ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 260
Offentligt

Forslag

til

Lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud

Anvendelsesområde

§ 1.

Loven finder anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af afsnit II og

III i lov nr. 1564 af 15. december 2015 (udbudsloven), med mindre andet følger af reglerne i udbudsloven.

Stk. 2.

Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af

bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for

vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester.

Stk. 3.

Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af

bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015, om tildeling af koncessionskontrakter.

Stk. 4.

Loven finder ligeledes anvendelse på al elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af

bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011 om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-,

vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet, medmindre udbuddet eller

opfyldelsen heraf er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger efter

lovgivningen og forudsat, at de berørte væsentlige interesser ikke kan sikres ved mindre indgribende

foranstaltninger.

Definitioner

§ 2.

I denne lov forstås ved:

1) Elektronisk faktura: En faktura, der er udstedt, sendt og modtaget i et struktureret elektronisk format, der

gør det muligt at behandle den automatisk og elektronisk.

2) Kerneelementer i en elektronisk faktura: Et sæt væsentlige oplysninger, som en elektronisk faktura skal

indeholde for at sikre den tværnationale interoperabilitet, herunder de nødvendige oplysninger til at sikre

overholdelsen af loven.

3) Ordregiver: Statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige organer og

sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

4) Indkøbscentral: En ordregiver, der foretager centraliserede indkøbsaktiviteter.

5) Ordregivende enheder: En ordregiver eller et offentligretligt organ, som udøver en af de aktiviteter i

henhold til artikel 8-14 i forsyningsvirksomhedsdirektivet, samt enheder/virksomheder der udøver en eller

flere af disse aktiviteter eller råder over særlige eller eksklusive rettigheder, der er fastsat ved lov eller anden

administrativ bestemmelse.

6) Europæisk standard: europæisk standard, jf. artikel 2, stk. 1, litra b) i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1025/2012.

Kerneelementer i en elektronisk faktura

§ 3.

Følgende kerneelementer skal bl.a. være en del af den elektroniske faktura:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om

elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud, EU-Tidende 2014, nr. L 133, side 1 (e-faktureringsdirektivet)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

a) Proces- og fakturaidentifikatorer,

b) faktureringsperiode,

c) sælgeroplysninger,

d) køberoplysninger,

e) oplysninger om betalingsmodtager,

f) oplysninger om sælgers fiskale repræsentant,

g) kontraktreference,

h) leveringsoplysninger,

i) betalingsinstrukser,

j) oplysninger om tillæg eller rabat,

k) vareoplysninger,

l) samlet fakturabeløb og

m) momsoplysning.

Modtagelse og behandling af en elektronisk faktura

§ 4.

Ordregivende enheder og indkøbscentraler skal kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer,

som er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering.

Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for anvendelse af den europæiske standard (EN)

ved elektronisk fakturering.

Ikrafttræden

§ 5.

Loven træder i kraft den 27. november 2018.

Stk. 1.

§ 4 finder anvendelse for statslige ordregivere og indkøbscentraler fra den 18. april 2019.

Stk. 2.

§ 4 finder anvendelse for andre ikke-statslige ordregivere og ordregivende enheder fra den 18. april

2020.

Territorialbestemmelser

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Baggrund og formål

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1 Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. e-faktureringsdirektivet

2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.1.4. Lovforslagets indhold

2.2. Definitioner

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. e-faktureringsdirektivet

2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.2.4. Lovforslagets indhold

2.3. Kerneelementerne i en elektronisk faktura

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. e-faktureringsdirektivet

2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.3.4. Lovforslagets indhold

2.4. Modtagelse og behandling af en elektronisk faktura

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. e-faktureringsdirektivet

2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

2.4.4. Lovforslagets indhold

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. De administrative konsekvenser for borgerne

6. De miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Baggrund og formål

I 2014 blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud

(udbudsdirektivet) vedtaget. I forlængelse af dette direktiv blev der vedtaget en række relaterede direktiver

vedrørende offentlige udbud inden for EU. Et af disse direktiver er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud, EU-Tidende

2014, nr. L 133, side 1 (e-faktureringsdirektivet).

Af præambelbetragtningerne til e-faktureringsdirektivet fremgår det blandt andet, at der mangler en fælles

europæisk standard klassificeret som en europæisk norm (EN) på området for elektronisk fakturering. Flere

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

medlemsstater har som følge heraf udviklet deres egne tekniske løsninger. Denne praksis fører til forskellige

standarder inden for elektronisk fakturering i EU, hvilket ifølge præamblen vurderes at være

uhensigtsmæssigt for samhandlen inden for EU. Det fremgår endvidere af præambelbetragtningerne, at e-

faktureringsdirektivet vil være med til at fremme anvendelsen og indførelsen af elektronisk fakturering ved at

sikre semantisk interoperabilitet og forbedre retssikkerheden ved fælles regulering. De hidtil mange

forskellige ikke-interoperable standarder har bl.a. medført en retlig usikkerhed og virket som en

handelshindring, der har udgjort en indskrænkning af de grundlæggende friheder, hvilket der med

implementering af direktivet nu rettes op på. Semantisk interoperabilitet, det vil sige det forhold, at it-

systemer kan samarbejde og aflæse afsendte og modtagne data ens, skal gøre det muligt for

medlemsstaterne, de ordregivende myndigheder, de ordregivende enheder og de økonomiske aktører at

skabe betydelige fordele i form af besparelser, miljømæssig indvirkning og en reduktion af den administrative

byrde ved anvendelse af elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud. Endelig er det også

hensigten, at standardiseringen af elektronisk fakturering vil supplere bestræbelserne på at fremme

anvendelsen af elektronisk udbud inden for EU. Målene for e-faktureringsdirektivet kan derfor sammenfattes

således, at markeds- og handelshindringer ved offentlige udbud fjernes og erstattes af en fælles

interoperabel løsning.

Formålet med dette lovforslag er at implementere e-faktureringsdirektivet i dansk ret. Hovedindholdet i e-

faktureringsdirektivet er, at der i medlemsstaterne skal stilles krav om, at ordregivende enheder og

indkøbscentraler skal kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer i forbindelse med de kontrakter,

der bliver indgået i forbindelse med et offentligt udbud.

Digitalisering af arbejdsgange og processer spiller en større og større rolle for udviklingen af en effektiv

organisation for private virksomheder såvel som for den offentlige sektor. Digitalisering er under fortsat

hastig udvikling både nationalt og internationalt. Danmark har på 15 år undergået en væsentlig omstilling til

digital offentlig forvaltning, kommunikation, administration og service. Set i europæisk regi er Danmark blandt

de ledende lande i EU inden for digitalisering. Det store fokus på tilpasning af både lovgivning og kontinuerlig

digitalisering af den offentlige sektor har samtidig understøttet mulighederne for digitalisering i danske

virksomheder. Det fremgår af

Europas digitale statusrapport 2017 - landeprofil for Danmark,

at danske

virksomheder har en digitaliseringsscore på 45 pct., hvortil EU-gennemsnittet ligger på omkring 22 pct.

Danmark er ligeledes et af de førende lande inden for elektronisk fakturering. Danmark har siden 2011 været

rangeret som nr. 2 blandt EU-landene i forhold til udbredelsen og anvendelsen af elektronisk fakturering.

Lovforslaget skal bidrage til at fastholde denne position ved at udvikle og understøtte en mere digital

udbuds- og indkøbsproces og den dertilhørende elektroniske fakturering, samt understøtte den

fælleseuropæiske infrastruktur på området. Denne udvikling og understøttelse skal være med til at skabe

mere effektive processer og dermed reducere transaktionsomkostningerne for både det offentlige og private

samt deres leverandører. Dertil kommer ambitionsniveauet for EU-Kommissionen, som fremgår af deres

meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget

”Udnyttelse

af fordelene ved elektronisk fakturering i Europa”

KOM/2010/712,

hvor de

opfordrer til, at elektronisk fakturering senest i 2020 bliver den fremherskende form for fakturering i Den

Europæiske Union.

Offentlige myndigheder skal

–

allerede i dag

–

sende og modtage regninger, herunder fakturaer, i elektronisk

format. Samtidig skal regninger, der sendes til offentlige myndigheder, opfylde bestemte krav med hensyn til

indhold og format. Dette fremgår af bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

offentlige myndigheder. Dette krav gælder uanset, om der er tale om et køb i forbindelse med et offentligt

udbud, almindelige køb eller ved kontraktindgåelse af en væsentlig mindre størrelse.

Anvendelsesområdet for lovforslaget er bredere, da flere offentlige myndigheder og visse dele af den private

sektor vil blive omfattet af lovforslaget. Kravene i lovforslaget til offentlige myndigheder indebærer

modtagelse og behandling af elektroniske fakturaer, som er i overensstemmelse med en europæisk

standard (EN). Lovforslagets regulering gælder kun ved indkøb eller kontrakter i forbindelse med offentlige

udbud.

En række medlemsstater, herunder Danmark, har allerede national lovgivning, som regulerer elektronisk

fakturering i forbindelse med offentlige indkøb i hele eller dele af den offentlige sektor. Disse løsninger er for

det meste baseret på nationale standarder, hvor de fleste ikke er interoperable. Derfor vurderes det at være

hensigtsmæssigt at indføre europæiske standarder for elektronisk fakturering for at fremme interoperabiliten

på tværs af EU’s grænser for i sidste ende at skabe bedre vilkår for handel og et digitalt sammenhængende

EU.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Anvendelsesområde

2.1.1. Gældende ret

Det følger af bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk

regning til brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder, at offentlige myndigheder skal sende

og modtage elektroniske regninger, som opfylder kravene i dokumentstandarden OIOUBL, via en

transportinfrastruktur, som opfylder kravene i protokolstandarden OIORASP. OIOUBL er den danske udgave

af den internationale standard UBL for elektroniske forretningsdokumenter, mens OIORASP er

protokolstandarden, der anvendes til sikker og krypteret udveksling af disse dokumenter mellem systemer.

Disse tekniske krav gælder for offentlig elektronisk afregning reguleret i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts

2011 om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

Anvendelsesområdet i gældende ret er begrænset til offentlige myndigheder, og der gælder visse

fritagelsesmuligheder i forhold til selvejende institutioner under kommunerne og regionerne. Begge

bekendtgørelser omfatter elektronisk afregning med offentlige myndigheder, uanset om den elektroniske

fakturering sker som led i et offentligt udbud, eller om der er tale om et køb under EU-tærskelværdierne for

udbud. Reglerne om elektronisk afregning omfatter fakturaer, rykkere samt kreditnotaer mv. og er således

ikke begrænset til fakturaer alene.

2.1.2. e-faktureringsdirektivet

Af e-faktureringsdirektivets artikel 1 fremgår det, at anvendelsesområdet for direktivet er elektroniske

fakturaer, der er udstedt som følge af opfyldelse af kontrakter, som henhører under Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for

vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, EU-Tidende

2014, nr. L 94, side 243 (forsyningsvirksomhedsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/23/EU af 26. februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter, EU-Tidende 2014, nr. L 94, side 1

EU-Kommissionens forordninger nr. 2015/2364/EU, 2015/2365/EU og 2015/2366/EU af 18. december 2017 indeholder

tærskelværdierne for udbudsloven, forsyningsvirksomhedsdirektivet og koncessionsdirektivet ændret med virkning fra den 1. januar

2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

(koncessionsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om

offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, nr. L 94,

side 65, eller Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/81/EF af 13. juli 2009 om samordning af fremgangsmåderne ved ordregivende myndigheders eller

ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars-

og sikkerhedsområdet og om ændring af direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 216,

side 76, (forsvars- og sikkerhedsdirektivet).

Derudover gælder der en række undtagelser, da direktivet ikke finder anvendelse på elektroniske fakturaer

udstedt som følge af opfyldelse af kontrakter, der henhører under forsvars- og sikkerhedsdirektivet, hvis

udbuddet og opfyldelsen af kontrakten er erklæret hemmelig eller skal ledsages af særlige

sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med gældende love eller administrative bestemmelser i en

medlemsstat, og forudsat at medlemsstaten har fastslået, at de berørte væsentlige interesser ikke kan sikres

ved mindre indgribende foranstaltninger.

E-faktureringsdirektivet har et formål og et anvendelsesområde, der er forskelligt fra det i direktiv

2006/112/EF (momsdirektivet), og derfor berører det ikke de bestemmelser om anvendelsen af elektroniske

fakturaer til momsformål, som er indeholdt deri, og som i dansk ret er implementeret i

momsbekendtgørelsen.

2.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Gennemførelsen af e-faktureringsdirektivet giver anledning til nogle tilføjelser og præciseringer til de

nuværende regler inden for elektronisk fakturering, hvor det er relevant at henvise til den danske

implementering af en række af ovenstående direktiver. Implementeringen sker ved en selvstændig lov, da

dette vurderes mest hensigtsmæssigt i forhold til direktivets anvendelsesområde, og idet loven desuden skal

kunne indeholde flere fremtidige initiativer om digitale udbud og indkøb (herunder bl.a. e-ordrer, e-tilbud og

e-kataloger). Lovforslagets krav i forhold til momsoplysninger berører ikke reglerne fastsat i

momsbekendtgørelsen, men relaterer sig specifikt til elektronisk fakturering ved offentlige udbud.

