Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 262
Offentligt
1917713_0001.png
21. juni 2018
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv
2009/103/EF om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen
med forsikringspligtens overholdelse, KOM (2018) 336
1. Resumé
Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat forslag om ændring af di-
rektiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsik-
ringspligtens overholdelse.
Formålet med forslagene er at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker
forårsaget af motorkøretøjer og fremme forsikringstagernes rettigheder i
forbindelse med tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal
forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede motorkøretøjer.
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag og formålet om at
forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer ved
bl.a. at forbedre skadelidtes adgang til erstatning i tilfælde af et forsik-
ringsselskabs konkurs. Regeringen støtter endvidere tiltag, der har til
formål at styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede køretøjer.
2. Baggrund
Motorkøretøjsforsikringer udgør en betydelig del af de skadesforsikrings-
aftaler, der tegnes i EU. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøre-
tøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse (herefter motor-
forsikringsdirektivet)
1
har til formål at sikre beskyttelsen af personer, der
har bopæl i EU, og som bliver ofre for ulykker forårsaget af motorkøretø-
jer i EU. Direktivet skal endvidere lette den frie bevægelighed for motor-
køretøjer i EU. I henhold til direktivet er personer, der har tegnet en obli-
gatorisk motorkøretøjsforsikring i et EU-land, således dækket i forbindel-
1
Det første direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer blev vedtaget i 1972, jf.
Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlemssta-
ternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsik-
ringspligtens overholdelse. Direktivet er efterfølgende ændret flere gange og senest i
2009, hvor en række direktiver blev konsolideret i motorforsikringsdirektivet.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
1917713_0002.png
2/12
se med kørsel i hele EU. Endelig skal direktivet sikre bekæmpelsen af
kørsel med uforsikrede motorkøretøjer.
Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat forslag til ændring af mo-
torforsikringsdirektivet. Forslaget følger op på en evaluering af motorfor-
sikringsdirektivet, som Kommissionen har gennemført som led i Kom-
missionens REFIT-program for enkel og effektiv regulering. I tråd her-
med foreslås heller ikke grundlæggende ændringer i direktivets kerne-
krav, men en række mindre ændringer af direktivet. Ændringerne har til
formål at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker forårsaget af motorkø-
retøjer og fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med teg-
ning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal forslaget styrke be-
kæmpelsen af kørsel med uforsikrede motorkøretøjer.
Forslaget indgår som led i Kommissionens handlingsplan om styrkelse af
det indre marked for finansielle tjenesteydelser til forbrugere fremlagt i
marts 2017.
2
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i art. 114 i Traktat om Den Eu-
ropæiske Unions Funktionsområde (TEUF). Forslaget skal forhandles
mellem Rådet og Europa-Parlamentet (Parlamentet) i den almindelige
lovgivningsprocedure, jf. artikel 294 TEUF.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er overordnet at forbedre beskyttelsen af ofre for
ulykker forårsaget af motorkøretøjer og fremme forsikringstagernes ret-
tigheder. Endvidere har forslaget til formål at styrke bekæmpelsen af kør-
sel med uforsikrede motorkøretøjer.
De forskellige elementer i forslaget gennemgås nedenfor.
Ændring af definition af færdsel med køretøj (indsættelse af artikel 1a)
Kommissionen foreslår, at der indføres en definition i artikel 1 i direkti-
vet af ”færdsel med køretøj” for at
indarbejde den præcisering af direkti-
vets anvendelsesområde, som Den Europæiske Unions Domstol har fast-
lagt i sag C- 162/13 (Vnuk) af 14. september 2014, sag C-514/16 (Rodri-
gues de Antrade) af 28. november 2017 og sag C-334/16 (Torreiro) af 20.
december 2017.
Det foreslås, at ”færdsel med køretøj” defineres som ”færdsel med et så-
dant køretøj, der normalt er bestemt til at tjene som transportmiddel, som
er i overensstemmelse med nævnte køretøjs almindelige brug, uanset kø-
retøjets karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anven-
des, og uanset om det er stationært eller i bevægelse”.
2
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52017DC0139
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
3/12
Formålet med den foreslåede ændring er at skabe klarhed med hensyn til
direktivets anvendelsesområde og dermed sikre ensartet gennemførelse af
retspraksis i national lovgivning.
Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer (nyaffatning af artikel 4)
Det gældende motorforsikringsdirektiv indeholder krav om, at EU-
landene skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at erstatningsan-
svaret for køretøjer, der er hjemmehørende i det pågældende land, er
dækket af en forsikring. Direktivet foreskriver ikke, hvilke foranstaltnin-
ger EU-landene skal iværksætte. I henhold til direktivet kan EU-landene
udføre systematiske kontroller af ansvarsforsikringer på motorkøretøjer,
etablere vejkontrol og indføre passende straf for ejere af uforsikrede køre-
tøjer. Kontrollerne må dog kun foretages på EU-landets eget område. Al
systematisk forsikringskontrol på motorkøretøjer fra et andet EU-land,
herunder også kontrol, hvor motorkøretøjerne ikke behøver at blive stop-
pet, er således i henhold til direktivet ulovligt da det begrænser køretøjer-
nes frie bevægelighed i EU.
Da den teknologiske udvikling muliggør gennemførelse af kontrol uden
at stoppe køretøjerne (genkendelsesteknologi), indeholder forslaget be-
stemmelser, der gør det muligt for EU-landene at foretage kontroller af
motorforsikringer på motorkøretøjer, der er indregistreret i et andet EU-
land. Det er et krav, at kontrollen er en del af et generelt nationalt kon-
trolsystem, og at kontrollen ikke kræver, at køretøjet stoppes. Endvidere
skal kontrollen være nødvendig, og den skal gennemføres proportionalt
og ikke-diskriminerende. Bestemmelserne har til formål at styrke EU-
landenes beføjelser til at bekæmpe kørsel med uforsikrede køretøjer på
deres territorium.
Ændring af minimumserstatningsbeløb (nyafatning af artikel 9)
Med forslagets ændring af direktivets artikel 9 forhøjes de mindstebeløb,
som den lovpligtige ansvarsforsikring skal dække. For personskade for-
højes beløbene fra 5.000.000 EUR (ca. 37,5 mio. DKK) til 6.070.000
EUR pr. uheld (ca. 45,2 mio. DKK), uanset antallet af skadelidte, og fra
1.000.000 EUR (ca. 7,5 mio. DKK) til 1.220.000 EUR (ca. 9,1 mio.
DKK) pr. skadelidt. For tingsskade forhøjes mindstedækningsbeløbet fra
1.000.000 EUR (ca. 7,5 mio. DKK) til 1.220.000 EUR (ca. 9,1 mio.
DKK), uanset antallet af skadelidte. Medlemsstaterne kan i national lov-
givning fastsætte højere mindstedækningsbeløb.
Beløbene justeres i henhold til forslaget hvert femte år i overensstemmel-
se med det harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/792. Kommissionen til-
lægges med forslaget beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med
henblik på justering af mindstedækningsbeløbene hvert femte år i over-
ensstemmelse med HICP.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
4/12
På nuværende tidspunkt har 13 medlemsstater lavere mindstedækningsbe-
løb end de, der fremgår af det gældende direktiv (Danmark er ikke her-
iblandt). Det skyldes, at medlemslandene på grund af forskellige over-
gangsperioder har forskellige referencedatoer for den periodebestemte
genberegning af mindstebeløbene.
Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab
erklæres konkurs (garantiforpligtelse
indsættelse af artikel 10a)
I det gældende motorforsikringsdirektiv er EU-landene forpligtet til at op-
rette eller godkende et organ, der skal erstatte skader, der forvoldes af et
ukendt motorkøretøj eller et motorkøretøj, der ikke har en lovpligtig mo-
toransvarsforsikring. Motorforsikringsdirektivet indeholder dog ikke krav
om, at EU-landene skal sikre udbetaling af skadeserstatninger, hvis ska-
devolders forsikringsselskab erklæres konkurs. Der er således i dag en ri-
siko for, at ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer efterlades uden
kompensation, hvis det forsikringsselskab, hvor skadevolder har sin mo-
toransvarsforsikring, går konkurs.
Forslaget stiller derfor krav om, at alle EU-lande skal etablere en instans,
som skal håndtere erstatningsudbetalinger til skadelidte i tilfælde af, at
skadevolders forsikringsselskab er insolvent og erklæres konkurs. Det er
den instans, hvor skadelidte har bopæl, der skal udbetale erstatningen til
skadelidte. Instansen kan efterfølgende få refunderet det beløb, der er ud-
betalt til skadelidte, fra den instans, hvor skadevolders forsikringsselskab
har hjemsted. Forslaget stiller krav om, at den instans, der kan udbetale
erstatningen til skadelidte, skal behandle skadelidtes krav indenfor to må-
neder.
Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud (æn-
dring af artikel 16)
For at lette adgangen til at skifte forsikringsudbyder er der i det gældende
motorforsikringsdirektiv krav om, at EU-landene skal sikre, at forsik-
ringstagerne har ret til at få en erklæring fra sit forsikringsselskab, der be-
skriver forsikringstagernes skadeshistorik de seneste fem år. Der er dog
ikke fastsat krav om, at forsikringsselskaberne skal tage hensyn til ska-
deshistorikken, når forsikringspræmien fastsættes i forbindelse med afgi-
velse af et forsikringstilbud.
For at gøre det lettere for forsikringsselskaberne at anerkende og anvende
skadeshistorikken, foreslår Kommissionen, at der udformes en erklæring
om skadeshistorik, som er ens for hele EU. Herudover foreslår Kommis-
sionen, at EU-landene skal sikre, at forsikringsselskaberne benytter og ta-
ger hensyn til skadeshistorikken i præmieberegningen, samt at forsik-
ringsselskaberne ikke diskriminerer eller tillægger gebyr på præmien på
grund af nationalitet eller udelukkende på grund af tidligere bopælsland.
Forslaget indeholder endvidere krav om, at forsikringsselskaberne skal
offentliggøre deres politik for anvendelse af skadeshistorik ved fastsæt-
telse af præmier.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
1917713_0005.png
5/12
Forslaget har til formål at sikre, at forsikringsselskaberne behandler er-
klæringer om skadeshistorik udstedt af et forsikringsselskab i et andet
EU-land på samme måde som dem, der er udstedt i hjemlandet. Det skal
endvidere sikre, at borgere, som køber forsikring i et andet EU-land, kan
drage de samme fordele i forhold til pris som de hjemlige forbrugere.
I henhold til forslaget skal de nye bestemmelser evalueres efter senest syv
år.
4. Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag men forventes
generelt at være positiv over for forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig
grad kan opfyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinan-
den, da det ville føre til forskellige initiativer på nationalt niveau og ikke i
tilstrækkelig grad sikre fuld kompensation af skadelidte og sikre en lige
fordeling af risiko mellem EU-landene.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-
se med nærhedsprincippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre en
ensartet minimumsbeskyttelse af skadelidte i hele Unionen. Hertil anses
kompensation af skadelidte i trafikuheld i grænseoverskridende tilfælde
for at være et væsentligt forhold, hvor der er behov for ensarterede regler
til at sikre det indre markeds funktion.
6. Gældende dansk ret
Motorforsikringsdirektivet er primært implementeret i dansk ret ved
færdselsloven.
Ændring af direktivets anvendelsesområde (ændring af artikel 1)
Reglerne om pligt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer
findes i færdselsloven. Disse regler finder kun anvendelse, hvis kørslen
har fundet sted på et område, der er omfattet af færdselslovens anvendel-
sesområde.
Færdselsloven indeholder ikke en definition
af ”færdsel med køretøj”, da
udtrykket ikke som sådan anvendes i den gældende færdselslov. Det
fremgår imidlertid af færdselslovens § 1, at loven gælder, hvor andet ikke
er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en
eller flere færdselsarter.
Ifølge færdselslovens § 2, nr. 28, defineres udtrykket
”vej” som vej, gade,
cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten
den er offentlig eller privat. Belægningen på
en ”vej”
eller terrænets ka-
rakter er uden betydning for, hvorvidt færdselsloven finder anvendelse.
Færdselslovens anvendelsesområde fortolkes bredt, og det afgørende er
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
6/12
derfor, om vejen m.v. benyttes til almindelig færdsel af en eller flere
færdselsarter. Det er den faktiske benyttelse af vejen m.v., der har betyd-
ning for vurderingen af, om færdselslovens regler finder anvendelse.
