ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Henvendelse af 26/6-18 Jørn Astrup Hansen, København Ø, vedrørende tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 258
Offentligt

ØRN

STRUP

ANSEN

Kastelsvej 1,

1.04



DK-2100 København Ø

tel. (+45) 2367 8868



[email protected]

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

26. juni 2018

Myndighedernes tilsyn med foreningen Norliv, tidligere Tryg Forsik-

ring, gensidigt livsforsikringsselskab

Ved skrivelse af 4. maj 2018 besvarede erhvervsministeren spørgsmål 151 alm. del

stillet af udvalget den 10. april 2018 om tilsynet med omdannede tidligere finansielle

virksomheder (OTFV’er). Udvalgets spørgsmål fulgte i forlængelse af erhvervsministe-

rens svar af 23. marts 2018 på spørgsmål 97 alm. del af 2. februar 2018 vedrørende

det manglende myndighedstilsyn med foreningen Norliv.

I sin besvarelse af spørgsmål 97 alm. del konkluderer erhvervsministeren,

at vi har de

nødvendige regler på plads, der sikrer de relevante tilsyn.

Erhvervsministerens svar må forekomme overraskende for kunderne i det tidligere

Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab. Erhvervsministerens svar skaber tvivl

om formålet med – og nytten af – at underlægge OTFV’erne et myndighedstilsyn.

Erhvervsministeren beskæftiger sig i sine besvarelser af udvalgets spørgsmål alene

med formalia. Erhvervsministeren beskæftiger sig slet ikke med de katastrofale kon-

sekvenser, som et svigtende myndighedstilsyn har haft for den generation af livsfor-

sikringstagere, der i perioden 1973-2002 sparede op til deres pension i Tryg Liv.

Norliv – en omdannet tidligere finansiel virksomhed

Erhvervsministeren betjener sig i sit svar af 23. marts 2018 af en ganske spidsfindig

argumentation, når han gør gældende, at Norliv ikke er en omdannet tidligere finan-

siel virksomhed.

Norliv fmba

det tidligere Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab, der i 1991

placerede forsikringsvirksomheden i et helejet datterselskab, Tryg Liv A/S. I forbindel-

se hermed blev Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab, omdannet til et an-

delsselskab, Tryg L amba, ejet af forsikringstagerne. Indtil kernen var Tryg L amba en

omdannet tidligere finansiel virksomhed. At noget andet skulle være gældende for

Norliv fmba er umiddelbart overraskende.

Det forekommer uforståeligt for lægmand, at Erhvervsstyrelsen i efteråret 2015 kunne

komme frem til den opfattelse, at en omdannet tidligere finansiel virksomhed nu ikke

længere var en omdannet tidligere finansiel virksomhed. Hvordan kan en virksomhed

høre op med tidligere at have været noget, den tidligere har været?

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Henvendelse af 26/6-18 Jørn Astrup Hansen, København Ø, vedrørende tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder

ØRN

STRUP

ANSEN

Forholdet er i øvrigt nærmere det, at Tryg L amba i 1995 i forholdet 35:65 fusionere-

de med Tryg S amba under navnet TryghedsGruppen. Tryg S amba, der ejede Tryg

Skade A/S, omfattede forsikringstagerne i det tidligere Tryg Forsikring, gensidigt ska-

desforsikringsselskab på samme måde, som Tryg L amba omfattede forsikringstager-

ne i det tidligere Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab.

I 2015 opløste Tryg L amba og Tryg S amba samarbejdet med en spaltning, en fissi-

on, af TryghedsGruppen (der i 2002 havde afhændet Tryg Liv A/S til Nordea AB). Det

tidligere Tryg L amba tog nu navnet Norliv fmba. Men alt sammen kan det vel næppe

føre til, at Norliv ikke længere er en omdannet tidligere finansiel virksomhed?

En afbalanceret og rimelig fordeling?

Erhvervsministeren bemærkede i sit svar af 23. marts 2018, at Erhvervsstyrelsen –

henset til det manglende OTFV-tilsyn med Norliv – fandt det vigtigt at sikre deltager-

nes rettigheder

på tidspunktet for Norlivs udskillelse af TryghedsGruppen smba.

Men

hvad så senere? Erhvervsministerens bemærkninger er en hån mod kunderne i det

tidligere Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab (senere Tryg Liv A/S).

Ved omdannelsen i 1991 af Tryg Forsikring, gensidigt forsikringsselskab blev det i

vedtægterne bestemt, at ejerskabet til forsikringskoncernen, der blev placeret i Tryg

Holding A/S, skulle tilhøre livs- og skadesforsikringstagerne i forholdet 35:65. Be-

stemmelsen, som repræsentantskabet ikke kunne ændre uden godkendelse af til-

synsmyndigheden, blev bekræftet ved fusionen i 1995 af Tryg L amba og Tryg S amba

til TryghedsGruppen smba.

