver region, udpeges efter indstilling fra de regionale vækstfora, 3) 2
medlemmer udpeges efter indstilling fra de kommunale parter, 4) 6 medlemmer udpeges efter
indstilling fra arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, og 5) 3 medlemmer udpeges efter
indstilling fra lønmodtagerorganisationer.
3.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
I dag findes der en række koordinerende og bevilgende organer. Det medvirker til, at der
iværksættes for mange overlappende indsatser, og at for mange penge bruges på administration
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
22
og for få på virksomhederne. En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for
virksomhederne. Både lokalt og for Danmark som helhed.
En mere sammenhængende indsats skal føre til større effekt for virksomhederne såvel lokalt
som for Danmark som helhed. For at sikre en sammenhængende decentral erhvervsudvikling
etableres Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter de seks regionale vækstfora og
Danmarks Vækstråd, som nedlægges.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse etableres med en bestyrelse, der har til opgave at sikre en
sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. Bestyrelsen skal bestå af 16
medlemmer, hvoraf 5 kommunale repræsentanter udpeges af KKR, 6 medlemmer fra
erhvervslivet (herunder SMV’er og en fra en turismevirksomhed) udpeges af
erhvervsministeren efter indstilling fra erhvervsorganisationerne, 1 repræsentant udpeget af
regionsrådene, 1 medlem repræsenterer arbejdstagerorganisationerne og indstilles af de faglige
hovedorganisationer i fællesskab, 1 medlem fra en videninstitution udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren og 1 medlem repræsenterer staten. Erhvervsministeren udpeger
bestyrelsens formand, som skal være fra erhvervslivet. Medlemmerne udpeges for en periode
på op til 4 år og kan genudpeges én gang.
Erhvervsministeren stiller sekretariat til rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale
erhvervsfremmeindsats. Strategien skal integrere udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler
og de nuværende regionale udviklingsmidler, samt udpege erhvervs- og teknologiområder,
hvor der kan udbydes offentlig finansiering til klynger. Erhvervsfremmestrategien skal
indeholde regionale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsudvikling.
Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder i formuleringen af regionale
kapitler, for at underbygge den lokale forankring. Andre relevante interessenter inddrages efter
behov.
Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det
erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale
område, og den endelige strategi skal aftales mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og
regeringen, så der skabes sammenhæng til nationale indsatser.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale
erhvervsfremmeindsatser. Der sikres en rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet.
Således vil halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale midler øremærkes
lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling af regional erhvervsfremme.
Antallet af offentligt finansierede klynger og netværk reduceres til 10-12 styrkepositioner og et
mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder. Reduktionen i
antallet af klynger skal finde gradvist sted fra 2019 og ske under hensyn til eksisterende
klyngers egne ønsker om fusioner.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse råder over egne midler, der kan prioriteres til at
understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler mv.
3.4 Regional udviklingsstrategi
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
23
3.4.1 Gældende ret
I dag udarbejdes seks regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS)
–
en strategi for hver
region, hvor de regionale vækstfora leverer bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele.
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er fundamentet for en sammenhængende indsats for
vækst og udvikling i regionerne. Det følger af § 8 a, stk. 2 i lov om erhvervsfremme og
regional udvikling, at strategien indeholder en redegørelse for den fremtidige udvikling for
regionen og omhandler de regionale vækst- og udviklingsvilkår, herunder infrastruktur,
erhvervsudviklingsindsatsen inklusiv turisme, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen,
udviklingen i byerne og yderområderne, natur og miljø, herunder rekreative formål, kultur,
samt sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes
myndigheder om udviklingsmæssige emner. Endvidere indeholder den regionale vækst- og
udviklingsstrategi en redegørelse for de initiativer, som regionsrådet og vækstfora foretager
som opfølgning på strategien. Strategien berører en bred vifte af emner af betydning for vækst
og udvikling.
Formålet med de regionale vækst- og udviklingsstrategier er at styrke ejerskabet i både
kommuner og regioner for arbejdet med vækst og udvikling i regionen, så strategiens mål og
indsatser får synlighed og gennemslagskraft. Kommunalbestyrelsen skal derfor forholde sig til
den regionale vækst- og udviklingsstrategi i relevante udviklingsstrategier, herunder i
erhvervsudviklingsindsatsen og i strategierne for kommuneplanlægningen. Regionsrådene skal
endvidere orientere sig i relevante kommunale strategier, herunder i strategierne for
kommuneplanlægningen og erhvervsudviklingsstrategierne.
Regionsrådene har ansvaret for at udarbejde og vedtage den regionale vækst- og
udviklingsstrategi, jf. § 8 a, stk. 1. De regionale vækstfora udarbejder på baggrund af et fælles
videngrundlag tilvejebragt af regionsrådet og vækstfora et bidrag, der omhandler de erhvervs-
og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi med input fra bl.a. de
regionale beskæftigelsesråd. Danmarks Vækstråd skal høres om udkast til bidrag, og vækstfora
skal efterfølgende forholde sig til Danmarks Vækstråds anbefalinger efter et følg-eller-forklar-
princip, jf. § 6, nr. 3. Vækstfora færdiggør efterfølgende bidraget, der omhandler de erhvervs-
og vækstrettede dele af strategien. Vækstforas bidrag er endeligt for så vidt angår eget arbejde
og fungerer som grundlag for vækstforas udmøntning af EU-strukturfondsmidler og regionale
udviklingsmidler
3.4.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Forenklingen af erhvervsfremmesystemet afskærer regionerne fra fremadrettet at skulle lave
egen erhvervsfremmeindsats, herunder også inden for turisme. De opgaver, som regionerne har
i henhold til lov om erhvervsfremme og regional udvikling, flyttes til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse. Regionernes hidtidige finansiering af investeringsfremmeindsatsen
i Copenhagen Capacity og Vestdansk Investeringsfremme overføres til Udenrigsministeriet
med henblik på at videreføre indsatserne.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og udarbejde en samlet strategi
for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til udmøntning af
strukturfondsmidlerne. Det medfører, at regionerne ikke fremover skal lave regionale vækst-
og udviklingsstrategier (ReVUS) i den form, som de har i dag. De nuværende regionale vækst-
og udviklingsstrategier skal derfor tilpasses i forhold til den form, som de har i dag, og vil være
mindre omfattende.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
24
Regionerne får adgang til at udarbejde en udviklingsstrategi med fokus på regionernes opgaver
inden for regional udvikling: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i
tilknytning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne,
natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende
samarbejder.
Den regionale udviklingsstrategi er ikke retligt bindende. Strategier vil således være
visionsprægede strategier af politisk karakter.
Det forudsættes, at aspekter vedrørende erhverv, turisme og vækst ikke indgår, så der ikke
forekommer overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale
erhvervsfremmeindsats. Regionernes adgang til at lade strategien omfatte den fremtidige
udvikling i regionen for f.eks. infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og rekreative
formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder giver
ikke regionerne hjemmel til at udøve aktiviteter indenfor disse områder. Dertil kræves særlig
hjemmel i lovgivningen.
Regionerne repræsenteres i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i Erhvervshusenes
bestyrelser og kan derigennem bidrage til den samlede decentrale erhvervsfremmestrategi, hvor
regionernes andre opgaver kan sammentænkes.
Regionerne kan inden for områder, hvor regionerne specifikt i lovgivningen er tillagt
kompetence i relevant omfang ansøge og deltage i projekter igangsat af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse som led i dennes opgave med at fremme vækst og
erhvervsudvikling i hele Danmark. Disse områder er p.t. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og
miljø
Regionerne får adgang til at ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft under
EU’s Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Denne lovhjemmel skal
sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem
uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.
Regionerne kan ikke herudover ansøge og deltage i strukturfondsprojekter, herunder udføre
opgaven som operatør på projekterne, inden for erhvervsfremmesystemet.
3.5 Turismefremme
3.5.1 Gældende ret
Den offentlige danske turismefremmeindsats reguleres i dag i lov om erhvervsfremme og
regional udvikling, lov om dansk turisme samt lov om VisitDenmark.
Turismefremmeindsatsen indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier (ReVUS), jf. lov
om erhvervsfremme og regional udvikling § 8 a, stk. 2, og de regionale midler udmøntes via de
regionale vækstfora til turismefremmeindsatser, herunder samfinansiering mellem regioner og
staten af turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og
Mødeturisme driftstilskud til turismeorganisationer som Wonderful Copenhagen samt
projektmidler til turismeprojekter.
Kommunerne har i dag ikke lovbestemte opgaver på turismeområdet, men kan iværksætte
aktiviteter med hjemmel i den gældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling for at
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
25
skabe vækst og udvikling i turismeerhvervet. Der er i dag ca. 75-80 kommunale aktører, der
modtager offentlig finansiering.
3.5.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Forenkling af erhvervsfremmesystemet nødvendiggør tillige en forenkling af den offentlige
turismefremmeindsats, da regionerne afskæres fra fremover at skulle lave indsatser inden for
turisme, herunder udmønte midler til turismefremme via de regionale vækstfora. Derudover har
Det Nationale Turismeforum i april 2018 afleveret seks anbefalinger til en fokusering af den
offentlige turismefremmeindsats, og bl.a. peget på, at indsatsen har været kendetegnet ved små
projekter og overlappende indsatser, og at der er behov for at skabe en bedre sammenhæng i
indsatserne.
Der er i forlængelse af det regionale opgavebortfald aftalt, at regionernes hidtidige finansiering
af Wonderful Copenhagen og turismeudviklingsselskaberne Dansk Kyst- og Naturturisme og
Dansk Erhvervs- og Mødeturisme overføres til Erhvervsministeriet med henblik på at
videreføre indsatserne.
Med det regionale opgavebortfald inden for turisme øremærkes desuden midler til lokale og
tværgående turismeprojekter under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Midlerne skal støtte
projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det
Nationale Turismeforum.
Kommuner vil fortsat kunne fremme vækst og udvikling i turismeerhvervet. Det er med
økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den kommunale
turismefremmeindsats konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal varetage den lokale
indsats. Indsatserne skal i højere grad ske mellem flere kommuner, så kommunerne sammen
løfter deres rolle i forhold til udviklingen af stærke og attraktive destinationer i Danmark.
Det er aftalt, at den videre proces for konsolideringen i 15-25 destinationsselskaber aftales
mellem regeringen og KL og baseres på fælles pejlemærker. Det vil inden for disse rammer
være op til kommunerne at aftale fælles destinationsselskaber inden udgangen af 2020.
I forlængelse af konsolideringen af den kommunale turismefremmeindsats i 15-25
destinationsselskaber
etableres
under
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse
en
destinationsudviklingspulje øremærket til lokale og tværgående turismeprojekter.
Destinationsudviklingspuljen kan kun søges af destinationsselskaber.
3.6 Den statslige erhvervsfremme
3.6.1 Gældende ret
Regeringen er ansvarlig for den overordnede vækstpolitik, herunder den tværgående
koordinering mellem erhvervs-, uddannelses-, trafik- og beskæftigelsespolitikken. Hertil
varetager staten opgaver inden for internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling
(Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden).
3.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
Ansvaret for højtspecialiserede erhvervsfremmeindsatser inden for eksport- og
investeringsfremme samt kapitalformidling skal samles i staten. Samtidig bliver
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
26
virksomhedernes indgang til de statslige ordninger enklere, idet nogle ordninger udfases, og at
opgaverne samles færre steder.
Virksomhederne kommer således til at opleve en enklere indgang til den statslige
erhvervsfremmeindsats ved at have én indgang til lån og egenkapitalindskud i Vækstfonden og
én indgang til tilskudspuljer til innovation i Danmarks Innovationsfond. Eksport- og
investeringsfremmeindsatsen forankres på statsligt niveau i Eksportrådet. Danmarks
Innovationsfond og de tre udviklings-
og demonstrationsprogrammer (UDP’er) skal udvikle en
fælles indgang for virksomhederne. Muligheden for harmonisering af bl.a. information og
ansøgningsprocedurer skal undersøges i 2018. Den digitale erhvervsfremmeplatform skal
understøtte denne målsætning.
Markedsmodningsfonden afvikles fra 2019, og der skal i stedet prioriteres midler til
markedsmodning i Innovationsfonden.
Støtten til Innovationsagentordningen afskaffes fra 2019. Midlerne skal disponeres indenfor
rammerne af forskningsmålsætningen under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Innovationsmiljøerne har spillet en vigtig rolle for videnbaseret iværksætteri, men området har
ændret sig i de senere år, hvorfor der ønskes en tilpasning af den statslige indsats. Målet er et
enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler
–
og et enklere system for kommende
videnbaserede iværksættere. De statslige midler i Innovationsmiljøerne udfases derfor i løbet af
2019.
Der aftales en udfasningsplan for Innovationsmiljøerne således, at eksisterende tilsagn
honoreres, og miljøernes fremadrettede aktiviteter afklares.
Målet er at skabe et enklere system med bedre sammenhæng i virkemidler og et enklere system
for kommende videnbaserede iværksættere. Fremadrettet ønskes en indsats, der er forankret i
regi af Innovationsfonden og Vækstfonden, og med en tæt kobling til forskningsmiljøerne.
Endelig nedlægges Danmarks Vækstråd som konsekvens af nyindretningen af den decentrale
erhvervsfremmeindsats, jf. afsnit 3.1.2.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
I dag varetager de seks regionale vækstfora den decentrale erhvervsfremmeindsats og
udmønter de regionale udviklingsmidler hertil, hvor de hver især formulerer en regional vækst-
og udviklingsstrategi uafhængigt af hinanden. Den nuværende indretning af den decentrale
erhvervsfremmeindsats vurderes som en af årsagerne til overlap og manglende sammenhæng i
indsatsen.
Den nye organisering af erhvervsfremmesystemet medfører, at det bliver nemmere og mere
overskueligt at anvende systemet for iværksættere og virksomheder, samtidig med at der er
fokus på kvalitet og effektivitet.
Det nye erhvervsfremmesystem fokuserer endvidere på at skabe sammenhæng i indsatsen på
tværs af Danmark og den offentlige sektor ved at reducere antallet af ansvarlige aktører, bl.a.
ved at de regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd nedlægges, og samle udmøntningen af
erhvervsfremmeinitiativer gennem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse på baggrund af
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
27
strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Erhvervsministeren stiller sekretariat til
rådighed for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og som etableres som en del af den statslige
administration
i
Erhvervsstyrelsen..
Sekretariatsbetjeningen
af
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse forventes at kunne reducere de administrative udgifter væsentligt
sammenlignet med udgifterne i dag til sekretariatsbetjeningen af de regionale vækstfora.
De nye kommunalt forankrede erhvervshuse, som bygger videre på de nuværende væksthuse,
der er stiftet af kommunerne, bliver det fysiske decentrale knudepunkt for
erhvervsfremmeindsatsen. Erhvervshusene skal fortsat finansieres af kommunerne. Den
specialiserede erhvervsservice samles i nye erhvervshuse med tilhørende filialer, der
finansieres af kommunerne.
Den
digitale
erhvervsfremmeplatform
finansieres
af
kommunerne,
da
erhvervsfremmeplatformen i det væsentligste løser opgaver, der relaterer sig til grundlæggende
erhvervsservice, herunder information og vejledning om opstart og drift af virksomhed, som i
dag varetages af kommunerne. Erhvervsfremmeplatformen etableres i regi af Virk for at
udnytte stordriftsfordele og eksisterende komponenter, og den skal drives som en
fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremmesystemet.
Forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigør 150 mio. kr. årligt fra 2019, der anvendes til
finansiering af erhvervs- og iværksætterinitiativer, jf.
aftalen om erhvervs- og
iværksætterinitiativer
mellem Regeringen, DF og RV (november 2017).
Som følge af konsolideringen af kommunernes erhvervsfremmeopgaver frigøres der 100 mio.
kr. årligt fra 2019, som målrettes borgernær velfærd i kommunerne.
Forenklingen af erhvervsfremmesystemet frigør 600 mio. kr. årligt i regionerne fra 2019,
hvoraf en delmængde anvendes til Erhvervsfremmebestyrelsens udmøntning af indsatsen.
Lovforslaget forventes på ovenstående baggrund at medføre positive økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Lovforslaget forventes endvidere på ovenstående baggrund at
have væsentlige implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Forslaget til et nyt erhvervsfremmesystem bidrager til sikre gode rammevilkår for
virksomheder i hele Danmark. Lovforslaget er teknologineutral i den forstand, at det ikke
skaber begrænsninger for anvendelse af nye teknologier, men understøtter i stedet
virksomheder i at anvende nye digitale forretningsmodeller.
For at sikre en god digital udmøntning af lovforslaget lægges der op til, at der etableres en
digital erhvervsfremmeplatform. Platformen skal være datadrevet, så informationer kan
personaliseres og målrettes den enkelte virksomheds behov og ønsker, og den skal løbende
udvikles og udbygges, så den gør brug af de seneste digitale muligheder og løsninger. Den
digitale platform etableres i regi af den fællesoffentlige digitale virksomhedsindgang på Virk.
Foruden at det skaber stordriftsfordele og udnytter eksisterende komponenter, fungerer
platformen som digital vejviser i erhvervsfremmesystemet med informationer om tilbud,
programmer og aktører, der er med at sikre, det bliver lettere at drive virksomhed i Danmark.
På denne baggrund vurderes lovforslaget digitaliseringsklar.
Som følge af den øgede digitalisering af systemet, der potentielt kommer til at indeholde
forretningshemmeligheder
og
personoplysninger,
skal
kravene
i
den
nye
databeskyttelsesforordning iagttages, og disse skal indtænkes i IT-udviklingen allerede fra
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
28
start. Da IT-udviklingen sker i regi af det allerede eksisterende Virk, vurderes der ikke at være
særlige IT-relaterede risici forbundet med udviklingen.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes at have væsentlige positive økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Forslaget vil medføre, at indsatsen overfor virksomhederne bliver mere behovsdrevet end i dag
ved at tage udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, og at systemet bliver mere enkelt
og nemt at finde rundt i for virksomhederne. Det sker bl.a. gennem en markant forenkling af
indsatsen med færre aktører og færre indgange for virksomheder. Dertil sker der en forøget
inddragelse af erhvervslivet i den decentrale udmøntning af erhvervspolitikken. Dermed får
erhvervslivet større medbestemmelse ift. tilrettelæggelse af indsatsen, anvendelsen af midler
m.v.
Digital platform
I dag er erhvervsfremmesystemet ikke i særligt høj grad digitaliseret. Det medfører, at
indsatsen overfor virksomhederne i høj grad er håndholdt, og at virksomhederne derfor skal
henvende sig fysisk for at få hjælp. Den information og vejledning, der er tilgængelig digitalt,
er ofte spredt hos flere forskellige myndigheder og kan være vanskelig at finde rundt i.
Med forslaget etableres der en datadrevet digital erhvervsfremmeplatform, der bl.a. skal samle
grundlæggende information og vejledning om drift og udvikling af virksomhed samt tilbud og
programmer i erhvervsfremmesystemet. Indholdet på platformen skal gøres let tilgængeligt og
skal være ensartet og af høj kvalitet. Ved at platformen gøres datadrevet, kan informationen på
platformen tilpasses den enkelte virksomhed, så den matcher de konkrete behov, virksomheden
har.
Platformen vil desuden muliggøre en højere grad af datadeling mellem myndighederne. Der
gives på sigt mulighed for genbrug af oplysninger og autoudfyld ifm. forskellige
ansøgningsmoduller for virksomheder.
Det vurderes på den baggrund, at platformen vil medføre større administrative lettelser og gøre
det nemmere og hurtigere for virksomhederne at sætte sig ind i offentlige regler med betydning
for netop dem.
Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at kvantificere det præcise omfang af lettelsen.
Kommunernes lokale erhvervsservice har i størrelsesorden 55.000 brugere årligt. En del af
disse henvendelser forventes fremover at blive løst digitalt. Hertil kommer henvendelser på
forskellige hjemmesider hos kommuner og statslige aktører, der fremadrettet samles og gøres
let tilgængelige under platformen.
Strukturfondsmidler
Virksomhederne vil fremover skulle henvende sig samme sted, uanset om de har spørgsmål
vedrørende ansøgning om strukturfondsmidler eller allerede har opnået støtte. Når udbud af
programmer fremover samles i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse frem for i seks regionale
vækstfora, vil det blive lettere for virksomheder at navigere i udbud om decentrale indsatser,
herunder vil der være mere ensartede ansøgningsprocedurer.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
29
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med
henblik på at vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
TER vurderer, at forslaget kan medføre administrative lettelser på over 4 mio. kr. årligt. Der
er på den baggrund igangsat en analyse for at kvantificere lettelserne nærmere.
Med lovforslaget fastsættes, jf. § 11, at der etableres en fællesoffentlig digital platform, der
føres af Erhvervsstyrelsen. Platformen skal give virksomhederne nem og hurtig adgang til
information, vejledning og digitaliserede ydelser om bl.a. opstart, drift og udvikling af den
enkelte virksomhed.
TER vurderer, at den digitale platform kan medføre væsentlige administrative lettelser. De
administrative lettelser består i, at den digitale platform kan stille information, services og
ydelser i erhvervsfremmesystemet til rådighed for virksomhederne. Platformen kan bl.a.
indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets tilbud samt ydelser om erhvervsservice,
der knytter sig til information og vejledning af virksomhederne. Derved forventes platformen
at kunne reducere tidsforbruget for de ca. 55.000 brugere, der årligt personligt henvender sig
hos kommunernes lokale erhvervsservice med henblik på informationsindsamling og svar på
afklarende spørgsmål. Dertil kommer information og vejledning, der i dag ligger hos
forskellige myndigheder
–
fx om skat, eksport, fødevarer, ansættelsesregler m.v. I dag skal
virksomhederne orientere sig hos flere forskellige myndigheder (digitalt eller fysisk) for at
sætte sig ind i disse regler. Med den digitale platform vil det samles under én portal.
TER vurderer endvidere, at den foreslåede personalisering af platformen på baggrund af data
vil kunne medføre lettelser i virksomhedernes informationsindsamling. Personaliseringen
består i, at platformen vha. data vil filtrere og målrette information på baggrund af
eksempelvis størrelse, branche, virksomhedsform samt på sigt adfærdsdata fra lignende
virksomheder. Dermed kan eksempelvis informationer om nye regler eller ordninger inden
for den pågældende branche/størrelse/virksomhedsform fremhæves, mens tilsvarende
irrelevant information frasorteres.
Ydermere vurderer TER, at de administrative lettelser består i, at platformens brug af data,
herunder genbrug af allerede indberettet data, potentielt vil kunne reducere byrder i
ansøgningsprocedurerne for offentlige støttetilbud. Et eksempel herpå kan være de knap 3000
ansøgninger årligt vedr. blød kapital (tilskud), som indsendes til i Innovationsfonden, jf.
Innovationsfondens årsrapport 2017.
Eksempler på genbrug af data kan være genbrug af projektoplysninger fra tidligere projekter
samt stamdata, såsom virksomhedens CVR-nummer, adresse, kontaktoplysninger,
tegningsregler, personkreds, regnskabsoplysninger m.v.
De administrative konsekvenser består slutteligt i, at strukturfondsadministrationen fremover
samles i Erhvervsstyrelsen, hvorved virksomhederne kun skal henvende sig ét sted vedr.
strukturfondsprojekter.
Med lovforslaget vil administrationen af strukturfondsmidlerne fra EU blive samlet i
Erhvervsstyrelsen
og
midlerne
udmøntet
efter
indstilling
fra
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse i færre, større og mere tværgående projekter. Derved bliver det
lettere og mere enkelt for virksomhederne at indhente information om bl.a. ansøgningsproces
for strukturfondsprojekter, konkretisering af projekter, ansøge og senere afrapportere og
dokumentere projekternes fremdrift. Derudover forventes det at blive nemmere for
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
30
virksomhederne at skabe overblik over relevante projekter, idet administrationen af
strukturfondsmidlerne fremover gør, at parallelle projekter med samme fokusområde
igangsættes i samme programperiode. Konsekvensen vurderes at være, at virksomheder, der
ønsker at indgå i større geografisk tværgående projekter, ikke længere skal ansøge og indgå i
flere individuelle strukturfondsprojekter på samme tid med deraf følgende administrative
konsekvenser i form af dokumentation m.v.
I indeværende fondsprogram (2014-2020) er der indtil videre givet ca. 200 tilsagn på
baggrund af ca. 240 ansøgninger.
TER vurderer på baggrund af ovenstående, at de samlede administrative lettelser kan være
over 4 mio. kr. årligt.
6. Administrative konsekvenser for borgere
Med etablering af Erhvervshusene og en digital erhvervsfremmeplatform skabes en mere enkel
og overskuelig indgang for borgere og iværksættere til erhvervsfremmesystemet. Forslaget
vurderes ikke herudover at have administrative konsekvenser for borgere.
7. Miljømæssige konsekvenser
Erhvervsfremmebestyrelsen, som udmønter den decentrale erhvervsfremmeindsats, kan som
led i prioriteringen inddrage og integrere miljøforhold. Udformningen af strategien for den
decentrale erhvervsfremmeindsats kan ligeledes indeholde elementer inden for miljøområdet.
I det omfang forslaget får miljømæssige konsekvenser, forventes disse at være positive.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører ikke EU-lovgivning.
Forslaget indeholder endvidere ikke spørgsmål af statsstøtteretlig relevans. Forslaget sætter den
overordnede ramme for erhvervsfremme i Danmark og gennemfører ikke støtteordninger. De
enkelte støtteordninger, der gives mulighed for i henhold til lovforslaget, skal være i
overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
9. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikterne
For at styrke koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for
den decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet
for virksomhederne.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger
sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for
den decentrale erhvervsfremmeindsats i tæt samarbejde med erhvervshusenes bestyrelser og
andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede
erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og
regionale virksomhedsbehov.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
31
Endvidere samles strukturfondsmidlerne og indstillingsretten hertil overdrages til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse. Det betyder, at bestyrelsen kan iværksætte landsdækkende
strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekter og samtidig have
et stærkt ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Den specialiserede erhvervsservice samles i nye erhvervshuse med et antal tilhørende filialer.
Samlingen af den specialiserede erhvervsservice vil bl.a. betyde, at der sikres adgang for alle
virksomheder til de ydelser, som væksthusene i dag tilbyder til en smallere målgruppe af
vækstvirksomheder. Virksomheder over hele landet vil dermed få nem adgang til
specialiserede faglige kompetencer af høj kvalitet om virksomhedsdrift og -udvikling, Højt
specialiserede statslige ordninger skal være tilgængelige via erhvervshusene, herunder
internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling (Vækstfonden) og innovation
(Innovationsfonden). Dermed sikres der en tilstrækkelig kritisk masse og en højere kvalitet i
indsatsen bl.a. pga. bedre adgang til specialistviden.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
3F
–
Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber
(ATV), Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændige (ASE), Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejdsmarkedets Feriefond, Beskæftigelsesministeriet,
Bornholms Regionskommune, Børne- og Socialministeriet, Center for Regional
Turismeforskning, CO-industri, Danhostel, DANIAmet, Danmarks Almene Boliger (BL),
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og
Caféer, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk
Iværksætter Forening, Dansk Kyst og Naturturisme, Dansk Metal, Dansk Turismefremme,
Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Busvognmænd, Danske
Destinationer, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske
Regioner , Danske Revisorer (FSR), Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske
Akkrediteringsfond (DANAK), Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet, Erhvervsankenævnet, Europa-Kommissionen
–
DG Beskæftigelse Judith
Sørensen, Europa-Kommissionen
–
DG Regionalpolitik Stefan Welin, Fagligt Internationalt
Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark, Finansministeriet,
Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen
af Rådgivende Ingeniører
–
F.R.I., Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, Friluftsrådet,
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk
Service (GTS), Greater Copenhagen and Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK
–
Handels- og
Kontorfunktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Interreg North Sea Region, IT-
Branchen, Justitsministeriet, Karrierepartner og A-kasse for højtuddannede i erhvervslivet (CA),
Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet,
Københavns Lufthavne, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Meet Denmark, Miljø- og Fødevareministeriet,
Opfinderforeningen,
Organisationen
Danske
Museer,
Overvågningsudvalget
for
strukturfondene, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede), Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS,
Sikkerhedsstyrelsen, Skatteministeriet, SMVdanmark, SportEventDenmark, State of Green,
Statens Byggeforskningsinstitut, Statsministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering,
Sund & Bælt, Sundheds- og Ældreministeriet, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv Regulering,
Tekniq, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Turismeforskerne i Danmark (TiD),
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
1920823_0032.png
32
Turisterhvervets
Samarbejdsforum,
Turistførerforeningen,
Uddannelses-
og
Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet,
Undervisningsministeriet,
VisitDenmark,
Vækstfonden, Vækstforum Bornholm, Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland,
Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland, Vækstforum Syddanmark, Væksthus
Hovedstadsregionen, Væksthus Hovedstadsregionen og Bornholm, Væksthus Midtjylland,
Væksthus Nordjylland, Væksthus Sjælland, Væksthus Syddanmark, Wonderful Copenhagen,
Økonomi- og Indenrigsministeriet.
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Forenklingen
af
erhvervsfremmesystemet vil
have en positiv effekt på de
offentlige finanser. Der
frigøres 150 mio. kr. årligt
fra
2019
i
de
erhvervsfremmemidler, der i
dag
administreres
af
regionerne, og som anvendes
til finansiering af erhvervs-
og iværksætterinitiativer. Der
frigøres endvidere 100 mio.
kr. årligt fra 2019 som følge
af
konsolideringen
af
kommunernes
erhvervsfremmeopgaver, og
som målrettes borgernær
velfærd i kommunerne.
Det forventes, at der opnås
betydelige besparelser på
administrationen.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og
regioner
Lovforslaget
indebærer
overflytning
af
opgavevaretagelse til staten
og etablering af digital
platform.
Økonomiske
og Det forventes, at der er Ingen
administrative konsekvenser væsentlige
positive
for erhvervslivet
konsekvenser,
da
erhvervsfremmesystemet
i
højere grad digitaliseres og
det bliver nemmere for
virksomheder at overskue.
Administrative konsekvenser Ingen
Ingen
for borgere
Miljømæssige konsekvenser Ingen direkte miljømæssige Ingen
konsekvenser, men hvis der
er nogen, er de positive.
Forholdet til EU-retten
Ingen
Ingen
Overimplementering af EU- Ingen
Ingen
retlige
minimumsforpligtelser
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
33
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
34
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Formål
Til § 1
Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens overordnede formål, der er at fremme og styrke
udviklingen af dansk erhvervsliv gennem sammenhængende offentlig erhvervsfremmeindsats.
Erhvervsfremmeindsatsen kan bestå af mange forskellige aktiviteter, tilbud mv., der ikke
udtømmende kan fastlægges ved lov. I loven bruges erhvervsfremme som begreb som en
samlebetegnelse for alle erhvervsrettede aktiviteter, der har til formål at understøtte
virksomheders og iværksætteres muligheder for vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og
erhvervsudvikling er således erhvervsfremme.
Der henvises til den nærmere definition på erhvervsservice og erhvervsudvikling i
bemærkningerne til § 14, stk. 1.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 1-3,
er en opdateret videreførelse af den eksisterende § 1 i lov om
erhvervsfremme og regional udvikling, idet der fortsat ønskes en indsats for at fremme
udviklingen i dansk erhvervsliv gennem bedre rammevilkår, tilpasning af erhvervsstrukturer til
dynamiske konkurrenceforhold i en globaliseret verden under hensyntagen til miljø,
samfundsforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt.
En økonomi i vækst er grundlaget for udviklingen i fremtidens velstand og velfærd. Derfor er
det vigtigt at have fokus på de danske virksomheders vækstvilkår og konkurrenceevne.
Regeringens ambition er, at danske virksomheders rammebetingelser skal være blandt de
bedste i verden. Regeringens erhvervspolitik søger derfor gennem udvikling af gode
rammevilkår at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten, og
virksomhedernes internationale konkurrenceevne.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 4,
er videreført uændret fra § 1, nr. 3, i den eksisterende lov om
erhvervsfremme og regional udvikling. Med bestemmelsen er det hensigten, inden for lovens
formål, at fremme den lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse. Lokal og
regional udvikling afgrænses imidlertid ikke via administrative grænser i regioner og
kommuner, og det er hensigten, at administrative grænser ikke må afstedkomme unødige
barrierer for fremme af erhverv og beskæftigelse. Der sigtes i stedet efter at udnytte potentialer
og styrker i lokale eller regionale områder, der kan skifte fra indsats til indsats.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 5 og 6,
er en af hjørnestenene i den foreslåede model til et nyt
erhvervsfremmesystem. I det eksisterende system er der mange koordinerende og bevilgende
organer, hvilket medvirker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser, så det er
svært for virksomheder at skelne dem fra hinanden.
Formålet med den nye erhvervsfremmemodel er, at den fokuserer på at skabe sammenhæng i
indsatsen på tværs af Danmark og den offentlige sektor ved at reducere antallet af ansvarlige
aktører og fastlægge en klar arbejdsdeling og koordineringsindsats. Der sigtes mod at skabe
struktur og sammenhæng i organiseringen, så det er enkelt at benytte og skaber merværdi for
virksomhederne.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
35
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 7,
er en opdateret videreførelse af den eksisterende lov om
erhvervsfremme og regional udvikling. Bestemmelsen søger at fremme samarbejde mellem
private iværksættere og virksomheder og offentlige myndigheder med ansvar for
erhvervsfremme. Med bestemmelsen lægges der op til, at det ikke kun er
erhvervsudviklingsopgaver som i gældende ret, der ønskes samarbejde omkring, men om hele
erhvervsfremmesystemet.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 8,
skal understøtte brugen af øget digitalisering i
erhvervsfremmesystemet foreslås oprettet en digital erhvervsfremmeplatform. Der henvises til
afsnit 3.2.1 om den digital erhvervsfremmeplatform i de almindelige bemærkninger.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 9,
understreges, at udviklingen af menneskelige ressourcer er en
forudsætning for vækst og udvikling i virksomheder. F.eks. skal det danske
Socialfondsprogram bidrage til
”Vækst via uddannelse og iværksætteri” og på den måde
medvirke til at styrke den økonomiske vækst.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 10,
understreges, at turisme er et internationalt væksterhverv og
et erhverv, der skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse og kommunerne understøtter vækst og udvikling i turismen.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 11,
understreges, at udvikling af yderområder har særlig
betydning for den regionale balance. Som i den gældende lov om erhvervsfremme og regional
udvikling fremhæves udvikling af yderområderne som et særligt indsatsområder.
Til kapitel 2
Erhvervsministerens beføjelser
Til § 2
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 1-9,
opregner aktiviteter, erhvervsministeren kan
gennemføres til opfyldelse af lovens formål. Listen over aktiviteter er ikke udtømmende, men
afspejler de aktiviteter og indsatsfelter, som sædvanligvis anvendes med et
erhvervsudviklingsformål. Punkterne er i det væsentligste en videreførelse fra § 2 i den
nugældende lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Aktiviteter kan kun gennemføres inden for de bevillinger, som enten afsættes ordinært på
finansloven, eller som tillades finansieret gennem et aktstykke, der er godkendt af
Finansudvalget.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 1,
giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte analyser og
evalueringer. Analyser og evalueringer danner grundlag for forståelsen af erhvervspolitiske
problemstillinger og dermed for tilpasningen af erhvervspolitikken.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 2,
giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte rådgivning om
erhvervsudvikling. Regeringens erhvervspolitik søger gennem udvikling af gode rammevilkår
for virksomheder i Danmark at påvirke erhvervsudviklingen med henblik på at styrke væksten,
den internationale konkurrenceevne og globaliseringen med udgangspunkt i virksomhedernes
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
36
behov. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige sektorer
og i forskellige dele af landet. For at opfange aktuelle behov for tilpasninger i regeringens
erhvervspolitik, herunder for tilpasning af erhvervsstrukturen, er det hensigtsmæssigt med
rådgivning herom fra alle involverede parter, både af privat og offentlig karakter.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 3,
giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte rådgivning om
danske erhvervspolitiske interesser, f.eks. i forbindelse med forhandlinger om og
implementering af internationale vækstvilkår og dansk erhvervslivs udfordringer ved
globaliseringen De overordnede rammebetingelser for dansk erhvervsliv fastlægges i stigende
omfang i internationale fora som Verdenshandelsorganisationen (WTO) og EU. Rådgivning fra
erhvervslivets parter om danske interesser er afgørende for regeringsapparatets effektive
deltagelse i udviklingen og implementeringen af nye internationale regler.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 4,
giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte til at fremme den
regionale og lokale erhvervsudvikling. Det skal forsat ligge indenfor lovens formål, at der kan
iværksættes aktiviteter til fremme af regional og lokal erhvervsudvikling. Lokal og regional
udvikling afgrænses ikke via administrative grænser i regioner og kommuner. Der henvises
også bemærkningerne til § 1, nr. 4.