2.1.4. Lovforslagets indhold

Det følger af den foreslåede § 1, stk. 1-4, i hvilke situationer ordregivende enheder og indkøbscentraler har

pligt til at kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer ved offentlige udbud. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser nedenfor.

2.2. Definitioner

2.2.1. Gældende ret

De gældende regler for elektronisk fakturering indeholder kun i begrænset omfang legale definitioner

relateret til elektronisk fakturering. Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om

elektronisk afregning med offentlige myndigheder, hvornår en regning anses for modtaget i et elektronisk

format, ligesom det fremgår, at regninger umiddelbart skal kunne indlæses i myndighedens

fakturahåndterings- eller økonomisystem.

2.2.2. e-faktureringsdirektivet

I modsætning til de gældende nationale regler for elektronisk fakturering indeholder direktivet definitioner af

en række pligtsubjekter samt tekniske begreber, der har relevans for elektronisk fakturering i forbindelse med

offentlige udbud, jf. herved direktivets artikel 2, nr. 1-11. Direktivet indeholder således legale definitioner af

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

»elektronisk faktura«, »elementer i en elektronisk faktura«, »semantisk datamodel«, »syntaks«, »syntaktiske

bindinger«, »ordregivende myndigheder«, »ikkestatslige ordregivende myndigheder«, »indkøbscentraler«,

»ordregivende enheder«, »international standard« samt »europæisk standard«.

2.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Af hensyn til implementeringen af e-faktureringsdirektivet angives de forskellige definitioner, som fremgår af

direktivet, i loven knyttet tæt op ad direktivteksten. Herved sikres der en overensstemmende implementering

af bestemmelserne i artikel 2. De relevante definitioner, der medtages i loven er: 1) Elektronisk faktura, 2)

Kerneelementer i en elektronisk faktura, 3) Ordregiver, 4) Indkøbscentraler, 5) Ordregivende enheder og 6)

Europæisk standard.

2.2.4. Lovforslagets indhold

Lovforslagets § 2 vedrørende definitioner følger udgangspunktet i e-faktureringsdirektivet, hvori blandt andet

ordregivende myndigheder og ordregivende enheder defineres nærmere. Lovforslagets § 2 indeholder

således en række begreber, der ikke alle er entydigt defineret i dansk ret, og derfor svært lader sig definere

heraf. Der er ligeledes suppleret med nogle ekstra definitioner, således loven bliver mere læsevenlig. Der

henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2 for nærmere beskrivelse af de enkelte definitioner.

2.3. Kerneelementerne i en elektronisk faktura

2.3.1. Gældende ret

Reglerne for indholdet af elektroniske fakturaer fremgår af §§ 3-4 i bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011

om elektronisk afregning med offentlige myndigheder. Heraf fremgår det, at en regning (heraf også

fakturaer) skal referere til myndighedernes oplysninger, som er lokationsnummer og referenceperson eller

anden reference samt et evt. ordre- og rekvisitionsnummer. Derudover skal fakturaen kun omfatte ét CVR-

nummer, og det skal fremgå af regningen, hvis den alene vedrører en del af en ordre, rekvisition, faktura,

kreditnota mv.

Derudover indeholder bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen) i

§§ 66 og 67 bestemmelser om fakturakrav i forhold til afsendelse og modtagelse heraf.

Sluttelig skal en regning fra en offentlig myndighed til en anden så vidt muligt udformes i overensstemmelse

med reglerne om fakturakrav i bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift

(momsbekendtgørelsen), selv om regningen ikke er omfattet af momsbekendtgørelsen.

2.3.2. e-faktureringsdirektivet

Direktivets formål er at fjerne de tværnationale handelshindringer, der skyldes flere parallelle retlige krav og

tekniske standarder i forbindelse med elektronisk fakturering og manglen på interoperabilitet. Fastsættelsen

af kerneelementerne for elektronisk fakturering skal dermed gøre det lettere at sende og modtage

elektroniske fakturaer mellem systemer, som er baseret på forskellige tekniske standarder jf.

præambelbetragtning 5 i e-faktureringsdirektivet.

Selve kravet til kerneelementerne er fastsat i direktivets artikel 6, hvoraf det fremgår, at en elektronisk

fakturas kerneelementer består af: »proces- og fakturaidentifikatorer«, »faktureringsperiode«,

»sælgeroplysninger«, »køberoplysninger«, »oplysninger om betalingsmodtager«, »oplysninger om sælgers

fiskale repræsentant«, »kontraktreference«, »leveringsoplysninger«, »betalingsinstrukser«, »oplysninger om

tillæg eller rabat«, »vareoplysninger«, »samlet fakturabeløb« og »momsoplysninger«.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

2.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Tilføjelserne og præciseringerne, der er oplistet i e-faktureringsdirektivets artikel 6, bidrager yderligere til en

harmonisering på tværs af EU-landene i forhold til de indholdsmæssige krav til elektronisk fakturering.

Artiklen foreslås derfor gennemført i lovforslagets § 3. Listen vil supplere de allerede fastsatte regler for

almindelige fakturaer i momsbekendtgørelsen. Der henvises ligeledes til bemærkningerne til lovforslagets §§

3 og 6 for nærmere beskrivelse af de enkelte kerneelementer og relationen til henholdsvis Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EU-tidende 2006, L 347, side 1)

(momsdirektivet) og bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift (momsbekendtgørelsen).

2.3.4. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget vil de gældende krav til elektroniske fakturaer ved offentlige udbud blive suppleret, således

at kerneelementerne ved elektronisk fakturering på tværs af EU-grænser harmoniseres i medfør af den

europæiske standard for elektronisk fakturering. Lovforslagets § 3 implementerer e-faktureringsdirektivets

artikel 6.

2.4. Modtagelse og behandling af en elektronisk faktura

2.4.1. Gældende ret

Elektronisk fakturering er i dansk ret reguleret i bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om offentlige

betalinger mv. § 7, stk. 1. I bekendtgørelse nr. 206 af 11. marts 2011 om elektronisk afregning med offentlige

myndigheder er det fastsat, at offentlige myndigheder skal sende og modtage regninger i elektronisk format.

Kravet om, at offentlige myndigheder skal sende regninger, herunder fakturaer, elektronisk, fremgår af

bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Derudover fremgår det af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, at offentlige

myndigheder skal kunne modtage regninger udarbejdet i overensstemmelse det såkaldte OIOUBL-format.

Kravene gælder for al betalingsforvaltning, dvs., uanset om der er tale om et køb i forbindelse med et

offentligt udbud, almindelige køb eller ved kontraktindgåelse af en væsentligt mindre størrelse.