Ikke desto mindre godkendte Erhvervsstyrelsen i 2015 et forslag fra TryghedsGrup-

pens bestyrelse hvorefter livsforsikringstagerne ved fissionen alene kunne udtage 20

pct., ikke 35, af den fælles formue. Erhvervsstyrelsen vurderede ved sin godkendelse,

at fordelingen af midlerne mellem TryghedsGruppen smba og Norliv fmba var afbalan-

ceret og rimelig.

Det er et forbløffende udsagn: Det er ikke til at indse, at Erhvervs-

styrelsen i sagen skulle have haft den fornødne juridiske og faglige kompetence til at

meddele en så kontroversiel godkendelse, der kostede livsforsikringstagerne 6 milliar-

der kroner. Vedtægtsbestemmelsen sås ikke at rumme fortolkningsmuligheder.

Norliv ikke en OTFV, ikke erhvervsdrivende. Men hvad da?

Med fissionen i 2015 udgik Norliv fmba af Erhvervsstyrelsens tilsyn med omdannede

tidligere finansielle virksomheder. Med fissionen anså Erhvervsstyrelsen i øvrigt ikke

længere Norliv for omfattet at lov om visse erhvervsdrivende virksomheder. Norliv

havde således ikke pligt til at lade sig registrere hos Erhvervsstyrelsen; Norliv havde

ikke pligt til at indberette oplysninger om foreningens ledelse og vedtægter.

Norlivs bestyrelse kunne nu gøre helt, som det passede den. Bestyrelsen benyttede i

2016-17 det frie råderum til at hjælpe Nordea AB, der længe havde forsøgt at sælge

sit livs- og pensionsforsikringsselskab, ud af ejerskabet til selskabet. Nordea, der hav-

de adgang til Norlivs medlemskartotek, havde i 2016 skaffet sig afgørende indflydelse

i Norlivs repræsentantskab. Efterfølgende overdrog Norlivs bestyrelse reelt ejerskabet

til foreningens formue til kunderne i Nordeas livs- og pensionsforsikringsselskab.

Umiddelbart kunne forholdet, således som det er kommet til offentlighedens kund-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Henvendelse af 26/6-18 Jørn Astrup Hansen, København Ø, vedrørende tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder

ØRN

STRUP

ANSEN

skab, forekomme at være omfattet af 28. kapitel i borgerlig straffelov. Og myndighe-

derne? De satte kikkerten for det blinde øje.

Norliv igen under tilsyn

–

men til hvilken nytte?

Erhvervsministeren føjer spot til skade, når han oplyser, at Norliv den 20. april 2018 i

forbindelse med foreningens endelige erhvervelse af Nordea Liv & Pension atter blev

omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder; Norliv skal således, som det

var tilfældet før fissionen i 2015, på ny foretage indberetninger om foreningens ledel-

se og vedtægter. Erhvervsministeren føjer til, at Norliv ved erhvervelsen af Nordea Liv

& Pension som en forsikringsholdingvirksomhed tillige vil blive omfattet af Finanstilsy-

nets tilsyn i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Men det er alt sammen for sent. Medens tilsynet så bort, tilsidesatte Norlivs bestyrelse

i 2016-17 groft medlemmernes interesser. Et tilsyn nu er ikke til nogen nytte for for-

sikringstagerne. Det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Nordea AB, der som ejer af livs-

og pensionsforsikringsselskabet Nordea Liv & Pension A/S måtte antages at have pligt

til at varetage forsikringstagernes interesser, ikke undså sig for at tage initiativ til, at

livsforsikringstagernes opsparing på 8 milliarder kroner i første instans kom Nordea

AB og dernæst kunderne i bankens eget livs- og pensionsforsikringsselskab til gode.

Tryg L amba – senere TryghedsGruppen smba og senest Norliv fmba – er et andels-

selskab ejet af forsikringstagerne efter andelsretlige principper. TryghedsGruppen af-

hændede i 2002 livsforsikringsselskabet til Nordea AB. Det er åbenbart, at livsforsik-

ringstagernes andel i TryghedsGruppens formue, 35 pct., på dette tidspunkt skulle

have været udloddet til forsikringstagerne. Og det er lige så åbenbart, at livsforsik-

ringstagere, der er kommet til under Nordeas ejerskab, ikke har erhvervet andel i

formuen.

Andelsret – en forsømt disciplin på Slotsholmen

Hvordan kunne Erhvervsstyrelsen dog tillade, at andelsselskabet, der i 2002 havde

afviklet sin virksomhed, i 2016-17 – uden at spørge medlemmerne – anvendte hele

sin formue til at købe et livs- og pensionsforsikringsselskab af Nordea?

For Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab var der ikke nogen skarp skillelinje

mellem forsikringsmæssige hensættelser og egenkapital. Forsikringstagerne ejede det

hele – hensættelser og egenkapital – i samme forhold. Det gensidige livsforsikrings-

selskab bogførte ved omdannelsen i 1991 således en meget betydelig egenkapital, der

reelt kunne anses for ufordelte reserver.

Det antages om livsforsikringsmæssige hensættelser (reserver), at de skal fordeles

efter det såkaldte kontributionsprincip. Hensættelserne skal m.a.o. tilfalde de forsik-

ringstagere, der med deres opsparing har bidraget til hensættelserne. Og i samme

forhold. Hensættelserne i Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab (senere Tryg

Liv A/S) var alene tilvejebragt af de livsforsikringstagere, der i 1973-2002 sparede op

i Tryg.

Alligevel har Finanstilsynet tilladt, at livsforsikringstagernes andel i TryghedsGruppens

formue (der i 2015 var vokset til 14 milliarder kroner, af TryghedsGruppens bestyrelse

– med Erhvervsstyrelsens accept – reduceret til 8 milliarder kroner) er blevet anvendt

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 258: Henvendelse af 26/6-18 Jørn Astrup Hansen, København Ø, vedrørende tilsynet med omdannede tidligere finansielle virksomheder

ØRN

STRUP

ANSEN

til at erhverve et livs- og pensionsforsikringsselskab – et forhold, som de gamle livs-

forsikringskunder i Tryg kun vil få ringe glæde af.

Alligevel har Finanstilsynet tilladt, at afkastet af Norlivs formue skal tilfalde kunderne i

Nordea Liv & Pension. Alligevel har Finanstilsynet tilladt, at Norlivs formue skal anses

for at tilhøre kunderne i Nordea Liv & Pension.

Det er svært at frigøre sig for den opfattelse, at myndighederne – her Erhvervsstyrel-

sen og Finanstilsynet – er uden den fornødne indsigt i elementære andelsretlige for-

hold.

Et andelsselskab eller en selvejende institution?

Myndighederne mistede ganske færten af andelsselskabet. Medvirkende hertil har

formentlig været, at bestyrelsen i 2002 og i årene frem til 2013 aktivt præsenterede

og markedsførte TryghedsGruppen (som det tidligere Tryg L amba på dette tidspunkt

var en del af) som

en selvejende institution.

Markedsføringen af den selvejende insti-

tution (som også omfattede navnet TrygFonden) var så massiv, at TryghedsGruppens

repræsentantskab, offentligheden – muligvis også myndighederne – kom til den opfat-

telse, at TryghedsGruppen på uforklarlig vis og helt ved egen hjælp var undergået et

hamskifte. Fra et andelsselskab til en erhvervsdrivende fond.

Forløbet et uforståeligt. Og dybt tragisk. For den generation af forsikringstagere, som

i 1991 lod Tryg Forsikring, gensidigt livsforsikringsselskab placere forsikringsvirksom-

heden i et aktieselskab, Tryg Liv A/S. Og som gjorde det i tillid til, at ejerselskabet,

Tryg L amba, ville blive undergivet et myndighedstilsyn.

Tilsynsmyndighederne – ofre for salamimetoden?

Tidligere havde forsikringstagernes interesser i det gensidige selskab, som forsikrings-

tagere

ejere, være omfattet af lov om forsikringsvirksomhed. Forsikringsaktiesel-

skabet blev nu, som det gensidige selskab tidligere havde været det, omfattet af lov

om forsikringsvirksomhed (senere lov om finansiel virksomhed). Ejerselskabet Tryg L

amba blev undergivet tilsyn ved Finanstilsynet (senere Erhvervsstyrelsen), der skulle

godkende eventuelle ændringer af andelsselskabets vedtægter og herunder i særlig

grad påse, at ændringerne ikke var i strid med medlemmernes interesser.

Hvordan går det da til, at Norliv (tidligere Tryg L amba) med en stribe af vedtægts-

ændringer, og lige så mange navneændringer, har været i stand til at skrive den for-

målsparagraf, der i 1991 var en forudsætning for tilladelsen til omdannelsen, jfr. be-

mærkningerne til lov om gensidige forsikringsforeningers omdannelse til aktieselska-

ber, ud af vedtægterne? Og hvordan går det til, at Norlivs bestyrelse med myndighe-

dernes fulde viden har kunnet anvende medlemmernes formue til fordel for tredje-

mand.

Det kommer Erhvervsministeren, der alene beskæftiger sig med formen, ikke med

indholdet, slet ikke ind på i sine svar til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Med venlig hilsen

Jørn Astrup Hansen