GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Direktivforslag om minimumsuddannelsesniveauet for søfartser-
hverv, KOM (2018) 315
Nyt notat
1.
Resumé
Europa -Kommissionen fremsatte den 24. maj 2018 forslag om ændring af
STCW-direktivet (2008/106/EU). Formålet med forslaget at forenkle eksi-
sterende EU-rammebestemmelser for uddannelse og gensidig anerkendelse
af søfarende og tilpasse direktivet i forhold til ændringer gennemført i
STCW-konventionen
samt effektivisere EU’s procedure for anerkendelse af
tredjelandes maritime uddannelser og sønæringsbeviser, der foretages af
Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA).
Forslaget omfatter således en række ændringer til internationalt fastsatte
uddannelseskrav som følge af ændringer til STCW-konventionen, nye admi-
nistrative bestemmelser for anerkendelse af tredjelandes uddannelser og
sønæringsbeviser samt krav til anvendelsesområdet for ordningen om gen-
sidig anerkendelse af sønæringsbeviser mellem medlemsstaterne.
Forslaget finder sin baggrund i en undersøgelse af direktivet gennemført af
Kommissionen som led i programmet for målrettet og effektiv regulering
(REFIT)
Det vurderes ikke, at forslaget vil medføre væsentlige økonomiske konse-
kvenser. Forslaget vurderes kun at medføre mindre tilpasninger af dansk
lovgivning, idet dele af forslaget allerede er implementeret i dansk ret som
led i gennemførelsen af ændringer til STCW-konventionen, som forslaget i
vid udstrækning gennemfører i EU-retten.
2.
Baggrund
Kommissionen har den 24. maj 2018 fremsat forslag til direktiv om ændring
af direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartser-
hvervet og ophævelse af direktiv 2005/45/EF (KOM (2018) 315). Forslaget
blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 28. maj 2018.