Finanstilsynet
Undersøgelse af Husejernes Forsikring Assu-
rance Agentur - Overholdelse af forbrugerbe-
skyttende regler
1.
Indledning
1.1. Baggrund
Forsikringsselskabet Gable Insurance AG (Gable), som var hjemmehørende
i Liechtenstein, gik konkurs den 19. november 2016. Gable udbød forskellige
typer af forsikringer i 10 lande inden for EU samt Norge.
I Danmark havde Husejernes Forsikring Assurance Agentur (HFAA) tegnet
forsikringer på vegne af forsikringsselskabet Gable siden 2013. Således
havde ca. 26.000 danskere tegnet en ejerskifteforsikring i Gable via den dan-
ske agent. Ejerskifteforsikringer er karakteriserede ved, at de kun kan tegnes
i forbindelse med et ejerskifte, at de løber i 5-10 år, og at hele præmien beta-
les ved tegningen.
Da Gable gik konkurs betød det, at en lang række kunder kom i klemme, fordi
de stod uden dækning ved skader og ikke kunne få refunderet udgifter til re-
parationer, der allerede var sat i gang. Kunderne havde samtidig ikke mulig-
hed for at tegne en ny ejerskifteforsikring i et andet forsikringsselskab, idet
disse forsikringer kun kan tegnes i forbindelse med et ejerskifte.
På baggrund af sagens påvirkning af mange danske kunder vil Finanstilsynet
i denne rapport redegøre for HFAA´s virksomhed på det danske marked fra
2013 til virksomhedens konkurs den 5. december 2016 for at vurdere, hvorvidt
virksomheden i dette tidsrum har handlet i strid med forbrugerbeskyttende
regler.