Med henblik på at fremme mulighederne, for at alle regioner og kommuner i Danmark kan
omstille sig til kravene i den globale konkurrence og dermed sikre virksomheder gode
udviklingsbetingelser med udgangspunkt i egne særkender og styrker, foreslås, at der i takt
med behovet på lokalt og regionalt plan bl.a. skal kunne udvikles aktiviteter, der f.eks. går på
tværs af politikområder, eller som er grænseoverskridende.
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 5-8,
giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte en række
aktiviteter inden for fremme af udviklingen af nye samarbejdsformer, etablering af nye
virksomheder, opbygning af virksomhedernes kompetencer inden for design, markedsføring og
eksport, samt aktiviteter inden for forbedret produktivitet, internationalisering m.v.
Virksomheders forudsætning for at kunne konkurrere i en liberaliseret og globaliseret økonomi
er bl.a., at de besidder viden og kompetence, at der er et velfungerende offentligt/privat
samspil. En forudsætning for at Danmark kan vedblive med at være et rigt og
konkurrencedygtigt land, er desuden, at der er en stadig tilgang af nye innovative
virksomheder. Erhvervspolitikken skal skabe vækstvilkår, der fremmer etablering af nye
virksomheder, organisationsudvikling, bedre udnyttelse af design-, ledelses- og
markedsmæssige kompetencer samt nye samarbejdsformer, herunder offentligt/privat samspil
og samarbejde mellem virksomheder.
Med henblik på at fremme mulighederne, for at hele Danmark kan omstille sig til kravene i den
globale konkurrence og dermed sikre sig gode udviklingsbetingelser for virksomheder med
udgangspunkt i lokale kendetegn og styrker, foreslås, at der i takt med behovet bl.a. skal kunne
udvikles aktiviteter, der f.eks. går på tværs af politikområder, eller som er
grænseoverskridende.
Oplistningen af aktiviteter er ikke udtømmende.
Aktiviteterne kan bl.a. være til fremme af nye forretningsmodeller, digital omstilling, cirkulær
økonomi, forbedret produktivitet, omstilling af produktion, øget internationalisering, nye
ledelsesformer, international markedsføring og forståelse af samfundsmæssige forhold af
betydning for virksomheders overlevelse og vækst.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
37
Bestemmelsens
stk. 1, nr. 9,
giver erhvervsministeren adgang til at igangsætte aktiviteter til at
fremme akkreditering, standardisering og metrologi.
En forudsætning for at kunne eksportere og etablere sig internationalt er, at danske
virksomheder og deres produkter opfylder internationalt anerkendte standarder og normer, at
dette kan bevises, og at beviserne anerkendes internationalt. Tilsvarende er det væsentligt for
danske forbrugere, at importerede produkter er sikre og overholder gældende forskrifter. Dette
forudsætter, at Danmark har et internationalt anerkendt system vedrørende metrologi og
akkreditering, både for så vidt angår deltagelsen i det internationale samarbejde herom og til
gennemførelse af de fornødne myndighedsopgaver her i landet samt til betjening af dansk
erhvervslivs behov for på et stadig stigende antal områder at kunne få de godkendelser, der
sikrer en uhindret adgang til de internationale markeder.
I det foreslåede
stk. 2,
videreføres § 2, stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og
regional udvikling om medfinansiering og andre økonomiske incitamenter til aktiviteter, som
omfattes af lovens formål. Som oftest vil der være tale om delvis finansiering, hvor
erhvervsministeren stiller en økonomisk ramme til rådighed for et bestemt formål, f.eks.
brobygning mellem yderområder og vækstcentre. Inden for denne ramme inviteres decentrale
aktører til at gennemføre konkrete projekter. I lovteksten er der ikke foretaget en opregning af
de midler, der kan tages i anvendelse. Baggrunden herfor er, at der bør åbnes mulighed for nye
former for finansiering i takt med udviklingen i erhvervspolitikken. De finansieringsformer,
der anvendes, vil være specificeret i tekstanmærkninger til finansloven. De finansieringsydelser
og andre økonomiske incitamenter, der imidlertid generelt sigtes på, er bl.a. tilskud,
kapitalindskud, lån og projektgarantier.
Efter stk. 2 kan ministeren i konkrete tilfælde udbetale finansiering forskudsvist med vilkår
om, at aktiviteternes endelige afregning efterfølgende kan godkendes. Denne adgang åbner
mulighed for at tilgodese likviditetsmæssige hensyn hos støttemodtagerne. I henhold til
Finansministeriets regler skal en sådan adgang være hjemlet ved lov.
I bestemmelsens
stk. 3,
foreslås endvidere (som i § 3, stk. 3, i den gældende lov om
erhvervsfremme og regional udvikling), at der efter ministerens regelfastsættelse kan forlanges
tilbagebetaling af den statslige medfinansiering. Dette gælder f.eks. hvor støttede projekter ikke
gennemføres som forudsat, eller hvor støttede projekter har været profitgivende, hvorfor det
kan være rimeligt, at staten får tilbagebetalt den ydede finansiering.
Til § 3
Bestemmelsens
stk. 1,
er en opdateret videreførelse af erhvervsministerens mulighed for at
fastsætte gennemførelsesbestemmelser fra § 3, stk. 1-4, i den gældende lov om
erhvervsfremme og regional udvikling.
Ministeren kan efter den foreslåede bestemmelse udstede regler om gennemførelsen af de
aktiviteter, som iværksættes efter loven. Der er tale om en rammelov, der fastsætter de
grundlæggende principper for de aktiviteter, som iværksættes af erhvervsministeren efter § 2.
De konkrete aktiviteter tilpasses karakteren af de enkelte initiativer.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 2,
gives erhvervsministeren mulighed for at udstede
regler, der sikrer en forsvarlig forvaltningsmæssig administration, tilsyn og
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
38
regnskabsaflæggelse i forbindelse med de efter loven iværksatte erhvervsudviklingsaktiviteter,
hvad enten de administreres af ministeren, Erhvervsstyrelsen eller andre offentlige eller private
operatører. Den konkrete administration vil blive tilrettelagt med sigte på at sikre en effektiv og
gennemsigtig udnyttelse af midlerne.
Bestemmelsen i
stk. 3,
giver
ministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om EU’s
informationsprocedure for tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester.
Det foreslås med bestemmelse i
stk. 4,
at indsætte en bemyndigelse til, at erhvervsministeren i
en bekendtgørelse kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 764 af 9. juli 2008 om procedurer for
anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en
anden medlemsstat (gensidig anerkendelse), og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF.
Bemyndigelsen forudsættes anvendt til at udstede en bekendtgørelse med en række
administrative bestemmelser i relation til forordningens anvendelse, bl.a. om det
produktkontaktpunkt, der i henhold til forordningen skal etableres i hvert medlemsland, samt
om den årlige afrapportering til Europa-Kommissionen om forordningens anvendelse, som
ligeledes fremgår af forordningen.
Bestemmelsen er en videreførelse af reglen i § 3, stk. 4, i lov nr. 364 af 13. maj 2009 om
ændring af næringsloven, markedsføringsloven, erhvervsfremmeloven og forskellige andre
love på Økonomi- og Erhvervsministeriets område
Til § 4
Med bestemmelsens
stk. 1,
gives der hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler
om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om alle forhold, som er omfattet af
denne lov eller regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt. Med myndigheder menes
her Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, regionerne og kommunerne.
Bestemmelserne i §§ 4-6 er en direkte videreførelse af den gældende lov om ændring af
forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v., jf. lov nr. 1231 af
18. december 2012. Bestemmelserne viderefører kommunikationsmåden i forbindelse med
skriftlig kommunikation til og fra de myndigheder m.v., som varetager opgaver efter
lovforslaget og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Myndighederne kommunikerer i henhold til lov om erhvervsfremme først og fremmest med
andre myndigheder, organisationer, virksomheder og deres rådgivere om konkrete sager samt
vejledning. Kommunikation i forhold til lovens bestemmelser sker således på et bredt
emneområde og mellem både forskellige myndigheder og private enheder. Der kan være tale
om tilskudsordninger, kommunikation om udarbejdelse af regionale udviklingsstrategier og
udarbejdelse af akkrediteringscertifikater.
Kommunikation mellem de af loven berørte parter foregår via traditionelle
kommunikationsmidler som f.eks. telefon, breve og mail. Der kan f.eks. være tale om
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
39
ansøgninger om støtte, vejledende udtalelser om forståelse af loven, sekretariatsbetjening af
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og ansøgninger om certifikater.
Forslaget indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet af loven
eller af regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget, hvis de
indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.
Hvis oplysninger m.v. sendes på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis
pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7, at den
offentlige myndighed må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at
kommunikere på den foreskrevne digitale måde.
Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra myndigheder, der sendes på den
foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt,
hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil
sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den
pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.
Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der
omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med myndighederne, om hvilke forhold og på
hvilken måde.
Ved henvendelser til myndigheder kan myndighederne stille krav om, at den pågældende
oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med
behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til myndigheden. I den forbindelse kan der
også pålægges den pågældende en pligt til at underrette om en eventuel ændring i e-
mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails
automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.
På sigt kan det komme på tale at udvikle andre digitale løsninger, herunder nye
selvbetjeningsløsninger, til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller
regler udstedt i medfør af loven.
I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes
regler om, at myndighederne kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser m.v., til
virksomhedens henholdsvis et ledelsesmedlems digitale postkasse med de retsvirkninger, der
følger af lov om Offentlig Digital Post.
I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital
kommunikation. Fritagelsesmuligheden tænkes bl.a. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende
en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab
med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.
Det forhold, at en virksomhed eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke
fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende
hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til fritagelse for
pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende eksempelvis anvende en
computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på
den pågældendes vegne.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
40
Loven indeholder i kapitel 9 bestemmelser om måleteknisk kontrol. Det er Sikkerhedsstyrelsen
og andre, der har fået henlagt kontrolopgaver, f.eks. vejere og målere, der foretager
kontrolbesøg hos virksomheder. Kontrollen kan udføres med eller uden retskendelse, ligesom
den kan udføres efter forudgående anmeldelse eller uanmeldt.
Sikkerhedsstyrelsen og de, der har fået henlagt kontrolopgaver, kan medbringe dokumenter,
som de foreviser og udleverer ved kontrollen hos virksomhederne. Efter omstændighederne
kan det være aktuelt at give påbud eller forbud på papir på stedet, ligesom det kan være aktuelt
at få udleveret dokumenterne eller produkterne fra virksomhederne under kontrolbesøg.
Et kontrolbesøg erstatter ikke kommunikation, der ellers ville være indsendt på papir og
Sikkerhedsstyrelsens forevisning og udlevering af dokumentation på stedet. Det samme gør sig
gældende ved virksomhedernes udlevering af dokumenter eller produkter under besøget eller
ved virksomhedernes fremsendelse af produkter og eventuelt følgebrev til brug for kontrol, og
kontrollen vil derfor skulle foregå som vanligt.
Tilsvarende vil der i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til
loven, være tale om, at kontrollanten kan medbringe eller udbede sig dokumentation, som ikke
kan ske digitalt.
I forbindelse med administration af de metrologiske regler og reglerne om akkreditering er det
nødvendigt, at der laves fritagelser for en række dokumenter m.v., som fortsat skal kunne
sendes pr. almindelig post. Det danske akkrediteringsorgan skal således fortsat kunne udstede
akkrediteringscertifikater på papir, idet virksomhederne blandt andet har disse hængt op med
henblik på at synliggøre, at de er akkrediteret, hvilket kan dokumentere virksomhedens
kompetencer. De offentlige myndigheder eller private institutioner, der har fået henlagt
beføjelser i medfør af erhvervsfremmelovens § 7, stk. 4, har også behov for at udstede originale
certifikater på papir, f.eks. kalibreringscertifikater. En stor del af disse certifikater udleveres
ved udførelse af f.eks. kalibreringen. I nogle tilfælde er det imidlertid ikke muligt at udlevere
certifikatet ved udførelsen f.eks. ved en ubemandet tankstation, hvorfor der er behov for at
kunne udlevere eller fremsende certifikater pr. almindelig post.
På nogle områder findes der også mærkater til påsætning på måleinstrumenter f.eks.
reverifikationsmærkater. Disse påsættes i forbindelse med et besøg, men i enkelte tilfælde kan
det være nødvendigt at fremsende erstatningsmærkater til en virksomhed. Da der er tale om
originale mærkater, skal disse fremsendes pr. almindelig post, hvorfor det også her er
nødvendigt at fritage disse fra kravet om digital kommunikation.
Endelig modtager det danske akkrediteringsorgan i nogle tilfælde meget store mængder af
materiale, som det ikke er muligt at modtage pr. e-mail. Sikkerhedsstyrelsen kan også have
brug for at modtage tegningsmateriale f.eks. af typegodkendte måleinstrumenter, som det ikke
er muligt at scanne eller printe. Det kan således være nødvendigt at modtage dette pr.
almindelig post, hvilket også vil kræve en fritagelse for reglerne om digital kommunikation.
Der kan i forbindelse med visse tilskudsordninger, der administreres i henhold til loven,
ligeledes forekomme tilfælde, hvor der foreligger dokumenter, som ikke kan scannes eller
printes. Det kan således også i disse tilfælde være nødvendigt at modtage disse pr. almindelig
post, hvilket også vil kræve en fritagelse fra reglen om digital kommunikation.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
41
Efter bestemmelsens
stk. 2,
kan der i bekendtgørelsen specificeres krav om anvendelse af
bestemte it-systemer, digitale formater og digital signatur eller lignende.
Bestemmelsens
stk. 3,
fastsætter, hvornår en digital meddelelse må anses for at være kommet
frem til adressaten for meddelelsen, dvs. modtageren af meddelelsen.
For meddelelser, der sendes til en offentlig myndighed, er myndigheden adressat for
meddelelsen. For meddelelser, som den offentlige myndighed sender, er den pågældende
virksomhed eller den fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en myndighed på det tidspunkt,
hvor meddelelsen er tilgængelig for myndigheden, dvs. når myndigheden kan behandle
meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl.
24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig.
En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det
tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset
for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen,
hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler
herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har
mistet koden til sin digitale signatur.
De gældende regler i erhvervsfremmeloven vedrørende klageadgang finder ligeledes
anvendelse i forhold til klager over afslag på fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation.
Ministeren kan i henhold til lovens § 4 fastsætte regler om klageadgang, herunder at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
I bestemmelsen i
stk. 4,
foreslås det, at erhvervsministeren på tilsvarende måde som efter
stk. 1-3 kan fastsætte regler om, at kommunikation til og fra Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse og det nationale akkrediteringsorgan samt offentlige eller private
institutioner, som erhvervsministeren i henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til,
om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå
digitalt.
Baggrunden herfor er, at lov om erhvervsfremme bemyndiger erhvervsministeren til at
henlægge sine beføjelser og opgaver ved administration af konkrete aktiviteter til anden
offentlig myndighed eller privat institution, jf. erhvervsfremmelovens § 4. Erhvervsministeren
har ved bekendtgørelse nr. 1283 af 12. december 2005 henlagt flere af sine beføjelser i loven til
Erhvervsstyrelsen og ved bekendtgørelse nr. 545 af 29. maj 2017 henlagt sine beføjelser til
Sikkerhedsstyrelsen.
Enkelte af ministerens beføjelser er henlagt til private virksomheder, der på ministerens vegne
varetager myndighedsopgaver. Det gælder særligt virksomheder, der varetager
myndighedsopgaver på det metrologiske område samt DANAK, som er udpeget som nationalt
akkrediteringsorgan. Disse omfattes således af forslagets § 4, stk. 4.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
42
Til § 5
Efter den foreslåede bestemmelse til
stk. 1,
kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at de
myndigheder m.v., som er nævnt i de foreslåede § 4, stk. 1 og 4, kan udstede afgørelser og
andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde
gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af
den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Med myndigheder m.v. menes der således
her Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, kommunerne og det nationale
akkrediteringsorgan samt offentlige eller private institutioner, som erhvervsministeren i
henhold til bemyndigelse har henlagt sine beføjelser til.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
kan der desuden fastsættes regler om, at afgørelser og andre
dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling,
kan udstedes alene med angivelse af myndigheden m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i § 4,
stk. 1 og 4, som afsender. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som
myndigheden m.v. sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med
almindelig post, hvis et dokument undtagelsesvist ikke sendes digitalt.
Til § 6
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
vedrører dokumenter, som er udstedt af andre end en
myndighed eller lignende omfattet af den foreslåede § 4, stk. 1 og 4, hvor det efter denne lov
eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at dokumentet er underskrevet.
Underskriftskravet kan fremgå udtrykkeligt eller forudsætningsvist af de pågældende regler.
Der er tale om dokumenter, som er udstedt af virksomheder eller personer. Der kan f.eks. være
tale om en ansøgning om tilskud, hvor ansøgningen og eventuelle bilag vedhæftes en e-mail,
som indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på at opnå tilskud.
For at der ikke skal kunne opstå tvivl om, at underskriftskravet kan opfyldes på anden måde
end ved en personlig underskrift, foreslås det, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse i
loven om, at underskriftskravet som anført i stk. 1 kan opfyldes ved, at underskriveren
anvender en teknik, der sikrer entydig identifikation af den pågældende, f.eks. digital signatur.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 2,
at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvordan kravet om personlig underskrift kan fraviges. Med hjemmel i den foreslåede
bestemmelse kan der desuden fastsættes regler om, at krav om personlig underskrift ikke kan
fraviges for visse typer af dokumenter.
