ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 263: Grundnotat og nærhedsnotat om etablering af et fælles rammeværk for at facilitere bæredygtig investering og om benchmarks for lav karbonudledning og benchmarks for positiv indflydelse på karbonudledning

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 263
Offentligt

22. juni 2018

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til etablering af et fælles rammeværk for at

facilitere bæredygtig investering, KOM (2018) 353 og Kommissio-

nens forslag til ændring af forordning (EU) 2016/1011 om bench-

marks for lav karbonudledning og benchmarks for positiv indflydel-

se på karbonudledning, KOM (2018) 355.

1. Resumé

Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat en pakke af forslag om fi-

nansiering af bæredygtig vækst. To af forslagene omhandler hhv. etable-

ringen af et rammeværk til at bestemme bæredygtigheden i finansielle

produkter (en taksonomi) samt en tilføjelse til benchmarkforordningen ift.

benchmarks om udledning af CO

Formålet med forslagene er overordnet at øge antallet af bæredygtige in-

vesteringer på europæisk plan som led i det overordnede mål om bekæm-

pelse af og omstilling til klimaforandringerne.

Forslaget om etablering af et rammeværk for bæredygtighed skal hjælpe

investorer med at vurdere, hvorvidt et finansielt produkt er bæredygtigt

via et fælles klassifikationssystem (taksonomi). Man foreslår derfor i for-

slaget at opsætte en række krav til, hvad der kan klassificeres som bære-

dygtigt.

Forslaget om ændringer til benchmarkforordningen vil opsætte specifikke

krav til nye benchmarks om CO

-udledning og metoden til at udregne

disse.

Regeringen støtter generelt forslagene, der skal øge antallet af bæredyg-

tige investeringer. Det er positivt, at der indføres en tilgang, så investorer

bliver mere oplyste om bæredygtige investeringer.

Regeringen vil i forhandlingerne arbejde for, at kravene bliver proporti-

onale og giver merværdi uden at medføre unødige byrde på virksomhe-

der. Derudover vil regeringen i forhandlingerne undersøge, om der fin-

des bedre alternativer til den omfattende brug af delegerede retsakter.

2. Baggrund

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 263: Grundnotat og nærhedsnotat om etablering af et fælles rammeværk for at facilitere bæredygtig investering og om benchmarks for lav karbonudledning og benchmarks for positiv indflydelse på karbonudledning

2/9

Europa-Kommissionen præsenterede den 24. maj 2018 en pakke af for-

slag om finansiering af bæredygtig vækst. Pakken indeholder blandt an-

det:

1. Et forslag om en forordning til etablering af et rammeværk (tak-

sonomi) til facilitering af bæredygtige investeringer

2. Et forslag om ændring af benchmarkforordningen (BMR) til at in-

kludere investeringsbenchmarks for CO

-udledning

Til pakken hører endvidere et forslag om forordning om offentliggørelse

af bæredygtige investeringer og risici og ændring af direktiv nr.

2341/2016 om arbejdsrelaterede pensionskasser (IORP). Dette forslag

behandles i et separat grund- og nærhedsnotat.

Pakken af forslag om bæredygtige investeringer er fremsat som led i vi-

dereudviklingen af kapitalmarkedsunionen, men er primært udarbejdet

med henblik på at bidrage til EU’s opfyldelse af

målene under Parisafta-

len (COP21)

samt FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling.

Kommissionen nedsatte i 2016 en ekspertgruppe, der havde til formål at

udarbejde en overordnet handlingsplan for bæredygtig finansiering i EU.

I januar 2018 offentliggjorde Kommissions ekspertgruppe anbefalinger

til, hvordan man kunne lette omstillingen til bæredygtige finansielle akti-

viteter. Flere af ekspertgruppens anbefalinger danner grundlag for forsla-

gene i bæredygtighedspakken.

Retsgrundlaget for begge forslag er artikel 114 i Traktat om Den Europæ-

iske Unions funktionsmåde (TEUF). Forslagene skal behandles og vedta-

ges af

EU’s ministerråd (Rådet)

og Europa-Parlamentet efter den almin-

delige EU-beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen angiver, at formålet med forslagene er, at såkaldte ESG-

faktorer skal indtænkes, når investorer skal vælge deres investeringer.