Bekendtgørelsen har nogle få undtagelser, der fremgår af bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

I bekendtgørelse nr. 354 af 26. marts 2010 om information i og transport af OIOUBL elektronisk regning til

brug for elektronisk afregning med offentlige myndigheder reguleres det, hvad en elektronisk faktura skal

indeholde, når den er sendt i OIOUBL-formatet.

2.4.2. e-faktureringsdirektivet

E-faktureringsdirektivet artikel 7 indeholder krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at de ordregivende

myndigheder, ordregivende enheder og indkøbscentraler modtager og behandler elektroniske fakturaer, som

er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering.

E-faktureringsdirektivet giver ligeledes mulighed for, at der udover den europæiske standard (EN) for

elektronisk fakturering kan anvendes nationale standarder sideløbende med den europæiske standard (EN)

for elektronisk fakturering, hvis disse ikke er i strid med den europæiske standard (EN) for elektronisk

fakturering.

Direktivet berører ikke afsenderens ret til at vælge, om vedkommende vil sende sin faktura via den

europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering, nationale eller andre tekniske standarder eller i

papirformat. Det er modtagerne, altså de ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og

indkøbscentraler, der forpligtes til at modtage og behandle fakturaen, såfremt denne er udarbejdet i

overensstemmelse med den europæiske standard (EN).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

2.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning

Artikel 7 i e-faktureringsdirektivet vurderes at være direktivets bærende artikel. Det er derfor vigtigt, at

lovforslaget afspejler kravene i e-faktureringsdirektivet, således det står klart, hvilke enheder der er omfattet

af anvendelsesområdet for reguleringen som anført ovenfor. Desuden medfører lovforslaget, at flere

offentlige myndigheder og visse dele af den private sektor vil blive omfattet af kravet om elektronisk

fakturering i forbindelse med offentlige udbud, når der stilles krav om anvendelse af de europæiske

standarder for elektronisk fakturering.

Kommissionen har anmodet den relevante europæiske standardiseringsorganisation om at udarbejde en

europæisk standard for elektronisk fakturering. Den europæiske standard blev offentliggjort i EU-Tidende

2017, nr. L 266, side 19, den 17. oktober 2017.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en gennemførelse af artikel 7, herunder krav om anvendelse af den

europæiske standard (EN), mest hensigtsmæssigt bør suppleres af muligheden for at fastsætte nærmere

regler for anvendelsen af den europæiske standard (EN) i Danmark. Der er derfor indsat et stk. 2 i

lovforslagets § 4, der giver hjemmel til, at erhvervsministeren kan fastsætte regler for anvendelse af den

europæiske standard (EN) ved elektronisk fakturering.

2.4.4. Lovforslagets indhold

Lovforslagets § 4 udformes således, at den implementerer e-faktureringsdirektivets artikel 7, hvorefter

ordregivende enheder og indkøbscentraler skal kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer, der er

udarbejdet i henhold til den europæiske standard (EN). Derudover fastsættes der en

bemyndigelsesbestemmelse i bestemmelsens stk. 2 til erhvervsministeren.

3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor vil være relativt begrænsede.

For kommuner, regioner, § 60 fællesskaber og selvejende kommunale institutioner vil

omstillingsomkostninger være på ca. 1,6 mio. kr. Det er resultatet af DUT forhandlingerne, hvor der er

opnået enighed med KL og Danske Regioner.

For statslige myndigheder vil der være omstillingsomkostninger, som primært består i

Moderniseringsstyrelsens omkostninger til ændringer i Navision Stat og tilpasning af institutioner under

IndFak. Disse udgifter dækkes inden for Moderniseringsstyrelsens eksisterende ramme. Statslige

myndigheder uden for Navision Stat og IndFak har selvstændige omkostninger til indgåelse af nye aftaler for

konverteringer (der stilles konverteringsstylesheets gratis til rådighed) og muligvis tilpasning af ERP-system.

Myndighederne står selv for omkostningerne, som forventes at være ganske små.

Der er via netværket ”Connecting Europe Facility” (CEF) indleveret en ansøgning til EU-kommissionen

midler til implementering af e-faktureringsdirektivet, hvorfra der foreløbigt er modtaget positivt svar. Disse

midler vil kunne dække op til 75 pct. af de støtteberettigede implementeringsomkostninger.

Siden 2007 har offentlige myndigheder i Danmark været underlagt krav om elektronisk betalingsforvaltning

udstedt efter lov om offentlige betalinger mv. § 7, stk. 1. Der er derfor allerede oprettet en infrastruktur, som

understøtter elektronisk betalingsforvaltning, herunder e-fakturering, som bliver benyttet i vid udstrækning.

Det vurderes derfor, at lovforslaget ikke vil have væsentlige økonomiske konsekvenser for den offentlige

sektor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Der vil være selvejende institutioner, offentlige institutioner, foreninger og fonde mv., der i dag er undtaget

fra de gældende krav, der fremadrettet vil blive omfattet af kravet om at skulle kunne modtage og behandle

elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud. I kraft af dette vil disse institutioner mv. blive påført

omkostninger.

Der findes ikke noget samlet overblik over offentlige institutioner, der er undtaget fra bekendtgørelse om

elektronisk afregning med offentlige myndigheder gennem lov om offentlige betalingers § 12, stk. 5 og 6.

Gennem kontakt til relevante offentlige myndigheder og gennemgang af statistisk materiale er der udarbejdet

et skøn over hvor mange offentlige institutioner, der kan være undtaget fra bestemmelser i bekendtgørelse

om elektronisk afregning med offentlige myndigheder.

På baggrund af et skøn vurderes det, at op mod 217 statslige selvejende institutioner, 43 kommunale

selvejende institutioner, samt 18 kommunale fællesskaber oprettet i henhold til § 60 i

kommunestyrelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 28. marts 2017 (§ 60-fællesskaber) pr. 2017 kan

være undtaget af gældende bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige myndigheder, jf. § 12

stk. 2-3. Undtagne offentlige institutioner vil efter lovforslaget blive omfattet af kravet om at skulle kunne

modtage og behandle elektroniske fakturaer. Opgørelsen af kommunale selvejende institutioner og § 60-

fællesskaber bygger på et estimat udarbejdet på baggrund af datagrundlaget publiceret i Erhvervsstyrelsens

”Redegørelse

om kommuners og regioners deltagelse i erhvervsdrivende selskaber mv.”

fra 2014,

udtræk fra

Undervisningsministeriets Institutionsregister efter søgning på aktive institutioner, tal fra

Beredskabsstyrelsen, Ankestyrelsen, Bolig- og Socialministeriet, Danmarks Statistik samt KL. Nedenfor

redegøres der for de enkelte gruppers estimerede omkostninger ved lovændringen. Grupperne er inddelt i

statslige institutioner, kommunale institutioner, regioner og § 60-fællesskaber.

Det vurderes, at statslige myndigheder og statslige selvejende institutioner vil have udgifter til etablering og

tilretning af eksisterende løsninger for ca. 10,6 mio. kr. Etablering og tilretning udføres af systemerne

Navision Stat og IndFak, som forvaltes af Moderniseringsstyrelsen. Fem statslige myndigheder ligger uden

for Moderniseringsstyrelsens systemer og vil selv skulle indgå separate aftaler med deres serviceleverandør

og tilpasse egne økonomisystemer. Udgifter til dette vurderes på baggrund af dialog med danske

serviceleverandører og en estimeret tilretningspris at være ca. 300.000 kr. Det vil samlet set for alle statslige

myndigheder være udgifter på ca. 10,9 mio. kr. Det vurderes ligeledes, at de fem statslige myndigheder

samlet set vil have ekstra udgifter til aftaler med serviceleverandørerne på 11.000 kr. pr. år.

Det vurderes, at de 98 kommuner vil have udgifter til etablering og tilretning af eksisterende løsninger for i alt

1 mio. kr. samt løbende forøgede driftsomkostninger på ca. 175.000 kr. pr. år. For de selvejende kommunale

institutioner, der kan være undtaget fra gældende bekendtgørelse om elektronisk afregning med offentlige

myndigheder, vurderes det, at der samlet vil være udgifter til etablering på 300.000 kr. samt løbende

driftsomkostninger på ca. 255.000 kr. pr. år.

Det vurderes, at de fem regioner vil have udgifter til etablering og tilretning af eksisterende løsninger for ca.

200.000 kr. Det vurderes ligeledes, at regionerne samlet set vil have ekstra udgifter til aftaler med

serviceleverandørerne på ca. 9.000 kr. pr. år.

Det vurderes, at § 60-fællesskaber vil have udgifter til etablering og tilretning af eksisterende løsninger for

ca. 100.000 kr. samt løbende driftsomkostninger på ca. 108.000 kr. pr. år.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Omkostningerne forbundet med at overholde kravene i henhold til det foreslåede for statslige myndigheder

og indkøbscentraler påføres fra 2018 og frem. For ordregivende enheder, kommuner og regioner vil

omkostningerne hertil først påføres fra 2019 og frem.

Det er muligt at søge EU-Kommissionen om midler til implementering af e-faktureringsdirektivet via

netværket ”Connecting Europe Facility” (CEF) og dermed midler til tilretning af eksisterende løsninger samt

etablering af nye løsninger. Økonomisk støtte fra CEF er op til 75 pct. af de støtteberettigende omkostninger.

Erhvervsstyrelsen har sammen med Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen dannet et

ansøgningskonsortium og har den 19. juni 2018 afsendt ansøgning om støttemidler til implementering af e-

faktureringsdirektivet til CEF.

De administrative konsekvenser for det offentlige vil være relativt begrænsede, da hovedparten af de

offentlige myndigheder allerede i dag har indrettet deres systemer til anvendelse af elektronisk fakturering og

betalingsforvaltning i øvrigt.

Det vurderes i en vis udstrækning at have positive administrative konsekvenser for de institutioner mv., der

ikke allerede måtte have indrettet deres systemer til e-fakturering, da det vurderes, at myndighederne vil få

bedre overblik og lettere ved samlet at håndtere fakturering, når det foregår elektronisk og efter samme

standard.

Ovenstående økonomiske konsekvenser er forhandlet og afsluttet med KL og Danske Regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget stiller ikke krav til erhvervslivet, som derfor ikke vil opleve økonomiske konsekvenser af

lovforslaget. Lovforslaget stiller kun krav til offentlige myndigheder om at kunne modtage og håndtere

elektroniske fakturaer sendt i henhold til begge standarder. Erhvervslivet får mulighed for selv at vælge, om

de ønsker at benytte den nuværende danske datastandard (OIOUBL) eller den nye europæiske

datastandard (CEN EN/PEPPOL BIS), når der foretages elektronisk fakturering til blandt andet offentlige

myndigheder. Det må forventes, at erhvervslivet vil bevæge sig i retning af den europæiske standard, da

denne vil understøtte forretningsprocesser i EU, og samtidig understøtte blandt andet offentlige

myndigheders krav til elektronisk samhandel i Danmark.

På det danske marked opererer flere serviceleverandører, som understøtter afsendelsen og modtagelsen af

elektroniske samhandelsdokumenter. Flere af disse leverandører understøtter allerede nu både europæiske

og internationale datastandarder. Kravet om anvendelse af en europæisk standard for elektronisk fakturering

vurderes at ville skabe mere konkurrence blandt leverandører. Det forventes, at serviceleverandører, der i

dag kun understøtter den danske datastandard (OIOUBL) vil migrere mod en europæisk standard (CEN

EN/PEPPOL BIS), således at disse serviceleverandører i fremtiden kan understøtte krav om europæiske

datastandarder fra blandt andet offentlige myndigheder i Danmark.

Der vurderes at være mindre efterlevelseskonsekvenser ved lovforslaget, da de danske serviceleverandører

i forvejen understøtter den danske datastandard (OIOUBL), men forventeligt gradvist vil omstille sig til den

europæiske standard. Dette skyldes den øgede konkurrence på markedet, som lovforslaget vil medføre, og

ikke lovmæssige krav pålagt serviceleverandører. Der åbnes med lovgivningen op for understøttelse af en ny

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

datastandard på et dansk marked, som er meget modent på elektronisk samhandel, når der sammenlignes

på EU-plan. Der vil med tiden kunne opnås besparelser, når elektronisk samhandel over europæiske

grænser for alvor vinder frem.

5. De administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/55/EU af 16. april 2014 om

elektronisk fakturering i forbindelse med offentlige udbud (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2014, L 133,

side 1 (e-faktureringsdirektivet).

E-faktureringsdirektivet finder anvendelse fra den 18. april 2019 for statslige myndigheder og

indkøbscentraler. For ikke-statslige myndigheder (kommunale og regionale myndigheder) og ordregivende

enheder kan medlemsstaterne udskyde implementeringen af national lovgivning indtil 30 måneder efter

offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering i Den

Europæiske Unions Tidende. Den europæiske standard (EN) blev offentliggjort i EU-Tidende 2017, nr. L

266, side 19, den 17. oktober 2017.

8. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. juni til den 3. august 2018 været sendt i offentlig høring ved

følgende myndigheder og organisationer mv.: ATP, Advokatsamfundet, AE

–

Arbejderbevægelsens,

Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner,

Datatilsynet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Dansk Revisorforening, Forsikring og Pension,

SMVdanmark, Eksportrådet, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Iværksætterforening, De Samvirkende

Købmænd, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling, IBIZ-center, IT-Brancheforeningen, KMD, KL,

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug & Fødevarer, Microsoft Danmark, Nationalbanken, og

Rigsrevisionen.

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

De positive konsekvenser er

allerede opnået med

implementering af gældende

bekendtgørelse om

elektroniske afregning med

offentlig myndighed.

Negative konsekvenser/

merudgifter (hvis ja, angiv

omfang)

Det vurderes, at statslige

myndigheder og statslige

selvejende institutioner

har udgifter til etablering

og tilretning af

eksisterende løsninger for

ca. 10,9 mio. kr.

Der vurderes at være

ekstraudgifter til løbende

Økonomiske

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

driftsomkostninger på ca.

11.000 kr. pr. år for de

statslige institutioner der

ligger uden for

Moderniseringsstyrelsens

system.

Det vurderes, at

kommuner, selvejende

kommunale institutioner

og § 60-fællesskaber har

udgifter til etablering og

tilretning af eksisterende

løsninger for ca. 1,4 mio.

kr. Der vurderes at være

yderligere udgifter til

løbende

driftsomkostninger på ca.

500.000 kr. pr. år for

kommuner, selvejende

kommunale institutioner

og § 60 fællesskaber.

Det vurderes, at

regionerne har udgifter til

etablering og tilretning af

eksisterende løsninger for

ca. 200.000 kr.

Der vurderes at være

ekstraudgifter til løbende

driftsomkostninger på

9.000 kr. pr. år for

regionerne.

Administrative

konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

De positive konsekvenser er

allerede opnået med

implementering af gældende

bekendtgørelse om elektronisk

afregning med offentlig

myndighed.

De administrative

konsekvenser for det

offentlige vil være relativt

begrænsede, da

hovedparten af de

offentlige myndigheder

allerede i dag har indrettet

deres systemer til

anvendelse af elektronisk

fakturering og

betalingsforvaltning i

øvrigt.

Lovforslaget stiller ikke

Økonomiske

Der vil med tiden kunne opnås

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

konsekvenser for

erhvervslivet

store besparelser, når

elektronisk samhandel over

europæiske grænser for alvor

vinder frem.

Ingen

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Miljømæssige

konsekvenser

Forholdet til EU-retten

krav til erhvervslivet, som

derfor ikke vil opleve

økonomiske

konsekvenser af

lovforslaget.

Ingen

Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der

implementerer e-faktureringsdirektivet.

e-faktureringsdirektivet, som blev vedtaget den 16. april

2014, træder i kraft den 27. november 2018 og finder

anvendelse for statslige myndigheder og indkøbscentraler

fra den 18. april 2019 og fra den 18. april 2020 for ikke-

statslige myndigheder samt ordregivende enheder.

Overimplementering af

EU-retlige

minimumsforpligtigelser

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med den forslåede § 1, stk. 1-4, fastsættes, i hvilke tilfælde ordregivende myndigheder, ordregivende

enheder og indkøbscentraler skal kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer.

I medfør af

stk. 1

finder loven anvendelse på kontrakter omfattet af afsnit II og III i lov nr. 1564 af 15.

december 2015 (udbudsloven), med mindre andet følger af reglerne i udbudsloven.

Ved bestemmelsens

stk. 2

stk. 3

fastsættes det endvidere, at loven ligeledes finder anvendelse på al

elektronisk fakturering ved indgåelse af kontrakter omfattet af bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december

2015 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt

posttjenester.

Af bestemmelsens

stk. 4, 1. led,

fremgår det, at pligten til at kunne modtage og behandle elektroniske

fakturaer ligeledes gælder ved indgåelse af kontrakter omfattet af bekendtgørelse nr. 892 af 17. august 2011

om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på

forsvars- og sikkerhedsområdet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Graden af tilknytning varierer en smule fra direktiv til direktiv, men fælles for alle fire direktiver er, at de alle

opstiller en række objektive kriterier, der skal være opfyldt for, at en kontrakt eller et udbud er omfattet af det

konkrete direktiv. Afklaringen af hvorvidt en konkret kontrakt eller udbud er omfattet af e-

faktureringsdirektivet og dermed denne lov, beror således på en konkret vurdering af, om kriterierne i et af

de fire direktiverne finder anvendelse i forhold til kontrakten eller udbuddet. Alle kontrakter om køb og udbud,

som er omfattet af udbudslovens afsnit II eller III, vil være omfattet af e-faktureringsdirektivet.

Med lovforslagets

stk. 4, 2. led,

afgrænses lovens anvendelsesområde således, at elektroniske fakturaer,

der er udstedt som følge af opfyldelsen af kontrakter i henhold til forsvars- og sikkerhedsdirektivet, kan

undtages, hvis udbuddet er erklæret hemmelig, eller hvis det skal ledsages af særlige

sikkerhedsforanstaltninger i henhold til gældende regler. Et udbud gennemføres under overholdelse af

særlige sikkerhedsforanstaltninger, hvis der f.eks. gælder særlige sikkerhedsprocedurer fastsat af en

efterretningstjeneste, som af hensyn til disses hemmeligholdelse ikke kan beskrives som vilkår i et

udbudsmateriale. Der kan ligeledes henvises til reglerne i cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om

sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede

informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt.

Ved siden af denne afgrænsning gælder TEUF artikel 346, stk. 1, litra a, efter hvilken hverken loven eller

forsvars- og sikkerhedsdirektivet finder anvendelse, hvis anvendelsen af disse regler vil forpligte EU-

medlemsstaterne til at udlevere oplysninger, hvis videregivelse medlemsstaten betragter som stridende mod

medlemsstatens væsentlige sikkerhedsinteresser.

Til § 2

Den foreslåede § 2 indeholder definitioner af en række centrale begreber forbundet med elektronisk

fakturering. Med en kodificering af definitionerne sikres det, at definitionerne i e-faktureringsdirektivets artikel

2, stk. 1-11, tydeliggøres i dansk ret.

Nr. 1

affattes således, at begrebet

”elektronisk

faktura” defineres i overensstemmelse med e-

faktureringsdirektivets artikel 2, nr. 1, hvori denne defineres som en faktura, der er udstedt, sendt og

modtaget i et struktureret elektronisk format, der gør det muligt at behandle den automatisk og elektronisk.

Inden for den europæiske standard (EN) bør kun maskinlæsbare fakturaer, som modtageren kan behandle

automatisk og digitalt, betragtes som værende i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for

elektronisk fakturering. Billedfiler bør derfor ikke kunne betragtes som en elektronisk faktura i henhold til den

foreslåede bestemmelse eller e-faktureringsdirektivet. Definitionerne på en europæisk standard (EN) fremgår

nedenfor.