Til § 7
Bestemmelsen i
stk. 1,
er en opdateret videreførelse af den nugældende § 4, stk. 1, i lov om
erhvervsfremme og regional udvikling.
Erhvervsministeren får adgang til at henlægge administrationen af initiativer til underliggende
myndighed.
Akkreditering og metrologi kan ligeledes henlægges til anden underliggende myndighed.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
43
Ministeren har mulighed for at fastsætte regler, der betyder, at klager ikke kan indbringes for
en anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen i
stk. 2,
er en opdateret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2,
i lov om erhvervsfremme og regional udvikling, der giver en underliggende myndighed
mulighed for at henlægge opgaver ved administrationen af konkrete aktiviteter til anden
offentlig myndighed eller privat institution. Baggrunden herfor er, at det i nogle tilfælde kan
være hensigtsmæssigt at overlade administrationen af en aktivitet til en organisation, der i sig -
ud over den administrative kompetence - tillige rummer den særlige faglige indsigt, der bedst
sikrer en optimal gennemførelse af aktiviteten. Som udgangspunkt er der tænkt på
sagsforberedende aktiviteter og praktiske foranstaltninger som f.eks. tilskudsudbetaling, men
efter omstændighederne vil det også kunne omfatte egentlig afgørelsesvirksomhed.
I praksis er opgaverne efter stk. 2 henlagt til Erhvervsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1283 af
12. december 2005.
Bestemmelsen i
stk. 3,
er en opdateret videreførelse af den gældende § 4, stk. 3, i lov om
erhvervsfremme og regional udvikling om delegation af administrationen af området
vedrørende akkreditering og metrologi, jf. lovens kapitel 8, til underliggende myndighed.
Erhvervsministeren kan delegere regeludstedelsen og administrationen af reglerne, hvorved
også forstås konkret afgørelsesvirksomhed, til underliggende myndighed. Eksempelvis kan
erhvervsministeren henlægge beføjelserne til at udarbejde regler i medfør af §§ 18-22 til
underliggende myndighed. Derudover kan varetagelse af opgaver i forbindelse med
udpegningen af det nationale akkrediteringsorgan delegeres til underliggende myndighed. Ved
opgavevaretagelsen forstås ud over selve udpegningen blandt andet tilsynet med det nationale
akkrediteringsorgan og indgåelse af nødvendige aftaler, herunder om rammerne for fastsættelse
af priser for akkrediteringsydelser.
Endelig kan opgaverne vedrørende udpegning af bemyndigede organer samt metrologiske
institutter delegeres til underliggende myndighed.
I praksis er opgaverne efter stk. 3 henlagt til Sikkerhedsstyrelsen, jf. bekendtgørelse nr. 545 af
29. maj 2017
Ved bemyndigede organer forstås både bemyndigede organer, således som de fremover vil
blive defineret i direktiver, der relaterer sig til det indre marked, og som er fastlagt ved Europa-
Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 768 af 9. juli 2008 om fælles rammer for markedsføring
af produkter, og andre bemyndigede organer, som eksempelvis laboratorier, der bemyndiges til
at varetage visse opgaver på statens vegne.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
er en videreførelse af gældende regler. Efter
bestemmelsen kan ministeren beslutte, at de kompetencer, som Sikkerhedsstyrelsen er givet,
kan henlægges til en privat organisation. De opgaver, der omfattes, er opgaver, der allerede i
dag i bekendtgørelsesform eller efter aftale er henlagt til f.eks. Den Danske Akkrediterings- og
Metrologifond (DANAK), samt opgaver vedrørende prøvning og verifikation af
måleinstrumenter, som varetages af bemyndigede organer eller laboratorier.
Bestemmelserne skal samle beskrivelsen af de kompetencer, som erhvervsministeren har til
hensigt at delegere til en styrelse eller eventuelt et privat organ, i én paragraf. Dermed gøres
loven mere læsevenlig.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
44
Til kapitel 3
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Til § 8
Med bestemmelsen i
stk. 1, etableres
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med en bestyrelse,
der skal sikre en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats.
De opgaver, som efter gældende regler tidligere har været varetaget af de seks regionale
vækstfora, overtages af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Regionerne skal ikke længere
kunne iværksætte eller finansiere erhvervsfremme. Dermed sikres en grundlæggende
forenkling af erhvervsfremmesystemet, idet antallet af politisk ansvarlige niveauer reduceres til
kun at være staten og ét decentralt niveau med stærk kommunal forankring. .
Erhvervsministeren får med denne bestemmelse hjemmel til at nedsætte bestyrelsen.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse sikre, at
erhvervsfremmeindsatsen hænger sammen på tværs af landet, herunder at den decentrale og
den statslige indsats hænger sammen.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal udarbejde en strategi for den decentrale
erhvervsfremmeindsats. Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante
statslige strategier, fx på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske,
turismepolitiske og det internationale område, ligesom den skal indeholde regionale kapitler og
virke rammesættende for den kommunale indsats. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til
strategien, herunder formuleringen af de regionale kapitler.
Med bestemmelsen i
stk. 3,
får Erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regner om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses virke, herunder inden for hvilke områder
bestyrelsen selv kan igangsætte aktiviteter på bl.a. inden lovens § 9, stk. 1, nr. 1-8.
I henhold til den foreslåede bestemmelse i
stk. 4,
kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
vælge at nedsætte et eller flere bevillings-, indstillings- eller ekspertudvalg til at behandle
ansøgninger. Dette kan blive aktuelt, f.eks. hvis et stort antal ansøgninger modtages eller der
modtages ansøgninger, inden for områder, der kræver særlig viden, herunder f.eks. social
inklusion, byudvikling, digitalisering og turisme.
Med bestemmelsen i
stk. 5, skal
bestyrelsen betjenes af sit eget sekretariat, der etableres som en
del af den statslige administration i Erhvervsministeriet. Sekretariatet skal inddrage og trække
på ressourcer fra de ministerier, der har ansvar for de højt specialiserede
erhvervsfremmeindsatser og relevante politikområder, så der sikres en stærk sammenhæng
mellem statslige og decentrale indsatser.
Til § 9
Med bestemmelsen i
stk. 1,
får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at igangsætte
og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsatser. Oplistningen af aktiviteter i stk. 1, nr. 1-5 er
ikke udtømmende, men indsatsen skal ligge inden for rammerne af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses formål i § 8, stk. 2.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
45
Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 1,
giver Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udforme
strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det er vigtigt for et velfungerende
offentligt erhvervsfremmesystem, at indsatsen er sammenhængende og koordineret, så det
undgås, at der igangsættes overlappende erhvervsfremmeinitiativer med offentlig støtte. Det er
samtidigt vigtigt, at der kan igangsættes indsatser, som er skræddersyet til regionale og lokale
erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
For at skabe en landsdækkende strategisk ramme for den decentrale erhvervsfremmeindsats får
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at udarbejde én samlet strategi for den
decentrale erhvervsfremmeindsats, der tager udgangspunkt i regionale og lokale styrker og
udfordringer, og som er koordineret med regeringens relevante nationale strategier, f.eks. på
det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det
internationale område.
Strategien
skal
integrere
udmøntningen
af
EU’s
strukturfondsmidler
og
erhvervsfremmeprojekter, som i dag finansieres af de regionale udviklingsmidler, samt udpege
erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke der kan udbydes finansiering til klynger.
Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal desuden indeholde sektorspecifikke
og regionale kapitler om lokalt forankrede indsatser.
Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal også være rammesættende for
kommunale erhvervsudviklingsinitiativer, idet kommunale indsatser, der går videre end at
bedrive virksomhed i den pågældende kommune, fremover skal varetages inden for rammerne
af den samlede strategi for den decentrale indsats. Det gælder bl.a. indsatser om
internationalisering, innovation og klynger, nye forretningsmodeller og teknologier.
Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien for den decentrale
erhvervsfremmeindsats, så der sikres bred opbakning og decentral forankring af strategien.
Som led i strategiprocessen vil både bestyrelsen og sekretariatet have dialog med relevante
regionale og lokale aktører f.eks. Kommunekontaktrådene (KKR), klyngeorganisationer, lokale
erhvervsorganisationer, viden- og uddannelsesinstitutioner m.v. Denne proces skal bl.a. bidrage
til at identificere områder, hvor der er efterspørgsel efter at gennemføre konkrete projekter, der
matcher regionale og lokale prioriteter, styrker og behov.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2, får
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til opgave at
udarbejde lokale og landsdækkende programmer og udbyde projekter til opfyldelsen af
strategien og de overtager dermed den rolle, som i dag varetages af de regionale vækstfora.
Indsatserne skal have ophæng i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Et væsentligt element i den decentrale erhvervsfremmeindsats er igangsættelse af projekter og
erhvervsfremmeindsatser, herunder indsatser der er medfinansieret af EU's
strukturfondsmidler.
Bestyrelsen kan udarbejde lokale og landsdækkende programmer for den decentrale indsats og
dermed fastsætte den overordnede ramme for initiativer relateret til § 1.
Bestyrelsen kan ligeledes udbyde enkelte projekter til forfølgelse af formålene i strategien for
den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder yde tilskud af driftslignende karakter.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1, nr. 3,
får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til
opgave at indstille om anvendelse af EU’s strukturfondsmidler til forvaltningsmyndigheden for
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
46
Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, der ligger under
erhvervsministerens ressort. Det indebærer, at bestyrelsen får mulighed for at iværksætte
landsdækkende strukturfondsprojekter med kritisk masse, der kan øge kvaliteten af projekterne
og reducere de administrative omkostninger, og som samtidig har sammenhæng med den
øvrige erhvervsfremmeindsats.
Udmøntningen af strukturfondsmidlerne skal tage udgangspunkt i den fælles strategi for den
decentrale erhvervsfremmeindsats. Herudover skal der arbejdes på, at projekterne eller
væsentlige dele af dem i højere grad sendes i udbud blandt private aktører.
Rammerne for anvendelsen af strukturfondsmidler skal udformes i overensstemmelse med
forordningsgrundlaget for strukturfondene.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 4,
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kan på anmodning
rådgive erhvervsministeren om, hvordan virksomhedernes lokale og regionale erhvervs- og
vækstvilkår kan styrkes, herunder hvordan erhvervsfremmesystemet opleves mere
efterspørgselsdrevet og sammenhængende af virksomheder samt vedrørende omstilling til nye
konkurrenceforhold, bl.a. set i lyset af globaliseringen og nye teknologier og
forretningsmodeller. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse påtager sig dermed den rådgivende
funktion, som Danmarks Vækstråd varetager i dag.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 5,
skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse høres om den
samlede regionale udviklingsstrategier, jf. § 15, stk. 1. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
skal derfor modtage regionernes udkast til strategi i høring forud for vedtagelsen. Regionerne
er forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses anbefalinger eller
at afgive en redegørelse, hvori det forklares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald
ikke gennemføres (”følg-eller-forklar”-princippet).
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 6,
skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bidrage til en mere
fokuseret erhvervsfremmeindsats med bedre kvalitet for virksomheder. Bestyrelsen får derfor
til opgave at styrke koordinationen mellem den decentrale og nationale erhvervs- og
vækstpolitik for derigennem at bidrage til en sammenhængende indsats for udvikling i hele
Danmark.
På det decentrale niveau bidrager Erhvervshusenes bestyrelser til strategien for den decentrale
erhvervsfremmeindsats, jf. nr. 1. Derved sikres koordinationen til de decentrale
erhvervsfremmeindsatser, der igangsættes i de tværkommunale samarbejder i erhvervshusene.
Bestyrelsen koordinerer gennem bl.a. erhvervsfremmestrategien med statslige strategier, f.eks.
på det erhvervspolitiske, forsknings- og innovationspolitiske, turismepolitiske og det
internationale område.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 7,
skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse udmønte midler til
lokale og tværgående turismeprojekter. De regionale vækstfora finansierer i dag væsentlige
dele af det offentlige turismefremmesystem gennem projektmidler til både decentrale og
tværgående turismeudviklingsprojekter. Med nedlæggelsen af de regionale vækstfora samles
projektmidler til turismeudvikling under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, hvor der
øremærkes midler til lokale og tværgående turismeprojekter. Midlerne skal støtte projekter
inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det Nationale
Turismeforum.
Hovedparten af midlerne afsættes til destinationsudviklingspuljen, der kun kan søges af
destinationsselskaber. Rammerne for destinationsselskaberne aftales med KL.
Destinationsudviklingspuljen udmøntes af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse inden for
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
47
rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, som skal fastlægge de centrale prioriteter
og mål for dansk turisme. Strategien udarbejdes af Det Nationale Turismeforum, der er nedsat i
medfør af lov om dansk turisme, jf. lov nr. 1359 af 16. december 2014.
Der afsættes hertil midler til bl.a. destinationsudvikling i ø-kommuner. Midlerne skal støtte
projekter inden for rammerne af den nationale strategi for dansk turisme, der udarbejdes af Det
Nationale Turismeforum og søges hos Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Yderligere midler til turismefremme, udmøntes også af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
efter § 9, stk. 1, nr. 7.
Med bestemmelsen i
stk. 1, nr. 8,
får Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ansvaret for at
udforme og udmønte strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. nr. 1.
Erhvervsfremmeindsatsen i Danmark finansieres af både nationale midler og midler fra EU.
Udover EU’s strukturfonde, hvor
Danmark får en samlet tildeling på baggrund af nærmere
definerede kriterier, findes der en række EU-fonde og -programmer, hvor danske virksomheder
kan ansøge om deltagelse i åben konkurrence med virksomheder fra hele Europa om bl.a.
innovative produktudviklingsprojekter. Dette kunne f.eks. være EU-programmerne Eurostars,
Horizon og COSME.
Med den foreslåede bestemmelse i nr. 8 kan Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte
og finansiere projekter, der ikke nødvendigvis foregår inden for Danmarks grænser, men som
skal styrke udviklingen i dansk erhvervsliv, jf. formålet i § 1. Endvidere skal projekter ligge
inden for strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
For at understøtte international projektudvikling og samarbejde kan Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse igangsætte og finansiere projekter, der kan være med til at styrke
det danske hjemtag fra EU’s fonde og programmer ved at igangsætte projekter inden for lovens
formål.
Bestemmelsen omfatter ikke projekter under målet om Europæisk Territorielt Samarbejde,
herunder INTERREG-projekter, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse ikke har kompetence
til at udbyde disse projekter.
Bestemmelsen er ikke begrænset til EU-projekter, men kan også omfatte aktiviteter, der skal
sikre udviklingen af dansk erhvervsliv bl.a. ved hjemtag af midler til Danmark fra andre
organisationer mv.
Til finansiering af opgaver i medfør af
Erhvervsfremmebestyrelse anvende egne midler.
denne
bestemmelse,
skal
Danmarks
Med bestemmelsen i
stk. 2,
fastslås, at strategien, jf. § 9, stk. 1, nr. 1, skal tage udgangspunkt i
lokale og regionale vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering. For at styrke
koordineringen i den decentrale erhvervsfremmeindsats skal en samlet strategi for den
decentrale erhvervsfremmeindsats bidrage til en mere fokuseret indsats med bedre kvalitet og
med udgangspunkt i virksomhedernes stedbaserede behov, herunder lokale og regionale
vækstudfordringer, rammevilkår og erhvervsspecialisering.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får ansvaret for, at erhvervsfremmesystemet hænger
sammen på tværs af landet. Bestyrelsen har derfor bl.a. til opgave at formulere strategien for
den decentrale erhvervsfremmeindsats i tæt samarbejde med erhvervshusenes bestyrelser og
andre relevante interessenter, herunder statslige aktører med ansvar for højt specialiserede
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
48
erhvervsfremmeindsatser, så der etableres stærke koordinationsmekanismer til lokale og
regionale virksomhedsbehov.
Med bestemmelsen i
stk. 3,
skal strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats være
koordineret med relevante statslige strategier, f.eks. på det erhvervspolitiske, forsknings- og
innovationspolitiske, turismepolitiske og det internationale område. Den endelige strategi skal
aftales med erhvervsministeren, så der skabes sammenhæng i hele erhvervsfremmesystemet.
Med bestemmelsen i
stk. 4,
gives Danmarks Erhvervsfremme bestyrelsen adgang til helt eller
delvist
at
finansiere
decentrale
erhvervsfremmeprojekter
og
medfinansiere
strukturfondsprojekter. For at sikre en strategisk anvendelse af de samlede midler til
erhvervsfremme i overensstemmelse med den decentrale strategi kan Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse udforme forslag til erhvervsfremmeaktiviteter og finansiere disse
Det vil være åbent for alle at søge om midlerne. Alle ansøgninger skal godtgøre, hvorledes de
bidrager til den decentrale strategi. Bestyrelsen kan også bevilge midler til eksempelvis
udvalgte aktører eller projekter uden ansøgning.
Til finansiering af opgaver vedrørende den decentrale erhvervsudvikling råder Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse over egne midler.
Et af formålene med reformen af erhvervsfremmesystemet er at samle administrationen af
strukturfondsmidlerne, så potentielle ansøgere kun skal henvende sig ét sted. Grundlaget herfor
skabes ved at tillægge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse kompetencen til at indstille til
erhvervsministeren om anvendelse af EU’s strukturfondsmidler inden for de rammer, som bl.a.
strukturfondsreglerne fastlægger. Der lovgives særskilt om udmøntningen af
strukturfondsmidlerne i denne periode (2014-2020) og efterfølgende (2021-2027).
Ansøgninger indstilles til Erhvervsministeriets underliggende forvaltningsmyndighed for Den
Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond administrationen af
strukturfondsmidlerne. Forvaltningsmyndigheden vil som bevilgende myndighed følge
indstillingerne fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse efter en legalitetskontrol.
Med bestemmelsen i
stk. 5,
skal Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse indstille til
Uddannelses- og Forskningsministeriet, erhvervs- og teknologiområder, der skal udbydes
statslige forsknings- og udviklingsmidler til klynger og netværksaktiviteter. Antallet af
offentligt finansierede klynger og netværk skal reduceres til 10-12 styrkepositioner og et
mindre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får med bestemmelsen, og som del af den samlede
strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, til opgave at udpege erhvervs- og
teknologiområder, der skal udbydes offentlig finansiering til, herunder klynge- og
netværksaktiviteter. For at understøtte den decentrale forankring af klyngeindsatsen vil
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse derudover råde over egne midler, der kan prioriteres til at
understøtte klyngeindsatsen, herunder medfinansiering af EU-strukturfondsmidler.