ESG står for Environment, Social og Governance, dvs. betegnelsen dæk-

ker over miljømæssige, sociale og styringsmæssige faktorer.

De to forslag gennemgås enkeltvist nedenfor.

Forslag til forordning om etablering af et rammeværk (taksonomi) til

facilitering af bæredygtige investeringer

Forordning (EU) 2016/1011

Parisaftalens hovedmål er at styrke den globale indsats overfor truslen fra klimaforan-

dringer, og et særskilt formål med Parisaftalen er at lede finansielle strømme i retning af

lave drivhusgasemissioner og klimarobust udvikling.

3/9

Anvendelsesområde og definition

Forordningen etablerer en række kriterier, som tilsammen udgør et ram-

meværk for en ensartet klassificering på EU-niveau af, hvornår et finan-

sielt produkt er miljømæssigt

”bæredygtigt”.

Forordningen regulerer markedsaktører (dvs. udbydere af alternative in-

vesteringsfonde eller pensionsprodukter, forvaltere af venturekapitalfon-

de, sociale iværksætterfonde, kreditinstitutter eller investeringsselskaber),

der udbyder finansielle produkter, obligationer m.m., der markedsføres

som miljømæssigt bæredygtige

eller ”grønne”.

Således sætter forslaget

rammer for, hvornår en udbyder af finansielle produkter må markedsføre

sine produkter som værende grønne.

Tilsynet vil falde under den nationale kompetente myndighed, hvilket i

Danmark er Finanstilsynet.

Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Forslaget opsætter en række kriterier for definitionen af miljømæssig bæ-

redygtighed. Kriterierne kan samtidig bruges til at undersøge, om et pro-

dukt eller aktivitet er miljømæssigt bæredygtigt, hvis en investor efter-

spørger dette.

Ifølge forslaget skal kriterierne for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter

bl.a. sikre, at der bidrages til at holde den globale temperaturstigning un-

der 2 grader, at forurening begrænses, og at man minimerer mængden af

affald fra produktion eller service. Endvidere definerer forordningen mere

præcist, hvad der forstås ved bl.a.

’forurening’, ’energieffektivitet’, ’ma-

rinemiljø’ m.fl.,

og hvilke krav der skal være opfyldt, for at en aktivitet

kan klassificeres som bæredygtigt.

Den internationale arbejdsorganisation (ILO) udarbejder konventioner

vedrørende arbejdsmarkedsforhold. Otte af disse konventioner anses for

værende fundamentale arbejdsmarkedsrettigheder. Dermed er de alle

stadfæstet i dansk lov. Det drejer sig f.eks. om forbud mod tvangsarbejde

og børnearbejde. De grundlæggende arbejdstagerrettigheder er inkluderet

i forslaget, hvorved en aktivitet ikke kan betegnes som bæredygtigt, med

mindre arbejdsrettighederne bliver overholdt.

Forslaget opsætter ikke obligatoriske mærkningsordninger for de aktivite-

ter, som kan eller ikke kan betegnes som bæredygtige. Forslaget er til-

tænkt som et rammeværk, hvorfra medlemsstaterne og EU evt. kan ud-

vikle en mærkningsordning efterfølgende.

I forslaget pålægges Kommission at vedtage seks delegerede retsakter til

videre udspecificering og udmøntning af krav til, hvornår en økonomisk

aktivitet må kaldes miljømæssige bæredygtig. Endvidere fastsætter for-

4/9

ordningen kriterier for, hvornår en aktivitet er skadelig ift. de miljømæs-

sige formål.

Platform om bæredygtig finansiering

Forordningen giver Kommissionen mandat til oprettelse af en platform

for bæredygtig finansiering, dvs. et forum hvor relevante interessenter

kan bidrage til udvikling af bæredygtig finansiering. Platformen har til

formål at rådgive og assistere Kommissionen i arbejde inden for bære-

dygtig finansiering.

Platformen skal ledes af Kommissionen med deltagelse fra de fælles eu-

ropæiske tilsynsmyndigheder, Den Europæiske Investeringsbank, Det Eu-

ropæiske Miljøagentur samt private markedsaktører og relevante eksper-

ter.