Nr. 2

affattes således, at begrebet

”kerneelementer

i en elektronisk faktura” defineres i overensstemmelse

med e-faktureringsdirektivets artikel 2, nr. 2. Begrebet dækker over en række væsentlige oplysninger, som

en elektronisk faktura skal indeholde for at sikre den tværnationale interoperabilitet, herunder de nødvendige

oplysninger til at sikre overholdelsen af e-faktureringsdirektivet. Kravene til en elektronisk fakturas

kerneelementer er fastsat i e-faktureringsdirektivets artikel 6, hvor kravene til de indeholdte oplysninger er

oplistet. Disse indholdsmæssige krav implementeres ved dette lovforslags § 3.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Nr. 3

affattes i henhold til e-faktureringsdirektivets artikel 2, nr. 6, således, at »ordregivere« defineres, jf.

artikel 1, nr. 17, i forsvars- og sikkerhedsdirektivet, artikel 6, stk. 1, i koncessionsdirektivet, og artikel 2 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige.

Ordregivere er således statslige, regionale eller kommunale myndigheder, offentligretlige organer,

sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige organer.

Lovforslaget forpligter således alle disse ordregivere til at kunne modtage og behandle elektroniske

fakturaer.

Generelt vil disse ordregivere blive benævnt samlet, men i lovforslagets § 7 om ikrafttrædelse sondres der

mellem statslige og ikke-statslige, da der er forskellige ikrafttrædelsesdatoer for henholdsvis statslige

ordregivere samt indkøbscentraler og ikke-statslige ordregivere samt ordregivende enheder.

Nr. 4

affattes i henhold til e-faktureringsdirektivets artikel 2, nr. 8, således, at

”indkøbscentraler”

defineres

som en ordregiver, der foretager centraliserede indkøbsaktiviteter på vegne af andre ordregivere.

En indkøbscentral er derfor en ordregiver, der på vedvarende basis fungerer som grossist for andre

ordregivere eller indgår kontrakter eller rammeaftaler, der kan anvendes af andre ordregivere, jf. definitionen

af centraliserede indkøbsaktiviteter. Centraliserede indkøbsaktiviteter findes i udbudslovens § 24, nr. 6, hvor

de defineres som aktiviteter, der udføres på vedvarende basis og vedrører indkøb af varer eller

tjenesteydelser til brug for andre ordregivere eller tildeling af offentlige kontrakter eller indgåelse af

rammeaftaler om bygge- og anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser til brug for andre ordregivere. Som

eksempel kan fremhæves Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI), som er en indkøbscentral.

Nr. 5

affattes i henhold til e-faktureringsdirektivets artikel 2, nr. 9, således, at »ordregivende enheder«

defineres, jf. artikel 1, nr. 17, i forsvars- og sikkerhedsdirektivet, artikel 7, stk. 1 og 2, i koncessionsdirektivet

og artikel 4, stk. 1, i forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Ordregivende enheder defineres som statslige, regionale og kommunale myndigheder, offentligretlige

organer og sammenslutninger af en eller flere af disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige

organer.

Ordregiverbegrebet omfatter ikke kun staten, regionerne og kommunerne, men også en stor gruppe

almennyttige organer der på den ene eller den anden måde er kontrolleret af det offentlige. Begrebet

omfatter således også offentligretlige organer, der er oprettet specielt med henblik på at imødekomme

almenhedens behov, dog ikke behov af industriel eller kommerciel karakter. Et offentligretligt organ er en

juridisk person, som finansieres for størstedelens vedkommende af staten, regionale eller kommunale

myndigheder eller af andre offentligretlige organer, eller er underlagt ledelsesmæssig kontrol af disse

myndigheder eller organer, eller har et administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan, hvor mere end

halvdelen af medlemmerne udpeges af staten, regionale eller kommunale myndigheder eller andre

offentligretlige organer.

Ordregivende enheder omfatter ligeledes statslige og kommunale myndigheder og offentligretlige organer,

når de optræder som forsyningsvirksomheder samt private forsyningsvirksomheder, som driver virksomhed

på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder, der er indrømmet af en kompetent myndighed i en

medlemsstat.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Dermed er også § 60-fællesskaber omfattet af begrebet. § 60-fællesskaber er kommunale fællesskaber eller

andet samarbejde oprettet i henhold til § 60 i kommunestyrelsesloven. § 60-fællesskaber omfatter alle

former for kommunale samarbejdsaftaler, der medfører en indskrænkning i de deltagende

kommunalbestyrelsers offentligretlige beføjelser. Det afgørende er, hvorvidt § 60-fællesskaberne udøver

aktiviteter inden for anvendelsesområdet af forsyningsvirksomhedsdirektivet.

§ 60-fællesskaberne er offentligretlige organer og henregnes på lige fod med kommuner og statslige

myndigheder m.v. til ”den offentlige forvaltning”. Dette betyder, at selskaberne

er underlagt de generelle

forvaltningsretlige regler, herunder forvaltningsloven og offentlighedsloven. Eksempler på denne form for

selskaber kan være affalds- eller forsyningsvirksomheder, spildevand- og rensningsanlæg, trafikselskaber

m.fl.

Dette betyder eksempelvis, at selvejende institutioner mv., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov,

selvejende institutioner, som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med, og institutioner,

foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved

bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller som modtager kapitaltilskud, tilskud, lån, garanti eller

anden støtte fra staten, eller en institution m.v., som omfattet af ovenstående, såfremt kapitaltilskuddet m.v.

har væsentlig betydning for modtageren, vil være omfattet af begrebet ordregivende enheder.

Selvejende institutioner mv., der opfylder et af nedenstående kriterier, vil være omfattet af begrebet

ordregivende enheder:

- Hvis driftsbudgettet er optaget på bevillingslov

- Selvejende institutioner, som en kommune eller region har indgået driftsoverenskomst med og

- Institutioner, foreninger, fonde m.v., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved

statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller som modtager

kapitaltilskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten, eller en institution m.v., som omfattet

af ovenstående, såfremt kapitaltilskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren, vil være

omfattet af begrebet ordregivende enheder.

Begrebet ordregivende enheder er ikke udtømmende. Der må i foretages en konkret vurdering af, hvorvidt

den ordregivende enhed kan betegnes som en ordregivende enhed, som er omfattet af lovforslaget.

Nr. 6

affattes i henhold til e-faktureringsdirektivets artikel 2, nr. 11, således, at en

”europæisk

standard”

defineres, jf. artikel 2, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012.