Klyngeinitiativer, herunder innovationsnetværkene, består typisk af en bredere vifte af
aktiviteter, såsom informationsarrangementer, konferencer, vidensopbygning, matchmaking,
innovationsprojekter og lignende. Klynger har til formål at skabe innovation og vækst for en
erhvervsgruppe med et fagfællesskab, og har deltagelse af både virksomheder,
vidensinstitutioner og offentlige aktører.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
49
Klyngeorganisationer har en vigtig rolle i at understøtte denne type vidensamarbejde inden for
en strategisk og professionel ramme. På den måde kan klyngerne også understøtte, at
samfundet får større udbytte af de offentlige investeringer i forskning.
Antallet af klyngeorganisationer og innovationsnetværk er imidlertid blevet så stort, at det er
svært at overskue mulighederne, og der er flere eksempler på konkurrerende tilbud med
offentlig støtte. På nogle fagområder er der op til ti klynger
–
det er alt for mange i et land på
Danmarks størrelse. Hvis kvaliteten og udbyttet for virksomhederne skal sikres, må kræfterne
samles, så virksomhederne kan lære af hinanden og videninstitutioner på tværs af landet.
Der skal derfor fremover kun gives offentlig medfinansiering til aktiviteter i én
klyngeorganisation per sektor eller teknologiområde, og klyngerne skal være tilgængelige for
virksomheder i hele landet og evt. have flere geografiske placeringer.
Med bestemmelsen i
stk. 6,
evaluererDanmarks Erhvervsfremmebestyrelse gennem deres
koordinerende rolle, om der er sammenhæng mellem lokale erhvervsfremmeindsatser og
strategien, jf. stk. 1, nr.1, og om der etableres overlappende erhvervsfremmeindsatser. Tillige
evaluerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse løbende inddragelsen af private aktører i den
offentligt finansierede erhvervsfremme, og at den offentligt finansierede erhvervsfremme ikke
konkurrerer med velfungerende private markeder. Endvidere skal bestyrelsen tilse, at
digitaliseringen af erhvervsfremmeindsatsen løbende udvikles, og om platformen reelt bliver
indgangen til erhvervsfremmesystemet, så der ikke opstår parallelle løsninger.
Strategien formuleret af
erhvervsfremmeindsatser.
bestyrelsen
er
udgangspunktet
for
de
decentrale
Bestemmelsen fastlægger ikke en tilsynsforpligtelse for bestyrelsen.
Til § 10
Bestemmelsen i
stk. 1,
fastsætter antallet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses medlemmer.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse består af 16 medlemmer og en formand. Bestyrelsen
ledes af formanden, der udpeges af erhvervsministeren, jf. stk. 3.
Det bemærkes, at de almindelige forvaltningsretlige habilitetsregler, jf. forvaltningslovens
kapitel 3, gælder for bestyrelsens virke, herunder bl.a. ved behandling af ansøgninger og
afgørelse om bevilling af tilskud.
Bestemmelsen i
stk. 2,
fastlægges medlemskredsen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Med bestemmelsens
stk. 2, nr. 1,
sikres kommunal og lokal forankring på decentralt niveau,
hvor kommunerne deltager med 5 medlemmer i bestyrelsen. De kommunale medlemmer
udpeges efter indstilling af kommunekontaktrådene (KKR).
Med bestemmelsen i
stk. 2, nr. 2,
sikres, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har en bred
indsigt i erhvervsforhold, hvor erhvervsministeren udpeger 6 medlemmer fra et bredt udsnit af
virksomheder efter indstilling fra erhvervsorganisationer. Dertil udpeger erhvervsministeren en
formand fra erhvervslivet.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
50
En stor del af erhvervsfremmeindsatsen retter sig direkte mod SMV’er. For at tilgodese de
særlige behov, som denne gruppe af virksomheder har, er det naturligt, at mindst ét medlem
repræsenterer en SMV.
Samspillet mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og turismefremme er helt afgørende
for udmøntningen af destinationsudviklingspuljen, der udmøntes af bestyrelsen efter § 9, stk. 1,
nr. 7. Én af virksomhedsrepræsentanterne i bestyrelsen skal således være fra en
turismevirksomhed.
Med bestemmelsen i
stk. 2, nr. 3,
udpeges 1 medlem af regionsrådene. Dermed kan der opnås
en sammenhæng mellem den decentrale erhvervsfremmeindsats og regionernes
udviklingsopgaver, hvor det er relevant. Dette skal være med til at sikre sammenhæng og
styrke koordinationsmekanismerne i bl.a. strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.
Med bestemmelsen i
stk. 2, nr. 4,
udpeges 2 medlemmer fra medarbejdersiden. For at sikre at
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har indsigt i generelle arbejdsmarkeds- og
erhvervsforhold, herunder i tilvejebringelsen af kvalificeret arbejdskraft, udpeges 2
repræsentanter for arbejdstagerorganisationer efter indstilling til erhvervsministeren.
Med bestemmelsen i
stk. 2, nr. 5,
udpeges 1 medlem fra en viden- og uddannelsesinstitution af
uddannelses- og forskningsministeren.
Med bestemmelsen i
stk. 2, nr. 6,
sikres brobygningen mellem den decentrale og statslige
erhvervsfremmeindsats, hvor 1 medlem udpeges af erhvervsministeren, der repræsenterer
staten.
For at sikre forankringen i det private erhvervsliv fastslås det med bestemmelsen i
stk. 3,
at
formanden skal være aktiv erhvervsmand eller -kvinde og udpeges af erhvervsministeren, jf.
stk. 1.
Bestemmelsen i
stk. 4,
fastsætter valgperioden for de enkelte medlemmer, der er fastlagt i stk.
2, for op til 4 år. For at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde kan erhvervsministeren
bestemme, at formanden og medlemmerne forlænges i en periode på op til 4 år. Medlemmerne
kan genudpeges én gang.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 5,
foreslås, at erhvervsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for, hvilke parter der kan indstille de i stk. 2, nr. 1-4 nævnte
medlemmer. Dette er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lov om erhvervsfremme
og regional udvikling § 5, stk. 2.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 6,
fastsætter Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse selv
sin forretningsorden bl.a. inden for de rammer, som fastlægges i kapitel 3 i dette lovforslag og
forvaltningsretlige principper, herunder regler for habilitet.
Erhvervsministeren skal godkende forretningsordenen bl.a. for at sikre, at procedurer
fastlægges således, at det er muligt at koordinere med øvrige organer, der arbejder med
erhvervs- og vækstpolitiske initiativer.
Af forretningsordenen vil det formentlig fremgå, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses
medlemmer afgår på skift for at sikre kontinuitet i bestyrelsens arbejde.
Endelig fremgår det af bestemmelsen, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse træffer
afgørelse ved simpelt flertal.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
51
Bestemmelsen i
stk. 7,
fastlægger, at afgørelser truffet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
som kollegialt organ ikke kan indbringes for anden administrative myndighed i bevillingssager
efter § 9, stk. 1, nr. 2, 3, 7 og 8 i dette lovforslag.
Ministeren kan således afskære rekursmuligheden for afgørelser truffet af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse eller et af de bevillingsudvalg, der er nedsat i henhold til § 8, stk. 4.
Kapitel 4
Digital erhvervsfremme
Til § 11
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
fastsættes det, at Erhvervsstyrelsen driver en digital
platform, der har til formål at stille information, service og ydelser i erhvervsfremmesystemet
til rådighed 24/7. Platformen skal bl.a. indeholde et overblik over erhvervsfremmesystemets
tilbud samt information, vejledning og erhvervsserviceydelser, der knytter sig til opstart, drift
og udvikling af virksomhed.
Platformen skal drives som en fællesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme for
virksomhederne med tæt samarbejde mellem aktører på centralt og decentralt niveau.
Erhvervsorganisationer, statslige institutioner og kommunerne samarbejder om udviklingen af
platformen.
Platformen skal indeholde al relevant information, vejledning og serviceydelser, der knytter sig
til opstart, drift og udvikling af virksomheder, der udarbejdes af offentlige myndigheder,
herunder stat og kommuner. Det påhviler således alle relevante myndigheder at bidrage til
platformens indhold.
Platformen skal desuden fungere som understøttende værktøj for den kommunale
erhvervsservice samt den statslige specialiserede erhvervsservice.
Det foreslås i
stk. 2,
at en virksomhed, der benytter den digitale erhvervsfremmeportal, kan
give samtykke til, at der for at målrette og ”skræddersy” den vejledning, som virksomheden
præsenteres for på platformen, indhentes, behandles, samkøres og udveksles tilgængelige
oplysninger om virksomheden. Med samtykket giver virksomheden tilladelse til, at
Erhvervsstyrelsen til brug for den digitale platform, indsamler, behandler og udstiller relevante
data om virksomheden, som styrelsen ikke selv er i besiddelse af, fra andre
erhvervsfremmeaktører. Oplysningerne kan være personoplysninger.
De erhvervsfremmeaktører, som kan indhente og udveksle oplysninger om den enkelte
virksomhed, er bl.a. kommunalbestyrelserne, KL, Danmarks Innovationsfond,
skattemyndighederne, Vækstfonden, GTS-institutter, Eksportrådet, Eksportkreditfonden,
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. lovforslagets § 8 samt de i § 13 nævnte erhvervshuse.
Endvidere vil andre myndigheder, som administrerer erhvervsrettet regulering, kunne være
omfattet. Der fastsættes i medfør af bestemmelsens stk. 4, regler om hvilke myndigheder, der
har adgang til oplysningerne.
Oplysninger og analysedata om virksomheden vil derimod ikke blive udvekslet med
myndigheder mv, der ikke har et sagligt og arbejdsmæssigt behov for sådanne oplysninger.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
52
En virksomhed kan undlade at give samtykke eller kan tilbagekalde et allerede afgivet
samtykke. I givet fald vil informationerne på den digitale erhvervsfremmeplatform fremtræde
usorteret for virksomheden.
På den digitale platform vil der dog uanset samtykke blive behandlet generelle, anonyme
statistiske oplysninger om brugen af Virk-platformen
(analysedata om såkaldt ”brugeradfærd”).
Med henblik på at sikre en effektiv og dataunderstøttet kontrol- og tilsynsindsats med
virksomheder, der gennem den digitale platform deltager i erhvervsfremmeaktiviteter i henhold
til loven, foreslås det i
stk. 3,
at myndighedsaktørerne på erhvervsfremmeområdet får adgang til
at indsamle og behandle, herunder samkøre, samt udveksle oplysninger om virksomheden, som
de er i besiddelse af, samt fra andre offentlige myndigheder og fra offentligt tilgængelige
kilder, som er nødvendige af hensyn til myndighedernes kontrol- og tilsynsopgaver på
erhvervsfremmeområdet.
Bestemmelsen, indebærer, at der opnås digital adgang til relevante oplysninger om
virksomheder, som deltager i erhvervsfremmeaktiviteter, og som f.eks. herigennem har opnået
et tilskud af offentlige midler til at gennemføre en nærmere angivet aktivitet. Oplysningerne
benyttes til bl.a. ved brug af machine learning, at kontrollere, om forudsætningerne for
meddelte godkendelser m.v. fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v.
er overholdt.
De indsamlede oplysninger om virksomheden kan ud over oplysninger, som virksomheden
selv har afgivet i forbindelse med erhvervsfremmeaktiviteten, bl.a. omfatte
regnskabsoplysninger,
oplysninger
om
virksomhedens
tidligere
kontakt
med
erhvervsfremmesystemet (CRM-data), samt oplysninger, som Erhvervsstyrelsen er i besiddelse
af i medfør af lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, og behandlingen af data vil være
omfattet af de retssikkerhedsgarantier for forsvarlig behandling af data, der følger heraf.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at etablere et klart, retligt hjemmelsgrundlag for, at
der kan indsamles og behandles en række oplysninger i form af deling og samkøring af data,
når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af erhvervsfremmeaktørernes opgaver i relation
til erhvervsfremmeindsatsen.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tavshedspligtsbestemmelser m.v. på de
implicerede myndigheders områder, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse
af oplysninger til deling og samkøring af data efter den foreslåede bestemmelse.
Med den forslåede bestemmelse
i stk. 4,
bemyndiges Erhvervsministeren til at fastsætte
nærmere regler for den digitale platforms virke, herunder om krav til indhold på den digitale
platform, samt nærmere regler om indsamling, videregivelse og anden behandling af
oplysninger efter stk. 2 og 3, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger
kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de
tekniske, organisatoriske og administrative foranstaltninger, der skal iagttages ved
behandlingen. Sådanne krav kan bl.a. omfatte krav om bestemte dataudvekslingsformater, brug
af systemer og frister for indberetning m.v.
Derudover fastsættes der nærmere regler, der afgrænser kredsen af erhvervsfremmeaktører,
således at der sikres en forsvarlig styring af, hvem der har adgang til de forskellige kategorier
af oplysninger om virksomhederne.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
53
Der kan endvidere fastsættes regler om, hvilke andre myndigheder, der er forpligtet til at levere
indhold til platformen. Ved fastsættelsen af disse regler vil de involverede offentlige
myndigheder blive inddraget.
Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring
og kassation af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder
krav til opbevaring og sletning. Ved sletning forstås i overensstemmelse hermed arkivering og
kassation af de omfattede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer herudover, at erhvervsministeren skal fastsætte regler, som sikrer et
passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Erhvervsstyrelsens gennemførelse af behandling
i tillæg til de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen.
Kapitel 5
Erhvervshuse
Til § 12
Med forslaget til bestemmelsen i
stk. 1,
etableres tværkommunale erhvervshuse og filialer, der
skal fungere som stærke tværkommunale kompetencecentre, der samler specialiserede faglige
kompetencer om virksomhedsdrift og
–udvikling.
Erhvervsministeren fastsætter efter aftale med KL nærmere regler for den geografiske
placering af erhvervshusene og disses filialer herunder en særlig ordning for Bornholm. Der
tages udgangspunkt i den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet indgået
med Dansk Folkeparti den 24. maj 2018.
I forlængelse heraf fastsætter erhvervsministeren nærmere regler om kommunernes tilknytning
til Erhvervshusene og filialerne, herunder muligheden for at kommuner i grænselandet mellem
to erhvervshuse kan ansøge om at flytte til det erhvervshus, som de oplever den største
tilknytning til.
Erhvervshusene foreslås etableret som særlige forvaltningssubjekter og dermed selvstændige
juridiske enheder, der ikke indgår i det statslige, administrative hierarki, men dog hører under
erhvervsministerens tilsyn. Erhvervshusene bliver dermed selvstændige organer inden for den
offentlige forvaltning, hvilket indebærer, at reglerne i bl.a. lov om Folketingets Ombudsmand,
arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven, ligestillingsloven samt de almindelige
forvaltningsretlige principper finder anvendelse på den virksomhed, der udøves af
Erhvervshusene. Der vil ikke være rekursadgang til Erhvervsministeriet.
Erhvervshusene etableres med fælles administrative funktioner som f.eks. it, økonomi, HR,
projektadministration, øvrig administration m.v.
I forbindelse med oprettelsen af Erhvervshusene vil det statslige tilskud til de eksisterende
Væksthuse bortfalde. Det er forventningen, at Væksthusenes aktiviteter i overensstemmelse
med Væksthusenes vedtægter vil kunne overføres til Erhvervshusene efter indstilling fra
bestyrelserne og efterfølgende godkendelse af fondsmyndigheden. Erhvervshusene vil
grundlæggende bygge på en videreførelse af de eksisterende væksthuse. Arbejdsdelingen
mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der foregår i
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
54
kommunerne enkeltvist, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem regeringen og
KL.
I tilfælde af nedlæggelse af Erhvervshusene tilfalder disses formue statskassen, og staten
indtræder i øvrigt i Erhvervshusenes rettigheder og forpligtelser.
Erhvervsministeren bemyndiges med bestemmelsens
stk. 2,
til at fastsætte nærmere regler for
standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Det nærmere indhold af standardvedtægter
for erhvervshusene sker efter aftale med KL.
Bestyrelserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte erhvervshuse,
som efterfølgende skal godkendes af erhvervsministeren. Ændringer af forretningsordenen
følger samme procedure.
Med forslaget til
stk. 3
angives de hovedformål, som Erhvervshusene skal forfølge. Det
foreslås således, at Erhvervshusene skal bidrage til og understøtte kvaliteten i den kommunale
indsats, der efterspørges af virksomhederne. Erhvervshusene skal varetage den specialiserede
erhvervsservice bl.a. i form af virksomhedsspecifikke vejledningsforløb. Med sådanne
vejledningsforløb forstås forløb med et eller flere møder, der munder ud i en konkret vækstplan
eller forretningsplan. Vejledningen sker med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked,
udfordringer eller potentiale, mens den bredere og grundlæggende erhvervsservice, herunder
1:1 vejledning, kan varetages lokalt af enkeltkommuner. Overlappende indsatser må ikke finde
sted.
En væsentlig ændring i forhold til de eksisterende væksthuse, hvor indsatsen sigter mod en
smal målgruppe af virksomheder med særligt vækstpotentiale, er, at erhvervsservicen i
erhvervshusene fremover gøres tilgængelige for alle virksomheder.
De tværkommunale erhvervshuse skal fungere som det fysiske knudepunkt for
erhvervsfremmeindsatsen i hele Danmark. Erhvervshusene vil fremover få en væsentlig rolle i
at bidrage til en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats.
Højt specialiserede ordninger såsom internationalisering (Eksportrådet), kapitalformidling
(Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) vil være tilgængelige via Erhvervshusene,
f.eks. gennem indstationerede medarbejdere fra de pågældende institutioner.
Erhvervshusenes bestyrelser, jf. § 13, skal bidrage til strategien for den decentrale
erhvervsfremmeindsats, herunder i formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den
lokale forankring, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
Listen over de formål, som er angivet i bestemmelsen, er ikke udtømmende, men angiver de
forventede hovedformål på etableringstidspunktet.
Med forslaget til
stk. 4
gives erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om Erhvervshusenes opgaver til varetagelse af Erhvervshusenes formål. Reglerne vil blive
udarbejdet i samarbejde med KL. De nærmere forhold vil blive beskrevet i en aftale mellem
regeringen og KL, svarende til den aftale, der eksisterer om Væksthusene
Erhvervshusenes opgaver forventes i al væsentlighed at skulle være begrundet i forhold til,
hvad der giver effekt for virksomhederne.
Til § 13
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
55
Det foreslås i
§ 13, stk. 1,
at Erhvervshusene oprettes med selvstændige bestyrelser med 10
medlemmer og 1 observatør.
Bestyrelserne får med deres kendskab til lokale udfordringer og potentialer til opgave at sikre
en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov samt bidrage til den samlede
erhvervsfremmestrategi.
Efter bestemmelsens
stk. 2,
sammensættes erhvervshusenes bestyrelser af 3 repræsentanter fra
kommunerne, 4 virksomhedsrepræsentanter samt 1 medlem fra en videninstitution. Disse
udpeges af KKR. For så vidt angår de 4 virksomhedsrepræsentanter sker dette på baggrund af
indstilling fra erhvervsorganisationerne. Bestyrelserne vil endvidere have en repræsentant fra
en arbejdstagerorganisation udpeget af de faglige hovedorganisationer i fællesskab samt en
repræsentant udpeget af regionsrådene.
KKR varetager en styrende rolle for Erhvervshusene, som det kendes fra de eksisterende
væksthuse i dag.
Det foreslås i
stk. 3,
at KKR udpeger formanden, som skal være folkevalgt og gerne have
baggrund i det private erhvervsliv.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 4, at
ligesom i de eksisterende væksthuse vil
Erhvervsministeriet være repræsenteret i erhvervshusenes bestyrelser som observatør.
Det foreslås med bestemmelsen i
stk. 5,
at bestyrelserne i erhvervshusene får adgang til at
ansætte deres egen direktion.
Med bestemmelsen i
stk. 6,
foreslås, at tilsynet med erhvervshusene udføres af
Erhvervsministeren. Erhvervsministeren vil kunne beslutte at delegere tilsynsbeføjelsen til
underliggende myndighed. Erhvervsministeren vil til brug for tilsynet tillægges adgang til at
kunne kræve de oplysninger fra erhvervshusene, som er nødvendige for at kunne føre et
tilstrækkeligt og effektivt tilsyn. Erhvervshusene har pligt til årligt at aflægge et revideret
regnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler og indsende det til brug for
tilsynsmyndigheden.
Der fastsættes nærmere regler om udøvelsen af tilsynet og regnskabsaflæggelsen mv. i
forretningsordenen for erhvervshusene.
Kapitel 6
Kommuner
Til § 14
Med bestemmelsen i
stk. 1,
kan kommuner varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, der
omfatter erhvervsservice og erhvervsudvikling.
Erhvervsfremme som begreb bruges i loven som en samlebetegnelse for alle erhvervsrettede
aktiviteter, der har til formål at understøtte virksomheders og iværksætteres muligheder for
vækst i bred forstand. Både erhvervsservice og erhvervsudvikling er således erhvervsfremme.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
56
Erhvervsservice kan være information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed
samt
virksomhedsoverdragelse.
Dette
indebærer,
at
der
kan
gennemføres
informationskampagner, herunder f.eks. kampagner, der kan inspirere nye målgrupper til at
starte egen virksomhed, samt informationsmøder om generelle eller specifikke temaer.
Endvidere vil der kunne ske individuel eller kollektiv vejledning i bred forstand om
virksomhedsrelevante emner. Vejledningen kan have karakter af en afklaring af problemer og
behov, men må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning, der tilbydes af
private rådgivere.
Endelig kan der som led i erhvervsservicen afholdes netværksmøder, kurser og lignende
kollektive arrangementer, i det omfang tilsvarende ikke udbydes af private aktører.
Erhvervsudvikling omfatter udviklingen af gode rammevilkår for iværksættere og
virksomheder med henblik på at styrke væksten, den internationale konkurrenceevne og
globaliseringen. Den erhvervsmæssige udvikling forløber imidlertid ofte uensartet i forskellige
sektorer og i forskellige dele af landet.
Erhvervsudvikling omfatter på lokalt niveau aktiviteter, der har direkte betydning for
udviklingen af det lokale erhvervslivs vækstvilkår, og som fremmer tilpasningen af
erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold m.v., jf. § 1. Der gives med andre ord kun adgang til
at medfinansiere initiativer, som direkte fremmer lovens målsætning, jf. § 1.
Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal rettes mod at understøtte udviklingen af det private
erhvervsliv.
Definitionerne er en opdateret videreførelse fra den gældende lov om erhvervsfremme og
regional udvikling §§ 12 og 13.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
skal kommunerne fortsat være det lokale omdrejningspunkt for
virksomhederne, så virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal
erhvervsfremmeindsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner. Kommunerne vil
være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed
for erhvervsråd og erhvervscentre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-
vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.
Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at kommunerne i medfør af loven kan varetage lokale
erhvervsserviceaktiviteter, der bl.a. omfatter lokal betjening af virksomheder. Dermed skal
kommunerne fortsat være det lokale omdrejningspunkt for virksomhederne.
Med stk. 2 fastsættes ligeledes, at kommuner kun må iværksætte erhvervsserviceaktiviteter, der
ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset eller af den højtspecialiserede statslige
erhvervsfremme. Der må således ikke være overlap mellem erhvervshusenes og
enkeltkommunernes ydelser.
Arbejdsdelingen mellem erhvervshusene og kommunerne afgrænses derfor ved ydelsens
specialiseringsgrad. Mens erhvervshusenes ydelser kendetegnes ved specialiseret vejledning
med udgangspunkt i den enkelte virksomheds marked, udfordringer og potentialer, varetager
enkeltkommuner den grundlæggende erhvervsservice, der har tilknytning til lokale forhold.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
57
Enkeltvist vil kommunerne kunne yde lokal erhvervsservice over for virksomheder med 1:1-
vejledning, der har til formål at hjælpe virksomhederne videre samt kollektive ydelser såsom
virksomhedsnetværk, temamøder, kurser, mentorforløb, facilitering af lokale samarbejder
mellem virksomheder, iværksættere og f.eks. uddannelsessteder. I de kommuner, hvor der er
etableret særlige kommunale erhvervscentre eller kommunale erhvervsråd, vil disse fortsat
kunne danne rammen for virksomhedernes lokale samarbejde.
Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i Erhvervshusene og den indsats, der
foregår i kommunerne enkeltvis, vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem
regeringen og KL.
Med den foreslåede etablering af en digital erhvervsfremmeplatform, jf. lovens kapitel 4, kan
information og vejledning om f.eks. opstart og drift af virksomhed og muligheder inden for
erhvervsfremmesystemet tilgås digitalt i en samlet erhvervsfremmeplatform. Kommunerne kan
med fordel vejlede virksomhederne lokalt med udgangspunkt i den digitale platform.
Afgrænsningen i forhold til den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme fastlægges i den
foreslåede bestemmelses stk. 7.
De uskrevne kommunalfuldmagtsregler gælder fortsat for kommunerne i det omfang, de ikke
berøres af lovforslaget, eller hvor der ikke gælder anden lovgivning.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
understreges vigtigheden af, at når kommuner
iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter, der går videre end at bedrive lokal
erhvervsudvikling i den pågældende kommune, skal dette ske inden for rammerne af strategien
for
den
decentrale
erhvervsfremmeindsats,
som
formuleret
af
Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 1. Det gælder indsatser, der relaterer sig til
udvikling af lokale vækstvilkår, f.eks. digitalisering og ny teknologi, nye forretningsmodeller
og klynger m.v.
Den lokale erhvervsudvikling er et kommunalt anliggende, og kommunerne kan fortsat bedrive
lokal udvikling på egen hånd.
De lokale erhvervsudviklingsaktiviteter skal rettes mod at understøtte udviklingen af det
private erhvervsliv. Skulle der som en begrænset del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet
være accessoriske aspekter, der også retter sig mod f.eks. offentlige aktører eller borgere, kan
det samlede tiltag/projekt dog gennemføres med hjemmel i loven. Hvor der som en begrænset
del af en samlet erhvervsudviklingsaktivitet måtte indgå accessorisk virksomhed som f.eks.
restaurationsdrift, skal denne del af aktiviteterne bortforpagtes med henblik på løsning af
private aktører.
Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for vækst og udvikling
i turismeerhvervet. Det er med økonomiaftalen for 2019 mellem regeringen og KL aftalt, at den
kommunale turismefremmeindsats skal konsolideres i 15-25 destinationsselskaber, der skal
varetage den lokale indsats. Den videre proces for konsolideringen aftales mellem regeringen
og KL.
De virksomhedsrettede myndighedsopgaver inden for bl.a. beskæftigelse, fysisk planlægning,
miljø og byggetilladelser forbliver uændrede. Kommunerne afskæres ikke i medfør af denne
lov fra at yde service og vejlede virksomheder inden disse områder.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
58
Kommunerne deltager via repræsentationen i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og i
bestyrelserne for erhvervshusenes direkte i formuleringen af strategien for den decentrale
erhvervsfremmeindsats. Kommunerne kan derved enkeltvis eller tværkommunalt bidrage med
projekter og ansøgninger om medfinansiering til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. også
stk. 5.
Med bestemmelsen i
stk. 4,
understreges betydningen af, at de iværksatte lokale
erhvervsfremmeaktiviteter, som i den gældende lov skal være kollektive, dvs. være bredt
tilgængelige for virksomhederne. Erhvervsudviklingsaktiviteterne skal være indrettet således,
at de vil kunne benyttes af alle virksomheder i kommunen, som har en potentiel interesse heri.
Det betyder dog ikke, at alle tiltag skal udformes, så det kommer alle tænkelige brancher og
erhverv til gavn. Erhvervsudviklingsaktiviteterne kan f.eks. rettes mod særlige grupper af
virksomheder, såsom lokale vækstsektorer, vigtige lokale enkeltbrancher eller eksporterhverv.
Det afgørende er, at erhvervsudviklingsaktiviteten stilles til rådighed for alle virksomheder
inden for de pågældende brancher, sektorer eller erhverv. Og at ingen virksomhed eller
virksomheder, der kan henføres til en sådan gruppe, på forhånd er afskåret fra at kunne drage
nytte af den pågældende erhvervsudviklingsaktivitet, samt at aktiviteten ikke eksklusivt retter
sig mod en enkelt virksomhed.
Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende § 9, stk. 4.
Disse principper gælder også i de tilfælde, hvor erhvervsfremmeaktiviteterne er
tværkommunale.
Med bestemmelsen i
stk. 5,
understreges betydningen af, at erhvervsfremmeaktiviteterne ikke
må virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv.
Dels må man ikke fra offentlig side påføre private leverandører konkurrence. Det indebærer, at
hvor der er et privat marked for løsning af aktiviteterne, skal opgaveløsningen varetages af de
private leverandører med udgangspunkt i gældende udbudsregler, bortforpagtning m.v.
Dels må man ikke fra offentlig side begunstige bestemte virksomheder på de øvrige
virksomheders bekostning. Dette undgås for det første ved, at aktiviteterne skal være bredt
tilgængelige for virksomhederne. For det andet ved, at virksomhederne skal betale
markedsprisen for de ydelser, de måtte modtage fra offentlig side, f.eks. markedsleje i
udlejningssituationer. Dermed sikres, at der ikke er noget subsidieelement i forhold til
virksomhederne.
Dette udelukker dog ikke, at visse erhvervsudviklingsaktiviteter kan stilles gratis til rådighed
for virksomhederne, f.eks. kommunalt ansatte projektkoordinatorer på forskellige fagområder.
Men det forudsætter, at erhvervsudviklingsaktiviteterne er generelt virkende og ikke
indholdsmæssigt omfatter aktiviteter, som den enkelte virksomhed alternativt selv skulle
foretage eller betale for, f.eks. almindelige revisionsopgaver.
Det fremhæves således særligt i stk. 5, at der ikke må ydes direkte finansiel støtte til enkelte
erhvervsvirksomheder.
Bestemmelsen er en opdateret videreførelse af den gældende § 9, stk. 6.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
59
Med bestemmelsen i
stk. 6,
foreslås, at kommuner ved igangsættelse af lokale
erhvervsfremmeaktiviteter kan ansøge Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse om
medfinansiering.
Dette skal ske inden for rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, jf. §
9, stk. 1, nr. 1, jf. § 14, stk. 3.
For samtidig at undgå overlap mellem indsatser skal kommunerne med bestemmelsen i
stk. 7,
ikke fremover have mulighed for at iværksætte initiativer, der allerede varetages af det statslige
niveau på erhvervsfremmeområdet.
Dette gælder særligt opgaver inden for kapitalformidling, der varetages af Vækstfonden, eller
eksport- og investeringsfremme, der varetages af Eksportrådet. Herudover afskæres
kommunerne fra enkeltvis at etablere digitale løsninger for den grundlæggende
erhvervsservice, som den digitale erhvervsfremmeplatform varetager.
Ønsker erhvervshuse eller enkeltkommuner at styrke den højt specialiserede
erhvervsfremmeindsats, skal det ske i samarbejde med relevante statslige ordninger.
Med bestemmelsens
stk. 8,
sikres kommunerne adgang til at drive lokale
erhvervsfremmeaktiviteter enten som en del af kommunens forvaltning eller udskilt i regi af
selvstændige juridiske enheder. Dette medfører, at kommunerne får mulighed for at
administrere tilskud og anden medfinansiering til selvstændige juridiske enheder, udøve
ejerbeføjelser over for disse enheder, samt deltage i og på egen hånd iværksætte lokale
erhvervsudviklingsaktiviteter. Aktiviteterne kan alene gennemføres lokalt.
Når de kommunale erhvervsudviklingsaktiviteter iværksættes af selvstændige juridiske
enheder, indgår kommunerne som led heri kontrakter med enheder.
Med bestemmelsen i
stk. 9,
kan KKR indstille ansøgning til erhvervsministeren om etablering
af erhvervshuse. KKR skal også indstille til erhvervsministeren i tilfælde af lukning, flytning
m.v. Erhvervsministeren skal godkende dette.
Der henvises til bestemmelsen i § 12, stk. 2.
Kapitel 7
Regioner
Til § 15
Med nedlæggelsen af de seks regionale vækstfora betyder det, at erhvervs- og vækstrettede
opgaver, udvikling af kompetencer med henblik på at fremme erhvervsudvikling samt
overvågning af de regionale og lokale vækstvilkår, herunder den erhvervsmæssige udvikling i
regionernes yderområder og turisme, flyttes til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. § 9,
stk. 1.
Regionerne skal som konsekvens heraf ikke længere udfærdige erhvervs- og vækstrettede
strategier. Strategien fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med regionale, strategiske
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
60
kapitler, overtager de erhvervs- og vækstrettede dele af de nuværende regionale vækst- og
udviklingsstrategier (ReVUS), jf. § 9, stk. 1, nr. 1.
De nuværende regionale vækst- og udviklingsstrategier tilpasses i forhold til den form, som de
har i dag, og vil således være mindre omfattende.
Med den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
gives regionsrådene hjemmel til at udarbejde en
regional udviklingsstrategi, der omfatter regionernes lovhjemlede opgaver inden for regional
udvikling. Disse opgaver er aktuelt: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø.
Den regionale udviklingsstrategi kan i tilknytning til regionernes lovhjemlede opgaver omfatte
den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og
rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænseoverskridende
samarbejder.
Regionerne kan fortsat deltage i og medfinansiere indsatser vedr. grænseoverskridende
samarbejder i medfør af de opgaver, som regionerne har hjemmel til gennem anden lovgivning.
Bestemmelsen i
stk. 2,
fastsætter, at den regionale udviklingsstrategi ikke må omhandle
erhverv, turisme og vækst.
Med bestemmelsen i
stk. 3,
skal de regionale udviklingsstrategier udarbejdes i samarbejde med
relevante lokale, regionale og statslige interessenter, herunder myndigheder, virksomheder,
m.v. For at sikre at de regionale udviklingsstrategier udarbejdes uden overlap til Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, skal Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse høres om indholdet af strategien, inden den sendes i offentlig
høring, jf. lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 5.
Med bestemmelsen i
stk. 4,
fastsættes, at den regionale udviklingsstrategi kan indeholde en
redegørelse for de initiativer, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på strategien, og
strategien skal udarbejdes i samarbejde med lokale, regionale og statslige interessenter.
Bestemmelsen i
stk. 5, fastsætter, at
Inden vedtagelsen af den regionale udviklingsstrategi skal
regionsrådet foretage en offentlig høring af udkast til strategien. Regionsrådet fastsætter en frist
på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer. Offentliggørelse kan ske udelukkende
digitalt.
Efter bestemmelsens
stk. 6,
skal regionerne som led i udarbejdelse af og opfølgningen på den
regionale udviklingsstrategi iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder:
kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø.
Med bestemmelsen i
stk. 7,
gives Erhvervsministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om
regionernes grænseoverskridende og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer
til varetagelse heraf og om disse organers sammensætning.
Den foreslåede bestemmelse er en opdateret videreførelse af § 8, stk. 8 i lov om
erhvervsfremme og regional udvikling. Efter den bestemmelse kan erhvervsministeren
fastsætte regler for grænseregioners tværnationale samarbejde og om nedsættelse af organer til
varetagelse heraf. Bestemmelsen kan anvendes til at imødekomme regionernes ønsker om at
deltage i tværnationale regionale samarbejder. Der tænkes på samarbejder af bredere karakter
mellem regioner i Danmark og andre lande. Regionerne vil således kunne bemyndiges til at
planlægge og deltage i tværnationale regionale samarbejder, herunder f.eks. i forbindelse med
INTERREG-programmer. I det omfang sådanne ønsker måtte forekomme fra regionsrådene
eller andre aktører, kan erhvervsministeren blandt andet fastsætte regler om, at der nedsættes et
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
61
særligt organ til varetagelse af tværnationalt samarbejde, og at særlige aktører deltager i dette
samarbejde. Bemyndigelsen vil f.eks. kunne anvendes som hjemmel til at fortsætte det
regionale samarbejde mellem delstaten Slesvig-Holsten og Region Syddanmark samt
samarbejdet i Øresundsregionen.
Med den foreslåede bestemmelse får Erhvervsministeren mulighed for at give regionerne
adgang til i samme omfang som i dag at være programmyndighed for grænseoverskridende og
tværnationale programmer, ligesom de kan være hjemsted for fællessekretariater for sådanne
programmer. I dag er eksempelvis Region Midtjylland attesteringsmyndighed for det
tværnationale Nordsøprogram, ligesom regionen er hjemsted for dette programs
fællessekretariat.
Det fremgår af lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den
Europæiske Socialfond § 13, at det er erhvervsministeren, der efter fastsættelse af nærmere
regler og indgåelse af særlige aftaler herom bemyndiger andre offentlige myndigheder eller
private juridiske personer til at varetage opgaver inden for grænseoverskridende, tværnationale
eller interregionale programmer. Varetagelsen af disse opgaver er derfor aftalebaseret.
Erhvervsministeren gives adgang til at fastsætte nærmere regler om organisering og
sammensætning af organer i relation til varetagelse af regionernes internationale samarbejde.
Dette kan f.eks. være regionernes deltagelse i forskellige repræsentationer og kontorer i
udlandet. Som konsekvens af regionernes ændrede rolle omfatter reglerne ikke erhverv,
turisme og vækst. Denne opgave kan i stedet løftes i samarbejde mellem kommunerne, f.eks. i
KKR. I bredere samarbejder, hvor de regionale udviklingsopgaver også indgår, kan regionerne
deltage sammen med KKR.
Med bestemmelsen til
stk. 8,
præciseres det, at regionerne eller regionale institutioner kan
ansøge om midler til og deltage i decentrale indsatser, der igangsættes af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, eller som partner i strukturfondsprojekter gennem de opgaver, de
varetager i henhold til hjemmel i anden lovgivning, og hvis deltagelsen entydigt kan finde sted
inden for denne hjemmel. Det kunne f.eks. være et universitetshospitals engagement i et
strukturfondsprojekt som viden-partner.
Regionerne
og regionale
institutioner
vil
tilsvarende
kunne
medfinansiere
strukturfondsprojekter i forlængelse af deres faste opgaver i henhold til konkret hjemmel i
lovgivningen. I den konkrete lovgivning på andre områder end erhvervsfremme er specifik
henvisning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse eller strukturfondene dog ikke nødvendig
for ansøgning af og deltagelse i projekter efter § 9, stk. 1, nr. 2 og 3.
Regionerne har ikke selvstændige erhvervsfremmemidler til finansiering af projekter i medfør
af denne lov.
Med bestemmelsen i
stk. 9,
kan regionerne uanset stk. 8 ansøge og deltage i projekter om
kvalificeret arbejdskraft under Den Europæiske Socialfond igangsat af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse.
Med bestemmelsen kan regionerne ansøge og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft
under Den Europæiske Socialfond.
Det danske Socialfondsprogram for ”Vækst via uddannelse og iværksætteri” skal bidrage til at
medvirke til at styrke den økonomiske vækst i alle danske regioner. Formålet med den
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
62
foreslåede bestemmelse i stk. 9 er, at give regionerne adgang til at deltage i og forestå projekter
inden for kompetenceudvikling og kvalificering af arbejdskraften.
Det er derfor hensigten at give regionerne eller regionale institutioner adgang til projekter
Socialfondsprogrammet, f.eks. programmets prioritetsakse 1, der omhandler vækstrettet
kompetenceudvikling i virksomheder.
Dette skal sikre, at regionerne kan bidrage til at skabe stærke partnerskaber mellem
uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder m.v. om kvalificeret arbejdskraft.
Kapitel 8
Sanktioner og strafbestemmelser
Til § 16
Bestemmelserne er en videreførelse af § 19 i den nugældende lov om erhvervsfremme og
regional udvikling. Bestemmelserne giver ministeren muligheder for at sikre sig, at regler og
forskrifter for modtagelse af tilskud er overholdt.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 1,
giver ministeren adgang til indkaldelse af de oplysninger,
der skønnes fornødne for at kontrollere, om forudsætningerne for meddelte godkendelser m.v.
fortsat er til stede, og om betingelserne for bevilgede tilskud m.v. er overholdt.
Erhvervsministeren kan kræve alle oplysninger og regnskaber, der skønnes nødvendige, fra
person og virksomheder, der modtager tilskud efter denne lov. De nødvendige oplysninger
omfatter bl.a. årsregnskaber, koncernregnskaber, ledelsesberetninger, periode- eller
delregnskaber og relevant regnskabsmateriale, herunder bilag, bogføringsmateriale,
ledelsesprotokoller o.l., regnskabsprotokoller, beretninger mv., samt andet materiale, der
skønnes relevant og nødvendigt for udførelsen af kontrol og tilsyn.
Efter det foreslåede
stk. 2,
får ministeren adgang til efter aftale med finansministeren at
bemyndige en styrelse til at træffe afgørelser efter nærmere fastsatte regler i forbindelse med
administrationen af midler, bevilget i henhold til loven.
Det foreslåede
stk. 3,
giver ministeren adgang til kontrol på stedet uden retskendelse.
Kontrol af offentlig støtte til erhvervsvirksomheder kan ske på forskellige måder. Der kan
anmodes om indsendelse af skriftligt materiale som f.eks. bilag og projektrapporter. I nogle
tilfælde ydes der støtte til bygninger, udstyr, maskiner. Der er f.eks. i henhold til den gældende
lov ydet støtte til et slagteri på Bornholm. I forhold til at kontrollere de fysiske aktivers
tilstedeværelse og anvendelse er det nødvendigt, at der gives myndighederne mulighed for at
besigtige de fysiske aktiver på den relevante ejendom. Det har således i forbindelse med
lignende tilskud fra EU’s strukturfonde været nødvendigt at besigtige de støttede fysiske
aktiver i forbindelse med kontrol af tilskud til etablering af et træning- og kursuscenter på
Langeland.
Bestemmelsen forventes kun anvendt i begrænset omfang. Såfremt det besluttes at intensivere
kontrollen kan bestemmelsen få større betydning.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
63
Bestemmelsen i
stk. 4,
viderefører den nugældende erhvervsfremmelovs § 20 om modregning i
op til 20 pct. af tilskud og lån til virksomheder, privatpersoner m.v., der har forfalden gæld til
det offentlige.
Til § 17
Med bestemmelsen i
stk. 1,
kan alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og
tilskudsmodtagere, dvs. enkeltpersoner, selskaber og andre juridiske personer, herunder
kommuner og kommunale fællesskaber, jf. straffelovens 5. kapitel, straffes med bøde, såfremt
der afgives urigtige eller vildledende oplysninger eller der forties oplysninger af betydning for
en sags førelse.
Bestemmelserne i stk. 1-3 er en videreførelse af § 22 fra den nugældende lov om
erhvervsfremme og regional udvikling.
Bestemmelsen i
stk. 2,
præciserer, at også juridiske personer i medfør af denne lov er underlagt
strafansvar efter straffelovens kapitel 5.
Endvidere gives ministeren efter
stk. 3,
som hidtil mulighed for at fastsætte straf af bøde for
overtrædelse af bestemmelser i regler, udstedt i henhold til loven. Disse bestemmelser omfatter
også alle ansøgere, herunder tilskudsansøgere, og tilskudsmodtagere.
Kapitel 9
Akkreditering og metrologi m.v.
Til § 18
Bestemmelsen i
stk. 1,
er en direkte videreførelse af § 14, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og
regional udvikling, hvor det fremgår, at der efter den gældende § 14, stk. 1, er hjemmel til at
fastsætte regler om akkreditering samt til at indgå de aftaler, der er nødvendige for at
bemyndige akkrediteringsorganet til at foretage akkreditering på erhvervsministerens vegne.
Det er ikke hensigten, at loven skal ændre på den gældende regel- og aftalestruktur. Der vil
således fortsat skulle indgås aftale mellem det nationale akkrediteringsorgan og
erhvervsministeren om opgavevaretagelsen, tilsynet med akkrediteringsorganets udøvelse af
akkrediteringsopgaverne og lignende.
Akkrediteringsopgaverne er i dag henlagt til den del af DANAK, der er ansvarlig for
akkreditering. Efter de gældende regler er der ikke noget til hinder for, at administration af
reglerne, herunder udstedelse af akkrediteringscertifikater, kan henlægges til flere myndigheder
eller private organisationer.
Både den gældende § 14 i lov om erhvervsfremme og regional udvikling og den foreslåede
§ 17 omhandler akkreditering. Begrebet akkreditering skal forstås i overensstemmelse med
definitionen i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765 af 9. juli 2008 om kravene til
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
64
akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om
ophævelse af forordning
(EØF) nr. 339/93, det vil sige: ”en attestering foretaget af et nationalt
akkrediteringsorgan af, at et overensstemmelsesvurderingsorgan opfylder de krav, der er fastsat
i de harmoniserede standarder, og i givet fald alle andre supplerende krav, herunder dem, der er
fastsat
i
de
relevante
sektorordninger
for
at
udføre
de
specifikke
overensstemmelsesvurderingsopgaver”.
I forordningen forstås det nationale akkrediteringsorgan som: ”det eneste organ i en
medlemsstat med statslig bemyndigelse til at
foretage akkreditering”, mens et
overensstemmelsesvurderingsorgan
er
”et
organ,
der
udfører
overensstemmelsesvurderingsopgaver, herunder kalibrering, afprøvning, certificering og
inspektion”. Ved overensstemmelsesvurdering forstås ”en proces til påvisning
af, om et
produkt, en proces, en tjenesteydelse, et system, en person eller et organ har opfyldt de
specifikke krav, der gælder for dem”.
Akkreditering, der foretages på andet grundlag end i forordningen om akkreditering m.v., er
således ikke omfattet af erhvervsfremmelovens regler om akkreditering. Et eksempel er
akkreditering af undervisningsinstitutioner, jf. lov om Danmarks Evalueringsinstitut, og andre
godkendelsesordninger, hvor begrebet akkreditering er anvendt i en anden betydning end i
forordningen om akkreditering m.v.
Efter forslagets affattelse af § 18, stk. 1, kan der udstedes regler om selve
akkrediteringsorganet og dettes kompetencer og opgavevaretagelse. Bestemmelsen indebærer i
overensstemmelse med forordningen om akkreditering m.v., at der i hver enkelt medlemsstat
fremover kun kan udpeges ét nationalt akkrediteringsorgan til at løse de opgaver, der er
omfattet af forordningen. Dette skal medvirke til at skabe troværdighed omkring
akkrediteringssystemet ved at sikre, at akkreditering ikke baseres på et kommercielt
konkurrencebåret hensyn, men på de kvalitetskrav, der stilles i forordningen, og som baserer
sig på standarden DS/EN ISO/IEC 17011, om generelle krav til akkrediteringsorganer, der
akkrediterer virksomheder, som foretager overensstemmelsesvurdering.
Med udmøntning af bemyndigelsesbestemmelsen vil det nationale akkrediteringsorgan opnå
formel anerkendelse som bemyndiget til at udføre de akkrediteringsopgaver, der er omfattet af
forordningen om akkreditering m.v. I Danmark er DANAK udpeget som nationalt
akkrediteringsorgan. Udpegningen sker i en bekendtgørelse, hvor DANAK gives den fornødne
formelle anerkendelse, således som det er en forudsætning i forordningen om akkreditering
m.v.
De administrationsopgaver, som DANAK varetager, er blandt andet udstedelse af
akkrediteringscertifikater. I den forbindelse er det også DANAK, der skal varetage tilsynet med
det overensstemmelsesvurderingsorgan, som akkrediteringsattesten er udstedt til.
Derudover varetager DANAK opgaver som bemyndigende myndighed og andre opgaver,
såfremt en relevant sektormyndighed ønsker at benytte DANAK. Dette sker allerede inden for
byggevaredirektivet, godkendelse af bedriftssundhedstjenester og inden for visse dele af det
metrologiske område.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
65
Det forhold, at akkrediteringsorganet ifølge forslaget skal virke som en offentlig myndighed,
ændrer ikke ved den måde, som DANAK hidtil har været organiseret på, eller den måde hvorpå
akkrediteringsvirksomheden har været udøvet.
Det vil som hidtil alene være forvaltningslovens bestemmelser om parters rettigheder i forhold
til en sag, der beror hos en myndighed eller et privat organ, der har fået overført kompetence
fra en offentlig myndighed, der finder anvendelse. Det skyldes, at de krav til fortrolighed, der
følger direkte af forordningen om akkreditering m.v., og som også er et afgørende led i
akkrediteringsstandarden (DS/EN ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med
tredjepartsaktindsigt som omhandlet i offentlighedsloven.
Bestemmelsen i
stk. 2,
er en direkte videreførelse af § 14, stk. 2 i lov om erhvervsfremme og
regional udvikling, der omhandler bemyndigelsen til at fastsætte mere detaljerede regler om
akkrediteringens udførelse og akkrediteringsorganets opgavevaretagelse. Bestemmelsen er
udtryk for, at regler om de krav, der stilles til en akkrediteringsydelse, skal være i
overensstemmelse med forordning nr. 765 om akkreditering.
Bestemmelsen i
stk. 3,
foreslås opretholdt fra § 14, stk. 3 i lov om erhvervsfremme og regional
udvikling, som giver mulighed for, at det nationale akkrediteringsorgan, inden for rammerne af
forordning nr. 765 om akkreditering, kan foretage akkreditering i udlandet. Der fastsættes ikke
nærmere regler om, hvordan en sådan akkreditering skal foretages, idet beslutningen herom
overlades til akkrediteringsorganet. Dog skal der udarbejdes en særskilt kontrakt om
muligheden for sådanne akkrediteringer, således at myndigheden er bekendt med karakteren af
det arbejde, som det nationale akkrediteringsorgan foretager i udlandet.
Til § 19
Bestemmelserne i § 19 er en direkte videreførelse af § 15, stk. 1 i lov om erhvervsfremme og
regional udvikling.
Efter bestemmelsen i
stk. 1,
fastsætter erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger
hertil, regler om metrologi. Reglerne fastsættes i dag i bekendtgørelser og måletekniske
direktiver.
Bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om, hvem der skal foretage bemyndigelsen,
hvilke krav, der stilles til den bemyndigende myndighed, det bemyndigede organ samt
bemyndigelsesdokumentet. Det vil således kunne forekomme, at både en styrelse under
Erhvervsministeriet og et privat organ, f.eks. DANAK, kan foretage selve bemyndigelsen.
Metrologien i Danmark bygger i dag på internationale aftaler, nemlig to globale konventioner
(Meterkonventionen, CGPM, og Den Internationale Organisation for Legal Metrologi, OIML),
to europæiske aftaler (EUROMET for fundamental metrologi og WELMEC for legal
metrologi), samt samarbejdet i EU. Samarbejdet i EU er udmøntet i en række direktiver, der er
gennemført i Danmark ved bekendtgørelser, udstedt af Sikkerhedsstyrelsen med hjemmel i lov
om erhvervsfremme og regional udvikling.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
66
Udpegningen som bemyndiget organ er med bestemmelsen i
stk. 2,
forudsat i henholdsvis
nationale regler (regler om, at prøvning og verifikation skal ske af et særligt organ, der i sidste
ende er bemyndiget af staten til at varetage myndighedsopgaver vedrørende sikring af, at et
måleinstrument måler præcist) og EU-regler (direktivkrav om overensstemmelsesvurdering af
et produkt eller et kvalitetsstyringssystem, der skal være i overensstemmelse med de
væsentlige krav, et givet direktiv stiller, for at et produkt er fremstillet korrekt).
Bemyndigelsesbestemmelsen skaber således grundlag for to forskellige typer af udpegning af
organer. Formålet med et bemyndiget organ er dog det samme, uanset om
udpegningsgrundlaget er nationalt eller EU-retligt. Det bemyndigede organ skal udføre
opgaver på statens vegne, således at den, der gør brug af organet, kan have tillid til den måde,
opgaven løses på.
Bestemmelsen i
stk. 3,
hjemler adgang uden retskendelse til lokaliteter m.v. for at varetage
hvervet med måleteknisk kontrol.
Til § 20
Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende § 16 i den gældende
lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Bestemmelsen i
stk. 1,
fastsætter rammerne for de priser, det nationale akkrediteringsorgan kan
tage for deres akkrediteringsydelser. Rammerne skal fastlægges på en sådan måde, at der
skabes mulighed for en indtjening, der sikrer tilstrækkelige økonomiske ressourcer til, at
akkrediteringsorganet kan varetage udviklingen af nye tiltag inden for akkrediteringsområdet.
Derudover skal rammerne give mulighed for at understøtte områder, hvor akkreditering
forekommer i begrænset omfang og hvor prisen for akkreditering ville afspejle dette, hvis ikke
der i forbindelse med prisfastsættelsen var mulighed for at tage højde herfor. Dette
prisfastsættelsesprincip er til gavn for samfundsøkonomien, da der dermed skabes det mest
gunstige udgangspunkt for et velfungerende akkrediteringssystem.
Kravet om, at priserne fastsættes på baggrund af de oven for nævnte aftalte rammer, hænger
blandt andet sammen med, at forordning nr. 765 om akkreditering forpligter danske
virksomheder til at søge om akkreditering hos det danske akkrediteringsorgan, såfremt organet
udbyder den efterspurgte ydelse. Der er således i princippet tale om en monopollignende
stilling, hvorfor det er et krav, at principperne for prisfastsættelsen er aftalt med økonomi- og
erhvervsministeren.
Fastsættelsen af priser for opgaver, som det nationale akkrediteringsorgan f.eks. løser på
tredjelandes markeder (dvs. lande uden for EU/EØS), er ikke omfattet af bestemmelsen. Det
skyldes blandt andet, at de nationale akkrediteringsorganer i medfør af forordning nr. 765 om
akkreditering gerne må konkurrere med hinanden på tredjelandes markeder, når blot
konkurrencen ikke får konsekvenser for deres virksomhed i EU/EØS.
For at ensrette grundlaget for varetagelse af administrationen af loven foreslås det i
stk. 2,
at
skabe en hjemmel på metrologiområdet, der nærmere beskriver den type af opgaver, der kan
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
67
tages betaling for at løse. Gebyrernes størrelse fastsættes i en bekendtgørelse, som det er sket
hidtil.