Slutteligt lægges det i forordningen fast, at Kommissionen senest den 31.

december 2021, og herefter hvert tredje år, skal evaluere anvendelsen af

forordningen.

Forslag om ændring af benchmarkforordningen (BMR) til at inklu-

dere investeringsbenchmarks for CO

-udledning

Forslaget til ændring af benchmarkforordningen (BMR) skal medtage

-udledning i den eksisterende forordning om benchmarks. Bench-

marks er indeks til sammenligning af de underliggende aktiver i forskel-

lige investeringer. De mest kendte benchmarks i dansk regi er C20-

indekset, Dow Jones-indekset og CIBOR.

Med forslaget

tilføjes ”karbon-positive-benchmarks”,

dvs. benchmarks

for aktiviteter hvor deres bidrag til reduktion af udledning overstiger ak-

tiviteternes egne udledninger. Ligeledes tilføjes

”lavemission-

benchmarks”,

der er benchmarks med aktiviteter, der har lavere udled-

ning end de aktiviteter, der findes i et standard benchmarks.

Hertil bliver Kommissionen bemyndiget til at forslå delegerede retsakter,

der efterfølgende skal sætte minimumsstandarder for benchmarking af la-

vemission og positiv emission i de underliggende aktiviteter i et finansielt

produkt. Samtidigt vil de delegerede retsakter danne grundlag for, hvor-

dan man skal udregne og vægte disse benchmarks.

Kravene til benchmarks er alene gældende for fondsmæglere og kapital-

forvaltere, der vælger at markedsføre produkter som grønne eller på en

anden måde bæredygtige.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag, men forven-

tes generelt at være positiv.

5/9

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinan-

den, da investeringer i finansielle produkter til stor grad går på tværs af

grænser.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

De finansielle investeringsprodukter, som er udbredte i Danmark, og som

vil kunne blive klassificeret efter de bæredygtighedsguidelines, som for-

slaget indebærer, er især investeringsfonde, hhv. UCITS (investeringsfor-

eninger) og AIF’er (Alternative investeringsfonde).

Danske UCITS er reguleret i lov om investeringsforeninger m.v., der im-

plementerer UCITS-direktivet.

AIF’er er ikke reguleret eller under tilsyn, men skal

have en forvalter,

som har tilladelse til at udbyde investeringsprodukter i medfør af lov om

forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. (FAIF-loven) eller være

selvforvaltende. FAIF-loven implementerer FAIF-direktivet. Det er såle-

des forvalteren, der er under tilsyn og pålagt pligter i henhold til FAIF-

loven.

Investeringsfondes produkter bliver i Danmark primært solgt gennem

værdipapirhandlere og fondsmæglerselskaber. Disse er reguleret af lov

om finansiel virksomhed og underlagt Finanstilsynets tilsyn. Værdipapir-

handlere, der ikke udøver anden virksomhed end værdipapirhandel (inve-

steringsservice og investeringsaktiviteter), herunder porteføljepleje og in-

vesteringsrådgivning, er fondsmæglerselskaber. Banker kan i tillæg til

banktilladelsen have tilladelse som værdipapirhandlere.

Tilføjelserne BMR ændrer ikke i reguleringens tilgang til benchmarks og

den rolle, benchmarkadministratorer har ift. udarbejdelsen af bench-

marks. Der findes ingen anden benchmarkregulering i Danmark end

BMR.

7. Konsekvenser

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for investorernes mu-

ligheder for at foretage oplyste og sammenlignelige valg, idet der med

forslaget skabes ensartet klassificering på EU-niveau af, hvad der udgør

en bæredygtig investering.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af forslaget forventes at medføre ændringer i lov om investe-

ringsforeninger m.v., FAIF-loven og lov om finansiel virksomhed.

6/9

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En harmonisering af

betydningen af ”bæredygtige

investeringer” vil po-

tentielt have indirekte samfundsøkonomiske konsekvenser. Producenter

af finansielle produkter opnår med forslaget f.eks. EU-fastlagt vejledning

til at identificere, hvad der er bæredygtigt. Det giver mulighed for, at der

etableres flere miljømæssigt bæredygtige investeringsfonde, og at der op-

står et kapitalflow i retning af flere bæredygtige investeringer. I det om-

fang, at der investeres mere i bæredygtige investeringer på bekostning af

andre investeringer med samme risiko og højere forventet afkast kan det

reducere det samlede afkast af investeringerne.