Begrebet europæisk standard defineres som en teknisk specifikation (standard), der er vedtaget af et

anerkendt standardiseringsorgan til gentagen eller konstant anvendelse, men hvis overholdelse ikke er

obligatorisk, og som er en af følgende typer standarder.

En europæisk standard er således defineret ved at være vedtaget af en europæisk

standardiseringsorganisation, som f.eks. CEN, CENELEC eller ETSI, der alle er en del af den Europæiske

Komite for Standardisering.

Til § 3

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Den foreslåede § 3 oplister en række kerneelementer, der skal fremgå af en elektronisk faktura. Oplistningen

er i overensstemmelse med den oplistning, der findes i e-faktureringsdirektivet artikel 6, men de nærmere

oplysninger er fastsat i den europæiske standard (EN). Oplistningen er ikke udtryk for en udtømmende liste

men minimumskrav til, hvad en elektronisk faktura i hvert fald skal indeholde. Erhvervsministeren

bemyndiges i lovforslagets § 4, stk. 2, til at fastsætte nærmere regler anvendelsen af den europæiske

standard (EN) ved elektronisk fakturering, herunder nærmere beskrivelser af kerneelementer i den

europæiske standard (EN).

Til § 4

Det følger af det foreslåede

stk. 1,

at ordregivende myndigheder, ordregivende enheder og indkøbscentraler

forpligtes til at kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer, som er udstedt til opfyldelse af kontrakter

omfattet af lovforslagets § 1. Med bestemmelsen fastsættes det ligeledes, at ordregivende myndigheder,

ordregivende enheder og indkøbscentraler skal kunne modtage og behandle elektroniske fakturaer, som er i

overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. Med den foreslåede § 4

implementeres e-faktureringsdirektivets artikel 7.

E-faktureringsdirektivets artikel 7 indeholder krav om, at medlemsstaterne skal sikre, at ordregivende

myndigheder, indkøbscentraler og ordregivende enheder modtager og behandler elektroniske fakturaer, som

er i overensstemmelse med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. Det følger af e-

faktureringsdirektivet, at standarden bør fastsætte og beskrive de kerneelementer, som en elektronisk

faktura altid skal indeholde, og dermed gøre det lettere at sende og modtage elektroniske fakturaer mellem

systemer, som er baseret på forskellige tekniske standarder.

Kommissionen har anmodet den relevante europæiske standardiseringsorganisation om at udarbejde en

europæisk standard (EN) for elektronisk fakturering. Den europæiske standard (EN) blev offentliggjort i EU-

Tidende 2017, nr. L 266, side 19, den 17. oktober 2017.

Erhvervsministeren bemyndiges i

stk. 2,

til at kunne fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den

europæiske standard (EN) ved elektronisk fakturering, herunder nærmere beskrivelser af kerneelementer i

den europæiske standard (EN), jf. lovforslagets § 3. Derudover vil erhvervsministeren også kunne fastsætte

nærmere regler om de tilhørende syntakser, som fastlægger den europæiske standard (EN), fx ved at stille

krav til indholdet af fakturaen. Dette er i overensstemmelse med e-faktureringsdirektivet, der giver mulighed

for, at der udover den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering kan anvendes nationale

standarder sideløbende med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering, hvis disse ikke er i

strid med den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering. Det følger af præambelbetragtning nr. 5,

at den europæiske standard (EN) hverken bør erstatte eksisterende nationale standarder eller begrænse

anvendelsen heraf, og at det bør være muligt fortsat at anvende nationale standarder sideløbende med den

europæiske standard.

Regler for nationale standarder mv. fastsættes som hidtil i medfør af lov om offentlige betalingers § 7, stk. 1.

Til § 5

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 260: Høring af forslag til lov om implementering af e-faktureringsdirektiv - lovudkast, fra erhvervsministeren

Det foreslås, at loven træder i kraft den 27. november 2018. Bestemmelsen er overensstemmende med e-

faktureringsdirektivets artikel 11 om gennemførelse af direktivet i national ret. Det fremgår af e-

faktureringsdirektivets artikel 11, stk. 1, at medlemsstaterne senest den 27. november 2018 skal vedtage

national lovgivning med henblik på at efterkomme direktivet.

Med bestemmelsens

stk. 2

foreslås det, at loven finder anvendelse for statslige ordregivende myndigheder

og indkøbscentraler 18 måneder fra EU-Kommissionens offentliggørelse af den europæiske standard for

elektronisk fakturering i Den Europæiske Unions Tidende. Dette er muligt, da e-faktureringsdirektivets artikel

11 stk. 2, giver mulighed for at fravige artikel 11, stk. 1, hvorefter medlemsstaterne kan udskyde

ikrafttrædelsesdatoen i forhold til statslige ordregivende myndigheder og indkøbscentraler indtil 18 måneder

efter offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering i Den

Europæiske Unions Tidende.

Lovforslagets ikrafttrædelse i forhold til indkøbscentraler er ligeledes fastsat på baggrund af e-

faktureringsdirektivets præambelbetragtning nr. 38, hvoraf det fremgår, at muligheden for at udskyde

ikrafttrædelse indtil 30 måneder for kommuner og regioner og ordregivende enheder ikke bør gælde for

indkøbscentraler.

Med bestemmelsens stk. 2 foreslås det, at loven finder anvendelse for ikke-statslige ordregivende

myndigheder herunder kommuner og regioner samt ordregivende enheder 30 måneder fra EU-

Kommissionens offentliggørelse af den europæiske standard (EN) for elektronisk fakturering i Den

Europæiske Unions Tidende. Ligesom ved ovenstående fremgår denne fleksibilitet af e-

faktureringsdirektivets artikel 11, stk. 2, der giver mulighed for at fravige artikel 11, stk. 1, hvorefter

medlemsstaterne kan udskyde ikrafttrædelsesdatoen i forhold til kommuner og regioner og ordregivende

enheder indtil 30 måneder efter offentliggørelsen af henvisningen til den europæiske standard (EN) for

elektronisk fakturering i Den Europæiske Unions Tidende.

Ovenstående bestemmelser har til hensigt at give de påvirkede enheder mulighed for at udføre og forberede

det nødvendige arbejde, således disse kan leve op til den europæiske standard (EN).

Den europæiske standard (EN) blev offentliggjort i EU-Tidende 2017, nr. L 266, side 19, den 17. oktober

2017.

Til § 6

Det foreslås i § 8, stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

stk. 2

foreslås det, at der hjemles mulighed for, at loven kan sættes i kraft ved kongelig anordning for

rigsmyndighederne på Færøerne.

Det foreslås med

stk. 3,

at der hjemles mulighed for, at loven kan sættes i kraft ved kongelig anordning i

Grønland.