Færdselslovens anvendelsesområde afgøres på baggrund af en konkret
vurdering, der kan opsummeres således, at der skal være tale om en ikke
uvæsentlig trafikaktivitet (færdsel) af en ikke helt snæver personkreds. En
vej/område kan ud fra en konkret vurdering være omfattet af færdselslo-
vens anvendelsesområde, selvom der er tale om et lukket eller afspærret
område med begrænset eller endda kontrolleret adgang. Det er f.eks. i fle-
re tilfælde fundet, at færdselsloven finder anvendelse på visse militære
områder, flyvepladser og industriområder. Færdselsloven vil dog typisk
ikke finde anvendelse på afspærrede områder, hvor der afholdes motor-
løb.
Ifølge færdselslovens § 105, stk. 1, skal krav om erstatning for skader
forvoldt af motordrevne køretøjer være dækket af en forsikring i et an-
svarsforsikringsselskab, der har Finanstilsynets tilladelse (koncession) til
at drive forsikringsvirksomhed.
Forsikringspligten omfatter erstatningskrav, som støttes på det objektive
ansvar i færdselslovens § 101, hvor det er en betingelse, at skader er for-
voldt ved et færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand fra køretøjets
brændstofanlæg. Forsikringspligten omfatter imidlertid også erstatnings-
krav for skader, som et motordrevent køretøj volder på anden måde end
ved færdselsuheld eller ved eksplosion eller brand fra køretøjets brænd-
stofanlæg, og hvor erstatningsansvaret derfor hviler på andet grundlag,
f.eks. den almindelige culparegel. Et erstatningsansvar efter culpareglen
forudsætter, at der er handlet culpøst eller ansvarspådragende, eller med
andre ord at skadevolder kan stilles til ansvar for en skade, vedkommende
har påført andre ved en uagtsom handling (uansvarlighed har ledt til an-
dres skade) eller en forsætlig handling (andres skade er forvoldt med vil-
je).
Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer (nyaffatning af artikel 4)
Det følger af motorforsikringsdirektivet, at der er pligt til at tegne an-
svarsforsikring for alle køretøjer, der er registreret i et EU-land. Som føl-
ge heraf fremgår det i bekendtgørelse om registrering af køretøjer, at
udenlandske køretøjer kun må bruges på færdselslovens område, hvis der
er tegnet ansvarsforsikring for køretøjerne. Danmark anser denne forsik-
ringspligt for opfyldt, når køretøjerne er registreret i et EU-land, da mo-
torforsikringsdirektivet forudsættes at være overholdt.
Justitsministeriet har udpeget Dansk Forening for International Motorkø-
retøjsforsikring (DFIM) som det organ i Danmark, der skal erstatte ska-
der, der forvoldes af et ukendt køretøj eller et køretøj, der ikke er dækket
af en lovpligtig ansvarsforsikring. Foreningens medlemmer er alle forsik-
ringsselskaber, som tegner ansvarsforsikringer i Danmark for motorkøre-
tøjer indregistreret i Danmark.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
7/12
Forsikringsselskaber med hjemsted i et andet EU-land, som via filial eller
grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner motoransvarsfor-
sikringer i Danmark, skal være medlem af DFIM. De forsikringsselskaber
med hjemsted i et andet EU-land, som via grænseoverskridende tjeneste-
ydelsesvirksomhed tegner motoransvarsforsikringer i Danmark, skal end-
videre udpege en skadesrepræsentant i Danmark. Repræsentanten har be-
føjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i forbindelse med krav
og til at repræsentere forsikringsselskabet over for skadelidte personer,
der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne
krav. DFIM indtræder i sager, hvor skadevolders forsikringsselskab ikke
har udpeget en skaderepræsentant i Danmark.
Ændring af minimumserstatningsbeløb (ændring af artikel 9 i direktivet)
Færdselslovens § 105, stk. 2, fastsætter mindstedækningsbeløbene for den
lovpligtige motoransvarsforsikring. Det følger endvidere af færdselsloven
§ 105, stk. 3, at beløbene reguleres hvert år den 1. januar med 2 pct. til-
lagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en sats-
reguleringsprocent. Transport-, bygnings- og boligministeren kan med
henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2005/14/EF af 11. maj 2005 (femte motorkøretøjsdirektiv) foretage yder-
ligere regulering af de nævnte beløb. Ministeren bekendtgør hvert år,
hvilke reguleringer, der skal finde sted.
De i færdselslovens gældende mindstedækningsbeløb er på nuværende
tidspunkt op til 121 mio. kr. for personskade eller tab af forsørger og op
til 24 mio. kr. for tingsskade for den forårsagede skade ved en enkelt be-
givenhed, jf. bekendtgørelse nr. 1240 af 11. november 2017 om regule-
ring af forsikringsdækningsbeløb i henhold til færdselsloven.
Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab
erklæres konkurs (garantiforpligtelse
indsættelse af artikel 10a)
For så vidt angår dækning ved et forsikringsselskabs konkurs dækker Ga-
rantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) erstatningskrav fra
tredjemænd, der er sikret mod person- eller tingskade ifølge motoran-
svarsforsikringer. I dag dækker Fonden skadesforsikringsselskaber, der
har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive virksomhed som forsikrings-
selskab, og de forsikringsselskaber, der via filial eller grænseoverskri-
dende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forbrugerforsikringer i Danmark,
og som har tilsluttet sig Fonden. Fra 1. januar 2019 bliver det lovpligtigt
for alle forsikringsselskaber med hjemsted i et andet EU-land, som via fi-
lial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forsik-
ringer i Danmark, at være medlem af Fonden. Udbetalinger fra Fonden
skal ske snarest muligt og senest tre måneder efter anmeldelse af kravet
til Fonden.
Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud (æn-
dring af artikel 16 i direktivet)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
1917713_0008.png
8/12
Justitsministeriet har udpeget DFIM som informationskontor, som ud-
veksler forsikringsoplysninger på motorkøretøjer
både til udenlandske
informationskontorer, som beder om forsikringsoplysninger på danske
motorkøretøjer, og til danske forsikringsselskaber, som beder om forsik-
ringsoplysninger på udenlandske motorkøretøjer.
Endvidere foreligger der et gensidigt anerkendt aftalegrundlag forsik-
ringsselskaberne imellem, herunder anvendelse af en IT-platform (EDI),
hvor forsikringsselskaberne kan kommunikere med hinanden og udveksle
informationer, herunder udveksling af skadeshistorik og andre oplysnin-
ger til brug for selskabernes sagsbehandling.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslagene forventes at give anledning til mindre ændringer af færdsels-
loven og lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.
Færdselslovens nugældende mindstedækningsbeløb for lovpligtig motor-
ansvarsforsikring er væsentligt højere end de mindstedækningsbeløb, som
foreslås i direktivet. Den danske reguleringsmekanisme for opjustering af
mindstedækningen er dog anderledes end den, der foreslås i direktivet.
Hvis udviklingen i det europæiske forbrugerprisindeks imod forventning
på sigt vil føre til en højere mindstedækningsbeløb efter direktivet end ef-
ter dansk ret, er der imidlertid allerede i den gældende færdselslov § 105,
stk. 3, hjemmel til administrativt at forhøje reguleringen.
De foreslåede ændringer af direktivets artikel 9 medfører således ikke
materielle lovgivningsmæssige konsekvenser for gældende dansk ret.
Dog bør henvisningen i færdselslovens § 105, stk. 3, 4. pkt., til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, som en
formel konsekvens opdateres til en henvisning til det kommende direktiv.
Færdselsloven har et meget bredt anvendelsesområde, der afgøres ud fra
en konkret vurdering af de faktiske forhold, hvorfor den foreslåede æn-
dring af direktivets artikel 1, formentlig ikke nødvendiggør ændringer af
færdselsloven. Dog knytter der sig fortolkningstvivl i forhold til begrebet
”transportmiddel” i den foreslåede direktivændring. Det giver
f.eks. an-
ledning til tvivl om, hvorvidt køretøjer, der inden for lukket/afgrænset
område anvendes til motorløb, vil skulle anses for et transportmiddel i
denne sammenhæng. Ligeledes giver det anledning til tvivl om, hvorvidt
køretøjer (herunder motorredskaber), der anvendes som arbejdsredskaber
inden for et lukket område uden adgang for almindelig færdsel, efter di-
rektivændringen vil skulle anses som et transportmiddel. Denne fortolk-
ningstvivl vil regeringen søge at få afklaret under forhandlingerne af di-
rektivet.
I henhold til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber udbeta-
ler Fonden erstatning til skadelidte, der er sikret mod person- eller tings-
skade ifølge motoransvarsforsikringer, som tegnet i forsikringsselskaber,
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
1917713_0009.png
9/12
der er medlem af Fonden, og som går konkurs. I direktivet foreslås for-
pligtelsen til at udbetale erstatning knyttet op på skadelidtes bopælsland
og ikke det land, hvor skadevolders forsikringsselskab har hjemsted. Det
vil skulle ændres i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.
I dag skal udbetalinger fra Fonden ske snarest muligt og senest tre måne-
der efter anmeldelse af krav til Fonden. I direktivet foreslås det, at be-
handlingen af krav skal ske indenfor to måneder. Det vil skulle ændres i
lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle konse-
kvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige samfundsøkonomiske
konsekvenser.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det vurderes, at forslaget kan medføre administrative konsekvenser for
forsikringsselskaberne, idet der foreslås indført krav om deling af skades-
historik på standardiserede skabeloner. Der er allerede i dag et aftale-
grundlag forsikringsselskaberne imellem om anvendelse af en IT-
platform (EDI), hvor forsikringsselskaberne kan udveksle informationer,
herunder udveksling af skadeshistorik og andre oplysninger til brug for
selskabernes sagsbehandling. Der sker derfor allerede i dag en udveksling
af en lang række oplysninger mellem selskaberne i forhold til skadeshi-
storik.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft direktivfor-
slaget i høring. TER vurderer, at forslaget medfører administrative kon-
sekvenser under 4 mio. kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yder-
ligere. TER vil i forbindelse med implementering af direktivet foretage
nærmere vurdering af de administrative konsekvenser.
8. Høring
Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den fi-
nansielle sektor med frist for bemærkninger den 8. juni 2018. Der er
modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening og Forsikring & Pension. Forbrugerrådet Tænk har meddelt, at
de af ressourcemæssige årsager ikke haft mulighed for at forholde sig til
forslaget, hvorfor de ikke kan drages til indtægt for en holdning til forsla-
get.
Dansk Erhverv havde ingen bemærkninger og Finanssektorens Arbejds-
giverforening henviser til Forsikring & Pensions bemærkninger.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
10/12
Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af det indkomne høringssvar fra
Forsikring & Pension (F&P).
Udvidelse af anvendelsesområdet (ændring af artikel 1)
F&P det positivt, at der er blevet taget stilling til EU-Domstolens seneste
kendelser på motorområdet (herunder Vnuk samt Rodrigues de Andrade
dommene), da disse har bidraget til en række udfordringer om definitio-
nen af anvendelsesområdet i en række medlemslande.
Forsikring & Pension stiller sig kritisk over for udvidelsen af anvendel-
sesområdet til at omfatte brugen af et motorkøretøj, bare det er i brug in-
den for sit transportformål, modsat når det er i brug som trafikmiddel.
Ved at fokusere på transportformålet åbnes der for en uforholdsmæssig
dækning, herunder skader i forbindelse med motorsport, på lukkede area-
ler som byggepladser samt flyvepladser/lufthavne.
Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer (nyaffatning af artikel 4)
F&P støtter op om, at der åbnes mulighed for systematiske forsikrings-
tjek.
Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab
erklæres konkurs (garantiforpligtelser
indsættelse af artikel 10a)
F&P er generelt tilhænger af klare regler for garantiforpligtigelser i for-
bindelse med, at en forsikringsudbyder bliver insolvent. F&P bemærker,
at det er ikke acceptabelt, at ofre for trafikskader ikke kan blive dækket,
fordi selskabet bag modpartens ansvarsforsikring bliver insolvent.
Herudover har F&P en række bemærkninger. For det første bør man dif-
ferentiere mellem erhvervs- og privattegnede forsikringer, hvorfor det bør
derfor fremgå klart, at garantien for skader forårsaget af en erhvervsdri-
vende alene dækker 3. mand. For det andet anfører F&P, at garantiorga-
nets svarfrister ikke bør være absolutte tidsfrister, idet der kan være stor
forskel på konkurser afhængig af den internationale aktivitet og udred-
ningstiden være svær at fastsætte. For det tredje fremfører F&P, at det
kunne være ønskværdigt, at erstatningsorganers rolle, heriblandt deres ga-
rantifunktion, kunne styrkes markant i forhold til det nuværende motor-
køretøjsdirektiv.
Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud (æn-
dring af artikel 16)
F&P finder det væsentligt, at forbrugerne har mulighed for hurtigt og ef-
fektivt at kunne overføre deres skadehistorik til et nyt selskab, hvilket og-
så skal gælde i tilfældet, når forbrugeren kommer fra en anden medlems-
stat.
F&P er kritiske over for om tvungen brug af standardiserede skabeloner,
som de finder administrativt meget tungt, uproportional og som ikke ska-
ber en bedre løsning for forbrugerne. Forbrugerne har herudover allerede
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
1917713_0011.png
11/12
i dag fuld adgang til at medtage deres skadehistorik i et læsbart format
(ifølge EU’s persondataforordning
- GDPR). F&P anfører herudover, at
skadehistorik ikke kan stå alene, når forsikringsselskaberne fastsætter
præmier. F&P mener derfor, at forsikringsselskaberne skal forbeholde sig
ret til at foretage en individuel risikovurdering af hver enkelt kunde. F&P
finder endelig, at formuleringerne om diskrimination er unødvendige, da
en sådan diskriminerende adfærd allerede vil være i strid de almindelige
konkurrenceregler i EU's traktatgrundlag.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er på nuværende tidspunkt ikke nærmere kendskab til andre EU-
landes holdninger til forslaget. EU-landene ventes dog generelt at støtte
formålet med forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter formålet om et velfungerende indre marked for an-
svarsforsikringer for motorkøretøjer til fordel for førerne og de potentielle
ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer.
Regeringen støtter den generelle tilgang i forslaget om at forbedre beskyt-
telsen af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer ved bl.a. at forbed-
re skadelidtes adgang til erstatning i tilfælde af et forsikringsselskabs
konkurs. Regeringen støtter endvidere tiltag, der har til formål at styrke
bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede køretøjer.
Regeringen støtter ligeledes målet om at skabe klarhed med hensyn til di-
rektivets anvendelsesområde og dermed sikre ensartet gennemførelse af
retspraksis på tværs af EU. Regeringen kan derfor støtte forslaget om en
præcisering af direktivets anvendelsesområde. Regeringen vil under for-
handlingerne af direktivet søge at afklare fortolkningstvivlen med hensyn
til
begrebet ”transportmiddel”.
Hvis denne afklaring viser, at direktivets
anvendelsesområde er bredere end færdselslovens, vil regeringen arbejde
for, at forslaget til direktivets anvendelsesområde indskrænkes således, at
det ikke strækker sig ud over færdselslovens anvendelsesområde.
Regeringen støtter formålet om at skabe ens mindstedækningsbeløb i alle
medlemsstater for derved at sikre et tilstrækkeligt omfang af mindstebe-
skyttelse for ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer. Forslaget vur-
deres ikke at have konsekvenser for de gældende mindstedæk-ningsbeløb
i Danmark, hvorfor regeringen kan støtte denne del af forslaget.
Regeringen støtter idéen om standardiserede erklæringer om skadeshisto-
rie, hvorefter forsikringsselskaber skal behandle erklæringerne udstedt af
et forsikringsselskab i en anden EU-land på samme måde som dem, der er
udstedt i hjemlandet, for at sikre, at borgere, som køber forsikring i ud-
landet, kan drage de samme fordele for så vidt angår forsikringspræmier
som de hjemlige forbrugere. Regeringen lægger vægt på, at kravet om
standardiserede erklæringer desuden skal sikre, at forsikringsselskaberne
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 262: Grundnotat og nærhedsnotat om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med forsikringspligtens overholdelse
1917713_0012.png
12/12
ikke diskriminerer forsikringstagerne på baggrund af skadeshistorie. Re-
geringen vil arbejde for, at standardiseringen af oplysninger om skadeshi-
storik bliver proportional og så lidt byrdefuld som muligt.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.