ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 264
Offentligt

22. juni 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til forordning om offentliggørelse af bære-

dygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016,

KOM (2018) 354

1. Resumé

Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat forslag om en forordning

om offentliggørelse af bæredygtige investeringer og risici. Forslaget ind-

går i en samlet pakke af forslag om bæredygtige finansieringsinitiativer.

Der forslås med forslaget regler om finansielle aktørers oplysningsfor-

pligtelser ifm. integrering af hensyn til miljømæssige, sociale og ledel-

sesmæssige forhold (ESG-faktorer) i investerings- og rådgivningsproces-

ser. De ensartede informationskrav skal styrke slutbrugerenes mulighe-

der for sammenligning af produkters samt virksomheders tilgang til bæ-

redygtighed. Forslaget forventes at kunne øge investeringer i bæredygti-

ge produkter.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at fremme inve-

steringer, der tager hensyn til ESG-faktorer. Forslaget kan bidrage til at

styrke bæredygtige investeringer ved øget opmærksomhed, information

og gennemsigtighed i rådgivningen om bæredygtige finansielle produk-

ter.

Regeringen vil arbejde for, at rapporteringskrav og procedurer skal være

enkle, proportionale og begrundet i reel merværdi, ligesom man vil un-

dersøge muligheder for alternativer til den store mængde af delegerede

retsakter.

2. Baggrund

Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat et forslag om offentliggø-

relsesforpligtelser vedrørende bæredygtig finansiering og risici. Forslaget

indgår i Kommissionens samlede pakke om bæredygtig finansiering, hvor

der også er offentliggjort forslag om et rammeværk for at facilitere bære-

dygtig investering og brugen af

”karbon-positive”

”lav-emissions”

benchmarks. Der er udarbejdet et separat grund- og nærhedsnotat om dis-

se forslag.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

2/8

Investeringer foretages i Danmark ofte gennem investeringsfonde og pen-

sionsfonde. Der har ikke hidtil været specifikke lovgivningsmæssige krav

om offentliggørelse og formidling af overvejelser ifm. bæredygtighed i et

produkt, en porteføljesammensætning eller i rådgivningsforløbet i forhold

til kunden.

I 2016 indførte man de første krav til oplysninger om de såkaldte ESG-

faktorer i de overordnede investeringsstrategier hos arbejdsmarkedsrela-

tererede pensionskasser (IORPS eller firmapensionskasser) ved en revisi-

on af direktivet for firmapensionskasser (IORP-II).

Det blev fulgt op i

2017 af det reviderede aktionærrettighedsdirektiv, hvor man indførte for-

pligtelser for institutionelle investorer og kapitalforvaltere til at forklare i

deres investeringsstrategier, hvordan de monitorerer selskaber, som de

investerer i.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på Kommissionens

handlingsplan om bæredygtig finansiering fra 7. marts 2018, som bygger

på anbefalinger fra en højniveau ekspertgruppe. Ekspertgruppen fremlag-

de en rapport den 31. januar 2018, der anbefalede en styrkelse af hhv. fi-

nansieringen af bæredygtig vækst og finansiel stabilitet ved at inkorpore-

re ESG-faktorer i investeringsbeslutningsprocesser.

Retsgrundlaget for den foreslåede forordning er artikel 114 i Traktat om

Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag

skal behandles og vedtages af

EU’s ministerråd (Rådet)

og Europa-

Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i EU-

traktatens artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret fler-

tal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at skabe klarhed og sikre en sammenhængende

tilgang på tværs af sektorer i relation til integreringen af ESG-faktorer i

investerings- og rådgivningsprocessen. Endvidere er formålet at sikre

gennemsigtighed for investorer og slutbrugere, så de kan træffe investe-

ringsbeslutninger på et bedre informeret grundlag.

Kommissionen forventer, at øget fokus på bæredygtighed og oplysninger

om hvilken effekt bæredygtige hensyn har på investeringsafkast, vil kun-

ne have en positiv indvirkning på opfattelser af selskaber som bæredygti-

ge. Det kan ifølge Kommissionen resultere i flere bæredygtige investe-

ringer.

Direktiv nr. 2341/2016 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensions-

kasser (IORPS) aktiviteter og tilsynet hermed. (også kaldet IORP-II direktivet)

Direktiv nr. 828/2017 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt

angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (også kaldet SHRD II).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

3/8

Forslaget finder anvendelse for en lang række aktører i den finansielle

sektor og varierer afhængig af, om virksomheden laver produkter, sam-

mensætter porteføljer eller rådgiver om produkter og investeringer. Mål-

gruppen omfatter bl.a. værdipapirhandlere, investeringsforvaltningssel-

skaber der administrerer investeringsforeninger (UCITS), firmapensions-

kasser (IORP), udbydere af pensionsprodukter samt finansielle rådgivere

og investeringsrådgivere.

Oplysningsforpligtigelser

Forslaget indeholder regler om udarbejdelse og offentliggørelse af skrift-

lige politikker for integration af ESG-faktorer ved investeringer og råd-

givningsprocesser, herunder regler for offentliggørelse og løbende opda-

tering af sådanne politikker.

Med forslaget vil de omfattede finansielle aktører derudover skulle oplyse

slutbrugeren om deres tilgang til inddragelse af ESG-faktorer i investe-

ringsbeslutningen, beskrive deres procedurer for hvordan de integrerer

ESG-faktorer i deres investeringsbeslutninger og rådgivning, samt give

oplysninger om bæredygtighedshensyns eventuelle betydning for afka-

stet. Herudover vil aktørerne skulle oplyse om, hvordan aflønningspoli-

tikker for medarbejderne i virksomhederne er i overensstemmelse med

inddragelse af ESG-faktorer og investeringsmålet for det finansielle pro-

dukt.

Alle oplysninger vil skulle offentliggøres på firmaernes hjemmesider og

skal løbende opdateres.

Med forslaget forslås det videre, at den Europæiske Banktilsynsmyndig-

hed (EBA), Den Europæiske Pensions- og Forsikringstilsynsmyndighed

(EIOPA) og den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) (samlet set betegnet ESA’erne)

vil skulle udarbejde tekniske

standarder med det formål at sikre ensartede oplysninger, afrapportering

og sammenlignelighed.

Forslaget lægger derudover op til, at hvis et finansielt produkt har be-

stemte bæredygtighedsmål og anvender et benchmark for at vurdere, om

bæredygtighedsmålene bliver overholdt, da skal den finansielle aktør for-

klare, hvorfor det pågældende benchmark er blevet brugt.

Hvis man i

den forbindelse vil benytte lavere CO

-udledning som et mål, skal man

angive de præcise mål, som skal opnås.

Et benchmark er et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter.

Et eksempel er rente-benchmarket CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate), lige-

som der også findes benchmarks for eksempelvis råvarer, hvor benchmarks benyttes til

at fastsætte prisen på f.eks. olie, guld og fødevarer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

4/8

Der lægges med forslaget op til, at oplysninger om ESG-faktorer kan

indgå i andre rapporteringer, som de finansielle aktører i forvejen skal of-

fentliggøre.

Med forslaget forslås der videre, at

ESA’erne

vil skulle udarbejde tekni-

ske standarder for at specificere kravene. Det kan indebære ændringer i

præsentationsformater og indhold i eksisterende rapporteringskrav.

Ændringer af direktiv 2016/2341 (IORP-II direktivet)

Der forslås at ændre IORP II-direktivet, så Kommissionen får en bemyn-

digelse til at udstede

regler om ”prudent person-princippet” i relation til

inddragelse af ESG-risici. Forpligtelsen for pensionskasser til at investere

i henhold til prudent person-princippet medfører bl.a., at pensionskasser-

ne skal investere deres aktiver, så de langsigtede interesser for medlems-

bestanden som helhed varetages bedst muligt.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag, men forven-

tes generelt at være positiv over for forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinan-

den, da der er identificeret stærkt divergerende tilgange i den finansielle

sektor, ligesom den eksisterende markedsbaserede praksis er drevet af

forskellige kommercielle prioriteringer.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Danske investeringsforeninger (UCITS) er reguleret i lov om investe-

ringsforeninger m.v. (LIF), der implementerer UCITS-direktivet.

Alternative investeringsfonde (AIF’er) er ikke reguleret eller under tilsyn,

men skal have en forvalter, som har tilladelse som forvalter i medfør af

lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) eller

være selvforvaltende. FAIF-loven implementerer FAIF-direktivet.

Venturekapitalfonde og sociale iværksætterfonde er særlige fondstyper,

der fokuserer på at finansiere projekter i opstartsfasen og i mindre virk-

somheder eller projekter, der understøtter sociale formål. Disse fonde er

regulerede direkte i form af forordninger uden yderligere implementering

i dansk ret.

Værdipapirhandlere, dvs. fondsmæglerselskaber og pengeinstitutter med

tilladelse til at udføre værdipapirhandel, er reguleret af lov om finansiel

virksomhed (FIL) og underlagt Finanstilsynets tilsyn.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

5/8

Alle ovenstående finansielle aktører efterlever allerede krav til transpa-

rens og afrapportering af investeringsstrategier, herunder oplysninger om

medtagelse af ESG-faktorer i deres overordnede investeringsstrategier.

Finansielle rådgivere og investeringsrådgivere er reguleret i lov om finan-

sielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere. Derud-

over er de også reguleret i bekendtgørelse om investorbeskyttelse.

Finansielle aktører, der udbyder pensionsprodukter, er reguleret af lov om

finansiel virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser og un-

derlagt Finanstilsynets tilsyn. Forhold vedr. firmapensionskassers inve-

steringspolitik, når de indeholder hensyntagen til ESG-faktorer, er regule-

ret i bekendtgørelse om finansielle rapporter for firmapensionskasser.

IORP II er derudover aktuelt ved at blive implementeret i en ny lov om

firmapensionskasser, som skal træde i kraft den 1. januar 2019, hvori der

også vil indgå regler vedr. ESG-faktorer.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Som udgangspunkt vil forordningsforslaget være direkte gældende i

Danmark.

Vedtagelse af forslaget forventes at medføre justeringer i lovgivning for

at justere eller tilpasse de eksisterende krav til rapporteringsformater og

procedurer for de finansielle aktører. Derudover skal der sikres rapporte-

ring af tilstrækkelige og relevante oplysninger til Finanstilsynet for at fø-

re tilsyn med de nye krav.

Dertil vil bekendtgørelse om investorbeskyttelse og bekendtgørelse om

finansielle rapporter for firmapensionskasser skulle ændres. Der vil i høj

grad være tale om justeringer af eksisterende regler for at tage højde for

nye kriterier, sikring af processer samt afrapporteringskrav ifm. håndte-

ring af ESG-faktorer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget er en del af

EU’s ”handlingsplan

for finansieringen

af bæredygtig vækst”. Handlingsplanen har bl.a. til formål at flytte mere

kapital til området med bæredygtige investeringer for derved at understøt-

te bæredygtig udvikling.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

6/8

Reglerne om oplysningsforpligtelser i rådgivningsprocesser forventes at

være til gavn for slutbrugeren og have positive konsekvenser for inve-

storbeskyttelsen. Det bliver hermed nemmere for slutbrugerne at finde

investeringer, der passer til deres præferencer, da der skabes mere gen-

nemsigtighed om, hvilke virksomheder der inddrager ESG-faktorer i de-

res investeringsbeslutninger.

Herudover forventes offentliggørelsespligterne at være til gavn for kon-

kurrencen og dermed forbrugerne, eftersom ESG-faktorer fremover kan

blive en konkurrenceparameter blandt virksomhederne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Generelt må der forventes engangsomkostninger i forbindelse med sekto-

rens tilpasning til den nye regulering. Desuden vil finansielle aktører

skulle etablere hjemmesider, hvis sådanne ikke allerede benyttes (som

f.eks. de fleste danske firmapensionskasser). Denne udgift forventes dog

at være begrænset.

Dertil kan der være omkostninger for virksomhederne forbundet med de

højere rapporterings- og rådgivningskrav i forslaget. Det er ikke muligt at

estimere de nøjagtige beløb, men det forventes, at omkostningerne bliver

af et mindre omfang.

For Finanstilsynet kan det potentielt kræve øgede ressourcer at føre tilsyn

med de nye og mere udførlige krav til finansielle aktørers inddragelse af

ESG-faktorer i deres investerings- og rådgivningsproces samt tilsyn med

de nye informationsforpligtelser.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den fi-

nansielle sektor med frist for bemærkninger den 8. juni 2018.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P), danske revisorer

(FSR), Ørsted og Forbrugerrådet Tænk.

FIDA og F&P er generelt positive overfor forslagene og mål om, at den

finansielle sektor skal bidrag til en bæredygtig økonomi. De bemærker, at

henset til den store brug af delegeret retsakter for at fastlægge indholdet

vil det være væsentligt at inddrage den finansielle sektor løbende.

FIDA og F&P påpeger bekymringer om, hvordan den harmoniserede

inddragelse af ESG i risikostyring og rapportering kommer til at foregå.

De bemærker, at arbejdet med taksonomi-klassifikationen er afgørende i

denne henseende.

Alle organisationer har indsendt samlet høringssvar til hele pakken om bæredygtig fi-

nansiering. Nedenfor gengives den del, der omhandler det pågældende forslag.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

7/8

FIDA og F&P gør opmærksom på det allerede udbredte arbejde i Dan-

mark på området og finder det vigtigt, at yderligere ESG-

rapporteringskrav bør medføre reel merværdi. Ny regulering bør hertil

indføres over en rimelig periode. Omkostninger for ekstra rapporterings-

krav vil slutteligt fragå fra investorernes afkast.

FIDA finder det vigtigt, at der ikke bliver tale om afkrydsnings-

rapportering,

og at ”one size fits all”-regulering

ikke vil være optimal

henset til diversiteten i industrien. FIDA finder det vanskeligt at vurdere

omfanget af nye krav og opfordrer til brug af eksisterende standarder for

at undgå dobbeltarbejde og byrder.

FIDA finder det vigtigt, at man sammentænker initiativerne med tiltag,

der rettes mod ikke-finansielle virksomheder.

FIDA vurderer, at forslagene vil medføre yderligere omkostninger for

branchen, udover det der er estimeret af Kommissionen. Der er brug for

yderligere vurderinger af omkostninger for myndigheder og investorer

såvel som sikring af, der ikke sker skævvridninger af markedet.

FIDA understreger endvidere vigtigheden af vedtagelses og ikrafttrædel-

sesrækkefølge af forslagene, idet det f.eks. vil være væsentligt at have

faslagt den planlagte taksonomi, inden egnethedsvurderinger og leve-

ringskrav til produkter iværksættes.

F&P finder det uklart, om ikke-kommercielle pensionsselskaber vil være

omfattet af kravene om offentliggørelse af produkters mål om bæredyg-

tighed, særligt da disse ofte alene udbyder ét produkt.

FSR finder, at forslaget falder i god tråd med internationale tendenser, og

igangværende initiativer på regnskabsområdet til at øge gennemsigtighed

i virksomheds rapportering om CSR, ESG, bæredygtighed og integration

af bagvedliggende ikke-finansielle faktorer. FSR finder det vigtigt at have

tværgående koordination mellem initiativerne. Endvidere påpeger FSR, at

det er vigtigt at sikre, at ikke-lovpligtig finansiel information er lige så

pålidelig som lovpligtig finansiel information, da nogle former for ikke-

lovpligtig finansiel information har dårlig datakvalitet.

Ørsted bemærker, at man primært er indirekte påvirket af de forslåede

initiativer henset til investeringer i energisektoren. Ørsted finder, at for-

slagene ligger i naturlig forlængelse af den grønne profil, Danmark hidtil

har haft og understøttet og er meget positiv overfor de fremsatte forslag.

Ørsted vurderer, at forslagene kan være med til at motivere og støtte, at

de ønskede investeringer finder sted.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 264: Grundnotat og nærhedsnotat om offentliggørelse iht. bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr. 2341/2016

8/8

Ørsted finder det positivt, at der forslås gennemsigtighed til at hjælpe in-

vestorerne med at træffe beslutninger om helt essentielle investeringer for

den grønne omstilling.

Forbrugerrådet udtrykker støtte til hensigten om at fremme bæredygtige

investeringer. Forbrugerrådet vil efterfølgende afgive høringssvar gen-

nem den Europæiske Forbrugerorganisation.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-

landes holdninger til forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte

formålet med forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter tiltag, der kan fremme ansvarlige investeringer og ini-

tiativer, der tager hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige

forhold. Ligeledes støtter regeringen formålet om, at der skabes mest mu-

lig gennemsigtighed om

bæredygtige investeringer.

Regeringen vil arbejde for, at alle relevante finansielle aktører, der har

indflydelse på investeringsstrategier eller udbyder investeringsprodukter

og giver rådgivning omfattes af forslaget, så der sikres ens konkurrence-

vilkår i branchen.

Regeringen vil arbejde for, at rapporteringskrav og procedurer skal være

enkle, i videst muligt omfang samles få steder og være begrundet i reel

merværdi samtidig med, at der sikres proportionalitet ift. de enkelte grup-

per og størrelser af finansielle aktører.

Regeringen lægger vægt på, at hensyntagen til bæredygtig investering og

vækst ikke sker på bekostning af forsikringstagernes og investorernes in-

teresser eller den finansielle aktørs muligheder for at foretage hensigts-

mæssige forretningsmæssige beslutninger. I forlængelse heraf mener re-

geringen, at forslaget ikke skal gå ud over finansielle aktørers muligheder

for at foretage hensigtsmæssige forretningsmæssige beslutninger.

Regeringen støtter, at der med forslaget i vid udstrækning lægges op til at

inddrage offentliggørelseskrav i eksisterende rapporteringskilder.

Regeringen vil i forhandlingerne undersøge, om der findes bedre alterna-

tiver til den omfattende brug af delegerede retsakter for nærmere at fast-

sætte indholdet til kriterier, krav og processer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.