ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 266: Kopi til orientering af besvarelse af EUU KOM (2017) 0010 spørgsmål 2 om regeringens holdning til Europa-Parlamentets forslag ifm. e-databeskyttelsesforslaget om, at det bør være et krav, at privatlivsbeskyttelse er standard ved brugeres besøg på hjemmesider registreret i EU, så brugeren aktivt skal tilvælge eksempelvis cookies i stedet for aktivt at skulle fravælge disse, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 266
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

27. juni 2018

Besvarelse af EUU KOM (2017) 0010 spørgsmål 2 stillet den 1. juni

2018 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).

Spørgsmål:

”Ministeren

bedes

–

som lovet på Europaudvalgets møde d. 1. juni

–

re-

degøre for regeringens holdning til Europa-Parlamentets forslag ifm. e-

databeskyttelsesforslaget om, at det bør være et krav, at privatlivsbeskyt-

telse er standard ved brugeres besøg på hjemmesider registreret i EU, så

brugeren aktivt skal tilvælge eksempelvis cookies i stedet for aktivt at

skulle fravælge disse.”

Svar:

Europa-Kommissionens forslag til forordning om e-databeskyttelse inde-

bærer bl.a., at brug af cookies og lignende som udgangspunkt kræver bru-

gerens samtykke. Endvidere lægges der op til, at internetbrowsere og lig-

nende software skal kunne indstilles, så cookies ikke kan lagres på bruge-

rens udstyr. Europa-Parlamentet har imidlertid foreslået, at software på

forhånd skal være indstillet til at afvise lagring af cookies mv.

For regeringen er det vigtigt, at vi med forslaget opnår den rette balance

mellem på den ene side privatlivets fred og på den anden side, at reglerne

ikke hæmmer sikkerhed, innovation og udnyttelse af nye teknologier.

Regeringen støtter som udgangspunkt, at det er brugerne selv, der har

ansvaret for at tage stilling til, om de vil acceptere cookies. På den måde

bevarer brugerne kontrollen gennem information og retten til det frie valg.

Den centrale brugerbeskyttelse består i, at brugerne aktivt skal tage stil-

ling.

Mange cookies er desuden af rent teknisk karakter og nødvendige for, at

brugerne kan anvende internettet og diverse online-tjenester. En browser

kan dog kun på et teknisk niveau skelne mellem cookies, og ikke genken-

de formålet bag. Det er fx ikke alle tredjeparts-cookies, der bruges til an-

noncesporing, eller alle førsteparts-cookies, der anvendes til rent tekniske

eller statistiske formål. Et eksempel på et legitimt formål er it-sikkerhed,

hvor cookies blandt andet anvendes til at spore internetrobotter, der udgi-

ver sig for at være rigtige personer.

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

33 92 33 50

Fax.

33 12 37 78

CVR-nr. 10092485

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 266: Kopi til orientering af besvarelse af EUU KOM (2017) 0010 spørgsmål 2 om regeringens holdning til Europa-Parlamentets forslag ifm. e-databeskyttelsesforslaget om, at det bør være et krav, at privatlivsbeskyttelse er standard ved brugeres besøg på hjemmesider registreret i EU, så brugeren aktivt skal tilvælge eksempelvis cookies i stedet for aktivt at skulle fravælge disse, fra erhvervsministeren

2/2

Efter forslaget er det tilladt at anvende cookies uden samtykke til fx stati-

stik og sikkerhedsformål. Det skyldes, at sådan anvendelse enten er helt

nødvendig eller ikke udgør en væsentlig risiko for krænkelse af brugernes

privatliv. Ved at tillade brugen af sådanne cookies uden samtykke gør

man det ikke blot lettere at anvende data til udvikling, sikkerhed og opti-

mering

–

man reducerer også antallet af anmodninger om samtykke, som

brugerne skal tage stilling til. Det skal ikke mindst ses i forlængelse af det

stigende problem med ”samtykketræthed”, hvor folk bliver

overvældede

af anmodninger om samtykke og blot accepterer dem, uden at læse betin-

gelser og formål. Og det underminerer værdien af samtykke som beskyt-

telse.

Hvis man stiller krav om, at browsere som standard skal afvise cookies,

risikerer man, at udbyderne i stigende grad skal bede om samtykke for at

kunne indsamle nødvendige data, og dermed at forværre samtykketræthe-

den. Derfor kan den foreslåede standardindstilling ende med at skabe flere

problemer og frustrationer for både virksomheder og brugere, end den

bidrager til egentlig privatlivsbeskyttelse.

Endelig vil jeg understrege, at regeringen selvfølgelig ikke mener, at al

ansvar for privatlivsbeskyttelse ifm. cookies bør pålægges forbrugeren.

Regeringen arbejder tværtimod for, at vi i forhandlingerne kan finde løs-

ninger, der sikrer et højt beskyttelsesniveau, og samtidig er praktisk an-

vendelige og let gennemskuelige

–

både for borgere og virksomheder.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov