Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 255
Offentligt
1914350_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
21. juni 2018
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering en rapport fra Finanstil-
synet, der er udarbejdet som opfølgning på den brede politiske aftale mel-
lem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkepar-
ti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og So-
cialistisk Folkeparti, og efterfølgende tiltrådt af Enhedslisten og Alterna-
tivet, der blev indgået i forbindelse med konkurserne i Gable Insurance og
Husejernes Forsikrings Assurance Agentur (herefter Husejernes Forsik-
ringsagentur).
Rapporten indeholder Finanstilsynets undersøgelse og vurdering af Hus-
ejernes Forsikringsagentur i forhold til at afklare, hvorvidt de forbruger-
beskyttende regler blev overtrådt af selskabet.
Jeg gør endvidere opmærksom på, at bestyrelsen for Garantifonden for
skadesforsikringer som aftalt sideløbende har fået udarbejdet en advokat-
redegørelse om muligheden for at placere et ansvar for tab, som Garanti-
fonden og kunder, der har købt ejerskifteforsikringer i Gable Insurance
igennem Husejernes Forsikringsagentur, måtte have lidt. Denne redegø-
relse og de sammenfattende konklusioner er offentliggjort og kan læses
på Garantifondens hjemmeside,
her.
Advokatredegørelsen peger på, at ledelsen i Husejernes Forsikringsagen-
tur vurderes at have handlet ansvarspådragende, bl.a. ved ikke at standse
eller korrigere markedsføringen fra agenturet. Markedsføringen fra Hus-
ejernes Forsikringsagentur har i perioder indeholdt ukorrekte faktuelle
oplysninger, vildledende anprisninger samt mangelfulde oplysninger om
den økonomiske situation i Gable Insurance. Ledelsen fortsatte herudover
med at tegne forsikringer på vegne af Gable Insurance i en periode, selv-
om Gable havde meddelt Husejernes Forsikeringsagentur, at de ikke læn-
gere havde bemyndigelse hertil. Det vurderes derfor, at ledelsen har et
erstatningsansvar både over for forsikringstagerne og Garantifonden.
Garantifonden overvejer på den baggrund et søgsmål, ligesom Garanti-
fonden har orienteret Forbrugerombudsmanden om rapportens konklusio-
ner. Forbrugerombudsmanden overvejer på den baggrund mulighederne
for et kollektivt søgsmål på vegne af de berørte forbrugere.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 255: Orientering om Finanstilsynets undersøgelse af Husejernes Forsikring, fra erhvervsministeren
Jeg kan desuden nævnte, at Garantifonden allerede i 2017 har lagt sag an
mod de tre udenlandske hovedaktører i sagen, den svenske forsikrings-
mægler, Howden, det engelske genforsikringsselskab, Barbican, og kon-
kursboet for Gable i Liechtenstein.
Endelig vil jeg understrege, at Finanstilsynets rapport i henhold til lov-
givningen ikke kan forholde sig til eller beskrive eventuelle sager imod
konkrete personer, Finanstilsynet måtte have rejst eller eventuelt vil rejse
i forbindelse med konkurserne i Gable Insurance og Husejernes Forsik-
ringsagentur. Sådanne sager er underlagt Finanstilsynets tavshedspligt, og
Finanstilsynet vil derfor ikke kunne kommentere eller svare på spørgsmål
vedrørende denne del af tilsynets arbejde.
Jeg vedlægger i øvrigt de seneste pressemeddelelser vedrørende sagen fra
hhv. Garantifonden og Forbrugerombudsmanden fra den 14. juni til ud-
valgets orientering.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen