Forslag
til
Lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud
1
Anvendelsesområde
§ 1.
Loven finder anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af afsnit II og
III i lov nr. 1564 af 15. december 2015 (udbudsloven), med mindre andet følger af reglerne i udbudsloven.
Stk. 2.
Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af
bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.
Stk. 3.
Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af
bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015, om tildeling af koncessionskontrakter.
Stk. 4.
Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af
bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011 om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-,
vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, medmindre udbuddet eller
opfyldelsen heraf er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger efter
lovgivningen og forudsat, at de berørte væsentlige interesser ikke kan sikres ved mindre indgribende
foranstaltninger.
Definitioner
§ 2.
I denne lov forstås ved:
1) Elektronisk faktura: En faktura, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk format, der
gør det muligt at behandle den automatisk og elektronisk.
2) Kerneelementer i en elektronisk faktura: Et sæt væsentlige oplysninger, som en elektronisk faktura skal
indeholde for at sikre den tværnationale interoperabilitet, herunder de nødvendige oplysninger til at sikre
overholdelsen af loven.
3) Ordregiver: Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og
sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.
4) Indkøbscentral: En ordregiver, der foretager centraliserede indkøbsaktiviteter.
5) Ordregivende enheder: En ordregiver eller et offentligretligt organ, som udøver en af de aktiviteter i
henhold til artikel 8-14 i forsyningsvirksomhedsdirektivet, samt enheder/virksomheder der udøver en eller
flere af disse aktiviteter eller råder over særlige eller eksklusive rettigheder, der er fastsat ved lov eller anden
administrativ bestemmelse.
6) Europæisk standard: europæisk standard, jf. artikel 2, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1025/2012.
Kerneelementer i en elektronisk faktura
§ 3.
Følgende kerneelementer skal bl.a. være en del af den elektroniske faktura:
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om
elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud, EU-Tidende 2014, nr. L 133, side 1 (e-faktureringsdirektivet)
.