For så vidt angår miljømæssige konsekvenser, kan forslaget forventes at

have positive indirekte miljømæssige konsekvenser. Gennem øget klar-

hed over, hvad der kan betegnes som ”grønt” og ”bæredygtigt”,

kan for-

slaget fremme investeringer i bæredygtige projekter og bæredygtige inve-

steringsfonde. Det kan bidrage til, at man opnår en positiv effekt i forhold

til at opnå forslagets klima- og miljømæssige mål

Der kan desuden forventes en vis positiv social effekt, idet forslaget bi-

drager til at sætte fokus på de grundlæggende arbejdstagerrettigheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Generelt må der forventes engangsomkostninger i forbindelse med sekto-

rens tilpasning til den nye regulering, ligesom der kan være tale om lø-

bende udviklingsomkostninger.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den fi-

nansielle sektor med frist for bemærkninger den 8. juni 2018.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P), Ørsted, Danske

Rederier (DR) og Forbrugerrådet Tænk.

FIDA og F&P er generelt positive overfor forslagene og mål om, at den

finansielle sektor skal bidrag til en bæredygtig økonomi. De bemærker, at

henset til den store brug af delegerede retsakter for at fastlægge indholdet

vil det være væsentligt at inddrage den finansielle sektor løbende.

FIDA finder det vigtigt, at man sammentænker initiativer med tiltag, der

rettes mod ikke-finansielle virksomheder.

Alle organisationer har indsendt samlet høringssvar til hele pakken om bæredygtig fi-

nansiering. Nedenfor gengives den del, der omhandler disse forslag.

7/9

FIDA vurderer, at forslagene vil medføre yderligere omkostninger for

branchen, udover det der er estimeret af Kommissionen. Der er derfor

brug for yderligere vurderinger af omkostninger for myndigheder og in-

vestorer såvel som sikring af, der ikke sker skævvridninger af markedet.

FIDA understreger endvidere vigtigheden af vedtagelses og ikrafttrædel-

sesrækkefølge af forslagene, idet det f.eks. vil være væsentligt at have

faslagt den planlagte taksonomi, inden egnethedsvurderinger og leve-

ringskrav til produkter iværksættes.

FIDA ser fordele ved etablering af ensartede vilkår i markedet. FIDA un-

derstreger, at kun en bred og velafbalanceret ramme for taksonomi vil

kunne undgå utilsigtede konsekvenser og ineffektiv kapitalallokering.

Taksonomien bør ifølge FIDA være vejledende frem for juridisk binden-

de for at sikre mulighed for udvikling på området.

FIDA stiller sig tvivlende overfor, om de seks miljømæssige kriterier kan

omfatte kompleksiteten i definition af grønne og bæredygtige projekter,

ligesom klassifikationen kun bør inddrage aspekter med finansiel rele-

vans og materialitet.

FIDA og F&P finder det vigtigt, at et selskabs udvikling ift. ESG-

faktorerne også anerkendes, ligesom der bør opnås et fuldt billede af

ESG-faktorer, hvorfor de efterlyser stillingtagen fra Kommissionen så

hurtigt som muligt om inddragelse af sociale og ledelsesmæssige aspek-

ter.

I relation til forslaget om benchmarks udtrykker FIDA og F&P støtte til

udgangspunktet. Dog påpeger de begge vigtigheden af at se på en mere

samlet cirkulær betragtning end alene CO

-udledning, idet de mener, at

man ellers ikke får et retvisende billede. Ligeledes bør man inddrage

håndteringen af datakvalitet, som i dag varierer meget.

F&P vurderer, at de anførte kriterier for betegnelse af økonomisk bære-

dygtige aktiviteter er relevante.

FIDA og F&P mener, at der fortsat skal være mulighed for diversitet i

kapitalforvalteres valg af benchmark iht. en given investeringsstrategi, li-

gesom sådanne benchmarks ikke skal reguleres hårdere end andre finan-

sielle indeks.