Til § 21
Den foreslåede bestemmelse er en direkte videreførelse af den gældende § 17 i den gældende
lov om erhvervsfremme og regional udvikling.
Med bestemmelsen
i stk. 1,
kan en afgørelse om tilbagekaldelse, suspendering eller
begrænsning af en meddelt akkreditering og afgørelse om afslag på eller begrænsning af en
ansøgt akkreditering ikke forlanges indbragt for domstolene, men skal i stedet indbringes for
det nationale akkrediteringsorgan, jf. den foreslåede § 21, stk. 3, med henblik på, at organet
kan foretage en revurdering af afgørelsen set i lyset af de argumenter, klageren anfører.
Med bestemmelsen i
stk. 2, skal
det nationale akkrediteringsorgan tilrettelægge
klagebehandlingen i overensstemmelse med de krav, der er i akkrediteringsstandarden, DS/EN
ISO/IEC 17011. Det nationale akkrediteringsorgan skal i lyset af klagerens indvendinger
vurdere sagen på ny. Hvis det nationale akkrediteringsorgan ikke finder, at der er grundlag for
at give klageren medhold, meddeles klageren dette. Herefter kan det nationale
akkrediteringsorgans afgørelse i medfør af den foreslåede § 21, stk. 4 indbringes for
Klagenævnet for Udbud. Klager over akkrediteringsafgørelser har ikke opsættende virkning.
Med bestemmelsen i
stk. 3, kan
enhver der har fået helt eller delvist afslag på en afgørelse
truffet om imødekommelse af ansøgning af eller suspension eller tilbagekaldelse af en meddelt
akkreditering, indbringe klagen for akkrediteringsorganet.
Med bestemmelsen i
stk. 4,
kan klagen indbringes for Klagenævnet for Udbud, såfremt
afgørelsen efter stk. 3 ikke fører til, at klageren får medhold.
Efter bestemmelsens
stk. 5,
foreslås en klagefrist på 4 uger, fra afgørelsen er meddelt.
Indførelse af en klagefrist bidrager til en mere præcis retstilstand og en mere hensigtsmæssig
administration af loven. Indførelsen af en klagefrist sker således af hensyn til både
myndigheder og de erhvervsdrivende.
Til § 22
Bestemmelsen er en direkte videreførelse af § 17 a i lov om erhvervsfremme og regional
udvikling.
Indtil 1. januar 2008 var måletekniske direktiver og tekniske forskrifter om akkreditering,
herunder tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering, undtaget fra
offentliggørelse i Lovtidende ved kongelig anordning nr. 267 af 15. april 2005, som ændret ved
anordning nr. 1028 af 17. oktober 2006, hvorefter måletekniske direktiver om mål og vægt på
metrologiområdet og tekniske forskrifter om akkreditering ikke indførtes i Lovtidende.
Med bestemmelsens
stk. 1
videreføres den mulighed, der var indtil januar 2008, for at undtage
sådanne tekniske forskrifter og tekniske specifikationer vedrørende metrologi og akkreditering
fra offentliggørelse i Lovtidende.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
68
De relevante tekniske specifikationer er primært standarder, guides, guidelines, normer,
rekommendationer, resolutioner, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af
nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS),
European Committee for Standardization (CEN), International Organisation for
Standardization (ISO), nationale og internationale akkrediteringsorganer og sammenslutninger
som f.eks. Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond, DANAK (DANAK) og European
Co-operation for Accreditation (EA), af brancheorganisationer m.v. eller af sammenslutninger
og organisationer inden for metrologi, som f.eks. European Cooperation in Legal Metrology
(WELMEC), International Organization of Legal Metrology (OIML) og Organisation
Intergouvernementale de la Convention du Métre (Meterkonventionen).
De relevante standarder for måleinstrumenter og forskrifter for akkreditering er enten
detaljerede tekniske dokumenter eller standarder for certificering og akkreditering i relation til
produkter, personer, inspektioner eller kvalitetsstyringssystemer, der er rettet imod snævre
kredse af professionelle erhvervsdrivende.
Med ændringen af lovtidendeloven vil tekniske forskrifter og visse andre forskrifter, der
udstedes indenfor Sikkerhedsstyrelsens ressort, ikke længere kunne undtages fra indførelse i
Lovtidende. Fælles for disse forskrifter er, at de henviser til forskellige tekniske
specifikationer, som også vil blive omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende.
Da det vil skabe problemer i forhold til en hensigtsmæssig administration at indføre alle
tekniske forskrifter og i særdeleshed tekniske specifikationer i Lovtidende, foreslås det i
stk. 2,
at der indsættes hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, installationer, indretninger,
produkter m.v., efter en konkret vurdering ikke indføres i Lovtidende. Det foreslås samtidig, at
økonomi- og erhvervsministeren i tilknytning hertil bemyndiges til at fastsætte regler om,
hvordan oplysning om indholdet af forskrifterne og specifikationerne, der ikke indføres i
Lovtidende, i stedet kan fås.
Med bestemmelsen i
stk. 3,
kan erhvervsministeren fastsætte regler om, at tekniske
specifikationer skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk. Uanset at tekniske
specifikationer med forslaget kan være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk, vil det
fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af
de enkelte standarder og andre tekniske specifikationer. Der vil således være behov for, at
standarder, der f.eks. anvendes af en bredere personkreds eller af enkeltpersoner, som ikke er
internationalt orienterede, bliver oversat.
Kapitel 10
Overgangsbestemmelser
Til § 23
Med bestemmelsen foreslås, at eksisterende indsatser, der er igangsat af erhvervsministeren
med hjemmel i § 2, stk. 1, nr. 1-10 og stk. 2, i den gældende lov om erhvervsfremme og
regional udvikling, fortsætter uændret.
Til § 24
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
69
Med bestemmelsen i
stk. 1,
foreslås det, at eksisterende regionale projekter, der er igangsat
efter indstilling fra de regionale vækstfora med finansiering fra de regionale udviklingsmidler,
og som har opnået tilsagn om tilskud inden denne lovs ikrafttræden, fortsætter på gældende
vilkår.
Alle eksisterende tilsagn om anvendelse af de regionale udviklingsmidler videreføres enten i
statsligt regi eller videreføres af regionerne.
Regionerne kan ikke efter denne lovs ikrafttræden iværksætte nye erhvervsfremmeindsatser
med finansiering fra de regionale udviklingsmidler.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
kan erhvervsministeren efter aftale med Danske Regioner
overflytte eksisterende regionale projekter til Erhvervsstyrelsen. Dette kræver, at de regionale
projekter, der er finansieret af de regionale udviklingsmidler, overflyttes til staten.
Hvis det efter aftale mellem regeringen og Danske Regioner besluttes at overføre de regionale
projekter, der er omhandlet i stk. 1, bemyndiges erhvervsministeren til at overflytte
eksisterende projekter til Erhvervsstyrelsen med henblik på at afslutte dem.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 3,
forpligter regionerne til at friholde staten for udgifter, der
følger af krav om tilbagebetalinger, erstatninger eller lignende., der pålægges staten som følge
af lovgivning eller manglende opfyldelse af vilkår i tilsagn, jf. stk. 2.
For tilsagn, der af regionerne er afsluttet og afregnet inden overdragelse af administrationen til
staten, forpligtes regionerne til at friholde staten for enhver udgift, der pålægges staten som
følge af ufinansierede garantier eller løfter udstedt af regionerne, manglende overholdelse af
lovgivning, herunder tilbagebetalingskrav som følge af manglende overholdelse af EU’s
statsstøtteregler, erstatningskrav m.v. Med ufinansierede garantier tænkes der f.eks. på øvrige
garantiforpligtelser af samme type som regionernes
”nedlukningsgaranti” over for Copenhagen
Capacity.
For igangværende tilsagn og projekter, der er givet og igangsat af regionerne inden
overdragelse af administrationen til staten, er regionerne forpligtet til at friholde staten for
enhver udgift, følger af tilbagebetalingskrav, erstatningskrav m.v., der pålægges staten, men
som skyldes regionernes manglende iagttagelse af krav i loven eller fællesskabsretlige regler,
manglende opfyldelse af en kontraktretlig forpligtelse eller lignende.
Med bestemmelsen i
stk. 4,
kan erhvervsministeren beslutte at forsætte projekter, der har
modtaget en skriftlig, politisk hensigtserklæring om regionale tilskud og garantier ud over
2018, såfremt det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang for projekterne.
Bestemmelsen gælder alle hensigter givet inden indgåelse af den politiske aftale om forenkling
af erhvervsfremmesystemet med Dansk Folkeparti den 24. maj 2018.
I de tilfælde, hvor regionerne har udtrykt en politisk hensigt om fremtidig finansiering eller
garantier udover de juridisk forpligtende regionale tilsagn om finansiering med de regionale
udviklingsmidler, er hverken staten eller Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse bundet heraf.
For projekter, der har modtaget en klar politisk hensigt i form af en skriftlig hensigtserklæring,
resultatkontrakt el. lign om juridisk bindende tilsagn om regionalt tilskud eller garantier ud
over 2018, kan erhvervsministeren beslutte at fortsætte disse helt eller delvist i en
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
70
tidsbegrænset periode, hvis det vurderes nødvendigt for at sikre en hensigtsmæssig overgang
for projekterne.
Der skal løbende foretages en identifikation af denne type behov.
Med bestemmelsen i
stk. 5,
sikres, at projekter, der indstilles til forvaltningsmyndigheden for
EU’s strukturfonde inden
31. december 2018, men som ikke når at få tilsagn før
indstillingsrettens overflytning til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 3,
overtages behandlingen af ansøgningen af Erhvervsstyrelsen.
Til § 25
Med bestemmelsen i
§ 25,
kan erhvervsministeren udarbejde en midlertidig strategi for den
decentrale erhvervsfremmeindsats, der gælder indtil udgangen af 2019.
Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der udarbejdes af Danmarks
Erhvervsfremmebestyrelse, jf. lovens § 9, stk. 1, nr. 1, er en afgørende forudsætning for, at der
kan udmøntes erhvervsfremmemidler og sikres fremdrift i udmøntningen af
strukturfondsmidlerne.
Udarbejdelsen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal ske gennem en
inddragende proces, så det sikres, at decentrale interesser og prioriteter inddrages i strategien.
Dette er en forholdsvis tidskrævende proces.
For at sikre udmøntningen og fremdriften af strukturfondsmidlerne, hvor der gælder særlige
EU-regler til forbrug af midler, og for at sikre at erhvervsfremmemidlerne kommer
virksomhederne til gode uden afbrydelse af indsatsen, udarbejder Erhvervsministeren en
midlertidig strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der alene omhandler 2019.
Denne proces sker parallelt med udarbejdelsen af en ny strategi, der skal gælde fra 2020 og
frem.
Den midlertidige strategi udarbejdes med udgangspunkt i de eksisterende regionale vækst- og
udviklingsstrategier, nationale erhvervspolitiske strategier m.v. samt eksisterende programmer
for strukturfondene.
Den midlertidige strategi koordineres med klyngeindsatsen.
Kapitel 11
Ændringer i anden lovgivning
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Til § 26
Efter § 21 i lov om Danmarks Innovationsfond skal fonden koordinere sin bevillingsfunktion
med andre relevante offentlige og private bevillingsmyndigheder, herunder regionale
myndigheder. Koordineringsforpligtelsen gælder både sammensætningen af virkemidler og
temaer samt tilrettelæggelsen af administrationen.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
71
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af lovens § 21, at Innovationsfonden skal
koordinere sin bevillingsfunktion med andre relevante offentlige og private
bevillingsmyndigheder.
Formålet med den foreslåede ændring er at tilpasse rammerne for koordineringsforpligtelsen til
de foreslåede ændringer af erhvervsfremmeindsatsen.
Det generelle formål med fondens koordineringsforpligtelse vil som hidtil være at undgå
overlappende bevillinger med andre bevillingsmyndigheder, at sikre understøttelse af
forskning, teknologiudvikling og innovation i alle faser fra idé til udvikling, at sikre
sammenhængende dansk deltagelse i internationale puljer, der udmønter tilskud til forskning,
teknologiudvikling og innovation, og at understøtte udviklingen af ensartede og enkle
ansøgningsprocedurer og vilkår for offentlig udmøntning af bevillinger til forskning,
teknologiudvikling og innovation.
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Til § 27
Regionslovens § 5 giver en oversigt over regionsrådets opgaver, idet det fremgår af
bestemmelsen, at varetagelsen skal være i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer
de nævnte områder.
Til nr. 1
Af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 2, litra a, fremgår, at regionerne udarbejder regionale vækst- og
udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf.
Til nr. 2
Af regionslovens § 5, stk. 1, nr. 2, litra b, fremgår, at regionerne nedsætter vækstfora, som har
ansvaret for udarbejdelse af bidrag, der omhandler de erhvervs- og vækstrettede dele af den
regionale vækst- og udviklingsstrategi, og udarbejdelse af indstillinger til regionsrådet om
anvendelse af midler til erhvervsudvikling.
Med den foreslåede ændring udgår ”vækst og” i § 5, stk. 2, litra a, således at regionsrådet
fremover alene udarbejder regionale udviklingsstrategier og opgaver til understøttelse heraf.
Med den foreslåede ændring udgår § 5, stk. 2, litra b, således at regionsrådet fremover ikke skal
nedsætte regionale vækstfora.
Der er tale om konsekvensændringer som følge af, at regionsrådet ikke længere skal udarbejde
erhvervs- og vækstrettede strategier og nedsætte regionale vækstfora.
Der henvises til lovforslagets § 14 samt til lovforslagets bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2..
Miljø og Fødevareministeriet
Til § 28
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
72
Det fremgår af den nugældende lov om landbrugsejendomme, at kommunalbestyrelserne
mindst en gang i hver valgperiode i samarbejde med Miljø- og Fødevareministeriet skal
udarbejde og offentliggøre en analyse af jordbrugserhvervene, der skal sikre, at de
jordbrugsmæssige interesser indgår i de regionale vækst- og udviklingsstrategier,
kommuneplanerne og lokalplanerne, jf. § 3, stk. 1.
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde
strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes
herefter den regionale udviklingsstrategi.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
Til § 29
Det fremgår af den nugældende lov om miljøbeskyttelse, at regionsrådet inden for denne lovs
formål kan give tilskud til projekter, der bidrager til at realisere den ønskelige fremtidige
udvikling, som beskrevet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om
erhvervsfremme og regional udvikling, jf. § 18 a.
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde
strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes
herefter den regionale udviklingsstrategi.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
Til § 30
Det fremgår af den nugældende lov om naturbeskyttelse, at regionsrådet kan give
tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den
regionale vækst- og udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme og regional udvikling
inden for lovens formål, jf. § 55 a.
Med de foreslåede ændringer i lov om erhvervsfremme afskæres regionerne fra at udarbejde
strategier inden for de erhvervs-, vækst- og turismerettede områder. Strategien benævnes
herefter den regionale udviklingsstrategi.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
Undervisningsministeriet
Til § 31
Det fremgår af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v., at med henblik på at understøtte regionens vækst- og
udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1,
yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a.
efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger
til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen voksenuddannelse,
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
73
udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages
regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. § 10, stk. 3.
Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes
økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og
udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til
udmøntning af strukturfondsmidler.
Bestemmelsen i § 10, stk. 3 ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
Til § 32
Det fremgår af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, at med henblik på at
understøtte regionens vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en
selvejende institution yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud
til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag og mere specialiserede
studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i stk. 5, bortset fra
ungdomsuddannelser, som finder sted på private hf-kurser og private gymnasieskole, samt
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm
varetages regionsrådet opgave dog af kommunalbestyrelsen, jf. § 34, a, stk. 2.
Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes
økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og
udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til
udmøntning af strukturfondsmidler.
Bestemmelsen i § 55 a, stk. 2, ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
Til § 33
Det fremgår af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, at med henblik på at
understøtte en regions vækst- og udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en
institution for forberedende grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og
tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a. ydes til
efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værkstedsfaciliteter og andre
faciliteter, ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet,
ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og tilskud til udvikling af en institution i et
landdistrikt eller yderområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen, jf. § 31, stk. 2.
Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes
økonomi for 2019, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil stå for at koordinere og
udarbejde en samlet strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, herunder indstilling til
udmøntning af strukturfondsmidler.
Bestemmelsen i § 31, stk. 2, ophæves dermed. Der henvises i øvrigt til de almindelige
bemærkninger afsnit 3.4.1 og 3.4.2.
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 267: Høring vedrørende forslag til lov om erhvervsfremme (lovudkast), fra erhvervsministeren
74
Kapitel 12
Ikrafttrædelse og territorial gyldighed
Til § 34
Lovforslaget forventes at kunne træde i kraft 1. januar 2019.
Med loven ophæves lov om erhvervsfremme og regional udvikling, jf. lovbekendtgørelse nr.
820 af 28. juni 2016.
Med bestemmelsen i
stk. 3,
ophæves lov lov nr. 113 af 1. februar 2010 om fond til grøn
omstilling og erhvervsmæssig fornyelse, som ændret ved § 20 i lov nr. 1231 af 18. december
2012, som senere ændret ved lov nr. 156 af 20. februar 2013 om ændring af lov om fond til
grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse (Markedsmodningsfonden). Dermed nedlægges
Markedsmodningsfonden.
Markedsmodningsfonden medfinansierer i dag virksomheder, der vil teste innovative produkter
sammen med potentielle kunder og slutbrugere, og derefter tilpasse produkterne på baggrund af
testbrugernes feedback.
Midlerne, der i dag overføres til Markedsmodningsfonden via finansloven, prioriteres i stedet
til Innovationsfonden, hvor det er muligt at sikre en fortsat virksomhedsrettet
markedsmodningsindsats, der kan være med til at åbne det danske marked for nye produkter og
serviceydelser.
Sager, hvor der er meddelt tilsagn om tilskud fra Markedsmodningsfonden inden tidspunktet
for ophævelsen af lov om markedsmodningsfonden, færdigbehandles dog efter de hidtil
gældende regler indtil endelig projektafslutning.
Territoriel gyldighed
Til § 35
Bestemmelsen fastsætter lovens gyldighedsområde, der ikke umiddelbart omfatter Grønland og
Færøerne.