Ørsted bemærker, at man primært er indirekte påvirket af de forslåede

initiativer henset til investeringer i energisektoren. Ørsted finder, at for-

slagene ligger i naturlig forlængelse af den grønne profil, Danmark hidtil

har haft og understøttet og er meget positiv overfor de fremsatte forslag.

Ørsted vurderer, at forslagene kan være med til at motivere og støtte, at

de ønskede investeringer finder sted.

8/9

Ørsted finder det positivt at harmonisere kriterier for vurdering af en

økonomisk aktivitets bæredygtighed, ligesom man har noteret sig, at

identifikation heraf vil bygge på eksisterende markedspraksis og inddra-

gelse af interessenter. Endvidere finder Ørsted, at transparens for investo-

rer af sådanne tiltag er forudsætning for kanalisering af midler i den øn-

skede retning.

Ørsted udtrykker sig generelt positivt overfor forslaget om etablering af

benchmarks. I den forbindelse bemærker Ørsted, at det er vigtigt, at der

gives et retvisende billede af CO

-trykket, hvilket kræver inddragelse af

relevante aktører. Ørsted påpeger også, at de opstillede rammebetingelser

skal ske på et teknologineutralt grundlag.

Danske Rederier (DR) har noteret sig, at forslaget til etablering af en

ramme for at fremme bæredygtig finansiering nævner shipping i præamb-

len. I den forbindelse oplyser DR, at branchen arbejder målrettet for at

reducere den industrielle forurening, bl.a. ved aktiv medvirken til CO

reduktionsstrategien for skibsfarten, som blev vedtaget i FN’s søfartsor-

ganisation, IMO, i april 2018. Denne reduktionsstrategi fastsætter, at i

2050 skal den globale skibsfart reducere sin CO

-udledning med mindst

50 pct. ift. 2008 og derefter være på vej mod en total udfasning.

Forbrugerrådet udtrykker støtte til hensigten om at fremme bæredygtige

investeringer. Forbrugerrådet vil afgive høringssvar senere gennem den

Europæiske Forbrugerorganisation,

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-

landes holdninger til forslagene. EU-landene ventes dog generelt at støtte

formålet med forslagene.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslagene, som har til hensigt at skabe harmonisering

af bæredygtighedskriterier på tværs af EU gennem minimumsstandarder

og fælles taksonomier.

Regeringen støtter ligeledes formålet om at skabe mere gennemsigtighed

med ESG-faktorer og udledningen af CO

ifm. finansielle produkter.

Finansielle virksomheder spiller en vigtig rolle i at støtte en bæredygtig

økonomisk vækst. Derfor støtter regeringen, at der udvikles et fælles

klassifikationssystem for bæredygtige finansielle produkter, og at der

skabes EU-vejledninger, som kan vejlede virksomheder til klare og ensar-

tede definitioner af, hvad der udgør

bæredygtige investeringer.

Regeringen ønsker at fremme bæredygtige og ansvarlige investeringer på

en måde, hvor der tages hensyn til ikke blot miljømæssige, men også til

9/9

etiske, sociale og ledelsesmæssige forhold, herunder bl.a. hensyntagen til

menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og ledelsesmæssige-

aspekter. Regeringen vil derfor arbejde for, at FN’s og OECD’s arbejde

på området bliver inddraget.

Regeringen vil generelt arbejde for, at krav til relevante finansielle aktø-

rer bliver proportionale og ikke medfører unødige byrder. Det indbefatter,

at bæredygtighedskriterier og CO

-benchmarks skal være enkle og give

merværdi.

Regeringen vil derudover arbejde for, at bæredygtig investering og vækst

ikke forringer forsikringstagernes og investorers interesser, hvad angår ri-

sici og afkast af deres investering. I forlængelse heraf mener regeringen,

at forslaget ikke skal gå ud over finansielle aktørers muligheder for at fo-

retage hensigtsmæssige forretningsmæssige beslutninger.

Regeringen støtter, at der med forslaget i vid udstrækning lægges op til at

inddrage offentliggørelseskrav i eksisterende rapporteringskilder.

Regeringen vil i forhandlingerne undersøge, om der findes bedre alterna-

tiver til den omfattende brug af delegerede retsakter for nærmere at fast-

sætte indholdet til kriterier, krav og processer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaud-

valg.